Guide til Bob Dylan

Bob Dylan

en lytteguide

Bibzoom indeholder al den musik, du elsker, og millioner af andre numre. Servicen er fra dit bibliotek til dig. Fri for betaling og fri for reklamer og med masser af artikler, anmeldelser, film, kulturskatte og lytteguides som denne.

Bibzoom lytteguides er lavet af medarbejdere ved Bibzoom og danske folkebiblioteker.

Tekst: Julie Hugsted Jonas Sloth Bach

Redaktion Niels Mark

Layout: Jens Hjørne

Kontakt musik@bibzoom.dk

INTRODUKTION TIL BOB DYLAN af Jonas Sloth bach Bob Dylans univers er en tidsmaskine, der bringer lytteren fra 60’ernes revolutioner gennem personlige og eksistentielle kriser til det fattede klarsyn, der kommer til udtryk på det nye udspil fra den amerikanske folkehelt. Bibzoom tegner et portræt af en af de vigtigste nulevende kunstnere.

DEN SKÆVE RØST SANG FOR EN GENERATION Bob Dylan er uden tvivl den mest indflydelsesrige samfundssanger, USA

nogensinde har set. Hans tekster er blevet litterært gods for en hel generation, selv om det aldrig var målet for ham. Allerede i de første år af sin ufattelige karriere skrev han tekster, der for længst har overlevet tidens test, og mens han selv har forsøgt at undvige journalisterne, er hans navn og hans livsfortælling blevet helt central for at forstå, hvordan musikken kunne omfavne politikken, etikken og løfte folk- og country-musikken ind i en ny tidsalder.

At han ville noget med musikken stod klart, allerede kort efter Robet Allen Zimmerman blev født i foråret 1941.

Med Anden Verdenskrigs rædsler som fundament for forståelsen af omverden voksede han op i en temmelig ordinær, jødisk familie. Isoleret i den lille by Duluth i det nordlige Minnesota helt op mod grænsen til Canada voksede hans verden med interessen for musik som den evige motor. I familiens hjem kastede han sig først over klaveret, og med et par jævnaldrende kammerater fra skolen udforskede han ny og gammel musik på LP, mens hans fingre vænnede sig til guitarens hals og de rå strenge.

Efter 18 somre får rastløsheden og eventyriveren for alvor fat i den unge mand.

Det første stop på hans lange dannelsesrejse bliver Minneapolis, hvor han bliver indskrevet på universitetet.

Hurtigt står det dog klart, at det er livet uden for murene på campus, der tiltaler den unge mand. Studierne siger ham ikke meget, og han er flittigere med sin guitar.

Med sin intuitive musikalitet lytter han folk-klassikere af og spiller på en lokal café for dem, der gider at lytte. Han begynder også så småt at forfatte sine egne tekster og melodier, om end han lader sig inspirere ganske kraftigt af det, han hører på pladespilleren. Det er i denne periode, at han begynder at præsentere under et nyt navn. Et navn, der er taget fra digteren og inspirationskilden Dylan Thomas. Helt symptomatisk for de tidlige år låner den kantede knægt sig frem. Selv til navnet Bob Dylan.

Efter et enkelt år på universitetet er Dylan færdig med den viden, han kan finde i akademiske tekster og hos lærde forelæsere. Han må af sted. Væk til et sted, hvor der er plads til større armbevægelser og mulighed for større eventyr. Der er kun et sted i hans hoved; New York.

1961: STORBYEN FØDER EN FABELAGTIG FOLKEHELT Få kunstnere har gjort sig så umage for at blive misforstået og fejlfortolket som Bob Dylan. Allerede før hans navn blev kendt tværs over USA i de tidlige tressere, omskrev han sin egen historie efter forgodtbefindende. Både hans guitarspil og hans vokal var i begyndelsen en collage af de inspirationer han fandt på gamle plader. Særligt en kunstner blev en altafgørende faktor i den

identitetsskabende proces, som Dylan påbegyndte i de tidlige tressere. Woody Guthrie stod allerede med det ene ben i graven, da Dylan drog til New York. Det var håbet om at få et sidste glimt af den musikalske faderfigur, der fik Dylan til at skynde sig til storbyen. Og det lykkedes ham at finde Guthrie på et hospital lidt uden for byen. Siden har Dylan selv formuleret sit forhold til Guthrie således: ”He was the true voice of the American spirit. I said to myself I was going to be Guthrie’s greatest disciple.”

Gennem de første spæde kontakter til musikere og kunstnere i Greenwich Village fik Bob Dylan lov til at spille på nogle af de mange kaffebarer, der var det første stoppested for mange håbefulde musikere. Hans særprægede stemme og hans introverte og gådefulde person gør indtryk, og hurtigt bliver Dylan et navn i det toneangivende kunstlag. Blot et år efter ankomst til New York står han med en pladekontrakt i hånden, og det selvbetitlede debutalbum udkommer i 1962. Der er kun to af Dylans egne numre på pladen, det ene er en hyldest til Guthrie, det andet beskriver Dylans nye hjemby.

Resten af numrene er fortolkninger af traditionelle folk-sange.

1963: GENERATIONENS STEMME FINDER SINE ORD Der går kun et år, før Dylan står på egne ben. Han er lige netop fyldt 22 år, da The Freewheelin’ Bob Dylan udkommer i maj 1963. Åbningsnummeret vil for altid stå som et af de vigtigste i Dylans univers. ”Blowing in the Wind” bliver sangen, som en hel ungdom støtter sig til i frihedskampen, i racekampen, i anti-krigskampen og i kampen for at bryde fri fra deres forældre.

Selv har Dylan forklaret, at han aldrig selv havde lyst til at blive involveret politisk, og at sangen mest af alt var et forsøg på at skrive noget i protestsangs-genren.

I modsætning til Dylans første plade, er der nu flere musikere omkring ham på indspilningen, men udtrykket er stadig skrabet og skramlet folk. Det er den lyd, der kommer til at bringe den popularitet, som han siden hårdnakket modarbejder og sætter over styr gang på gang.

1965: ELEKTRISK DYLAN SATSER ALT – OG TABER. I de følgende år når Dylan at stikke sin protesterende pen endnu længere ind i den amerikanske samtid. The Times They Are a-Changin’ er et tydeligt bevis på, at USA har fået en ny samfundsbevidst sangskriver, og hans popularitet bare stiger og stiger. Dylan optræder til protestmarch og folk-entusiasterne tiljubler ham på Newport Folk Festival i både ’63 og ’64. Men så er det også slut.

Da Bob Dylan går på scenen i 1965, er han bevæbnet med en elektrisk guitar, og han bliver bakket op af et larmende band med trommer, orgel og bas. Den elektriske transformation var egentlig allerede varslet med udgivelsen af albummet Bringing It All Back Home.

Alligevel kommer koncerten som et chok på den traditionsrige festival. Mange tilhørere buher ad Dylan og en enkelt forsøger endda, uden held, at kappe strømmen til scenen. Den elektriske Dylan er en realitet og med numre som ”Maggie’s Farm” samt ”Like A Rolling Stone” og ”Just Like A Woman” (fra de to følgende plader) viser Bob Dylan, at den elektriske musik ikke behøver at være en modsætning til dybe tekster og skarpt budskab.

Fansene, der allerede var blevet talstærke, tager bestemt ikke omvæltningen positivt. Til koncerter i både USA og England udvandrer flere med følelsen af at være blevet forrådt af en folkesanger, der skulle have været generationens lyriker. Men det var aldrig Dylans mål, og han ligefrem virker til at blive motiveret af modstanden og de hårde ord.

Omtumlet og omtalt overalt får Dylan nok af al polemikken. I sensommeren 1966 kører han galt på motorcykel, og selv om det aldrig står klart, om Dylan rent faktisk kommer alvorligt til skade, bruger han hændelsen som et påskud for at trække sig tilbage fra offentligheden i næsten halvandet år.

1975: ET TIDLØST MESTERVÆRK BLIVER FØDT

Den elektriske insisteren er mindre udtalt på de følgende album, men Dylan har for alvor understreget, at ingen skal fortælle ham, hvordan han skal spille, og at han ikke agter at leve op til nogens forventninger.

Udtrykket er et fuldendt match mellem folk og rock, og de tidlige protestsange er erstattet af mere dybfølte og følsomme tekster.

Det er et modent udtryk fra en mand, der endnu ikke er fyldt 35.

Efter næsten et årti finder Dylan sig selv på Blood on the Tracks. Selv om kritikerne i starten er lunkne, har mange siden udråbt netop dette album som det mest helstøbte i hele Dylans karriere.

AL DEN MUSIK DU ELSKER..

OG MILLIONER AF ANDRE NUMRE TIL DIG - FRA DIT BIBLIOTEK

GUIDE TIL ALBUMS UDGIVET I PERIODEN 1962 - 1976 af Julie Hugsted Der er ikke mange af livets store spørgsmål, Dylan ikke har beskæftiget sig med i sin evige søgen på de store svar.

Når man beskæftiger sig med så skelsættende en musiker som Dylan, er der kun et sted at starte, nemlig ved begyndelsen. Dylan har igennem alle sine år som musiker skabt albums, der overgår mange andre kunstnere.

Men ser man på, hvor i hans karriere der er udgivet flest af hans mest skelsættende og innovative albums, er det de første 14 år af sin karriere.

I perioden 1962-1976 bevæger Dylan sig i fire primære faser. De første år var Dylan

storbykunstner, der med sine politiske budskaber fungerede som stor inspiration til 1960’ernes ungdomsoprør. Allerede i 1964 søger han indad med sine tekster og beskæftiger sig i højere grad med kærligheden og sit indre liv, omend ikke med et totalt opgør med sin indre rebel og sin solidaritet med samfundets outlaws. Fra 1965 tilføjer Dylan et spirituelt aspekt til sit univers og eksperimenterer med bevidstheden. 1969 skifter omdrejningspunktet i Dylans liv til at leve langt væk fra storbyen som kristent familiemenneske. 1974 starter en periode af desperation, bearbejdelse af ulykkelig kærlighed, paradokser og en mere rocket stil, bl.a. i samarbejde med The Band.

BOB DYLAN: BOB DYLAN, 1962 Inspirationskilderne til første plade med Dylan var især den sorte blues og soul kombineret med traditionel amerikansk folkemusik. Særligt bemærkelsesværdigt er det meget traditionelle gospel- og blues tekstunivers, som beskriver Dylans solidaritet med den sorte amerikanske befolkning og arbejderne, samtidig med at mange af numrene handler om døden, Jesus og det guddommelige.

Dylan har kombineret sin egen sangskrivning med lån fra store bluesmusikere og benyttelse af kendte amerikanske folkesange.

LYT PÅ BIBZOOM

Tre udvalgte, der kendetegner albummet: You’re No Good, In My Time Of Dyin’, House Of The Rising Sun THE FREEWHEELIN’ BOB DYLAN, 1963 Pladen åbner med et af 60’ernes mest berømte numre, Blowin’ In The Wind, og Dylan har dermed skrevet sig selv ind i sin samtid ved at udtrykke sin generations ønske om samfundsforandringer. Særligt de sortes fortsatte kamp imod vold og undertrykkelse og drømmen om fred er centrale på albummet, der også rummer kærlighedssange – især af den melankolske art. Den akustiske guitar spilles på same måde, som mange samtidige countrymusikere brugte instrumentet, og hans mundharmonika var naturligvis en del af den samlede sound.

LYT PÅ BIBZOOM

Tre udvalgte, der kendetegner albummet: Blowin’ In The Wind; Masters of War; Don’t Think Twice, It’s All Right

THE TIMES THEY ARE A-CHANGIN’, 1964 Collagen er klippet af blues, folk, country, Bertolt Brecht og bibelcitater, imens stemingen er alvorlig, ironien tør og budskabet tydeligt: En ung og oprørsk singer-songwriter med meget på hjerte, der formidler sin kritik af en verden, hvor magten tilhører de få, og hvor hykleriet og konservatismen hersker. På albummet insisterer Dylan på, at rebellerne og den nye ungdom må ændre verden og gøre op med krig, nød og undertrykkelse af arbejdere, kvinder og sorte. Instrumenteringen er akustisk guitar og mundharmonika.

LYT PÅ BIBZOOM

Tre udvalgte, der kendetegner albummet: The Times They Are A-Changin’; With God On Our Side;The Lonesome Death Of Hattie Carroll ANOTHER SIDE OF BOB DYLAN, 1964 I takt med, at Dylans tekster i stigende grad kredser om hans indre liv, får den, især ulykkelige, kærlighed endnu mere plads på denne plade end tidligere udgivelser. Med referencer til film af Hitchcock, Fellini og Biblen bevæger den unge sangskriver sig væk fra den politiske kultur på en plade, der er et direkte opgør med hans tidligere status som protestsanger og talerør for sin generation. Lyden er akustisk med rødder i country og folk, der er ikke andre instrumenter på albummet end guitar og mundharmonika.

LYT PÅ BIBZOOM

Sange der kendetegner pladen: Motorpsycho Nitemare, My Back Pages, It Ain’t Me Babe

BRINGING IT ALL BACK HOME, 1965 Albummets side A emmer af folkrock med elementer af Rhythm and Blues, rig instrumentering med trommer, klaver og elektriske guitarer. Side B er mere akustisk, men anderledes i sine eksperimenter og viser, at Dylan endnu en gang havde taget en ny drejning i sit musikalske virke. Tekstuniverset skifter mellem det humoristiske, det mystiske, det smukke samt det alvorlige og poetiske, imens numrene er catchy og mere poppede end Dylans hidtidige udgivelser, og albummet derfor er fuld af numre, som hittede i sin samtid, og siden er blevet kendt af et bredt publikum.

LYT PÅ BIBZOOM

Sange, der kendetegner pladen: Maggie’s Farm; Love Minus Zero; Mr. Tambourine Man

HIGHWAY 61 REVISITED, 1965 Dylan protesterer stadig men ikke som en del af en protestbevægelse. Vi møder en mindre idealistisk og mere filosofisk og trodsig Dylan på dette album – en rebel without a cause. Elguitaren er for alvor fundet frem, og Dylan ændrer nu karakter fra at være en del af 1960’ernes politiske hippiebevægelse til at spille regulær rockmusik og være en rigtig rockstjerne, et ikon. Pladen er spækket med referencer til bibeltekster, klassiske musikere, mytiske personer, filosoffer, kriminelle samt figurer fra folkeeventyr og vandrehistorier.

LYT PÅ BIBZOOM

Tre udvalgte, der kendetegner albummet: Like A Rolling Stone; Tombstone Blues; Highway ’61 Revisited

BLONDE ON BLONDE 1966, DOBBELT LP Albummet, der er rockhistoriens første dobbeltplade, kombinerer blues og rock tilsat en psykedelisk kant.

Elektrisk og akustisk guitar, klaver, orgel, mundharmonika, percussion, trommer og trækbasun spiller op ad Dylans karakteristiske vokal. Værket frigør sig fra hidtidige musikalske konventioner og banede vejen for, at rockmusik siden blev grænsesøgende, innovativ og eksperimenterende. Teksterne kredser især om eksperimenter med bevidsthed, storbymennesker og kvinder.

LYT PÅ BIBZOOM

Tre udvalgte, der kendetegner albummet: Rainy Day Women #12 & 35; I Want You; Just like a Woman

JOHN WESLEY HARDING, 1967 Dylan dyrker country og americana på denne plade, som er indspillet med blot guitar, mundharmonika, bas samt trommer. Det dagdrømmende univers og de fragmenterede tekster skaber en uvirkelighed, der vender op og ned på realitet og fantasi, det retfærdige og det uretfærdige, det gode og det onde. Netop derfor er albummets helte noget så modstridende som en røver, en morder, en vagabond og en frihedskæmper. Pladen er fuld af paradokser og spørgsmål, som netop definerer Dylans spirituelle vandring og opgør med samtidens politiske dogmer.

LYT PÅ BIBZOOM

Tre udvalgte, der kendetegner albummet: John Wesley Harding; All Along The Watchtower; The Wicked Messenger

NASHVILLE SKYLINE, 1969 Dylan træder med sin lave og følelsesfulde stemme i karakter som regulær crooner på et album, hvor der er dømt blød country med alt, hvad dertil hører af familieidyl langt væk fra storbyen, kristne dyder og glæden ved den enkle hverdag. Således overrasker han endnu en gang både fans, anmeldere og nye lyttere med sin evne til at være i konstant bevægelse og sit behov for at søge efter nye græsgange, idet han fortsætter sin vej væk fra 1960’ernes eksperimenterende livsstil, politiske dogmer og spiritualitet.

LYT PÅ BIBZOOM

Tre udvalgte, der kendetegner albummet: Girl From The North Country (duet med Johnny Cash, genudgivelse fra The Freewhelin’ Bob Dylan); I Threw It All Away; Lay Lady Lay SELF PORTRAIT, 1970 I sin fortsatte søgen efter sine amerikanske rødder - og sig selv - har Dylan indspillet covers af en række af sine favoritsange på et album, der emmer af folkelig country.

Han fortsætter med den bløde croonede vokal, den lette lyd og det fuldstændige opgør med den tidligere myte om Dylan som menneske og sangskriver. Det naivistiske og fragmenterede selvportræt på dobbeltalbummets cover fortæller om tilgangen til et album, der er blevet en palet af sange, der viser, hvad der har været med til at forme Dylans karriere.

LYT PÅ BIBZOOM

Tre udvalgte, der kendetegner albummet: All The Tired Horses; Blue Moon (Steve Holy); The Boxer (Simon & Garfunkel) NEW MORNING, 1970 Vokalen ligger et blueset sted imellem Dylans karakteristiske, lidt skramlede, sang og den mere afrundede crooner-teknik, som han benyttede på sine to foregående album. De tolv nye numre vender tilbage til blues- og gospelrødderne, dog med den lettere og blødere lyd, som Dylan udviklede i den sidste halvdel af 1960’erne. Instrumenteringen består af dynamiske trommer, akustisk- og elguitar, elbas, orgel, klaver og trækbasun, imens teksterne handler om mytiske personer, kærligheden til sin kone, glæden ved det enkle liv og Det Gamle Testamente.

LYT PÅ BIBZOOM

Tre udvalgte, der kendetegner albummet: If Not For You; New Morning; Three Angels

BOB DYLANS GREATEST HITS Dette album er blevet udgivet to gange, i første omgang i 1967 under navnet Bob Dylans Greatest Hits Vol II og anden gang, i 1971, under titlen More Bob Dylan Greatest Hits.

LYT PÅ BIBZOOM

PAT GARRETT & BILLY THE KID (ORIGINAL SOUNDTRACK), 1973

LYT PÅ BIBZOOM

Westernstemningen strømmer ud af højtalerne, når man lytter til albummet til Sam Peckinpahs film af samme navn. Pladen, der var bestillingsarbejde, opbygges af instrumenter som westernguitarer, maracas, fingerspil, banjo, fløjte og naturligvis mundharmonika, der tilsammen skaber oplevelsen af at følge i Billy The Kids fodspor.

Flere af numrene på pladen er rent instrumentale, mens Dylan i vokalnumrene er gået væk fra croonerteknikken og vendt tilbage til sin tidlige vokallyd, der bevæger sig fra det gospelinspirerede til den mere karakteristiske, rå Dylan-stemme.

Tre udvalgte, der kendetegner albummet: Maintitle Theme (Billy); Billy 1; Knocking On Heaven’s Door; DYLAN, 1973 Countrystemningen skinner igennem på dette udpræget folk-rockede album, der udelukkende består af covernumre og er en udgivelse af sange, som Dylan selv havde kasseret, men som hans gamle pladeselskab valgte at udgive uden hans samtykke. Pladen er udelukkende udkommet på vinyl i USA, men er i både Japan og Europa udgivet på CD under titlen A Fool Such As I. Tre udvalgte, der kendetegner albummet: Can’t Help Falling in Love (Elvis); Mr. Bojangle (Jerry Jeff Walker); The Balad of Ira Hayes (Peter La Farge)

LYT PÅ BIBZOOM

PLANET WAVES, 1974 Planet Waves er Bob Dylans første studiealbum med The Band. Pladen markerer både den nye tid, som Dylan rent musikalsk gik i møde og samtidig en tilbagevenden til den mere hudløse og flertydige Dylan, der i samarbejde med The Band skaber en autentisk lyd af Amerikas r&b- og rock’n’roll-rødder. Den både skønne og svære kærlighed er stadig et centralt emne på pladen, hvor stemningen er angrende og bitter. Dog anes håbet i horisonten, ikke mindst på grund af den rige instrumentering, der formår at bibeholde et enkelt og umiddelbart udtryk på et album, hvor netop det flertydige er et centralt element.

LYT PÅ BIBZOOM

Tre udvalgte, der kendetegner albummet: On a Night like This; Forever Young; Dirge BEFORE THE FLOOD. 1974 Dylan reviderede både sit privatliv og sit musikalske udtryk da pladen, som består af liveindspilninger med både Bob Dylan og The Band, blev optaget i 1974 i forbindelse med en fælles turné, hvor størstedelen af numrene blev indspillet til afslutningskoncerten i Los Angeles. Dette dobbeltalbum byder ikke på nogle nye numre, men både Dylans og The Bands numre tager sig anderledes ud på dette album, som dermed – ligesom Dylan gjorde privat i denne periode - både ser tilbage og fremad. Blandt Dylans fremtidsplaner var et regulært comeback på livescenen, som blev stadfæstet ved denne turné.

LYT PÅ BIBZOOM

Tre udvalgte, der kendetegner albummet: The Night they drove Old Dixie Down; It’s allright Ma (I’m only Bleeding); Blowing in the Wind BLOOD ON THE TRACKS 1975 Albummet er smertefuldt og emmer af ulykkelig kærlighed, nuanceret tekstskrivning og en udpræget akustisk country samt blues- og folk-rocket lyd, der er opbygget af guitar, bas, trommer og mundharmonika. Pladen er spækket med paradokser og voldsomme samt modstridende følelser. Årsagerne til den bundløse sorg over et knust hjerte iblandet en lille snert af håbefuldhed skal nok findes i frustration over Dylans første separation fra sin kone, Sara, samt de mange problemer han havde med sine andre kærester på tidspunktet.

LYT PÅ BIBZOOM

Tre udvalgte, der kendetegner albummet: Tangled Up In Blue; If You See Her, Say Hello; Shelter from the Storm

THE BASEMENT TAPES 1975 Efter at have floreret som piratoptagelser i otte år udkom The Basement Tapes fra 1967 endelig på plade. I 1967 trak Dylan sig tilbage til øvelokalet med The Band og imens han udadtil lod til at holde pause med musikken, indspillede han over hundrede numre med The Band som i 1967 var kendt som The Hawks. Inspirationen til albummet er en meget klassisk amerikansk lyd, der især trækker på folk- og countrytraditionen.

Tre udvalgte, der kendetegner albummet: Million Dollar Bash; Tears of Rage, Too Much of Nothing LYT PÅ BIBZOOM

DESIRE, 1976 Albummet adskiller sig fra Dylans hidtidige udgivelser på en række områder. Første og fremmest har han skrevet syv af de ni numre i samarbejde med forfatteren Jacques Levy.

Desuden optræder en række prominente musikere på det rigt instrumenterede album - herunder backingvokal, violin, percussion, bas og mandolin - og flere af numrene er nærmest provokerende lange. Den eklektiske plade bærer præg af både kontroversielle tekster, rejsebeskrivelser, Dylans opgør med sit sort/hvide syn på kvinder, mytologisk inspiration og et glimt af humor.

LYT PÅ BIBZOOM

Tre udvalgte, der kendetegner albummet: Hurricane; Isis; Sara

HARD RAIN, 1976

Bål, ørnefjer og et gammelt cherokee ritual danner rammen om live-pladen, der hovedsagligt blev indspillet på Fort Collins, Colorado den 23. maj 1976, imens fire numre på albummet er fra Fort Worth, Texas, 16. maj 1976. Koncerterne, der blev afviklet i forbindelse med turneen Rolling Thunder, emmer af mytisk inspiration og musikalske eksperimenter. På albummet findes en række af de kendte Dylansange i alternative versioner.

Tre udvalgte, der kendetegner albummet: Maggie’s Farm, Lay Lady Lay, Idiot Wind LYT PÅ BIBZOOM

BIBZOOM PĂ…

FACEBOOK Nyheder, konkurrencer, guides, support og meget mere...

www.facebook.com/bibzoom

en Bibzoom lytteguide BIBZOOM LYTTEGUIDES