BILLEDKUNSTENS BETYDNING: METODEREDSKAB UDARBEJDET AF SEISMONAUT FOR BIKUBENFONDEN
Hvorfor dette metoderedskab? Bikubenfonden har i samarbejde med Aalborg Kommune, Vejle Kommune og Odense Kommune iværksat en indsats, der skal belyse billedkunstens betydning for danskerne. Som led i indsatsen har Seismonaut, på vegne af Bikubenfonden, gennemført en kvalitativ undersøgelse af kunstens betydning blandt 60 voksne danskere. Undersøgelsens observationer, interviews og samtaler er gennemført på kunstmuseerne Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg, Vejle Kunstmuseum og Kunstmuseum Brandts i Odense. Ambitionen med metoderedskabet er at gøre det lettere for andre interesserede aktører at belyse billedkunstens betydning for mennesker. Med denne indsigt bliver det muligt at sætte kunstinstitutionernes indhold og kunstens betydning på dagsordenen og få en debat, der tager udgangspunkt i det enkelte menneskes forhold til kunsten. Metoderedskabet her fører dig sikkert igennem processen, hvis du vil undersøge billedkunstens betydning.
INDHOLD 1. Til dig, der vil undersøge kunstens betydning for mennesker
3
2. Naviger med betydningskompasset
5
3. Metoder Få indsigt i det umiddelbare Observationer og uformelle interviews
7
Forstå handlinger Walk-alongs
11
Få perspektiver og kontekst Samtalesaloner
16
4. Fra data til indsigt
19
Kontaktperson hos Bikubenfonden: Peter Kirkhoff Eriksen, seniorrådgiver pke@bikubenfonden.dk Kontaktperson hos Seismonaut: Line Bjerregaard Jessen, direktør og partner lbj@seismonaut.com Udarbejdet af Seismonaut, november 2020
Billedkunstens betydning: Metoderedskab
Side 2
1. TIL DIG, DER VIL UNDERSØGE KUNSTENS BETYDNING FOR MENNESKER Redskabet er til dig, der arbejder i krydsfeltet mellem kunst og publikum. For eksempel som embedsmand, som leder af en kunsteller kulturinstitution, som projektleder eller lignende. Redskabet viser, hvordan man kvalitativt kan undersøge kunstens betydning og omsætte den nye viden til ny praksis. Billedkunsten findes overalt i hele Danmark. Den findes på kunstmuseer, i kunsthaller, på gallerier, i det offentlige rum, på arbejdspladserne og i vores hjem. Selvom billedkunsten i den forstand er allestedsnærværende, er det bemærkelsesværdigt, hvor lidt vi ved om folks forhold til kunsten. Hvilken betydning har billedkunsten egentlig for den enkelte? Dét spørgsmål kan du nu frembringe et kvalificeret svar på. For at etablere en fundamental indsigt i, hvad der sker i mødet mellem mennesker og billedkunst, har vi i første omgang valgt at indsamle data dér, hvor der er en høj koncentration af kunst, nemlig på kunstmuseerne. Du kan vælge at gå andre veje
Billedkunstens betydning: Metoderedskab
og udforske kunstens betydning i andre sammenhænge, for eksempel i hjemmet, på arbejdspladsen, i bybilledet eller på plejecentre, sygehuse eller børneinstitutioner. Metoden i dette redskab er altså ikke begrænset til brug på kunstmuseer, men kan med få justeringer også anvendes i andre kontekster. Start med det enkelte menneske Metoden i redskabet er kvalitativ. Det vil sige, at det ikke er intentionen at tale med så mange personer som muligt, men i stedet at tale så grundigt som muligt med de mennesker, du sætter i stævne. Resultatet vil derfor ikke være en repræsentativ undersøgelse af alle danskeres forhold til kunst, men en dyb forståelse af kunstens betydning, og et indblik i kunstens potentiale for at skabe betydning for mennesker i forskellige sammenhænge.
TRE GEVINSTER VED DEN KVALITIVE TILGANG 1.
Kvalitativ dataindsamling og analyse skal udføres grundigt. Til gengæld kan man komme i gang for få midler. 10-20 gode interviews giver langt bedre indblik end ingen interviews! Indsatsen kan skaleres alt efter, hvilke ressourcer man har til rådighed.
2.
Med kvalitative indsigter får du mulighed for at afdække de nuancer, der findes i folks oplevelser med kunsten. I stedet for blot at dokumentere menneskers adfærd, får du indblik i, hvad folk rent faktisk får ud af deres møde med kunsten. Det er et vanskeligt at afdække kvantitativt.
3.
Når du indsamler kvalitative data, kommer du i direkte kontakt med din målgruppe, og du vil højst sandsynligt opdage, at der er en enorm rigdom alene i det at starte samtalen. Du får langt mere med derfra end det, du skriver ned på din notesblok.
Side 3
Om The Cultural Value Project Den kvalitative tilgang, hvor vi sætter det enkelte menneske helt frem i spotlyset, er valgt med afsæt i det anerkendte britiske forskningsprojektTthe Cultural Value Project (se boks). The Cultural Value Project er funderet i en præmis om, at hvis vi virkelig vil kende kunstens betydning, må vi starte hos det enkelte menneske - og gå helt tæt på - og analytisk bevæge os videre til større samfundsmæssige sammenhænge derfra.
The Cultural Value Project er et omfattende britisk forskningsprojekt finansieret af Arts and Humanities Research Council i England. Projektet, som blev afsluttet i 2019, har omfattet en lang række forskningsaktiviteter, artikler, events, samt litteratur- og metodestudier. Det overordnede formål med The Cultural Value Project har været at undersøge, hvordan kunsten og kulturen egentlig har betydning for os, og hvordan man kan indfange denne betydning empirisk og analytisk.
“Konklusionen fra The Cultural Value Project er, at det er nødvendigt at tage afsæt i den individuelle førstehåndsoplevelse, så den igen bliver centrum for undersøgelsen af kulturel værdi.”
“Først efter vi har taget udgangspunkt i individuelle erfaringer, kan vi arbejde udad og forstå de fordele, som kultur har for samfund, for sociale miljøer, for demokrati, for folkesundhed, for byliv og regional vækst.” Forskerne opfordrer til, at det individuelle menneskelige perspektiv skal tilbage i fokus. Dermed repræsenterer The Cultural Value Project også en genvunden stemme for den kvalitative data i samfundsdebatten. culturalvalueproject.wordpress.com
Et afgørende træk i The Cultural Value Project er formålet med at sætte mennesket tilbage i centrum for samtalen om kunstens og kulturens betydning. De britiske forskere siger, at vi alt for ofte springer denne grundlæggende trædesten over og hopper direkte videre til kunsten og kulturens afledte effekter på for eksempel økonomi, byudvikling og sundhed.
Billedkunstens betydning: Metoderedskab
Side 4
2. NAVIGER MED BETYDNINGSKOMPASSET Kunstens betydning for det enkelte menneske kan afdækkes med afsæt i fire former for betydning; den emotionelle, den intellektuelle, den kreative og den sociale. Betydningskompasset hjælper dig til at komme hele vejen rundt om betydningen af menneskets møde med kunsten. De fire betydninger danner tilsammen et betydningskompas1, som du kan bruge i din undersøgelse. Med kompasset i hånden kan du afsøge hvilke betydninger, der slår særligt ud for folk i den kontekst, du undersøger.
Med betydningskompasset har vi omsat de fire betydninger til konkrete begreber, der henfører til det, som den enkelte selv oplever.
Figur 1: Betydningskompas
De fire betydninger er:
FØLELSER TANKER INSPIRATION DANNELSE FØLELSER
TANKER
Emotionel
Intellektuel
INSPIRATION
DANNELSE
Kreativ
Social
1 - Betydningskompasset er udviklet af Seismonaut med afsæt i The Cultural Value Project på baggrund af undersøgelsen af billedkunstens betydning.
Billedkunstens betydning: Metoderedskab
Side 5
Sådan bruger du betydningskompasset
Eksempel
Betydningskompasset bruges, når du forbereder din dataindsamling. Opgaven er at sikre, at du spørger ind til alle fire former for betydning. Betydningskompasset er altså grundlæggende en teori, som du efterprøver empirisk. Det handler derfor om at afsøge, hvordan og i hvilket omfang mennesker oplever de forskellige betydninger i deres møder med kunsten. Når du har indsamlet data og efterfølgende analyserer den, kan du bruge betydningskompasset igen. Nu bruges det til at sætte ramme om formidlingen af dine resultater - altså som et sprogligt stillads for din analyse og formidling. I de følgende kapitler viser vi, hvordan en kvalitativ undersøgelse kan udføres. Vi har i undersøgelsen af billedkunstens betydning anvendt tre forskellige kvalitative metoder med brug af sanselige greb; samtalesaloner, observationer og interviews. Metoderne er valgt ud fra, at de både repræsenterer en kropslig og sproglig tilgang, ligesom metoderne både belyser selve kunstmødet og den efterfølgende og kumulative betydning.
I undersøgelsen på de tre kunstmuseer fandt vi ud af, at den kreative betydning særligt var til stede blandt de personer, som selv er kunstnerisk aktive (professionelt eller i fritiden), mens de øvrige kun i mindre udstrækning oplevede den kreative betydning. Det kan være et udslag af, at vi har anvendt kunstmuseer som kontekst for dataindsamlingen, hvor den almindelige gæst generelt er mere passiv beskuer end aktiv medskaber. Havde vi undersøgt mødet med kunst i andre sammenhænge end den klassiske museumsudstilling, havde vi formodentligt set et større aftryk af den kreative betydning. Til gengæld var den emotionelle, den intellektuelle og den sociale betydning meget tydelig at spore i undersøgelsen på tværs af hele gruppen.
Museumsgæster på Kunstmuseum Brandts deler ud af deres oplevelser med billedkunst.
Billedkunstens betydning: Metoderedskab
Side 6
FÃ… INDSIGT I DET UMIDDELBARE Observationer og uformelle interviews
FÅ INDSIGT I DET UMIDDELBARE OBSERVATIONER OG UFORMELLE INTERVIEWS Observationerne er i dette tilfælde foregået på de tre respektive kunstmuseer og har taget udgangspunkt i gæsternes adfærd.
ledkunsten. Observationerne skal komme så tæt som muligt på folks autentiske oplevelser. Dette er for at få indblik i, hvilke elementer der er med til at give en intens kunstoplevelse - og hvordan oplevelsen kommer til udtryk.
Lokationen for observationerne vil afhænge af den undersøgelse, man foretager. Altså der hvor mødet med kunsten sker. Det kan også være i byrummet, derhjemme eller på arbejdet.
Ud over den indsigt, man opnår omkring menneskers adfærd under en kunstoplevelse, er observationerne oplagte som afsæt for uformelle samtaler og interviews samt rekruttering af personer til walk-alongs, hvor man følger med gæsten rundt (se Kapitel 4). Spørgerammen under de uformelle korte interviews i forbindelse med observationerne vil tage et naturligt afsæt i gæstens oplevelse, svar og overskud. Gæsternes oplevelser skal i så lille et omfang som muligt være styret af observatørens tilstedeværelse.
Fokus har været at få et indblik i det allerførste møde med værkerne, og lade det guide retningen og udvælgelsen af deltagere til de efterfølgende interviews og walk-alongs på museerne. Observationer viser, hvordan folk reagerer i det øjeblik, de møder et kunstværk. Det giver viden om, hvordan mennesker oplever kunst, før de ved, at de er en del af en undersøgelse. Observationerne giver et unikt indblik i, hvordan selve kunstoplevelsen fremtræder. Fokus for observationerne er folks impulser. Det involverer deres ansigtsudtryk, samtaler, kropssprog, tempo, udstråling og lignende tegn på påvirkning i forbindelse med mødet med bil-
Billedkunstens betydning: Metoderedskab
Fordele Observationerne er med til at skabe et billede af, hvordan kunstoplevelser fremtræder, før de der oplever kunst bliver spurgt om noget og dermed ledes på vej. Det er således deres reaktioner og opførsel frem for en struktureret spørgeguide, der bestemmer den videre vej for samtalens retning.
Forbehold Observationer er centrale for undersøgelsens kvalitet, men de er samtidig tidskrævende. En af udfordringerne ved observationsstudier er imidlertid, at de kræver en systematisk dokumentation for at sikre, at optegnelserne kan bruges som indsigter i undersøgelsen. Det kræver en systematisk tilgang, hvor den der observerer konstant er opmærksom og grundig med at dokumentere undervejs.
Side 8
Forslag til struktur Observation
Gode råd Observation og uformelt interview Det er en fordel, at man fremtræder så anonymt som muligt, når man observerer, og indledningsvist ikke bliver lagt mærke til af dem, man observerer. Medbring et noteapparat som en notesblok eller mobiltelefon. Det kan være grænseoverskridende og intimiderende for både den, der observerer, og den observerede at tage kontakt under kunstoplevelsen. De fleste er dog glade for at dele deres oplevelser, så længe man henvender sig med hensyn og oprigtig interesse. Gør derfor brug af følgende råd, når du henvender dig: •
Forbered en kort og nemt forståelig indgangsreplik, som du kan bruge, når du etablerer kontakt.
•
Gå fordomsfrit, åbent og nysgerrigt til hver person.
•
Vær opsøgende, spørgende og deltagende. Hvis vedkommende virker utilpas eller er stille, kan det virke afvæbnende, at man fortæller lidt om sin egen oplevelse af værket. Vær dog som udgangspunkt spørgende, så oplevelserne bliver beskrevet med folks egne ord.
Billedkunstens betydning: Metoderedskab
Som redskab til indsamling af observationer kan man med fordel gøre brug af et observationsark med plads til særlige opmærksomhedspunkter for observationerne. Opmærksomhedspunkterne kan være: • • • •
Lokation: Hvor foregår observationen? Umiddelbare udtryk: Hvilke følelser og reaktioner udvises ved første møde? Kropssprog: Hvordan ser kroppen ud, når personen reagerer på et kunstværk? Social interaktion: I hvilket omfang taler personerne om værkerne og hvordan?
Uformelt interview • • • • •
Kan du beskrive, hvad du oplever ved billedet - hvad ser du? Minder billedet dig om noget i dit liv? Kan du beskrive med dine følelser, hvad du oplever? Er der noget ved billedet, som gør det særligt interessant? Afslutningsvis: • Køn, alder og baggrund • Må jeg tage et billede af dig og få dine kontaktoplysninger? (til efterfølgende afrapportering og/eller kommunikationsmateriale).
Side 9
OBSERVATIONER I AALBORG Observationerne på Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg tog én hel åbningsdag. Vi fulgte et bredt udsnit gæster: Unge der besøgte museet i forbindelse med skolen, voksne og ældre, der kendte museet godt, nysgerrige studerende samt tilrejsende, der besøgte Kunsten Museum of Modern Art for første gang. Observationer rundt i de forskellige udstillinger vidnede om, at folks oplevelser var influeret af udstillingsformen for den udstilling, de befandt sig i. Det blev også tydeligt, at der var meget forskellige oplevelser af de samme værker. Vi observerede både enkeltpersoner og grupper af museumsgæster. Vi erfarede, at gruppedynamik og samtale havde stor indflydelse på kunstoplevelsen. Blandt enkeltpersonerne var det tydeligt, at de stoppede op ved værker, der intuitivt vækkede intePar foran Kaarina Kaikkonens værk ”And it was empty” (2000) på Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg.
resse. De afkodede værket og satte det i relation til egne følelser og tanker. Fokus var, hvad de fik ud af værkerne, og hvad de oplevede - frem for hvad deres holdning til værket var. En mand gik alene rundt i udstillingen “På rad og række eller hulter til bulter”. Han afsøgte de forskellige værker, stoppede op og gik videre som var det en dans.
“Oplevelserne løber rundt i hovedet på mig. På en eller mærkelig måde stopper jeg bare op. Så går jeg videre igen og stopper op. Ved ting jeg kan relatere til. Jeg bliver altid overrasket over, at man kan se meget mere, jo længere man kigger.” Mand, 72 år.
For grupperne derimod åbnede kunstoplevelserne op for samtaler om de emner, som værkerne berørte, og den kunstart billederne tilhørte. Det var især tydeligt i udstillingen “Let’s Talk”, hvis udgangspunkt også er samtaler om kunst. To veninder på henholdsvis 26 år og 27 år indledte bl.a. en diskussion om børneopdragelse:
“Vi er vilde med samtalerummene, der tager forskellige emner op. Vi taler jo om noget, som vi ellers aldrig taler om. Hvornår skal man sætte grænser? Hvornår skal børn spise ordentligt?” Kvinde, 27 år.
FORSTÃ… HANDLINGER Walk-alongs
FORSTÅ HANDLINGER WALK-ALONGS Walk-alongs er en metode til at forstå menneskers oplevelser af billedkunst. Tilgangen er inspireret af sociolog Margarethe Kusenbachs metode2. Den skaber en ramme for at kunne samtale med folk og stille spørgsmål, mens de oplever kunsten. Metoden er oplagt til at få indsigt i oplevelsen af det, der sker i mødet med kunsten, og de refleksioner folk har, når de oplever kunst, mens de bevæger sig rundt i et landskab, byrum, udstilling etc. Såfremt folk udviser interesse for det, kan man følge med dem rundt, hvor undersøgelsen foregår. Man kan også bede folk om at vise én hen til et sted, der har gjort et særligt indtryk eller til et værk, de på anden vis gerne vil fremhæve. Det er centralt, at det er folks egne præferencer og bevægelser, der bestemmer, hvor man går hen i udstillingen, og hvor længe man bliver der.
2 - Margarethe Kusenbach (2003): “Street Phenomenology: The Go-Along as Ethnographic Research Tool.” I Ethnography, 4(3).
Billedkunstens betydning: Metoderedskab
Under en walk-along bestræber man sig på at skabe en afslappet og umiddelbar stemning og dermed undgå, at kunstoplevelser forceres frem, hvis de reelt ikke har fundet sted. Værdien i metoden er, at man kan opleve mødet med kunst så tæt på hvert enkelt menneskes oplevelse som muligt. Man får indsigt i, hvordan gæsten bruger de fysiske rammer, og hvilke følelser, tanker og rationaler der går gennem vedkommende. For at skabe tryghed og samtidig opnå indsigt i personlige og kropslige oplevelser, indledes der med åbne spørgsmål såsom “Kan du beskrive, hvad du ser på billedet?”. I takt med at gæsten besvarer indskrænkes fokus, og der spørges mere specifikt og personligt ind. Eksempelvis: “Hvad minder billedet dig om?” eller “Hvilken følelse vækker det hos dig?”. De personlige spørgsmål og detaljegraden afhænger af, hvorvidt gæsten udviser interesse for at berøre emnet. Hvis det ikke er tilfældet, udvises der hensyn. Det er vigtigt at sikre, at samtalerne under walk-alongs stemmer overens med de oplevelser, museumsgæsten giver udtryk for, og at man udviser respekt. Ellers risikerer man at gøre folk utrygge, så de lukker ned for den intimitet og tillid, der er bygget op.
Fordele Walk-alongs giver viden om, hvilke oplevelser der skabes i mødet med billedkunst. De viser, hvordan forskellige personer interesserer sig for værker, og hvordan dette kommer til udtryk i form af følelser, begejstring, frustration, provokation, forundring m.m. Walk-alongs er altså en unik adgang til viden om, hvilke rationaler der ligger bag den enkeltes færden i de omgivelser, som billedkunsten befinder sig i.
Forbehold Det kræver tid og overskud at deltage i en walk-along. Nogle vil foretrække, at man begrænser turen til en del af kunstoplevelsen frem for hele kunstoplevelsen. Gør det muligt at deltage i både korte og længere walkalongs og på forskellige lokationer.
Side 12
Gode råd Walk-alongs Det kan virke intimiderende for nogle at skulle bevæge sig rundt sammen med en ukendt under kunstoplevelsen. Dels er det krævende at dele oplevelser, følelser, præferencer og tanker med et fremmede mennesker. Dels er det en investering at sætte tid og energi af til at deltage i en walk-along. Følg derfor disse råd, når du udfører walk-alongs: •
Præsenter med det samme formålet med undersøgelsen. Gæsterne skal forstå, at de er med i en interessant og meningsfuld undersøgelse og ikke et psykologisk eksperiment.
•
Lad museumsgæsten bestemme, hvor lang tid en walk-along skal vare.
•
Vær ikke bange for at følge gæsten i lang tid, hvis vedkommende tillader det. Mange er overraskende interesserede i at deltage, og de siger selv fra eller signalerer, når de gerne vil afslutte turen. Stop den derfor ikke for tidligt.
Billedkunstens betydning: Metoderedskab
Side 13
WALK-ALONGS I VEJLE Besøget på Vejle Kunstmuseum skete på en stille hverdag. De forholdsvis få gæster, der var på besøg, bemærkede hinanden og nogle faldt i snak. Den intime stemning betød, at det faldt naturligt at indgå i en samtale med gæsterne og invitere dem med på walk-alongs. Flere besøgte museet alene og udviste glæde ved og interesse for at dele deres oplevelser. De fleste besøgte museet, fordi der var et specifikt værk eller en udstilling, de gerne ville opleve. Det blev afsættet for walk-along’en, og derfra bevægede vi os frit rundt i udstillingerne. Det gav et interessant indblik i, hvad den enkelte blev betaget af ved værkerne, og hvad der fik dem til at stoppe op.
Par foran coronaværket ”FLATTENTHECURVE” (2020) af Junette Bay på Vejle Kunstmuseum.
En ung mand kom for at se coronaværket “#FLATTENTHECURVE”. Derefter gik vi rundt i udstillingerne, hvor han kommenterede, hvad han så. Hans bevægelser og ord blev bestemmende for retningen af samtalen.
“De der billeder på trappen, de er sjove, synes jeg. Kunst må meget gerne være sjovt (...) Det der billede, hvad er det? Albert Bertelsen? Ham har jeg aldrig hørt om før. Det er fedt at få udvidet sin horisont. (...) Coronaværket, det er fedt. Jeg kan godt lide, når kunst udfordrer.” Mand, 38 år.
Gennem en walk-along skabes et unikt indblik i de mange forskellige følelser, tanker og præferencer, der går igennem et menneske i mødet med billedkunst. Intimiteten, der er opbygget gennem en times lang walk-along, åbner afslutningsvist for en tankestrøm om, hvordan han selv bruger billedkunst kreativt.
“Jeg spiller i et par bands, og når jeg er sådan et sted her, kan jeg måske lige pludselig få en idé til en sang eller linje.” Mand, 38 år.
FÃ… PERSPEKTIVER OG KONTEKST Samtalesaloner
FÅ PERSPEKTIVER OG KONTEKST SAMTALESALONER Samtalesalonen skaber ramme for dybdegående samtaler mellem mennesker om, hvad billedkunst betyder for dem. Det ideelle antal deltagere til salonerne er 6-8 personer. Antallet sikrer, at alle deltagere bliver hørt, samtidig med at der opretholdes en god dynamik, og der kommer forskellige perspektiver frem. Rekruttering til samtalesalonen kan ske gennem nyhedsbreve og kunstinstitutioners kanaler på sociale medier. For at sikre et godt rekrutteringsgrundlag til salonen, skriver man ved tilmelding information om sig selv: Alder, uddannelsesbaggrund og viden om kunst. Deltagerne skal vide, at de ved tilmeldingen ikke er selvskrevet til at kunne deltage, men at der sker en efterfølgende udvælgelse med henblik på at sikre en hensigtsmæssig sammensætning af deltagere ud fra alder, køn og baggrund. En samtalesalon bør vare omkring tre timer og finde sted sen eftermiddag/aften, så flest muligt har mulighed for at deltage. Det er vigtigt at sikre
Billedkunstens betydning: Metoderedskab
en bred repræsentation. Der skal ikke alene være deltagere med vidtrækkende kendskab til kunst, men også personer med begrænset erfaring. Det sikrer en god dynamik og en bred vifte af perspektiver i samtalerne. Dertil sikrer det, at man fastholder fokus på folks oplevelser med kunst frem for fagspecifik viden om kunst. Det kan styrke samtalen om kunst, hvis man har noget konkret at tale ud fra. Det giver et fælles udgangspunkt for samtalen. Derfor er det en god ide at bede deltagerne medbringe titler på kunstværker, de hver især har haft en oplevelse med, og som har gjort indtryk på dem. Det er ikke alle, der har en titel eller et værk, de kan nævne. Medbring derfor også selv billeder af kunstværker, som deltagerne kan tale ud fra. Mange oplever en samtalesalon som en god måde at dele oplevelser, minder og tanker på, som flere har lyst til at deltage i igen en anden gang. Samtalesalonen bringer folk sammen gennem meget personlige udvekslinger. Nogle er så begejstrede for samtalerne og de relationer, der er bygget op, at de udveksler kontaktoplysninger,
Fordele Samtalesalonen foregår ikke i en kunstudstilling, men i et neutralt lokale. Det inviterer til, at man får belyst billedkunst som overordnet fænomen, og den ikke alene sættes i forbindelse med oplevelser i specifikke udstillinger, byrum eller lignende. Fordelen ved samtalesaloner er, at man får forskellige perspektiver på det samme spørgsmål. En oplevelse avler en reaktion, som avler et nyt synspunkt. Mange deltagere udvikler deres perspektiv i løbet af en samtalesalon, fordi de undervejs får skærpet deres blik, hukommelse og reaktioner. Salonerne giver dermed indblik i den dynamik, der er med til at forme kunstoplevelsen hos den enkelte. Det er samtidig en god metode til at belyse og diskutere billedkunstens betydning - både for individ og samfund.
Forbehold Når man holder samtalesaloner, skal man være opmærksom på, at deltagernes perspektiver kan nærme sig hinanden. Under en samtalesalon tager deltagerne automatisk forskellige roller, og der kan være én eller flere, som vil påtage sig de ledende roller. Man skal derfor også være opmærksom på at få dækket alle deltageres perspektiver og ikke kun de, der råber højest.
når salonen er slut.
Side 16
Gode råd Samtalesaloner Det kan være meget personligt og intimt at tale om kunstoplevelser med en gruppe fremmede mennesker. Det er derfor afgørende, at den der faciliterer salonen skaber en god og inviterende stemning. En samtalesalon skal være rar og tryg at deltage i. Det er en god idé at sætte rammerne for samtalen i begyndelsen af salonen, så deltagere er opmærksomme på, at de skal vise hensyn til hinanden. Når deltagerne ved det, medvirker det samtidig til, at de hver især åbner endnu mere op for følelsesregisteret og bliver mere trygge og motiverede til at dele ud af personlige oplevelser og betragtninger. Indledningsvis kan du fortælle følgende til deltagerne: •
Vær ikke bange for at sige noget, der er dumt. Undersøgelsen fokus er at skabe indblik i de umiddelbare oplevelser, frem for viden om kunst.
•
Vær ikke forbeholden overfor at fortælle om noget, der er for personligt. Undersøgelsens interesse er at komme så langt ind i hovedet på jer som muligt. Så del endelig følelser, oplevelser, tanker og minder.
•
Uenig? Så råb op! Det er centralt for undersøgelsen, at I responderer på hinandens oplevelser. Hvis du som deltager har en anden oplevelse af noget, så hold dig ikke tilbage med at supplere.
Billedkunstens betydning: Metoderedskab
Eksempel på program for samtalesalon Programmet for samtalesalonen skal selvfølgelig passe til de givne rammer og udgangspunktet for undersøgelsen. Vores samtalesaloner forløb således: 1.
Præsentation bordet rundt. Hvad hedder du, og hvad er den første oplevelse, du har haft med kunst?
2.
Barometeret: Alt eller intet? Deltagerne placerer sig på en linje i lokalet i forhold til, hvor meget kunst betyder for dem.
3.
Spørgsmål to-og-to: A. Hvorfor har vi som samfund brug for billedkunst? B. Hvad bruger du billedkunst til i din hverdag?
4.
Pause
5.
Deltagernes egne værker - hver deltager har på forhånd sendt titlen på et kunstværk, som har gjort indtryk på dem. Vi ser værkerne og deltagerne taler og diskuterer deres oplevelser.
6.
To-og-to: Hvis billedkunst forsvandt, hvad ville du så savne?
7.
Afrunding
8.
Mad og uformel snak
Side 17
SAMTALESALON I ODENSE Samtalesalonen i Odense understregede, at en bred repræsentation af deltagere er centralt, hvis man ønsker at få en vidde af følelser og personlige oplevelser af kunsten. Det var meget forskelligt hvilket udgangspunkt og erfaring med billedkunst, deltagerne havde. Derfor viste det sig også at være meget varierende, hvordan oplevelserne af de forskellige værker trådte frem. Samtalesalonen resulterede i en stor variation af følelser, forståelser og holdninger til de samme værker, og diskussionerne tog fart. Et eksempel var, da en mand fremhævede værket “Den hellige nat” af Emil Nolde. Han valgte at vise netop dette billede til samtalesalonen, fordi han havde en helt særlig historie og stærke følelser knyttet til det. Samtalesalonen i Odense viste, at billedkunst er en direkte port til menneskers følelser. Foto: Ole Vedel Rasmussen, Kunstmuseum Brandts
“Første gang jeg så billedet, var det lidt af en åbenbaring. Jeg boede i Vestjylland, og der var jeg meget alene med naturen. Pludselig så jeg dette, som så rent udtrykker hengivenhed. Jeg var lige blevet far og
var fuldstændig modtagelig over for værket. Og den gik bare rent ind. Jeg er stadig ved at tude, når jeg ser billedet. Det taler direkte til følelserne. De grove streger, de fine linjer og så den der moder. Med manden i baggrunden i den rolle, han nu engang har.” Mand, 67 år.
Flere kvinder responderede, at de ikke kunne lide billedet, fordi de ikke syntes, det var pænt. De blev tilsyneladende provokeret over den mandlige deltagers fascination af moderkærligheden. En af dem responderede:
“Moderkærlighed er konstrueret. Det er sat op på en piedestal og fandtes slet ikke i gamle dage!” Kvinde, 52 år.
4. FRA DATA TIL INDSIGT Når dataen er indsamlet er du kun halvvejs i mål. Sørg for at sætte tid og ressourcer af til at bearbejde og analysere data og formidle resultaterne. Kvantitative data kommer typisk i Excel-ark. Lange rækker og kolonner med tusindvis af datapunkter, der renses, aggregeres og omdannes til grafer og diagrammer. Men hvad er kvalitative data egentlig? Hvordan ser kvalitative data ud, og hvordan bearbejder man dem?
Bearbejdning af data Kvalitative data er typisk en kombination af noter, interviewreferater, billede- og videomateriale, lydoptagelser og eventuelt udfyldte workshopmaterialer i form af plancher, post its, ark og alt muligt andet. Med andre ord: Kvalitative data er typisk ét stort rod, indtil man får det systematiseret.
Billedkunstens betydning: Metoderedskab
Analyse Når data er systematiseret kommer analysefasen. Der er mange forskellige måder at gøre det på, men vigtigst af alt er, at der afsættes den fornødne tid. Her anbefaler vi, at betydningskompasset tages i brug. I kompasset er der indsat nogle ord som inspiration til, hvordan man identificerer de fire dimensioner i sit datamateriale. Analysen handler grundlæggende om at identificere gennemgående temaer og mønstre i datamaterialet. Det kan også være interessant at se efter modsætninger eller fravær af tydelige mønstre i data. Det kan bidrage til at nuancere resultaterne eller identificere blinde vinkler, som kan være genstand for øget opmærksomhed ved næste undersøgelse. For eksempel, som vist i boksen, fandt vi i undersøgelsen kun sporadiske spor af betydningsformen Inspiration. Vi oplevede, at de personer, der havde omtalt emner, der kunne kobles til inspiration, i de fleste tilfælde selv var kunstnerisk udøvende enten professionelt eller i fritiden. Det
Eksempel I undersøgelsen på de tre kunstmuseer fandt vi frem til fire gennemgående temaer: 1.
Stemninger, minder og fascination koblet til betydningsformen Følelser.
2.
Tidsbilleder, resonans og provokation koblet til betydningsformen Tanker
3.
Samtaler, perspektiv, erkendelse - koblet til betydningsformen Dannelse
4.
Vi fandt ingen gennemgående temaer koblet til betydningsformen Inspiration. De kreative og æstetiske aspekter ved mødet med billedkunst er nærmere indlejret i de tre andre betydningsformer.
Side 19
Gode råd Digitalisér materialet Når man arbejder med kvalitative data er det en god idé at sørge for, at alle håndskrevne noter, workshopmaterialer m.m. digitaliseres. Det er et møjsommeligt arbejde, men det betaler sig, fordi det giver et søgbart overblik. Lav en citatbank Et vigtigt greb er dernæst at udvikle en citatbank. Den laves ved at gennemgå alle interviewreferater og andet materiale for citater, der indkapsler en god pointe eller et gennemgående tema. I analysefasen såvel som i formidlingen er citater en helt central ressource.
tyder på, at der kan være en sammenhæng, som kan afsøges nærmere i en kommende undersøgelse. I forlængelse heraf kunne det være interessant at undersøge, om billedkunst i andre kontekster slår mere ud på den kreative betydning, eksempelvis i forbindelse med kurser og workshops, billedkunst i skolen, i hjemmet eller i det offentlige rum.
Formidling af resultaterne Enhver undersøgelse skal formidles. Uanset om undersøgelsen er målrettet politikere, embedsfolk, kunstfaglige eksperter eller andre, er formidling en disciplin, som kræver opmærksomhed.
Det kan anbefales, at slutproduktet - typisk en indsigtsrapport - følges op af en workshop eller et dialogmøde med de relevante modtagere og interessenter for undersøgelsen. Lad rapporten danne baggrund for en fælles dialog om, hvad indsigterne kan bruges til, og hvordan de kan inspirere til ny praksis. Brug også dialogmødet til at høste interessenternes ideer til, hvordan fremtidige undersøgelser kan udformes. Det hele handler om at sætte en ny samtale i gang - en mere kvalificeret samtale om billedkunstens betydning for mennesker. Og hvis du er kommet hertil, er du godt på vej til at lykkes med netop det!
I en kvalitativ undersøgelse er grafer og diagrammer ikke den rette formidlingsform, ligesom det ikke er retvisende at beregne procenter af kvalitative data. I stedet er udsagn i form af citater en vigtig ressource til at gengive de pointer, temaer og mønstre, der er fremkommet i analysen. Supplér så vidt muligt med billedmateriale, da det styrker troværdigheden. Kvalitative data har den styrke, at man netop kan komme helt tæt på, og derfor handler det om at synliggøre mennesket i formidlingen3.
3 - Husk at respondenterne skal godkende brug af billeder. Typisk vil citater være anonymiserede dog med angivelse af alder og køn.
Billedkunstens betydning: Metoderedskab
Side 20
