Tema November 2020 Richard Strauss Alpesymfonien
Månedens tema Richard Strauss: Alpesymfoni Richard Strauss' Alpesymfoni, en betagende bjergbestigning for symfoniorkester, hvor det storslåede natursyn har en forløsende kraft. Et musikalsk værk om Alpernes storhed og deres virkning på mennesket. En dagslang alpevandring der begynder i uhyggeligt nattemørke der senere bliver til en blændende solopgang der ses over bjergkammen. DR Torsdagskoncert. 5. november
Tekst og Redaktion: Niels Mark
Richard Strauss og Alpesymfonien Af: Jens Cornelius, DR Alpesymfonien er et timelangt værk om Alpernes storhed og deres virkning på mennesket. På trods af titlen er det ikke en egentlig symfoni. Det er snarere en koloenorm musikalsk digtning om noget, der er så stort, at det ikke kan rummes inden for de sædvanlige rammer. 22 scener uden pauser Musikken er i 22 scener, der spilles uden pauser. Den beskriver en dagslang alpevandring og begynder i uhyggeligt nattemørke. Desto voldsommere er virkningen, da den blændende solopgang ses over bjergkammen! Og så kan opstigningen begynde med stærke, ivrige skridt. Bjergbestigning er et ærkeromantisk symbol Klimaks kommer forståeligt nok i afsnittet På bjergtoppen, som efterfølges af den stærkt symbolske Vision. Bjergbestigeren har fået en stærk åbenbaring ved at hæve sig op og overskue landskabet. Som sådan er bjergbestigning et ærkeromantisk symbol for menneskets stræben og ambitioner. Og også i Alpesymfonien fortælles om en personlighed, der hæver sig over både hverdagen og almindelige mennesker.
Spilles sjældent i Danmark Alpesymfonien kræver over 100 musikere, og alene af den grund spilles den meget sjældent i Danmark. Besætningen stiller voldsomme krav til både arrangørens pengepung og koncertsalens størrelse. Strauss kræver bl.a. orgel, to harper, to paukespillere, vindmaskine og en tordenmaskine i orkestret.
12 ekstra horn Blandt de udvidede styrker er også otte horn og fire Wagner-tubaer, og bag scenen skal der stå et fjernorkester med trompeter, basuner og tolv (12!) ekstra horn. De spiller potente jagtsignaler, da turen når til skoven. Da vandringsmanden senere når op på sæteren, høres med vidunderlig effekt koklokker i det fjerne!
Strauss fanget i stormvejr Strauss kom selv fra alpelandet. Han var bayrer, boede i Garmisch-Partenkirchen og havde Alperne liggende for sine fødder. Som dreng havde han haft en skelsættende oplevelse, da han på en dagsvandring blev fanget i et stormvejr og kom medtaget hjem, men helt opfyldt af syn. Det er den erfaring, han genskaber i Alpesymfonien.
Gjorde den færdig da Mahler døde Skitserne til musikken havde Strauss haft liggende i flere år, da han i 1911 tog beslutningen om at gøre værket færdigt. Anledningen var hans jævnaldrende kollega Mahlers tidlige død. Dødsfaldet mindede Strauss om filosoffen Nietzsches bog Antikrist og det antireligiøse budskab ”Gud er død”. Strauss skrev: ”Det står mig klart, at den tyske nation kun kan opnå fornyet skaberkraft ved at befri sig fra kristendommen. Jeg vil give min alpesymfoni titlen Antikrist, fordi den symboliserer moralsk renselse gennem egen styrke, befrielse gennem arbejde og tilbedelse af den evige, fantastiske natur.” Ubehagelige tanker om Tysklands genrejsning Strauss droppede senere idéen om at kalde Alpesymfonien for Antikrist, men selv uden den skærpelse af idéen er der desværre mange ubehagelige tanker i hans programerklæring om Tysklands genrejsning. ”Den evige, fantastiske natur” har gennem menneskehedens historie måttet lægge ryg til meget.
Om Richard Strauss Af: Jens Cornelius, DR Det er værd at slå fast, at Richard Strauss ikke har noget at gøre med ”valse-dynastiet” Strauss i Wien. Der er tale om to forskellige familier. Fejltagelsen er forståelig, for Richard Strauss bruger også wienervalse her og der i sin musik, selv om den generelt er dybere og mere dramatisk. Richard Strauss blev født i München i 1864. Hans far var professionel hornist og sørgede for, at drengen fik en solid musikalsk opdragelse. Det gav resultater. Efter at have startet med klavertimer som fireårig skrev Strauss junior sine første kompositioner som seksårig, og inden han var fyldt tyve havde han fået en symfoni, en violinkoncert, en serenade og flere andre stykker opført rundt om i Europa. Strauss delte sin voksne karriere mellem at dirigere og komponere, og han havde sådan en succes med begge dele, at han blev ganske velhavende. Han slog sig ned i en luksusvilla i byen Garmisch, tæt ved München, og levede et bedsteborgerligt liv med familie og tjenestefolk. Billedet af en konservativ herre, som måske var lidt for magelig, blev efter første verdenskrig afspejlet i hans musik, der var tonalt velklingende og helt ude af trit med tidens vilde eksperimenter a la Stravinskij og Schönberg. Men Strauss var populær. Først ved at provokere, siden ved at stryge publikum med hårene. Han slog sit navn fast med en stribe gnistrende, opfindsomme tonedigte og fik international skandale-succes i 1905 med operaen ”Salome”, en enakter, hvor både handling og musik emmer af blod og sex. Fire år senere gentog han nummeret med den lige så højspændte opera ”Elektra”. Musikken blev af mange opfattet som underlig og dissonant. To år efter fulgte det tredje chok – ”Rosenkavaleren”. Denne opera var det stik modsatte af de to foregående. Tonesproget var gammeldags, overdådigt, elegant og charmerende. ”Rosenkavaleren” blev Richard Strauss’ højdepunkt som komponist, og resten af karrieren skrev han operaer, der var venligt melodiske, som om Mozart nynnede med i baggrunden. Da Strauss døde i 1947, havde han været gennem nogle problematiske år. Under nazisterne skiftede han mellem at gøre tilnærmelser til magthaverne, især Goebbels, og at lægge sig ud med dem. Efter krigen blev det undersøgt, om han kunne siges at have samarbejdet med nazisterne, men han blev frikendt. Et af Strauss’ sidste værker (og et af hans fineste) var ”Metamorphosen”, en klagesang for 23 strygere, skrevet i sorg over ødelæggelsen af Dresden, München og Weimar.
Tekst og Redaktion: Niels Mark
Fakta Richard Georg Strauss (1864 – 1949) Tysk komponist og dirigent. Strauss har skrevet musik i de fleste genrer: symfonier, koncerter, balletmusik, lieder m.m. Han er bedst kendt for operaerne ”Salome”, ”Elektra” og ”Rosenkavaleren”, samt sine ti symfoniske digte, bl.a. ”Don Juan”, ”Till Eulenspiegel”, ”Don Quixote” og ”Ein Heldenleben”. Strauss var som mange andre af tidens komponister påvirket af Wagner. Hans stil ændrede sig ikke væsentligt i løbet af karrieren, og efter første verdenskrig betragtede kritikken ham som musikalsk konservativ – ”den sidste af de store romantikere”. Alpesymfonien Symfonisk digt, komponeret og opført i 1915. Stilart Senromantik
Links og litteraturhenvisninger Links & litteratur er udvalgt specielt til brug i bibliotekernes lytteklubber. Listen er ikke udtømmende - der findes andet, som man selv kan opsøge, hvis man vil.
Elisabeth Schumann & Richard Strauss
Overblik Om komponisten
Om værket
Den Store Danske Gyldendals åbne encyklopædi <Link>
Engelsk Wikipedia <Link>
Dansk Wikipedia <Link> Engelsk Wikipedia <Link> Richardstrauss.at Østrigsk hjemmeside om Richard Strauss <Link>
Tysk Wikipedia <Link> Critique Overmenneskemusik – Richard Strauss og verden af i går <Link>
Uddybende læsning
Inspiration
Om komponisten
Om værket
Jakob Levinsen: Klassisk musik. Gyldendal, 2006. S. 279-86.
Modernism and the cult of mountains : music, opera, cinema. Christopher Morris. Burlington, VT, Ashgate, 2012
Karl Aage Rasmussen: Har verden en klang. Gyldendal, 2000. S. 81-94. John Stanley: Musikkens mestre. Gyldendal, 1996. S. 193-94. David Nice: Richard Strauss. Omnibus Press, 1993. Kurt Wilhelm: Richard Strauss – an intimate portrait. Thames and Hudson, 1989.
Tim Ashley: Richard Strauss. Phaidon Press, 1999. Norman Del Mar: Richard Strauss – a critical commentary on his life and works. Barrie and Rockliff, 1962.. Mathias Hansen: Richard Strauss – die sinfonischen Dichtungen. Bärenreiter, 2003. Zweig, Stefan: Brevveksling mellem Stefan Zweig – Richard Strauss. Hasselbalchs kulturbibliotek, 1966. BBC Music Magazine har Richard Strauss som tema i januar-nummeret 2014. For de lidt sprogkyndige: Stephen Johnson fortæller om værket på BBC radio (23 min.) <Link>