Tema September 2021
Maurice Ravel La Valse
Månedens tema Maurice Ravel: La Valse Maurice Ravel er i sit nostalgiske hjørne med i sit geniale stykke "La Valse". Her danser orkestret wienervals med skyklapper på og opdager for sent, at murene i balsalen er ved at styrte sammen.
DR Torsdagskoncert. 30. september 2021
Tekst og redaktion: Niels Mark
Fakta Maurice Ravel Født: 7. marts 1875, Ciboure, Frankrig Død: 28. december 1937, Paris, Frankrig Værket ”La valse” blev komponeret i perioden fra 1919 og op til premieren i Paris den 12. december 1920.
Om Ravel Kilde: Wikipedia Maurice Ravel (født 7. marts 1875, død 28. december 1937) var en fransk komponist og pianist. Han var en tid elev af Gabriel Fauré i komposition. Ravel regnes ved siden af Claude Debussy som den største franske komponist i det 20. århundrede. I almindelighed er hans værker af høj musikalsk kvalitet og præget af stor håndværksmæssig kunnen. Ravel blev født i Ciboure i Frankrig (nær Biarritz, en del af den franske baskiske region ved grænsen til Spanien). Hans mor var baskisk, mens hans far var en schweizisk opfinder og forretningsmand. Hans forældre opmuntrede hans musikalske udfoldelser og sendte ham til konservatoriet i Paris. I studieårene i Paris blandede Ravel sig med en gruppe unge komponister, som kaldte sig selv "Apacherne" på grund af deres vilde opførsel. Gruppen var kendt for sit omfattende indtag af alkohol. Ved konservatoriet studerede Ravel under Gabriel Fauré. Han blev også stærkt påvirket af Debussys impressionistiske stil. Desuden blev han inspireret af musik fra hele verden, blandt andet amerikansk jazz, asiatisk musik og traditionelle folkeviser fra hele Europa. Ravel var ikke religiøs og muligvis ateist. Han var imod andre komponisters "overreligiøsitet", som Wagners, og foretrak klassisk mytologi som inspirationskilde. Ravel blev aldrig gift, men han havde flere længerevarende forhold. Han var også kendt for at frekventere bordellerne i Paris. Under 1. verdenskrig blev Ravel ikke hvervet på grund af sin alder og sit skrøbelige helbred, og han blev i stedet ambulancefører. I 1932 var Ravel indblandet i en bilulykke, som begrænsede hans virke markant. Hans produktivitet faldt dramatisk. I 1937 gennemgik han en operation, som han håbede ville bedre hans helbredstilstand, men operationen mislykkedes, og han døde kort efter. Da den amerikanske komponist George Gershwin mødte Ravel, sagde Gershwin, at han gerne ville have studeret med den franske komponist, hvis det var muligt. Ravel skal have svaret: "Hvorfor skulle du være en andenrangs Ravel, når du kan være en førsteklasses Gershwin?" Igor Stravinskij omtalte en gang Ravel som "den schweiziske urmager" med henvisning til præcisionen og det kringlede i Ravels værker.
Om Maurice Ravel
Om værket
Dansk Wikipedia Til det hurtige overblik.
Engelsk Wikipedia Fyldig artikel om værket
Engelsk Wikipedia Fyldig artikel med biografi, omtale af vigtige værker og links til mere info.
Houstonsymphony.org Historien om værket
Oxford Music Online Kort biografi om Ravel Naxos Music Library Biografi om Ravel Medici.tv—om Ravel Thompson, Wendy Store komponister : en illustreret gennemgang af mere end 100 berømte komponisters liv og vigtigste værker og deres betydning. – Aschehoug, 2002. (78.9) FAUSTNR.: 24366189 Heri side 168-169.
Modernistens salut til "verden af i går" Analyse og fortolkning af værket "La Valse" Om TV-værten Mikkel Fønskovs forhold til værket [Link] The war inside Ravel's 'La Valse'
Kort dokumentar om værket og 2. verdenskrig
Inspiration Anbefalet litteratur Maurice Ravel af Gerald Larner. Udgivet af Phaidon, 1996. - 240 sider : ill.. - (20th-century composers) Ravel af Roger Nichols, udgivet i 1977. - xi, 199 sider, 8 tavler : ill.. - (The master musicians series) Kærlighed til klaveret: reflektioner over en epoke i historien om den klassiske klavermusik af Ulrik Ballieu Petersen. Aesculus, 2009. - 392 sider : ill. Musikkens Verden : musik fra A-Z / samlet og udgivet ved Kjell B. Sandved ; gennemset og revideret af Vagn Kappel. – Musikkens Verden, 1955. Oversat og bearbejdet fra norsk. (78) FAUSTNR.: 04889878 Heri spalte 663-666. Findes også i nyere udgave (1964) FAUSTNR.: 04889924
Dokumentarfilm ”Ravel’s Brain” Anbefalelsesværdig dokumentar om Ravels sidste levetid <link>