Januar 2021
Rued Langgaard Antikrist
Münedens tema Rued Langgaard Antikrist (DR Torsdagskoncert: Torsdag d. 21. januar) Antikrist er en filosofisk-religiøs opera om den vestlige civilisations forfald og (ündelige) undergang. Det er en "stemningsfantasi over vor tid", som udleverer moderne livsstil og mentalitet.
Tekst og redaktion: Niels Mark
Rued Langgaard Rued Immanuel Langgaard (døbt Rud) (født d. 28. juli 1893 i København – død d. 10. juli 1952 i Ribe) var en dansk organist og komponist. Han var søn af komponisten og pianisten Siegfried Langgaard. Som 11-årig vakte han opsigt med sine improvisationer på det nye orgel i Marmorkirken og blev i 1917 kaldt en asocial særling. Langgaard foretrak et senromantisk musiksprog med en vis indflydelse af Richard Strauss, men skrev også radikalt eksperimenterende stykker. Han var modstander af mange af samtidens tendenser i dansk kirkemusik og følte et oppositionsforhold til tidens førende komponist Carl Nielsen. Langgaard søgte gennem 20 år stillinger som organist, men blev forbigået, indtil han til sidst fik stillingen som domorganist i Ribe. Rued Langgaard komponerede flere store orkesterværker. Skønt han var protestant, var Langgaard tiltrukket af både katolicismen, teosofisk filosofi og mysticisme. For ham var musikken og det kristne tankegods to sider af samme verden. Hans musik bærer titler som Afgrundsmusik, Syndflod af Sol, Antikrist og Sfærernes Musik. Operaen Antikrist er som den første danske opera udgivet på dvd i maj 2005. Langgaards egen tekst til operaen viser et ejendommelig sprogbrug. Operaen er optaget i den danske Kulturkanon. Sfærernes musik blev førsteopført i Storbritannien i 2010 af DR SymfoniOrkestret, DR VokalEnsemblet og DR KoncertKoret ved en koncert i Royal Albert Hall med omkring 6.000 tilhørere.
Liv og gerning Rued Langgaard blev født i København og var den eneste søn af komponist og kongelig kammermusiker Siegfried Langgaard (1852-1914) og Emma Langgaard (1861-1926), begge var pianister. I en alder af fem begyndte Rued at tage klaverundervisning hos sin mor og senere hos sin far og en privatlærer. Hans talent kom hurtigt frem, og som syv-årig var han i stand til at spille Schumanns Davidsbündlertänze og Chopins mazurkaer. På dette tidspunkt var han begyndt at komponere korte stykker til klaveret og spille orgel. Som 10-årig begyndte han at studere orgel under Gustav Helsted, der var organist ved Jesuskirken i Valby og violin under Chr. Petersen, et tidligere medlem af Det Kongelige Orkester. .
I en alder af 11 år gjorde han sin første offentlige optræden som organist og improvisator på orgelet på en koncert i Frederikskirken i København. Da han var 12 år, begyndte han at studere musikteori under C.F.E. Horneman og Johan Svendsen, senere Vilhelm Rosenberg. Langgaards første kompositioner, 2 klaverstykker og 2 sange, blev udgivet, da han var 13 år, og omkring den tid blev han undervist af den berømte komponist Carl Nielsen i omkring en måned. Et år senere blev hans korarbejde Musae triumphantes opført ved en koncert i København, der markerede hans offentlige debut som komponist. I løbet af sine teenageår fortsatte han med at komponere og rejste med sine forældre omkring jul og nytårsaften for at møde dirigenterne Arthur Nikisch og Max Fiedler. Som 18-årig fungerede Langgaard som assistentorganist ved Frederikskirken (Marmorkirken) i København. Det følgende år (1913) fik hans symfoni nr. 1 "Mountain Pastorals" sin førsteopførelse ved en koncert i Berlin med Berliner Philharmonikerne under Max Fiedlers ledelse. Selv dirigerede han i 1915 i Stockholm sit orkesterværk Sphinx. Hans far døde i 1914, og fra 1915 til 1917 var han assistentorganist ved Garnisons Kirke i København. 1916 rejste han på det Anckerske Legat til det sydlige Udland.[4] Fra 1917 søgte han uden succes stilling som organist ved et stort antal kirker i København. I 1921 var han på studieophold til Tyskland, Holland, Østrig og Italien. I 1922 flyttede en ung kvinde ved navn Valborg Constance Olivia Tetens (hun blev kendt som Constance) ind hos Rued Langgaard og hans mor i København. Et år efter, at hans mor døde i 1926, giftede Langgaard sig med Constance Tetens. Selv om Langgaard fik statsstøtte fra en alder af 30 år, blev hans værker og jobansøgninger næsten afvist af establissementet. Først i en alder af 46 år lykkedes det ham at få en fast stilling som organist ved domkirken i Ribe. Kort før sin 59-års fødselsdag døde Rued Langgaard i Ribe, stadig uden anerkendelse som komponist. Musik Rued Langgaard komponerede i en senromantisk stil, efterhånden dramatisk og udstyret med kolossale humørsvingninger. Uden tvivl blev han påvirket af Richard Wagner og Richard Strauss, og som Strauss var han mester for orkestration. Han var en produktiv komponist for det store orkester og skrev 16 symfonier såvel som andre orkesterværker. Sfærernes musik er et af hans bedre kendte værker. Det er et symfonisk værk af stor kompleksitet, der kræver et stort orkester, orgel og kor, et støttende (fjernt) orkester, herunder en soprano stemme, og et yderligere klaver, hvor strenge spilles direkte i stedet for via tangenterne. Det blev komponeret under 1. verdenskrig, men blev kun opført to gange (i Tyskland i 1921-1922) i Langgaards levetid og lå hen i næsten 50 år, før det blev genopdaget. Da det blev genopdaget i slutningen af 1960'erne, blev det betragtet som bemærkelsesværdigt moderne og reflekterende over den stifindende form, hvori Langgaard komponerede. I 2010 fik Sfærernes musik sin britiske premiere ved BBC's promenadekoncerter, dirigeret af Thomas Dausgaard. Hans uortodokse stil og følelse af drama udvidedes til titlerne på hans kompositioner. Hans fjerde og sjette symfonier er kendt som Løvfald og Det Himmelrivende. Hans symfonier nr. 13 og 16 hedder henholdsvis Undertro og Syndflod af Sol. Eksempler på beskrivende navne til individuelle satser kan nævnes Trådløse Caruso og Compulsiv Energi samt Fædre, der skynder sig til kontoret (i symfoni nr. 14, om morgenen).
Rued langgaard: Antikrist (opera fra 1921) (uddrag fra en omfattende tekst om Antikrist på hjemmesiden langgaard.dk. På samme side kan læses detaljerede oplysninger om værkets libretto og operaens forløb) Tilblivelse og opførelser Rued Langgaard skrev librettoen til første version af operaen i 1921. Handlingsskelettet og en del af dialogen lånte han fra et dramatisk digt, Antikrist, af P.E. Benzon, udgivet 1907. Han lod sig også inspirere af romanen Verdens Herre af Robert Hugh Benson (første danske udgave 1909), og af den særprægede enspænder Ernesto Dalgas' Dommedags Bog (1903). Operaens førsteversion, som skiftevis blev betegnet "orgiastisk musikdrama", "opera-mysterium" og "allegorisk opera", blev fuldført i februar 1923. Handlingen beskrev i en psykologisk dramatisk form Antikrists passionsdrama. Den gennemgående person var Apollyon, der så at sige 'spiller' Antikrists rolle og dermed fremprovokerer verdens - og sin egen - undergang og Kristus' genkomst. Operaen blev indleveret til Det Kongelige Teater i København, men afvist på grund af teksten, som man fandt uegnet. Forspillet blev dog opført i forskellige redaktioner 1923-27 med en vis succes. 1926-30 omarbejdede Langgaard værket. Han skrev i det store og hele en ny og mere bibelnær libretto, som er uden handlingsforløb og skematisk i sin opbygning. Musikken blev revideret og omredigeret til den nye tekst; væsentlige dele af den oprindelige musik blev udeladt og nye dele tilkomponeret. Ved at lade forspil og korslutning rumme samme musik og tilføje nye, næsten identiske forspil til 1. og 6. billede fik operaen en musikalsk ramme omkring den stigning i musikdramatisk intensitet, der sker fra 1. til 5. billede. Langgaard gav denne nye version mange titler, bl.a. Dyret fra Afgrunden, Modkrist og Sidste Tider og selvopfundne ord som Kremàscó og Krematio. Langgaards egen partiturkopi bærer titlen Fortabelsen (Antikrist), og det er nok den titel komponisten i sidste ende har foretrukket, idet den også forekommer på det senest reviderede eksemplar af librettoen. Operaen er dog blevet opført og kendt under den oprindelige og mere apellerende titel Antikrist. Den nye version blev indleveret til Det Kongelige Teater, som igen afviste værket på grund af teksten. Også Danmarks Radio var først afvisende, men Langgaard pressede på, og i 1940 blev operaens 5. og 6. billede samt koncertslutningen uropført i radioen under ledelse af Launy Grøndahl. I sin helhed blev værket uropført i Danmarks Radio med Michael Schønvandt som dirigent i 1980. Og i 1986 foranstaltede Sjællands Symfoniorkester to koncertopførelser i Tivoli, dirigeret af Ole Schmidt. Værket blev samtidig indspillet og senere udsendt på LP og CD af EMI. Den sceniske førsteopførelsen fandt sted på initiativ af dirigenten Niels Muus den 2. maj 1999 på Tiroler Landestheater i Innsbruck i den finske instruktør Juha Hemánus' iscenesættelse. Opførelsen er udsendt på CD af Danacord. For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at Langgaard i 1944 indleverede det oprindelige partitur i forkortet og revideret form til Det kgl. Teater under titlen Afgrundsfyrsten. Også dette sidste forsøg på at få sine apokalyptiske visioner sat på scenen mislykkedes for Langgaard. Baggrund "Antikrist" er en bibelsk, nytestamentelig skikkelse, der nævnes i Johannes' første og andet brev, og som omtales indirekte i bl.a. Matthæus-evangeliet (kap. 24, vers 3-14). Antikrist er kristendommens fjende, en dæmonisk forførende skikkelse, der fornægter Kristus og gennem bedrageri lægger verden for sine fødder. Hans komme er det sikre tegn på, at verdens undergang er nær. Man har traditionelt opfattet det syvhovede uhyre, der beskrives i undergangsvisionerne i Johannes Åbenbaring (kap. 13), som et billede på Antikrist. Forventningen om Antikrists komme optog navnlig sindene i den første kristne tid og i middelalderen, og både kejser Nero, Muhammed, Luther og paven er gennem tiden af deres modstandere blevet anset for at være identisk med Antikrist.
Antikrist var ikke et tema, som blev debatteret i kirkelige kredse på Langgaards tid, men begrebet blev anvendt i hans barndomshjem, hvor der herskede en teosofisk præget, stemningsbetonet religiøsitet. Langgaards interesse må yderligere være blevet skærpet af udgivelsen af en 'videnskabelig' bog, der søger at påvise Antikrists tilstedeværelse i den nutidige verden (Einar Prip: Antikrist, Kbh. 1919). Åndelige og religiøse emner var på tidens dagsorden i kølvandet på værdisammenbruddet efter første verdenskrig. Langgaards opera var således et kunstnerisk indlæg i den aktuelle "livsanskuelsesdebat" i Danmark i begyndelsen af 1920'erne. Som Langgaard udtrykte det i et interview i 1924: "Antikrist symboliserer noget af det dybeste i vor tid". Revisionen 1926-30 betød, at operaen fik et klarere religiøst budskab, men også et agitatorisk og moraliserende anstrøg. En tid mente Langgaard utvivlsomt, at de bibelske profetier om verdens undergang rent bogstaveligt var ved at gå i opfyldelse. Han var endog til fals for forudsigelser truffet på grundlag af bibelsk "tal-videnskab" og pseudo-videnskabelige pyramideundersøgelser. Men han bruger flere steder citationstegn omkring "verdens undergang" og det fremgår, at han snarest refererer til undergangen af det verdensbillede, han kendte fra sin barn- og ungdom omkring 1900. Langgaards oplevelse har omkring 1930 været, at de kulturelle værdier og det åndelige potentiale, som efter hans mening karakteriserede tiden før første verdenskrig, nu gradvis var blevet sat over styr, og at materialisme og overfladiskhed bredte sig i samfundet og i kunsten. Den funktionalistiske og anti-romantiske tidsånd gjorde Langgaard til kulturpessimist. Hans synsvinkel og erfaringsgrundlag var naturligvis æstetisk og religiøst, ikke politisk. Og derfor mente han også, at Kunsten (og han som komponist) kunne gøre en forskel. Store kunstneriske eller æstetiske oplevelser kunne ændre folks liv og syn på tilværelsen, og musikken havde en mission i den henseende. En opera var det stærkeste virkemiddel, han rådede over. Rued Langgaards spektakulære kirkeopera Antikrist er et musikværk uden lige – et dybtfølt personligt opgør med den moderne verden, som Langgaard mente var faldet i hænderne på mørkets kræfter. Oplev operaen med dirigenten Thomas Dausgaard i spidsen for et stærkt sangerhold med bl.a. Johan Reuter. Rued Langgaard var på højden af sin kunst, da han i begyndelsen af 1920’erne komponerede kirkeoperaen Antikrist. Her samler han sine visionære tanker i et dybt originalt storværk, hvor lysets og mørkets kræfter støder sammen i et kosmisk opgør om verdensherredømmet. Langgaard fortæller om hvordan Antikrist vildleder menneskets skrøbelige sjæl. Operaen var provokerende og så avanceret for sin tid, at det blev afvist af Det Kongelige Teater. Først i 1980, flere årtier efter Langgaards død, blev Antikrist spillet – af DR SymfoniOrkestret – og dansk musik blev et genialt kunstværk rigere.
Antikrist har i dag fået international anerkendelse. Det skyldes ikke mindst dirigenten Thomas Dausgaard, der i 2002 stod for den første sceniske opførelse i Danmark af Antikrist og også lavede en fremragende indspilning. Han er vor tids førende Langgaard-dirigent og har sammensat et hold af danske topsangere til denne storslåede koncertopførelse af Langgaards spektakulære hovedværk.
Overblik Om komponisten Den Store Danske Gyldendals åbne encyklopædi <Link> Dansk Wikipedia <Link> Engelsk Wikipedia <Link> Langgaard.dk Uden sammenligning den største og bedste samling af pålidelig information og den bedste inspirationskilde vedrørende Langgaard. Siden er vedligeholdt af Langgaardselskabet og teksterne skrevet af Langgaardkenderen Bendt Viinholt Nielsen. Fyldt med informationer om værker, interviews, lydklip, biografiske informationer, taler, fotografier, tegninger, manuskripter og meget mere Viinholt Nielsen, Bendt Rued Langgaard: Biografi. – Engstrøm & Sødring, 1993. - 334 sider, illustreret. (99.4) FAUSTNR.: 20371536 Med fortegnelse over Langgaards værker
Rasmussen, Karl Aage Har verden en klang: essays om musik og mennesker. - Gyldendal, 2000. – 283 sider. (78.9) FAUSTNR.: 23223171 Heri side 102-120: Dobbeltnaturer – Rued Langgaard, Carl Nielsen Wenzel Andreasen, Mogens Musikalske vidunderbørn, Olufsen, 2015. – 215 sider. (78.9) FAUSTNR.: 52026504 Heri side 187-177: Rued Immanuel Langgaard (1893-1952) Mellergård, Mogens Psykiatrisk portrætgalleri, Psykiatrifondens Forlag, 2001. – 132 sider, illustreret (61.642) FAUSTNR.: 23577070 Heri side 113-116: Komponisten Rued Langgaard
Overblik Om værket
Om perioden
På hjemmesiden Langgaard.dk findes en god værkbeskrivelse <Link>
Rasmussen, Karl Aage Musik i det tyvende århundrede. - Gyldendal, 2011. – 367 sider. (78.914) FAUSTNR.: 28724810 Heri specifikt om Langgaard side 89-92
Viinholt Nielsen, Bendt Rued Langgaard: Biografi – Engstrøm & Sødring, 1993. - 334 sider, illustreret. (99.4) FAUSTNR.: 20371536
Inspiration Tange, Esben Mod Lyset: Rued Langgaard, musikken og symbolismen. - Taarnborg, 2014. – 86 sider, illustreret (99.4) FAUSTNR.: 51461711 Om Langgaard og symbolikken i udvalgte værker Viinholt Nielsen, Bendt Rued Langgaard: Langgaard versus Laub. - Taarnborg, 2013. – 26 sider, illustreret (99.4) FAUSTNR.: 50677583 Om Langgaards virke i Ribe Domkirke 1940-1952 Alle Tings Musik: At Lytte til Rued Langgaard / Jørgen I. Jensen Tidsskriftsartikel: Dansk musik tidsskrift. - Årg. 54, nr.