SINE
New
Online magasin om livet på efterskole, sport, læring og samvær
Nr. 3 maj 2012
LÆS OM: Venskab på efterskolen Naturfag på SINE Løbet er ikke kørt! Historie fagdag
5 De tætte bånd
6 3
Sportsefterskolen SINE´s mission har de sidste mange år været at skabe en skole, hvor unge mennesker, der brænder for deres sport - så meget, at sporten ligger som øverste prioritet kan få et efterskoleophold med de værdier, som deres kammerater kommer hjem og fortæller om. På det sportslige område betyder det stringens og målrettethed, på det boglige betyder det for størsteparten retning mod en gymnasial uddannelse. Spørger vi eleverne, hvad der er det vigtigste for et godt ophold på SINE, så bliver der oftest sagt: ”Alle kammeraterne”. At man som elev på skolen dagligt kan være sammen, 24/7, med en masse andre jævnaldrende, med samme interesser for sport, musik, tøj, fester, film og meget mere, er af den største betydning for de unge. Derfor har vi som skole også en forpligtelse til at skabe et socialt stor-rum, hvor eleverne kan være positivt sammen om en række aktiviteter, hvor de hygger sig på tværs af sportslinjerne, hvor de kan slappe af fra lektierne, og hvor de kan få grinet sammen. Det er deres frirum fra sportslige og boglige forventninger. Det er ikke kun vigtigt for at få ”en god slapper”, men også fordi vi ved, at vi præsterer bedre på alle områder, når vi har det godt med hinanden. Efter et helt skoleår med eleverne, hvor de har boet tæt sammen, har været på flere rejser sammen, har kørt i tusindvis af kilometer sammen i bus til kampe og stævner, og har mødt andre unge rundt omkring i verden - har endda boet sammen med nogle af dem - så oplever vi, at vi har et meget tæt knyttet hold, som fungerer som ét hold. Der er knyttet venskaber og bånd, som ikke lige med ét bliver revet over ved skoleårets slutning. Så i disse tider, hvor der bliver talt om at skabe netværk på alle mulige planer, er det netop det at skabe kontakter én af de største kompetencer, de unge efterskoleelever kommer ud med. Dette nummer af SINE News handler også om de bløde værdier i vores skoleprojekt. Jeg håber, I vil hygge jer med læsningen. God fornøjelse ! René Jacobsen Forstander på SINE
Side 2 | SINE NEWS maj 2012
4
Udgiver
Redaktion René Jacobsen (ansvarshavende) Henrik Lund Jensen Design Berens Bureau
Af Henrik Lund Jensen
Venskaber betyder alt ! På SINE handler hverdagen ofte om at præstere: lektier, sport, karakterer, mødetider og aftaler. De bløde værdier er en faktor, som den enkelte elev oplever i mindre bidder, morgen, middag, aften - og i fritiden: Vi har talt med Carl fra hus E om det, der måske betyder allermest for den enkelte i løbet af det skoleår, der tilbringes på SINE. Venskab og broderskab At få gode kammerater og venner sker nærmest per automatik på en efterskole: - I en dagligdag, hvor konkurrencer og sport fylder en hel del, betyder det rigtig meget, at man har venskaber på tværs af linjerne, hvor man kan snakke om alt muligt andet, som ikke har med præstation at gøre, siger Carl. - Både i det enkelte hus, men specielt på værelset knyttes der nogle helt særlige bånd mellem de enkelte ”beboere”. Det begynder som et almindeligt venskab, men jeg synes faktisk, det bliver mere som et forhold mellem brødre efter et stykke tid. Man kommer virkelig tæt på hinanden og kan snakke om alt, siger Carl, der også sammenligner med en almindelig folkeskole: - Forholdet til lærerne er ret specielt. Det bliver et venskab og et tæt forhold, som man ellers ikke normalt oplever i sin skoletid. De hjælper ikke bare én, men støtter også, hvis man har problemer af forskellig art. F.eks. har jeg haft et længere sygdomsforløb, før jeg kom på SINE, og det har været rigtig svært til tider, men her har mine lærere hjulpet mig meget omkring, hvad jeg kan gøre. Tæt på de andre Fællesskabet på skolen giver styrke, også til den enkelte: - Det gælder hele ”skolens liv”. Der er en fælles dynamik, som gør at man kommer ud over det, der er svært, og snakker om noget i stedet, eller bagefter, siger Carl. - På værelset var det ikke nemt i starten, for jeg kommer virkelig langt væk fra SINE, da jeg bor i centrum af København. Man er genert, og man tænker, hvad er det nu for nogle personer, man skal bo sammen med? Jeg var under pres, og jeg havde også en del hjemve i starten, for ofte er jeg på skolen i 3-4 uger i træk. Jeg prøver at holde kontakt til mine venner derhjemme gennem Facebook og sms. Men man er jo virkelig meget sammen her på SINE, det bliver hurtigt dagligdag, og man kommer ret hurtigt tæt på hinanden. Den enkelte kommer til skolen med forskellig opdragelse og baggrund, hvor tingene vægtes individuelt, og det medfører skænderier. Vi prøver hinanden af, siger Carl, der selv
indrømmer, at han har oprydning som et udfordringsområde. – Men vi mødes jo som regel. Man må kunne give lidt af sig selv og respektere andre. Der opstår en balance. Og med pigerne er det altså helt specielt! Det er super, at vi har tøserne i huset. Der kan godt blive lidt for meget mandehørm, og her kommer pigerne ind og afvæbner situationen. Det giver en vis ligevægt. Det giver også noget, synes jeg, at man snakker om forskellige ting med drengene og pigerne. Venskaber på tværs af køn, det er helt fint for mig! Lørdag-søndag Stort set et helt skoleår er eleverne på SINE, også når andre har ”fri”: - I weekenderne er det specielt at være på skolen. Hverdagene kan jo være hektiske, så de fleste nyder lørdag-søndagene på skolen. Stille og roligt, og ikke helt så faste rammer, fortæller Carl. - Vi tager på udflugter, svømmer en tur i den varme tid, får rigtig lækker mad, det er super-godt. Ind imellem er der også bare brug for ro! Det at trække sig ind på værelset og være lidt for sig selv kan være en god ting. Man får jo så mange indtryk i løbet af en dag, hvor man snakker med så mange mennesker. Et stort fællesskab, det er det jo på en efterskole. Jeg føler også, at vi som elever har respekt for hele personalet på SINE. Vi værdsætter køkkenpersonalet, rengøringsdamerne og pedellerne. Vi er jo en del af en fælles mini-verden. Vi laver også jokes med lærerne og det øvrige personale. Det er sjovt, at der er plads til det. Og snart er det slut Venskaberne på SINE rækker også fremad: - Der er rigtig fedt, at jeg til næste år skal gå i skole med Rasmus Hjorth, som jeg har lært at kende virkelig godt gennem de sidste par år. Det glæder jeg mig til! Det har også været ren luksus, rejsemæssigt at være på SINE. Jeg har været i både New York, Berlin og Hamburg. Det har været stort! Og det vil jeg aldrig glemme. Sammen med de venskaber og sjove timer, som der har været rigtig mange af i det år, som snart er forbi.
Naturligvis! Fascineret af de mange spændende emner Fysik-undervisningen er en del af tilbuddet om naturfag på SINE. På en almindelig onsdag sker der f.eks. følgende: Inde i lokalet har vi fysik-brillerne på. Vi arbejder på mikro- og makroniveau, med og uden hvide kirtler. Nogle gange siger det ”bang”, andre gange spreder vi lyset i en prisme, eller vi laver alkohol og brænder det af, efter at vi har bestemt, hvor rent sprittet er! Fysik er et seriøst fag, som kræver seriøse elever, der har lyst til at finde ud af, hvordan ting hænger sammen. Vi behandler mange forskellige emner både fra fysik og kemi, hvad enten det drejer sig om, hvordan fibernet fungerer med lysledere, eller lærer at afstemme reaktionsskemaer, så der er lige mange af hvert grundstof på begge sider – det vigtigt at huske, at det skal give mening det hele!
Nørdet, men…. På denne dag er emnet radioaktivitet og halveringstid for Cæsium-137 isotopen. Måske lyder det lidt nørdet, men hvis man kan
lide de nye kriminaltekniske serier i fjernsynet såsom NCIS, CSI og ”I virkeligheden”, så bruger de faktisk her kulstof-14 isotopen, som har en lang halveringstid, og ved at beregne, hvor stor en procentdel, der er i stoffet af denne isotop, kan man finde ud af, hvor lang tid det stof har ligget i jorden. Så i og med vi ser brugen af det i fjernsynet og finder ud af, hvordan det virker og hænger sammen, giver det god mening og bliver samtidig meget spændende. Det vil jo ikke være løgn at sige, vores samfund er baseret på rigtig megen teknologi og er præget af megen it, så hvis der ikke er nogen, der interesserer sig for det, så udvikler det sig heller ikke. På SINE har vi et spritnyt fysiklokale med masser af mulighed til de, der har lyst til at fordybe sig i det naturvidenskabelige univers sammen med nogle fagligt dygtige og engagerede lærere. Rasmus Nilsson
Rasmus Nilsson
Side 4 | SINE NEWS maj 2012
Af Henrik Lund Jensen
Oplevelser og masser af energi Atletik- og løbelinje er et afsluttet kapitel på SINE. Men løbetræningen for alle vil fortsætte også efter dette skoleår, som vi vil afslutte med manér Når skoleåret 2011-2012 afsluttes, er det samtidig et farvel til mere end 10 års tradition for atletik og løb på SINE. Skolen oprettede i sin tid en atletik-linje, der havde pæn søgning i mange år. Linjen har haft atletikudøvere i alle discipliner gennem årene, og adskillige er blevet danske mestre i ungdomsrækkerne, nogle som juniorer og U-23 aktive, enkelte seniormestre og landsholdsdeltagere. SINEaktive inden for atletikken er altid blevet modtaget med respekt rundt omkring i landet. Linjen blev fra august 2011 lavet til en ren løbelinje, men relativt få meldte sig ind til skoleåret 2012-2013, og derfor lukker linjen her til juni.
Løbetræning fortsætter på SINE Løb vil dog fortsat være en del af hverdagen på SINE. Løbetræning én morgen om ugen for alle elever har vist sig at være en stor succés. Masser af energi bliver brændt af, når den står på intervaltræning, bakketræning og løbeteknik-træning. Og der bliver gået til den, når der løbes 3 km-test eller den traditionelle 5 km jagtstart på den sidste skoledag. SINE-løbere vil også i de kommende år deltage i motionsløb og repræsentere skolen. Den næstsidste weekend i dette skoleår forventer vi et brag af en afslutning ved at tage til det traditionelle North Sea Beach Marathon, hvor det gælder 5 & 10 km-distancerne langs den jyske vestkyst.
Mange oplevelser I det seneste år har den lille løbelinje med 9 elever ved skolestart haft mange gode rejser. Ture og konkurrencer til Hamburg, Berlin og New York. Deltagelse i spændende og velarrangerede løb med op til 15.000 deltagere. Oplevelser, som de unge mennesker sent vil glemme. Klassevindere alle tre steder. National deltagelse ved en række motionsløb og DM for efterskoler. Og deltagelse i almindelige stævner i det lokale område. To på linjen har også vundet DM-guld i deres favoritøvelser. Holdet har desværre været forfulgt af skader og sygdom, og to er stoppet på SINE. Men vi har gennem foråret valgt at anlægge den positive attitude og være med, hvor vi kan gøre os gældende. SINE NEWS november 2011 | Side 5
Af Dennis Thygesen
Historie fagdag 2012
Overblik eller forvirring? En central konflikt i Mellemøsten var temaet på denne dag. Torsdag d. 12. april havde eleverne i 9. kl. en fagdag på skolen i faget historie, hvor temaet var omfattende. I løbet af dagen fik eleverne gennemgået historien bag oprettelsen af staten Israel og de problemer, dette medførte i regionen. For at gøre problemstillingerne lidt mere nærværende havde vi inviteret to unge mænd med palæstinensisk baggrund til at komme og fortælle om deres opvækst i det konfliktfyldte område på Vestbredden. De fortalte om den palæstinensiske dagligdag med checkpoints, der oftest tager flere timer at passere for at komme på arbejde og om hvordan det ikke altid er muligt at besøge familien, hvis denne bor på israelsk område. De havde forskellig religiøs baggrund, den ene muslim og den anden katolik, og religionen for dem spillede ikke en vigtig rolle. De ønsker bare at have de samme rettigheder som unge i f.eks. Danmark. Fri bevægelighed, ordentlig uddannelse og en fremtid med familie og fast arbejde. Viden eller kaos? Efter frokost, og en del klogere på hverdagen for palæstinensiske unge, kastede vi os over mere nutidige begreber som de politiske organisationer Hamas, Hizbollah og Fatah, og eleverne forsøgte at få hoved og hale på den igangværende konflikt. Den historiske baggrund var på plads, så vi skulle blot få brikkerne til at passe sammen for at få et overblik. Vi blev undervejs enige med flere elever, om at jo mere viden man fik om konflikten, jo mere forvirrende blev den. Som afslutning på dagen fik vi besøg af Fathi El-Abed, der er formand for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, og som man ofte ser på TV i forbindelse med konflikten. Han gav os et godt indblik i, hvor fredsprocessen befinder sig i dag, og hvad der er de største hindringer på vejen. Eleverne var godt forberedte med nogle gode spørgsmål, og Fathi formåede at skabe en vis form for overblik, inden vi stoppede lidt før aftensmaden. Så manglede vi bare at følge op på dagen, når vi skulle ses igen i klassen.
Side 6 | SINE NEWS maj 2012
SINE NEWS maj 2012 | Side 7
Nyheder fra SINE > SINE udvider med 20 elever til nu 210 elever fra 1. august 2012 > SINE starter en pigelinje op med titlen Rytmisk performance. Linjen skal være supplement til vores danselinje og vil blive kørt af Christina Lynnerup og Stine Bech Jensen. Linjen skal dels sikre en bedre fordeling på skolen mellem drenge og piger, men også være en back up til vores danselinje > SINE har hyret Klaus Hansen, håndboldlandstræner for U16 og U18 til at være coach og konsulent på skolens håndboldlinje
VIDEN, SPORT og nye VENNER Idrætsvej 23 | 6240 Løgumkloster | 7474 4990 I www.sine.dk