Guide til middelalderfestivaler 2012

Page 1

MIDDELALDER MUSIK 2012

Middelalderdage på Voergaard Slot 14. - 22. juli

Nysted Middelalder Festival 3. - 5. august

Europæisk Middelalder Festival Horsens 24. - 25. august

LYTTEGUIDE AL DEN MUSIK DU ELSKER ...

O G 10 M I O. A N D R E N U M R E


MIDDELALDER MUSIK Danmark og de andre nordiske lande har en skat af folkeviser, hvoraf en stor del er skrevet ned i renæssancen og formodentlig har rødder meget længere tilbage. Temaerne kommer fra dagliglivet med kærlighed i alle dens afskygninger, folketro, skæbnetro og ren og skær sjov og ballade. Det kendetegner folkeviserne, at de ikke har nogen kendt komponist eller tekstforfatter, men tilhører de folk, der spiller og synger dem. Grupperne, vi har valgt ud til denne guide til middelaldermusik, er derfor også i høj grad kendetegnet ved, at de skal opleves live. De har ikke nødvendigvis udgivet en CD – men de optræder på en eller flere af de mange middelalderfestivaler, der er opstået gennem de sidste 20 år, hvor middelalderbølgen er rullet hen over Danmark. Derfor har vi valgt de bedste grupper, man kan opleve på de af sommerens store middelalderfestivaler- og markeder, der præsenterer et bredt musikprogram – og som ved vores redaktions afslutning havde et færdigt program: Middelalderdage på Voergaard, Nysted Middelalder Festival og Europæisk Middelalderfestival i Horsens.

Derudover har vi lavet et afsnit om den middelaldermusik, der i dag bliver sat strøm til, fusioneret eller fremført på moderne vis. En af grupperne vi præsenterer – Virelai – skriver om middelaldermusikken: ”Musikkens kompositioner og lyd, spillet på de gamle instrumenter, vækker noget genkendeligt i os, noget vi har til fælles. Vi kan mødes i musikken, i dansen på tværs af alder og kulturelle skel. Det er dét, der gør at middelaldermusikken kan være aktuel her i det 21. århundrede.” Det tilslutter vi os, ønsker dig god læsning, og håber du får lyst til at lytte videre på festivalerne, på Bibzoom eller på gruppernes hjemmesider. Man kan også låne de fleste udgivelser på bibliotekerne rundt om i Danmark. Rigtig god fornøjelse! Lars Højvang Rasmussen - trommeslager fra gruppen ”Ramashang” Vita Andersen - bibliotekar ved Aalborg Bibliotekerne Layout: Lene Munk


OMTALER MIDDELALDERDAGE PÅ VOERGAARD SLOT KRAPYL PATRASK VIRELAI RAMASHANG NYSTED MIDDELALDER FESTIVAL FALSTERPIBEN OCTAVIA Bibzoom er bibliotekernes digitale musiktjeneste. Servicen er fra dit bibliotek til dig. Ganske gratis. Uden reklamer og med masser af artikler, anmeldelser, film, kulturskatte, og lytteguides som denne.

EUROPÆISK MIDDELALDER FESTIVAL HORSENS TRYSKA TRISKILIAN MUSICA VULGARIS GNY NY MIDDELALDERMUSIK VALRAVN MEDIAEVAL BAEBES SORTEN MULD HEDNINGARNA CORVUS CORAX

Middelalderinfo: Danmarks bedste hjemmeside om musik - festivaler - foreninger mm

Uglen viser dig at musikken findes på


KRAPYL - DK Krapyl er et middelalderensemble, der i sin nuværende konstellation har eksisteret siden 2007. De spæde skridt til bandets opståen blev taget i 2006, da et renæssancemusikkursus på Musikvidenskabeligt Institut medførte køb af instrumenter kopieret efter historiske fund. Glæden ved at spille på og fascinationen af de specielle instrumenters klang og brug førte herefter til dannelsen af ensemblet. Krapyl har de senere år optrådt på diverse middelaldermarkeder, til fester og bryllupper. De 4 medlemmer har alle rødder i musikkens verden og kan, med dansemelodier og muntre sange fra før og nu, sammen danne rammen for en middelalder kro-stemning. Krapyl kombinerer musikken med musikhistorisk formidling, herunder brugen af de forskellige instrumenter og typer musik i middelalderen.

Musikerne: Mikkel: sang, trommer, slagtøj, jødeharpe Andreas: sang, skalmeje, krumhorn, fløjte Simon: violin, mandolin, sang Jens: drejelire, sang, tromme

Krapyl kan i 2012 opleves på: Middelalderdage på Voergaard 14. – 16. juli Læs mere om Krapyl: krapyl.info/index.php?getpage=home.php

MIDDELALDERDAGE PÅ VOERGAARD SLOT 14. - 22. JULI


PATRASK - S Middelalderensemble Patrask (eller boybandet Patrask) har gennem sine 12 leveår spillet på nordens største middelalder og vikingefestivaler, medvirket på internationalt TV og radio, spillet for det svenske kongepar samt stået op scenen i et fuldt besat Globen i Stockholm. Patrasks musik kan bedst beskrives som middelalder Balkan brass med en stor portion humor og spilleglæde samt med inspiration lige fra Beyonce til Philip Glass. Patrask garanterer at ingen kommer til at gå fra en koncert uden at blive berørt.

Musikerne: Joakim Sennerby – sækkepige og santor Axel Gustafsson – skalmeje, baglama, blokfløjte Sebastian Holm – mandola, vevlira Daniel Åhlman – trommer Tor Thyberg – sækkepige, skalmeje, blokfløjte og fedel Udgivelser: Fettot (Demo) 2003, Länge Leve Patrask (2004), Alegria! Alegria! (2006), ÖS (2007) Patrask kan i 2012 opleves på: Middelalderdage på Voergaard 14.-16. juli


VIRELAI - DK Virelai er et oldfransk navn for skønheden ved musik, dans og poesi. Gruppen blev dannet i 1999. I de forløbne år har Virelai været fast at finde på sommerens middelaldermarkeder, hvor gruppen har været med til at levere lydsiden til den autentiske middelalderstemning, som bliver skabt her.

Søren Hammerlund: drejelire, mandola og sang Jacob Lund: davul, darbouka og slagtøj Udgivelser: Danser duggen af jorden (2002), Havmandens kys (2006), Fra Bølger og bjerge (2011)

Gennem de nordiske ballader og dansemelodier fra middelalderens Europaformidler Virelai den europæiske og nordiske musiks rødder - den folkelige middelalder. Virelai arbejder med musikkens kompositioner, spillet på de gamle instrumenter, og målet er at vække noget genkendeligt i tilhørerne, så de kan mødes i musikken og i dansen på tværs af alder og kulturelle skel. Virelai er p.g.a. sin autencitet og musikalitet blevet brugt på højeste niveau til at formidle musik, dans og festkultur indenfor vikingetid, middelalder, rollespil & renæissance. Musikerne: Mia Guldhammer: sang, slagtøj og fløjte Martin Seeberg: fløjter, bratsch, jødeharpe, skalmeje og sækkepibe

Virelai kan i 2012 opleves på: Oslo Medieval Festival 16.-17. juni Esrum Klosters Riddermarked 23.-24. juni Middelalderdage på Voergaard 20.-22. juli Europæisk Middelalderfestival i Horsens 24.-25. august Læs mere om Virelai på: virelai.dk


RAMASHANG - DK I det herrens år 2006 gik 3 musikanter uddannet på den fineste musikalske læreanstalt i landet og en lærling i elektricitetens ædle kunst sammen, for at skabe noget RAMASHANG! i den danske middelalderverden. Gruppen blev engageret til at spille til Voergaard Middelalderdage og siden har ingen set sig tilbage. Siden da har de huseret mangt en gang i alle afkroge af Kongeriget Danmark og været fast indslag ved Europæisk Middelalderfestival i Horsens og Middelalderdage på Voergaard slot. Ramashang bestræber sig på at skrive al musik selv, men der sniger sig tit gamle hits ind i repertoiret fra nær og fjern. Ramashang er garant for en hæsblæsende, humoristisk og energipumpet oplevelse med middelaldermusik i alle genrer, gøgl, næsvisheder, akrobatik, platheder og ikke mindst ild!

Musikerne: Jakob Skov Søndergård: skalmeje, fløjte, sang, m.m. Jonas Lindh: skalmeje, fløjte, sang, m.m. Lars Højvang Rasmussen: tromme, sang, m.m. Tommy Blaabjerg Lange: djembe, sang, m.m.

Gruppens udgivelser: Oplæg til mere sovs (2009) Ramashang kan i 2012 opleves på: Ribe Dagmar 800 Festivalen 25.5., Æbelholt Klostermarked 2. - 3.6., Danehof Middelaldermarked på Nyborg Slot 30. 6 - 1.7., Middelalderdage på Voergård 17. - 19.7., Kungahälla Medeltidsdagar 20. - 22.7., Middelaldermarked på Ærø Museum 3. - 4.8., Ringsted Middelalder Festival 17. – 18.8., Europæisk middelalderfestival 24 – 25.8., Ringkøbing 31.8., Vitskøl Kloster Middelalderdage 13.-14.10.

Læs mere om Ramashang på: ramashang.dk


FALSTERPIBEN - DK Falsterpiben så dagens lys i 1997 som et frivilligt lav på Middelaldercentret i Nykøbing Falster. Navnet er taget efter en fløjte (pibe) fra 1100-tallet, som er fundet ved Fribrødre Å nær Stubbekøbing på Falster. Falsterpiben kalder sig en balladegruppe med omdrejningspunktet kædedans, sang og tromme. Gruppens kendetegn er at de altid forsøger at inddrage publikum i dansen. Falsterpiben formidler de gamle folkevisers utrolige historier og forsøger at være tro mod den folkelige tradition ved at udføre sangene og dansene så autentiske som muligt, ud fra den eksisterende viden om musikken.

Derfor optræder gruppen også i rekonstruerede drager fra 1300-tallets almue. Falsterpiben optræder i historiske sammenhænge på middelaldermarkeder, museer m.m. - både lokalt og i hele landet. Gruppen tæller ca. 15 personer i alderen 10 til 80 år. Falsterpiben kan i 2012 opleves på: Spøttrup Borg Middelaldermarked 23.-28. juli Nysted Middelaldermarked 4. og 5. august Læs mere om Falsterpiben på: falsterpiben.dk

NYSTED MIDDELALDER FESTIVAL 3. - 5. AUGUST


OCTAVIA - DK Musikertrioen Octavia spiller op til koncert og dans med festlig renæssancemusik. Med Frantz Nicolaus på trommer, Troels Dueholm på drejelire og Louise Svane på fedel er der lagt op til danse og folkeviser fra det 16. århundrede i nye og livlige fortolkninger. De tre musikere har spillet på landets middelalder- og renæssancemarkeder i adskillige år - bl.a. i grupperne Lurpakket, Götterfunken og Firimus. Musikerne:

Octavia kan i 2012 opleves på:

Frantz Nicolaus: trommer Troels Dueholm: drejelire og fløjter Louise Svane: fedel og skalmeje

Nysted Middelalderfestival 3.-5. august Lundby Gøngemarked 18.-19. august Læs mere om Octavia på: Facebook.com/octavia.renaessance


TRYZNA - PL Tryzna er en gruppe musikere fra Polen, der udforsker og fremfører middelaldermusik fra øst- og nordeuropa. Alle sangene bliver fremført på deres originale sprog fra perioden, hvoraf nogle, som for eksempel norrønt, ikke længere er i brug. Gruppen arbejder på at være så autentiske som muligt – men improviserer, hvor forskerne er i tvivl. Inspirationskilderne er både de folkelige og middelalderlige traditioner, og gruppens optrædener er altid på grænsen af den historiske sandhed, det folkloristiske og deres egen kunstneriske søgen. Musikerne: Michał Matynia – nøgleharpe, moraharpe, gusli Karina Nowak - sang, gitarra morsica Darek Dżaman – sækkepibe, fløjter

Læs mere om Tryzna på: /tryzna.org/

Tryzna er engageret i kunstnerisk præsentation af middelalderen på mange niveauer og spiller sammen med anerkendte middelaldergrupper fra Tyskland, Skandinavien og Holland. Gruppen har lavet baggrundsmusik til middelalderskuespil, vikingekampgrupper, ildshow og orientalske dansere.

Tryzna kan opleves på: EUROPÆISK MIDDELALDERFESTIVAL I HORSENS 24. – 25. AUGUST


TRISKILIAN - D Triskillian lader traditionel musik fra Balkan, jødiske sange, svenske danse, arabiske rytmer smelte sammen til et unik, spændende mix: Middelalder Verdens Folk. Da de altid er på udkig efter attraktive og mærkelige melodier, lyde og grooves, tager de ikke hensyn til hverken rumlige eller tidsmæssige grænser. Deres letfodede vekslen mellem forskellige kulturer gør deres forestillinger fascinerende. Med uhæmmet begejstring og fortryllende musikalitet vækker de de søvnige melodier til live og suger deres publikum ind i en verden af myter og historier. Triskilian formår altid at få publikum til at drømme, til at åbne døre til andre kulturer og er i stand til med lethed at vække interessen for det fremmede. Musikerne: Dirk Kilian – sang, sækkepibe, nøgleharpe, drejelire, cither, harpe Julia Bauer – sang, skalmeje, fløjte, nøgleharpe, Tzouras, rammetromme Christine Hübner – percussion Gruppens udgivelser: Triskilian (2003), Werltenklanc (2005), Do durch der werlde (2007), Birkenhain (2009), Waldgeist (2009) Triskilian kan opleves på: Europæisk Middelalderfestival Horsens d. 24.-25. august. Læs mere om Triskilian på: triskilian.de


MUSICA VULGARIS - D

Musica Vulgaris er et middelalderog folkemusikorkester, der kommer fra den nordlige del af Hessen, det magiske land mellem Fulda og Werra. Orkesteret har eksisteret siden 2005 og har optrådt ved mange banketter, markeder, historiske fester og koncerter. Med fortolkninger af traditionelle melodier fra middelalderen og renæssancen til den romantiske periode, blandet med elementer af europæisk folkemusik, forsøger de at lave afvekslende musik - spændende fra spillemandsmusik til det moderne. De binder deres egne folkloristiske stykker sammen med den traditionelle folkemusik og leverer et underholdende program understreget med charme, humor og leg. Musica Vulgaris kan lide at være tæt på publikum, hvad enten det er på middelaldermarkeder, til fester eller som omvandrende musikere på messer og festivaler.

Musikerne: Detlef Fishbuch – sang, fløjter, gemsehorn, sækkepibe, lut, percussion Holger Fischbuch – sang, drejelire, cither, lut, percussion Frank Kummer – sang, harpe, davul, darabuka, rammetromme

Udgivelser: Jetzt geht’s rund (2009), Maxima Preconia (2012) Musica Vulgaris kan opleves på: Europæisk Middelalderfestival i Horsens d. 24. - 25. august Læs mere om Musica Vulgaris på: musica-vulgaris.de/ Læs om og lyt til Musica Vulgaris på: myspace.com/musicavulgaris


GNY - DK Gny spiller musik fra Nordens fjerne fortid. Gny bestræber sig på at give nyt liv til den ældste nordiske musik, der er overleveret til vores tid - folkemusikken og ikke mindst de danske folkeviser. Gny forsøger at gå tilbage til udgangspunktet og spiller derfor så vidt muligt på instrumenter, der fandtes i middelalderen. Men gruppen forsøger også samtidig at gøre den traditionelle musik levende og nærværende for et nutidigt publikum, for musikken lever kun, hvis den bliver formidlet og forstået. Ikke alle gruppens numre kan med sikkerhed føres tilbage til middelalderen, men de kan alle sammen føres ind i en folkelig tradition for musikalsk historiefortælling, sang, dans og ballade. En tradition, der har rødder langt tilbage i fortidens tåger. Musikerne: Nanna: sang, jødeharpe, dans Rune: fløjter, sækkepibe Lasse: guitar, lut Thomas: bodrhan Laura: violin, rebec Udgivelser: Ærlig pæl (2009)

Gny kan opleves på: Europæisk Middelalderfestival i Horsens d. 24. - 25. august Læs mere om Gny på: gny.dk


MIDDELALDERMUSIK – GENOPFUNDET OG RE-MIXET Vi vil lade Juan Pino fra gruppen Valravn introducere den ”ny” middelaldermusik: ”Til koncerterne møder vi simpelthen alle mulige slags mennesker, børn og voksne, fra store norske vikingetyper til arabiske hip-hoppere, fra breakdancing teenagere til gamle hippier, som nærmest synes at svæve rundt i lokalet. Det er en kæmpestor tilfredsstillelse, for vi synes at hele ideen med at

fokusere på vores rødder på denne her måde, netop er at give vores publikum oplevelsen af at være sammen om noget på tværs af alder, kultur, tid og rum. Vi kan godt lide, at formidle ideen om, at vores musik bærer lyden af verden for 1000 år siden i sig – og også lyden af verden lige nu og i fremtiden - og at musikken udtrykker følelser, som altid har været her, og som vil være her i al fremtid.”


VALRAVN - DK + FO Valravn blev dannet i 2007 ud fra gruppen Valeria og har skiftet flere medlemmer ud siden da. Den selvbetitlede udgivelse fra samme år afspejler et helt personligt univers med stemninger lagt af bratch og keltiske blæseinstrumenter, som bevæger sig fra Skotland og Irland og op mod Færøerne. Dertil kommer de elektroniske virkemidler, som går fint i spænd med den spanske percussion. Teksterne er primært bearbejdninger af nordiske folkeviser. På ”Koder på snor” fra 2009 arbejder Valravn stadig med musikkens rødder med fokus på atmosfære og primitiv kraft - men nu mere abstrakt. Alt materialet på denne udgivelse er selvkomponeret.

“Re-coded” fra 2011 er en ren re-mix udgivelse, hvor re-mixere fra Norden, Europa og USA har leget med musikken. Valravn afspejler noget af det mest kreative i den danske folkemusikbølge med en stribe af velskrevne sange i et univers, som er unikt. Der har derfor også været meget bud efter gruppen på den nordiske og europæiske folkscene samt i Japan. Lige nu arbejder Valravn med en udgivelse i 2013 og er derfor ikke på scenen indtil da. Musikerne: Anna Katrin Egilstrød – sang, percussion, electronics Juan Pino - davul, percussion, santur Christopher Juul - production, tangenter, electronics Udgivelser: Valravn (2007), Koder på Snor (2009), Re-coded (2011) Læs mere om Valravn på: valravn.net


MEDIAEVAL BAEBES - UK Mediaeval Baebes blev grundlagt i 1996 af Katharine Blake sammen med Dorothy Carter samt medlemmer fra Blakes gruppe Miranda Sex Garden. Der er i dag mellem 6 og 12 sangere og musikere i gruppen. Gruppen er et crossover vokalensemble, der kombinerer middelaldermusik, tekster fra nutidige og glemte sprog, moderne arrangementer med instrumenter fra middelalderen og nutiden. Der går en strøm af mørke og uhygge gennem sangene - ugengældt kærlighed, død, fuldskab og overnaturlige hændelser. Det genspejler sig i deres shows, hvor de klæder sig ud som vampyrer, i gotiske dragter eller blomsterkranse – alt efter koncertens tema.

Gruppens udgivelser strækker sig fra helt traditionel musik, som deres version af ”The Coventry Carol” på deres første udgivelse fra 1997 til ”Undrentide” fra 2000, hvor de har taget saxofon og elguitar ind. Gruppen er bl.a. kendt fra deres bidrag til filmmusikken til BBC produktionen af “The Virgin Queen”, der fik en velfortjent Ivor Novello Award i 2007 for bedste TV soundtrack.

Albummet fra 2009 ‘Illumination’ er mere nutidigt i sit udgangspunkt, og på gruppens CD fra dette forår ”The Huntress” er der fokus på deres styrke som vokalgruppe. Mediaeval Baebes turnerer jævnligt i Europa, USA og Canada – lige fra slotte, huler, natklubber til historiske festivaler. Musikerne: Katharine Blake – sang, violin Bev Lee Harling – sang, violin Jo Burke - sang, violin Emily Ovenden – sang, fløjte Blake – sang,fløjte Esther Dee - sang Clare Edmondson - sang Tanya Jackson – sang

Udgivelser: Salva Nos (1997), Worldes Blysse (1998), The Best of the Mediæval Bæbes (1999), Undrentide (2000), The Rose (2002), Mistletoe and Wine (2003), Mirabilis (2005), Live (2006), Illumination (2009), Temptation (2010), The Huntress (2012) Læs mere om Mediaeval Baebes på: mediaevalbaebes.com/


SORTEN MULD - DK Sorten Muld opstod i 1995 som et folk-electronica band og blev forløberen for en lang række bands, der tager de gamle - men yderst livskraftige - melodier og tekster fra middelalderen op. Nogle anmeldere kaldte nybruddet neotraditionalisme. Blandingen mellem computerteknologi og gamle akustiske instrumenter, som sækkepibe og jødeharpe, smelter sammen i Sorten Mulds stemningsmættede lydkulisser. Musikken er til tider underspillet til tider i udbrud, og giver rum til sangenes fortællinger om dæmoner, utæmmelige drifter og uomgængelig skæbne. Sorten Muld satte i den grad elektricitet til de gamle folkeviser – i så høj en grad at gruppen indkasserede en Grammy for bedste techno-udgivelse i 1998. Gruppen eksisterede frem til 2002 og genopstod på en kort turné i foråret 2011. Musikerne: Ulla Bendixen - sanger Martin Ottosen - musikarkitekt Henrik Munch – elektronik

Udgivelser: Sorten Muld (1996), Mark II (1997), Mark III (2000), Jord Luft Ild Vand (2002)

Læs mere om Sorten Muld på: sortenmuld.dk


HEDNINGARNA - S Hedningarna blev dannet i 1987 af Hållbus Totte Mattsson, Björn Tollin og Anders Norrudde. I 1991 kom de to finske sangerinder Sanna Kurki-Suonio og Tellu Paulasto ind i billedet og var med frem til 2003. Musikken er enkel og rå som de uhøvlede fyrretræsplanker musikerne har bygget deres finurlige instrumenter af: drejelire, moraharpe, slagbordun, sækkepibe, fløjter. Alle er der sat elektricitet og pedaler på, så musikken har også kunnet bevæge sig over mod både det støjende og det flydende trance understøttet af sangernes evne til at formidle lige fra det luftigt hengivne til det dyriske. Hedningarnas rødder i svensk og finsk folkemusik, deres fordybelse indenfor traditionelle former som polska og runosang, og erfaringerne fra eksperimenter med lyd, sampling og anden moderne musikteknologi giver den helt specielle magi, der ophæver musikkens genrebetegnelser. Musikerne: Anders Norudde – moraharpe, svensk sækkepibe, violin, pilefløjte, træfløjter, harpe, jødeharpe, sang

Hållbus Totte Mattsson – mandolin, nøgleharpe, mora-oud, laptop, morahummel, sang Samuel Andersson – violin, basmoraharpe, percussion, loops, laptop, sang Valter Kinnbom – percussionist

Udgivelser: Hedningarna (1989), Kaksi (1992), Trä (1994), Hippjokk (1997), Karelia Visa (1999), 1989-2003 (2003), & (2012) Gruppen tager på turne med deres nyeste udgivelse ”&” og vil kunne opleves gennem sommeren til koncerter i Sverige. Læs mere om Hedningarna på: hedningarna.net


CORVUS CORAX - D Gruppen blev grundlagt i 1989 af de to musikere Wim og Castus, der begge netop var flygtet over muren fra det tidligere DDR og måtte leve som gademusikanter. Det blev starten på et aldrig stagnerende projekt, hvor gruppens voksende antal medlemmer byggede folkeinstrumenter og gik på jagt efter gamle musikoptegnelser i alverdens biblioteker. Corvus Corax´ varemærke er lyden af sækkepiber, cither, trommer fra hele verden, kæmpe hurdy gurdy og skalmeje. Samt ikke mindst deres spektakulære shows.

I 2011 tog de med albummet ”Sverker" fat på helt nyt stof – nemlig vikingernes og kelternes musiktradition. Musikerne: Wim: sækkepiber, kornet, kæmpe hurdy gurdy Castus: sang, sækkepiber, cither, skalmeje Hatz: trommer, percussion, sang Norri: trommer, percussion, skalmeje PanPeter: sækkepiber, skalmeje Vit: sækkepiber, skalmeje Steve: trommer, percussion

I 1996 udgav de albummet Tanzwut, der kombinerede elementer fra metal med deres oprindelige sækkepibe sound.

I 2005 skrev gruppen operaen Cantus Buranus ud fra Carmina Burana manuskriptet, der stammer fra 1100-tallet. Stykket blev opført med fuldt symfoniorkester, kor og middelalderensemble, og repræsenterer et sjældent mix af den klassiske nedskrevne opera og spillemandstraditionen.

Corvus Corax har udgivet 20 albums som kan ses på dens hjemmeside. Læs mere om Corvus Corax på: corvuscorax.de


Sponsorer:

Middelalderdage pü Voergaard Slot www.middelalderdage.dk www.facebook.dk/Middelalderdage 11 musik- og sanggrupper, 5 gøglergrupper, dukketeater, skuespil, kampopvisning, dystridning, 2-300 middelaldermennesker - nord for Aalborg


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.