DR Klub Klassisk - Marts 2013

Page 1

Tema Marts 2013 Johann Sebastian Bach Johannespassion (BWV 245)


Månedens tema Johannespassion er Johann Sebastian Bachs første passion og blev skrevet til langfredagsmessen i 1724. Værket var tænkt som et stykke brugsmusik og blev, som det var norm dengang, løbende genanvendt og ændret. Passionen er følgelig blevet bearbejdet i flere versioner – senest i 1749, og det er svært at lægge sig fast på, hvilken af de mange versioner, der egentlig ligger til grund for de opførelser vi hører i dag. Manuskriptet fra 1724 er således gået tabt; til gengæld er teksten fra 1749 ændret radikalt i forhold til tidligere versioner, som var mere bibeltro. Instrumenteringen ligger for solister, firstemmigt kor, strygere og bas-continuo. På udvalgte steder anvender Bach lut og gambe, instrumenter der allerede på opførelsestidspunktet virkede gammeldags. Der er da også forskere der mener, at Bach på et tidligere tidspunkt i sin karriere lavede skitser til Johannespassion. Passionsmusikken var årets kirkemusikalske højdepunkt, idet der i ordet passion ligger betydningen af en musikalsk fremstilling af Jesu lidelseshistorie, den største kirkelige højtid. I middelalderen fremstod passionen ofte som en musikalsk recitation over diverse evangelier, men i Bachs samtid fremstod den i en mere klassisk, scenisk form, som bevirker, at Bachs passioner tillige kan betragtes som oratorier. Oratorium: Komposition af relativt stort omfang for soli, kor og orkester. Lang sammenhængende tekst, ofte med religiøst indhold. Værket bygger primært på påsketeksten fra Johannesevangeliet og varierer i sin opbygning mellem kor, recitativer, soli og instrumentsatser. I relation til langfredagsgudstjenesten brugtes passionen til at indramme prædiken (Første del af passion før og anden del efter prædiken) omgivet af salmer, og bøn. En prædiken kunne ofte vare en time, og med en passion på knap to timer, kunne det være en langstrakt fornøjelse at sidde på de hårde kirkebænke. Dertil kommer, at man må formode, at menigheden ikke har kunnet fornøje sig med at synge med på passionens koraler. Formentlig har melodistemmen ligget så højt i toneleje, at almindelige mennesker ville have haft svært ved følge med; men det diskuteres. Bach skrev flere passioner gennem årene, men det er Johannespassion og i særdeleshed den senere Matthæuspassion, 1729, der har overlevet. I vore dage er Matthæuspassion Bachs mest kendte passion, og den opføres mange steder i påskeugen verden over. Matthæuspassion bygger selvsagt på Matthæusevangeliets fortolkning af påskebudskabet, men der er sammenfald i de to oratorier, jf eksempelvis koralen ”Wer hat dich so geschlagen”, som optræder begge steder. Matthæuspassion kan betragtes som “storebror“ i forhold til den noget mindre kendte og kompositorisk svagere “lillebror“. Musik Download indspilninger på Bibzoom CD’er med værket på Bibliotek.dk DVD’er med værket på Bibliotek.dk

Tekst og Redaktion: Marit S. Juhl


Om komponisten Johann Sebastian Bach blev født ind i en tysk musikerfamilie i Eisenach, Thüringen nord for Bayern d. 21. marts 1685 som yngste søn af otte. Det var naturligt at den lille Johann Sebastian fik lært at spille klaver og violin. Som 10-årig blev han forældreløs og boede en overgang hos sin ældre bror Johann Christoph, som på det tidspunkt var i starten af 20’erne, nygift og organist i Ohrdruf. Her kom Sebastian i latinskole, sang i kirkekor og begyndte så småt at komponere på orgel. Senere blev han sendt til Nordtyskland, hvor han samtidig med studierne begyndte at tjene penge, primært som kirkesanger. Bach fik sit første job som organist i 1703, 18 år gammel. Fem år senere giftede han sig med sin kusine Maria Barbara og fik en ny organiststilling i Mÿhlhausen, et job som blev besværliggjort at en pietistisk menighed, der havde meget svært ved at forstå den unge Bachs eksperimenterende tiltag på orglet. Så gik det bedre da han senere kom til Weimer, hvor han fik succes med en række kantater og hans talent blev kendt i bredere kredse. I 1923, få år efter sin første kones død, fik Bach ved en tilfældighed den prestigefyldte stilling som kantor ved Thomasskolen i Leipzig. Stillingsbeskrivelsen bestod af bl.a. kompositioner til kirkelige lejligheder; således skrev Bach ca. 60 kantater om året de første år, og det var i denne periode at hans to store passioner Johannes- og Matthæuspassion blev komponeret. Bach forblev kantor i Leipzig resten af sit liv, men kompositorisk dalede interessen for liturgisk musik kraftigt og der opstod ofte uoverensstemmelser med hans arbejdsgiver om bl.a. stillingsindholdet som kantor samt en for Bach øget interesse for verdslige kompositioner. Bach blev en, efter tiden, gammel mand, 65 år. Han giftede sig anden gang som 36-årig med Anna Magdalena Wilcke, der var 16 år yngre end ham. I alt fik han 20 børn, hvoraf flere sønner selv blev komponister – dog ingen med samme talent og succes som faren.


Fakta Johann Sebastian Bach (1685-1750) En af verdens allerstørste komponister; hertil organist, kammermusiker og kantor. Johannespassion (BWV 245) Oratorium i to dele der fortæller om Jesu lidelse og død, som det er beskrevet i Johannes evangeliet. Uropført påsken 1724 For solister, kor og orkester. Periode/stilart Barok, kirkemusik, oratorium

Links og litteraturhenvisninger Links & litteratur er udvalgt specielt til brug i bibliotekernes lytteklubber. Listen er ikke udtømmende - der findes andet, som man selv kan opsøge, hvis man vil.


Overblik Om komponisten

Om værket

Den Store Danske Gyldendals åbne encyklopædi

Engelsk Wikipedia <Link>

Kortfattet oversigt over Bach’s virke med en selekteret værkfortegnelse

<Link>

Om Passion som musikværk

Dansk Wikipedia <Link>

Dansk Wikipedia <Link>


Uddybende læsning Der er skrevet uendeligt mange biografier og værkbeskrivelser om Bach og hans musik på både dansk, tysk og engelsk. Nedenstående skal derfor ses som eksempler og inspiration.

sider, ill. (noder). Revised and translated by Richard D.P. Jones Grundig bearbejdning af Johannespassion til dem, der vil sætte sig analytisk ind I stoffet. Engelsk oversættelse af tysk udgave.

Om Bach 99.4 Bach, Johann Sebastian Kjeldsen, Jens (f. 1944) Mellem kosmos og sjæl : Johann Sebastian Bach og barokmusikken / Jens Kjeldsen. - 1. udgave. Kbh.: Gyldendal, 2000. - 559 sider : ill. + 1 cd. Grundig dansk biografi; et must for Bachformidleren. Cd med musikeksempler. 99.4 Bach, Johann Sebastian Dowley, Tim Bach / Tim Dowley ; oversat fra engelsk af Helle Jensen. - [Kbh.] : Bogfabrikken fakta, 1992. - 95 sider : ill. (nogle i farver) ; 31 cm. Pixi-udgaven der kan læses af alle. Let tilgængelig med de vigtigste informationer og masser af billeder. 78.941 Williams, Peter, f. 1937 J.S. Bach : a life in music Cambridge, Cambridge University press, 2007. xi, 405 sider Seriøs engelsksproget biografi. Til uddybende læsning.

Om Johannespassion 99.4 Bach, Johann Sebastian Thyssen, Peter: Bach - Johannespassion: originalteksten med dansk oversættelse: baggrund og fortolkning. Kbh., Det Danske Bibelselskab, 2005. - 93 sider, ill. Dansk gennemgang og fortolkning af Johannespassion. 99.4 Bach, Johann Sebastian Dürr, Alfred: The cantatas of J.S. Bach Oxford, Oxford University Press, 2006. - xvi, 967

Tysk site der udmærker sig ved at være overskuelig og detaljeret. Har anmeldelsescitater fra diverse indspilninger gennem tiden. <Link> Wiki-version af diskografier over Johannespassion. Supplerer sitet ovenfor men er ikke nær så grundigt. <Link>

Om barokken 78.9 Overgaard, Kjeld Søren Træk af den vestlige verdens musik : fra gregoriansk sang til rock : musikhistorisk håndbog. [Udvidet og revideret udgave] / af Kjeld Søren Overgaard og Finn Roar. - [Kbh.] : Wilhelm Hansen, cop. 1979. - 431 sider. Det ældre, men glimrende, oversigtsværk der skaber sammenhæng i musikhistorien. 78.9 Vinther, Orla Musikhistorien / Orla Vinther ; redaktion: Ib Thorben Jensen og Jørgen Andresen. - Herning : Folkeskolens Musiklærerforening, 2001-2005. 10 bind [Bind] 4 : Barok. - 1. udgave. - 2002. - 97 sider : ill. Pædagogisk indfaldsvinkel til barokperioden med enkle eksempler. 78.912 Dalsgård, Jens Barokbogen : musik, tanke og kultur i Europa 1600-1750 / Jens Dalsgård ; redaktør: Bjarne Mørup. - Herning : Systime, 1995. - 216 sider. Overskuelig og analytisk gennemgang af barokken. Oversigt og eksempler.


Forslag til indspilninger Klassikeren Bach, Johann Sebastian Johannespassion, BWV 245 / solister: Anthony RolfeJohnson, Stephen Varcoe, Cornelius Hauptmann, Nancy Argenta, Ruth Holton, Michael Chance, Neil Archer og Rufus Müller ; Monteverdi-Koret ; English Baroque Soloists ; dirigent: John Eliot \Gardiner\ \Gardiner\. - Archiv. - 2 compact discs : digital-optagelse + 1 tekst- og kommentarhæfte Archiv 419324-2. Indspillet i London 1986. På originalinstrumenter Bach, Johann Sebastian Johannespassion, BWV 245 [musikoptagelse (cd)] / J.S. Bach ; solister: Ingrid Schmithüsen, Yoshikazu Mera, Gerd Türk, Makoto Sakurada, Yoshie Hida, Chiyuki Urano og Peter Kooij ; Bach Collegium Japan ; dirigent: Masaaki Suzuki. - Djursholm : BIS, p 1999. - 2 cd'er : digitaloptagelse BIS CD 921/922 Indspillet i Kobe, Japan 1998 Tekster på omslag

På DVD Bach, Johann Sebastian [Johannespassion, BWV 245] St John passion / [music by] J. S. Bach ; solister: Midori Suzuki, Robin Blaze, Gerd Türk, Chiyuki Urano og Stephan MacLeod ; Bach Collegium Japan ; dirigent: Masaaki Suzuki ; producer: Akira Sugiura, Paul Smaczny ; directed by Shokichi Amano. - [S.l.] : EuroArts : Invitation, 2006. - 1 dvd-video (117 min.) + 1 hæfte EuroArts 2050396. Sunget på tysk. Undertekster på tysk, engelsk og fransk. Live-optagelse, Suntory Hall, Tokyo 28. juli 2000.

Den nye, flot anmeldte Bach, Johann Sebastian [Johannespassion, BWV 245] Johannes-Passion / Johann Sebastian Bach ; solister: Gerlinde Sämann, Petra Noskaiová, Christoph Genz og Jens På moderne instrumenter Hamann ; La Petite Bande ; leder: Sigiswald Kuijken. Bach, Johann Sebastian Challenge Records, p 2012. - 2 cd'er (hybrid SACD) + 1 Johannespassion, BWV 245 tekst- og kommentarbilag CD (musik): (Rilling) CBS. - 2 cd'er, stereo, digitalChallenge Classics CC 72545. optagelse + 1 tekst- og kommentarhæfte. - (Masterworks) Indspillet i Sint-Truiden, Belgien 2011. Solister: Peter Schreier, Arleen Augér, Julia Hamari, Philippe Huttenlocher, Dietrich Fischer-Dieskau m. fl. ; Gächinger Kantorei, Stuttgart ; Bach-Kollegiet, Stuttgart ; dirigent: Helmuth Rilling Indspillet i Stuttgart 1984 CBS M2K 39694


Inspiration 5 centrale Bach-værker, der låner godt ud på bibliotekerne: Juleoratorium (BWV 248) Brandenburgkoncerter (BWV 1046-1051) Violinkoncerterne i henholdsvis a-mol (BWV 1041), E-dur (BWV 1042) og d-mol (BWV 1043) Suiter for violoncel (BWV 1007-1012), i daglig tale ’cellosuiterne’ H-mol messe (BWV 232)

Forslag til debatter i lytteklubben Johannespassion er som nævnt et langt værk (ca. 110 min) som det kan være krævende at lytte til for det utrænede øre. Her kommer derfor forslag til indfaldsvinkler til temaet, som man kan tage op til diskussion i de enkelte lytteklubber: Sammenligning af indspilninger Sammenligninger af de to passioner: Johannes- og Matthæuspassion Bach og hans samtid Sammenligning med andre barokkomponister, eks. Händel Fokus på Bachs geistlige og verdslige musik Den analytiske værktilgang


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.