Tema Februar 2013 Carl Nielsen Symfoni nr. 3 - Sinfonia Espansiva
Månedens tema Af: Jens Cornelius / DR
Den 3. Symfoni blev Carl Nielsens gennembrud hos både publikum og kritikere. Før havde man bøjet sig for hans vilje og egensind, men man brød sig ikke rigtig om det, man hørte. Unge Carl Nielsen skrev forskruet og fortænkt musik, mente de fleste. Kun nogle få af hans sange var blevet bredt anerkendt: ”Du danske mand” og ikke mindst ”Jens Vejmand”, der var årets store hit i 1907. Man var ikke mindst forundret over Carl Nielsens to første symfonier. De havde ikke lignet noget andet, man kendte i dansk musik – og det var ikke nødvendigvis positivt ment. Den diskussion blev afgjort med den uimodståelige Symfoni nr. 3, som overgik de to foregående i enhver henseende. Efter næsten 100 år mener mange, at det ikke bare er Nielsens bedste, men også den bedste danske symfoni overhovedet. Førstesatsen er så heftig og medrivende, at den er i en klasse for sig selv. Idéen til indledningen kom en dag Carl Nielsen kørte i sporvogn. Da temaet pludselig meldte sig, var der ikke andet at gøre end at skrive det ned med det samme - og da Carl Nielsen ikke havde papir på sig, skrev han på sine manchetter! Resten af arbejdet gik dog meget svært. Carl Nielsen løb ind i en depression og mistede fuldstændig troen på det nye værk. Det kan man dog ikke høre i førstesatsens voldsomme urkraft. Med smældende akkorder slynges musikken i gang og skaber så megen energi, at symfonien nærmest folder sig ud ved egen kraft. Carl Nielsen, som gerne søgte længe i ordbøger for at finde den rette glose, kaldte satsen Allegro espansivo. Det gav ham senere idéen til at kalde hele symfonien Sinfonia espansiva - ”Den ekspansive symfoni”. Titlen beskriver ikke blot symfoniens voksende udvikling, men lægger op til, at man anskuer symfonien som et symbol på udvikling i det hele taget. I andensatsen befinder man sig i en uberørt natur med paradisisk ro. ”Komponistens idé med den hele Sats er følgende Tredeling: Landskabet, Naturstemmer og Menneskets stærke Følelse derved”, skrev Carl Nielsen. Efter at have lavet satsen færdig fandt han på at tilføje to sangstemmer - en mand og en kvinde. De blander sig i musikken uden ord og understreger den passive og vegeterende karakter. Som arbejdsgrundlag skrev Carl Nielsen en tekst ind i sangstemmerne: ”Alle Tanker Svundne. Jeg ligger under Himlen.” Adam og Eva, de ubesmittede urmennesker. Modsætningen til denne ophøjede dovenskab kommer i 3. sats, der er livlig og rastløs, og især i 4. sats, som er en hyldest til det enkle og nyttige liv på jorden. En uimodståelig melodi - en af Carl Nielsens allerbedste - skrider frem som en fællessang for fuldt symfoniorkester. Det er "en Hymne til Arbejdet og det daglige Livs sunde Udfoldelse" sagde Carl Nielsen selv, mens den amerikanske dirigent Leonard Bernstein vittigt kaldte finalen for ”The Trade Union Song” (”Arbejdersangen”). Symfonien blev færdig i 1911 og uropført året efter. Fra da af var Carl Nielsen umiskendeligt den førende komponist i Danmark. ”Det var endelig den fuldvoksne Kunstner-Personlighed, der her brød frem. Det første, helt og fuldt modne Æble fra hans Træ”, skrev en anmelder.
Musik Download indspilninger på Bibzoom CD’er med værket på Bibliotek.dk DVD’er med værket på Bibliotek.dk
Tekst og Redaktion: Lise Anker-Møller & Marianne Ljungberg
Fakta Carl Nielsen Fynsk komponist (1865-1931) Symfoni nr. 3, opus 27 : Sinfonia Espansiva Komponeret 1910-11. Førsteopført 1912. Satser 1. Allegro espansivo 2. Andante pastorale 3. Allegretto un poco 4. Finale : Allegro Periode/stilart Carl Nielsen skaber sit eget tonesprog i krydsfeltet mellem en modernistisk tone og en sikker forankring i traditionen.
Links og litteraturhenvisninger Links & litteratur er udvalgt specielt til brug i bibliotekernes lytteklubber. Listen er ikke udtømmende - der findes andet, som man selv kan opsøge, hvis man vil.
Overblik Om komponisten
Om værket
Den Store Danske Gyldendals åbne encyklopædi
Engelsk Wikipedia
Kortfattet oversigt over Carl Nielsens virke med en selekteret værkfortegnelse
Artiklen er ikke komplet, men indeholder bl.a. en oversigt over værkets instrumentation
<Link>
<Link> Carl Nielsen Museet / Odense Dansk Wikipedia Indeholder - ud over biografiske oplysninger, værkfortegnelse m.m. - også en alfabetisk titelfortegnelse over Carl Nielsens sange med omtrentlige kompositionsår
<Link> Carl Nielsen Museet / Odense Carl Nielsen tidstavle 1865 - 1931
<Link> Carl Nielsen Selskabet Indeholder biografi, omtale af værkerne, diskografi m.m. emneopdelt med undermenuer
<Link>
Baggrunden for værkets tilblivelse bl.a. med citater fra samtidige anmeldelser inkl. billedmateriale.
<Link>
Anbefaling af indspilninger Der er mange gode indspilninger af Carl Nielsens 3. symfoni. Jens Cornelius fra DR anbefaler disse tre: Leonard Bernstein / Det Kgl. Kapel (Sony Classical, 1993) Faustnr. 20417072 Michael Schønwandt / DR Symfoni Orkestret (Dacapo, 1999) Faustnr. 22604090 Alan Gilbert / New York Filharmonikerne (Dacapo, 2012) Faustnr. 29582548 Sidstnævnte indspilning, som også indeholder symfoni nr. 2, er utrolig velanmeldt såvel herhjemme som i udlandet. Dacapos værknoter samt links og ratings af samtlige anmeldelser kan læses her: <Link> Den komplette indspilning af Alan Gilberts ”Sinfonia Espansiva” kan streames på DR’s musikside Få Introduktionen til symfonien med – vært Mathias Hammer – ved i playeren at scrolle op og høre værket, der afspilles lige før 1. sats af Sinfonia Espansiva
<Link>
Uddybende læsning Dansk Biografisk Leksikon Omfattende artikel (11 sider) om Carl Nielsens liv og musikalske udvikling/produktion og musiklivet i DK i perioden, skrevet i et noget ”højstemt” sprog, men meget informativ <Link> 10 klassikere/Systimes bogweb Letlæst og informativ biografisk artikel (13 sider) om Carl Nielsens liv og levned samt de musikalske strømninger i tiden spækket med billedmateriale og uddybende links <Link> Eskildsen, Karsten Carl Nielsen : livet og musikken. - 2. let reviderede oplag. - Odense Bys Museer : i kommission hos Odense Universitetsforlag, [2001]. - 95 sider : ill. (nogle i farver). - (Fynske fortællinger) (99.4 Nielsen, Carl, f.1865) FAUSTNR.: 22737198 Let tilgængelig, rigt illustreret indføring i Carl Nielsens liv og musik. Levinsen, Jakob Klassisk musik: alt hvad du skal vide når du lytter. - Revideret, omskrevet og ajourført udgave. - Gyldendal, 2006. - 391 sider (78.9) FAUSTNR.: 26512468 Heri side 286-292: Oversigtsartikel om Carl Nielsen og hans musik. Kapitlet giver en god forståelse for Carl Nielsens egenart. Steensen, Steen Chr. Musik er liv: en biografi om Carl Nielsen. - Fisker & Schou, 1999. - 388 sider : ill. + 3 cd'er (99.4 Nielsen, Carl, f.1865) FAUSTNR.: 22725971 Om Carl Nielsen og den tætte forbindelse mellem hans liv og musik. - Heri side 170-204: Den
ekspansive kraft (1907-1914): Indeholder beskrivelse af Sinfonia Espansiva og omstændighederne omkring dens tilblivelse. – Lytteeksempler med fokus på 1.sats på medfølgende cd. Nielsen, Carl Levende musik. – Ny udgave. – Fisker, 1991. – 90 sider. – (Fiskers kulturbibliotek, 5). Originaludgave 1925. (78.04) FAUSTNR.: 07326238 Et lille udvalg af Carl Nielsens artikler og essays om musik, udgivet i anledning af hans 60 års fødselsdag. Giver et godt indblik i Carl Nielsens musikopfattelse. Nielsen, Carl Min fynske barndom. – Ny udgave. - Fisker & Schou, 1995. - 181 sider. Originaludgave 1927 (99.4 Nielsen, Carl, f.1865) FAUSTNR.: 21155489 Carl Nielsens erindringer om sin barndom og ungdom og vejen til musikken. En klassiker!
Om perioden Vinther, Orla Musikhistorien / redaktion: Ib Thorben Jensen og Jørgen Andresen. - Udgave med cd'er. - Folkeskolens Musiklærerforening, 2001-. - bind + \cd'er\ Bind 10: Dansk musik 2. - Heri side 90-(107): Dansk musik i 1900-tallet. Side 92-95: Carl Nielsen. (78.9) FAUSTNR.: 43658220 God, let tilgængelig indføring i perioden med kapitler om Carl Nielsen, samtidige komponister og Carl Nielsens arvtagere.
Musikanalyser Foltman, Niels Bo Forord til Det Kongelige Biblioteks udgave af ”Sinfonia Espansiva” Deltaljeret gennemgang af symfoniens tilblivelse (side 11 - 16) samt gengivelse af Carl Nielsens egne programnoter, tematisk præsentation/vejviser til symfonien med nodeeksempler til hver af de 4 satser (side 16 – 20) <Link> Hamburger, Povl Koncertfører: fra Bach til Stravinsky og Prokofiev / under medvirken af Jens Østergaard. - Skandinavisk Bogforlag, 1955. - 461 sider, 10 tavler. (78.08) FAUSTNR.: 02320878 Heri side 326-339: Detaljeret musikalsk analyse af Sinfonia Espansiva. Med nodeeksempler. Hansen, Aage Læs og lyt: musikorientering for skolens ældste klasser. Gjellerup. - 4 bind: ill. Bind 4: Nordisk musik. - 1972. - Heri side 135-139: Musikalsk analyse af Sinfonia Espansiva. Med nodeek-sempler. (78.9) FAUSTNR.: 01270478 Steensen, Steen Chr. Lyt til Carl Nielsen: symfonier, koncerter og anden orkestermusik / Steen Chr. Steensen. - Gyldendal, 2004. - 84 sider. - (Lyt til). (99.4 Nielsen, Carl, f. 1865) FAUSTNR.: 25354184 Heri side 17-20: Kort beskrivelse af Sinfonia Espansiva.
Meyer, Torben Carl Nielsen: kunstneren og mennesket : en biografi. Gennemgang af værkerne: Frede Schandorf Petersen. Nyt Nordisk Forlag, 1946-1947. - 2 bind, illustreret. (99.4 Nielsen, Carl, f. 1865) FAUSTNR.: 07602383 Heri bind 2, side 7-20: Detaljeret musikalsk analyse af Sinfonia Espansiva. Med nodeeksempler. Vinther, Orla Musikhistorien, Bind 10: Dansk musik 2 – se ovenfor. Schepelern, Gerhard (78.9) Koncerthaandbogen: orkester- og vokalmusik / af GerFAUSTNR.: 43658220 hard Schepelern og Gereon Brodin. - Gjellerup, 1956-59. - Heri side 184-192: Detaljeret musikalsk analyse af Sinfo3 bind, illustreret nia Espansiva, 1.sats. Med nodeeksempler + lytBind 3: Det 20. aarhundredes musik. – Heri side 298-304: teeksempler på medfølgende cd. Musikalsk analyse af Sinfonia Espansiva. Med nodeeksempler. (78.08) Se også under afsnittet ”Uddybende læsning”: FAUSTNR.: 02336707 Steen Chr. Steensen: Musik er liv
Inspiration Opførelse af Leonard Bernstein Ross Leonard Bernsteins legendariske opførelse af Sinfonia <Link> Espansiva med Det Kgl. Kapel 17. maj 1965 – se og lyt her: <Link> Min fynske barndom (1994) Erik Clausens spillefilm over Carl Nielsens erindringsbog Findes kun på bibliotekerne i en VHS-udgave Faustnr. 21948268 Werner, Sven Erik Anmeldelse af Erik Clausens film i Levende Billeder nr. 98, 1994, side 38 – 41 I indledningen, inden selve anmeldelsen af filmen, er der en spændende analyse af synet på Carl Nielsen i hans samtid. Den danske folkesjæls ambivalens, som Carl Nielsen også fik at føle: på én og samme tid at være inkarneret folkeeje og kanøflet fremmedfugl <Link> Sonnings Musikpris 1965 Bernstein modtog i 1965 Sonnings Musikpris, hvilket var baggrunden for hans besøg og indspilning af Sinfonia Espansiva – læs mere her: <Link> Colding-Jørgensen, Gunnar Artikel i Dansk Musik Tidsskrift vol. 43, side 190 – 192 Karikatur tegnet af Herluf Jensenius i 1925 i forbindelse Med udgangspunkt i ”Den unge Rued Langgaard (1893 – med Carl Nielsens 60 års fødselsdag. Portrættet var ledsa1952) og Carl Nielsen” redegøres for det musikæstetiske/ get af et digt: musikideologiske klima de første årtier af det 20. årh. i Carl Nielsens symfonier er kendt fra syd til nord, DK. men hvilket af hans værker har sat sig dybest spor? <Link> ”Carl Nielsen, vor store komponist” (1948) Komponisten Rued Langgaard komponerede i bitterhed mod Carl Nielsens dominans i mu-siklivet det satiriske korværk ”Carl Nielsen, vor store komponist”! som altså først udkom adskillige år efter Carl Nielsens død <Link> <Link> Rued Langgaard: Carl Nielsen Our Great Composer Værket kan høres på YouTube <Link> Syn på Carl Nielsen ”ude i den store verden” Artikel fra ”The New Yorker” d. 25. februar 2008 af Alex
Det er såmænd Jens Vejmand, den kære melodi, der var en landeplage i 1909
Om symfoniorkestret Musik på tværs (primær målgruppe skoleelever) Visuel guide med videregående links til symfoniorkestrets opstilling, de enkelte instru-mentgrupper samt links til lyd. Desuden kan der fra siden ”Instrumenter” downloades et hæfte, som indeholder billeder af instrumenter, instrumentdele og musikere. <Link>