David Bowie for begyndere—en introduktion 2012 er året hvor rockstjernen David Bowie fyldte 65 år, og hvor hans androgyne alter ego Ziggy Stardust fejrede 40 års jubilæum. Det markeres rundt om i verden. OL 2012
OL i London markerede den engelske musiker både ved åbningsceremonien og afslutningsceremonien. Den danske jazzsangerinde Cæcilie Norby Cæcilie Norby har fået lov til at lave en hel koncert udelukkende med David Bowie numre. Ifølge DR, så er det første gang, at David Bowie har givet tilladelse til det. Cæcilie fortæller: ”I et amerikansk tvprogram udtalte David Bowie, at han generelt ikke så godt kunne li’, når andre sangere sang hans numre….Men han sagde dog, at der faktisk var en dansk sangerinde, som lavede en fantastisk version af hans nummer Life on Mars – og det var mig”. Symposium David Bowie var emnet på et symposium på University of Limerick den 26. – 28. oktober 2012. Albert Museum David Bowie Ziggy Stardust jumpsuit vil være blandt de 300 effekter som fremvises på en udstilling i London. Effekterne , som spænder fra instrumenter, håndskrevne noter, albumcovers til dragter, er fra sangerens karriere gennem fem årtier. Udstillingen, som er udlånt fra David Bowie Archive i New York, kommer til at hedde "David Bowie is" og det vil vise trendsætterens indflydelse på kunst og kultur. Udstillingen åbner i marts 2013. Modebranchen "Strange fascination, fascinating me..." Modedesigneren Jean-Paul Gaultier tog Bowie til THE CATWALK FOR PARIS FASHION WEEK september 2012 med henblik på ”womenswear” forår og sommer 2013. ”Det må godt være lidt festligt selvom der er finanskrise, og Bowie er et af de mennesker som virkelig har haft indflydelse på fashion”, udtalte Gaultier. At Bowie fejres rundt omkring skyldes hans enorme indflydelse på rockmusikken fra 1970’erne til nu, indenfor stort set alle musikgenrer. Han har også inspireret modebranchen med sine mange stilskift, og så har han haft moderat succes som skuespiller og maler. Nogen vil endda mene at han har været med til at puste til en nødvendig seksuel revolution. Der er skrevet oceaner af bøger og artikler om denne kontroversielle rockstjerne. Mange af historierne om ham har et mytisk skær. Historien om den sindssyge bror som begik selvmord. Historien om hans biseksuelle livsførelse i de tidlige år. Historien om hvordan hans ene øje blev ødelagt. Historien om hans følelse af isolation og fremmedgjorthed. De kontroversielle udtalelser om at England kunne have gavn af en fascistisk leder. Mens vi er mange som venter på Bowies egen udlægning pirker Bibzoom lidt i overfladen og ser på hans liv, tekster, musik og fankultur. Tekst: Helen Bruus, Lejrebibliotekerne Redaktion og Layout: Niels Mark og Helen Bruus
Fra barn til pensioneret rocklegende Opvæksten David Robert Jones blev født i Brixton - en forstad til London 8. januar 1947. Han blev af tanter omtalt som en køn og smilende lille dreng med en tidlig fascination af musik. En melodi som tidligt prægede ham var da han så Danny Kaye synge ”Inchworm” i filmen om HC Andersen. Den melankolske tone i ”Inchworm” fascinerede David og den skulle efter sigende have inspireret ham til melodilinjen i ”Life on Mars”. Da han var seks år gammel, flyttede hans familie til Bromley i Kent, hvor han boede til han var 18. Bromley var også opfinderen af science fiction H.G. Wells’ fødeby. De lidt konservative og følelsesknappe forældre tog sig kærligt af ham, men knapt så kærligt af moderens to andre børn. Storesøsteren var blevet bortadopteret og storebroderen var psykisk ustabil og ikke Bowies fars store kop te. Dette gav barndomshjemmet en trykket stemning og Bowie dårlig samvittighed som måske delvist afspejles i filmen ”Merry X-mas Mr. Lawrence”. Bowies far arbejdede indenfor den kreative branche og han tog amerikanske plader med hjem til sin søn. Bowie har uden tvivl haft en vis prestige i at være blandt de første med adgang til jazz og rock fra staterne. Den fantasifulde dreng var bedst i de kreative fag i grundskolen, så derfor fortsatte han på Bromley Tech bl.a. med Peter Framptons far som lærer. De sære øjne og det specielle navn I grundskolen sloges Bowie med sin kammerat George Underwood om den samme pige. Underwood rammer Bowie på det ene øje, hvilket nær koster Bowie synet. Han slap med en udvidet pupil der giver hans ene øje et brunligt skær mens det andet er hans egen blå farve. For at undgå at blive forvekslet med Davy Jones fra The Monkees, var han nødt til at finde et kunstnernavn. Han valgte efternavnet Bowie efter Alamo-helten Jim Bowie og hans berømte Bowie Knife.
Efter 7 magre år fulgte 7 fede I sin teenagetid spillede han i forskellige bluesgrupper som The King Bees, The Mannish Boys og The Lower Third. Det blev til nogle EP’er og siden albums i eget navn, hvor sangen ”Space Oddity” opnåede moderat succes da den blev spillet til månelandingen. I tresserne var han del af et hippiekollektiv og han dansede også i en mime trup. Han giftede sig i 1970 med Angie Bowie. Ægteskabet varede i 10 år og sammen fik de en søn, som i dag er filminstruktør. Bowie havde sunget og mimet og skrevet tekster fra han var 18 år gammel. Men det var først som 25 årig, at gennembruddet kom i forbindelse med et managerskifte og et imageskifte fra bluesrock og singer/songwriter typen til den kontroversielle, flamboyante glamrocker Ziggy Stardust. Siden er det gået slag i slag med mange forvandlinger og genreskift undervejs, hvilket har givet ham tilnavnet kamæleonen.
Kokain, krautrock og Berlin triologi Fra midt halvfjerdserne udskiftede Bowie glamrocken i England til fordel for blåøjet soul i Los Angeles og krautrock. I de år blev Bowie hvirvlet ind i nye kontroverser affødt af hans kommentarer i Playboy, hvor han tilsyneladende hyldede Hitler og udtalte at ”Britain could benefit from a fascist leader”. Disse udtalelser blev fulgt af en tur i en åben veteran Mercedes, og hvad nogle har kaldt en nazihilsen uden for Victoria stationen i London. Bowie har siden trukket sine kommentarer tilbage med undskyldning om, at hans dømmekraft var påvirket af en kokainpsykose. Bowie i midt halvfjerdserne levede på en diæt af kaffe og kokain. Han var så radmager at han på et tidspunkt kun vejede 56 kilo. Måske heraf tilnavnet ”The Thin White Duke”. Bowie og hans gode ven Iggy Pop forlod USA og tog på afvænning i Berlin, hvor han samarbejdede med Brian Eno på det som kom til at hedde Berlin trilogien.
Mainstream firserne I 1983 udgav David Bowie albummet Let´s Dance. Albummet blev hans store mainstream gennembrud. Efter dette album fulgte nogle ret poppede og ikke særligt kritikerroste albums. Fra at have været en innovativ musiker fremstod Bowie på disse albums som en, der var tilfreds med venstrehåndsarbejde. Bandet Tin Machine ændrede heldigvis på dette billede, og op gennem 90’erne genfandt Bowie, i samarbejdet med bl.a. Brian Eno, lysten til at eksperimentere med genrer som artrock og drum’n’bass.
Ægteskabet med Iman I 1992 blev Bowie gift med den somaliske topmodel Iman. Sammen har de en datter. Før 1992 levede Bowie det vilde rockstjerneliv, men med Iman er han faldet til ro. Hun omtales indimellem som lidt skrap. Især når hun fanger ham i at bomme smøger af omgangskredsen. De smøger som har været medvirkende årsag til at hans sidste album blev Reality i 2003 pga. et alvorligt hjerteanfald i 2004.
Den danske forbindelse I 2005 synger Bowie med på nummeret ”The Cynic” på det danske grungeband Kashmirs album No Balance Palace. Bowies gamle producerven Tony Visconti producerer albummet som indbringer Kashmir platin. Siden har man ikke hørt ret meget fra Bowie. Han lader virkelig til at være gået på pension fra spotlyset. Som en ven siger: ”He’s no longer interested. His days are very sedate. He reads a lot, he watches movies, he paints. He picks up his daughter from school most days and has a great air of contentment. He has nothing to prove and living a normal, functioning life for the first time is – to him – very exotic and attractive. Nobody worked and played harder than David. He feels he’s earned the right to do exactly as he pleases.”
Lyt til musikken - Bowies universer David Bowie (1967) Lyt til ”Uncle Arthur” og ”Let me Sleep Beside You” (Vaudeville, easy listening)
Space Oddity (1969) Lyt til titelnummeret ”Space Oddity” (brugt ved månelandingen) og ”Cygnet Committee” (Avantgarde Singer/songwriter , folkrock,progressive)
The Man Who Sold the World (1970) Lyt til ”All the Madmen” og ”The Man Who Sold the World” (Tidlig heavy rock)
Hunky Dory (1970) Lyt til ”Life on Mars” og ”Changes” (Blød rock/singer songwriter)
The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders From Mars (1972) Lyt til ”Starman” og ”Ziggy Stardust” (Glam rock)
Aladdin Sane (1973) Lyt til ”Time” og ”The Jean Genie” (Glam rock/cabaret)
Pin Ups (1973) Lyt til ”See Emily Play” og ”Friday on My Mind” (Bowie hylder sine helte)
Diamond Dogs (1974) Lyt til ”Diamond Dogs” og ”1984” (Concept album, soul, musical)
Young Americans (1975) Lyt til ”Young Americans” og ”Fame” (Plastic soul)
Station to Station (1976) Lyt til ”Station to Station” og ”Golden Years” (Krautrock funk)
Low (1977) Lyt til ”Sound and Vision” og ”Warszawa” (Berlin trilogi techno, delvist instrumentel)
Heroes (1977) Lyt til ”Heroes” og ”V-2 Schneider” (Berlin trilogi techno, delvist instrumentel)
Lodger (1979) Lyt til ”Red Sails” og ” Boys Keep Swinging” (Berlin trilogi techno)
Outside (1995) Lyt til ”The Hearts Filthy Lesson” og ”Thru´These Architects Eyes” (Avantgarde/concept album)
Scary Monsters ... (1980) Lyt til ”Scary Monsters (and Super Creeps)” og ”Fashion” (Politisk, new romantics)
Earthling (1997) Lyt til ”Little Wonder” og ”I´m Afraid of Americans” (Drum´n´bass, internet inddrages)
Let´s Dance (1983) Lyt til ”Let´s Dance” og ”China Girl” (Rythm & Blues disco)
Hours (1999) Lyt til ”Thursday´s Child” og ”Seven” (Singer/songwriter, internet inddrages)
Tonight (1984) Lyt til ”Blue Jean” og ”Loving the Alien” (Idéforladt)
Never Let Me Down (1987) Lyt til ”Day-in Day-Out” og ”Never Let Me Down” (Idéforladt)
Black Tie White Noise (1993) Lyt til ”Jump They Say” og ”Miracle Goodnight” (Comeback, soul, jazz, hip hop)
Heathen (2002) Lyt til ”Sunday” og ”Cactus” (Rock)
Reality (2003) Lyt til ”Never Get Old” og ”Fat Dog Bombs the Moon” (Rock ´n roll/jazzy)
Bagom teksterne – en indre og ydre rejse
Bowies tekster er i verdensklasse. Der er indholdsmæssigt både noget for fantasten og filosoffen! Igennem årene har han også eksperimentet med forskellige skriveteknikker, f.eks. i samarbejdet med Brian Eno eller på albummet Diamond Dogs, hvor han benyttede sig af William S. Burroughs ”Cut up teknik”. I det følgende vil vi se på nogle gennemgående teksttemaer. ”A crack in the sky” (Starman) - en fascination af det ydre rum Historien om Bowies fascination af det ydre rum - afspejlet i tekster som ”Space Oddity”, ”Life on Mars”, ”Ziggy Stardust”, ”Starman”, ”Lady Stardust”, ”Ashes to Ashes”, ”Loving the Alien”, ”Hello Spaceboy” og ”Looking for Satellites” - er historien om en lille dreng i efterkrigstidens England, som har fået udfordret sin store fantasi midt i alt det grå og almindelige ved at lytte til bl.a. Lovecraft’s science fiction historier i radioen samt læse bøger og tegneserier. Men i den omfattende litteratur om Bowie beskrives også at han måske har følt sig alienated/fremmedgjort i forhold til sine omgivelser. Zane zane zane Ouvrez le Chien (All the Madmen) - en sindssyg halvbror Bowies ældre og meget musikinteresserede halvbror Terry fik som ung stillet diagnosen skizofren. Det har uden tvivl påvirket familielivet, især da Terry begår selvmord. Sange som ”All the Madmen” og ”Bewlay Brothers” samt albummet Aladdin Sane (A Lad Insane) er sandsynligvis skrevet med tanke på halvbroderen. ”Live til your rebirth and do what you will” (After All) – en hedonistisk livsfilosofi Bowie er en filosofisk åben rockmusiker som i sine unge år lod sig inspirere af filosoffen Nietzsches übermensch teori, af forfatteren Georg Orwells dystopier og medlemmet af ordenen ’Golden Dawn’ den biseksuelle okkultist Aleister Crowleys hedonistiske livstil med gør hvad du har lyst til (sex, drugs and rock´n´roll) ’Do what thou wilt’. Se f.eks. ’The Supermen’, ’After All’, ’Quicksand’, ’1984’ og ’Big Brother’. ”The hinterland, the hinterland we´re gonna sail to the hinterland” (Red Sails) – fra station til station Bowie har flere gange beskrevet sig selv som en raskløs natur. Han kommer let til at kede sig og er evigt på farten efter nye mål. Måske netop derfor har han gennem årene været så god til at forny sig. Han har bl.a. boet i England, USA, Tyskland og Schweitz. ’’Station to Station”, ”Fantastic Voyage”, ”African Night Flight”, ”Move On”, ”Red Sails”, ´”Seven Years in Tibet” beskriver meget godt hans indre og ydre rejser. Andre temaer f.eks. tid, krig og kærlighed Mange andre temaer er berørt. Tiden som går f.eks. i albummet Hours, og i numrene ”Changes”, ”Speed of Life”, ”Sons of the Silent Age”, ”Never Get Old”, ”Time”, ”Time will crawl” og ”Golden years”. Krig og våben f.eks. i ”Saviour machine”, ”Scream like a Baby”, ”Criminal World”, ”Five Years”, ”A Better Future” og ”Running gun blues”. Kærlighed f.eks. i ”Heroes”, ”Amazing” og ”Letter to Her-
Fankulturen - ’Well ain´t that poster love’
I en postmodernistisk verden blev de store fortællinger fra f.eks. Marx og Hegel udskiftet med de små fortællinger (legen med jeg-identiteten). David Bowies intelligente identitetsskift har været med til påvirke en hel generations selvopfattelse, og han har været samlingspunkt for en sort, apokalyptisk, og/eller drømmende, ekstatisk, eksistentialistisk, eksperimenterende og længselsfuld bykultur. 1972 landede et androgynt rumvæsen / 2012 er ekstreme udtryk indenfor musik blevet mainstream
’You are not alone’ En kontroversiel kunstner som Bowie har selvklart mødt nogen modstand i sin lange karriere. Men han har også nogle af verdens mest dedikerede fans. Fans som nærmest sværger til ”Bowieism”. Måske fordi han tilbyder en fascinerende og varieret pakkeløsning indenfor musik og lyrik og de mere visuelle udtryksformer såsom film og mode. Eller sagt med andre ord. Han har undgået at blive forudsigelig og kedelig pga. sine mange genre- og stilskift. Han gjorde sig særligt bemærket i 1970’erne med efterkrigstidens identitetssøgende teenagere. Hans androgyne fremtræden som rockmessiasen Ziggy Stardust vakte opsigt i et England, hvor homoseksualitet kunne straffes med fængsel. Bowie pustede til gløderne ved at udråbe sig selv som biseksuel (en påstand han senere trak tilbage og tog afstand fra). Da han rakte hånden ud i sangen ”Rock ´n´ Roll Suicide” mens han smerteligt skrålede ’You are not alone’ , blev den grebet af outsidere, introverte, bøsser, transvestitter, dem der siden skulle blive til punkere, utilpassede individualister, avantgarde typer, modefolk, filmfolk ja alle som havde brug for en ny og mere rummelig identifikationsmodel langt fra tidens maskuline denimrock. Mange fans - også i Danmark I 2003 blev Bowie udråbt som den næstrigeste kunstner i Storbritannien kun overgået af Sir Paul McCartney. Hans formue blev anslået til 510 millioner pund. På musikkanalen VH1's år 2000 liste over de 100 største kunstnere inden for rock 'n' roll var Bowie nummer syv. Han har solgt 136 millioner album og er indskrevet i Rock 'n' Roll Hall of Fame. I Danmark har Bowie så prominente fans som prins Joachim, forfatteren Benn Q. Holm, filminstruktøren Ole Bornedal, musikeren Trentemøller og skuespillerinden Ellen Hillingsø. En af landets største fans gennem tiden var digteren Michael Strunge, hvis første digtsamling fra 1978 ”Livets hastighed” var en direkte oversættelse af David Bowies sang ”Speed of life”.
’There’s Old Wave. There’s New Wave. And there’s David Bowie’ Således lancerede pladeselskabet albummet Heroes, og titelsangen holder stadig. Mange bands har gennem årene kopieret denne ”anthem”. I det hele taget kan mange musikere godt lide at spille deres favoritter blandt Bowies store bagkatalog. Listen nedenfor er et lille udvalg af nogle af de bedste. Alternative: Beck ”Win” / Keane “Under pressure” / Red Hot Chili Peppers “Warszawa” / Smashing Pumpkins “Space Oddity” / Stone Temple Pilots ”Andy Warhol” Ambient/Electronica: Aphex Twin “Heroes” / Depeche Mode “Cracked Actor" Avantgarde: Nico “Heroes” Britpop: Oasis ”Heroes” / Suede “The Man who sold the World” DJ: David Guetta “Heroes” Folk rock: The Raconteurs/Jack White “It Ain’t Easy” Goth rock: Bauhaus ”Ziggy Stardust” / Echo & The Bunnymen ”Changes” / The Cure “Young Americans” Grunge: Kashmir “Memory of a Free Festival” / Nirvana “The Man Who Sold the World” Heavy rock: Behemoth “Hello Space Boy” / Def Leppard “Drive in Saturday” / Marilyn Manson ”Golden Years” Indie: Arcade Fire “Heroes” / Morrissey ”Drive in Saturday” / The Associates ”The Secret Life of Arabia” Industrial: Nine Inch Nails “I´m afraid of Americans” Jazz: Cæcilie Norby ”Life of Mars” Klassisk: Philip Glass “Subterraneans” Krautrock: Tangerine Dream “Heroes” Mainstream rock: Foo Fighters “Under Pressure” New Wave: Duran Duran “Boys keep Swinging” / Franz Ferdinand ”Sound and Vision” / Marc Almond ”The London Boys” / Tears for Fears “Scary Monsters” / The Chameleons “Moonage Daydream” Pop/R&B: Kim Wilde: “Kooks” / Lulu “Watch that Man” / Tina Turner ”Tonight” Singer/Songwriter: Tori Amos ”After All”