Februar 2020
Claudio Monteverdi Orfeus
Månedens tema Claudio Monteverdi Orfeus Tema i anledning af at operaen opføres på Det Kongelige Teater den 7. marts - 21. marts 2020. Claudio Monteverdi’s Orfeus er det første rigtige opera-mesterværk. komponeret så tidligt som 1607 til karnevallet i Mantova.
Tekst og redaktion: Niels Mark
Beskrivelse af Claudio Monteverdis ”Orfeus” og opførelsen af operaen på Det Kongeliige Teater (Kilde: Det Kongeliige Teaters hjemmeside)
Temaet for Monteverdis Orfeus – det første rigtige opera-mesterværk – er, hvor tæt man kan være på at få sit inderste ønske opfyldt og alligevel tabe det hele på gulvet. Den græske myte om sangeren Orfeus, der mister sin elskede Euridike og derfor begiver sig ned i underverdenen for at hente hende tilbage fra de døde, har givet inspiration til mange komponister gennem musikhistorien. Monteverdis Orfeus er den første i rækken, komponeret så tidligt som 1607 til karnevallet i Mantova. Selv efter mere end 400 år på scenen bevæges vi stadig af musikken og fortællingen. Den danske dirigent og barokekspert Lars Ulrik Mortensen står sammen med Concerto Copenhagen som garanter for en gnistrende, levende og nærværende formidling af Monteverdis enestående og udødelige musik.
Orfeus er iscenesat af Jetske Mijnssen og indhyllet i scenograf Ben Baurs betagende visuelle udtryk. Den Kongelige Opera opfører i forårssæsonen 2020 tre operaer, der baserer sig på græske myter og sagn: Orfeus, Ariadne på Naxos og Idomeneo, og ved en koncert med Det Kongelige Kapel 20. marts kan Stravinskijs Oedipus Rex opleves. Der synges på italiensk med danske overtekster.
Om Claudio Monteverdi (Kilde: Dansk Wikipedia) Claudio Giovanni Antonio Monteverdi (døbt 15. maj 1567, død 29. november 1643) var en italiensk komponist, instrumentalist og sanger. Hans værker markerer overgangen mellem Renæssancen og Barokmusikken, og han er en af operaens pionerer. Hans første opera L'Orfeo (1607) regnes for den tidligste egentlige opera hvor både musik og tekst er bevaret og som ofte bliver opført i vore dage. Liv Opvækst og ungdom Claudio Monteverdi var den ældste søn af barbereren og sårlegen Baldassare Monteverdi (født rundt 1542). Selv om faderen levede i beskedne kår, fik de to ældste sønner en grundig musikalsk uddannelse hos Marc'Antonio Ingegneri, kapelmester ved katedralen i Cremona, hvor den unge Claudio sang i kirkekoret. Ingenieris indflydelse genfinder man i Claudios første samling Sacrae cantiunculae (1582) som han komponerede 15 år gammel. I 1587 offentliggjorde han sin første samling madrigaler. Mantova Claudio Monteverdi, ca. 1597. Sandsynligvis det første billede af Monteverdi, malet mens han endnu var i Mantova. Monteverdis først publicerede værker var motetter og åndelige madrigaler, Cantiunculae Sacrae, 1582, resp. Madrigal Spirituali, 1583. Derefter fulgte en samling med trestemmige canzonetter i 1584, hans første madrigalbog for fem stemmer i 1587 og den anden madrigalbog i 1590. I 1590 blev Monteverdi ansat som sanger og violinist ved hertug Vincenzo 1. af Gonzagas hof i Mantova. Her var det gode betingelser med et fuldstændig orkester og fremragende solister. Han må hurtigt være blevet et ledende medlem af hoforkesteret, for i 1595 fik han lov til at følge tjenesteherren på en militært motiveret rejse til Ungarn for at møde tyrkerne. Den 20. maj 1599 giftede han sig med Claudia de Cattaneis, selv sanger og datter til en af musikerne ved hoffet, med hvem han fik to sønner og en datter. Næsten umiddelbart efter måtte han følge tjenesteherren, som skulle på et spaophold i Flandern, og her mødte Monteverdi mestrene i den fransk-flamske musikstil. Omkring år 1600 var Monteverdis ry som komponist befæstet, men hans musik blev også angrebet af repræsentanter for den gamle renæssancestil, som anklagede den nye monodiske stil for ikke at følge 1500-tallets musikalske krav om et jævnt flydende kontrapunkt, forberedte dissonanser og ligeværdige stemmer. Giovanni Artusi offentliggjorde i 1599 en pamflet, hvor han – uden at nævne navn – kritiserede flere madrigaler for at være "utålelige for øret" og hævdede, at de "sårede i stedet for at charmere".
I 1601 blev Monteverdi udnævnt til kapelmester, maestro di cappella. Trods forpligtelserne ved hoffet komponerede Monteverdi i perioden fra 1590 til 1605 musik nok til at fylde fire madrigalbøger. Fra den femte bog havde han begyndt at komponere i den nye stil, og fra monodiens betoning af klare melodilinjer, forståelig tekst og et sparsomt akkompagnement, var der blot et kort og logisk skridt til den nye operaform, og i 1607 komponerede Monteverdi en af de første af sin art, L'Orfeo, som han skrev som bestillingsværk til det årlige karneval i Mantova. Operaen blev opført den 24. februar med stor succes. Claudia døde i september 1607, et tab Monteverdi tog meget hårdt. Han boede en stund hos sin fader i Cremona og vægrede sig mod at rejse tilbage til hoffet i Mantova, men til sidst blev han kaldt tilbage for at komponere en opera til hertugarvingens bryllupsfest. Han skrev da operaen L'Arianna (1608), hvoraf kun den kendte "Ariadnes klage" er bevaret.
I 1610 udgav han sit vigtigste kirkemusikalske værk, Vespro della Beata Vergine ("Mariavesper"). Efter hertug Vincenzo Gonzagas død i 1612 blev Monteverdi sagt op af den mindre musikinteresserede efterfølger. Venedig Monteverdi boede en kort stund i Cremona, før han i 1613 enstemmig blev valgt som kapelmester i Markuskirken, en af de vigtigste poster i den musikalske verden på den tid. Her viste han sig som en effektiv administrator. Musiklivet havde ligget nede en tid, men han fik koret på fødderne igen, engagerede nye virtuose sangere, som Francesco Cavalli, indkøbte nye noder, genindførte regelmæssig messesang og sørgede for, at orkestermedlemmerne fik månedsløn i stedet for løn på opgavebasis. Dermed begyndte hans bedste og mest produktive år. Ved siden af talrige kirkemusikalske værker fortsatte Monteverdi at skrive verdslig musik, og han offentliggjorde mellem 1614 og 1638 madrigalsamlingerne nr. 6 til 8. Sønnen døde i en pestepidemi, og efter det forværredes Monteverdis helbred sig hurtigt. I anledning af åbningen af det første offentlige operahus i Venedig i 1637 skrev han flere værker for scenen, blandt andet Il ritorno d'Ulisse in patria (1641) og L'incoronazione di Poppea (1642). Samtidig overvågede han udgivelsen af udvalgte kirkemusikalske værker fra samlingen Selva morale e spirituale (1641). Død Han døde i 1643 i Venedig efter en rejse til Cremona og Mantova. Venetianerne gav han en fyrstelig begravelse, og han er gravlagt i kirken Santa Maria Gloriosa dei Frari hvor der findes en mindeplakette i et af kapellerne, som flankerer hovedkoret.
Musikken Madrigaler Frem til, at han var 40 år, arbejdede Monteverdi hovedsagelig med madrigaler, og han udgav totalt 9 madrigalbøger. De første 8 viser en enorm udvikling fra renæssancemusik til typisk monodisk barokmusik.
Operaer Florentineren Jacopo Peri skrev omkring århundredeskiftet de første værker indenfor det, man i dag kalder opera, og skabte dermed operaformen. Kort tid efter, i 1607, skrev Monteverdi L'Orfeo - den første opera, som udnytter genrens fulde potentiale. Handlingen beskrives i levende musikalske billeder og melodierne er lineære og klare. Monteverdi skabte med L'Orfeo en helt ny musikstil, dramma per la musica. Monteverdis anden opera, L'Arianna, blev uropført i Mantova i 1608, og er den mest indflydelsesrige og berømte af de tidlige barokoperaer. Handlingen drejer sig om den gamle græske legende om Ariadne og Thesevs. Monteverdi komponerede i alt mindst 18 operaer, men kun L'Orfeo, L'incoronazione di Poppea, Il ritorno d'Ulisse in patria og den berømte arie "Ariadnes klage" fra hans anden opera L'Arianna er bevarede. De sidste år af sit liv var Monteverdi meget syg, men på denne tid komponerede han til trods herfor de to mesterværker Il ritorno d'Ulisse in patria (1641) og den historiske opera L'incoronazione di Poppea (1642) baseret på kejser Neros liv. Kirkemusik Medaljon med portræt af Monteverdi (posthum), ætsning af Barberis, (Associazione Amici della Raccolta Bertarelli, Milano). I Mantova ser det ikke ud til, at Monteverdi havde noget ansvar for kirkemusik, før han blev udnævnt til maestro di cappella i 1601. Det første kirkemusikalske værk, han offentliggjorde, var en messe i prima prattica (gammel) stil med temaer efter Nicolas Gomberts motet In illo tempore fra 1554. Senere blev denne en del af den berømte Vespro della Beata Vergine (1610, ofte fejlagtig kaldet "Mariavesper"), som hovedsagelig er i seconda prattica-stil.[3] Disse Vesper-salmer er et godt eksempel på en tidlig komposition med gentagelse og kontraster – flere satser har en klar ritornel. Det offentliggjorte værk er i stort format, og der har været en del uenighed om meningen var, at alle satserne skulle fremføres i en og samme gudstjenteste. Imidlertid er der flere indikationer på en indre sammenhæng. I sin store bredde er værket en forløber for barokmusikkens højdepunkter, som Händels Messiah og J.S. Bachs Matthäuspassion. Hver af de 24 dele er fuldt udviklede både musikalsk og dramatisk, og den instrumentale tekstur udnyttes for at opnå præcise dramatiske og emotionelle virkninger på en måde, som den gang var helt ny. Værker Monteverdi var en meget flittig komponist og skrev en lang række værker, som alle var mere eller mindre banebrydende. Hans produktion kan deles op i to: Tiden i Mantova, hvor han hovedsagelig skrev verdslige værker som madrigaler, solosange og operaer og tiden i Venedig, hvor han dels koncentrede sig om kirkemusikken, dels skrev mange musikdramatiske værker. Her skrev han operaerne Il ritorno d'Ulisse in patria (Odysseus' hjemkomst, 1641) og L'incoronazione di Poppea (Poppeas kroning, 1642). De er de eneste fra denne periode der stort set er bevaret i deres helhed. Langt den største del af hans kirkemusik er publiceret i Sanctissimae Virgini Missa... Ac Vespere pluribus... (1610), Selva morale e spirituale (1640) og den store posthume samling Messa a quatro voci, et Salmi... (1650).
Overblik Om komponisten
Om værket
Den Store Danske Gyldendals åbne encyklopædi <Link>
Engelsk Wikipedia <Link>
Dansk Wikipedia <Link> Engelsk Wikipedia <Link> Henrik Engelbrecht Beskrivelse af komponisten fra den danske klassiske musik og opera-ekspert
<Link> Britannica <Link> France Musique 10 (Little) Things You Might Not Know about Claudio Monteverdi
<Link>
Rennaissancemusik.dk Grundig beskrivelse af værket <Link>
France Musique Is Orfeo by Claudio Monteverdi the first ever opera? <Link>
Overblik Om perioden
Video
Orla Vinther Musikhistorien : Dansk musik 2 Herning, Folkeskolens Musiklærerforening, 2001 -, 2005. 227 sider
Claudio Monteverdi: Orfeus Harmonia Mundi Musique, p 2017 1 dvd-video (3 t., 28 min.) , Solister: Cyril Auvity, Hannah Morrison, Paul Agnew, Miriam Allan, Lea Desandre ... et al. dirigent: Paul Agnew Undertekster på italiensk, fransk, engelsk og tysk Samme indhold på dvd-video og blu-ray video Live-optagelse, Théâtre de Caen, Frankrig 28. februar 2017
Gary Tomlinson Monteverdi and the end of the Renaissance En gennemgang af Claudio Monteverdis værker, også set i relation til tiden og samfundet Oxford, Clarendon Press, cop. 1987 xii, 280 sider, noder
Inspiration Mark Ringer Opera's first master : the musical dramas of Claudio Monteverdi Pompton Plains, N.J., Amadeus Press, 2006 xiv, 344 sider + 1 cd
Claudio Monteverdi: Orfeus Solister: Georg Nigl, Roberta Invernizzi, Sara Mingardo m. fl. ; Orchestra of Teatro alla Scala ; dirigent: Rinaldo Alessandrini ; TV and video director Emanuele Garofalo Opus Arte, 2011 1 dvd-video (ca. 116 min.) + 1 kommentarbilag Sunget på italiensk. Undertekster på engelsk, fransk, tysk, spansk og italiensk Live-optagelse, Teatro alla Scala, Milano, Italien 21. og 23.