Marts 2022
Gustav Mahler Symfoni nr. 2, ”Opstandelse”
Månedens tema Gustav Mahler Symfoni nr. 2 Den 17. marts 2022 opfører DR Symfoniorkestret og DR Koncertkoret under ledelse af Fabio Luisi Mahlers vældige 2. symfoni med tilnavnet ”Opstandelse” i DR Koncerthuset. Et værk, der har det hele: mørke og lys, drama og skønhed.
Tekst og redaktion: Jens Laigaard
Hvem var Gustav Mahler? Har man set Cronenbergs film A dangerous method, vil man have en god fornemmelse af den tid og det miljø, Gustav Mahler levede i. Wien var det sted, Mahler følte sig hjemme. Selv om han var født i en landsby i Bøhmen (det nuværende Tjekkiet), selv om hans karriere førte ham rundt til Europas hovedstæder og til sidst New York, og selv om hans ti år som direktør for Hofoperaen i Wien var en uafbrudt kamp mod vrangvillige musikere og en antisemitisk presse - så var det i Wien, han modnedes og skabte sine største værker. Her giftede han sig og fik børn. Og da han dødssyg og nedbrudt rejste fra USA i foråret 1911, måtte han nødvendigvis tilbage til Wien, hvor han døde på et sanatorium kun en uge efter ankomsten. Det var i Wien, tingene foregik. Den smukke og statelige by var Europas kulturcentrum. Her levede ånden fra Haydn, Mozart og Beethoven - og deres arvtagere Brahms og Bruckner boede her endnu op i 1890'erne. Stilen var senromantik og jugend, luften var tung af fin de siècle, byens hotteste maler hed Gustav Klimt og på divanen hos dr. Freud fik Wiens borgerfruer vendt vrangen ud på drømme og neuroser. En epoke var ved at rinde ud og noget nyt spirede frem - "det moderne". Gustav Mahler boede midt i denne kulturelle smeltedigel. Blandt hans bedste venner var den unge Arnold Schönberg, opfinderen af den hypermoderne, grimme tolvtonemusik, samt Schönbergs elever Alban Berg og Anton Webern. Mahler blev aldrig selv modernist, men han var dog så sen en senromantiker, at man kan finde tydelige ansatser til tolvtonemusik i hans sidste værker. Hvem var Gustav Mahler? Spørger vi de skriftlige kilder, tegner der sig en skikkelse, som ikke har meget at gøre med den livstrætte æstet, man kunne forestille sig - måske efter at have set Mahler/Aschenbach i filmen Døden i Venedig. Tvært imod var Mahler spændstig og sportstrænet, energisk som få, ubønhørlig i kravene til sig selv - og ikke mindst de orkestre, han dirigerede - i jagten på det perfekte udtryk. Dertil var han bidsk og en egoist, der forbød sin hustru at komponere, da der kun var plads til én kunstner i familien. Hans musik viser et menneske med uhyre følelsesudsving. Bitter, lyrisk, nostalgisk, opgivende, dødsangst, jublende. Ligesom vi andre kan være, omend i overstørrelse. Samtiden betragtede Mahler som en stor dirigent, men en ringe komponist. Man syntes, at hans symfonier lød som Beethovens niende pumpet op til det ulidelige - timelange forløb med kæmpestort orkester, kor og solister, hvor der var for mange satser i forkert rækkefølge, hvor stemningen af død og undergang var trykkende, men alligevel ikke til at tage helt alvorligt, hvor det heroisk storslåede vekslede med upassende spøg og skæmt, kobjælder og banale melodistumper. Kort sagt, et tvetydigt rodsammen, hvor man aldrig kunne vide sig sikker på, hvad der nu kom. Mahler sagde selvbevidst, at hans tid ville komme. Og det gjorde den – på den anden side af to verdenskrige. I den ny virkelighed, med usikkerhed, ironi og truslen om udslettelse som grundvilkår, var det pludselig lettere at begribe Mahlers musik. Den var blevet tidssvarende. Hvor folk tidligere havde hørt et syndigt rod, fandt man nu kompleksitet og dybde. Efter 1960 kom pladeindspilninger og koncertopførelser som et bjergskred. Det brede, klassiske publikum tog ham til sig, og intellektuelle musikteoretikere stod i kø for at analysere hans værker. Det usædvanlige er, at interessen ikke klingede ud efter nogle årtier, men fortsatte med at vokse, så Mahlers musik nu fylder mere i mediebilledet end nogensinde før. Mahler ligger simpelt hen på linje med Vivaldi, Mozart & Co. Der er skrevet en ton bøger og to ton artikler om Mahler og hans musik. Læs selv – og ikke mindst, lyt! Svaret på det retoriske spørgsmål om, hvem Gustav Mahler var, skal her gøres ganske kort og enkelt. En østrigsk komponist, der omkring år 1900 skrev sange og symfonier. Hans musik peger frem i tiden. Den er blevet et spejl for det moderne menneske.
Fakta Gustav Mahler, østrigsk komponist og dirigent, født 1860 Kalischt, Bøhmen, død 1911 i Wien. Alle hans væsentlige værker er for orkester: ni symfonier og en ufuldendt tiende samt en række vokalværker med orkester, bl.a. Das Lied von der Erde og Kindertotenlieder. Symfoni nr. 2, c-mol, ”Auferstehung” blev skrevet 18881894 og revideret 1903. Første opførelser var i Berlin marts 1895 (kun de tre første satser) og december samme år (hele værket), begge gange med Mahler som dirigent. Symfonien er i fem satser. I de to sidste er der sang—solo alt i fjerde sats, alt, sopran og kor i femte.
Overblik Om komponisten Om værket Cooke, Deryck Gustav Mahler : an introduction to his music. 2. ed. Faber Music, 1988. (99.4)
Belle Epoque Classic FM
Engelsk Wikipedia
Engelsk Wikipedia
Haylock, Julian Gustav Mahler : an essential guide to his life and works. Pavilion, 1996. (99.4)
KDHX LA Phil Mahler Foundation
Jernesalt Lønsted, Valdemar Mahler. Gyldendal, 2006. (99.4)
Of love, death and beyond Video Artists International, 2011. 2 dvd-video (2 t 59 min.). (99.4)
Mahler—autopsy of a genius 1 dvd-video (88 min). EuroArts, 2011. (99.4)
Orchesterverein
Rasmussen, Karl Aage Tilnærmelser til Gustav Mahler. Gyldendal, 2011. (99.4)
Roed, Susan Skovborg Gustav Mahler—gennem mørke til lys. Attika, 2011. (99.4) Heri side 60-66: De dødes opstandelse.
Stanley, John Musikkens mestre. Gyldendal, 1996. (78.9) Heri side 184-85: Mahler.
Philharmonischer Chor Bochum
Utah Symphony
Overblik Om perioden Gyldendals musikhistorie Bind 2. Gyldendal, 1990. (78.9) Heri side 256-298: 1871-1914. Schauser, Søren Moderne tider. Berlingske People’s Press, 2018. (78.914) Heri side 11-13: Det dekadente. Side 15-38: Hører du ej klokken—om Gustav Mahler. Stanley, John Musikkens mestre. Gyldendal, 1996. (78.9) Heri side 163-171: Den romantiske arv. Vinther, Orla Musikhistorien. Bind 7: Nyere tid 1. Folkeskolens Musiklærerforening, 2003. (78.9) Heri side 12-27: Europa indtil 1918—samfund, kultur og musik.
Inspiration
Mahler Ken Russells film fra 1974 er fiktion, biografi og billedcollage. (1 t 49 min.)
Classical Notes
Medici.tv
Meine Zeit wird kommen Drama-dokumentar baseret på Natalie BauerLechners erindringer. (53 min.)
Har dit bibliotek abonnement på Medici.tv, kan du se ”Opstandelsessymfonien” dirigeret af Solti, Chailly, Abbado, Boulez m.fl.
Sur les pas de Mahler Fransksproget dokumentar. (52 min.)
Youtube Gustav Mahler : Legacy Michael Tilson Thomas fortæller om Mahlers kunstneriske udvikling med mange musikeksempler. (1 t 50 min.)