Oktober 2022 Franz Liszt Totentanz
“Jeg bærer en dyb sorg i hjertet, som nu og da må bryde frem som toner.” Franz Liszt (1811 1886) Månedens tema Franz Liszt: Totentanz I den virtuose klaverkoncert "Totentanz", byder den østrigsk ungarske komponist Franz Liszt selve døden op til dans. Koncert i DR Koncerthuset den 27. oktober Tekst: Mik Stegger Redaktion: Niels Mark
Fakta Franz TotentanzLiszt parafrase over “Dies Irae”, koncert for klaver og orkester Første skitser i 1838. Udgivet 1849, revideret i 1853 og 1859. Værket består af en række variationer over et gennemgående tema, nemlig starten på den gregorianske hymne “Dies Irae” (“Vredens dag”) Typisk varighed af fremførelse: Ca. 15 minutter Periode/stilart Romantik
På den klassiske musik streamingtjeneste Medici.TV findes der en række af relevante udsendelser. Udsendelser om Franz Liszt Udsendelser<Link> med værket <Link>
Klangkammeret er Randers Biblioteks musikpodcast med bibliotekets musikformidler, Mik Stegger som vært ved mikrofonen. Podcasten blev belønnet som ”Årets digitale formidlingsprojekt” af Danmarks Biblioteksforening i 2021. Målet med podcasten er at lave levende formidling af klassisk musik på en måde, hvor lytteren kan være med uden det helt store forhåndskendskab til genren. Hvis man føler sig godt underholdt undervejs og måske ligefrem klogere bagefter har podcasten gjort det godt og skulle man måske ligefrem lokket til selv at gå på opdagelse på et område, der er fyldt med spændende musik og gode historier, er det rigtig stort, fortæller Mik Stegger.
Podcasten tager på skift komponister, enkeltværker og mere overordnede temaer under behandling, og den perspektiverer ofte over i området for rytmisk musik undervejs. Du kan blive klogere på den danske komponist Rued Langgaard, blive introduceret til Claudio Monteverdis barokopera ”Orfeus”, få en guidet tur gennem 250 års blik på foråret i den klassiske musik og meget andet godt.
Næste afsnit det tiende i rækken sætter fokus på Franz Liszts bemærkelsesværdige karriere som pianist og komponist, og i den forbindelse zoomes der ind på hans værk ”Totentanz”. Afsnittet bliver publiceret den 1/10 2022 og kan høres på streamingtjenester som Spotify, hos alle gængse podcastudbydere samt på podcastens hjemmeside
Med tiden kom den omkringfarende tilværelse imidlertid til at føles utilstrækkelig for Franz Liszt. Han trak sig tilbage fra turnelivet i en alder af 35 år for at hellige sig sin komponistkarriere det meste af tiden i Weimar i Tyskland, men han tilbragte også tid i Rom, hvor han forfulgte sit spirituelle kald og læste til katolsk præst. De sene værker af Liszt adskiller sig markant fra hans tidligere. Musikken han skrev i de unge år er, nok med rette, blevet kritiseret for at være effektjagende og drevet af, hvad der var teknisk muligt at spille for en virtuos udøver. Efterhånden kom der imidlertid en anden fornemmelse af dybde og eftertænksomhed over hans musik.
Mesterpianisten og mørket Af Mik Stegger, Randers Bibliotek Pianisten og komponisten Franz Liszt var et svageligt barn, og det var langt fra givet, at han ville overleve sin opvækst på landet i Ungarn først i det 19. århundrede. Måske er det en af grundene til, at han igennem sin komponistkarriere til stadighed vendte tilbage til døden som tema. En musikforsker talte sig for nogle år siden frem til, at en fjerdedel af Liszts egne kompositioner refererede til døden i titler, bemærkninger i partiturer, via omtale i hans brevvekslinger etc. Han kom heldigvis gennem barneårene, og han var oven i købet omgivet af musik derhjemme imens. Faderen var nemlig ansat ved det musikelskende Esterhazy hof og både spillede klaver, violin, cello og guitar. Det stod tidligt klart, at den unge Liszt havde et ualmindeligt stort talent for at spille klaver, og han fik sin offentlige debut i Wien som 11 årig. Herfra gik det slag i slag med en karriere som klaverspillende vidunderbarn frem til faderens død i 1827. Her flyttede Liszt til Paris med sin mor og levede i en årrække af at undervise borgerskabets døtre i klaverspil. Et vendepunkt kom i 1832, hvor han oplevede violinvirtuosen Niccolo Paganini spille koncert en oplevelse der gjorde ham fast besluttet på at blive for klaveret, hvad Paganini var for violinen. Han fremelskede en klaverteknik, som ingen af samtidens instrumentkolleger kunne matche, og der fulgte en periode i hans liv, hvor han turnerede succesfuldt rundt i Europa som historiens første store, feterede musikidol.
Tilblivelsen af “Totentanz” strakte sig næsten over et kvart århundrede, og værket rummer på den måde både lyden af den unge klaverbetvinger, der søgte at sprænge grænserne for, hvad klaveret teknisk set kunne udtrykke, og den mere modne komponist, der efterhånden satte kunstnerisk udtryk over fingerfærdighed.
I ”Totentanz” bruger Liszt sin uovertrufne teknik til at skabe ildevarslende klangflader og hvirvlende dommedagsbilleder i samspillet mellem klaver og orkester, og samtidig får han i de stille passager skabt kontrast ved at vise os den idyl, som vi alle må forlade før eller siden. Fra starten sætter klaveret den yderste dag i scene sammen med pauker og dommedagsblæsere, og efter femten minutters diabolsk rutsjebanetur ender det hele med hvirvlende, nedadgående oktaver fra tangenterne i de sidste takter, hvor alle menneskeskikkelser fejes ned i dybet.
”Og myldred Djævle frem paa Jord…”
De første skitser til værket er fra 1838, hvor Liszt var godt på vej mod toppen af Europas musikliv, og det blev udgivet i første version i 1849, hvor årene som feteret ekvilibrist stadig var tæt på. Han ændrede det dog ad flere omgange sidste gang i 1859 til den version, vi oftest hører i dag, og på det tidspunkt orienterede han sig efterhånden mindre efter koncertpublikummets evige ønske om musikalsk fyrværkeri. I stedet fandt han frem til et mere balanceret udtryk, hvor kraftfuld teknik bruges til på dramatisk facon at formidle et budskab, der lå komponisten stærkt på sinde. Værkets række af variationer over temaet fra den middelalderlige kirkehymne “Dies Irae” kan udlægges som musikalske afbildninger, der ligeledes tager inspiration fra middelalderkunsten. Her finder vi bl.a. i træsnit af Hans Holbein d.y. fremstillinger af døden med leen, der kommer og høster mennesker. Holbein afbildede hvordan mand som kvinde, rig som fattig, troende som kætter og ung som gammel blev indhentet af døden før eller siden. Det er oplagt at se skiftene i stemninger og temperamenter i Liszts variationer som den musikalske version af netop dette: forskellige menneskelige karakterer, der alle må forlade det jordiske liv på dødens kommando.
Dødedansens enkeltdele Med udgangspunkt i indspilning af Krystian Zimerman på Deutsche Grammophon fra 1987 (DGG 423571 2) Tidspunkt Åbningstema, ”Dies Irae” 0.00 Variation I (Allegro moderato) 1.55 Variation II 2.44 Variation III (Molto vivace) 3.35 Variation IV (Lento) 4.05 Variation V (Vivace) 7.14 Variation VI (Semper allegro (ma non troppo)) 11.09 som i sig selv består af en række minivariationer Afsluttende kadencer 14.00 For nærmere om værkets forløb, se dette blogindlæg (på engelsk)
• Sene værker fra Liszts hånd som “Bagatelle sans tonalité”, “Nuages gris” og “Les Jeux d'Eaux à la Villa d'Este” peger meget direkte frem mod de kompositoriske nybrud, som Arnold Schönberg, Claude Debussy og Maurice Ravel siden blev berømt for.
• I Danmark orienterede musiklivet sig i denne periode mod sidstnævnte fløj hvilket gjorde, at Franz Liszts musik først sent er blevet taget seriøst herhjemme. Han underviste dog enkelte danske elever i sin tid, bl.a. Siegfred Langgaard, der var far til komponisten Rued Langgaard.
• Hymnen ”Dies Irae” blev fra det 13. århundrede og frem til 1970 brugt i den latinske dødsmesse. Liszt hørte den brugt i vennen Hector Berlioz’”Symphonie Fantastique” fra 1830, hvilket inspirerede ham til selv at tage udgangspunkt i hymnens melodi. Listen over komponister, der har fundet inspiration i den gamle hymne har efterhånden vokset sig meget lang • I sine sene år var han sammen med Richard Wagner bannerfører for de mere progressive tyske komponister. De lå i ophedet udveksling med en konservativ fløj, hvor Johannes Brahms og Clara Schumann slog til lyd for mere traditionelle dyder indenfor komposition i forlængelse af udtrykket fra Claras afdøde mand, Robert Schumann og fra Felix Mendelssohn.
Løst og fast om Liszt
• Alene i Liszts titler finder vi masser af indikationer på fascinationen af undergang og død. Ved siden af ”Totentanz” skrev han f.eks. også en Faust symfoni, fire Mefistofeles valse, klaverværkerne Pensée des morts (“De dødes tanker”) og La Lugubre Gondola (“Den ildevarslende gondol”) samt adskillige musikstykker, hvor ”grav” indgår i titlen, bl.a. ”Ved Richard Wagners grav”.
Om Franz Liszt Dansk Wikipedia Engelsk[Link] Wikipedia [Link] Den Store Danske Encyklopædi om Liszt [Link] Om værket Engelsk Wikipedia Houston[Link] Symphony [Link] Allmusic.com om ”Totentanz” [Link] Overblik og uddybende læsning Links og litteraturhenvisninger Links og litteraturhenvisninger er udvalgt specielt til brug i bibliotekernes lytteklubber. Listen er ikke udtømmende der findes mere, som man selv kan opsøge, hvis man vil.
På Medici.tv ligger Totentanz bl.a. i koncertoptagelse med Denis Matsuev. [Link] På YouTube kan du finde den fremført af den unge franske pianist Dominic Chamot [Link] Her kan du også finde forlægget, hymnen ”Dies Irae”. [Link] Mogens Wenzel Andreasen: Franz Liszt, Olufsen, 2019 John Bell Young: Liszt a Listener’s Guide to His Piano Works, Amadeus Press, 2009 Kenneth Hamilton: The Cambridge Companion to Liszt, Cambridge University Press, 2005 Valdemar Lønsted: Oprøreren mod det gamle system, Klassisk, nr. 20, 2011 Værket på video Uddybende på tryk
