Guide til Ravel

Page 1

Tema November 2016

Maurice Ravel VenstrehĂĽndskoncert


MĂĽnedens tema Maurice Ravel: VenstrehĂĽndskoncert

Ravels VenstrehĂĽndskoncert spilles i DR Koncerthuset 3. og 5.november 2016 Transmission i P2 som Torsdagskoncert 3. November 2016 kl. 19.20.

Tekst og redaktion: Suni a Argjaboda


Ravel og den venstrehåndede udfordring. Maurice Ravel er ikke en komponist der efterlader sig en uhyre mængde kompositioner. Han brugte meget tid på at skrive sine værker; en ting som til tider pinte ham. Til gengæld bliver stort set alle hans værker jævnligt bliver opført.

Født tæt på den spanske grænse, men tidligt i sit liv bosat i Paris, blev Ravel efter drama med sit musikkonservatorium, hvor han formåede at blive smidt ud af to gange, en del af eliten af franske komponister. Hans underviser var Gabriel Faure, og hans bekendtskabskreds bestod bl.a. af Erik Satie og datidens internationale komponiststjerne, Claude Debussy. Debussy og Ravel blev begge to klassificeret som en del af den ekspressionistiske bølge, som red over Frankrig og bjergtog resten af verden. De tog dog begge afstand fra genredefinitionen, og Ravel sled sig fri af Debussys skygge. Det blev definitivt gjort med orkesterværket Bólero, skrevet til balletdanseren Ida Rubenstein i 1928. Han var dog selv ikke specielt begejstret for værkets repetitive form, og havde brug for at vende tilbage til en mere varieret form og opbygning. Med sine to klaverkoncerter vendte han sig i højere grad væk fra ekspressionismen, og sig nærmere et skarpere kompositionssprog. Han var samtidig en mand der var glad for udfordringer og dogmer, hvilket sandsynligvis dragede ham imod udfordringen om at skrive en klaverkoncert for venstre hånd. Det var den østrigske pianist Paul Wittgentstein, der bad ham om at skrive en klaverkoncert som han kunne opføre. Wittgenstein havde mistet sin højre arm under 1. Verdenskrig, og han havde tidligere fået store komponister som Paul Hindesmith og Richard Strauss til at komponere klaverkoncerter til ham. Efter Ravels koncert hopper sågar Sergej Prokofiev og Benjamin Britten med på bølgen. Det er dog Ravels klaverkoncert som anses som den mest vellykkede og mindst “konstruerede”. Jazzbevægelser og dybe lag I de 19 minutter værket normalvist varer, formår Ravel at integrere en stor del af sine kendetegn. I starten bygger cello og bas et dissonant tordenbrag op, som horn og kontrabas indhyller i jazzede elementer. Det skaber en spænding omkring hvornår værkets i princippet vigtigste element vil gøre sin entre. Dette næsten dobbelt når der er tale om en koncert for venstre hånd. Værket er i sig selv mere dysters end hans samtidige koncert i G Dur, men dette er der flere grunde til. En åbenlys grund er at meget bliver spillet på klaverets dybe halvdel. For at få hele værket til at passe sammen valgte han også at resten af orkestret bevægede sig i de dybe lag. Det skal dog ikke betyde at det hele foregår i disse lag, han startede bare som regel i disse lag, og temaet tager fremefter en fast og definitiv form som har noget storslået over sig.


Det var hans mission at få Wittgenstein til at lyde helstøbt som pianist, og sætte ham i en kontekst hvor musikken vil lyde som en fuldstændig klaverkoncert uden at tage pusten fra Wittgenstein. Da klaveret gør sin entre med sine fanfare-elementer og brede akkorder over de dybe langsomt bevægende elementer, skaber det stærke rammer for klaverets bevægelser. Samtidig får de jazzede underliggende rytmer demonstreret Ravels interesse for den opblomstrende jazzmusik, og det samme gør de klaverbevægelser og skala-løb, som nærmest lyder improvisatoriske. Af de to klaverkoncerter han skrev i dette tidsrum, var koncerten i G dur hans favorit. Den var skrevet til ham selv og han anså den selv som mere “Ravelsk”. Han har både udtalt at værket er en lang sats, og senere at værket består af to satser. At Wittgenstein op til premieren også havde lavet et par “justeringer” på værket, gavnede ikke forholdet mellem de to mænd. Ravel havde intet fået at vide inden han så værket opført, og sagde efterfølgende til Witgenstein at det ikke var det værk han havde skrevet. Værket står i dag tilbage som den nok mest kendte og vellykkede venstrehåndsklaverkoncert, og et af Ravels mest kendte værker. Det var også et af hans sidste. I tiden efter følte han at han kunne høre hans musik i hovedet, men ikke være i stand til skrive det ned, spille det eller beskrive det. I 1933 var han involveret i et biluheld som havde en traumatisk effekt på ham, og det ledte ham til i 1937 at få en risikabel hjerneoperation. Han døde nogle dage efter operationen.


Fakta Maurice Ravel Født: 7. marts 1875, Ciboure, FrankrigDød: 28. december 1937, Paris, Frankrig Værket Komponeret mellem 1929 og 1930. Uropført d. 5. januar 1932, med Paul Wittgenstein på klaver sammen med Robert Heger og Wiens symfoniorkester. Længde ca. 19. minutter. Orkesterbesætning: piccolofløjte, 2 fløjter, 2 Oboer, Engelsk horn, piccoloklarinet, 2 klarinetter, 2 bass klarinetter, 2 bassuner, kontrabassun, 4 horn, 3 trumpeter, 3 tromboner, tuba, pauker, triangel, lilletromme, stortromme, bækkener, tam-tammer, woodblock, harpe, strygere og klaver.

“Walk in Worcestershire and the music of Elgar is in the air around you” ( Michael Kennedy)


Om Maurice Ravel Dansk Wikipedia Til det hurtige overblik. Engelsk Wikipedia Fyldig artikel med biografi, omtale af vigtige værker og links til mere info. Oxford Music Online Kort biografi om Ravel

Musikkens Verden : musik fra A-Z / samlet og udgivet ved Kjell B. Sandved ; gennemset og revideret af Vagn Kappel. – Musikkens Verden, 1955. Oversat og bearbejdet fra norsk. (78) FAUSTNR.: 04889878 Heri spalte 663-666. Findes også i nyere udgave (1964) FAUSTNR.: 04889924 Thompson, Wendy Store komponister : en illustreret gennemgang af mere end 100 berømte komponisters liv og vigtigste værker og deres betydning. – Aschehoug, 2002. (78.9) FAUSTNR.: 24366189 Heri side 168-169.


Anbefalet litteratur Maurice Ravel af Gerald Larner. Udgivet af Phaidon, 1996. - 240 sider : ill.. - (20th-century composers) Ravel af Roger Nichols, udgivet i 1977. - xi, 199 sider, 8 tavler : ill.. - (The master musicians series) Kærlighed til klaveret: reflektioner over en epoke i historien om den klassiske klavermusik af Ulrik Ballieu Petersen. Aesculus, 2009. - 392 sider : ill.

Anbefalede artikler og klip. San Franciscos Symfonis spændende beskrivelse af værket og samtiden <link>

Dokumentarfilm ”Ravel’s Brain” Anbefalelsesværdig dokumentar om Ravels sidste levetid <link> Koncertoptagelse af klaverkoncerten. Med Jean-Efflam Bavouzet bag tangenterne og Philharmonia Orchestra dirigeret af Esa-Pekka Salonen ved BBC Proms 2010 <link>

Anbefalede indspilninger Ravel Af Krystian Zimerman, Pierre Boulez – The Piano Concertos, Valses Nobles Et Sentimentales Pladeselskab: Deutsche Grammophon Format: CD, Album Land: Tyskland Udgivet: 1998 Ravel, Prokofiev, Britten af Leon Fleisher, Boston Symphony Orchestra, Seiji Ozawa – Piano Concerto For The Left Hand / Piano Concerto No. 4 / Diversions Pladeselskab:Sony Classical – SK 47 188 Format:CD, Album, Club Edition Land:USA Udgivet:1992


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.