Frank Sinatra en lytteguide
Frank Sinatra - en lytteguide
Frank Sinatra ville være blevet 100 år d. 15. december i år. Francis Albert Sinatra – Frank Sinatra - blev født i Hoboken, New Jersey. Han var enebarn af italienske immigranter og fik en katolsk opdragelse. Faderen var professionel bokser, brandmand og barejer; moderen, som Frank var stærkt knyttet til, var meget aktiv i lokalsamfundet og havde gode politiske forbindelser.
Hun blev flere gange arresteret for at udføre ulovlige aborter. Hun var dominerende og meget ambitiøs på sønnens vegne. Selv om familien ikke var rig, var der altid penge til dyrt tøj til Frank og til at han kunne gå i byen med sine venner. Han blev kasseret som soldat, fordi han ved fødslen havde fået ødelagt sin ene trommehinde.
Bibzoom indeholder al den musik, du elsker, og 10 mio. andre numre. Servicen er fra dit bibliotek til dig. Fri for betaling og fri for reklamer og med masser af artikler, anmeldelser, film, kulturskatte og lytteguides som denne. Bibzoom lytteguides er lavet af medarbejdere ved Bibzoom og danske folkebiblioteker. Tekst: Susie Beck Kristensen
Redaktion Niels Mark
Layout: Jens Hjørne
Kontakt musik@ bibzoom.dk
Teenage-idolet Sinatra startede sin karriere med at synge med Harry James’ og Tommy Dorseys orkestre. Han fik især stor succes med The Tommy Dorsey Orchestra, som var et af tidens absolut hotteste bands. I det første år med Dorsey udgav han 40 sange, hvoraf ”I´ll never smile again” fra 1940 blev den populæreste; den lå som nummer et på hitlisten i 12 uger. Han gik solo i 1942-43 og skrev kontrakt med Columbia Records i 1943.
Han arbejdede i disse år fortrinsvis med arrangøren og dirigenten Axel Stordahl. I disse år havde han sit eget radioshow, hvor han sang mange sange, han aldrig indspillede på plade. Frank var et stort idol for de helt unge piger (”the bobby-soxers”) og der var ofte tumultagtige scener ved hans koncerter, fordi pigerne ville tæt på ham. Han havde store blå øjne og en drømmende, blid baryton, der fik de unge piger til at dåne.
Den etablerede kunstner Sinatra udgav sit første album, The Voice of Frank Sinatra i 1946. Han var inspireret af Bing Crosby’s crooning (= synge inderligt og sentimentalt) og af Billie Holiday, hvis evne til at lægge følelser i sangene, han beundrede. Han sang i begyndelsen de gængse pop-standards af Cole Porter, George og Ira Gerswin, Irving Berlin, Harold Arlen og mange flere. Senere fik han sine ”egne” sangskrivere, James Van Heusen, Sammy Cahn, Johnny Burke og Jule Styne. Samtidig spillede han med i en lang række film, gode som mindre gode. Hans popularitet dalede i slutningen af 1940’erne, men efter at han i 1953 vandt en Oscar for en ikke-syngende rolle i krigsfilmen Herfra til evigheden tog karrieren igen et opsving. Filmen blev meget populær og han var nu tilbage i rampelyset.
Sinatra optrådte ofte i TV i forskellige shows og han fik også egne shows på CBS 1950-1952 og på ABC 1957-1958.
På toppen – med de første concept-albums I 1953 skrev Sinatra kontrakt med Capitol Records og udsendte her sammen med arrangøren Nelson Riddle, som tidligere havde spillet trombone hos Dorsey, de absolut bedste albums i sin karriere. Hans stemme havde nu udviklet sig og havde fået den varme og timbre, som gør, at man kan genkende hans stemme, uanset hvor i verden, man hører den. Fra starten af 50’erne udsendte Sinatra en række albums, som hver for sig havde en særlig stemning eller et tema, de såkaldte concept-albums. Han er den kunstner, man først og fremmest forbinder med opfindelsen af concept-albums. Der er de sorgfulde albums: Where Are You, No One Cares, All Alone og Frank Sinatra sings for Only The Lonely (af Sinatra selv kaldet suicide albums) og der er de glade swingende uptempo albums som Come Fly With Me, Come Dance With Me, Songs For Swingin’ Lovers og A Swingin’ Affair. Hver sang blev indspillet specielt til det enkelte album.
Nye veje - My way I slutningen af 1950’erne blev Sinatra utilfreds med Capitol og besluttede sig til at danne sit eget pladeselskab Reprise (1960). Her fortsatte han med at udgive singler og albums, som vandt Grammy Awards og solgte til guld og platin. I marts 1969 udsendte han ”My Way” med tekst af Paul Anka. Anka skrev teksten med Sinatra i tankerne, da denne havde givet udtryk for, at han ville trække sig ud af showbusiness. Sangen blev udgivet som single og på LP’en, der også hed ”My Way”. Det er vanskeligt at forestille sig en Sinatra-koncert efter 1970, som ikke sluttede med ”My Way”. I foråret 1971 meddelte Sinatra, at han trak sig tilbage, men det varede kun 2½ år før han igen meldte sig med albummet Ol’ Blue Eyes Is Back.
I de senere år af karrieren skar han ned på produktionen af plader til fordel for koncerter, ofte i Las Vegas, men også i udlandet. I 1993 kom Duets, et album, hvor Sinatra sang sine store succeser sammen med forskellige populære kunstnere (Bono, Barbra Streisand, Julio Eglesias). Dvs. duetterne var skabt elektronisk, idet Sinatra først indsang sin del, derefter sang den anden kunstner sin del et helt andet sted og til sidst blev nummeret færdiggjort af produceren, Phil Ramone. Det blev en stor økonomisk succes og der kom så også en Duets 2. Ingen af de to Duets albums kan dog anbefales. Frank Sinatra døde af et hjerteanfald 14. maj 1998, 82 år gammel.
AL DEN MUSIK DU ELSKER.. OG 25 MILLIONER ANDRE NUMRE TIL DIG - FRA DIT BIBLIOTEK
Frank Sinatras 12 bedste albums: SONGS FOR YOUNG LOVERS (1954)
LYT PÅ BIBZOOM
Dette var det første album, Sinatra indspillede for Capitol og hans første samarbejde med Nelson Riddle. De skaber en intim og romantisk stemning; hør fx ”My Funny Valentine” fremført ømt, følsomt og længselsfuldt. ”I Get a Kick Out of You” er det eneste nummer, der swinger og det blev en sang, Sinatra brugte i sine live-optrædener hele livet igennem. Her var der rig mulighed for at lege med ordene og afprøve nye fraseringer.
IN THE WEE SMALL HOURS (1955)
LYT PÅ BIBZOOM
Dette album siges af nogle at være det første concept-album nogensinde. Balladerne handler om ensomhed, depression, indadvendt-
hed, natteliv og selvfølgelig kærlighedssorg. Sinatra formår at opretholde den samme atmosfære i alle seksten sange. Den kendte trompetist, Harry ”Sweets” Edison spiller med på to numre: Duke Ellingtons ”Mood Indigo” og Harold Arlens ”Ill Wind”. Lyt til Sinatras hjertegribende fortolkning af Hoagy Carmichaels” I Get Along Without You Very Well” og Cole Porters ”What is This Thing Called Love”, hvor han næsten græder ”I saw you there one wonderful day/You took my heart and threw it away”. Albummet blev en kommerciel succes. Det lå nummer 2 på den amerikanske hitliste i 18 uger.
SONGS FOR SWINGIN’ LOVERS! (1956)
LYT PÅ BIBZOOM
Dette album kom umiddelbart efter ”In the Wee Small Hours” og mange anser dette album for at være hans allerbedste. Fuld af ren uforfalsket, smit-
tende glæde synger Sinatra til Nelson Riddles swingende arrangementer der passer perfekt til teksterne. Her hører man første gang ”I’ve Got You Under My Skin” med den gåsehudsfremkaldende solo af trombonisten Milt Bernhart midt i et ellers ret stilfærdigt arrangement. Lyt også til åbningsnummeret ”You Make Me Feel So Young”, hvor Sinatra fanger fornemmelsen af barnlig uskyld og kejtethed med sin isolering af ordet indi-vi-dual. Det er glimrende dansemusik; Sinatra bestræbte sig på dette tidspunkt på at gøre sin musik relevant for både de unge, der ville danse og de lidt ældre.
A SWINGIN’ AFFAIR! (1957) og bygger op i intensitet, til crescendo, hvor Sinatra råber ordene ud, i eksempelvis ”I Got It Bad and That Ain’t Good”. Riddles arrangementer er bedre på dette album end nogensinde før.
LYT PÅ BIBZOOM
Det gælder for flere af sangene på dette up-tempo album, at de starter meget behersket, men Sinatra/Riddle bygger op
Sinatra leger selvfølgelig med fraseringerne, fx i ”I Won’t Dance” og ”Night and Day”, en sang, han indspillede mange gange. ”The Lady Is a Tramp”, indspillet samtidig, kom ikke med på den oprindelige plade, men er med på genudgivelsen. Den var næsten altid på repertoiret ved hans koncerter.
COME FLY WITH ME (1958)
LYT PÅ BIBZOOM
På dette album samarbejder Sinatra med dirigenten/arrangøren Billy May. Temaet er rejser til fremmede, eksotiske lande. Der er både swingende
numre og blide romantiske ballader herpå. I titelnummeret, som er skrevet af Sinatras faste sangskrivere Sammy Cahn og Jimmy Van Heusen lød linjen oprindeligt ”If you could use / some exotic views / there´s a bar in far Bombay”. Sammy Cahn havde også skrevet en anden tekst, hvor ordet ”booze” (spiritus) erstattede ordet ”views” (udsigter). Sinatra kaldte musikerne, der allerede var på vej hen at få noget exotic booze, tilbage og indspillede sangen med den mere farverige tekst og det blev den, der kom med på pladen.
FRANK SINATRA SINGS FOR ONLY THE LONELY (1958)
LYT PÅ BIBZOOM
Dette mesterlige album kan få tårerne frem hos selv den gladeste lytter! Det er Sinatras bedste samling ballader; sangene er arrangeret og sunget, så de udtrykker den dybeste fortvivlelse. Lyden er semi-symfonisk, med et stort orkester. Det er igen Riddle, der har arrangeret, Felix Slatkin har
dirigeret. Hør den intime ”One for My Baby”, hvor Sinatra leverer et stykke musikalsk skuespilkunst, pinefuldt, men troværdigt. Og en anden sang med bar-dialog, ”Angel Eyes, hvor klaveret og saxofonen giver indtryk af ensomhed, selvfølgelig sammen med Sinatras bedrøvede stemme. Allerbedst er dog ”Guess I´ll Hang My Tears Out to Dry”, en vidunderlig melankolsk ballade, skrevet af Jule Styne og Sammy Cahn: When I want rain/I get sunny weather/I’m just as blue as the sky/Since love is gone/ Can’t pull myself together/ Guess I’ll Hang My Tears Out To Dry. Mange mener, at dette er Sinatras allerbedste album og jeg er en af dem, men det kræver et par gennemlytninger, helst på en regnvejsdag…
Frank Sinatras 12 bedste albums: RING-A-DING-DING (1961) Titlen var et af Sinatras yndlingsudtryk, som han brugte fx i stedet for en mere vovet linje, fx når han optrådte med ”The Rat Pack” (Sammy Davis, Dean Martin, Peter Lawford og Joey Bishop).
LYT PÅ BIBZOOM
Dette var det første album for Reprise, Sinatras eget pladeselskab. Sinatras stemme sammen med Johnny Mandels arrangementer var en glimrende kombination.
Titelnummeret er skrevet af Sammy Cahn og Jimmy Van Heusen specielt til Sinatra og sangen oser af selvsikkerhed og arrogance. ”Have You Met Miss Jones” blev indspillet hertil, men kom ikke med på den endelige plade; den kom først med på genudgivelsen i 2011. Her hører man Sinatra tale med musikerne og vi får et indblik i hvordan deres arbejdsproces er. Det er interessant.
THE CONCERT SINATRA (1963) Her synger Sinatra med et stort orkester; Nelson Riddle er dirigent og arrangør. Sinatra demonstrerer hele sin følelsesmæssige og stemmemæssige rækkevidde fra den melodramatiske ”Ol’ Man River” til den romantiske ”Bewitched (bothered and bewildered)”. Det er storslået, dramatisk musik og holder man af strygere, er dette album et godt bud. LYT PÅ BIBZOOM
Frank Sinatras 12 bedste albums: SINATRA’S SINATRA (1963)
LYT PÅ BIBZOOM
Dette er genindspilninger af nogle af de største hits, oprindeligt udgivet på Columbia og Capitol. Der kom mange udgivelser af Sinatras største hits fra disse pladeselskaber og Sinatra ville gerne have sin del af kagen, så han udgav på sit eget plademærke dette album. Nelson Riddle arrangerede. Man kan indvende, at de oprindelige indspilninger af sangene er bedre, men både Sinatra og Riddle er i bedste form; hør fx ”Nancy (With the Laughing Face)” og ”All the Way”.
SEPTEMBER OF MY YEARS (1965)
LYT PÅ BIBZOOM
Albummet giver at billede af, hvordan Sinatra var omkring sin 50-års fødselsdag. Det er Gordon Jenkins, der har arrangeret. Temaet er re-
fleksion, fortrydelse, at ældes. Der er ingen traditionelle kærlighedssange med, i stedet er hver af sangene en meditation over liv og kærlighed. Vi møder en moden mand, der har prøvet det meste, har magt over tingene og vedkender sig sine følelser. Sangene er samtidige (”Once Upon a time”) blandet med nogle, Sinatra havde indspillet før (”Hello, Young Lovers”). De mange violiner giver Sinatra en baggrund af melankoli og eftertænksomhed. Indbegrebet af Sinatra er ”It Was a Very Good Year” og han vandt da også en grammy for den. Et album, man skal lytte til sent om aftenen, alene, med en drink ved siden af.
SINATRA AT THE SANDS (1966)
LYT PÅ BIBZOOM
Der kom ikke mange live-albums fra Sinatra, dette er faktisk det første kommercielt udgivne live-album.
Han arbejdede sammen med ”Count Basie and his orchestra”, som blev dirigeret af Quincy Jones. Bandet og solisten swinger veloplagt; hør fx ”Come Fly with Me” og ”I´ve Got You Under My skin”. Havde man dog bare været der den aften i 1966 på hotellet ” The Sands” i Las Vegas, hvor Sinatra også ofte optrådte sammen med sit ”Rat Pack”: Sammy Davis, Dean Martin, Peter Lawford og Joey Bishop. Der er en lang monolog af Sinatra på pladen; den giver et godt indtryk af, hvordan Sinatra var på dette tidspunkt.
FRANCIS ALBERT SINATRA & ANTONIO CARLOS JOBIM (1967)
LYT PÅ BIBZOOM
Bossa nova var stort i 1967 og Sinatra besluttede at indspille et album med denne genres største komponist, Antonio Carlos Jobim. Derudover er der også tre sange fra ”den store amerikanske sangbog” ”Baubles, Bangles and Beads”, ”Change Partners” og “I Concentrate
on You”. arrangeret i bossa nova-stil. Arrangør og dirigent var den tyske Claus Ogerman, der havde arbejdet sammen med Jobim før. Jobim spiller guitar og nynner bag Sinatra i fire af numrene. Sinatra synger blidt, sensuelt og stilfærdigt, som han aldrig havde sunget før, måske bortset fra i Columbia-årene. Hør, hvor smooth han er i ”Quiet night of quiet stars” med de romantiske linier “Believing that life was only a bitter and tragic joke / have found with you / the meaning of existence / o my love.” Albummet blev en succes, så et par år senere gik Sinatra og Jobim sammen for at indspille en efterfølger, Sinatra/Jobim. Disse tracks var Sinatra dog ikke tilfreds med og de blev aldrig til en selvstændig udgivelse.
BIBZOOM PĂ…
FACEBOOK Nyheder, konkurrencer, guides, support og meget mere...
www.facebook.com/bibzoom
BIBZOOM LYTTEGUIDES