Billedkunstens Betydning: Indsigtsrapport

BILLEDKUNSTENS BETYDNING: INDSIGTSRAPPORT UDARBEJDET AF SEISMONAUT FOR BIKUBENFONDEN

Observation pĂĽ Kunstmuseum Brandts (2020)

Billedkunstens betydning: Indsigtsrapport

2

INDHOLDSFORTEGNELSE Forord

4

1. Introduktion

5

2. Undersøgelsens konklusioner

7

Du kan være med

3. Sådan kan billedkunstens betydning undersøges

10

Undersøgelsen tager afsæt i anerkendt engelsk forskning Afgrænsning Forskellige former for betydning Datagrundlag

4. Følelserne, tankerne og dannelsen

14

Fra et splitsekund til et helt liv Eksempel på aktivering af både følelser, tanker og dannelse Billedkunst er en port til følelser Kunst i Aalborg Kommune Billedkunst rykker bevidstheden Kunst i Vejle Kommune Billedkunst giver ståsted i verden Kunst i Odense Kommune

5. Litteratur

Billedkunstens betydning: Indsigtsrapport

31

3

FORORD Kære politikere og embedsværk: Lad os forny samtalen om kunstens betydning Hvert år besøger hundredtusindvis af danskere kunstmuseer i hele landet. Det er positivt og vidner om hvor stor betydning, mange danskere tillægger mødet med kunsten.

I Bikubenfonden arbejder vi ud fra en overbevisning om kunstens betydning. Men den har ikke kun én, den har mange. Og derfor kan den være svær at tale om, definere og indkapsle. Alligevel mener vi, at det er vigtigt, at vi forholder os til og drøfter, hvad kunst betyder for os som mennesker og som samfund.

Det er netop ambitionen med denne undersøgelse. Sammen med rådgivningsvirksomheden Seismonaut har vi gennemført et udviklingsprojekt i tre kommuner for at teste, hvordan vi kan indhente mere viden om, hvad mennesker oplever i mødet med billedkunst. Det har krævet en metode, som er kvalitativ frem for kvantitativ. Her har vi ladet os inspirere af tilgangen i det omfattende britiske forskningsprojekt The Cultural Value Project og søgt at teste samme kvalitative metode i en dansk sammenhæng. Vi er startet dér, hvor billedkunsten findes i sin mest koncentrerede form, og hvor vi oftest møder den: På museerne. Nærmere bestemt på tre kunstmuseer i Aalborg, Vejle og Odense.

Undersøgelsen dokumenterer med al tydelighed, hvad mødet med kunsten kan betyde for os hver især. Kunst kan stimulere vores følelser, tanker og dannelse. Den kan give os ro, anledninger til at reflektere over livet og vores historie, til at etablere ståsteder eller blive rystet og udfordret på vores opfattelse af verden.

Der findes altså en metode for, hvordan, vi kan undersøge og beskrive det, vi oplever, når vi møder billedkunsten. Gør vi det, får vi ikke bare blik for kunstens betydning for hver enkelt af os, men også en forståelse af kunstens betydning for vores samfund.

Vi håber, at den indsigt kan bidrage til og inspirere politisk og administrativ praksis – kommunalt, regionalt og nationalt – sådan at samtalen om kunsten og vores kunstinstitutioner ikke kun beror på kvantitative data om besøgstal og entréindtægter, men også lægger vægt på kvalitative indsigter i de tanker, følelser og dannelse, vi oplever i mødet med billedkunsten.

Tak til vores samarbejdspartnere i Aalborg Kommune, Vejle Kommune og Odense Kommune, som har været en del af undersøgelsen og bidraget med uvurderlig indsigt og perspektiver på området.

Mette Marcus Chef for kunstområdet, Bikubenfonden

Billedkunstens betydning: Indsigtsrapport

Søren Kaare-Andersen Direktør, Bikubenfonden

4

1. INTRODUKTION

1. INTRODUKTION Med denne undersøgelse tager vi et kvalitativt favntag med billedkunstens betydning for mennesker. Fokus er, hvad der sker med mennesker, når de oplever kunst. Målet er at stimulere og kvalificere debatten om kunstens betydning for den enkelte borger og samfundet.

Afsættet har været en kvalitativ undersøgelse af mødet med billedkunst. Resultatet er derfor ikke en repræsentativ analyse af befolkningens forhold til kunst, men i stedet et indblik i kunstens potentiale for at skabe betydning for mennesker. Den kvalitative tilgang er funderet i anerkendt engelsk forskning i form af the The Cultural Value Project, der dokumenterer værdien af at sætte mennesket i centrum for samtalen om kunsten og kulturens betydning.

For at etablere en fundamental indsigt i, hvad der sker i mødet med billedkunst, har vi valgt at indsamle data dér, hvor der er en høj koncentration af kunst, nemlig på kunstmuseerne. Fordelen ved at benytte kunstmuseer som kontekst for dataindsamlingen er, at der er en kritisk masse af mennesker, som oplever billedkunst. Konsekvensen er, at vi ikke kommer i kontakt med den del af befolkningen, som ikke finder vej til kunstmuseerne. Den afgrænsning har vi accepteret, fordi formålet i første omgang har været at udforske, hvad kunsten betyder for dem, der oplever den.

I kapitel 2 finder du en opsummering af indsigter og perspektiveringer, der markerer potentialerne ved at skabe et solidt datagrundlag for kunstens betydning. Kapitel 3 rummer en indføring i metoden for undersøgelsen. Resultaterne af undersøgelsen kan du læse mere om i kapitel 4, hvor vi også præsenterer de tre kommuners refleksioner over de indsigter, der er kommet frem i undersøgelsen. Vi runder af med en invitation til at være med til at udbygge vidensgrundlaget om kunstens betydning i kapitel 5.

Billedkunstens betydning: Indsigtsrapport

Mand betragter værket “Space without a place” (2017) af Anette Harboe Flensburg (1961-), Kunstmuseum Brandts

Om undersøgelsen Undersøgelsen er udført af Seismonaut for Bikubenfonden, som har inviteret Aalborg Kommune, Vejle Kommune og Odense Kommune med som samarbejdspartnere. De pågældende kommuner har gennem deres deltagelse afsøgt ny viden om mødet mellem borgere og billedkunst.

Undersøgelsen er baseret på observationer, interviews og samtaler med 60 besøgende på kunstmuseer i de tre kommuner. De deltagende i undersøgelsen er i alderen 15-81 år, og der er sikret variation på køn og baggrund.

Følgende tre statsanerkendte kunstmuseer har lagt lokaler, kunst og publikum til undersøgelsen: Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg, Vejle Kunstmuseum og Kunstmuseum Brandts i Odense. En stor tak til alle medvirkende skal lyde herfra.

6

2. UNDERSØGELSENS KONKLUSIONER

2. UNDERSØGELSENS KONKLUSIONER Billedkunst kan vække stærke følelser.

Fra nydelse og begejstring til tristhed, nostalgi eller foragt og væmmelse.

Men billedkunsten gør mere end det.

Kunsten får os til at reflektere og minder os om, hvem vi er som individer og som samfund - og hvad vi er rundet af kulturelt og historisk. Billedkunsten præsenterer os for nye verdener, vi ikke kender, og anviser os nye muligheder og nye horisonter. Sidst men ikke mindst er billedkunst i stand til at flytte og danne os som mennesker.

Undersøgelsen viser, at billedkunst får bølgerne til at gå højt. Både inde i os selv, og når vi diskuterer kunstens form og indhold med andre. De personer, der har bidraget til undersøgelsen, har grint, grædt, jublet og vrisset over de historier, et værk har fortalt dem. Vi har hørt tårevædede personlige historier, kritiske refleksioner, betragtninger, undren, holdninger, samtaler, konfrontationer og alt derimellem. Vi har set, hvordan billedkunsten i den grad er i stand til at aktivere mennesket som et sansende og tænkende væsen.

Undersøgelsen dokumenterer, at billedkunst i høj grad både har emotionel, intellektuel og social betydning. Billedkunst har med andre ord betydning for vores følelser, tanker og dannelse. Dertil kommer en kreativ betydning, der ikke er lige så fremtrædende, og som samtidig kan siges at være indlejret i de tre andre former for betydning.

Markant for undersøgelsen er det, at billedkunst viser sig som en åben port til menneskers følelsesliv. Hver kunstoplevelse udspringer i en følelsesmæssig respons - glæde, afslapning, nydelse og indre ro - eller det modsatte; væmmelse, gru, lidelse eller tristhed.

Billedkunsten kan have stor betydning for en person alene på baggrund af de følelser, mødet med værket

Billedkunstens betydning: Indsigtsrapport

skaber, og for nogle er denne emotionelle betydning nok i sig selv.

Undersøgelsen har vist, at samtalen om kunsten slet ikke er så vanskelig. Som Sofie Plenge, kultur- og sundhedsdirektør i Vejle Kommune, udtrykker det: “Der sker åbenbart noget helt særligt, når man starter en samtale om kunst. Det giver os grund til at skabe flere steder, hvor vi netop hjælper samtalen frem.” - Sofie Plenge, kultur- og sundhedsdirektør Vejle Kommune.

Hovedparten af dem, vi har mødt i undersøgelsen oplever, at kunsten også vækker mere end følelser.

De oplever, at kunsten sætter tanker i gang som et ekstra lag oven på den følelsesmæssige oplevelse.

Personerne reflekterer over værket, afkoder det, tænker over værkets samtid og kontekst. Billedkunsten skaber med andre ord resonans. Værket giver i nogle tilfælde også anledning til, at personerne bliver oprørte, frustrerede, forvirrede og på anden vis tankemæssigt udfordret - enten på grund af værkets udførelse eller indhold. I alle disse tilfælde har kunsten intellektuel betydning.

Kunsten som samtaleemne kan vise sig at være et redskab, der kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Sammenhænge, hvor man gerne vil aktivere nye samtaler og lukke døre op. Sammenhænge, hvor man gerne vil tale om det, der er svært i livet.

Det har fået kulturchef i Aalborg Kommune, Morten Koppelhus, til at reflektere over, hvordan vi kan få mere ud af den indsigt: “Kunsten viser sig at være en svingdør til borgernes hjerner og hjerter. Man spørger sig selv: Hvordan kan vi få mere ud af dét?” - Morten Koppelhus, kulturchef Aalborg Kommune.

Sidst men ikke mindst viser undersøgelsen, hvordan mange oplever, at kunstoplevelsen giver anledning til et yderligere lag end følelser og tanker. Den sociale betydning. Den kan være ansporet af, at personerne forholder sig til kunsten sammen med andre (ver-

8

balt eller nonverbalt). Betydningen kan også opstå i samspillet mellem personen og værket alene. I undersøgelsen har vi set, at kunsten kan rejse nogle almenmenneskelige spørgsmål, som kan føre til, at mennesker ligefrem ændrer deres anskuelse på samfundsmæssige eller etiske forhold. Her får kunsten betydning for vores dannelse.

I forlængelse heraf er det også relevant at forholde sig til, hvordan billedkunsten har betydning i andre sammenhænge. Som kontorchef Nicolai Frank udtrykker det, spiller kunsten i Odense Kommune en vigtig rolle langt ud over museumsvæggene.

“Jeg tror det er vigtigt, at kunstverdenen ikke kun tænker defensivt, men også handler proaktivt, når der fremover skal skabes bred forståelse for, at kunst har værdi langt ud over museumsvæggene.

I Odense bidrager kunst konkret til byudviklingen, men kan kunst for eksempel også give værdi til andre forvaltninger i forhold til at løse de kerneopgaver, kommunen står over for? Kan kunst gøre noget ved ensomhed eller bidrage positivt til arbejdet med socialt udsatte? Det synes jeg er utrolig interessant.” - Nicolai Frank, kontorchef Odense Kommune.

Hent projektets metoderedskab Som et delprodukt af denne første undersøgelse er der udviklet et metoderedskab, som kan anvendes af andre, som er nysgerrige på at forstå, hvilken betydning billedkunsten har.

Du kan lave dine egne undersøgelser lokalt og dermed bidrage til at styrke vidensgrundlaget for billedkunstens betydning.

I metoderedskabet deler vi alt fra spørgeguides til gode tips og anbefalinger til indsamling og bearbejdning af kvalitative data om billedkunstens betydning.

Hent metoderedskabet her

BILLEDKUNSTENS BETYDNING: METODEREDSKAB UDARBEJDET AF SEISMONAUT FOR BIKUBENFONDEN

Billedkunstens betydning: Indsigtsrapport

9

3. SÅDAN KAN BILLEDKUNSTENS BETYDNING UNDERSØGES

3. SÅDAN KAN BILLEDKUNSTENS BETYDNING UNDERSØGES Undersøgelsens metode er kvalitativ. Resultatet er derfor ikke en repræsentativ analyse af befolkningens forhold til billedkunst. Det er i stedet et indblik i kunstens potentiale for at skabe betydning for mennesker.

Den kvalitative tilgang er funderet i det anerkendte britiske forskningsprojekt The Cultural Value Project (se herunder). The Cultural Value Project er funderet i en præmis om, at hvis vi vil afdække kunstens betydning, må vi starte hos det enkelte menneske - og gå helt tæt på - og analytisk bevæge os videre til større samfundsmæssige sammenhænge derfra.

“Thick data er den bedste metode til kortlægning af ukendt område. Når organisationer ønsker at vide, hvad de ikke allerede ved, har de brug for thick data, fordi det giver noget, som big data eksplicit ikke gør - inspiration. Thick data er data, der bringes frem ved hjælp af kvalitative, etnografiske forskningsmetoder, der afdækker folks følelser, historier og modeller for deres verdensanskuelse.

– Tricia Wang, etnograf og medstifter af rådgivningsvirksomheden Sudden Compass.

Kunstens betydning er mangfoldig. Derfor skal den undersøges med stor sensibilitet over for de forskellige måder, hvorpå forskellige mennesker oplever kunst. Den kvalitative metode er netop egnet til at afdække de nuancer.

Undersøgelsen tager afsæt i anerkendt engelsk forskning The Cultural Value Project er et omfattende britisk forskningsprojekt finansieret af Arts and Humanities Research Council. Rapporten er fra 2016. I projektet er der efterfølgende udviklet en lang række forskningsaktiviteter, artikler, events samt litteratur- og metodestudier.

Det overordnede formål med The Cultural Value Project har været at undersøge, hvordan kunsten og kulturen har betydning, og hvordan man kan indfange denne betydning empirisk og analytisk.

“Konklusionen fra The Cultural Value Project er, at det er nødvendigt at tage afsæt i den individuelle førstehåndsoplevelse, så den igen bliver centrum for undersøgelsen af kulturel værdi.”

for samtalen om kunsten og kulturens betydning. De britiske forskere konkluderer, at vi alt for ofte springer denne grundlæggende trædesten over og hopper direkte videre til kunsten og kulturens afledte effekter på for eksempel økonomi, byudvikling eller sundhed.

Forskerne opfordrer til, at det individuelle menneskelige perspektiv skal tilbage i fokus. Dermed repræsenterer The Cultural Value Project også et stærkt argument for de kvalitative data i samfundsdebatten.

“Først efter vi har taget udgangspunkt i individuelle erfaringer, kan vi arbejde udad og forstå de fordele, som kultur har for samfund, for sociale miljøer, for demokrati, for folkesundhed, for byliv og regional vækst.”

Et afgørende træk i The Cultural Value Project er imperativet om at sætte mennesket tilbage i centrum

Billedkunstens betydning: Indsigtsrapport

11

Observation på Kunsten Museum of Modern Art, Aalborg (2020)

Afgrænsning For at etablere en fundamental indsigt i, hvad der sker i mødet med billedkunst, har vi valgt at indsamle data dér, hvor der er en høj koncentration af billedkunst, nemlig på kunstmuseerne. Undersøgelsen er udført på Kunsten i Aalborg, Vejle Kunstmuseum og Kunstmuseum Brandts i Odense.

Fordelen ved at benytte kunstmuseer som kontekst for dataindsamlingen er, at der netop på museerne er en kritisk masse af mennesker, som oplever billedkunst. Konsekvensen er, at vi ikke kommer i kontakt med den del af befolkningen, som ikke finder vej til kunstmuseerne. Den afgrænsning har vi accepteret, fordi formålet i første omgang har været at udforske, hvad billedkunsten betyder for dem, der oplever den.

Fremtidige analyser kan på dette grundlag udforske billedkunstens betydning i andre kontekster, for eksempel i hjemmet, på arbejdspladsen, i bybilledet eller på plejecentre, sygehuse eller børneinstitutioner.

Figur 1.

Betydningskompas

FØLELSER

TANKER

Emotionel

Intellektuel

INSPIRATION

DANNELSE

Kreativ

Social

Forskellige former for betydning Med afsæt i The Cultural Value Project har vi udforsket billedkunstens betydning i fire afskygninger - fra den emotionelle betydning til den intellektuelle, den kreative og den sociale betydning. Disse former for betydning er knyttet til det enkelte menneske og undersøges kvalitativt. Den emotionelle betydning handler om det sanselige; det vi mærker og føler.

Den intellektuelle betydning handler om det kogni-

Billedkunstens betydning: Indsigtsrapport

12

tive; det vi tænker. Den kreative betydning handler om det, vi inspireres til eller selv er med til at skabe.

Endelig handler den sociale betydning om, hvordan vi interagerer med og forholder os til hinanden med afsæt i billedkunsten.

Vi har undersøgt, hvordan de fire mulige betydninger ovenfor empirisk set udfolder sig i menneskers møde med billedkunsten. Undersøgelsen viser, at billedkunsten i høj grad har både emotionel, intellektuel og social betydning. Dertil kommer en kreativ betydning, der ikke er lige så fremtrædende, og som samtidig kan siges at være indlejret i de tre andre former for betydning, idet den kreative betydning indirekte kommer til udtryk i forbindelse med både følelser, tanker og dannelse.

Den kreative betydning optræder særligt blandt de borgere, som selv er kunstnerisk skabende (professionelt eller i fritiden), mens andre borgere - og det vil sige hovedparten - ikke oplever en kreativ betydning i de sammenhænge, vi har undersøgt. Det kan være et udslag af, at vi har anvendt kunstmuseer som kontekst for dataindsamlingen, hvor den almindelige gæst er mere passiv beskuer end aktiv medskaber.

Havde vi undersøgt andre former for kunstmøder, havde vi formodentligt set et større aftryk af den kreative betydning.

Datagrundlag Som datagrundlag for denne undersøgelse har vi indsamlet kvalitative data fra 60 personer, der har besøgt Kunsten Museum of Modern Art, Vejle Kunstmuseum eller Kunstmuseum Brandts. Vi har sikret spredning i alder, køn og uddannelse for at favne så bredt som muligt. Undersøgelsen er gennemført blandt voksne ud fra en vurdering af, at det ville forudsætte tilpasning af undersøgelsens metode og dataindsamling, hvis den skulle inkludere børn og unge.

Observationer og uformelle interviews Der er gennemført observationer og uformelle interviews med i alt 35 personer fordelt på de tre museer. Fokus har været at lægge mærke til, hvad folk stopper op ved, hvordan de reagerer og taler sammen om værkerne. Observationerne har fungeret som indgang til korte samtaler og walk-alongs med publikum.

Walk alongs Blandt de 35 personer er der gennemført walk-alongs med i alt 23 personer fordelt på de tre museer. Vi har fulgt dem rundt i dele af udstillingerne. Vi har spurgt ind til deres oplevelser og bedt dem beskrive, hvad de så, følte og tænkte ved de værker, der gjorde særligt indtryk.

Billedkunstens betydning: Indsigtsrapport

Samtalesaloner Der er afholdt i alt tre samtalesaloner i henholdsvis Vejle, Odense og Aalborg med i alt 25 deltagere.

Deltagerne er blevet rekrutteret gennem museernes sociale medier og nyhedsbreve. Hver deltager har forud for samtalesalonen sendt titlen på et værk, der har gjort særligt indtryk på dem. Til salonerne har værkerne været omdrejningspunkt for samtalerne, og deltagerne er blevet spurgt ind til billedkunstens betydning for dem som mennesker. Salonerne har rummet drøftelser om billedkunstens øjeblikkelige betydning, når man oplever den og om billedkunstens akkumulerende og længerevarende betydning over tid.

Samtalerne har både handlet om de kunstværker, personerne har oplevet på det givne museum og om deres oplevelser med billedkunst i øvrigt. Særligt i samtalesalonerne har samtalerne bredt sig mere ud til at omhandle værker, som deltagerne har et forhold til, og som de eksempelvis har hængende hjemme (original eller plakat) og/eller som de ynder at se på.

13

4. FØLELSERNE, TANKERNE OG DANNELSEN

4. FØLELSERNE, TANKERNE OG DANNELSEN Billedkunst har betydning for mennesker på mindst tre forskellige måder.

De tre former for betydning er følelser, tanker og dannelse. De tre betydningslag kan optræde adskilt eller simultant. Det afhænger af konteksten - og af værket.

Mens nogle mennesker har stor interesse for billedkunsten og opsøger den jævnligt, har andre mindre kontaktflade med den. Nogle er dybt bevidste om, hvilken betydning billedkunst har for deres liv, mens det for andre ikke giver anledning til refleksion.

Billedkunst betyder imidlertid noget for rigtig mange mennesker.

Men hvad er det så, billedkunsten betyder for os mennesker? Undersøgelsen viser, at billedkunst flytter os. Det sker på flere måder. I undersøgelsen har vi identificeret tre primære betydningslag: Følelser, tanker og dannelse. I det følgende introducerer vi de tre forskellige former for betydning og forholdet mellem dem.

Fra et splitsekund til et helt liv Undersøgelsen viser, at forholdet mellem de tre betydningslag er meget dynamisk. Nogle oplever alle tre lag på én gang: De påvirkes af værket følelsesmæssigt, de bearbejder det kognitivt og danner nye anskuelser i ét nu. Andre beretter, at et kunstværk kan flytte sig fra ét betydningslag til et andet over lang tid. Flere fortæller, at de kan have set et værk flere gange, hvor de har følt glæde eller væmmelse, men ikke har tænkt nærmere over det.

Pludselig kan værket sætte tanker i gang, måske fordi man er trådt ind i en anden livsfase og ser værket på en ny måde. Oplevelsen kan lede videre til, at værket får betydning for ens selvforståelse og menneskesyn. På den måde har individets oplevelse af værket altså flyttet sig på tværs af de tre betydningslag. Dermed forandrer den enkeltes oplevelse af det samme værk sig med tiden. Mens nogle har oplevelser inden for alle tre betydningslag med det samme, oplever andre, at der er gået mange år fra, at de så værket første gang, til det får en ny betydning for dem.

Figur 2. De forskellige betydningsformer kan optræde simultant eller over tid Nu og her

Måneder, år

Følelser Tanker Dannelse

Billedkunstens betydning: Indsigtsrapport

15

Eksempel på aktivering af både følelser, tanker og dannelse “Første gang jeg så billedet her på Kunsten, syntes jeg, det var grimt. Og at hun var grim. Men nu har jeg set på det et par gange, og det vækker alligevel noget. Det siger noget om at ældes, og det siger noget om, hvad man kan eller ikke kan. Kan man løbe ude i skoven, når man ser sådan ud?

Kan man løbe nøgen på den måde?

Det gør indtryk på mig. Det minder mig om at være ældre, om at være tyk, om hvordan man kan se ud, når man løber i skoven. Behøver man være flot for at løbe i skoven?.”

- Kvinde, 45 år.

Eksemplet til højre viser den udvikling, mange gennemgår, når de oplever billedkunst. Et gennemgående træk blandt mennesker er, at deres billedkunstoplevelse starter med en aktivering af følelserne. Dernæst forgrener oplevelsen sig til tanker og refleksion, som i nogle tilfælde efterfølges af samtaler og perspektiver, der kan sætte varige aftryk og føre til nye anskuelser og erkendelser.

Billedkunst er en port til følelser Billedkunst associeres ofte til udstillingsrum som museer. Gæsterne opfører sig typisk behersket - nærmest forsagte - og udviser ikke de store følelsesmæssige udsving, når de står over for et værk. Men det viser sig, at man hurtigt kan slå hul på denne ro og få det til at pible frem med følelsesudbrud, barndomsminder og private detaljer. For i virkeligheden er billedkunst en direkte port til følelserne og private tanker.

Så snart man får stillet et spørgsmål og bliver bedt om at beskrive ens oplevelse med billedkunst, tager det fart. Følelserne får frit spil, så snart der er et værk at tale om. Folk griner, græder og fortæller hengivent og åbent. De beretter om sorg, minder, sygdom, forelskelse og frygt. De beskriver de følelser, de mødes af, og det humør billedkunsten bringer dem i. Hos nogle udbryder følelserne nærmest ukontrolleret.

Andre er mere moderate. Gældende for alle er, at de tager udgangspunkt i følelserne, når de forklarer, hvorfor et værk appellerer til dem.

En tværgående analyse af datamaterialet har vist, at de følelser, der fremtræder hos den enkelte kan inddeles i tre temaer: Stemninger, mindebærer og fascination. Hvert af temaerne uddybes nedenfor.

Stemninger “Kunst gør mig glad. Der er i den grad brug for glæde og skønhed i verden.” - Kvinde, 74 år.

”Big Foot” (2012) af Michael Kvium (1955-) Foto: Niels Fabæk

Billedkunsten rummer for mange en mulighed for at finde ro i en ellers travl hverdag. Billedkunsten er et pusterum til at opretholde et balanceret, behageligt og inspirerende liv, selv når hverdagen banker på.

Her er billedkunst et middel til at komme i eller bevare en behagelig grundfølelse. Billederne skaber ro og velvære. Nogle mennesker opsøger aktivt billedkunsten som et personligt redskab til at opretholde en god mental tilstand.

“Jeg har et Lundstrøm-billede i mit soveværelse.

Det er fyldt med varme farver og gør mig glad. Det er så behageligt et billede, som jeg har lyst til at

Billedkunstens betydning: Indsigtsrapport

16

blive ved med at kigge på. Det samler mine tanker.”

- Kvinde, 23 år om “Opstilling med to kander” af Vilhelm Lundstrøm.

Billedkunsten bliver et hvilested, en mulighed for at stoppe op og finde ro. En kilde til velbehag og fokus.

Kunstværket på både telefonen eller computeren følger mennesker i det daglige og lukker op for rare følelser i en ellers travl arbejdsdag.

“Der er mange muligheder for at have kunsten tæt på i dag. Jeg har et Kvium-maleri som baggrund på min telefon. Det valgte jeg, fordi jeg synes, det var en fantastisk udstilling. Det er et værk, der giver mig energi.” - Mand, 70 år.

Billedkunst har stor indvirkning på følelseslivet. Nogle værker spreder en stemning, som gør mennesker afhængige af dem i hverdagen. Andre værker skaber en forvirring, gør folk triste eller bange. Og den stemning, individet kommer i, er så kraftfuld, at de ikke kan holde følelsesmæssige udbrud tilbage, så snart de spørges ind til deres oplevelse med billedkunsten. Oplevelsen er meget personlig og varierer fra person til person. Værdien af det positive indslag, som billedkunsten repræsenterer for mange, skal ikke underkendes. Enkelte fremhæver netop det velvære, de oplever gennem billedkunsten som afgørende for, at de kan hænge sammen som mennesker.

“Da jeg havde kræft for et par år tilbage, var det eneste sted, jeg kunne få ro ved en kunstudstilling med Tage Andersen her på Kunsten. Jeg vidste bare, at jeg skulle herud på Kunsten for at få ro.” - Kvinde, 68 år om udstillingen: “Tage Andersen - en flirt med Kirsten Kjær”.

I citatet fra udstillingen på Kunsten beskrives en sindstilstand, som gør livet udholdeligt i en ellers barsk sygdomsperiode. Tage Andersens iscenesatte univers omkring Kirsten Kjær er afgørende og helende for kvindens psykiske tilstand.

Ud over at være behagelig og terapeutisk vækker billedkunsten også andre stemninger hos den enkelte. Ubekvemme følelser og stemninger, der i andre sammenhænge bliver overset eller tilbageholdt. Billedkunsten kan for eksempel fremkalde sorg og tomhed. På den måde udfylder billedkunsten en funktion som en ledsager til konfrontationen med livets hårde sider. Det betyder for mange, at de ikke står alene med følelserne: “Kunsten indrømmer, at livet ikke kun er det fede.

At det også er alt det svære. Den dybe sorg. Tabet, ulykken, afmagten, fortvivlelsen, lidelsen. Kunsten giver én nogen at tale med, når andre ikke kan tale med én, fordi det er for svært.” - Kvinde, 70 år.

Udstillingen ”Tage Andersen - en flirt med Kirsten Kjær” fra Kunsten Museum of Modern Art, Aalborg januar-marts 2009 Foto: Niels Reith

Billedkunstens betydning: Indsigtsrapport

17

Ved at gribe ind i menneskers følelsesliv får billedkunsten en stemningsskabende funktion. Nogle billeder skaber glæde, mens andre hjælper os med at bearbejde og finde selskab i livets dystre sider.

Det får automatisk individet til at sortere i billedkunsten og dens forskellige berettigelser afhængig af konteksten. Mens nogle værker har potentiale til at hænge på væggen i dagligstuen, skal andre værker blive på kunstmuseet. Visse værker er så kraftfulde i den stemning, de spreder, at de er for voldsomme til hjemlig indretning.

Mindebærer

“Kong Salomons Dom”, ca. 1617 af Peter Paul Rubens (1577-1640).

“Min mor er kristen og har fortalt mig historien bag billedet mange gange Det er en historie, der står klart frem fra min barndom. Da jeg første gang så billedet på ARoS, genkendte jeg med det samme historien. Jeg har selv fortalt historien videre. På den måde føler jeg, det er en form for dannelse i etik og moral at se på værket” - Kvinde, 26 år om billedet “Kong Salomons Dom” af Peter Paul Rubens.

Det er fælles for mange, at de aktivt vælger udstillinger og værker til, som for dem personligt er forbundet med minder og nostalgi. På den måde kommer personernes egne liv tydeligt i spil i oplevelsen af billedkunst. De kan ikke opleve billedkunst uden også, at bringe historierne fra deres eget liv på bane.

“Billedet taler direkte til mine følelser. Jeg er stadig ved at tude, når jeg ser. Første gang jeg så det, var det lidt af en åbenbaring. Jeg var lige blevet far.

Jeg boede i Vestjylland og var meget alene med naturen.” - Mand, 67 år om billedet ”Julenat” af Emil Nolde.

Oplevelsen af billedkunst er båret af personlige erfaringer og minder. Individets oplevelser med billedkunsten relaterer sig til hændelser i egne liv. De bliver nostalgiske og fortæller om de minder, værkerne vækker. Når de oplever værket, hensættes de til en særlig stemning, en oplevelse eller et tidspunkt i deres liv. Billedkunsten bliver et værktøj til at fremkalde fortiden.

”Julenat”, som er en del af værket ”Kristi Liv”, 1911-1912 af Emil Nolde (1867-1956)

Billedkunstens betydning: Indsigtsrapport

Nogle er meget bevidste om, at visse værker vækker bestemte minder. De vælger aktivt værkerne til for at genopleve en svunden tid. Andre besøger en udstilling for første gang og bliver overrasket over, hvordan et eller flere værker minder dem om en periode i deres liv. Sidstnævnte er tilfældet med et ungt par på Kunstmuseum Brandts. De besøger museet for første gang og er tilfældigt stødt på en udstilling med Pixars animerede univers. Straks hensættes de til barndommen.

18

“Vi bliver sendt tilbage til barndommen. Når man var syg og så film. Alle de her tegninger minder os om dengang. Det er hyggeligt.” - Mand, 24 år.

Det unge par har ikke valgt at gå på museum for at bære minder med sig. Det har en anden ældre kvinde til gengæld. Til samtalesalonen på Vejle Kunstmuseum fortæller kvinden, at hun har et værk hængende hjemme, som hun er meget knyttet til, fordi det bærer på minder fra hendes fødeegn og gengiver sanseoplevelser fra dengang.

“Det forestiller landskabet i Rørvig. Jeg kan godt falde i staver og få lidt tårer i øjnene, når jeg ser på det. Jeg er meget knttet til min fødeegn. Jeg har faret rundt og cyklet i det område, da jeg var barn, og der kommer minder og dufte frem, når jeg ser på billedet.” - Kvinde 67 år om billedet “Blomstrende Gyvler, Korshage” af John Esborg.

Værket fremhæves af kvinden, fordi det repræsenterer hendes barndom i Rørvig, som lever videre gennem kunstværket. Kvinden fremhæver værket som et eksempel på, hvordan billedkunst bringer ens egen livshistorie frem og fremkalder sanselige oplevelser. I tilfælde som disse, hvor personer aktivt bruger værkerne som mindebærere, får værkerne enormt værdi for den enkelte. De bliver vigtige livsledsagere, som holder fast på minder og stemninger. Når værkerne får karakter af livsledsagere, kan de få så stor værdi, at det dyrkes i forskellige afskygninger.

“Jeg har kysset en mand ved Kysset på Belvedere Museet, hvor værket hænger, som jeg var vildt og voldsomt forelsket i. Jeg var i et forbudt forhold med manden i fem år. Det er meget privat og meget kraftfuldt for mig. Jeg har billedet som små minder rundt omkring; en lille køleskabsmagnet. Et lille skrin.” - Kvinde, 43 år om “Kysset” af Gustav Klimt.

Billedkunsten refererer til det sted i livet, man er i, når man oplever den. Når værker er forbundet med minder, repræsenterer de dermed forskellige perioder i den enkeltes liv. Værkerne bliver referenceramme til de forskellige perioder. De hjælper i nogle tilfælde en til at huske på - og adskille - de forskellige perioder i livets faser. At sætte dem i system. Det gør sig gældende i følgende citat: “Hvert besøg her i udstillingen relaterer sig til, hvor jeg er i mit liv lige nu. Jeg har set udstillingen mange gange, og den vækker minder fra da jeg var her som barn, som ung, med mine børn - og nu med mine veninder.” - Kvinde, 65 år.

Kvinden bruger udstillingen som referenceramme for forskellige faser i sit liv. Udstillingen repræsente-

Billedkunstens betydning: Indsigtsrapport

Observation på Kunstmuseum Brandts (2020)

rer alle faser, men på forskellig vis. Hun kan adskille kunstoplevelserne og beskrive de forskellige perioder i livet ud fra de besøg, hun har haft på Kunstmuseum Brandts gennem livet.

Fascination “Har du set de der læderting, Birgit? De er sguda fascinerende - og fantastisk lavet!” - Mand, 72 år.

For nogle mennesker er oplevelsen af billedkunst båret af fascination og beundring. Det er tilfældet på Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg, hvor en mand begejstret fremhæver skulpturerne “Mørkemænd” af Hesselholdt og Mejlvang for sin kone. Lignende hændelser går igen blandt flere. De rammes af fascination, når de oplever billedkunst. Typisk over kunstnerens tekniske evner og kreative talent og over værkets fysiske tilstedeværelse i sig selv. Personerne bliver draget af de værker, der har en wow-effekt. De

19

beskriver værkerne med stor respekt og taler om det håndværk, der ligger bag. Motiverne på de værker, der fascinerer borgerne, er typisk nemme at afkode, og det er teknikken og respekten for kunstnerens evner, der bliver fremhævet.

For nogle afføder fascinationen en inspiration til selv at male eller tegne. En mand, der tidligere har tegnet tegneserier, besøger Pixar-udstillingen på Kunstmuseum Brandts. Han besøger udstillingen, fordi han er fascineret af teknikken ved tegneseriekunsten.

“Jeg synes, de her tegninger er imponerende.

Teknikken ved tegneseriekunsten er fantastisk! Jeg bliver inspireret, når jeg kigger på det. Man kan se, hvordan en karakter udvikler sig. Hvordan tegner man én, der er halvt sammenknyttet? Og se på de hænder og hovedet! Det er jo et fantastisk håndværk.” - Mand, 69 år.

Mandens begejstring over tegneseriekunsten er tydelig. Han bliver inspireret til selv at tegne og lurer tricks og teknikker af fra eksperterne. Hans fascination og respekt for værkerne kommer i centrum, og værkerne fungerer som inspirationskilde til egen kreativ produktion.

Kunst i Aalborg Kommune Morten Koppelhus er kulturchef i Aalborg Kommune.

Han er én af de embedsmænd, der har engageret sig i arbejdet omkring kunstens betydning. I Aalborg Kommune har man i 2018 udført en større analyse af kulturens betydning i et 360 graders perspektiv. Det gælder både i forhold til byens økonomi, branding samt kulturens værdi for borgere, virksomheder og andre interessenter. Analysen viser blandt andet, at kulturlivet spiller en central rolle i mange menneskers vurdering af, hvorfor Aalborg er en god by for dem.

Faktisk er kulturlivet det parameter, som flest peger på, når de skal uddybe, hvad der gør en by god at leve i.

Morten Koppelhus er dybt interesseret i menneskers perspektiv på kunst og kultur, og han har længe savnet, at samtalen om billedkunst også bliver mere oplyst i den retning. I kommunalt regi handler alt dybest set om borgerne. Derfor er det også nærliggende at forholde sig til, hvilken betydning billedkunsten har for dem. Uden dette fundamentale perspektiv risikerer man ifølge Morten Koppelhus, at samtalen om kunsten bliver virkelighedsfjern. Og det er ikke til kunstens fordel. Tværtimod bliver det svært at argumentere for nødvendigheden af kunst, hvis argumentationen ikke hæfter sig ved, hvad mennesker egentlig får ud af kunsten.

“Kunsten kan let blive tromlet af de lavere lag i behovspyramiden - ældrepleje, sundhed og daginstitutioner og den slags. Og sådan vil det nok altid være. Men det vil gavne kunsten at blive løftet ind i den samtale, hvor det handler om fundamental værdiskabelse for mennesker. Den kobling er ikke altid helt tydelig i dag, men det kan den blive nu, hvor kunstens betydning er bedre belyst.” - Morten Koppelhus, kulturchef Aalborg Kommune.

Billedkunstens betydning: Indsigtsrapport

Morten Koppelhus mener, at kunsten måske har en mere fundamental betydning for borgerne, end vi umiddelbart antager. Måske er der ikke så langt fra bunden til toppen i behovspyramiden? Hvad hvis kunst ikke ‘bare’ er en luksus, vi kan tillade os, når alle andre behov er opfyldt? Hvad hvis kunst er en vital ingrediens i tilværelsen for rigtig mange, uden at dette for alvor er kendt af beslutningstagere, kunstinstitutioner og andre interessenter?

“Med denne undersøgelse kan vi se, at kunsten er i stand til at åbne nogle mentale døre for folk, som sandsynligvis ikke åbnes på andre måder. Og vi kan se, at kunsten griber dybt ind i menneskers livskvalitet. Med den viden, kan vi nu spørge os selv, om kunsten ikke netop er nødvendig for mennesker på samme måde, som det er nødvendigt at have adgang til parker og natur?”- Morten Koppelhus, kulturchef Aalborg Kommune.

Morten Koppelhus vil bruge undersøgelsen af kunstens betydning til at introducere et nyt perspektiv i den politiske og administrative samtale: Kunst er ikke flødeskum på lagkagen. Kunst er faktisk det modsatte; den er fuld af næring og vitaminer, der øger livskvaliteten og fremmer evnen til at reflektere og debattere - til gavn for den demokratiske samtale, som for tiden er udfordret af populisme, fake news og polarisering. Hvis kunsten kan være med til at dæmpe følgevirkningerne af den udvikling, er det vores ansvar og pligt at sikre, at det sker, mener Morten Koppelhus.

20

Billedkunst rykker bevidstheden Størstedelen af personerne i undersøgelsen oplever, at billedkunsten sætter tanker i gang. Tankerne kredser om det, værket umiddelbart viser. Hvis det er abstrakt billedkunst, kan det være farver, former og symbolik, og hvis det er naturalistiske eller figurative motiver, kan det være den første kognitive afkodning af indholdet.

“Det er fint med et billede af en kronhjort ved en skovsø, men jeg kan også godt lide, når det udfordrer mere. Jeg kan godt lide kunst, som jeg kan fundere over. Noget, der sætter tankerne og nysgerrigheden i gang.” - Mand, 38 år.

Walk-along på Kunsten Museum of Modern Art (2020)

Nogle personer er fascinerede af teknisk dygtighed som tilfældet med Pixar-tegnerne eller billedkunstneren Vilhelm Hammershøi. De drages af teknikken, motiverne og af at kunstnerne repræsenterer den ypperste kunnen inden for en vis genre. Andre vælger bevidst ukendte billedkunstnere til, når de skal fremhæve et værk, der fascinerer dem. Det er typisk personer, der på forhånd er indviet i kunstverden og selv arbejder kreativt. De beskriver en glæde, fascination og inspiration ved at se mindre anerkendte billedkunstneres værker. På den måde bliver det en fascination af de ukendte kunstnerer og deres værker. Her kommer selve opdagelsen af værkerne i centrum., hvor det er fascinationen og begejstring i oplevelsen, der kommer til udtryk.

“Jeg opsøger altid de knapt så anerkendte værker. Prøv at se det der værk! [red. “Selvportræt” af Kirsten Christensen] Det er da sjovt! Er det klør, eller hvad er det?! Og hvad med det derhenne?! Hvem har mon lavet det? Det kan jeg godt lide.”

- Kvinde, 52 år.

I citatet fornemmer man glæden ved den opdagelse, der ligger i oplevelsen af billedkunst. Personen er fascineret af de værker, som endnu ikke er blevet mainstream, hvorfor hun opsøger dem.

Uanset om det er de kendte eller mindre kendte billedkunstnere, der drager, er fascinationen med til at drive den enkeltes kunstoplevelse. Fascinationen får personerne til at stoppe op og gå på opdagelse i værket.

Billedkunstens betydning: Indsigtsrapport

En tværgående analyse af datamaterialet har vist, at vores tanker om kunstværkerne kan inddeles i tre temaer: Tidsbilleder, resonans og provokation. Temaerne uddybes et ad gangen nedenfor.

Tidsbilleder “Billedkunsten er en kollektiv hukommelse. Den er ikke et aftryk af tiden. Kunsten fremstiller tiden og portrætterer den på én gang.” - Kvinde, 55 år.

Mange oplever, at billedkunsten formidler vores fortid og samtid. Både i form af selve motivet og i den historie, der ligger bag udførelsen af værket.

Her spiller de danske malere en særlig rolle for flere midaldrende og ældre - for eksempel skagensmalerne og guldaldermalerne, som har afbilledet en særlig epoke i vores historie. Mange omtaler også malerier, der portrætterer deres egen hjemstavn, som noget der har særlig betydning for dem. På den måde har billedkunsten altså en betydning for vores kulturelle, historiske og politiske bevidsthed. Den fortæller, hvor vi kommer fra, og hvad vi er rundet af.

“Jeg stopper op og kigger, fordi der er noget, jeg kan referere til. Billederne går ind i hovedet på mig, og får mig til at reflektere. Værkerne associerer til noget, men jeg ved ikke altid, hvad det er, før jeg går i gang.” - Mand, 72 år.

Et kunstværk kan imidlertid fortælle forskellige historier alt efter beskueren. Undersøgelsen viser tydeligt, at mennesker bruger deres egen referenceramme til at afkode, hvad det er, værket viser. En samtale om H.A. Brendekildes maleri “Udslidt” gav for eksempel anledning til følgende betragtninger:

21

På forskellig vis opleves billedkunsten som vidnesbyrd fra forskellige perioder i historien. Den har karakter af en historisk genstand, som formidler forskellige perspektiver og perioder. Og denne funktion som historisk genstand er nogle personer bevidste om. De fremhæver, at billedkunst er vigtigt, fordi den bidrager til historieskrivningen.

Resonans

"Udslidt". 1889 af H.A. Brendekilde (1857-1942) Foto: Kunstmuseum Brandts

“Det er et godt billede af en generation og en tid, der ikke er her mere.” - Mand, 47 år.

“Jeg så det som 18-årig. Det fik mig til at græde, og jeg har aldrig glemt det. Det, der er i det, er temaet om manden, der har slidt sig selv ihjel. Jeg kommer fra en arbejderfamilie, som har været ude og tjene i generationer. Jeg tænkte, at det også var sådan, jeg ville ende. Ufaglært og slidt. Jeg fik brudt mit mønster og tog en uddannelse. Så i dag ser jeg det med andre øjne. Uanset hvordan vores samfund udvikler sig, vil der altid være mennesker på gulvet, der arbejder.” - Kvinde, 43 år.

Her ser vi, at Brendekildes billede taler ind i personernes kulturelle og historiske bevidsthed, men at nuancerne i fortællingerne er forskellige.

En anden beretter om sin oplevelse af fotografiet “Limo Bob in his Office” af Lauren Greenfield: “Det er en portrættering af ekstrem rigdom. Det udstiller ikke mennesker, men udstiller rigdom. Det portrætterer det totalt meningsløse liv.” - Kvinde, 46 år.

I første møde med værket handler det om at forstå, hvad der foregår. Personerne kigger på værket og afsøger motivet, stemningen og teknikken. Det er meget individuelt, hvad den enkelte lægger mærke til og fremhæver. Her bliver det tydeligt, at oplevelsen af værket er et direkte produkt af den resonans værket vækker hos den enkelte.

Den oplevelse mennesker får, når de betragter billedkunst, er bestemt ud fra den horisont, livsverden, smag og indstilling, de har. Fire unge mænd besøger Kunsten Museum of Modern Art med deres skole. De er alle meget betagede af Michael Kviums værk “Big Foot”, men det er meget forskelligt, hvordan værket resonerer hos dem hver især.

“Ham løberen kigger mig lige i øjnene. Det er meget aggressivt og ikke rart at kigge på.” - Ung mand, 15 år.

“Det ligner en karikatur, på en god måde. Det er en afbildning af Danmark - med hendes kondisko og den svinefarve, huden har.” - Ung mand, 15 år.

Oplevelserne af værket er så forskellige, at de unge mænd ikke engang er enige om kønnet på det løbende væsen på billedet. Oplevelsen af stemningen er også forskellig. Den ene oplever ubehag og den anden humor.

Det er tydeligt, at både kunstsmag og indstilling hos den enkelte har betydning for den retning, tankerne går i, når de står over for et værk. Et eksempel herpå er to par på Kunstmuseum Brandts, der har vidt forskellige oplevelser af Paul Gadegaards værk “Komposition”.

En mand bryder ind og noterer, at han også ser stor humor i fotografiet. Humor er generelt et vigtigt greb i kritik, mener han. Her ser to personer altså det samme billede og uddrager en enslydende fortælling om, at værket rummer en samtidskritik. Men der er nuanceforskelle i deres opfattelse af, om værket er humoristisk betonet eller ej.

Billedkunstens betydning: Indsigtsrapport

22

“Hvad er tanken bag de firkanter? Jeg kan ikke finde ud af, hvad han vil med det! Så derfor begynder jeg selv at lege med mine egne tanker om, hvad jeg forstår med billedet. For i sig selv er der jo bare forvirrende. Og det kan jeg godt lide. Jeg gider ikke have et svar. Det er kunst for mig. Jeg er også stor fan af Dali.” - Mand, 48 år.

“Der er jo klare farver, sådan umiddelbart. Det sorte, gule og røde minder mig om det tyske flag. Men ellers har jeg svært ved at forstå billedet.” - Kvinde, 47 år.

Manden forbinder straks værket med et surrealistisk univers - som han holder af. Han bliver begejstret og bruger sin erfaring fra andre oplevelser med surrealistiske værker til at sætte billedet ind i en forståelsesramme. Kvinden, fra det andet par, er mindre inspireret af motivet og ser ikke de samme potentialer. Det forklarer, hvorfor nogle værker kan være kilde til enorm inspiration og tankevirksomhed hos nogle og frustration eller ligegyldighed for andre.

Louise Nevelson: Untitled, ca. 1964 Privat samling. Courtesy Fondazione Marconi, Milan Foto: Alessandro Zambianchi

Æstetikken og materialerne har også indflydelse på, hvordan værkerne vækker genklang, og hvordan de bliver taget imod. En ældre kvinde er meget fascineret af Louise Nevelsons værker på Kunsten Museum of Modern Art. Hun har derfor inviteret sit barnebarn med for, at de kan genopleve værkerne sammen.

Men det viser sig, at de to kvinders oplevelser af de mørke trærelieffer er vidt forskellige.

“Jeg er vildt fascineret af det, hun laver. Hendes værker er helt mørke, og jeg kan godt lide det bejdsede. Det bejdsede gør, at jeg ser på det - fordi det er mørkt. Det er fascinerende, hvordan hun bruger genbrugsmaterialer. Hvad hun kan få ud af bordben og ingenting. Jeg synes, der er fantastisk.” - Kvinde, 78 år.

Observation på Kunstmuseum Brandts (2020).

Gruppen betragter værket “Komposition”, 1980 af Paul Gadegaard (1920-1996)

“Jeg synes, det er meget dystert og er ikke lige så fascineret. Det med genbrug i kunst kan jeg godt lide, men det kommer meget mere frem hos en kunstner som Kaarina Kaikkonen.” - Kvinde, 28 år.

Her er det værkets fysiske fremtoning, der ræsonnerer forskelligt hos de to kvinder, og oplevelsen af værket går i hver sin retning. Selvom de er enige om, at genbrugsdimensionen er interessant, ræsonnerer værket forskelligt hos dem på grund af det æstetiske udtryk, som de ikke deler smag for.

Personerne i undersøgelsens afkodninger af værkerne er umiddelbare og udtrykkes, imens de betragter et værk. Hvis de er i selskab med nogen, udveksler de deres tanker i samtalen. Er de alene, opdager de værkerne og udvikler deres forståelse af dem, imens de

Billedkunstens betydning: Indsigtsrapport

23

betragter dem - og i nogle tilfælde genbesøger dem.

De ser nye detaljer, og dermed er den genklang, værket har, under konstant udvikling. Nogle har værker, der vækker så stor genklang hos dem, at de med jævne mellemrum besøger værkerne for at genopleve og udforske de tanker og følelser, værket sætter i gang.

Som det er tilfældet for en kvinde med værket “Space without a Place” af Anette Harboe Flensburg.

“Jeg kan vende tilbage til det billede gang på gang.

Der er så mange lag. De helt skarpe linjer og skyggerne. Jeg er dybt imponeret. Det udvikler sig bare hver gang. Rummets dimensioner og det lysskær i loftet. Alle de ting, man normalt tager for givet, når man er i et rum, får man blik for. (...) Og så minder det mig om min egen lejlighed.l.” - Kvinde, 25 år.

Friktion Nogle opsøger bevidst de værker, der skaber friktion.

Andre vælger dem aktivt fra. Mange tilkendegiver dog, at friktion er central for billedkunsten. De forbinder billedkunstoplevelser med at blive overrasket, udfordret, provokeret eller frustreret.

“Som samfund har vi brug for kunsten. Til at blive provokeret og udvide vores syn på forskellige ting.”

- Mand, 67 år.

Personerne i undersøgelsen er enige om, at det er en kvalitet, når billedkunst skaber friktion. Men hvornår skaber billedkunst friktion? Og hvornår gør den ikke?

Denne sondring er meget personlig, og der findes intet klart svar. Det handler snarere om indstilling og syn og ikke om værket isoleret i sig selv. Et bredt udvalg af værker viser sig at provokere nogle, men berolige andre. Én beskriver det at blive provokeret som et spørgsmål om tilgang.

“Man kan tillade et billede at krybe ind under huden, hvis man har lyst til at blive provokeret. Men man kan også bare kigge på det.“ - Kvinde, 46 år.

Provokationen opstår for mange gennem den tanke og refleksion, de selv bygger ovenpå, når de oplever et værk. Man kan aktivt vælge provokation til og fra.

Konteksten for billedkunstoplevelsen og omfanget af diskussion om et værk, både under selve oplevelsen og i medierne, har også betydning for, om den enkelte bliver provokeret eller ej. Undersøgelsen viser, at det i høj grad er diskussionen om værkerne, der for alvor sætter provokationen i gang hos den enkelte og ikke oplevelsen isoleret set. Til en samtalesalon på Kunstmuseum Brandts fortæller en kvinde om sin begejstring for Kasper Eistrups værk “The Spider”.

Hun finder stor glæde ved værket. Hun ønsker at eje

“The Spider”, 2017 af Kasper Eistrup (1973-) Gorrissen Federspiel, Axel Towers

Billedkunstens betydning: Indsigtsrapport

24

det og hænge det op i sit hjem, fordi hun synes, det er lækkert. En anden kvinde oplever friktion. Hun er uenig i, at værket er noget nær behageligt.

“Jeg synes, det er forstemmende. Der er så mange øjne i det.” - Kvinde, 43 år.

Selvom det er meget forskelligt, hvornår billedkunst skaber friktion, er der en del, som oplever friktion ved værker, som er svære at afkode. Det kan være installationskunst, som man ikke betragter som kunst, eller et abstrakt maleri.

I situationer som disse er friktionen ved billedkunsten tæt beslægtet med frustration. En frustration over, hvad værket forestiller, og hvad der er tanken bag.

Flere fremhæver kunstneren Michael Kvium, når de beskriver værker, der skaber friktion. En kvinde har medbragt værket “Arvtager” af Kvium til samtalesalonen på Vejle Kunstmuseum alene af den grund, at hun finder det rummer friktion.

“Jeg har været til en udstilling med Kvium, hvor alle andre syntes, det var fantastisk. Men jeg synes bare, det var grimt. Jeg har ikke rigtigt forstået, hvad det er, jeg skal forstå.” - Kvinde, 55 år.

Kunst i Vejle Kommune Sofie Plenge er kultur- og sundhedsdirektør i Vejle Kommune. Hun er en af de embedsmænd, som har engageret sig i indsatsen omkring kunstens betydning sammen med Bikubenfonden. Som kultur- og sundhedsdirektør har Sofie Plenge taget aktiv del i den offentlige debat omkring kunstens og kulturens betydning herhjemme. Derudover har hun i sit tidligere job i Kommunernes Landsforening været med til at sætte fokus på kulturens betydning, hvilket bl.a. udmøntede sig i en konference og kursusrække om kulturen som udviklingsdynamo.

Samtalen om kunsten kommer altså til at tage afsæt i de erfaringer, man selv har. Derudover risikerer man ifølge Sofie Plenge at indlejre nogle snævre succesparametre i samtalen om, hvornår noget er en succes. I spændet mellem faktuelle besøgstal og individuelle, anekdotiske beretninger kan vi let komme til at overse, hvilke betydninger en given kunstinstitution, kunstudstilling eller anden kunstaktivitet har for borgerne.

Hvis man vil vide det, må man undersøge det, og dét kræver, at man både har redskaberne og terminologien på plads.

Sofie Plenge har også bemærket, hvordan kunstområdet mangler solide indsigter og undersøgelser, som kan oplyse de politiske beslutninger og prioriteringer.

De indsigter, der findes i dansk sammenhæng handler primært om faktuelle parametre såsom besøgstal og entreindtægter på kunstinstitutionerne samt kulturøkonomiske studier. Det er relevante oplysninger, men i et sofistikeret vidensamfund kan vi ikke stille os tilfreds med at tænke med én hjernehalvdel, mener Sofie Plenge. Derfor efterlyser hun mere viden om og fokus på kunstens betydning - eksempelvis i forhold til menneskers livskvalitet og deres udvikling af kompetencer som reflekterede og dannede borgere.

“Jeg ser et stort potentiale i at bruge dette arbejde til at kvalificere den samtale, vi har på politisk niveau og i mellem forvaltninger og kunstinstitutioner - ikke kun i Vejle, men alle steder i landet. Det kan give os en ny indgangsvinkel til at tale om, hvornår noget egentlig er en succes.” - Sofie Plenge, kultur- og sundhedsdirektør, Vejle Kommune.

“Det skaber et demokratisk underskud for kunsten, at vi ikke ved mere om den. Når der er et vakuum af viden, bliver man som politiker og embedsmand nødt til at fylde dette vakuum ud med noget andet. Og det ‘andet’, er typisk ens egne erfaringer. Derfor kommer vi ofte til at blive anekdotiske og selvrefererende i vores stillingtagen til spørgsmål om kunst.” - Sofie Plenge, kultur- og sundhedsdirektør Vejle Kommune.

Billedkunstens betydning: Indsigtsrapport

Sofie Plenge mener, at det vil være højst ønskeligt for både politikere, embedsfolk og kunstinstitutioner, at der kommer øget fokus på, hvad det er for nogle aftryk, man sætter hos borgerne med de kulturtilbud, man har. Sofie Plenge mener, at dette perspektiv gerne må flytte helt ind i resultatkontrakterne og sætte sit præg på måltal, evalueringspraksisser og udvikling af aktiviteter - på overordnet strategisk niveau og hos den enkelte kunstinstitution. På den måde kommer samtalen også til i højere grad at handle om kvalitet frem for kvantitet; om, hvad det er, vi vil med kunsten og kulturinstitutionerne rundt om i landet.

25

En mand bryder ind. Han er enig i, at værket skaber friktion, fordi motivet bag er uklart.

“Nu snakker vi om, at kunst kan provokere og gøre en klogere. Men jeg mangler nogen gange én, der forklarer mig, hvad kunstneren vil, og hvordan det her værk gør mig klogere.” - Mand, 70 år.

Selvom friktionen ofte er forbundet med frustration, fremhæves den også som en stor styrke blandt mange. Nogle søger aktivt friktionen, når de oplever billedkunst.

“Jeg er vild med samtidskunst, fordi det udfordrer mig, gør mig nysgerrig og provokerer mig.” - Kvinde, 25 år.

Citatet er et godt eksempel på mange af personernes holdning til, at billedkunst som rummer friktion er positivt og noget, man opsøger. Friktionen underholder. Og de billeder, der skaber friktion, er ofte dem, der afspejler virkeligheden anderledes end den ellers fremtræder. Det kommer også til udtryk i en diskussion mellem to mænd på Kunstmuseum Brandts.

“Guldalderbillederne er fantastiske. Teknikken er utrolig.” - Mand, 59 år.

Manden afbrydes af sin ven: “Jeg går helt kold i dem.” - Mand, 48 år.

Selvom der er visse mønstre for, hvad der giver anledning til friktion, er det også meget personafhængigt.

Gældende for de fleste er dog, at de vælger, om de lader sig provokere. Denne egenskab til at kunne træde et skridt til og fra i forhold til, hvornår man lader sig provokere, kan overføres til andre situationer og sammenhænge. Den kan dermed gøre os modstandsdygtige over for at miste kontrollen og blive oprevet eller provokeret.

Billedkunst giver ståsted i verden Ud over at sætte gang i følelser og tanker, er billedkunsten også med til at flytte os som mennesker.

Den udvider vores horisont og danner os. Vi konfronteres med vores holdninger og værdier og revurderer dem. Det sker både i samtale og diskussionen med andre, og når vi er alene. Nogle beskriver direkte, at billedkunsten får dem til at ændre holdning til givne emner. Andre oplever billedkunst som en mulighed for at kunne diskutere og reflektere. Flere sammenligner oplevelsen af billedkunst med et rum, der tidligere har været til stede i religiøse sammenhænge. Oplevelsen med billedkunst er for eksempel en anledning til at tale om lidelse og etik på et niveau, man normalt møder inden for religion. Billedkunsten udvider vores horisont og perspektiv på livets små og store spørgsmål. Den er samtidig med til at skabe ny erkendelse.

“Kunsten har den rolle, religionen havde tidligere.

Den udvikler vores etik. Den forklarer os, hvad det er at være menneske.” - Mand, 67 år.

En tværgående analyse af datamaterialet har vist, at dannelsesaspektet kan inddeles i tre temaer: Samtaler, perspektiv og erkendelse. Temaerne udfoldes nedenfor.

Samtaler Samtalen under billedkunstoplevelsen starter med at være en udveksling af tanker mellem det enkelte individ og værket. Personen afkoder værket og reflekterer over det. Denne tavse samtale udvikler sig til en samtale med andre, og kunstoplevelsen får herigennem en social betydning.

Oplevelsen af billedkunst er meget personlig båret.

Værkerne ræsonnerer forskelligt fra person til person og fremkalder stærke følelser, som i samtalen med andre er svære at holde tilbage. Det betyder, at samtaler om billedkunst hurtigt bliver til en diskussion af, hvad værkerne forestiller og hvilket budskab kunstneren har - efterfulgt af diskussioner om store emner såsom religion, politik og værdier i livet.

Billedkunsten bliver også genstand for samtaler om konfliktfulde emner, men som holdes på et behersket niveau, og som kan slippes igen, fordi udgangspunktet for samtalen er et fysisk objekt, man kan gå væk fra. To søstre på henholdsvis 20 år og 23 år fortæller, at de en dag besøgte Kunsten Museum of Modern Art med deres forældre og ved Henry Heerups billede “Vanløse-madonna” kom de til at diskutere, hvad en rigtig familie er.

Billedkunstens betydning: Indsigtsrapport

26

“Vi var meget uenige. Min mor mente, det var en mor, far og nogle børn. Min søster og jeg var mere uenige og mener, at der er mange forskellige former for familie.” - Kvinde, 23 år.

Kunstværket har her stillet nogle spørgsmål, som døtrene og deres forældre ikke kan lade være med at tænke over og tale om. Billedkunsten bliver dermed genstand for samtalen. Diskussionen bliver også ved selve kunstværket; de svære spørgsmål og den potentielle konflikt, der rejser sig, kommer til at bo i værket.

I stedet for at blive en reel konflikt i relationen mellem døtrene og deres forældre. Ved at tale sammen med afsæt i kunstværker har man således mulighed for at teste nogle tanker og holdninger af. Billedkunsten bliver en anledning til mere uforpligtende at kunne diskutere familiestrukturer i stedet for at tale om det med afsæt i en selv. Samtalen gennem billedkunsten bliver en slags mental manøvrebane, hvor man kan prøve nogle holdninger af, som man måske ikke helt behersker, uden at situationen bliver for alvorlig. For man kan gå væk fra værket igen og tale om noget andet bagefter, uden det virker unaturligt.

“Vanløse-Madonna”, 1934 af Henry Heerup (1907-1993)

En anden situation, hvor kunstværket også bliver udgangspunkt for en samtale, der i anden sammenhæng kunne udvikle sig til en potentiel konflikt, ser vi til samtalesalonen på Kunsten Museum of Modern Art. En kvinde er begejstret for værket “Sankt Hansblus på Skagen strand” af P. S. Krøyer. Hendes beskrivelse af værket udvikler sig til en diskussion om, hvad Krøyer i virkeligheden portrætterer, og om hvad man hver især forbinder med velbehag og idyl.

“Jeg kan lide, hvordan Krøyer forbinder Skagen og menneskene. (...) Krøyer var ikke bare kendt og bedåret, men han var også et stort menneske.

I stedet for at spærre os inde i smålighed, som vi moderne mennesker gør, så var Krøyer et stort menneske. Han samlede folk omkring ilden på det her billede. Der er også aktuelt i dag. Hans storsind og store hjerte er aktuelt. Det minder mig om, at man ikke skal være smålig med sine følelser. Det er så smukt, at han har afbilledet sin hustru sammen med hendes elsker, som hun også senere blev gift med.” - Kvinde, 69 år.

“Sankt Hansblus på Skagen Strand”, 1906 af P.S. Krøyer (1851-1909) Skagens Museum, Skagen

Billedkunstens betydning: Indsigtsrapport

“Var der så meget idyl? Sådan ser jeg det ikke. Det kan være, de futter af for at rense luften.”

- Kvinde, 61 år.

Kvinden punkterer her den anden kvindes positive tankestrøm med en mere skeptisk tolkning af værket.

Hun er uenig i, hvad der er idyl, og samtalen udvikler sig til en diskussion om moral med udgangspunkt i Marie Krøyers forhold til den svenske komponist

27

Hugo Alfvén. Men diskussionen aftager, så snart værket klikkes væk fra skærmen.

Perspektiv “Billedkunst udfordrer mit verdensbillede. Det er virkeligt og uvirkeligt på samme tid.” - Kvinde, 26 år.

Billedkunsten portrætterer ikke kun den virkelighed, mennesker allerede kender. Den lukker også døre op til verdener, vi ellers ikke har adgang eller kendskab til. Billedkunst kan på den måde sidestilles med et medie, som afsøger strømninger og tendenser i den store verden og rapporterer tilbage til beskueren.

Dette ukendte behøver ikke stamme fra eksotiske verdenshjørner - det kan også være fortællinger, der udspiller sig under hjemlige himmelstrøg, uden at vi har opdaget dem. Som en mand og en kvinde forklarer: “Kunstnere ser og mærker ting, som vi andre ikke opfatter, fordi de har en evne til at fjerne det filter, vi andre gør så meget ud af at beskytte os bag.”

- Kvinde, 46 år.

“Kunstnere ser ofte en tendens, der måske ikke er så tydelig for os andre endnu og fortæller os om det på en måde, der gør indtryk.” - Mand, 38 år.

Fælles for personerne er det, at billedkunsten bidrager med forfriskende perspektiver fra en verden, der ikke stiller krav, men snarere spørgsmål.

“Jeg ser kunst som sit eget rum. Det har ikke nogen decideret funktion, og det er rart at være i noget, hvor man ikke skal noget konkret. Det er en anden verden, og den er svær at tale om ud fra det sprog, vi har.” - Kvinde, 52 år.

Personerne i undersøgelsen beskriver billedkunst som et befriende åndehul, der viser verden fra nogle andre sider end den virkelighed, de ellers befinder sig i.

For nogle har de perspektiver og det rum, billedkunsten bidrager med, karakter af noget, der udfylder en religiøs funktion. Det er en mulighed for at stoppe op, se verden fra en anden vinkel og forholde sig til livets store spørgsmål og overvejelser. Smerte og lidelse er her centrale temaer.

“I kirkerummet adresserer vi lidelsen, og vi ser, at den eksisterer i det fysiske rum - på andres krop end ens egen. Det er befriende, at vi ser, at lidelsen er til stede blandt andre. I dag bruger vi ikke kirkerummet mere, så det input skal vi have et andet sted fra. Og det er fra kunsten.” - Kvinde, 70 år.

Billedkunsten bidrager til at sætte livet i perspektiv.

Og modsat eksempelvis litteraturen, tilbyder billedkunsten perspektiverne til også de mindre boglige

Billedkunstens betydning: Indsigtsrapport

personer. Derfor fremhæver flere, at der er et stort demokratisk potentiale ved billedkunsten. Alle kan få noget ud af kunstoplevelser.

“Kunsten giver muligheder for alle i verden. Den binder os sammen over nogle større linjer end nationalitet, køn, race osv.“ - Kvinde, 54 år.

“Kunsten viser os, hvordan andre oplever verden.

Man sætter sin egen oplevelse af at være sig selv i perspektiv til det, man kan se, andre oplever. Det er ikke at spejle sig. For det er jo ikke ens spejlbillede, man ser. Det er et ekstra rum, man kan gå ind i.”

- Mand, 67 år.

At billedkunst appellerer bredt betyder også, at mange har relationer til værker, de har stiftet bekendtskab med som børn. Gennem livet har de udviklet deres syn og oplevelse af værket. Mange værker har givet personerne nye perspektiver, afhængig af den fase i livet, de befinder sig i på det pågældende tidspunkt.

Det er i samspillet mellem individet og værket, at de nye perspektiver opstår. På den måde kan man genbesøge det samme værk på forskellige tidspunkter i livet og få nye perspektiver med.

Erkendelse I nogle situationer beskriver personerne, at deres oplevelse med billedkunsten har skabt en erkendelse og fået dem til at ændre synspunkt. Det kan både være gennem ny viden, som de har fået inden for et særligt område eller nye perspektiver, der har ændret deres måde at anskue et område på.

“Nogle gange har jeg reflekteret så meget over et værk, at det har skabt et holdningsmæssigt skift i mig. Jeg kan blive et bedre menneske. Man ændrer sig og gror ikke fast, når man har billedkunsten som følgesvend. Man kan komme videre.” - Kvinde, 62 år.

Kvinden her beskriver billedkunst som en mulighed for at kunne udvikle sig. For mange sker erkendelsen igennem samtalen med andre mennesker om værket.

“Jeg kan godt lide at se på kunst med mine venner.

Det leder ofte til gode snakke. Og diskussioner. Og man rykker sig som person, når man taler om billeder.” - Mand, 32 år.

Mange er enige om, at der kan høstes nogle vigtige erkendelser om samfundet og vores historie, når man henter hjælp hos billedkunsten. De historiske værker fremkalder en svunden tid og minder os om, hvordan samfundet så ud engang. En mand på Vejle Kunstmuseum er optaget af historisk billedkunst. Han beskriver her, hvordan mindesmærket med de tomme

28

bogreoler på Bebelplatz af Micha Ullman har udvidet hans forståelse af de systematiske bogafbrændinger i Tyskland i 1933.

“Når man ser de her tomme reoler, der er bevis på, hvor meget der forsvandt. Så rører det én. Det visualiserer det. Og så forstår jeg omfanget af, hvad der gik tabt på en helt anden måde.” - Mand, 70 år.

Også samtidskunst kan bidrage til ny erkendelse. En status over den samtid, vi befinder os i. Det beskriver et yngre par, der er taget til Vejle Kunstmuseum for at opleve Junette Bays Corona-værk “#FLATTENTHECURVE”. Parret studerer de forskellige ord og begreber, som er opstået i forbindelse med corona.

“Billedet er med til at vise vores historie. Hvor vi kommer fra. Glemmer vi vores historie, kan vi begå mange fejl. De her ord husker os på denne periode, som jo er helt ekstraordinær. Om 50 år er den måske en historisk kuriositet. I dag er den højaktuel. Det er historisk, hvad vi oplever i denne tid med corona!”

- Mand, 38 år.

Walk Along på Vejle Kunstmuseum ved Junette Bays Corona-værk “FLATTENTHECURVE”, 2020

Billedkunstoplevelser kan materialisere et samfundsfænomen, få os til at reflektere over det - og forstå det i anden kontekst og med nye perspektiver.

Personerne i undersøgelsen bliver trukket ud af den virkelighed, de befinder sig i, en dagligdag med global krise, coronasmitten. Og ved at corona bliver materialiseret som kunst, får de mulighed for at træde et skridt tilbage og tale om krisen på en anden måde.

Oplevelser med billedkunst skaber ny viden og horisont omkring mange af livets henseender. Samtidig avler oplevelser med billedkunst også interesse og viden om billedkunst på et kunstfagligt niveau. Mødet med billedkunst er i sig selv med til at skabe en ny erkendelse om, hvad billedkunst er, og hvad man kan bruge den til.

Flere af deltagerne i undersøgelsen har beskrevet deres glæde ved billedkunst i andre sammenhænge end på museer - for eksempel i byrum eller på arbejdet.

Sådanne møder med billedkunst åbner ofte for nye erkendelser og en spirende interesse for billedkunst.

De bliver interesseret i billedkunst, fordi de oplever den - og fordi formen og værkerne appellerer til dem.

Disse oplevelser sætter nye erkendelser i gang.

Billedkunstens betydning: Indsigtsrapport

29

Kunst i Odense Kommune Nicolai Frank er kontorchef i Odense Kommune med ansvar for Kultursekretariatet og har indgået i samarbejdet med Bikubenfonden i forbindelse med indsatsen omkring kunstens betydning.

Kultursekretariatet i Odense faciliterer, synliggør og skaber kultur- og kunstoplevelser i samarbejde med kulturaktører og borgere. Afsættet er Odense Kommunes Kulturpolitik, som har overskriften ”Med odenseanerne i centrum. Kunst- og kulturliv som storbygenerator”. Politikkens ambitioner er, at kunst- og kulturlivet i Odense skal være relevant for sit publikum.

Det skal berige og bidrage med kant og refleksion til odenseanerne og byens gæster. Derfor ligger arbejdet med at belyse kunstens betydning i naturlig forlængelse af den politiske ambition, siger Nicolai Frank.

Nicolai Frank påpeger vigtigheden i, at vi ved, hvad kunst er i stand til. Hvilke potentialer kunst besidder for at skabe betydning. Med den viden i hånden kan man arbejde strategisk med at benytte kunstens egenskaber over for flere befolkningsgrupper, som ikke nødvendigvis besøger kunstmuseet.

“Jeg håber - og tror - at dette kan blive begyndelsen på en genopdagelse, som vi er stolte over at være med til at kickstarte.” - Nicolai Frank, kontorchef Odense Kommune.

Nicolai Frank håber, at den indsats, som er igangsat med denne undersøgelse, vil forgrene sig til flere kommuner og andre organisationer. Det vigtige er ikke, hvad vi ved nu, men hvad vi gør nu, siger han og uddyber, at intet er ændret med et fingerknips.

“Vi har sat en kurs, hvor byens borgere og gæster befinder sig i det absolutte centrum. Derfor er det helt naturligt at afsøge kunstens betydning. Undersøgelsen viser, at kunst kan flytte mennesker ved at appellere til følelserne, tankerne og dannelsen.

Det kan måske lyde banalt, men vi er faktisk nødt til at vide den slags. Ellers er kunstens betydning bare noget, vi går og påstår.” - Nicolai Frank, kontorchef Odense Kommune.

Billedkunstens betydning: Indsigtsrapport

30

5. LITTERATUR

5. LITTERATUR Carnwath, John D. & Brown, Allan S. (2014): Understanding the Value and Impacts of Cultural Experiences. Arts Council England.

Crossick, Geoffrey & Kaszynska, Patrycja (2016): Understanding the value of arts & culture. The Arts & Humanities Research Council.

Gram, Nina (2019). A Suitcase of Methods. Det Kongelige Teater og Bikubenfonden.

Høffding, Simon et. al. (2019): Participation and Receptivity in the Art Museum – A Phenomenological Exposition.

Kommunernes Landsforening (2020): Det kommunale perspektiv: Kulturens værdi - en podcast.

Kusenbach, Margarethe (2003): Street Phenomenology: The Go-Along as Ethnographic Research Tool. I Ethnography, 4(3).

Roald, Tone: (2015): The Subject of Aesthetics.

Rosa, Hartmut (2019: Resonance: A Sociology of Our Relationship to the World.

Wang, Tricia (2016): Why Big Data Needs Thick Data. Ethnography Matters.

Aalborg Kommune (2018): Tilbageløbsanalyse af kulturens betydning i Aalborg.

Billedkunstens betydning: Indsigtsrapport

32