Tema Januar 2013 Sergej Rachmaninov : Klaverkoncert nr. 3
Månedens tema Af: Rune Kühl / Bibliotekar, Roskilde
Sergej Rachmaninovs 3. klaverkoncert er en af de mest populære koncerter overhovedet. Med sine storladne, romantiske og længselsfulde temaer vakte den jubel hos publikum, ikke mindst når klavervirtuosen Rachmaninov selv sad ved klaveret. Men var der ikke noget suspekt ved al denne popularitet? Var Rachmaninovs værker i virkeligheden underlødig salonmusik? Den holdning gav mange kritikere udtryk for i en tid, hvor Schönberg og hans elever og ikke mindst Rachmaninovs russiske landsmand Igor Stravinskij revolutionerede tonesproget og skabte musik, som med skingre dissonanser og skæve rytmer syntes at ramme det urolige 20. århundrede lige på kornet. Rachmaninov komponerede uanfægtet videre i den romantiske tradition efter Chopin og Liszt – og frem for alt Tjajkovskij. Rachmaninov lærte som helt ung sit store forbillede at kende, og den ældre komponist var overstrømmende i sin opbakning af det unge talent. Ved Tjajkovskijs tragiske død skrev Rachmaninov sin Trio Élégiaque til minde om ham, og det er, som om Tjajkovskijs dyrkelse af melodien og det følelsesfulde udtryk lever videre i Rachmaninovs musik. Den tredje klaverkoncert blev første gang spillet af Rachmaninov selv under en turné i USA i 1909, hvor han bl.a. spillede den i New York med Gustav Mahler som dirigent. Koncerten følger den traditionelle opbygning i tre satser, men usædvanligt er det store format og en solostemme, der regnes for en af de sværeste i hele koncertrepertoiret. Usædvanlig er også den raffinerede sammenkædning af de tre satser ved hjælp af genkommende tematisk materiale. Sammen med de langt udspundne melodilinjer er det med til at give indtrykket af ét langt forløb, en stadig strømmende musik. Otte år efter førsteopførelsen af den tredje klaverkoncert måtte Rachmaninov, som var af en ganske vist forarmet adelsslægt, flygte fra den russiske revolution i en kane sammen med kone og børn. Efter korte ophold bl.a. i Danmark slog han sig ned i USA, hvor han boede til sin død. De kritiske røster, der kaldte Rachmaninovs værker for salonmusik, er for længst forstummet, og vi kan bedre værdsætte musikken på dens egne præmisser. De fire klaverkoncerter og Paganini-rapsodien, også for klaver og orkester, er populære som aldrig før. Det samme gælder mange af soloklaverværkerne, det religiøse korværk Vespers og den uopslidelige ordløse sang Vocalise, mens bl.a. de tre symfonier og cellosonaten kunne fortjene mere opmærksomhed. Men skulle man vælge ét værk til at repræsentere alt, hvad Rachmaninov står for, ville den tredje klaverkoncert ikke være noget dårligt bud. Musik Download indspilninger på Bibzoom CDer med værket på Bibliotek.dk DVD med værk på Bibliotek.dk
Tekst og Redaktion: Rune Kühl
Fakta Sergej Rachmaninov Russisk komponist, pianist og dirigent (1873-1943) Klaverkoncert nr. 3 d-mol opus 30 Komponeret og førsteopført 1909 Satser 1. Allegro ma non tanto 2. Adagio 3. Finale: Alla breve Periode/stilart Senromantik
”En komponists musik bør udtrykke det land, hvor han er født, hans kærlighedsaffærer, hans religion, de bøger, der har haft indflydelse på ham, de billeder, han elsker. Den bør udtrykke alt, hvad han har erfaret.”
Rachmaninov - komponist og pianist Af: Jens Cornelius / journalist, DR
Der var engang, hvor komponister også optrådte som musikere. Og hvor klassiske musikere selvfølgelig skrev deres egen musik. Sådan var det med Bach, Mozart og Liszt. En af de sidste af slagsen var Sergej Rachmaninov (1873-1943). Han var fremragende både som pianist og komponist. Rachmaninov levede hele livet som musiker med to roller. Det var helt naturligt dengang. Når han optrådte som pianist, var det tit med sin egen musik - men ikke kun. Og andre pianister spillede med glæde hans musik, der udkom på noder i store oplag og blev opført fra Moskva til Buenos Aires. Blandt hans største og bedste værker er fire klaverkoncerter og endnu et stykke for klaver og orkester, "Rapsodi over et tema af Paganini". Det er musik, som er kulminationen af "den romantiske klaverkoncert". Hvor pianisten er en helt, hvor kravene til virtuositet er enorme, og hvor musikkens berusende udvikling kan løfte hele salen i et stort sus. Også den tradition sluttede med Rachmaninov.
Guide til Klaverkoncert nr. 3 Den 3. Klaverkoncert blev skrevet på Rachmaninovs landsted i 1909. Det var en urolig tid, hvor Rusland få år tidligere havde været gennem et mislykket revolutionsforsøg og en håbløs krig mod Japan. Det gamle Rusland stod for fald. Melankolikeren Rachmaninov har utvivlsomt mærket, at det lakkede mod enden. 1. sats lægger diskret ud med et lille, melankolsk tema, der lyder som en russisk folkevise. Den lille melodi bliver det gennemgående grundlag for hele satsen. Allerede efter klaverets første præsentation af temaet skifter solisten rolle og begynder at spinde blomstrende figurationer rundt om melodien. Det skal gøres på nobel vis og med overlegen underdrivelse af solisten. Ellers rykker Rachmaninov-haderne ud med deres kritik af musikken som hysterisk - hvad den slet ikke er. I 1. sats er der indlagt en yderst virtuos solokadence af fire-fem minutters varighed. Som om det ikke er nok, har Rachmaninov indskrevet et alternativ, der er endnu sværere, og som solisten er velkommen til at spille, hvis han vil - og tør! På sin egen indspilning af Klaverkoncerten, lavet i 1940, spiller Rachmaninov den "lette" kadence, måske i erkendelse af, at den sværere kadence ikke er musikalsk mere værdifuld. I det hele taget er det som regel den kadence, man hører. 2. satsen er opbygget som variationer over et tema, der præsenteres af orkestret. Hen mod slutningen af satsen indskyder Rachmaninov et afsnit med et hurtigt, alfeagtigt tema, som er afledt af det lille tema fra koncertens begyndelse. Satsen afrundes af en solokadence for klaveret, og uden pause går musikken videre til 3. sats. Den sidste sats går rasende hurtigt og opsamler de temaer, der har været benyttet i de foregående to satser. Det giver en dejlig afrundethed af værket og god plads til den uimodståelige afslutning, der bevarer et skær af melankoli, selv om tonearten er triumferende D-dur. Hvis man er så heldig at høre Klaverkoncerten spillet af virkelig virtuose og stilsikre musikere, er der ikke meget indenfor den klassiske musik, der kan måle sig med gåsehuden, sveden og den stigende puls, som afslutningen på Klaverkoncert nr. 3 giver! (fortsættes næste side)
Virtuosernes favorit - puritanernes foragt Rachmaninov var en af alletiders dygtigste pianister, og den 3. Klaverkoncert er stadig en af de vanskeligste i det gængse repertoire. Den blev uropført i 1909 ved Rakhmaninovs første optræden i USA. Et par måneder senere spillede han den igen i New York med den store komponist Gustav Mahler som dirigent (den aften har ikke været uinteressant!) Klaverkoncerten blev med respekt tilegnet Josef Hofmann, der var en af den tids mest berømte klavervirtuoser, men Hofmann optrådte aldrig med den. I mange år var det derfor kun Rachmaninov selv, der opførte den - lige indtil hans unge beundrer Vladimir Horowitz tog den på sit repertoire. Horowitz spillede koncerten så fabelagtigt, at Rachmaninov stort set holdt op med at opføre den selv. Horowitz lavede også den første indspilning af Koncerten; en uforglemmelig plade fra 1930. Tidligere betragtede man i puritanske nationer - som fx Danmark - Rachmaninovs musik som underlødig og vammel. Denne fordomsfulde tid er heldigvis næsten forbi, og selv herhjemme bliver Rachmaninov nu værdsat og elsket. Problemerne stammer først og fremmest fra tiden efter Rachmaninovs død, hvor hans stil blev efterlignet og misbrugt voldsomt. Nogle lyttere associerer den med dårlig filmmusik - men det er virkelig ikke Rachamninovs problem! En nutidig, uhildet lytter bør ikke have svært ved at være enig med den anmelder, der allerede efter den første opførelse af Klaverkoncerten i Rusland ramte plet med sin beskrivelse: "Den nye Klaverkoncert er præcist og lakonisk udformet og enkelt og effektivt orkestreret. Den afspejler de bedste sider af Rachmaninov: Enkelhed, ærlighed og klarhed."
”Jeg føler mig som et spøgelse, der flakker om i en verden, som er blevet fremmed. Jeg kan ikke give slip på den gamle måde at komponere på, og jeg kan ikke tilegne mig den nye"
Overblik Om komponisten Den Store Danske Gyldendals åbne encyklopædi <Link> Dansk Wikipedia <Link> Engelsk Wikipedia <Link> Classical notes Længere artikel om Rachmaninov (med udgangspunkt i Klaverkoncert nr. 2) <Link>
DR Koncerthuset <Link>
Oversigt over Rachmaninovs værker Engelsk Wikipedia <Link>
Om perioden 78.9 Stanley, John Musikkens mestre Gyldendal 1996, 264 sider. FAUST 21503312 Gennemillustreret fremstilling af musikhistorien med komponistbiografier og kulturhistoriske perspektiver. God til at danne sig overblik over perioden.
Om værket Engelsk Wikipedia God, indholdsrig side med mange eksterne henvisninger til indspilninger og partitur. <Link>
Om klaverkoncerter Engelsk Wikipedia <Link> Om klaverkoncerters opbygning
Uddybende læsning 78.979 Werschenska, Galina Brogede akkorder Kbh., Logos, eksp. Fællesekspeditionen, 1981. 249 sider, illustreret FAUSTNR.: 0 572 592 5 Russisk-dansk pianistindes erindringer om møder med store musikpersonligheder 99.4 Rachmaninov Harrison, Max Rachmaninoff : life, works, recordings Paperback edition, Reprinted. - London, Continuum, 2007. - vi, 422 sider, illustreret (noder) FAUSTNR.: 4 412 417 3
78.9 Thompson, Wendy Store komponister : en illustreret gennemgang af mere end 100 berømte komponisters liv og vigtigste værker og deres betydning. 1. udgave, 1. oplag. - Kbh., Aschehoug, 2002. 256 sider, illustreret i farver FAUSTNR.: 2 436 618 9 Herunder afsnit om Rachmaninov 99.4 Haylock, Julian Sergei Rachmaninov: an essential guide to his life and works London : Pavilion, 1996. 108 sider, illustreret. FAUST 21748706
Rachmaninovs klaverkoncert findes i mange legendariske indspilninger, for eksempel med Svjatoslav Richter, Vladimir Horowitz, Martha Argerich og Earl Wild. Rachmaninovs egen indspilning er overraskende flot overført til cd fra de gamle lakplader, mens Leif Ove Andsnes på sin indspilning fra 2010 viser, at han kan måle sig med legenderne.
Inspiration 99.4 Rachmaninov, Sergej The harvest of sorrow : Tony Palmer's film about Rachmaninoff DVD (film): S.l., Voiceprint, 2009. - 1 dvd-video + 1 kommentarbilag directed by Tony Palmer FAUSTNR.: 2 795 020 5 Engelsk tale Undertekster på engelsk og italiensk Tony Palmer TP-DVD 152 Tony Palmer er en veteran, når det gælder film om musik i mange genrer. Filmen kan lånes via Bibliotek.dk <Link>
Shine DVD (film): Collector's edition (Special edition). - Kolding, Poulin, distribution: DBC medier, 2002. - 1 dvd-video story by Scott Hicks ; director of photography Geoffrey Simpson ; screenplay by Jan Sardi ; produced by Jane Scott ; directed by Scott Hicks FAUSTNR.: 2 392 601 6 I Scott Hicks filmatisering af den psykisk syge pianist David Helffgotts liv spiller Rachmaninovs tredje klaverkoncert, ”Rach 3”, en afgørende rolle. <Link>
Vladimir Horowitz: Horowitz in Moscow – ved pianisten Vladimir Horowitz’ sensationelle tilbagevenden til Rusland/Sovjetunionen efter årtiers landflygtighed, spillede han bl.a. vennen Rachmaninovs musik, som Stalin havde udstedt forbud mod i 1931. Indspilninger på Bibliotek.dk <Link> Indspilninger på Youtube <Link>