Tema Januar 201 Sergej Rachmaninov : Klaverkoncert nr. 3
Månedens tema Sergej Rachmaninovs 3. klaverkoncert er en af de mest populære koncerter overhovedet. Med sine storladne, romantiske og længselsfulde temaer vakte den jubel hos publikum, ikke mindst når klavervirtuosen Rachmaninov selv sad ved klaveret. Men var der ikke noget suspekt ved al denne popularitet? Var Rachmaninovs værker i virkeligheden underlødig salonmusik? Den holdning gav mange kritikere udtryk for i en tid, hvor Schönberg og hans elever og ikke mindst Rachmaninovs russiske landsmand Igor Stravinskij revolutionerede tonesproget og skabte musik, som med skingre dissonanser og skæve rytmer syntes at ramme det urolige 20. århundrede lige på kornet. Rachmaninov komponerede uanfægtet videre i den romantiske tradition efter Chopin og Liszt – og frem for alt Tjajkovskij. Rachmaninov lærte som helt ung sit store forbillede at kende, og den ældre komponist var overstrømmende i sin opbakning af det unge talent. Ved Tjajkovskijs tragiske død skrev Rachmaninov sin Trio Élégiaque til minde om ham, og det er, som om Tjajkovskijs dyrkelse af melodien og det følelsesfulde udtryk lever videre i Rachmaninovs musik. Den tredje klaverkoncert blev første gang spillet af Rachmaninov selv under en turné i USA i 1909, hvor han bl.a. spillede den i New York med Gustav Mahler som dirigent. Koncerten følger den traditionelle opbygning i tre satser, men usædvanligt er det store format og en solostemme, der regnes for en af de sværeste i hele koncertrepertoiret. Usædvanlig er også den raffinerede sammenkædning af de tre satser ved hjælp af genkommende tematisk materiale. Sammen med de langt udspundne melodilinjer er det med til at give indtrykket af ét langt forløb, en stadig strømmende musik. Otte år efter førsteopførelsen af den tredje klaverkoncert måtte Rachmaninov, som var af en ganske vist forarmet adelsslægt, flygte fra den russiske revolution i en kane sammen med kone og børn. Efter korte ophold bl.a. i Danmark slog han sig ned i USA, hvor han boede til sin død. De kritiske røster, der kaldte Rachmaninovs værker for salonmusik, er for længst forstummet, og vi kan bedre værdsætte musikken på dens egne præmisser. De fire klaverkoncerter og Paganini-rapsodien, også for klaver og orkester, er populære som aldrig før. Det samme gælder mange af soloklaverværkerne, det religiøse korværk Vespers og den uopslidelige ordløse sang Vocalise, mens bl.a. de tre symfonier og cellosonaten kunne fortjene mere opmærksomhed. Men skulle man vælge ét værk til at repræsentere alt, hvad Rachmaninov står for, ville den tredje klaverkoncert ikke være noget dårligt bud. Musik Download indspilninger på Bibzoom CDer med værket på Bibliotek.dk DVD med værk på Bibliotek.dk
Redaktør: Rune Kühl
Fakta Sergej Rachmaninov Russisk komponist, pianist og dirigent (1873-1943) Klaverkoncert nr. 3 d-mol opus 30 Komponeret og førsteopført 1909 Satser 1. Allegro ma non tanto 2. Adagio 3. Finale: Alla breve Periode/stilart Senromantik
”En komponists musik bør udtrykke det land, hvor han er født, hans kærlighedsaffærer, hans religion, de bøger, der har haft indflydelse på ham, de billeder, han elsker. Den bør udtrykke alt, hvad han har erfaret.”
”Jeg føler mig som et spøgelse, der flakker om i en verden, som er blevet fremmed. Jeg kan ikke give slip på den gamle måde at komponere på, og jeg kan ikke tilegne mig den nye"
Overblik Om komponisten Den Store Danske Gyldendals åbne encyklopædi <Link> Dansk Wikipedia <Link> Engelsk Wikipedia <Link> Classical notes Længere artikel om Rachmaninov (med udgangspunkt i Klaverkoncert nr. 2) <Link>
DR Koncerthuset <Link>
Oversigt over Rachmaninovs værker Engelsk Wikipedia <Link>
Om perioden 78.9 Stanley, John Musikkens mestre Gyldendal 1996, 264 sider. FAUST 21503312 Gennemillustreret fremstilling af musikhistorien med komponistbiografier og kulturhistoriske perspektiver. God til at danne sig overblik over perioden.
Om værket Engelsk Wikipedia God, indholdsrig side med mange eksterne henvisninger til indspilninger og partitur. <Link>
Om klaverkoncerter Engelsk Wikipedia <Link> Om klaverkoncerters opbygning
Uddybende læsning 78.979 Werschenska, Galina Brogede akkorder Kbh., Logos, eksp. Fællesekspeditionen, 1981. 249 sider, illustreret FAUSTNR.: 0 572 592 5 Russisk-dansk pianistindes erindringer om møder med store musikpersonligheder 99.4 Rachmaninov Harrison, Max Rachmaninoff : life, works, recordings Paperback edition, Reprinted. - London, Continuum, 2007. - vi, 422 sider, illustreret (noder) FAUSTNR.: 4 412 417 3
78.9 Thompson, Wendy Store komponister : en illustreret gennemgang af mere end 100 berømte komponisters liv og vigtigste værker og deres betydning. 1. udgave, 1. oplag. - Kbh., Aschehoug, 2002. 256 sider, illustreret i farver FAUSTNR.: 2 436 618 9 Herunder afsnit om Rachmaninov 99.4 Haylock, Julian Sergei Rachmaninov: an essential guide to his life and works London : Pavilion, 1996. 108 sider, illustreret. FAUST 21748706
Rachmaninovs klaverkoncert findes i mange legendariske indspilninger, for eksempel med Svjatoslav Richter, Vladimir Horowitz, Martha Argerich og Earl Wild. Rachmaninovs egen indspilning er overraskende flot overført til cd fra de gamle lakplader, mens Leif Ove Andsnes på sin indspilning fra 2010 viser, at han kan måle sig med legenderne.
Inspiration 99.4 Rachmaninov, Sergej The harvest of sorrow : Tony Palmer's film about Rachmaninoff DVD (film): S.l., Voiceprint, 2009. - 1 dvd-video + 1 kommentarbilag directed by Tony Palmer FAUSTNR.: 2 795 020 5 Engelsk tale Undertekster på engelsk og italiensk Tony Palmer TP-DVD 152 Tony Palmer er en veteran, når det gælder film om musik i mange genrer. Filmen kan lånes via Bibliotek.dk <Link>
Shine DVD (film): Collector's edition (Special edition). - Kolding, Poulin, distribution: DBC medier, 2002. - 1 dvd-video story by Scott Hicks ; director of photography Geoffrey Simpson ; screenplay by Jan Sardi ; produced by Jane Scott ; directed by Scott Hicks FAUSTNR.: 2 392 601 6 I Scott Hicks filmatisering af den psykisk syge pianist David Helffgotts liv spiller Rachmaninovs tredje klaverkoncert, ”Rach 3”, en afgørende rolle. <Link>
Vladimir Horowitz: Horowitz in Moscow – ved pianisten Vladimir Horowitz’ sensationelle tilbagevenden til Rusland/Sovjetunionen efter årtiers landflygtighed, spillede han bl.a. vennen Rachmaninovs musik, som Stalin havde udstedt forbud mod i 1931. Indspilninger på Bibliotek.dk <Link> Indspilninger på Youtube <Link>