bibzoom guide
til de obskure musikoplevelser
Bibliotekernes digitale musiktjeneste
Bibzoom er bibliotekernes digitale musiktjeneste.
Bibzoom indeholder al den musik, du elsker, og 10 mio. andre numre. Servicen er fra dit bibliotek til dig. Fri for betaling og fri for reklamer og med masser af artikler, anmeldelser, film, kulturskatte og lytteguides som denne. Bibzoom lytteguides er lavet af medarbejdere ved Bibzoom og danske folkebiblioteker.
Tekst
Anne Gry Bodin Helen Bruus Kirsten Christensen Karina Rasmussen Jens Laigaard Kenth KjeldgĂĽrd Nielsen Karsten Olesen
Redaktion Niels Mark
Layout:
Jens Hjørne
Kontakt
musik@bibzoom.dk
Al den musik du elsker
Sommeren er over os og snart fyldes Roskilde Dyrskueplads igen med boder, scener, fællesskab, fest og øldrikkende musikelskere. For 42. år i træk er programmet fuld af tidens mest markante toner. At vælge, hvad der skal høres, er lige så umuligt som at definere Roskilde Festival med få ord. På plakaten er supersværvægtere som Rihanna, Kraftwerk og The National. De er i selskab med mindre kendte, uslebne musikperler, og det er netop de ukendte perler, du kan læse om her. Med denne guide i hånden kan du gå på opdagelse i de mere obskure hjørner af årets Roskilde Festival. Guiden præsenterer dig for en række af de spændende bands fra Worldscenen, og du kan læse om de usædvanlige musikoplevelser fra ekstrem metal til elektronisk eksperimentalmusik. Med guiden vil vi navigere dig til de spændende huler i Roskildes farvand og fange de musikperler, der byder på de mest uforglemmelige og vilde Roskilde koncerter i 2013. God læse- og lyttelyst!
Bibliotekernes digitale musiktjeneste
lyt på bibzoom >>
lyt på bibzoom >>
Dead Rat Orchestra
ROKIA TRAORÉ Nordafrikansk diva og global musikstjerne. Mali har født nogle af vor tids største internationale verdensmusikstjerner. Trods denne tunge arv at løfte formår sangerinde og guitarist Rokia Traoré at skabe en lyd, der er helt sin egen. Vestligt influeret, men med et tydeligt afsæt i den afrikanske folkemusik-tradition, tager den afrikanske diplomatdatter med hede rytmer og funky vibes lytteren ud på en musikalsk rejse, der nok skal få Roskilde op af stolesæderne.
Med Dead Rat Orchestra er der dømt folk. Folk på den mystiske og samtidig swingende måde. Når trioen med typiske instrumenter indenfor genren violin, mandolin osv. går i gang, er det med en smittende inciterende spilleglæde. Bandet har turneret og spillet i ca. 10 år men har først i 2012 udsendt dets første album The Guga Hunters of Ness.
Al den musik du elsker
lyt på bibzoom >>
lyt på bibzoom >>
lyt på bibzoom >>
Unknown Mortal Orchestra
Meher & Sher Ali
Kottarashky and The Rain Dogs
Unknown Mortal Orchestra trækker på tydelige referencer til lyden omkring 1970. Der er både elementer fra syrerock og fra The Beatles i det stramme lydbillede, samtidig med, at de også byder på den gode melodi. Bandet er især bygget op omkring frontfiguren Ruban Nielson, der på gruppens andet udspil, II, håndterer alle instrumenter på nær trommerne. Ruban Nielson fik titlen som ”Best male artist” ved New Zealand Music Awards.
Meher og Sher Ali fra Pakistan synger qawwali, en musikgenre, der er meget udbredt i Pakistan og Nordindien. Qawwali går 700 år tilbage og har en religiøs funktion. Ifølge sufi-traditionen mødes man for, gennem musikken, den magtfulde rytme, sufi-poesien om kærlighed og fred, og fremsigelsen af Allahs navn, at opnå en samhørighed med Allah, at gå i trance. Meher og Sher synger vekselsang og koret gentager de vigtigste vers og ledsager trommen med håndklap. Den messende vokal udgør sammen med harmonium og tabla-trommen nogle af de særlige kendetegn ved musikken.
Kottarashky havde succes med at mixe optagelser af traditionel bulgarsk musik, jazz, blues og sigøjnersang med elektronisk musik i sin første udgivelse ”Opa hey!” fra 2009. Kottarashky har udvidet med gruppen The Rain Dogs. De kombinerer hans elektroniske musik med traditionel klarinet, guitar, bas og trommesæt. I live-koncerter siden 2010 har de glædet folkemængderne med deres egen lyd, som svinger et sted mellem traditionel bulgarsk balkanmusik, soul og rock fra 60’erne.
Bibliotekernes digitale musiktjeneste
lyt på bibzoom >>
Dead Can Dance Dead Can Dance startede ud som et gotisk rockband med en æterisk side og hentede senere inspiration fra genrer som middelaldermusik, mellemøstlig musik, folkemusik fra især Storbritannien men også resten af Europa, og naturfolks stammemusik. Alt dette blander Dead Can Dance til deres helt eget mix spillet på både originale og elektroniske instrumenter. Ovenpå dette er så Brendan Perrys og Lisa Gerrards særegne stemmer, hvor især Gerrards unikke måde at synge på fremstår som en af de vigtigste stemmer i de sidste 30 års rytmiske musik. Der er mange gode navne på årets Roskilde Festival, men mener man sin musik alvorligt – så er Dead Can Dance en koncert, der ikke må misses!
Al den musik du elsker
Goat Funky trancerock med afrikansk eftersmag. Med debutalbummet “World Music” fra 2012 skabte svenske Goat stor opmærksomhed. Med en lyd, der er særdeles rå og autentisk, står svenskerne som en sydende magnet i det musikalske landskab. Musikken er et unikt univers, hvor afrobeat, krautrock og psychrock flyder sammen i et funkpræget festfyrværkeri. Mr. Bungle møder Faust møder Grateful Dead møder Fela Kuti. En koncert, der i særdeleshed vil forkæle selv den kræsne lytter. lyt på bibzoom >>
Bibliotekernes digitale musiktjeneste
lyt på bibzoom >>
lyt på bibzoom >>
Anaal Nathrakh
The Dillinger Escape Plan
Ekstremmetal er her grænsesøgning på black, death, grindcore-guitar og maskinelle trommemaskiner. For dem med pop på ørerne er det her en jetmotor, for andre er det dage i brændingen som lille, den store bølge, der vælter omkuld i saltvand, grus og sand, hvor et hvin bryder op igen til luft fra det her, sandelig, rensende moment væk fra fast grund under fødderne. Og sådan er Anaal Nathrakh, der fra 1999 først stod inde for rå black metal, siden, og nu, for en lyd af en anden verden.
Er 4/4 den dominerende taktart i vestlig populærmusik, er det The Dillinger Escape Plans mission at bryde med det sædvanlige, alt fra metalcore, thrash og hardcore punk, at grave sig videre ned til subgenren mathcore, hvor komplekse strukturer og dissonans smides omkring i uvante taktarter. På papiret lyder det her krævende, er da også polyrytmik, instrumenter og vokals med individuelle melodier, men knyttet sammen af et aldrig svigtende mål om skønsom fællesmelodi.
lyt på bibzoom >>
Goatwhore Kan det postuleres at Mastodon er en opdatering af Metallica, kan det samme siges om Goatwhore og Slayer: Spiller de gamle navne på den arketypiske vare, er de nye mere åbne for at blande thrash op med supplerende elementer. Således bandet fra New Orleans, der laver blackened death metal, dvs. jonglerer rundt med grundsubstansen fra skallesmækkende thrash, black metal og death metal, de største og vigtigste sideskud på heavy metals ædle stamtræ.
Al den musik du elsker
bibzoom på
facebook Nyheder, konkurrencer, guides, support og meget mere...
prøv bibzoom radio Hør musik fra alle bands i guiden via din iPhone og Android
Bibzoom Radio kan downloades i App Store og Play fra 14. juni. Bibliotekernes digitale musiktjeneste
Al den musik du elsker
Holy Other Holy Other - alias en mystisk munkeagtig producer fra England er intens atmosfærisk ambient med et strejf af dubstep, laaaangsom house, en spøgelsesagtig Kate Bush møder The Art of Noise og melankolsk R&B. Eller sagt på godt dansk, electro downbeat shoegaze vibe, når det er allermest gennemført. Sounden er måske mere typisk for Bristol end for Manchester, men det, sammen med genremikset og det anonyme udtryk, tilføjer en ekstra dimension-mystique til lytteoplevelsen. lyt på bibzoom >>
Bibliotekernes digitale musiktjeneste
lyt på bibzoom >>
lyt på bibzoom >>
lyt på bibzoom >>
Dubioza Kolektiv
Meridian Brothers
Chinese Man
Den syv mand høje musikalske kampgruppe kommer fra Bosnien-Hercegovina, men det, den serverer, ligger milevidt fra traditionel balkanmusik. Det er en skarpt krydret blanding af hip hop, reggae, funk og ska - og der er tempo på. Dubioza Kolektiv synger for fred og demokrati og imod korruption og nationalisme, og det er ikke bare en påtaget attitude. Gruppen har gentagne gange blandet sig i bosnisk politik og givet stemme til protestbevægelser. Så musikken er vred, men positiv. Der er et forrygende show i vente, og bare de nu har fåret med!
Dette band fra Colombia kan meget vel blive festivalens mest udsyrede far out oplevelse. Udgangspunktet er varme, latinamerikanske rytmer, men musikken bliver vredet gennem laptops, tilsat skæv guitar, underlige lyde, umotiverede pauser og spanske tekster, der er for weird til at blive kaldt avantgarde. En anmelder har sammenlignet Meridian Brothers med “at se tysk tv lørdag aften med kontrasten skruet helt op og to flasker chilensk rødvin indenbords”.
Chinese Man er et fransk jazzy hip hop band fra 2004 med flere albumudspil bag sig. Bandet er ikke uden humor. Faktisk er det indimellem en bindegal smeltedigel af eksperimenterende klangkloner fra dubstep, trip hop, funk og reggae. De fik deres gennembrud, da deres sang, som egentlig var en jazzsampling fra 1932, ”I´ve Got That Tune”, både blev valgt til en reklamekampagne af Mercedes-Benz, og som temaet til den franske filmfestival i Hong Kong.
Al den musik du elsker
lyt på bibzoom >>
lyt på bibzoom >>
MOKOOMBA
TEGO CALDERÓN
Festlig og livsbekræftende afro-pop. Mokoomba blev for nyligt hædret med prisen “Best Newcomer” af det britiske magasin Songlines. Roskildes danseglade publikum kan roligt glæde sig. Orkesteret, der kommer fra Zimbabwe, skaber med en lyd, der tager udspring i den traditionelle Tonga, medrivende rytmisk afro-pop musik. Fremført med både traditionelle samt moderne instrumenter er der lagt op til en eksotisk oplevelse.
Kongen af reggaeton. I forbindelse med sin første skandinaviske tour nogensinde besøger Reggaton-stjernen Tego Calderón dette års Roskilde. Hans evner for at mixe dancehall med salsa og eksotiske beats, svøbt i spansksproget rap, tegner et forfriskende billede af nutidens traditionelle hiphop. Den unge puertorikaner har udgivet adskillige mixtapes samt remixet numre fra kendte navne som Usher og Akon. Få en fornemmelse af, hvad hiphop-musik også kan være.
lyt på bibzoom >>
Uncle Acid and The Deadbeats Er man til saftig retroorienteret okkult heavy metal med stærke guitarriffs, stramme rytmer og melodiøs komposition, så er Uncle Acid and The Deadbeats et must! Stilen har rødder i 60’erne og 70’ernes hårde rock, det er psykedelisk heavy metal med et stærkt strejf af vanvid. Det er selvsikker og potent gedigen rock, som kan vække de døde til live og få skeletterne til at rasle! Temaerne er det okkulte, horror og sataniske ritualer.
Bibliotekernes digitale musiktjeneste
Bibzoom lytteguides Bibzoom guider dig kyndigt gennem festivaler, begivenheder, bands og musikgenrer. Med Bibzoom som redaktion skriver en gruppe musikfaglige ildsjĂŚle fra de danske biblioteker dig vej gennem musikjunglen og giver dig tips til godbidder, nyskabelser, sikre satsninger og meget mere fra musikkens forunderlige verden. Der kommer flere, og der er flere, hvor de kommer fra.
Bibliotekernes digitale musiktjeneste