: papegøje-kaffen fra Honduras Er Fair Trade en klam fidus, hvor pengene ender i de forkerte lommer uden at gavne de fattige i udviklingslandene? For en gruppe kaffebønder i Honduras’ højland er svaret klart nej. I kraft af retfærdig handel er deres indtægter blevet fordoblet og deres livsvilkår forbedret betragteligt
Når man sidder med kaffe og morgenhår, tænker man sjældent på, at familier i udviklingslandene har slidt og slæbt for at dyrke ens mokka. Man grubler ikke over, at deres liv forbedres, hvis man betaler lidt mere for bønnerne i Brugsen. Men nogle få ekstra kroner for en pose kaffe kan faktisk gøre en verden til forskel. Helt bogstaveligt. Fair Trade sikrer, at bønderne i den tredje verden får en anstændig pris for deres varer. Ordningen bidrager til bæredygtig udvikling og en mere ligelig fordeling af verdens goder.
de-kaffe, der dyrkes i området. ”Prisen for en 100 pund sæk konventionelt dyrket kaffe er 40-50 dollar, men takket være Fair Trade-ordningen kan vi sælge vores kaffe til 120 dollar per sæk. Men så leverer vi også et økologisk kvalitetsprodukt,” forklarer den 54-årige José Antonio Hernandez, som er medlem af COAPROCL. Takket være de øgede indtægter kan José Antonio nu bygge et ordentligt hus til sin familie, i stedet for den bræddehytte de hidtil har boet i. Desuden kan han sikre sine fire sønner en uddannelse. Ifølge José Antonio er det samme tilfældet for størstedelen af kooperativets øvrige bønder.
En fordobling af indtægterne Vores beretning om Fair Trade-kaffe starter i den lille landsby Sesemil i det vestlige Honduras. En bumpet jordvej skærer sig igennem en række lave, hvidkalkede huse, omgivet af banan- og kokospalmer, og de frodige bjerge er fulde af de kaffeplanter, som er landsbyens vigtigste indtægtsgrundlag. Sesemil er hjemsted for Landsbrugskooperativet af Organiske Producenter i Copán Ltd., COAPROCL, som sælger den Fair Tra-
Kurser banede vejen for Fair Trade Kooperativet blev stiftet i 1999, da en gruppe bønder i Copán-provinsen gik sammen om at dyrke økologisk kaffe til Fair Trademarkedet. Bønderne havde brug for vejledning og opsøgte derfor Den Kristne Organisation for Integreret Udvikling i Honduras, OCDIH. IBIS har i flere år støttet OCDIH’s kurser, der arbejder med udvikling af lokalsamfund og organisationer i Copán-provinsen. Med
06
HONDURAS
TEKST I FOTO
Per Bergholdt Jensen
FAIR TRADE
støtten har IBIS medvirket til en proces, der både mindsker fattigdom og fremmer bæredygtig udvikling i regionen. Kooperativets kaffebønder fik en grundig indføring i økologisk landbrug, organisationsarbejde, regnskab og markedsføring, hvilket muliggjorde deres Fair Trade-aftale. Med OCDIH’s hjælp udviklede de det varemærkeregister, ’Café Guacamaya’, der er opkaldt efter Honduras’ nationalfugl - en stor rød, blå og gul papegøje, som også pryder kaffeposerne. I dag producerer COAPROCL omkring 125 tons Guacamaya-kaffe årligt. Heraf eksporteres 80 procent til Fair Trade-forhandlere i USA og Holland. Resten sælges til turister lokalt. ”Uden OCDIH’s kurser havde dette ikke været muligt,” forklarer José Antonio. Kooperativet har i årenes løb investeret i egne lager- og tørrefaciliteter i Sesemil. De 46 medlemmer dyrker hver deres jordlodder og aflønnes af kooperativet i forhold til, hvor meget kaffe de leverer. COAPROCL vil gerne inddrage flere producenter, for efterspørgslen på øko-kaffen er stigende. FOKUS