Igor Stravinskij Le sacre du printemps
Januar 2023
Fakta
Igor Stravinskij: Russisk komponist (1882-1971)
Le Sacre du Printemps: Ballet med musik af Igor Stravinsky, koreografi af Vaslav Nijinskij og scenografi af Nikolaj Rjorikh. Premiere i Paris i 1913. Stilart: Avantgarde
Månedens tema
Forårsofferet, med den franske titel Le sacre du printemps, er en ballet af den russiske komponist Igor Stravinskij. Den blev skrevet til Den Russiske Ballets Parisersæson i 1913. Ved premieren på Théâtre des Champs-Élysées den 29. maj 1913 for-årsagede musikkens og koreografiens avantgardistiske tilsnit tumult og opstandelser blandt publikum. Imidlertid opnåede Stravinskijs musik snart succes som koncertstykke og blev anerkendt som et af det 20. århundredes mest indflydelsesrige værker. Det opføres hyppigt i koncertsale verden over og genopsættes også ofte på scenen.
Stravinskij var ung og nærmest ukendt, da Den Russiske Ballets stifter, Sergej Djagilev, begyndte at bestille værker af ham. Le sacre du printemps var det tredje fælles projekt efter de succesfulde balletter Ildfuglen og Petrusjka. Le sacre du prin-temps viser en række billeder af det hedenske Rusland: Efter forskellige primitive ritualer, der har til formål at hylde forårets komme, bliver en ung pige udvalgt som offer og danser sig selv til døde. Efter en blandet modtagelse for sin første sæson og en kort turné i London, forblev balletten uopført indtil 1920’rne, hvor en version med en ny koreografi erstattede Nijinskijs original. Det var i denne nye form, at balletten efterhånden fik succes verden over, instrueret af flere toneangivende balletmestre. Imidlertid blev den originale koreografi, som man ellers mente var gået tabt, rekonstrueret af Joffrey Balletten i 1980’erne i Los Angeles.
Stravinskijs musik indeholder mange facetter, der i samtiden var ganske nye, f.eks. en eksperimenterende eller usædvanlig tilgang til tonalitet, taktart, rytme, betoning og dissonansbehandling. Man mener at kunne spore en rodfæstethed i russisk folkemusik, selvom det er et forhold, Stravinskij selv benægtede. Musikken har influeret mange af det 20. århundredes fremmeste komponister og er et af de mest indspillede værker i det klassiske repertoire.
Redaktør: Katrine Nordland
Overblik
Om komponisten
Den Store DanskeGyldendals åbne encyklopædi <Link>
Dansk Wikipedia <Link>
Engelsk Wikipedia <Link>
Om værket
Dansk Wikipedia <Link>
Engelsk Wikipedia God, indholdsrig side med mange eksterne henvisninger til indspilninger og partitur. <Link>
Den Store DanskeGyldendals åbne encyklopædi: <Link>
Uddybende læsning
78 Pogue, David
Klassisk musik for dummies
Kbh. : Teknisk Forlag, 1997 - 206 sider
FAUSTNR.: 21950521 Heri side 59-61 samt 111-113: Lidt om Stavinskij og Le sacre…’s premiere samt en sekund-forsekund gennemgang af værkets første 7-8 minutter. Meget letforståelig og veloplagt!
99.4 Stravinskij, Igor
The Cambridge companion to Stravinsky / edited by Jonathan Cross. - Cambridge : Cambridge University Press, 2003. - xiii, 327 sider FAUSTNR.: 25026098 Læs kapitlet om Le sacre… på side 94. Lidt musikteoretisk ’tungt’, men meget relevant læsning.
99.4 Stravinskij, Igor
Once at a border - [film (dvd)] : Tony Palmer's film about Stravinsky / directed by Tony Palmer.[S.l.] : Digital Classics, 2006. - 1 dvd-video (2 t., 44 min.) + 1 kommentarbilag FAUSTNR.: 27742785
99.4 Stravinskij, Igor Stravinskij, Igor
Mit livs historie / oversat fra fransk af Carl Johan Elmquist. - [Ny udgave]. - Gyldendal, 1969. - 169 sider FAUSTNR.: 02331675 Komponistens selvbiografi.
99.4 Stravinskij, Igor Wenborn, Neil Stravinsky / Neil Wenborn. - London : Omnibus Press, 1999. - 208 sider FAUSTNR.: 22785281 Kapitlet ”Celebrity (1910-1914)”, s. 43-66, dækker tilblivelsen af Le sacre
78.01 Adorno, Theodor W.
Den ny musiks filosofi / [af] Theodor W. Adorno ; oversat af Henning Goldbæk og Arno V. Nielsen ; efterskrift af Jens Brincker. - Kbh. : Tiderne Skifter, 1983. - 222 sider FAUSTNR.: 05969972 Heri et kapitel specifikt om Stravinskij (side 130204).
Tonalitet og taktart
En gennemgang af Le sacre bør kunne give anledning til at snakke med lytteklubmedlemmerne om slige ting som tonalitet og taktart. Prøv evt. at gennemgå en standard 4/4-takt og ¾-takt og snak om betonede slag. Lyt derefter til det berømte sted i Le sacre…, hvor der betones overraskende og ’skævt - det begynder afhængig af indspilningen godt 3:40 minutter inde i værket. Hvorfor kan det have virket så provokerende på publikum? Snak evt. også om dur/mol-tonalitet og hør, hvordan værket er umulig at toneartsbestemme.
Klangfarve
Man kan også spinde en ende over klangfarven i indledningen, hvor fagotten spiller i et så højt leje, at den lyder som et engelskhorn (en slags alt-udgave af oboen).
John Williams og ”Star Wars”
Le sacre er et af forbillederne for John Williams’ musik til Star Wars-filmene. Hvorfor mon det? Find Star Warssoundtracket frem (faustnr. 43639331) og hør starten af skæringen ”The dune sea of Tatooine” (skæring 4) – den er direkte planket fra Le sacre….
Rekonstruktion af Joffrey Balletten
Joffrey Ballettens rekonstruktion af Nijinskijs koreografi kan ses på YouTube. Er både ret fjollet og ret morsom. Jeg ville muligvis også have brændt fortæppet og udfordret min sidemand til duel på kårde, hvis jeg havde set det.
Disney’s Fantasia
I Disneys Fantasia fra 1940 (dvd’en har id-nr. 28564066, blu-ray’en 28564058) blev Le sacre til en historie om jordens skabelse og dinosaurernes endeligt. Uddraget fra filmen kan ses på YouTube. Jeg vil absolut anbefale, at man ser denne sekvens, som er både berømt, musikalsk udført og spændende!
Pierre Boulez
Interessant opførelse dirigeret af Pierre Boulez og spillet af Orchestre de Paris, inkl. pruheste og mudder, kan ses her. <Link>
Inspiration
