Himmelsk musik by Bibzoom Lytteguides

Himmelsk musik

Rudersdal Bibliotekerne 2010

Indhold BIBELENS DRAMAER 4

Og det skete i de dage 5 - Juleoratorier og andre oratorier Påskens musik 8 - Passioner Korsang til enhver højtid 10 - Kantater Den sørgende mor 11 - Stabat Mater

MUSIK I ORDETS TJENESTE 12 Munkesang 13 Hildegard 13

KYRIE OG SANCTUS 14

Herre forbarm dig 15 - Messer Messe for de døde 17 - Requiem Til Guds - og fyrstens - ære 19 - Te Deum - Gloria

SE NU STIGER SOLEN AF HAVETS SKØD 22 Salmer 22

ET SKÆR AF MYSTIK 24 Kirken i øst 24

ØST, VEST, NYT, GAMMELT 26 Kirkemusikken fusionerer 26

Folderen er udarbejdet af musikbibliotekar Marianne Ljungberg Rudersdal Bibliotekerne 2010

HIMMELSK MUSIK – kirkens korværker

Musik findes i alle religioner. I den kristne kultur var kirken i mere end tusind år hovedleverandør af musik, og helt op i vores egen tid komponeres der religiøs musik. Denne folder handler om kirkens kormusik. Om messer og oratorier, requiem’er og passioner og andre religiøse korværker. Nogle af dem er skabt for mange hundrede år siden, men de kan stadig fylde kirker og koncertsale. Mange af de store korværker er komponeret over den samme stramme skabelon. Alligevel er variationen stor, for hvert enkelt værk er farvet af komponistens personlighed og bærer tydeligt præg af den tid det er komponeret i. Jul og påske er højsæson for kirkens kormusik, men hele året er der adgang til et væld af værker og indspilninger på musikbiblioteket. Uanset hvilken man vælger, er det værd at gå på opdagelse i musikken: at lytte til samspillet mellem tekst og musik og mellem solister, kor og orkester, og at læse om værket i tekstbilaget til cd’en eller dvd’en. God fornøjelse med den himmelske musik!

BIBELENS DRAMAER Bibelen er fyldt med dramatiske historier som har inspireret komponister til alle tider og givet stof til vigtige religiøse musikformer fra Det Gamle Testamentes blodige begivenheder til Det Nye Testamentes fortælling om Jesus’ liv og død .

Himmelsk musik

BIBELENS DRAMAER

Og det skete i de dage Juleoratorier og andre oratorier Et oratorium ligner en opera – med ouverture, arier, recitativer, kor og orkester – men der er ingen kostumer og sceneeffekter, for det er ikke foreneligt med det religiøse indhold. I stedet bliver historien reciteret og sunget af solister og kor, og de dramatiske elementer bliver udtrykt mere indirekte ved forskellige musikalske virkemidler. Det er blandt oratorierne vi finder nogle af de mest berømte kirkemusikværker og de flotteste korsatser der får taget i kirken til at løfte sig mod himlen!

Georg Friedrich Händel Messias Den største af alle oratoriekomponister er Händel, og Messias er hans mesterværk. Messias har ingen egentlig handling, men skildrer frelserskikkelsen i ord og toner. Teksten er på engelsk og er hentet fra Det Gamle Testamentes Messias-profetier og fra Det Nye Testamentes beskrivelser af Jesus’ liv og død. Messias er især kendt for sine flotte korsatser med det berømte Hallelujah-kor som højdepunktet. Dette oratorium er den fuldendte forening af poesi og musik, og det er ikke noget under at det fylder kirker og koncertsale hver gang der opføres.

! Rudersdal Bibliotekerne 2010

Recitativ=en slags talesang der følger ordenes betoninger.

Johann Sebastian Bach Juleoratorium

Joseph Haydn Skabelsen

”Jauchzet, frohlocket” - Fryd jer og glæd jer! Sådan indleder koret Bachs Juleoratorium til akkompagnement af trompeter og pauker. For Juleoratoriet er en fejring af Jesus’ fødsel og en hyldest til den himmelske konge, og den lyse tone strømmer igennem hele værket. Noget af musikken er genbrug fra Bachs verdslige kompositioner, det tog man ikke så nøje på den tid. Juleoratoriet hører ligesom Messias til det faste repertoire ved juletid – ingen jul uden Juleoratoriet!

Haydns oratorium er en hyldest til mennesket som er skabt i Guds billede - et glædesfyldt og optimistisk værk der fortæller om Skabelsen - før syndefaldet. Det er yndefuld musik, flot instrumenteret og med utallige musikalske stemningsbeskrivelser. Hør f.eks. hvordan Haydn i indledningen skildrer lysets komme ved at samle kor og orkester i en overrumplende, næsten bogstaveligt lysende klang på ordet ”Licht” (lys).

Himmelsk musik

Felix Mendelssohn-Bartholdy Elias Profeten Elias og hans opgør med afgudsdyrkelse er centrum i dette oratorium. Det er dramatisk stof fra Det gamle Testamente som Mendelssohn her giver musikalsk liv. Flammer, uvejr, klageråb og lovsang skildres farverigt i fuldtonig, romantisk korsang, stilfærdige arier og fantasifuld instrumentation. Oratoriet bevæger sig fra det ene højdepunkt til det andet, og det lønner sig at følge med i teksten!

Camille Saint-Saëns Juleoratorium (Oratorio de Noël) Saint-Saëns’ Juleoratorium hører til de sjældent opførte, men det er bestemt værd at stifte bekendtskab med. Teksten, som er sunget på latin, er fra Juleevangeliet, suppleret med andre bibelcitater. Det hele er sat i musik for fem sangsolister og kor og en orkesterbesætning der både indbefatter orgel og harpe. Lige til at komme i julestemning af.

Hør også: Heinrich Schütz’ Juleoratorium, Felix MendelssohnBartholdys oratorium Paulus, Edward Elgars The dream of Gerontius – og andre af Händels talrige oratorier.

Rudersdal Bibliotekerne 2010

Påskens musik Passioner Påske og passioner hører sammen. En passion er en musikalsk skildring af Jesus’ lidelseshistorie, og den enkelte passion har som regel navn efter det evangelium som teksten er hentet fra. Koret er i front, og der er lagt vægt på de fortællende og stemningsgivende elementer frem for de dramatiske. Det er især den protestantiske kirke som har dyrket passionen.

Johann Sebastian Bach Matthæuspassion

Georg Philip Telemann Brocke-passion

bygger på en blanding af Matthæusevangeliet og fri digtning og er opbygget over bibelske scener hvori forskellige solister repræsenterer de bibelske personer: Jesus, Judas, Pontius Pilatus osv. Desuden optræder der en fortæller (evangelist) der reciterer handlingen, samt en folkemængde (koret). Alle scenerne er bundet sammen af smukke kor-koraler (salmer) som kommenterer begivenhederne og samtidig knytter forbindelsen til den protestantiske gudstjeneste.

Barokdigteren Brocke har givet navn til denne passion. Hans gendigtning af lidelseshistorien er blevet sat i musik af mange komponister, heriblandt den samtidige Telemann. I hans version er det blevet til en sanselig passion med følsom sang og stor musikalsk variation - og med et teatralsk islæt der fik datidens gejstlige til bekymret at betegne musikken som ”mere opera end Guds ord”.

Hør også Bachs Johannespassion, andre passioner af Telemann eller Lukaspassion af den nutidige polske komponist Krzysztof Penderecki. Himmelsk musik

Arvo Pärt Johannespassion (Passio Domini nostri Jesu Christi secundum Joannem) Den estiske komponist har skabt en nutidig passion, sunget på latin og med inspiration i middelalderens kirkemusik og slavisk kirketradition.Tempoet er langsomt, musikken er nærmest rituel, og ind imellem er der er passager med total stilhed. Enkel og udramatisk musik der klinger smukt og skaber en højtidelig stemning.

Rudersdal Bibliotekerne 2010

Fuga (”flugt”): kompositionsteknik hvor stemmerne hele tiden imiterer hinanden. Findes både i instrumentalmusik og vokalmusik.

BIBELENS DRAMAER

Korsang til enhver højtid Kantater Kantater findes i mange udgaver, også verdslige. Når det gælder kirkekantater, er det Johann Sebastian Bach der har sat standarden og leveret de musikalske højdepunkter. Hver af hans kantater har tema fra kirkeårets evangelietekst, og i dem alle er koralen (salmen) i centrum. Den leverer stof til hele kantaten, og den optræder i form af flerstemmige korsatser der undervejs kommenterer og forkynder kantatens religiøse indhold. Kirkekantaten indeholder nogle af de samme elementer som oratorierne og passionerne, men den er kortere og indgik oprindeligt i selve gudstjenesten.

Johann Sebastian Bach Kantate nr. 147 : Herz und Mund und Tat und Leben

C.E.F.Weyse Julekantate nr. 3 : Jubler, o jubler i salige toner

Bach skrev flere hundrede kantater til gudstjenesterne i de kirker hvor han var ansat. Denne kantate har ligesom de øvrige recitativer, arier, koraler og instrumentale mellemspil, men det er koralen ”Jesus bleibet meine Freude” der har gjort kantaten berømt. Den fine koral, som måske er mere kendt under sin engelske titel ”Jesu, joy of man’s desiring”, har fået et selvstændigt liv i form af utallige arrangementer for forskellige instrumenter.

Vores egen guldalderkomponist Weyse skrev mange kantater, både til kirkelige højtider og verdslige lejligheder. Hans julekantate formidler glædesbudskabet ved frelserens fødsel i en blanding af jublende korsatser og lyriske satser for solistensembler. Stilen er nogle steder ikke langt fra hans romancer og syngespil, men den indlagte salme minder os om at det er kirkemusik.

Hør også andre af Bachs kantater og kantater af Diderik Buxtehude.

Himmelsk musik

BIBELENS DRAMAER

Den sørgende mor Stabat Mater ”Stabat Mater dolorosa” - den sorgfulde moder ved korsets fod. Stabat Mater er fortællingen om Jesus’ mor som står ved sin døende søn. Helt tilbage i middelalderen begyndte man - på latin - at føje fortællende tekster til nogle af de eksisterende kirkemelodier, blandt andet Stabat Mater. Det er en historie som har inspireret mange komponister.

Hør Stabat Mater-kompositioner af Alessandro Scarlatti, Domenico Scarlatti, Joseph Haydn, Gioacchino Rossini, Franz Schubert og Guiseppe Verdi.

Giovanni Battista Pergolesi Stabat Mater

Antonín Dvorák Stabat Mater

er komponeret for kun 2 solostemmer og strygere, men findes i moderne tid også arrangeret for kor. Det var et af sin tids mest opførte værker, forståeligt nok, for sjældent har musik lydt mere følelsesfuldt og indtagende. Hør hvordan Pergolesi i den indledende sats formår at beskrive smerten og lidelsen musikalsk ved at lade de to stemmer synge så tæt på hinanden at det skaber disharmoni (dissonans).

Der er langt fra Pergolesis intime fortolkning af den religiøse tekst til Dvoráks symfoniske udgave for solister, kor og orkester. Det gælder ikke kun det musikalske sprog, men også tilgangen til teksten. Dvorák komponerede sit Stabat Mater på et tidspunkt da han selv var ramt af stor sorg, så hans Stabat Mater er også en personlig rejse gennem sorgen til accept, illustreret ved det forløsende Amen der afslutter værket.

Rudersdal Bibliotekerne 2010

MUSIK I ORDETS TJENESTE

Den allertidligste kirkemusik indgik i de kirkelige handlinger, og sangen var udelukkende et middel til at frembære det hellige ord. Da flerstemmigheden opstod, og musikken kom mere i fokus, kom der konflikt mellem ord og musik. For hvordan kan man opfatte den hellige tekst når stemmerne synger noget forskelligt på samme tid? Hvor går grænsen mellem det religiøse og det musikalske – mellem det åndelige og det sanselige?

Himmelsk musik

musik i ordets tjeneste

Munkesang

Gregoriansk sang er munkemusik fra middelalderen, opkaldt efter Pave Gregor den Store. Den har rødder i Orienten, men blev selve begyndelsen til den vestlige verdens musik. Det er musik i ordets tjeneste: enstemmig, enkel og upersonlig. Der synges på latin uden akkompagnement af instrumenter og i de gamle kirketonearter der giver musikken et lidt fremmedartet præg. Gregoriansk sang skrider smukt og roligt fremad, som kunne den blive ved i det uendelige.

Hør cd’erne: Chant music for Paradise (UCJ) og Gregoriana Denmark (Classico).

! !

Liturgi=de rituelle handlinger, der indgår i gudstjenesten.

A cappella=korsang uden ledsagelse af instrumenter.

Hildegard

– den revolutionære nonne Hildegard von Bingen er noget så usædvanligt som en kristen mystiker, nonne og kvindelig komponist fra middelalderen. Hun komponerede en slags gregoriansk musik, men sprængte alle rammer, bl.a. fordi hun lod sangen fremføre af kvinder. Hendes musik har noget af den gregorianske musiks meditative ro, men den er langt mere dynamisk og lidenskabelig.

Hør cd’en: Lux vivens med Det danske Hildegardensemble (Religionspædagogisk Center).

Rudersdal Bibliotekerne 2010

KYRIE OG Latinske ord i forskellig klædedragt Mange af de religiøse korværker vi kender, er skrevet på latin, fordi musikformen stammer fra den katolske kirkes gudstjeneste. I den latinske kirkemusik er ordene de samme fra værk til værk, men de musikalske fortolkninger kan være meget forskellige.

Himmelsk musik

kyrie og sanctus

SANCTUS Herre forbarm dig Messer En messekomposition er bygget op over fem faste led der er hentet direkte fra gudstjenesten: Kyrie (Herre, forbarm dig), Gloria (Ære være Gud), Credo (trosbekendelsen), Sanctus (Hellig) og Agnus Dei (Guds lam). Det er en fælles kerne der gennem tiderne har fundet meget forskellige udtryk.

G.P. da Palestrina Marcellusmesse (Missa Papae Marcelli)

Wolfgang Amadeus Mozart Kroningsmesse (Messe, C-dur, Köchel 317)

Palestrinas Marcellusmesse er renæssancemusik, skrevet mens messekompositioner endnu indgik i gudstjenesten. Det er flerstemmig a cappella musik hvori de enkelte stemmer væver sig ind i hinanden og flyder organisk fremad. Det fortælles at Marcellusmessen var det værk der overbeviste de katolske myndigheder om at flerstemmighed ikke var uforeneligt med det kristne budskab.

På Mozarts tid skrev man messer som bestillingsarbejder til fyrstelige personer og særlige lejligheder. Det var religiøs musik, men af en udadvendt og jordnær art, og stilen adskilte sig ikke så meget fra tidens verdslige musik. Det kan man høre i Mozarts overdådige Kroningsmesse for solister, kor og stort orkester. Man ved ikke præcis hvilken begivenhed den er komponeret til, men det er en typisk festmesse med trompeter og basuner og himmelsk sang!

Rudersdal Bibliotekerne 2010

kyrie og sanctus

Ludwig van Beethoven Missa Solemnis Missa Solemnis betyder ”højtidelig messe”, en rammende betegnelse for dette monumentale værk for solister, kor og stort symfoniorkester. Beethoven lægger i sin stærkt personlige fortolkning af messeteksten vægt på religiøse og menneskelige følelser hos den enkelte med komponistens egne ord: ”Fra hjertet, måtte det gå til hjertet”. Missa Solemnis er kendt som en voldsom udfordring for sangere og musikere - og en overvældende oplevelse for lytteren.

Franz Schubert Deutsche Messe (D 872) En enkel og sødmefyldt messe. Teksten er på tysk, og messen fremstår nærmest som en samling religiøse hymner. Deutsche Messe er lige så melodiøs som Schuberts sange og et godt eksempel på at enkelhed ikke står i modsætning til stor musik.

Gioacchino Rossini Petite Messe Solennelle (Messe Solennelle) Operakomponisten Rossini kunne også skrive kirkemusik. Hans Petite Messe Solennelle er charmerende, fuld af vitalitet og med arier der nogle gange lyder som om de er hentet ud af hans operaer. Messen blev komponeret for tolv sangere, to klaverer og harmonium, men opføres i dag lige så ofte med solister, kor og orkester.

Charles Gounod Ceciliemesse (Messe Solennelle en l’honneur de Sainte Cécile) Ceciliemessen er en varm og poetisk messe, skrevet af en fransk komponist med sans for både kirke og teater. Sarte, fromme passager og yndige melodier veksler med pompøse kor- og orkestersatser i denne meget romantiske messe.



Musikhistorien er fyldt med smukke messer. Hør fx. Johann Sebastian Bachs Messe i h-mol, Giacomo Puccinis Missa di Gloria - og messer af Joseph Haydn, Wolfgang Amadeus Mozart, Luigi Cherubini og Anton Bruckner. Der findes også messer i mere folkelig stil, fx Tjekkisk julemesse af Jakub Jan Ryba og Misa Criolla af Ariel Ramírez i argentisk, folkloristisk stil.

Himmelsk musik

kyrie og sanctus

Messe for de døde Requiem En særlig messeform er den katolske messe for de døde, kaldet Requiem efter de indledende ord: ”Requiem aeternam dona eis, Domine” (Giv dem den evige hvile, Herre). En messe ved livets afslutning åbner for meget forskellige fortolkninger, fra stilfærdig afklarethed til dramatiske dommedagsvisioner.

Wolfgang Amadeus Mozart Requiem

Johannes Brahms Ein deutsches Requiem

Mozarts berømte Requiem blev komponeret på hans dødsleje og måtte fuldføres af hans elev Franz Süssmayr. Musikken er stærkt præget af hans egen konfrontation med døden: angst, himmelsk længsel, forsøg på accept - modstridende følelser som bliver udtrykt i musikken gennem instrumentering, valg af toneart, harmonik og andre musikalske virkemidler. Her er en overflod af musikalske ideer, bundet sammen til helhed af ro og klarhed. Et udødeligt requiem.

Brahms var en blændende korkomponist, hvad hans tyske requiem er et godt eksempel på. I modsætning til den katolske dødsmesse handler Ein deutsches Requiem ikke om Helvede og Paradis, men om trøst til de overlevende. Det kommer til udtryk i satsen ”Ihr habt nur Traurigkeit” der synges i vekselvirkning mellem sopranen og koret. Flotte korsatser, smukke arier og harmonisk rigdom – himmelsk musik fra romantikkens tidsalder.

Gabriel Fauré Requiem Oplev musikken live – find kirkekoncerten på kultunaut.dk eller optakt.dk.

Rudersdal Bibliotekerne 2010

Faurés Requiem er blidt og fortrøstningsfuldt. Her er ingen dødsangst eller dommedagsbilleder, men tværtimod visioner om evig fred og et Paradis afbildet i ord og musik som i satsen ”In Paradisum”. Mildhed præger hele værket og ikke mindst sopran-arien ”Pie Jesu’”.

kyrie og sanctus

Giuseppe Verdi Requiem

Benjamin Britten War requiem

Verdis Requiem er storslået og dramatisk, fyldt med tonemalerier og musikalske kontraster, fra hviskende bøn til frygtindgydende dommedagsvisioner - hør blot det berømte ”Dies Irae” (Vredens Dag). Operakomponisten Verdi fornægter sig ikke, her er lidenskab og store følelser, inderlighed og sensualitet. Med denne dødsmesse har Verdi flyttet teatret over i kirken, men det bliver det ikke mindre religiøst af. Kirkemusik for operafans!

Et requiem i moderne tonesprog, komponeret til genindvielsen af St.Michael’s Cathedral som blev bombet under 2.verdenskrig. Det er kirkemusik i kæmpe dimensioner med solister, drengekor, blandet kor, flere orkestre og orgel. Den latinske tekst blandes med digte af den engelske poet Wilfred Owen til et magtfuldt værk der beskriver krigens meningsløshed, men også appellerer til forsoning.

Hør også Hector Berlioz’ Requiem (Grande Messe des Morts), Antonín Dvoráks Requiem, Maurice Duruflés Requiem – eller hør musicalkomponisten Andrew Lloyd Webbers bud på et nutidigt requiem.

Himmelsk musik

kyrie og sanctus

Til Guds - og fyrstens - ære Lovsange Lovsange er religiøse sange der priser Skaberen. De kan have mange former: Gloria, Halleluja, Magnificat, Sanctus, Te Deum m.fl., men fælles for dem er glæde og taknemmelighed som kommer til udtryk i både ord og musik. Mange af lovsangene henter deres ord fra Bibelen. Fra tidligste tid var lovsang en del af gudstjenesten. Med tiden løsrev nogle af lovsangene sig fra den liturgiske brug og blev til selvstændige værker - somme tider skabt til mere verdslige anledninger.

musik !Himmelsk – hent den på BibZoom.dk

Rudersdal Bibliotekerne 2010

kyrie og sanctus

Te Deum Et Te Deum (”Te Deum laudamus” = Dig, Gud, lovpriser vi) er en lovprisning af Gud. Te Deum’er er dog nok så ofte komponeret for at fejre konger og fyrster, kroninger og krigssejre. Sådanne Te Deum’er er som regel festlige og pompøse med trompeter og pauker.

Marc-Antoine Charpentier Te Deum (H. 146) Charpentier levede på Solkongens tid, og hans Te Deum er alt hvad man forbinder med funklende fransk barok. Den produktive komponist skrev masser af kirkemusik og flere Te Deum’er, men dette Te Deum har fået en helt særlig betydning i dag på grund af sin fanfareagtige indledning der bliver brugt som kendingsmelodi for det internationale Melodi Grand Prix. Tidløs musik.

Anton Bruckner Te Deum Ikke alle Te Deum’er er lejlighedsmusik. Bruckners Te Deum for solister, kor, orkester og orgel er ganske vist kirkemusik i den store skala, men det er komponeret uden ydre anledning, og det høres. Bruckner var dybt religiøs, og hans himmelstræbende Te Deum fremtræder mere som en personlig trosbekendelse end en ydre manifestation.

Hør også Georg Friedrich Händels Dettingen Te Deum og Utrecht Te Deum og William Waltons Coronation Te Deum, som blev skrevet til Elizabeth II’s kroning.

Himmelsk musik

kyrie og sanctus

Gloria Gloria (”Gloria in exelsis Deo”) er englenes lovsang julenat: Ære være Gud i det højeste og på jorden. Fred til mennesker med Guds velbehag. Det er et af de faste led i den katolske messe, men optræder også nogle gange løsrevet fra gudstjenesten.

Antonio Vivaldi Gloria (RV 589)

John Rutter Gloria

Venezianske Vivaldi skrev sit populære Gloria til koret på det pigehjem hvor han var ansat som musiklærer og huskomponist. Det er dog ikke amatørmusik, men sprudlende barokmusik med musikalske ornamenteringer der nogle gange leder tanken hen på udsmykninger af italienske barokkirker. Blide solistarier veksler med festlige korsatser og instrumentale mellemspil. Et klangskønt Gloria, fuld af gode melodier.

Den nulevende engelske korkomponist giver her sit bud på et moderne Gloria, komponeret for kor, messingblæsere, pauker, orgel og/eller orkester. Rutters Gloria er opbygget nærmest som en symfoni i tre satser med en langsom og rolig midtersats, omgivet af mere højlydte satser (”make a joyful noise unto the Lord”!). John Rutter trækker i sit Gloria på hele musikhistorien fra gregoriansk sang til amerikansk populærmusik.

Francis Poulenc Gloria Poulenc udnytter hele den musikalske palet i sin fortolkning af Gloriateksten. Alle orkestrets klangfarver er i spil, og der er mange skift i tempo, lydstyrke og udtryk. Her er trompet- og hornfanfarer, ekstatisk korsang, lyriske sopransoloer og muntre satser. Det er blevet sagt om Poulenc at der både er ”noget af en munk og en gadedreng i ham”. Måske er det det der gør hans Gloria så frisk og appellerende?

Rudersdal Bibliotekerne 2010

SE NU STIGER SOLE Salmer

Ved siden af de store korværker syner salmen ikke af meget, men mange salmer er små poetiske og musikalske mesterværker. Her har digtere og komponister altid kunnet give deres egne fortolkninger af kristendommen, ikke med komponistens personlige jeg i centrum, men som formidling af fællesskab i troen til menigheden. Salmen, eller koralen, som den også kaldes, kender vi fra den danske gudstjeneste hvor menigheden synger salmer til orgelledsagelse, men den dukker op igen i mange af de musikformer som er blevet dyrket i den protestantiske verden, bl.a. i orgelkompositioner og som flerstemmige korkoraler i kantater og passioner. Himmelsk musik

se nu stiger solen af havets skød

EN AF HAVETS SKØD Et tværsnit af den danske salmetradition findes indspillet på cd’erne Danske salmer (Naxos) med Musica Ficta og Før søndagen I - nyt og gammelt fra Den danske salmebog (DR). I bogen Danske salmer har Johannes Møllehave udvalgt og kommenteret en række danske salmer (Aschehoug, 2006).

Find salmen – hør melodien på www.dendanskesalmebogonline.dk.

Rudersdal Bibliotekerne 2010

ET SKÆR AF MYSTIK

Kirken i øst

I udkanten af vores egen kulturkreds finder vi den ortodokse kirke med dens helt specielle kortradition. Her er instrumenter bandlyst, og hele gudstjenesten synges i dialog mellem præst og menighed eller kor. Sangen er klangfuld, ofte messende - og har et skær af mystik Himmelsk musik

et skær af mystik

Vil man have indtryk af den særlige klang og stemning, der præger den ortodokse kirkemusik, så er cd’en Missa mystica (Koch Schwann) med Moskvas Katedralkor et godt sted at begynde. Her er både enstemmige, oldkirkelige hymner og flerstemmig korsang af senere komponister, alle steder med den menneskelige stemme i centrum. Læg specielt mærke til de dybe basstemmer, som er så karakteristiske for russisk kirkemusik. Nogle af de store russiske komponister skrev værker som var inspireret af den ortodokse kirkes liturgi.

Sergej Rachmaninov Vesper-messe (opus 37) Vesper betyder ”aften” og er betegnelsen for den katolske bøn som begynder ved solnedgang. Rachmaninov bygger i sin Vesper-messe på gamle russiske hymner, men giver dem sin egen musikalske fortolkning. I stedet for instrumenter ”orkestrerer” Rachmaninov koret og udnytter ved forskellige teknikker alle dets vokalfarver. Vesper-messe er meditativ kormusik uden den store virtuositet, men med en rigdom af skønne klange og harmonier.

Rudersdal Bibliotekerne 2010

Hør Johannes Chrysostomos liturgi af henholdsvis Sergej Rachmaninov og Pëtr Tjajkovskij, baseret på den ældgamle russiske liturgi.

ØST VEST

Kirkemusikken fusionerer Vores egen tids religiøse musik byder både på nye kompositioner i de gamle kirkemusikalske genrer og fusioner af forskellig art. Gammelt og nyt smelter sammen, og indflydelsen fra en globaliseret verden er blevet mærkbar, også i kirkemusikken.

Fik du lyst til mere himmelsk musik? Spørg musikbibliotekaren!

Himmelsk musik

NYT GAMMELT

David Hykes Harmonic Meetings (Celestial Harmonies). Det lille kor, ledet af David Hykes, synger meditativ sang over hellige ord og stavelser. Musikken er både inspireret af musikken i de tidlige jødiske og kristne kirkesamfund og af islamisk musik, men selve syngemåden er hentet fra Tibet og Mongoliet: Ved hjælp af en særlig teknik skaber sangerne overtoner som klinger med og fylder rummet på fascinerende vis. Universel kirkemusik. Rudersdal Bibliotekerne 2010

Officium The Hilliard Ensemble & Jan Garbarek, saxofon (ECM) De fire mandlige sangere fremfører gammel kirkemusik på helt traditionel vis, men den forfinede sangkunst bliver udvidet med Jan Garbareks lyriske saxofon der improviserer og mediterer over stemmerne.

Rudersdal Bibliotekerne Rudersdal Bibliotekerne Rudersdal Bibliotekerne Rudersdal Bibliotekerne Stationsvej 38 3460 Birkerød Tlf.: 4611 5700 bibliotek@rudersdal.dk www.rudersdalbibliotekerne.dk Hovedbiblioteket i Birkerød Stationsvej 38, 3460 Birkerød Tlf.: 4611 5700 Mandag - torsdag: 10.00 - 19.00 Fredag: 10.00 - 18.00 Lørdag: 10.00 - 14.00 Søndag (1. oktober - 31. marts: 13.00 - 17.00) Holte Bibliotek Holte Midtpunkt 23, 2840 Holte Tlf.: 4611 5800 Mandag, tirsdag, torsdag: 10.00-19.00 Onsdag: 12.00 - 19.00 Fredag: 10.00 - 17.00 Lørdag: 10.00 - 14.00 Nærum Bibliotek Biblioteksalléen 3, 2850 Nærum Tlf.: 4580 0486 Mandag - tirsdag: 10.00 - 18.00 Onsdag - torsdag: 12.00 - 18.00 Fredag: 12.00 - 17.00 Lørdag: 10.00 - 13.00 Vedbæk Bibliotekscenter Henriksholms Allé 2, 2950 Vedbæk Tlf.: 4517 4040 Mandag: 10.00 - 16.00 Tirsdag, torsdag: 13.00 - 19.00 Onsdag, fredag: 13.00 - 16.00 Lørdag: 10.00 - 13.00

Udgivet 11.2010

Himmelsk musik