Januar 2020
Rued Langgaard Symfoni nr. 4 (Løvfald)
Månedens tema Rued Langgaard Symfoni nr. 4 (Løvfald) I anledning af årets P2 Prisen: Koncert i DR Koncerthuset den 16. - 17. januar hvor årets P2 Kunstner, bassangeren Stephen Milling også medvirker)
Tekst og redaktion: Niels Mark
Rued Langgaard (Kilde: Dansk Wikipedia) Rued Immanuel Langgaard (døbt Rud) (født d. 28. juli 1893 i København – død d. 10. juli 1952 i Ribe) var en dansk organist og komponist. Han var søn af komponisten og pianisten Siegfried Langgaard. Som 11-årig vakte han opsigt med sine improvisationer på det nye orgel i Marmorkirken og blev i 1917 kaldt en asocial særling. Langgaard foretrak et senromantisk musiksprog med en vis indflydelse af Richard Strauss, men skrev også radikalt eksperimenterende stykker. Han var modstander af mange af samtidens tendenser i dansk kirkemusik og følte et oppositionsforhold til tidens førende komponist Carl Nielsen. Langgaard søgte gennem 20 år stillinger som organist, men blev forbigået, indtil han til sidst fik stillingen som domorganist i Ribe.
Rued Langgaard komponerede flere store orkesterværker. Skønt han var protestant, var Langgaard tiltrukket af både katolicismen, teosofisk filosofi og mysticisme. For ham var musikken og det kristne tankegods to sider af samme verden. Hans musik bærer titler som Afgrundsmusik, Syndflod af Sol, Antikrist og Sfærernes Musik. Operaen Antikrist er som den første danske opera udgivet på dvd i maj 2005. Langgaards egen tekst til operaen viser et ejendommelig sprogbrug. Operaen er optaget i den danske Kulturkanon. Sfærernes musik blev førsteopført i Storbritannien i 2010 af DR SymfoniOrkestret, DR VokalEnsemblet og DR KoncertKoret ved en koncert i Royal Albert Hall med omkring 6.000 tilhørere.
Liv og gerning Rued Langgaard blev født i København og var den eneste søn af komponist og kongelig kammermusiker Siegfried Langgaard (1852-1914) og Emma Langgaard (1861-1926), begge var pianister. I en alder af fem begyndte Rued at tage klaverundervisning hos sin mor og senere hos sin far og en privatlærer. Hans talent kom hurtigt frem, og som syv-årig var han i stand til at spille Schumanns Davidsbündlertänze og Chopins mazurkaer. På dette tidspunkt var han begyndt at komponere korte stykker til klaveret og spille orgel. Som 10-årig begyndte han at studere orgel under Gustav Helsted, der var organist ved Jesuskirken i Valby og violin under Chr. Petersen, et tidligere medlem af Det Kongelige Orkester. .
I en alder af 11 år gjorde han sin første offentlige optræden som organist og improvisator på orgelet på en koncert i Frederikskirken i København. Da han var 12 år, begyndte han at studere musikteori under C.F.E. Horneman og Johan Svendsen, senere Vilhelm Rosenberg. Langgaards første kompositioner, 2 klaverstykker og 2 sange, blev udgivet, da han var 13 år, og omkring den tid blev han undervist af den berømte komponist Carl Nielsen i omkring en måned. Et år senere blev hans korarbejde Musae triumphantes opført ved en koncert i København, der markerede hans offentlige debut som komponist. I løbet af sine teenageår fortsatte han med at komponere og rejste med sine forældre omkring jul og nytårsaften for at møde dirigenterne Arthur Nikisch og Max Fiedler. Som 18-årig fungerede Langgaard som assistentorganist ved Frederikskirken (Marmorkirken) i København. Det følgende år (1913) fik hans symfoni nr. 1 "Mountain Pastorals" sin førsteopførelse ved en koncert i Berlin med Berliner Philharmonikerne under Max Fiedlers ledelse. Selv dirigerede han i 1915 i Stockholm sit orkesterværk Sphinx. Hans far døde i 1914, og fra 1915 til 1917 var han assistentorganist ved Garnisons Kirke i København. 1916 rejste han på det Anckerske Legat til det sydlige Udland.[4] Fra 1917 søgte han uden succes stilling som organist ved et stort antal kirker i København. I 1921 var han på studieophold til Tyskland, Holland, Østrig og Italien. I 1922 flyttede en ung kvinde ved navn Valborg Constance Olivia Tetens (hun blev kendt som Constance) ind hos Rued Langgaard og hans mor i København. Et år efter, at hans mor døde i 1926, giftede Langgaard sig med Constance Tetens. Selv om Langgaard fik statsstøtte fra en alder af 30 år, blev hans værker og jobansøgninger næsten afvist af establissementet. Først i en alder af 46 år lykkedes det ham at få en fast stilling som organist ved domkirken i Ribe. Kort før sin 59-års fødselsdag døde Rued Langgaard i Ribe, stadig uden anerkendelse som komponist. Musik Rued Langgaard komponerede i en senromantisk stil, efterhånden dramatisk og udstyret med kolossale humørsvingninger. Uden tvivl blev han påvirket af Richard Wagner og Richard Strauss, og som Strauss var han mester for orkestration. Han var en produktiv komponist for det store orkester og skrev 16 symfonier såvel som andre orkesterværker. Sfærernes musik er et af hans bedre kendte værker. Det er et symfonisk værk af stor kompleksitet, der kræver et stort orkester, orgel og kor, et støttende (fjernt) orkester, herunder en soprano stemme, og et yderligere klaver, hvor strenge spilles direkte i stedet for via tangenterne. Det blev komponeret under 1. verdenskrig, men blev kun opført to gange (i Tyskland i 1921-1922) i Langgaards levetid og lå hen i næsten 50 år, før det blev genopdaget. Da det blev genopdaget i slutningen af 1960'erne, blev det betragtet som bemærkelsesværdigt moderne og reflekterende over den stifindende form, hvori Langgaard komponerede. I 2010 fik Sfærernes musik sin britiske premiere ved BBC's promenadekoncerter, dirigeret af Thomas Dausgaard. Hans uortodokse stil og følelse af drama udvidedes til titlerne på hans kompositioner. Hans fjerde og sjette symfonier er kendt som Løvfald og Det Himmelrivende. Hans symfonier nr. 13 og 16 hedder henholdsvis Undertro og Syndflod af Sol. Eksempler på beskrivende navne til individuelle satser kan nævnes Trådløse Caruso og Compulsiv Energi samt Fædre, der skynder sig til kontoret (i symfoni nr. 14, om morgenen).
Overblik Om komponisten Den Store Danske Gyldendals åbne encyklopædi <Link> Dansk Wikipedia <Link> Engelsk Wikipedia <Link> Langgaard.dk Uden sammenligning den største og bedste samling af pålidelig information og den bedste inspirationskilde vedrørende Langgaard. Siden er vedligeholdt af Langgaardselskabet og teksterne skrevet af Langgaardkenderen Bendt Viinholt Nielsen. Fyldt med informationer om værker, interviews, lydklip, biografiske informationer, taler, fotografier, tegninger, manuskripter og meget mere Viinholt Nielsen, Bendt Rued Langgaard: Biografi. – Engstrøm & Sødring, 1993. - 334 sider, illustreret. (99.4) FAUSTNR.: 20371536 Med fortegnelse over Langgaards værker
Rasmussen, Karl Aage Har verden en klang: essays om musik og mennesker. - Gyldendal, 2000. – 283 sider. (78.9) FAUSTNR.: 23223171 Heri side 102-120: Dobbeltnaturer – Rued Langgaard, Carl Nielsen
Wenzel Andreasen, Mogens Musikalske vidunderbørn, Olufsen, 2015. – 215 sider. (78.9) FAUSTNR.: 52026504 Heri side 187-177: Rued Immanuel Langgaard (1893-1952) Mellergård, Mogens Psykiatrisk portrætgalleri, Psykiatrifondens Forlag, 2001. – 132 sider, illustreret (61.642) FAUSTNR.: 23577070 Heri side 113-116: Komponisten Rued Langgaard
Overblik Om værket
Inspiration
På hjemmesiden Langgaard.dk findes en god værkbeskrivelse <Link>
Tange, Esben Mod Lyset: Rued Langgaard, musikken og symbolismen. - Taarnborg, 2014. – 86 sider, illustreret (99.4) FAUSTNR.: 51461711 Om Langgaard og symbolikken i udvalgte værker (dog ikke Sfærernes musik)
Talkclassical.com: Forum der debatterer værket <Link> Viinholt Nielsen, Bendt Rued Langgaard: Biografi – Engstrøm & Sødring, 1993. - 334 sider, illustreret. (99.4) FAUSTNR.: 20371536 Heri side 77-81
Om perioden Rasmussen, Karl Aage Musik i det tyvende århundrede. - Gyldendal, 2011. – 367 sider. (78.914) FAUSTNR.: 28724810 Heri specifikt om Langgaard side 89-92
Viinholt Nielsen, Bendt Rued Langgaard: Langgaard versus Laub. - Taarnborg, 2013. – 26 sider, illustreret (99.4) FAUSTNR.: 50677583 Om Langgaards virke i Ribe Domkirke 1940-1952 Alle Tings Musik: At Lytte til Rued Langgaard / Jørgen I. Jensen Tidsskriftsartikel: Dansk musik tidsskrift. - Årg. 54, nr. 6 (1979/80)