Metodekort - Natur til et godt liv

Naturintegreret socialt arbejde Balance i naturen

Formål:

At arbejde med nærvær og koncentration.

At styrke balancen, især muskel-led-sansen.

At arbejde sammen, støtte og hjælpe.

Forfatter:

Johanne

Christiani, Skovskolen, Københavns Universitet

Embodied-peak experience herunder fokus på, at krop imiterer krop.

Gennem motorisk træning regulerer, balancerer og træner vi nervesystemet – det er sådan vi heler, lærer og trives.

Vagus-nerve: træning af nervesystem gennem motorik, parasympatisk og sympatisk nervesystem.

Default mode network (DMN): områder for rumination og selv-referentielle tanker er ikke aktive, når hele opmærksomheden er aktiveret mod en kropslig, udfordrende, målorienteret opgave.

Progression

Denne øvelse kan være en del af flere med stigende udfordringer, hvor naturen bruges som arena for motorisk træning og kropslig udfoldelse.

Transfer

Det er oplagt at filme eller tage billeder af deltagerne i udvalgte situationer, hvor der er noget på spil. Det anvendes umiddelbart efter eller i det videre forløb i andre kontekster, fx hjemme i den unges videre behandling.

Øvelsen kan sætte fokus på hvor i den unges hverdag hjælpsomhed, koncentration og fokus er vigtig.

Øvelsen kan starte reflektioner om balance i livet.

Natur

I varieret natur og landskab er der mangfoldige muligheder for skalering af udfordringer og variationer af øvelsen.

Variationsmuligheder

• Udfold muligheder med slackline/reb, der sættes op som forhindringer.

• De unge kan få særskilte opgaver i par med henblik på at hjælpe hinanden.

• Sammen med de unge kan I drøfte, hvordan de bedst støtter og hjælper hinanden og fordeler roller imellem sig.

• De unge kan inddrage tanker og refleksioner om balance i livet og balance i naturen.

Tidsforbrug

Fra 30 minutter.

Deltagerantal

1 til 3 deltagere pr. fagprofessionel.

Tryghed og sikkerhed

Det er vigtigt at arbejde med det risikofyldte. Der udvælges et naturrum, hvor risikomomenter kan udfoldes i forhold til deltagernes formåen. Det er med andre ord væsentligt at sammenholde udfordringerne i terrænet med den enkeltes motoriske niveau. Det er vigtigt, at den fagprofessionelle har mulighed for at give alle unge i gruppen en hjælpende hånd. Det bliver sværere, når gruppen er større.

Forberedelse

Før øvelsen har den fagprofessionelle udvalgt en rute, hvor der er mange muligheder for at arbejde med balance. Det kan fx være en stensætning eller et område med mange væltede træer eller sten.

Lær området at kende og undersøg mulighederne.

Forbered opsamling, refleksion og de unges roller i øvelsen.

Naturintegreret socialt arbejde

Balance i naturen

Sværhedsgrad:

Fysisk: Socialt: Kognitivt:

Krav til omgivelserne

Et område med vekslende underlag, højdeforskelle og væltede træer, gerne hen over vandløb. OBS! Hvis der sættes udstyr op, skal der søges tilladelse. Det gøres enten hos lodsejeren i private skove eller på udinaturen.dk, når det drejer sig om statsskove.

Formål:

At arbejde med nærvær og koncentration.

At styrke balancen, især muskel-led-sansen.

At arbejde sammen, støtte og hjælpe.

Forfatter:

Johanne Christiani, Skovskolen, Københavns Universitet

Som en fælles opvarmning går gruppen sammen gennem skoven. Oplev skoven som en bane af forskellige muligheder for balance. Den fagprofessionelle leder an og skaber en legende tilgang til terrænet. Opmuntr de unge til at prøve og lege med.

Derefter:

Den fagprofessionelle fortæller lidt om øvelsen. Man kan fortælle om balance og måske åbne en dialog

omkring balance: Hvad vil det sige? Hvor sidder balancen? I fødderne?

I åndedrættet? Har I erfaring med at finde balance eller genfinde balance?

Kig på området. Hvor kan vi balancere? I kan fx gå på væltede træstammer eller forcere vandløb på en stamme eller et opspændt reb/slackline.

Lav en lille forøvelse, hvor de unge balancerer på en træstamme. De går sammen i par. En der går på træstammen, og en der støtter. De to snakker først om, hvordan de gerne vil hjælpes til at kunne balancere. Hjælperen har måske bare en hånd klar i tilfælde af, at personen, der balancerer, har behovet.

4

Herefter kan den fagprofessionelle sige: ”Hvis I nu skal gøre noget, der er en lille bitte smule mere udfordrende, hvad kan det så være?”. Giv herefter tid til at afprøve.

Den fagprofessionelle sætter nu (eller har opsat) en bane op med slackline eller et reb, som er en tand mere balancekrævende.

De unge afprøver den nu. De kan fx hjælpe hinanden med at komme igennem eller hjælpe hinanden med at gå fra hver sin side og bytte plads på halvvejen.

Gode spørgsmål

At arbejde med totalt nærvær og koncentration:

• Hvad var dit hoved/dine tanker fyldt op med under øvelsen?

• Var du nærværende og i stand til at koncentrere dig?

• Hvad tror du er årsagen til det?

• Så når du gør..... Er du så bedre til at koncentrere dig eller være

nærværende? – eller ikke?

• Kan du have glæde af den indsigt i en anden sammenhæng?

• Hvordan kan den hjælpe dig her?

• Hvor vigtigt er det?

• Hvilken forskel i dit liv kan det gøre for dig?

• Hvad skal du gøre for at det vil lykkes for dig?

Hver enkelt ung skal nu selv tænke over, hvornår og hvordan de fik hjælp fra deres makker, og hvilken betydning det havde. Derefter mødes de og siger til hinanden: ”Da….. skete, gjorde du….. Det hjalp mig til at….. Tak for det.”

I grupper af fire unge, på tværs af parrene, giver den fagprofessionelle nu støtte til at samle op på øvelsen. Det sker gennem interview af de unge en af gangen, mens de andre lytter efter noget, de ikke vidste eller undrer sig over hos den, der fortæller. Efter alle unge er interviewet, spørges ind til det de lyttede efter og deres tanker om det (Se ’Gode spørgsmål’).

At arbejde sammen med en makker, støtte og hjælpe:

• Hvordan var det at høre fra din makker, hvad du hjalp med, og at han/hun takkede dig for din hjælp?

• Hvad tænker du selv, du var god til at gøre i situationen?

• Kan man sige at du er god til at hjælpe en makker, når du .....?

• Er det noget, du kan bruge, når du er hjemme eller andre steder?

• Hvilken forskel eller hjælp vil det kunne give andre, hvis du gør det?

• Hvis det lykkes for dig, hvad fortæller det så om dig?

(Eller spørg lytterne i stedet. Hvis det lykkes for jeres ven, hvad fortæller det så jer om ham/hende?)

Rollefordeling

Planlæg en rollefordeling, som sikrer støttemulighed og sikkerhed. Den fagprofessionelle tager billeder og/eller filmer.

Refleksion

Der kan være en stor kraft i, at de unge får en særlig lytteopgave, når andre unge fortæller. Det kan være med

til at opdage nye sider hos hinanden og styrke en forbundethed blandt de unge.

Naturintegreret socialt arbejde

Brændekomfur

Formål:

At kunne sørge for sig selv og holde sig mæt, tør og varm.

At bruge hænderne til at lave noget anvendeligt.

At styrke evner til at indgå i fællesskaber.

Forfatter:

Johanne Christiani, Skovskolen, Københavns Universitet

Narrativ teori. Hvor bevidning hjælper til at sætte fokus på samspil i en gruppe og den enkeltes ressourcer og resiliensfaktorer. Joharis vindue. Livsduelighed og handlekompetence.

Øvelsen kan være motiverende og en forberedelse til at tage på tur. Den kan ligge i forlængelse af arbejdet med båltænding eller bygning af shelter (se metoderne Båltænding og Bygning af shelter).

Øvelsen kan fungere fint som led i at forberede åbne dialogmøder (se metodekortet Netværksmødet) eller arrangementer, hvor nære relationer eller andre udefra inviteres.

Progression Transfer

Øvelsen fokuserer meget på praktisk mestring i at tage vare på sig selv i friluftslivet. Det er derfor væsentligt at sætte ord på de unges positive og opbyggelige praktiske handlinger.

Endvidere trænes observation af og opmærksomhed på hinandens handlinger, som kan understøtte transfer til den unges netværk, fx forældre eller venner. Her kan der laves arrangementer, hvor de unge står for at skabe en særlig oplevelse for andre.

Der arbejdes med naturen som en ressource, for at vi kan opfylde vores basale behov. Gennem øvelsen er kendskab til flere naturfænomener vigtige: Hvad skal der til for, at et sted er godt til en lejr? Hvad skaber læ? Hvad brænder godt?

Hvordan finder jeg noget tørt?

• Denne øvelse kan udbygges til at indgå som del i etablering af lejr og som en del af et større madarrangement med mad over bål.

• Introduktionen kan evt. bygges op omkring en fortælling. ”I er afsted langt væk. I har gået i mange dage og har på vejen fundet forskellige spor fra mennesker, blandt andet en gammel konservesdåse. I kommer nu til...”

Tidsforbrug

2-3 timer.

Deltagerantal

4-16 deltagere.

Udstyr

• Store rengjorte konservesdåser fx fra et storkøkken

• Pladesaks

• Handsker

• Tændmateriale

• Gryde.

Tryghed og sikkerhed

Der arbejdes med pladsesaks, og der skæres i metal. Vurdér derfor hvorvidt der skal træffes foranstaltninger og lav instruktion til deltagerne i brug af disse redskaber. Brug evt. handsker.

Forberedelse

Der skal etableres kontakt til et storkøkken, som kan indsamle konservesdåser. Pladesaks kan købes i byggemarkeder.

Naturintegreret socialt arbejde

Brændekomfur

Sværhedsgrad:

Fysisk: Socialt: Kognitivt:

Krav til omgivelserne bruge det etablerede. Det kan være et åbent stykke i et skovbryn eller et sted i skoven. Man skal dog være meget opmærksom på tørhed i skovbunden. Brændekomfuret er en meget sikker måde at lave bål på, men ikke hvis det har været tørt i længere tid. Det er vigtigt, at de unge selv kan gå efter kviste og grene til brænde, så der skal være dødt ved at finde. Et område, hvor der er tilladt at tænde bål, fx en lejrplads eller et område, hvor der er givet tilladelse fra ejeren. Det kan være en fed oplevelse at komme til et område, hvor der ikke er nogen faciliteter. Her kan kreativiteten få frit spil, og man fristes ikke til at

Formål:

At kunne sørge for sig selv og holde sig mæt, tør og varm.

At bruge hænderne til at lave noget anvendeligt.

At styrke evner til at indgå i fællesskaber.

Forfatter:

Johanne Christiani, Skovskolen, Københavns Universitet

Find et sted hvor der er plads til, at mindre grupper senere kan sidde for sig selv.

Introducér samlet. Fortæl fx at dåserne er et restprodukt, som kan omsmeltes sammen med andet metal, men som også kan hjælpe os i friluftslivet, idet vi kan lave et brændebesparende komfur. Når vi er ude i naturen, hvad enten det er lang eller kort tid og sommer eller vinter, skal vi være opmærksom på at holde os mætte, tørre og varme for at sørge godt for os selv og gruppen. Det kan have store konsekvenser at glemme de tre principper. En god måde at holde sig varm er ved at drikke noget varmt, og det kan være rart at centrere varmen i et bål. Fx ved at finde tørre småkviste i stedet for store stykker brænde.

Vis hvordan man klipper komfuret ud af dåsen (se billeder).

Del de unge i grupper af 3-4 og fortæl, at de nu skal finde et godt sted i nærheden, hvor de har lyst at være, hvis de skulle være her i længere tid.

Sørg for at dåsen står solidt. Brug evt. en flad sten, en stub, et muldvarpeskud eller andet. Den bliver varm og skal derfor løftes fra tør skovbund, men kan godt stå på almindelig jord.

Bålet tændes (enten med tændstål, som i metodekortet Båltænding eller på anden vis), og vandet sættes til at koge.

Der skal nu varmes noget over bålet. Det kan være grante, med friske kviste fra graner (fx douglas, der dufter kraftigt af citron), eller der kan laves brændenældesuppe. Der kan også laves en kop te eller kakao. Det vigtige er, at I sidder i naturen og nyder en varm drik.

Opsamling kan ske i form af bevidning enten i fællesskab eller i mindre grupper. Her er flere forskellige muligheder, afhængig af gruppen. Enten kan den fagprofessionelle styre bevidningen gennem spørgsmål til bevidneren, eller en ung kan bevidne og overlevere til en anden ung. Uanset er erfaringen, at det kræver tydelig instruktion og støtte undervejs.

Bevidningen:

• Jeg så/oplevede at du….

• Det er fortæller mig at det er vigtigt fordi...

• Var der et tidspunkt, hvor du følte du dig udfordret?

• Er der sket noget, du er glad for eller stolt over at have gjort?

• Kan du fortælle mere konkret om, hvad du gjorde, og hvordan du bar dig ad?

• Hvilke evner hos dig selv er du glad for at have brugt i dag?

• Hvad vil du kalde det, du kan her?

• Kan du sige lidt om, hvad begreberne mæt, tør og varm betyder for dig?

• Hvorfor tror du, de er vigtige herude i naturen?

• Er de også vigtige andre steder?

• Har du prøvet at blive udfordret på mæt, tør eller varm?

• Hvordan var det for dig?

Rollefordeling

Den fagprofessionelle er styrende, rammesættende og giver klar instruktion. Hvis der er flere fagprofessionelle, kan de fordele sig ud på grupperne og være mere eller mindre deltagende, afhængig af gruppen. De fagprofessionelle kan med fordel have for øje at iagttage de unges positive handlinger og italesætte dem, fx med ”der hvor du hjalp med…”, ”der hvor i arbejdede sammen om..”.

Er I flere fagprofessionelle, så udnyt dette og nedskriv eller tag billeder af situationer og udsagn, I finder nyttige at bruge senere.

5 Grupperne fordeler sig nu med god tid til at vælge et sted, etablere sig og få lavet deres komfur og indsamlet materiale til optænding (birkebark, små tørre kviste og grene, se evt. metodekort Båltænding) OBS! Et godt råd til optænding er at kviste skal sige et højt og sprødt knæk, så er det tørt.

• Det får mig til at tænke på/det minder mig om…

• Derfor vil jeg i fremtiden…

Bagefter spørger den fagprofessionelle ind til modtageren af bevidningen:

• Hvad gjorde det ved dig at høre dette fra X?

• Kan du genkende det, der blev sagt?

• Det du fik at vide her, kan det komme dig til gavn i andre områder af dit liv?

Refleksion

Refleksion og bevidning er central, for at tydeliggøre vigtige handlinger og mestring. Her udnyttes en kontekst, hvor det er muligt at synliggøre det andre ser, men som den enkelte ofte selv overser eller er blind for.

Øvelsen sluttes af med en dialog med særlig opmærksomhed på:

• Mestring og motivation i forbindelsen med at lave komfur og lille lejr.

• Betydningen og nødvendigheden af mæt, tør og varm.

• Perspektiv på ens dagligdag og egen omsorg.

Naturintegreret socialt arbejde

Bygning af shelter

Formål:

At styrke kompetencer til at indgå i et fællesskab. At træne kreativitet og derigennem kompetencer i at arbejde med løsninger af udfordringer.

At forberede ”et modigt skridt”, som det at overnatte i shelter om natten er.

Forfatter:

Henrik Nielsen, lærer UngSlagelse, Slagelse kommune

Narrativ teori, hvor identiteten skabes gennem de fortællinger, vi selv eller andre fortæller om os. Fortællingen lever ved at blive fortalt og genfortalt af os selv og af hinanden, som bl.a. styrkes gennem bevidning fra andre i gruppen.

Der er især fokus på et eksternaliserende sprog gennem brug af billeder og bevidningens fire trin, som hedder:

1. “Det sagte.” Hvad hæftede man sig særlig ved i den unges adfærd/ udsagn?

2. “Billede.” Hvilket billede eller indtryk fik man af den unge en i situationen?

3. “Resonansen.” Hvilken resonans vækker billedet eller udsagnet i den unge?

4. “Bevægelsen.” Hvordan skaber resonansen en bevægelse eller opmærksomhed hos den unge?

Der kan være stor forskel på de unges evner til at reflektere over egne og andres styrker/kompetencer. Der skal tages hensyn til, at øvelsen ligger på forskellige niveauer, og at tidligere og efterfølgende øvelser bygges op med stigende udfordringer knyttet til udvikling af de unges mentaliseringsevner bl.a. med træning af deres evner til at indgå i bevidningsøvelser.

Fra det oplevede samt bevidningen sender hver ung en talebesked/sms til forældre og de voksne. Denne besked bruges som opfølgning, så de voksne styrkes i selv at huske den unges egen foretrukne gode historie.

Beskeden kan indeholde: Hvad har vi oplevet i dag, hvad sagde de andre unge om mig, hvordan føles det at høre det, og evt. hvad kan jeg bruge dette til i andre sammenhænge.

Et billede fra dagen kan vedhæftes, og den unge kan forklare, hvad billedet viser.

Naturen giver de unge en anden ramme end klasse- eller terapiværelset. De varierede omgivelser ansporer til at arbejde kreativt under udformning af shelter.

Øvelsen kan kombineres med andre friluftsaktiviteter som etablering af lejr, bål og hulebygning.

Tidsforbrug

1,5 - 3,5 time.

Deltagerantal

4-16 deltagere.

Udstyr

• Snor

• Presenninger

• Knive.

Tryghed og sikkerhed

Basal håndtering af knive er vigtigt.

Medbring en førstehjælpskasse.

Forberedelse

Øvelse i bevidning.

Naturintegreret socialt arbejde

Bygning af shelter

Sværhedsgrad:

Fysisk: Socialt: Kognitivt:

Formål:

At styrke kompetencer til at indgå i et fællesskab.

At træne kreativitet og derigennem kompetencer i at arbejde med løsninger af udfordringer.

At forberede ”et modigt skridt”, som det at overnatte i shelter om natten er.

Forfatter:

Henrik Nielsen, lærer UngSlagelse, Slagelse kommune

Krav til omgivelserne I udkanten af eller i skoven. Der må gerne være muligheder for at bruge træer til opsætningen eller grene og andre naturgenstande til konstruktionen.

Fremgangsmåde Gode spørgsmål

Deltagerne skal bygge et shelter, der senere skal bruges til overnatning. Shelteret skal kunne bruges til at overnatte tørt og trygt i. Der arbejdes med kreativitet.

Samling og intro til opgaven. De unge får at vide, at de skal bruge de omkringliggende materialer, såsom træer, grene, sten, mos o.l. Gennemgå andet udstyr, som fx snor, presenninger og kniv med de unge, og giv dem gerne råd om placering i forhold til bundforhold, vind og vej. Vis evt. billeder af forskellige shelters. Træn de unge i knob, fx råbåndskob og tømmerstik.

Send grupperne ud for at bygge et shelter. Den fagprofessionelle tager billeder af situationer, hvor der udvises samarbejde, mod og optimisme, samt andre situationer, hvor de unge viser tegn på at lykkes.

Hjælp de unge med gode observationer og spørgsmål:

• Hvad skete der?

• Hvad så jeg, at den anden gjorde konkret?

• Hvilke styrker brugte den anden?

• Hvilke følelser oplevede den anden?

• Kan dette bruges i andre sammenhænge (transfer)?

Før de unge skal ud og bygge shelters introduceres bevidningsopgaven (se evt. teori). Her prioriteres bevidning af samarbejde, optimisme og mod. Hver ung får en person i gruppen, som de skal iagttage med blik for de tre fokusområder.

Afslut øvelsen enten efter bygningen af shelteren eller efter overnatning. De unge kan evt. gå sammen 2 og 2 og snakke om de positive hændelser, de har set hos andre unge i gruppen. Det kan gøres på omkring 10 min. Øvelsen kan også afsluttes med bevidning (se teori) og med brug af billeder.

Rollefordeling

Udover den naturlige hjælp til det praktiske, som opstramning af presenning og knob, skal I have fokus på at tage billeder særligt med øje for de små positive hændelser. Derudover skal den fagprofessionelle iagttage og notere tegn på de unges reaktioner omkring samarbejde og optimisme, støtte de unge igennem øvelsen og hjælpe de unge med dialogen, når de to og to taler om, hvad de har set hos de andre unge i gruppen.

De unge skal herefter sende en sms (se Transfer).

Opdel de unge i grupper af 4 personer.

Refleksion

Hav de positive hændelser og sociale færdigheder hos de unge for øje. De skaber muligheder for at de får erfaringer og erkendelser, som kan styrke den foretrukne fortælling og identitet.

Naturintegreret socialt arbejde

Bøgens børn

Formål:

At anspore til refleksion og samtale om relationer til forældre og det, der kan være svært i forældre/ung forholdet.

Forfatter:

Caroline Vandt Madsen, projektleder Natur til et godt liv – Laboratoriet, Svanninge Bjerge, Bikubenfonden

Narrativ teori, hvor der arbejdes med, at vores identitet skabes gennem de vigtige fortællinger, vi selv eller andre fortæller om os.

I denne øvelse arbejdes med at distancere sig selv fra svære problemer i eget liv og alligevel tale om svære hændelser og tage ord som under-

trykkelse, overbeskyttelse og dominans, gennem det man ser i omgivelserne, i sin egen mund. Ligesom der kan sættes navn på dét, den unge ser og hører. Gennem denne metode kan det blive mere tydeligt, klart og lidt lettere for den unge at se og tale om tilsvarende situationer fra sit eget liv.

Denne øvelse kan kun foregå under bøgetræer, idet den store bøg, den lille bøg og den brune skovbund er en forudsætning for fortællingen, der skal starte refleksionen op.

Øvelsen kan udvides med flere fortællinger om træernes rødder, familiebånd og om at forhindre konkurrerende arter i at vokse.

De unge kan medbringe en notesbog, hvori de skriver deres tanker og følelser. De kan skrive deres bevidning af en anden ung, som kan anvendes senere i en anden kontekst.

Progression Transfer

Øvelsen kan knyttes til et forløb, hvor der bl.a. arbejdes med relationen mellem forældre og ung.

Den fagprofessionelle skal registrere de tanker, som den unge gør sig i skoven. Tag et foto af den lille og den store bøg og tag det frem, når der tales om de tanker, der opstod i skoven. Medbring evt. notesbøger hvori de unge kan skrive deres tanker, og som kan anvendes i opfølgende sessioner.

Lad øvelsen indgå i et forløb, hvor de unge om efteråret samler bog, som sås derhjemme og spirer frem. Det kan være starten på (gode) samtaler, fx om pasning af det nye træ eller om trivsel og hvad der skal til for at trives.

Tidsforbrug

15-30 minutter.

Deltagerantal

1-10 deltagere.

Udstyr

• Kræver ikke særligt udstyr.

Tryghed og sikkerhed Skab tryghed i gruppen.

Forberedelse

Find et godt sted i skoven med mulighed for lidt fred fra andre skovgæster.

Sværhedsgrad:

Fysisk: Socialt: Kognitivt:

Krav til omgivelserne Et eller flere store bøgetræer med ”brun skovbund” (visne blade) under, hvor der ikke vokser andet end små, forkrøblede bøgetræer/bøgespirer.

I de fleste danske bøgeskove kan sådan et sted findes.

Naturintegreret socialt arbejde

Bøgens børn

Formål:

At anspore til refleksion og samtale om relationer til forældre og det, der kan være svært i forældre/ung forholdet.

Forfatter:

Caroline Vandt Madsen, projektleder Natur til et godt liv – Laboratoriet, Svanninge Bjerge, Bikubenfonden

Fremgangsmåde

Find et område med store og små bøgetræer.

ikke nogen planter andet end små bøgetræer. Det store bøgetræ

Gode spørgsmål

• Hvad får bøgetræerne dig til at tænke på?

• Kender du til tilsvarende situationer fra dit eget liv?

Lad de unge gå lidt på opdagelse under de store bøgetræer.

Bed de unge beskrive, hvad de ser (skovbunden, stammer, kronetag osv.). Gør dem særligt opmærksom på de små bøge i skovbunden. Er der mange/få? Se på deres størrelse, hvorfor er de mon ikke større?

Vælg et lille bøgetræ (ofte kun 2040 cm høje) under et stort bøgetræ.

beskytter det lille bøgetræ ved at sende næring til det via rødderne, og det sørger for med sin skygge

Fortæl hvordan det store bøgetræ har smidt et frø. Vis gerne bogskaller, der ligger under træet, og forklar, at frøet kommer her fra. I efteråret har bøgen smidt sine frø, og hele vinteren har de ligget i skovbunden beskyttet af de visne blade. I foråret er de spiret frem. Lad de unge mærke skallens overflade imens.

på skovbunden, at der ikke er andre planter, der spirer og konkurrerer med det lille bøgetræ. Men det lille træ overskygges også, og dets vækst holdes nede. Der er fundet små bøgetræer, der er 50 år gamle, som har levet en hensygnende tilværelse under deres forældretræ. Det er først, når den store bøg vælter eller fældes, at det lille bøgetræ vokser og spreder sine grene ud. Der sker her en markant forandring, som endelig tillader at det lille træ kan vokse og blive stort og stærkt (Bog kan også spredes af mus og fugle, så de spirer længere væk fra forældretræet, og derved får bedre vækstvilkår fra start. På den måde har de nok plads, lys, næring og vand til at vokse op).

• Hvad vil du kalde denne situation?

• Hvad får det dig til at føle?

• Hvordan kan du mærke, de(n) følelse(r)?

• Hvad betyder det for dig?

• Er der noget i øvelsen, der bliver tydeligt for dig, og som du skal handle på?

• Hvis handlingen lykkes, hvilken forskel vil det gøre for dig?

Fortæl hvad der skal til, for at et nyt træ kan vokse frem (lys, vand, næring).

Fortæl at bøgen er et skyggetræ. Det betyder, at den ikke lader ret meget lys trænge ned til skovbunden under sig. Det kan de unge se på den brune skovbund – her er

De unge skal tage et billede af deres lille bøgetræ (skovmiljøet). De kan tage billedet frem senere, som en husker til at genbesøge fortællingen.

Rollefordeling

Det kan være en fordel, at en ung eller en fagprofessionel har ansvar som bevidner. Fordel fx de unge, så de har en bevidningsmakker.

Lad de unge reflekterer over dét, de har set og hørt. De kan tale sammen to og to ved et træ, de selv vælger. Du kan give dem spørgsmål til inspiration, og du kan selv vælge at styre interviewet.

Refleksion

Den fagprofessionelle opstarter refleksionen ved at fortælle om bøgens børn, hvorefter der spørges nysgerrigt ind til tanker mv. Giv de unge tid til selv at mærke, se og høre, og giv tid, ro og plads til de unges indbyrdes samtaler.

Naturintegreret socialt arbejde

Båltanker

Formål:

At inspirere til at fortælle om vigtige tanker.

At føle og mærke et intensivt fællesskab og arbejde med empati.

At understøtte det gode fællesskab/netværk.

Forfatter:

Poul Hjulmann Seidler, NaturligIndsigt og specialkonsulent i Natur til et godt liv – Laboratoriet.

Narrativ teori, bl.a. med navngivning af seancen og det de unge kan.

At bruge tilhørere som vidner og deres vidneudsagn.

En afsides bålplads i et større naturområde kan fremme og styrke stemningen og fællesskabet, som bålet understøtter.

Progression

Øvelsen samler ofte op på tidligere fælles oplevelser.

Til kommende sessioner med båltanker kan der arbejdes med mere udfordrende kognitive spørgsmål, der involverer de forskellige unge og med spørgsmål, der stilles til følelser, værdier og refleksioner.

Transfer Variationsmuligheder

Vær bevidst om de muligheder og værdier, der ligger i at tage billeder fra øvelsen, de unges egne notater, det navn de har givet seancen og evt. brugte genstande, der kan bruges fremadrettet i andre kontekster.

Omkring bålet kan der med fordel arbejdes videre med, at de unge trænes i egne længere fortællinger om deres oplevelser eller perioder i deres liv. Unge på kanten har ofte svært ved at lave en længere sammenhængende fortælling, men den er vigtig at beherske i identitetsskabelsen.

Den beskrevne øvelse er ret styret. Derfor kan du også prøve bare at sidde om bålet og lade fortællingerne opstå og spørge nysgerrigt ind til dem på lige fod med de andre unge. Er de unge selvstændige nok til at sidde ude alene og slukke bålet, så forlad bålet som den første, og lad de unge fortælle videre og styrke deres kendskab og sammenhold til hinanden uden den fagprofessionelles tilstedeværelse.

De lyttende grupper kan have andre opgaver end at lytte til det, man gør og de evner, der er i spil. Det kan være at lytte efter noget, de undrer sig over, der overrasker eller de følelser, de oplever, der er i spil. Valget af lytteopgaver er den fagprofessionelles vurdering ud fra de muligheder og behov, de unge har og arbejder med.

Er det velreflekterede unge og har de prøvet det før, kan de selv bidrage til det, de gerne vil lytte til for at hjælpe hinanden bedst.

Tidsforbrug

1½-3 timer.

Deltagerantal

3-10 deltagere.

Udstyr

• God beklædning til røg og bål

• Siddeunderlag

• Grej til båltænding.

Tryghed og sikkerhed

Bålseancen anvendes her som afslutningen på fælles oplevelser og inviterer til et trygt og rart samvær.

Vær opmærksom på styring af bålet og placering af deltagere, så de ikke får røg i hovedet og sidder i passende afstand til ilden.

Forberedelse

Tænk over de spørgsmål du vil stille og lytteopgaver, der gives.

Naturintegreret socialt arbejde

Båltanker

Sværhedsgrad:

Fysisk: Socialt: Kognitivt:

Krav til omgivelserne

En afsides bålplads i et større naturområde.

Formål:

At inspirere til at fortælle om vigtige tanker.

At føle og mærke et intensivt fællesskab og arbejde med empati.

At understøtte det gode fællesskab/netværk.

Forfatter:

Poul Hjulmann Seidler, NaturligIndsigt og specialkonsulent i Natur til et godt liv – Laboratoriet.

Øvelsen tager udgangspunkt i, at de unge har været sammen om oplevelser tidligere på dagen, og at der derefter er lavet bål med siddepladser omkring til de unge. Bålrefleksioner kan naturligt finde sted efter fællesspisning omkring bålet.

Fortæl lidt om bålets betydning for mennesker, som et trygt og sikkert samlingssted, der gav varme, sikkerhed, lys i mørket og tilberedning af føde. For at skærpe den fælles opmærksomhed og nærvær laves nu to sanseøvelser med høre og synssansen. Først høresansen, hvor du beder de unge om at holde sig for øjnene i 5 minutter og lytte intenst til bålets lyde. Tal derefter med de unge om det, de hørte.

Bed de unge holde sig for ørene og se intenst på bålets farver og bevægelser. Tal med dem om, hvad de så.

Spørg nu ind til de forskellige grup-

per en ad gangen. Gennemfør pkt. 6-8 for hver gruppe. Før du spørger, instruér de andre 2-3 grupper i at lytte til:

• Det, de enkelte unge gjorde

• Hvilke evner de viste for at håndtere en udfordring

• Det, der gjorde dem glade.

• Hvordan var det kun at lytte til / se et bål?

• Hvilke følelser fremkalder det hos jer?

• Når I ser tilbage på dagens oplevelser, hvad tænker

I så er vigtigt at huske på?

• Hvad skete der?

• Hvad gjorde du?

• Gjorde du måske noget andet end du plejer, eller blev du lidt spændt eller udfordret?

• Hvad kunne du med din krop eller din måde at tænke på, da du blev spændt/udfordret?

• Hvad siger det om dine evner?

4

Hvis de to øvelser har givet anledning til nogle vigtige opmærksomheder, så styr samtalen og spørg ind til disse og invitér evt. andre unge til at dele deres tanker, om det de andre fortæller.

Spørg de unge, der lyttede. Lad dem fortælle, hvad de hørte ud fra deres lytteopgave.

Gå tilbage og spørg ”fortællegruppen”, hvad de tænker om de andres vidneudsagn. Især udtalelserne om egne evner. Slut seancen af med, at I sammen finder et navn til, hvad I vil kalde denne bålseance. Et navn, der senere kan tages op og hjælpe med at huske værdifulde erkendelser fra seancen.

Rollefordeling

Er der mere end én fagprofessionel, kan den ene koncentrere sig om at rammesætte og facilitere. Den anden fagprofessionelle kan, efter et stykke tid, overtage denne rolle eller fungere som vidne af de unges fortællinger.

5

Refleksion

Fortællinger omkring bålet med det gode samvær, nærvær og et fælles tredje blik ind i bålet fremkalder ofte mange følelser og erkendelser hos den unge, samtidig understøtter det, at der knyttes bånd og netværk til andre unge.

Det er dette intense rum, den fagprofessionelle skal være opmærksom på at understøtte og fremme. Spørg ind til dagen. Få dem til at tænke over, hvad de har været særligt glade for at opleve, eller hvad de har været udfordret af. Bed dem to og to eller tre og tre dele deres tanker med hinanden.

Naturintegreret socialt arbejde

Båltænding

Formål:

At få kompetencer i relationsdannelse gennem empati og

afledt hjælpsomhed.

Forfatter:

Johanne Christiani, Skovskolen, Københavns Universitet

Nederste niveau i Maslows behovspyramide, dvs. fysiske behov for fx mad og varme, og tryghedsbehov for etablering og sikkerhed. De fysiske behov og behovet for tryghed er essentielle for psykisk velbefindende. Det er ofte svært for unge på kanten, at mærke og handle på de grundlæggende behov.

I naturen kan der opstå situationer hvor basale behov som mæt, tør og varm bliver tydelige. Det bliver nødvendigt at forstå, hvordan man laver et bål. Og det kræver empatiske evner at kunne se hvilke handlinger, der kan være et hjælpsomt bidrag til processen.

Båltænding kan ud fra et færdighedstræningsperspektiv, gøres mere udfordrende ved sværere vejrforhold som regn eller frost. Øvelsen kan også gå forud for mere intense sessioner omkring bålet, fx metodekort Båltanker og Netværksmødet.

Øvelsen kan gøres lettere ved at de unge ikke skal antænde med tændstål, men evt. med tændstikker, og så i efterfølgende sessioner tændes med tændstål.

Progression Transfer

De unges slutudsagn ved bålet omkring egne evner, nedskrives enten af den fagprofessionelle eller de unge selv. Deres udsagn skal viderebringes til psykolog, familie eller inkluderes i andre kontekster. Jeg evnede at… fordi jeg gjorde…

Bålplads eller lignende, hvor det er egnet at lave bål. Husk på, at der på nogle tidspunkter kan forekomme afbrændingsforbud.

Spørgsmålene kan evt. udleveres på papir med opfølgende støtte gennem besøg af en fagprofessionel.

Der er forskellige båltyper, som bygges forskelligt op og har forskellige formål.

Tidsforbrug

1,5-2 timer.

Deltagerantal

4-12 deltagere.

Udstyr

• Tændstål

• Lille pose, der anvendes som bålpose

• En træskive eller et stykke bark som underlag til båltænding

• Medbring evt. letantændelige materialer som: Bomuldsvat, fatwood (harpiks fyrretræ – kan købes i spejdersport), vaseline, kulklud og fyrsvamp.

Tryghed og sikkerhed

De unge inddeles i mindre grupper af 2-3 personer. Den fagprofessionelle går rundt til grupperne og støtter og hjælper.

Forberedelse

Introduktion: Man ved at mennesket

har kunne frembringe ild fra omkring 1 million til 1,4 million år siden.

De to grundlæggende metoder til ildfremstilling er friktion (antænding med gnidningsvarme) og ildslagning (gnistantænding). Friktionsild foregår træ mod træ, mest udbredt er ildboring, hvor en træpind under jævnt tryk mod et fast træunderlag bringes i stabil rotation, enten med hænderne eller ved en snor fx monteret på en bue. Ildslagning er, når to hårde materiale slås mod hinanden fx flint og svovlkis eller stål og flint. De fremkomne gnister opfanges som en glød i et letantændeligt materiale, kulklud eller askeluddet fyrsvamp, hvorefter gløden lægges i en rede lavet af tørt græs og pustes til en flamme. Et tændstål er et moderne redskab til at frembringe slagild. Det fungerer ved, at man skraber magnesium af, der antændes og kortvarigt opnår en høj temperatur. Man kan skrabe gnister ned i bomuld, birkebark eller fatwood og derved skabe en flamme.

Naturintegreret socialt arbejde

Båltænding

Formål:

At få kompetencer i relationsdannelse gennem empati og afledt hjælpsomhed.

Sværhedsgrad:

Fysisk: Socialt: Kognitivt:

Forfatter:

Johanne Christiani, Skovskolen, Københavns Universitet

Krav til omgivelserne

Omgivelserne skal byde på indsamlingsmuligheder af brandbare materialer. Dvs. et sted med birke-

træer, fyrtræer eller granbevoksning er optimalt. På friske birketræer kan man indsamle løst siddende bark, men ikke skære hele stykker af. Fra døde træer kan man indsamle hele stykker bark.

Fremgangsmåde

Den fagprofessionelle viser en bålpose med gode brandbare materialer, som kan findes i det valgte område.

De unge får en bålpose og skal i par indsamle egnet materiale. Gode materialer man ofte finder er: birkebark, fatwood, harpiks, tidselfrø, tørt græs, dunhammer top, tørre granris.

Imens, der indsamles til bålposer, lægger den fagprofessionelle materialer frem, der kan fortælle os lidt om ildens historie fx ildbor (friktionsild), flint, stål og kulklud (slagild), tændstål, tændstikker og lighter.

Gruppen samles, når de unge har indsamlet egnet materiale til bålet.

Der skal være tid til at eksperimentere. Den fagprofessionelle inspirerer, opmuntrer, støtter og giver råd.

Når alle grupper har fået ild i deres minibål, vælges et ud, som fodres til et større fælles bål, og de andre minibål slukkes sikkert og forsvarligt.

Gruppen samles omkring det store bål. De unge sendes ud i par og skal finde et sted, hvor det er rart at få en snak. Den fagprofessionelle går rundt til parrene og starter samtalen med Gode spørgsmål.

Gode spørgsmål

Spørgsmål til at starte samtalen, når de unge er i par, og spørger først den ene:

• Hvad oplevede du i denne øvelse?

• Hvad gjorde du?

• Hvordan hjalp i hinanden med bålet?

• Hvordan kunne du se, hvornår og hvordan din ven havde

brug for hjælp?

Og spørger derefter den anden:

• Hvad synes du din makker var god til?

• Gjorde din makker noget, der var en god hjælp for dig?

• Hvad betød det for dig at få hjælp?

?? ? ?

Den fagprofessionelle fortæller herefter lidt om ildens historie (se fakta om ildens historie under forberedelse). Det giver ofte en forståelse, interesse og perspektiv på bålets betydning for mennesket.

De unge skal selv prøve at bruge tændstål. I par finder de unge en station, hvor der er sikkert at tænde bål og materialerne til at tænde med. Det vil sige tændstål, bålposens indhold evt. suppleret med medbragte materialer.

Gruppen samles igen omkring det store bål og den fagprofessionelle spørger: Hvad er det, du kan nu, som du ikke kunne tidligere i dag? Skriv det ned eller tegn det. Den unge kan supplere med de evner vedkommende observerede hos sin makker. Den unge kan nu skrive: Jeg evnede at… fordi… Det kan enten nedskrives, eller siges højt. Den fagprofessionelle noterer eller indsamler de unges egne noter (se Transfer).

Rollefordeling

Hvis der er flere fagprofessionelle, kan der være flere, der støtter makkerparrene i deres refleksion over processen (punkt 9).

Refleksion

At have kontrol over ilden er en vigtig del af menneskets historie. Ilden gjorde os i stand til at beskytte os mod vejr og vind, den gav os lys og det blev muligt at tilberede vores mad.

Senere blev ilden central for udvikling af redskaber og mad. Det har været

vigtigt for mennesket altid at kunne lave bål for at kunne klare sig selv.

Gruppen kan reflektere over om det er vigtigt at kunne lave bål i dag? Derfra kan man tale om, hvad der for dem er vigtigt i deres hverdag.

Naturintegreret socialt arbejde

Den personlige cirkel

Formål:

At få en følt fornemmelse af, hvad det kan betyde, når der leges med at bevæge internaliserede relationer

”lidt længere væk”.

Forfatter:

Jeppe Bjerg Sandvej, psykoterapeut, TUBA

Gestaltterapeutisk teori.

Man arbejder i øvelsen med at etablere opmærksomhed på egne behov og grænser. Man arbejder med at

mærke ind i betydningen af relationen til nære omsorgspersoner og med at undersøge, om man ved at positionere sig anderledes opdager nye fornemmelser omkring sin jeg-følelse.

Første led er at mærke forskel på at have en belastet relation indenfor eller udenfor et rum, som den unge selv definerer. Hernæst kan man variere afstanden til rummet, og se om relationen er indenfor eller udenfor synsvidde. Det kan også være, at det føles bedst, hvis det kun er en del af personen/relationen man skaber afstand til, fx en bestemt adfærd, et bestemt træk, en bestemt dynamik.

Hernæst kan man arbejde med at undersøge, om der er noget, der føles godt at trække mere ind i rummet eller tættere på rummet, eller fx andre relationer (familie, venner, studiekammerater/ kolleger) eller professionelle støtter.

Progression Transfer

Man kan medbringe en genstand fra rummet, som minder om de erfarede opdagelser, for at understøtte arbejdet med transfer. Notér opdagelser så de bedre huskes og kan anvendes efterfølgende.

Variationsmuligheder

Naturen bidrager med et neutralt rum uden forudbestemte betydninger. Det inviterer til, at kroppen vækkes og adgangen til en mere følt viden kan tilgås og det gør det lettere at arbejde oplevelsesorienteret. Naturen bidrager med omgivelser og med genstande, som kan bruges på en sansende og legende måde.

Man kan også arbejde med kvaliteter som styrke, mod, vrede og kreativitet og drage dem ind i rummet.

Tidsforbrug

3-40 min ved én deltager.

Beregn 10-15 minutter mere pr. ekstra deltager.

Deltagerantal

1-4 deltagere pr. fagprofessionel.

Tryghed og sikkerhed

Ingen specifikke krav.

Forberedelse

Find et velegnet naturrum.

Instruktion om hvad der skal ske og hvorfor. Det kan fx være: ”Vi bærer alle sammen vores nære relationer med os i den måde vi oplever os selv i verden på. For at undersøge hvordan det føles at have et rum, hvor vi mere aktivt forholder os til hvem og hvad, der skal fylde i vort rum, skal vi lege med at flytte vores oplevelse af relationerne ind og ud af vores personlige rum. Der er ikke noget bestemt, man skal opleve så vær nysgerrig undervejs.”

Beskriv herefter fremgangsmåden og tidsrammen. Forbered på, at man kan gøre sig nogle overraskende opdagelser.

Naturintegreret socialt arbejde

Den personlige cirkel

Sværhedsgrad:

Fysisk: Socialt: Kognitivt:

Formål:

At få en følt fornemmelse af, hvad det kan betyde, når der leges med at bevæge internaliserede relationer

”lidt længere væk”.

Forfatter:

Jeppe Bjerg Sandvej, psykoterapeut, TUBA

Krav til omgivelserne

Ugenert og varieret område med mulighed for at finde forskellige rum, naturgenstande, fx grene eller urter, som kan bruges til at markere rummets grænse.

Fremgangsmåde

Man bygger en cirkel, der repræsenterer et personligt rum og lader naturgenstande repræsentere personer, der er en betydningsfuld relation til, fx mor eller far. Disse bevæges tættere på og længere væk fra cirklen, mens man undersøger, hvordan forskellige kompositioner føles og fornemmes. Mange oplever, at der skabes lidt mere plads til sig selv, egne behov, følelser og ønsker.

Instruktion: Ofte har vi ubevidst en fornemmelse af vores forældres meninger om det ene og det andet med os, i de ting vi gør og den måde, vi oplever os selv i verden på.

I den her øvelse skal vi lege med at undersøge, hvad der sker, hvis vi flytter symboler på fx mor eller far lidt væk fra en mere personlig cirkel.

6

Lad den fagprofessionelle holde genstanden og lægge genstanden lige uden for cirklen, lidt længere væk og ude af syne. Hvis det er svært, kan man eksperimentere med, at det kun er dele af personen, fx de sider man ikke har det godt med, der flyttes rundt med.

Gode spørgsmål

• Kunne du finde et rart sted at være?

• Hvad opdager du om, hvordan det føles at skulle eksperimentere med dette? (Det kan fx føles forbudt eller skræmmende at flytte nogle relationer længere væk).

• Hvad opdager du omkring, hvordan det nu føles, hvor de ER lidt længere væk?

• Hvad overraskede dig ved øvelsen?

• Er der en særlig ting, som det vil være godt for dig at kunne huske fra processen?

?? ? ?

Markér ”rummet” med nogle grene eller lignende.

Fortæl lidt om rummet til den fagprofessionelle. Hvorfor var det lige det sted? Er der noget du særligt godt kan lide ved det sted? Er der noget, der generer dig ved stedet? Du må have det, som du har det.

Find nu en genstand, som kan repræsentere den person, du vil eksperimentere med at flytte lidt ud af dit personlige rum. Først skal du/I bygge et omrids af et personligt rum. Find et sted her i området, hvor du synes det føles godt at være. Giv dig tid til at mærke, hvor din krop kan lide at være.

7

Der kan nogle gange være brug for, at man sender nogen eller noget med den person, der skal flyttes væk, for at kunne slippe en eventuel ansvarsfølelse for deres trivsel.

Mærk undervejs, hvad der sker i kroppen, følelser og fornemmelser.

Slut af med at reflektere over det opdagede, hvad lagde den unge mærke til, hvad var overraskende, hvad var svært?

Er der noget den unge har lyst til at lade ligge uden for cirklen? Noget naturen gerne må tage sig af at omsætte, så det forsvinder eller bliver til noget andet?

Er der en genstand fra det personlige rum, som den unge har lyst til at tage med sig derfra som påmindelse?

Den fagprofessionelle instruerer og stiller spørgsmål. Den unge bygger rummet på egen hånd. Den fagprofessionelle kan være den, der holder genstandene og spørger om han/ hun skal komme tættere på med genstanden, længere væk, uden for rækkevidde, uden for synsvidde eller om den relation der fx placeres lidt væk skal have noget eller ”nogen” med sig for, at den unge har det godt med at sende vedkommende væk.

Hvis der er flere unge kan de bevidne hinanden i undersøgelsesfasen og efterfølgende anerkende det, de ser og dele, hvad det rør i dem at bevidne. Lad den aktive unge person mærke efter, hvor de som bevidner må opholde sig, og om det føles bedst, hvis de fx sidder ned. Hvis den unge har brug for, at de andre sidder 20 m væk eller brug for at gøre det med den fagprofessionelle alene, så kan resten af gruppen vise hinanden rundt i deres etablerede rum imens.

Rollefordeling Refleksion

Man kan skalere op og ned i afstand, og man kan eksperimentere med, hvad der evt. kan få rummet til at føles mere trygt. Det kan fx være, hvorvidt der er noget konkret eller kvalitativt, (personer, selvomsorg, planter, æstetik, orden, frirum), der skal tilføres rummet, for at den unge får det bedre i eget rum.

De ressourcefulde relationer kan være virkelige eller forestillede. Det kan fx også være gud, en engel, en karakter fra en film, en afdød bedsteforælder eller lignende, som føles som en støtte.

Der kan afslutningsvist deles refleksioner, evt. noteres opdagelser ned, da de oplevelsesorienterede erfaringer og indsigter indimellem kan være flygtige for bevidstheden.

Naturintegreret socialt arbejde

Dit eget sted

Formål:

At berolige nervesystemet.

At falde til ro og genfinde sig selv via positive minder og

oplevelser i naturen.

At skabe transfer og genskabe naturoplevelser.

Forfatter:

Jeppe Bjerg Sandvej, psykoterapeut, TUBA

Polyvagale teori. Kamp-flugt-systemet. Angst og angstkanaler. Ydre sansning og derved indre sansning.

En øvelse som ”Dit eget sted” bruges i traumebehandling, som et selvberoligelsesredskab. Det træner den unges evne til at frembringe eller opsøge et trygt sted, kan øge oplevelsen af mestring samt tjene den funktion, at den unge har mulighed for at berolige sig

selv og stabilisere nervesystemet og dermed afhjælpe stress eller et højt vagtsystem, når uønskede minder eller følelser vælter op. Derved kan det være et forberedende arbejde til en videre terapeutisk proces. At klæde sig på til at gå mere ind i det sårbare. Samt at bevidstgøre selvberoligelsen som en indre ressource. Det giver oplevelsen af styrke at blive bevidst om egne ressourcer.

Progression

Øvelsen kan med fordel begyndes med en vandring eller stillevandring igennem skoven, gerne ude for veje og stier.

Natur Transfer

Tal med de unge, om der er steder i deres omgivelser, som ligner deres sted og derved repræsenterer et trygt sted for dem, når de kommer hjem.

Både i forhold til hjemmeopgave, evt. billede og stilleskrivning, opstår gode muligheder for, at den unge støttes til at arbejde videre i andre kontekster i den fortsatte behandling eller for andre professionelle eller familie/venner.

Naturen dømmer ikke og har ingen meninger om, hvad der er rigtigt eller forkert. I naturen eller i meditationen har de unge mulighed for at være sig selv, med alt hvad de er eller ikke er.

Variationsmuligheder

• Deltagerne kan få guiden med og derved finde deres eget sted til meditationen – uafhængigt af terapeuten.

• Øvelsen kan afsluttes med en guidet stilleskrivning, hvor de unge selv samler op på det, de gerne vil huske og have med sig.

Tidsforbrug

30 minutter til 2 timer.

Deltagerantal

Op til 8 deltagere afhængig af forholdene.

Udstyr

Intet udstyr krævet.

Tryghed og sikkerhed

Øvelsen forudsætter, at deltagerne er trygge og ikke bliver presset ud af deres comfort zone.

Er det koldt eller vådt, så sørg for varm og tør beklædning.

Forberedelse

Den terapeut, der guider meditationen, skal kunne læse guiden op på en behagelig og rolig måde.

Naturintegreret socialt arbejde

Sværhedsgrad:

Fysisk: Socialt: Kognitivt:

Krav til omgivelserne

Varieret natur med mulighed for at være uforstyrret. Gerne med mange muligheder i omgivelserne. Både lys/ skygge og blandede træer.

Dit eget sted

Formål:

At berolige nervesystemet.

At falde til ro og genfinde sig selv via positive minder og oplevelser i naturen.

At skabe transfer og genskabe naturoplevelser.

Forfatter:

Jeppe Bjerg Sandvej, psykoterapeut, TUBA

Start med en mindfulnessøvelse, hvor de unge guides;

Sæt dig oprejst og behageligt tilrette, så du er vågen og opmærksom. Ret opmærksomheden på dit åndedræt. Træk vejret lidt langsommere og dybere end du plejer at gøre. Prøv at have fornemmelsen af at sætte tempoet lidt ned og give slip, når du udånder.

Ret opmærksomheden på dit ansigt. Prøv at have et mildt udtryk, trække lidt på smilebåndet – bare til det er behageligt.

Ret opmærksomheden på din krop. Hvordan har du det i kroppen? Hvis der er noget der tiltrækker opmærksomhed, så giv det opmærksomhed og vær nysgerrig, men lad det være. Læg mærke til at kroppen hviler solidt på underlaget og at det udgør en solid base for kroppen.

Hvis opmærksomheden vandrer undervejs, er det helt ok. Led det blot venligt tilbage til det, du gerne vil have opmærksomhed på.

Send de unge ud for at finde et sted, hvor de føler sig trygge, og som fremkalder positive associationer, og hvor de skal gentage den første øvelse, og samtidig have opmærksomhed på;

Hvordan det stedet er (farver, lys, lyde, dufte) og hvordan den unge har lyst til at være på sit trygge sted (sidde, stå, ligge, danse eller noget femte). De skal desuden være opmærksomme på hvordan de har det på det trygge sted.

• Hvorfor valgte du netop dit trygge sted?

• Da du sad på dit trygge sted, hvad lagde du mærke til (farver, former, lyde, lys, dufte osv.)?

• Hvordan ville du helst bruge dit trygge sted?

• Hvordan havde du det på dit trygge sted?

• Hvordan føltes det i kroppen?

• Kom du til at tænke på noget fra din hverdag, da du var på dit trygge sted?

Efter ca. 30 min går de unge rundt og besøger hinandens steder og hører om de oplevelser de unge havde på deres sted (se Gode spørgsmål). Tag evt. et billede af deres sted.

Refleksion

Afhængig af gruppens deltagere kan der bruges tid på at udpensle, at der ikke er noget rigtigt og forkert. Det kan være meget forskelligt, hvor vant deltagerne er til at bruge deres sanser, og om de kan give sig selv lov til at falde til ro, enten når de er alene, eller mens de er sammen med andre.

Ikke desto mindre kan øvelsen være en introduktion til noget, deltagerne kan vende tilbage til.

Under introduktionen kan der bruges ekstra tid til guidning som fx ”Tag den tid du har brug for, for at finde

et sted i skoven, hvor du har lyst til at slå dig ned. Det kan være, at du har lyst til at prøve at lægge dig ned, og hvis det føles okay at lukke dine øjne, så gør det. Prøv at reflektere over, hvad du kan sanse – fx hvad du mærker, ser, dufter og hører.” Eller ”Find et sted, der minder dig om noget positivt fra tidligere i dit liv eller om gode oplevelser, du har haft i naturen. Eller ”Find et sted, hvor du ser noget i naturen, som drager din opmærksomhed og du har lyst til at kigge på. Det kan fx være dyr, en rislende bæk eller blade, der bevæger sig.”

Naturintegreret socialt arbejde

Dit træ

Formål:

At fremme selvforståelse og refleksion over egne vilkår og ressourcer.

At fremme følelsesmæssig regulering.

At kunne gøre sig forståelig for andre.

At fremme empati med sig selv og andre, og dermed også mentalisering.

Forfatter:

Jeppe Bjerg Sandvej, psykoterapeut, TUBA

Gestaltteori: Øvelsen giver mulighed for at tage projektive træk tilbage og opdage sider af ens personlighed, man normalt har svært ved at få øje på i sig selv, herunder at få øje på tabte ressourcer.

Narrativ teori: At opdage og italesætte

Progression

en fortælling om sig selv, der spejles i noget ydre. Få øje på og ændre dele af fortællingen, der ikke længere er hjælpsom, og som med fordel kan ændres.

Ved at sætte ord på noget og høre sig selv fortælle, kan man bedre opdage, hvad man faktisk mener.

I et passende tempo bliver den unge støttet i at se på sig selv og få øje på sine vilkår og ressourcer. Øvelsen kan med fordel gentages på kommende sessioner, her ved den unge, hvad øvelsen indebærer, og det kan give mulighed for at være endnu mere præcis og måske få øje på nye detaljer i naturen.

Transfer

Billeder og noter fra øvelsen kan indgå i kommende sessioner. Selvaccept og selvomsorg kan styrke generelt selvværd og bringes videre ud i livet og ind i de unges relationer. Samtaler om, hvordan man kan tage vare på sine sårbarheder, og hvordan man kan drage nytte af sine ressourcer kan overføres til hverdagen og samlivet med andre.

Hvis tiden er til det, kan man udvide øvelsen til at formulere en slags essens. En jeg-støttende sætning, fx ”Alle mennesker kæmper med livets vilkår, jeg er ikke alene”. Essensen kan lamineres og tages med. Den kan også være en sætning, den unge har brug for i specifikke situationer, fx ”Jeg har også lov til at være her”.

Et træ rummer inspiration til mange fortællinger. Det kan være fortællinger om vilkår og styrke, fortid, nutid og fremtid, som den unge kan spejle sig i. Genstande i naturen er fri af kulturens fortolkning, og kan derfor frit tillægges, hvad den unge finder meningsfuldt.

Øvelsen kan i princippet laves med andre genstande som sten, grene eller valgfri genstande.

Øvelsen kan udvides med en grænseøvelse, hvor den unge får tid til at bygge et rum omkring sit træ – se metodekortet Tryghed og grænser.

Tidsforbrug

30-60 minutter inklusiv opsamling.

Deltagerantal

De unge kan med fordel deles op i par. Antallet afhænger af gruppen og antallet af fagprofessionelle.

Udstyr

• Evt. notesblok og pen til at nedskrive tanker, så oplevelsen fastholdes og huskes. Alternativt mobiltelefonen.

• Evt. en lille seddel til deltagerne med kort beskrivelse af opgaven med refleksionsspørgsmål (se Gode spørgsmål).

Tryghed og sikkerhed

De fagprofessionelle skal være tilgængelige under øvelsen, så de unge kan opsøge dem, hvis de bliver utrygge, forvirrede eller kommer i kontakt med svære følelser. Med lidt støtte kan de unge sendes tilbage i øvelsen og prøve igen.

Forberedelse

Tænk over egnede steder med variation i landskabet og forskellige træarter og former. Overvej hvordan øvelsen modtages af de unge og hvilke signaler, man skal være opmærksom på hos dem.

Naturintegreret socialt arbejde

Sværhedsgrad:

Fysisk: Socialt: Kognitivt:

Krav til omgivelserne Skov med en variation af træarter og størrelser.

Dit træ

Formål:

At fremme selvforståelse og refleksion over egne vilkår og ressourcer.

At fremme følelsesmæssig regulering.

At kunne gøre sig forståelig for andre.

At fremme empati med sig selv og andre, og dermed også mentalisering.

Forfatter:

Jeppe Bjerg Sandvej, psykoterapeut, TUBA

Fremgangsmåde

De unge finder sammen i par.

Den unge går en tur i skoven alene og mødes med partneren senere.

Hvis den unge ikke er tryg, kan de gå sammen.

Sammen går I hen til jeres træer – et ad gangen. Du fortæller din partner om dit træ, og hvad du har lagt mærke til. Partneren skal ikke mene noget om det, bare lytte nysgerrigt.

Gode spørgsmål

• Fortæl lidt om, da du opdagede dit træ. Hvordan fik du øje på det?

• Hvad tænkte du allerførst?

• Hvad mærkede du i din krop eller som en følelse – hvis du mærkede noget? Nysgerrighed? Glæde? Berørthed? Irritation over øvelsen? Uro eller ro?

Kig på træerne og læg mærke til, hvor forskellige træerne er – også dem, der umiddelbart ligner hinanden.

Prøv at være nysgerrige efter, om der er et træ, du særlig godt kan lide – eller som i særlig grad tiltrækker din opmærksomheden. Du behøver ikke kunne forklare hvorfor.

Prøv at relatér til dit træ. Det kan fx være, at du kender til at stå i skyggen af andre. Hvis den unge har lyst, kan han eller hun også bede partneren om hjælp til at opdage, hvad egenskaber kan sige om en selv. De andre skal ikke definere den, der er på, men komme med forslag: ”Det virker meget stærkt nede ved roden. Siger det dig noget?”

• Hvad lagde du mærke til ved træet først? Hvilke egenskaber sprang først i øjnene?

?? ? ?

• Hvad opdagede du senere – eller var der noget, du kom til at tænke på?

Rollefordeling

Én fagprofessionel kan gennemføre øvelsen, men det er en fordel at være to, så der både er en til at instruere og en til at give støtte. De unge kan fare vild i instruktionen, hvis øvelsen virker meget fremmedartet for dem.

Gå lidt rundt om træet og hen til det, og studér det lidt. Hvad kendetegner det? Hvordan vil du beskrive det? Er det stærkt? Har det nogle sår og skrammer? Brug gerne din notesbog, og skriv nogle stikord ned. Notér hvad som helst, der falder dig ind. Når du har beskrevet træet og lært det lidt at kende og kan finde tilbage til det, går du tilbage og mødes med din partner.

Partneren kan til slut sige lidt om, hvordan det har påvirket dem at høre om træet og de emner, der er blevet berørt.

Når øvelsen afsluttes, mødes alle. Nogle enkelte kan sætte lidt ord på, hvordan øvelsen har været, både som tilskuer og beskriver. Se Gode spørgsmål.

Refleksion

Øvelsen forudsætter et minimum af jeg-styrke eller fornemmelse af en selv.

At spejle sig i et stykke natur, som per definition er hinsides godt og ondt, altså bare noget, der ER, kan hjælpe den unge med at opdage lignende følelser omkring sin egen ret til bare at VÆRE sig selv og bruge de ressourcer, vedkommende nu engang har.

Nogle unge modtager denne kreative øvelse, mens andre unge går i baglås. Det er vigtigt, at den fagprofessionelle italesætter og afdramatiserer tanker om præstation og dømmende tanker, hvis de dukker op undervejs.

Naturintegreret socialt arbejde

Find dit tempo

Formål: At fremme selvregulering af arousal.

Forfatter:

Jeppe Bjerg Sandvej, psykoterapeut, TUBA

Neuroaffektivteori om regulering af det autonome nervesystem som adgang til generel selvregulering.

Mentaliseringsteori om sammenhæng mellem regulering og evnen til at rumme og forstå sig selv og andre.

Psykoedukation handler om, at deltagerne opnår viden om egen psyke og psykiske udfordringer for derefter at kunne mestre egen tilstand.

Naturen giver ro og uforstyrrethed og giver derfor mulighed for at mærke kontrasten mellem af være inde i sig selv og med høj arousal – og vende opmærksomheden ud eller mod sanserne og finde en anden rytme.

Scor din aktuelle arousal (indre stress) fra 1-10. Man kan lave et arousal-termometer som hjælpemiddel med scoring fra 0 til 10 og lade 0-3 være hypo-arousal (for lav), 4-6 være funktionelt område, 7-9 være hyper-arousal (for høj) og 10 dissociation eller overbelastning.

Opbygning af bevidsthed om indflydelse og mestring i forhold til egen arousal – opbygning af kompetencer til selvregulering og mentalisering. Det kan sagtens tænkes at hele øvelsen ikke kan gennemføres første gang. Den kan evt. kortes ned til enkelte elementer, som I finder mest aktuelle.

Forudgående denne øvelse kan man fx styrke bevidstheden om arousal gennem psyko-edukation og scoring af eget arousalniveau på et arousal-termometer.

Efterfølgende kan man fx integrerer selvregulerende vaner i hverdagen eller i krisesituationer.

Progression Transfer

Selvregulering i den unges hverdag er et bærende og gennemgående tema. Øvelsen kan blive en hjemmeopgave og deltagerne kan skrive refleksioner og oplevelser ned i en logbog eller indtale på telefonen.

For personer med lav arousal er natur og bevægelse stimulerende. For personer med høj arousal kan naturen tilbyde et ikke-krævende miljø, som inviterer til at sænke skuldrene. Giv instruktioner, og lav fælles refleksioner, hvor I sidder i rundkreds på græsset og alle kan se hinanden, og den fagprofessionelle kan se alles ansigter og læse/se reaktioner, som evt. skal spørges ind til.

Hvis din indre energi var et dyr – hvilket ville det være?

Beskriv, hvordan det opleves i din krop (trykken for brystet, uro i maven eller benene osv.) og hvad det gør ved dine tanker.

Del erfaringer; hvad der giver ro og hvad der giver uro. Hvad giver god energi, og hvad slukker og gør træt.

Vis med din hånd, hvordan din uro ser ud, hvor meget den vibrerer. Ændr tempoet (som i øvelsen), og eksperimenter med at finde et tempo, der føles godt. Tag åndedrættet med.

Tegn en tegning af din krop og din uro – hvilke farver og former, samt hvor i kroppen?

Tidsforbrug

Variabel, 10-40 min.

Deltagerantal

1-15 personer afhængig af antal fagprofessionelle og gruppen.

Udstyr

• Evt. notesblok og pen til at nedskrive tanker, så oplevelsen fastholdes og huskes.

Tryghed og sikkerhed De unge informeres om, at de kan stoppe øvelsen, hvis de føler ubehag eller kommer for langt ud af deres komfort zone.

Forberedelse

Find et godt sted til øvelsen inden de unge ankommer.

Fortæl de unge hvad arousal/indre energi er. Instruktion: Arousal er den energi, vi har i kroppen. Nogle gange er der for lidt – så er vi trætte eller tunge. Nogle gange er der for meget – så er vi stressede eller urolige. Hvad med dig lige nu? Synes du, der er lidt for lidt, lige tilpas eller lidt for meget energi i dig lige nu?

Naturintegreret socialt arbejde

Find dit tempo

Sværhedsgrad:

Fysisk: Socialt: Kognitivt:

Formål: At fremme selvregulering af arousal.

Krav til omgivelserne Gerne i skov, skoveng eller ved vand.

Der skal helst en jævn sti, hvor der er plads til at gå uden at se ned og en strækning der er forholdsvis lang.

Der må desuden meget gerne være uforstyrret.

Forfatter: Jeppe Bjerg Sandvej, psykoterapeut, TUBA

Fremgangsmåde

Aftal den strækning der skal gås og det sted, man kan komme retur til.

Gå i et tempo, der svarer til, hvordan du har det inden i. Hvis du føler, at din energi er lidt høj, så sæt tempoet op, til det svarer til det tempo, du har indeni. Eller gå langsommere, hvis du føler dig lidt tung eller energiforladt. Gå lidt i dit tempo. Læg mærke til, hvordan det føles. Læg mærke til, hvor du har din opmærksomhed (1-2 min.).

Gå en kort tur (alene eller i en lille gruppe, hvor den fagprofessionelle går ved siden af). Prøv at eksperimentere med enten at sætte farten ned eller op, lidt ad gangen. Hvis du går hurtigt, kan du sænke farten lidt – og prøv samtidig også at trække vejret dybere. Prøv, om du kan få hele kroppen til at følge dine skridt ned i tempo. Prøv evt. også at gå heeeeelt langsomt – i sneglefart – og mærke, hvordan det er. Lad din vejrtrækning følge tempoet. Eksperimentér dig frem til et tempo, der føles godt.

Når du har fundet et tempo, der føles rart, så løft blikket og se dig omkring. Læg mærke til, hvilket tempo tingene omkring dig har. Et træ – hvordan det vokser og strækker sig efter lyset. Skyerne og deres fart. Insekter, der summer rundt. Måske falder du over noget, der har et tempo, du rigtig godt kan lide?

Gå en kort tur i et godt tempo. Når dine tanker begynder at smutte, og du mister koncentrationen, skal du gentage øvelsen. Start igen med at finde det tempo, som svarer til dit indre eller din tankestrøm og brug så din vilje til at ændre farten og dit åndedræt, til du igen finder din bedste rytme og samtidig kan vende opmærksomheden mod verden omkring dig.

Brug dine sanser: Hvad ser du? Hvad hører du? Hvad dufter du? Hvordan føles det i din krop at gå her – under fødderne, i benene, hvordan svinger armene osv.?

Hvis du er i en gruppe, kan du se, om du kan få øje på nogle af de andre, få øjenkontakt og lægge mærke til, hvilket tempo de har fundet frem til. Vær opmærksom på, at du både kan mærke dit eget tempo og lægge mærke til deres – samtidigt.

Efter øvelsen samles op. Første fokus: Hvad lykkedes? Herefter øget bevidsthed: Kan jeg overhovedet tune mig ind på mit energi- niveau og finde det i mit gå-tempo?

Regulering: Kan jeg bruge min vilje til at regulere mit tempo og tilstedeværelse? Kan jeg begynde at lægge mærke til, hvad der sker med mig? Hvad sker der med min mulighed for at tage verden ind.

Gode spørgsmål

• Hvad lykkedes – og hvad var evt. svært i øvelsen?

• Opdagede du noget, som du ikke vidste i forvejen?

• Hvordan reagerede din krop på at sætte farten op hhv. ned?

• Hvor i din krop mærker du især stress/arousal?

• Kom du i kontakt med andre følelser undervejs?

• Var der andre ting fra dit liv, du kom til at tænke på undervejs?

• Hvis øvelsen lykkedes for dig i et større eller mindre grad: Hvordan føltes det da du var mest i ro eller i balance?

?? ? ?

Iagttagelser kan med fordel skrives ned.

Rollefordeling

Hvis der er flere fagprofessionelle, kan den ene lave psykoedukation og introducere øvelsen, mens den anden kan støtte enkeltvist og forsøge at hjælpe med at omsætte instruktionen i praksis.

Refleksion

Giv instruktioner og lav fælles refleksioner, hvor I sidder i rundkreds på græsset og alle kan se hinanden. Her er det især vigtigt at den fagprofessionelle kan se alles ansigter og læse/ se reaktioner, som evt. skal spørges ind til.

Naturintegreret socialt arbejde

Find dit trygge sted

Formål:

At træne tilstedeværelse i nuet.

At kunne registrere og handle ud fra egne behov og følelser.

At arbejde med tryghed som begreb og som en færdighed.

Forfattere:

Thea Balling, psykolog, Askovhus

Anette Weisner, psykolog, Askovhus

Mads Jørgensen, psykolog, Askovhus

Det, at kunne være til stede i nuet, at kunne registrere og handle ud fra egne behov og følelser, er færdig-

heder bl.a. indenfor den dialektiske adfærdsterapi.

Natur

Naturen tilbyder rum, som er kravfrit og åbent for fortolkninger. Vi kan hver især læse os selv ind i naturen. Der er mange forskellige farver, former, dufte og materialer, som giver mange nuancer og muligheder til at finde sit eget personlige rum.

Progression

Øvelsen kan med fordel gentages i et forløb, for at træne færdigheden i at kunne udvælge et sted og træne evnen til at blive på sit trygge sted i længere tid ad gangen. Her trænes at kunne være alene, at holde sig i ro og at holde sin opmærksomhed i nuet i længere tid.

Variation

Gruppen kan introduceres til de andres steder og gå på besøg i de andres trygge rum. De unge kan se stederne og blive inviteret til at sidde dér og opleve rummet. Her skal I undersøge, hvad det er, der gør rummet trygt med inspiration til flere opdagelser og muligheder for den enkelte deltager.

Transfer

Transfer ligger i oplevelsen af at være på sit trygge sted. Formålet er, at de unge får fysiske og konkrete oplevelser af, at tillade sig selv at sidde et trygt sted. I opsamlingen er der fokus på, hvordan de unge kan skabe trygge steder i andre områder og arenaer i deres liv.

Tidsforbrug

20 min til selve øvelsen og 20-40 min til opsamling afhængigt af deltagerantal.

Deltagerantal

Max 10 personer.

Udstyr

• Dyreskind, tæpper eller andet at sidde på.

Tryghed og sikkerhed

Vær opmærksom på om der er områder, der for nogen kan være ubehagelig at være i (det kan fx være åbne områder eller tæt granskov).

Der skal være etableret en base, hvorfra øvelsen foregår. Det skal altid være muligt for de unge at finde tilbage til basen.

Forberedelse

Giv dig god tid til at udforske området på forhånd, især hvis det er et ukendt område.

Naturintegreret socialt arbejde

Find dit trygge sted

Fysisk: Socialt: Kognitivt:

Et område med variation, ift. at der er forskellige naturrum at vælge mellem, så alle deltagere kan finde et sted de føler sig trygge. Sværhedsgrad:

Krav til omgivelserne

Formål:

At træne tilstedeværelse i nuet.

At kunne registrere og handle ud fra egne behov og følelser.

At arbejde med tryghed som begreb og som en færdighed.

Forfattere:

Thea Balling, psykolog, Askovhus

Anette Weisner, psykolog, Askovhus

Mads Jørgensen, psykolog, Askovhus

Fremgangsmåde

Udvælg et område. Området skal være med stor biodiversitet, lukkede og åbne naturrum og mulighed for at vælge mellem forskellige naturmiljøer.

De unge har 10 minutter til at se sig omkring i området og finde frem til et sted, som de oplever som rart og trygt. Der skal de lægge skindet/ tæppet og sætte sig i 10 minutter.

Når øvelsen er slut kaldes til samling.

Fælles opsamling. Se Refleksion og Gode spørgsmål.

Gode spørgsmål

• Beskriv dit sted. Hvad er det, der gør det trygt?

• Hvad består dit rum af, hvor er væggene, hvor afgrænser du rummet?

• Hvorfor føler du dig tryg i det her rum?

• Hvad er det, der generelt gør dig tryg?

• Hvordan kan du mærke tryghed i din krop?

• Hvordan kan du få mere af tryghed i din hverdag?

• Kan du finde lignende rum andre steder?

• Hvad stiller sig i vejen for, at du kan føle dig tryg hjemme/andre steder?

?? ? ?

Rollefordeling

En fagprofessionel instruerer øvelsen. De unge finder deres eget trygge sted, mens den fagprofessionelle bliver på opsamlingsstedet.

Refleksion

Det er en øvelse, som kræver meget af de unge, da opgaven at finde et trygt sted, er meget åben.

Dette bør overvejes ift. målgruppen (fx alder og evner). Øvelsen kan være

svær for nogle unge og kræver mere konkret vejledning og støtte. Omvendt kan øvelsen være relevant til at udfordre andre målgrupper, hvor det vil være en god øvelse selv at tage ansvar.

Naturintegreret socialt arbejde

Find og mærk

Formål:

At styrke og træne opmærksomheden på sanser, følelser og værdier.

At træne evnen i at sammensætte hele fortællinger, hvor følelser og værdier indgår.

At styrke tillid og empati mellem unge.

Forfattere:

Poul Hjulmann Seidler, NaturligIndsigt og specialkonsulent i Natur til et godt liv - Laboratoriet.

May Glintborg, formidler Natur til et godt liv, Svanninge Bjerge, Bikubenfonden

Anne Kolath Jensen, formidler Natur til et godt liv, Svanninge Bjerge, Bikubenfonden

Metoden kan tilpasses flere teoretiske afsæt. Her er der arbejdet med en narrativ praksis. Med et eksternaliserende sprog, navngivning og symboler af genstande, der forholder sig til

de unges liv i andre kontekster. Der er lagt vægt på kobling mellem sanser, følelser og personlige værdier i en samlet fortælling, hvori disse indgår.

Progression

Under gentagelse af øvelsen, kan der laves nye og stigende sværhedsgrader og træning i forhold til de unges evner i at koble følelser, værdier og handlinger til samme fortælling samt til nye og måske vanskeligere opgaver, som nævnt i næste Variationsmuligheder

Transfer Variationsmuligheder

Det er naturligt, at elementer fra øvelsen kan bringes videre ind i andre kontekster. De unge kan fx tage et foto af naturgenstanden eller medbringer deres fund til senere samtaler.

De unge kan bruge deres fund som en huskehjælp til at nedskrive betydningsfulde erkendelser fra øvelsen og anvende disse til opfølgende samtaler.

Oplevelsen af at bruge og kombinere føle- og lugtesansen med ord og tanker kan medvirke til en bedre udfoldelse og erindring af deres oplevelse. Det understøtter deres hukommelse om det oplevede, og gør det nemmere for de unge at anvende og fortælle deres vigtige historier i andre livssituationer.

Et mangfoldigt naturrum med dyr og planter er vigtigt og understøttende for øvelsen.

Der ligger vigtige overvejelser i hvilke opgaver person 2 får, i forhold til hvad naturgenstanden skal symbolisere.

I denne øvelse er nævnt noget værdifuldt og noget, der symboliserer glæde. Afhængig af de unge og deres behov kan det være mere givende at finde noget de forundres over, så de bliver mere nysgerrige på naturen, og efterfølgende finde symboler for noget de undrer sig over i deres eget liv eller symboliserer udfordringer i deres eget liv. Det er vigtigt at overveje dette valg, som er afgørende for den unges udbytte af øvelsen. Vurderes det muligt så lad de unge selv være med til at foreslå, hvad der kunne være godt at finde symboler for. De ved i sidste ende bedst selv, hvad der er vigtigt og godt at få talt om.

Se også metoden Føl et træ.

Tidsforbrug

1½ time.

Deltagerantal

2-16 deltagere.

Ved ulige antal laves en gruppe på tre.

Udstyr

• Noget at binde for øjnene, fx øjenbind.

Tryghed og sikkerhed

Fortæl gerne en personlig fortælling om, hvordan sanseoplevelser i naturen gav dig selv nogle andre måder at se eller forstå ting på. Det kan fremme de unges motivation og tryghed ved øvelsen.

Fortæl de unge, at de skal passe på hinanden, så de ikke vælger ting, der er ubehagelige at dufte til eller røre ved.

Forberedelse

Afsøg et egnet naturområde, der ligger lidt i fred for andre menneskers færden. Medbring øjenbind eller tørklæder til øjenbind.

Naturintegreret socialt arbejde

Sværhedsgrad:

Fysisk: Socialt: Kognitivt:

Krav til omgivelserne Et varieret naturområde gerne med stor variation af planter, træer og farver og med mange ting at finde.

Find og mærk

Formål:

At styrke og træne opmærksomheden på sanser, følelser og værdier.

At træne evnen i at sammensætte hele fortællinger, hvor følelser og værdier indgår.

At styrke tillid og empati mellem unge.

Forfattere:

Poul Hjulmann Seidler, NaturligIndsigt og specialkonsulent i Natur til et godt liv - Laboratoriet

May Glintborg, formidler Natur til et godt liv, Svanninge Bjerge, Bikubenfonden

Anne Kolath Jensen, formidler Natur til et godt liv, Svanninge Bjerge, Bikubenfonden

Deltagerne deles i par. Herefter kaldet person 1 og person 2.

Person 1 lukker øjnene eller får øjenbind på og bliver stående eller siddende.

Person 2 instrueres af den fagprofessionelle i at gå ud i et afgrænset område og finde en mindre naturting, som den unge finder særlig værdifuld, fx en kogle, et bøgeblad, en blomst eller andet.

Tingen bringes tilbage til person 1.

Person 1 skal nu dufte til den og derefter føle den med hænderne, indtil person 1 nu selv mener at kunne genkende og finde en tilsvarende naturting.

Person 1 og 2 snakker om genstanden, og person 2 fortæller lidt om, hvad der gør denne genstand særlig værdifuld for person 2.

Der byttes roller og øvelsen gentages.

Der kommer nu en ny twist på samme øvelse som gentages. Den genstand, der nu skal findes, skal symbolisere noget i person 2’s liv, som den unge er særlig glad for (giv eksempler som kan inspirere de unge, fx forholdet til sin familie eller en ven, en hobby eller en evne den unge er glad for at kunne).

Efter de to runder mødes de unge med nye unge i grupper af tre. Lav en runde med 5-10 minutter til hver ung, hvor lytterne kun må stille spørgsmål, der hjælper den unge til at fortælle om øvelsen.

Naturgenstanden returneres, og person 1 må nu åbne øjnene og gå ud og finde en lignende naturting og bringe med tilbage. Obs! Hvis det fx var et bøgeblad, der blev følt på, så er det også et bøgeblad, der skal findes - ikke bare et blad. Hvis det er uvant for de unge at stille spørgsmål, give plads og lytte, så bliver det den fagprofessionelles rolle. Hvis de unge er mere vant til dette, kan du give dem nogle spørgsmål der hjælper den gode samtale godt i gang (se Gode spørgsmål).

• Hvilke sanser kom mest i spil?

• Hvilke sanser ledte dig til hvilke tanker?

• Hvad er det, der gør den naturgenstand så værdifuld?

• Er det noget, du synes er vigtigt?

• Fortæl lidt mere om den situation, der gjorde dig glad?

• Hvad skete der?

• Hvad gjorde du?

• Hvilken betydning havde det for dig den gang? Og i dag?

Til opsamling: Fortæl lidt om forskellen mellem første og anden runde.

• Hvordan var det at høre på det, din makker fortalte?

• Hvad kan det inspirere dig til, når du hører dette?

• Hvis øvelsen skal gentages, hvordan skal den så laves om, så den bliver endnu bedre for dig?

• Hvis vi laver den om på den måde, hvilket udbytte tænker du så, du vil få?

Rollefordeling

Gør noget ud af tydelige instruktioner i forhold til forskellen mellem de to runder og understøt om muligt de unge i deres parvise samtaler. Er I flere fagprofessionelle, så opdel de unge mellem jer. Instruér øvelsen i mindre grupper og gå på besøg hos dem.

Refleksion

En varieret natur indbyder til mange billeder og tanker omkring udfoldelse eller brydninger i livet og bidrager til at sætte skub i den unges ideer, erfaringer og tanker omkring bl.a. følelser og værdier.

Overvej hvilke unge der med fordel skal være sammen i par. Øvelsen rummer potentiale for, at de unge lærer nye sider at kende hos hinanden og knytter nye bånd.

Øvelsen er bygget op over to trin for at træne de unges refleksionsevner og kreativitet i at finde frem til samtaler om vigtige hændelser i deres eget liv. For begge øvelsesrunder er der opmærksomhed på, at de unge taler om følelser og værdier.

Naturintegreret socialt arbejde

Flyv og land

Formål:

At flytte én eller flere gode tidligere oplevelser til et mere bevidst niveau, og dermed muliggøre det, som en aktiv og tilstedeværende del af det nutidige liv.

Forfattere:

Henning Guldager, psykoterapeut, TUBA

Narrativt perspektiv – med hjælp fra eksternalisering styrkes den unges fortællinger om sig selv.

Progression

Selvregulering som i neuroaffektiv udviklingspsykologi.

Der kan med fordel arbejdes videre med, hvordan og hvorledes vigtige ressourcer integreres i hverdagen på et praktisk plan. Der kan arbejdes videre med de steder den unge fløj forbi, og især hvor den unge landede i efterfølgende sessioner.

Variationsmuligheder

Transfer

At få opmærksomhed på og understøtte hvordan ressourcer kan integreres i den unges hverdag. Ved at blive opmærksom på hvor og hvad det gode sted var, kan der reflekteres over hvilke værdier, der er vigtige for den unge. Herigennem kan man arbejde videre med, hvordan sådanne værdier kan fremmes i den unges hverdag.

Åben himmel, ”højt til loftet”, stimulering af vores sanser gennem dufte, farver, naturlige lyde og taktile sanseoplevelser åbner vores sind og væsen. Om muligt gennem oplevelsen af større flyvende fugle.

• Øvelsen instrueres langsomt og gerne med lukkede øjne, da det kan gøre instruktionen mere levende og i passende tempo.

• Øvelsen kan også laves som del af individuel terapi.

• Man kan med fordel observere svævende fugle og/eller tale om årsagen til svæv, hvilket motiverer til øvelsen.

Tidsforbrug

1-3 timer afhængig af antal unge.

Deltagerantal

1-8 deltagere.

Udstyr

• Lille blok

• Blyant.

Tryghed og sikkerhed

Der kan opstå angst hos de unge, som du skal kunne håndtere.

Øvelsen tager udgangspunkt i, at deltagerne har et ressourcefyldt sted med sig, der er lagret i hukommelsen, og som kan hentes frem til et bevidst niveau.

Som fagprofessionel skal man være opmærksom på at håndtere den angst, der kan opstå ved at være alene og det ubehag, de unge kan komme til at stå i, hvis der ikke er et sted at ”lande”.

Forberedelse

Understøt en god og tryg relation til den fagprofessionelle og dennes indgående kendskab til den enkelte. Specielt med blik på den angst, der kan dukke op, hvis den unge ikke oplever at kunne lande et godt sted.

Naturintegreret socialt arbejde

Sværhedsgrad:

Fysisk: Socialt: Kognitivt:

Krav til omgivelserne

Et smukt sted i naturen med godt udsyn. Gerne et sted hvor de unge kan placere sig på en kant, fx en stejl skrænt, stubbe eller sten, så flyvefornemmelsen bliver mere nærværende.

Flyv og land

Formål:

At flytte én eller flere gode tidligere oplevelser til et mere bevidst niveau, og dermed muliggøre det, som en aktiv og tilstedeværende del af det nutidige liv.

Forfattere:

Henning Guldager, psykoterapeut, TUBA

Find et sted med godt udsyn.

De unge bliver bedt om at lukke øjnene, hvis det går an. Bed de unge om at sprede armene ud som vinger på en stor fugl. De kan også med fordel lukke øjnene. Bed dem om at flyve op i den smukke natur og få et blik ned på jorden, som fra et fly. Nu flyver de lidt rundt og nyder friheden og luften under vingerne. Landskabet under dem ændrer sig nu til at være deres opvækst.

Undersøg stedet. Hvem er her? Hvor dan er stemningen? Hvordan er lyset? Er der lugte/dufte? Er det indenfor eller udenfor? Den unge bliver på sit landede sted, og lagrer så mange indtryk som muligt, som den unge kan tage med tilbage.

• Kunne du finde et sted at lande?

• Havde du flere steder at vælge imellem?

• Beskriv det sted, hvor du landede, og hvilken kvalitet det har.

• Hvordan var oplevelsen som helhed?

• Har oplevelsen ændret noget på følelsen i din krop?

• Kan du sætte ord på værdien, ressourcen, styrken som du måske oplevede?

Enkeltvis sætter de unge sig og fastholder oplevelsen på skrift evt. bare i stikordsform, for at kunne huske flest mulige detaljer.

• Vil du kunne integrere værdier fra oplevelsen i dit liv?

I god højde gøres iagttagelser med øje for at lande et sted, hvor det føles rart. Et sted, hvor der er mest muligt følelse af frihed og plads til at trække vejret frit, hvor den unge kan sænke skuldrene og ikke føle der er en hel masse, man skal leve op til. Hvor det går an at være dig præcis, som du er og kan være helt dig selv.

Pause med plads til lidt løs snak. Samling i rundkreds hvor hver enkelt deler sin oplevelse og såvel fagprofessionelle og andre unge spørger nysgerrigt ind.

Ved to fagprofessionelle aftales hvem der instruerer, og hvem der vil være der for de unge, der evt. oplever angst og ubehag.

Øvelsen kan opleves underlig, mærkelig og grænseoverskridende for nogle. Derfor er det af betydning, at den fagprofessionelle og de ideer der bydes ind med, er ”godkendt” af de unge.

Rollefordeling Refleksion

Indtryk fra oplevelsen kan være flygtige. Derfor er det godt for den unge at nedskrive vigtige erkendelser og fastholde den oplevede værdi.

Det kan give flere muligheder for identifikation og inspiration at dele sin oplevelse og høre andres.

Naturintegreret socialt arbejde

Føl et træ

Formål:

At styrke tillid, samarbejde og relationer.

At arbejde med og give udtryk for følelser.

Forfattere:

Poul Hjulmann Seidler, NaturligIndsigt og specialkonsulent i Natur til et godt liv – Laboratoriet

May Glintborg, formidler Natur til et godt liv, Svanninge Bjerge, Bikubenfonden

Anne Kolath Jensen, formidler Natur til et godt liv, Svanninge Bjerge, Bikubenfonden

At arbejde med følelser og krop og give udtryk for disse, giver mening i flere teoretiske afsæt som fx kognitiv og narrativ teori.

Progression

Få inspiration af Kierkegaard. Slå ordene ”kunsten at hjælpe andre” op på nettet. Brug evt. citater herfra og drøft dem med de unge før øvelsen starter.

Det kan fremme tryghed og glæde ved at være i naturen at give sig god tid til at føle og mærke træer.

Variationsmuligheder

Øvelsen minder om ”Find og mærk”, og der kan veksles mellem de to.

Dette er områder som mange unge på kanten kan have svært ved. Afhængigt af de unges behov kan denne lidt lette øvelse indgå som en start af øvelser i et forløb. Se metodekort: ”Livets sti”, ”Kroppen i naturen”, ”Den personlige cirkel” og ”Ler på træ” som eksempler på mere krævende og udfordrende øvelser.

Transfer

Det virker medvirkende til transfer at involvere de unges forslag til indhold på kommende sessioner.

Svarene på spørgeskemaerne kan med fordel tænkes ind i brug i andre kontekster, fx i opfølgende individuelle samtaler eller fælles sessioner. Øvelsen styrker den unges evner til at samarbejde, stole på og hjælpe andre, samt at arbejde med og give udtryk for egne følelser.

Bed føreren om at vælge et træ, der for føreren ser værdifuldt og vigtigt ud og som symboliserer noget vigtigt i førerens liv. Efter øvelsen kan den blinde gætte på, hvad træet symboliserer, og de får en fælles snak om, hvorfor føreren valgte netop det træ. Derigennem arbejdes med følelser og kommunikation af disse hos begge unge, og der arbejdes med empati på flere måder.

Tidsforbrug

1-1½ time.

Deltagerantal

2 til 18 deltagere.

Udstyr

• Øjenbind

• Spørgeskema til hver deltager

• Noget at skrive med.

Tryghed og sikkerhed

Der skal være en særskilt opmærksomhed på at støtte og hjælpe hinanden i de små grupper.

Forberedelse

Find et egnet sted, med variation af træer.

Forbered og print et spørgeskema med følgende spørgsmål til hver deltager:

• Hvilke følelser var i spil?

• Hvordan kom de til udtryk?

• Kunne du mærke den andens følelser?

Hvordan?

• Hvordan var det at hjælpe eller at blive hjulpet?

Tænk over gode spørgsmål til spørgeskemaet – måske har du nogen, der er bedre egnet til din målgruppe.

Naturintegreret socialt arbejde

Føl et træ

Sværhedsgrad:

Fysisk: Socialt: Kognitivt:

Formål:

At styrke tillid, samarbejde og relationer.

At arbejde med og give udtryk for følelser.

Forfattere:

Poul Hjulmann Seidler, NaturligIndsigt og specialkonsulent i Natur til et godt liv – Laboratoriet

May Glintborg, formidler Natur til et godt liv, Svanninge Bjerge, Bikubenfonden

Anne Kolath Jensen, formidler Natur til et godt liv, Svanninge Bjerge, Bikubenfonden

Krav til omgivelserne

Et afgrænset område med flere fritstående træer. Ofte er en gruppe af bøgetræer gode, idet her ofte ikke er en tæt underskov. Skovbunden må gerne være ujævn og med forhindringer

Alle instrueres i øvelsen og deltagerne opdeles i par.

Den ene enten lukker øjnene eller får bind for øjnene.

Den anden er fører og skal nu forsigtigt følge sin makker ad omveje, med advarsel om ujævnheder i terrænet, til et træ som føreren har udvalgt.

Den blinde skal give sig god tid til at føle træet finde kendetegn på træet, få fornemmelse af størrelsen og former, dufte til træet osv.

Den blinde siger til, når iagttagelserne er gjort og føres tilbage til udgangspunktet.

Bindet fjernes fra øjnene og deltageren prøver nu at finde sit træ ved at gå lidt rundt og i første omgang ikke røre, men blot se.

Begge deltagere trækker sig lidt afsides alene med et spørgeskema den fagprofessionelle udleverer (se Forberedelse).

Derefter byttes roller og øvelsen gentages – inklusive den skriftlige opsamling.

Efter øvelsen mødes de unge med 3-4 andre unge på tværs af parrene. Alene (hvis de kan) og om muligt støttet af en fagprofessionel, deler de deres nedskrevne noter fra skemaet og drøfter hvilke gennemgående følelser, der var i spil samt værdien af at kunne hjælpe andre og tage imod hjælp.

Under transporten væk fra området samles de unge i mindre grupper og på baggrund af dagens læring opfordres de unge til at komme med forslag til de fagprofessionelle om, hvad der kan være vigtigt at arbejde videre med på kommende sessioner.

Rollefordeling

Vær tydelig i instruktion med de forskellige roller, som den blinde og den, der fører indtager. Som fagprofessionel så opsøg og indtag rollen som understøttende og faciliterende, hvor der er behov. Udfør gerne selv øvelsen med en ung eller en anden fagprofessionel for bedre at forstå og sætte dig ind i det, de unge oplever og føler.

Gode spørgsmål

Tænk på gode spørgsmål til spørgeskemaet og den fælles opsamling:

• I hvilke situationer opstod der en god tillid til hinanden?

• Hvad skete der som understøttede skabelsen af tillid?

• Hvad gjorde din partner for at skabe en god relation imellem jer?

• Hvilken betydning havde det for dig?

• Hvad gjorde du selv, der havde betydning for jeres relation?

• Hvordan føltes det, da din partner hjalp dig med at komme sikkert hen til træet?

• Var der særlige ting han/hun gjorde, som virkede fint?

• Hvis du skal vælge en ting ud, din partner var mest hjælpsom med, hvad ville det være?

Gå nu hen til din partner og sig tak for, at han/hun gjorde dette, og hvad det hjalp dig med.

Som partner til ham/hende der lige sagde tak:

• Hvordan føltes det, at din partner sagde tak til dig?

• Kan du selv fortælle, hvad det var du mestrede og gjorde i situationen?

• Hvad fortæller det om dig?

Refleksion

Vær opmærksom på vigtigheden af øvelsens opfølgning med spørgsmål og refleksion og gør gerne noget ekstra ud af en besværlig rute, som indebærer behov for hjælp.

Der ligger ofte en glæde og et ”aha” i genkendelsens glæde, når den blinde pludselig ser og genkender sit træ. Dette øjeblik kan være særligt, og det er her det bliver tydeligt, hvilke sanser der var i spil.

Naturintegreret socialt arbejde

Følg et reb

i skoven

Formål:

At arbejde med mod og afgive kontrol.

At styrke kroppens sanser, især muskel-led-sansen.

At styrke fællesskab og netværk.

Forfattere:

Johanne Christiani, Skovskolen, Københavns Universitet

May Glintborg, formidler Natur til et godt liv, Svanninge Bjerge, Bikubenfonden

Anne Kolath Jensen, formidler Natur til et godt liv, Svanninge Bjerge, Bikubenfonden

Embodied-peak experience.

Motorisk træning af især muskel-ledsansen og vestibulær sansen.

Motorisk træning som grundlag for regulering af følelser og trivsel.

Progression

Denne øvelse kan være en del af flere øvelser, hvor naturen bruges som arena for motorisk træning og kropslig udfoldelse. Det kan være balance (se metodekortet Balance i naturen), spring over grøfter eller klatring i træer.

Transfer

De unge eller en fagprofessionel kan filme eller tage billeder i udvalgte situationer, fx hvor der er noget på spil, eller hvor én var modig. Det kan anvendes umiddelbart efter eller i det videre forløb i andre kontekster.

Natur

Naturens diversitet giver mangfoldige muligheder for skalering af udfordringer og variationer. Vær opmærksom på at bruge træer og buskes former og dufte. Måske kan flere sanser stimuleres på ruten?

Variationsmuligheder

• Man kan udvide med opbyggede forhindringer, som man skal over, under eller igennem.

• Øvelsen kan udføres parvis med et fokus på samarbejde og det sociale som et særskilt formål.

• Banen kan også laves meget sværere, hvor man skal springe over grøfter og klatre op i træer og dermed udføres uden bind for øjnene.

• Overvej om de unge selv skal lave en bane til hinanden, når de har lært terrænet at kende og har taget ejerskab af mulighederne.

Tidsforbrug

1 time. (Afhænger af antal unge og banelængde)

Deltagerantal

1 til 12 deltagere pr. rebbane.

Udstyr

• Et reb der er rart at røre ved (25 meter eller længere, ca. 10 mm i tykkelse)

• Øjenbind.

Tryghed og sikkerhed

Det er vigtigt, at de unge er trygge i øvelsen. Banen skal være tilpas udfordrende ift. de unges evner. Støtteper-

soner kan placeres, der hvor banen er udfordrende eller guide den unge.

Forberedelse

Kend til området og undersøg mulighederne. Udvælg et godt område med passende udfordringer til målgruppen.

Før selve øvelsen har den fagprofessionelle været ude og finde et godt sted med forskelligartet terræn, hvor rebet kan føres rundt mellem træerne. Når banen er sat op og gruppen skal derud, kan det være en god ide at gå udenfor stier og veje, gennem varieret terræn med små udfordringer.

Naturintegreret socialt arbejde

Følg et reb i skoven

Sværhedsgrad:

Fysisk: Socialt: Kognitivt:

Krav til omgivelserne

Et område med vekslende underlag og højdeforskelle samt træer med varierende afstand, hvorimellem der kan trækkes et reb. Der må gerne være lidt grene eller buske i bunden som den unge skal henover eller en grøft man skal over. Rebet må også gerne variere i højde så man indimellem skal bøje sig for at følge det. Undgå områder med brændenælder og brombær.

Formål:

At arbejde med mod og afgive kontrol.

At styrke kroppens sanser, især muskel-led-sansen.

At styrke fællesskab og netværk.

Forfattere:

Johanne Christiani, Skovskolen, Københavns Universitet

May Glintborg, formidler Natur til et godt liv, Svanninge Bjerge, Bikubenfonden

Anne Kolath Jensen, formidler Natur til et godt liv, Svanninge Bjerge, Bikubenfonden

Gode spørgsmål

Til plenum: Samtalen skal have fokus på betydningsfulde refleksioner, der kredser om øvelsens formål.

• Hvordan var denne øvelse for dig?

• Var der noget, der var svært?

De unge samles ved banens start, og der ”varmes op” med en lille opmærksomhedsøvelse (kan udelades):

De unge står i en cirkel med let spredte ben (hoftebredde) med lukkede øjne. Den fagprofessionelle beder dem om at rette opmærksomheden mod lydene og prøve at høre noget tæt på og herefter så langt væk som muligt. Herefter retter de opmærksomheden ned i fødderne og mærker underlaget. Mærker at fødderne står stabilt på jorden. Nu er de klar til ”Følg rebet”.

De unge går en ad gangen med afstand til hinanden, da man kan føle sig presset frem af personen bagved. De opfordres til at være stille og mærke underlaget med fødderne. Hvad fortæller jeres fødder jer?

• Var der noget, der var anderledes?

• Hvilke sanser kom i spil?

• Hvordan føltes det i din krop, og hvad fortalte dine fødder dig?

• Blev du opmærksom på nogle andre sanser?

• Hvilke tanker opstod undervejs?

5 6

De unge skal holde fast i og følge rebet fra start til slut, enten med lukkede øjne eller bind for øjnene.

Umiddelbart efter øvelsen genbesøges turen 2 og 2. Det er ofte en sjov oplevelse at genopleve ruten uden bind for øjnene.

Rollefordeling

Planlæg en rollefordeling, som sikrer instruktion, sikkerhed og observation.

Har man enkelte i gruppen, for hvem øvelsen er for intens, kan de med fordel få den vigtige rolle at tage billeder af de andre unge, når de gør noget modigt eller noget svært. Disse billeder skal bruges til refleksionen. Alternativt tilfalder rollen en fagprofessionel.

Efter øvelsen faciliterer den fagprofessionelle en samtale om oplevelsen mellem de unge. Her inddrages de fotos, der er taget undervejs af de unge.

Refleksion

Efter øvelsen etableres en mulighed for at snakke om oplevelsen og få internaliseret de modige skridt eller kropslige oplevelser. Den inddeles i to trin:

Trin 1: Dem, der har fotograferet de andre, fortæller til den enkelte, hvorfor de netop tog det billede. Hvad oplevede de, at den anden gjorde? Til hver

person siges lidt fra fotografen, den fagprofessionelle støtter samtalen og slutteligt spørges personen på billedet: Kan du genkende det X siger?

Hvad tænker du selv om det? Hvornår har du også brug for at kunne det?

Trin 2:

Er en dialog i plenum omkring øvelsen, krop og sanser.

Naturintegreret socialt arbejde

Gå min egen vej

Formål:

At finde egne veje i livet.

At overkomme udfordringer og forhindringer.

Forfatter:

Jeppe Bjerg Sandvej, psykoterapeut, TUBA

Øvelsen egner sig til at samtale med de unge om mål i livet, forhindringer, motivation og måder at tackle udfordringer på. Dette kan bindes op på principper fra motiverende interview (MI), som en tilgang til at styrke en persons indre motivation for forandring. MI blev oprindeligt anvendt overfor personer med alkoholrela-

terede problemstillinger. Men med tiden er tilgangen blevet udbredt inden for en lang række psykosociale problemområder såsom: misbrug af rusmidler, kriminel adfærd, sundhedsmæssige problemstillinger (fx livsstilsændringer i forbindelse med livsstilssygdomme) og generel risikoadfærd.

Progression

Progressionen ligger i, hvordan de unge forholder sig til mål, til de forhindringer de støder på og deres tanker om, hvordan disse kan håndteres. Øvelsen kan med fordel gentages på forskellige tidspunkter i et forløb, da de unge kan ændre eller styrke deres mål og derigennem arbejde med en progression.

Transfer

Transfer sker gennem opsamlingen, og den måde vi italesætter og oversætter de fysiske forhindringer, de unge har mødt på ruten i skoven, til de forhindringer man møder i sit liv, samt gennem gentagelse af øvelsen der bygger på tidligere øvelser og erkendelser.

De unge forholder sig kropsligt til oplevelsen af at ville gå en vej og blive forhindret i det. Der kommer derfor en kropslig erfaring, der kan give anledning til refleksioner. Variationer og fauna i naturen giver konkrete, forskellige og uforudsigelige forhindringer og dermed forskellige kropslige oplevelser af, hvordan forhindringer kan håndteres. Derigennem får de unge mulighed for at være kreative og finde på løsninger her og nu i naturen (fx at finde en stav til at hjælpe sig selv over en lille bæk).

Forskellige længder af hvor langt de unge skal gå, samt brug af forskelligt terræn.

Tidsforbrug

10 min til selve øvelsen og 20-40 min til opsamling afhængigt af antal unge.

Deltagerantal

Max 10 personer.

Udstyr

• Dyreskind, tæpper eller andet at sidde på.

Tryghed og sikkerhed

Vær opmærksom på om der er områder, der for nogen kan være ubehagelig at være i (det kan fx være åbne områder eller tæt granskov).

Der skal være etableret en base, hvorfra øvelsen foregår. Det skal altid være muligt for de unge at finde tilbage til basen.

Forberedelse

Giv dig god tid til at udforske området på forhånd, især hvis det er et ukendt område.

Forbered opvarmningsøvelser i området. De opvarmende øvelser skal fremme de unges tryghed i miljøet. Øvelserne skal også stimulere deres motoriske egenskaber og forberede dem på, at de måske skal kravle/hoppe/løbe for at komme omkring de forhindringer, der ligger på deres vej.

Sværhedsgrad: Fysisk: Socialt: Kognitivt:

Krav til omgivelserne

Et område med variation, ift. at der er forskellige perspektiver og udsigter, forskelligt terræn (bakker, dale mm) og vild skov, fx væltede træer, vandløb eller træer der ikke er plantet på lige rækker.

Naturintegreret socialt arbejde

Gå min egen vej

Formål:

At finde egne veje i livet.

At overkomme udfordringer og forhindringer.

Forfatter:

Jeppe Bjerg Sandvej, psykoterapeut, TUBA

Fremgangsmåde

Udvælg et område. Området skal være et naturområde med forskellige underlag (fx græs, mos, jord osv.), forskellige perspektiver (de lange kig, tæt skov uden udsyn og det derimellem) og forskelligt terræn (bakker og flade strækninger). Området skal give mulighed for, at de unge bevæger sig rundt i svært fremkommelig natur.

Opvarmning til øvelsen med fokus på forskellige sanser:

Høresansen: De unge instrueres i, at de skal bevæge sig rundt i terrænet så stille som muligt i nogle minutter.

Balance: De unge skal forsøge at gå på line i nogle minutter. Sætte én fod tæt foran den anden fod.

Følesansen: De unge skal mærke hvordan underlaget, de går på, føles og gerne med bare fødder, hvis det er muligt.

De unge skal udvælge sig et mål (fx et træ eller en sten), som ligger cirka 100 meter væk. De skal gå hen imod målet i fugleflugtslinje. De får at vide, at de skal tænke sig til en imaginær sti med en bredde på ca. 1 meter, som de skal forsøge at følge, uanset hvad der kommer i vejen for dem. Det er op til de unge selv at finde en løsning, når de møder en forhindring på vejen (fx et træ der står i vejen) for at forblive så tæt på deres sti som muligt.

Gode spørgsmål

• Hvilke mål arbejder du henimod?

• Hvilke forhindringer stødte du på?

• Hvordan reagerede du på forhindringerne?

• Kan du genkende din reaktion fra andre situationer? Hvad valgte du at gøre?

• Var du i tvivl om hvad du skulle gøre?

• Hvordan traf du beslutning om at gøre, som du gjorde?

?? ? ?

• Føler du at du er klar til at håndtere forhindringer i dit liv? Hvordan?

• Har du lyst til at bevæge dig mod dine mål? Hvorfor/hvorfor ikke?

Øvelsen laves ud fra en oplevelsesorienteret tilgang, hvor den fagprofessionelle forklarer mindst muligt, før øvelsen udføres, og lader derved de unge danne sig deres egne oplevelser og refleksioner efterfølgende. 1 3 2 4 5

De unge går herefter hver især ud ad deres egen vej og hen mod målet. Efter de har nået målet, går de tilbage til det fælles mødested.

Fælles opsamling på øvelsen. Se Refleksion og Gode spørgsmål.

Rollefordeling

Den fagprofessionelle instruerer de opvarmende øvelser, selve øvelsen og samler op efterfølgende. Til selve øvelsen, hvor de unge går mod deres individuelle mål, går de unge ud på hver deres sti. De fagprofessionelle bliver på samlingsstedet.

Refleksion

Refleksionen i denne øvelse skal have fokus på at kunne drage en parallel mellem en naturoplevelse og livet derhjemme. Denne refleksion tages sammen i gruppen. Overvej hvor meget guidning der skal være før øvelsen.

Naturintegreret socialt arbejde

Gående mindfulness (onlineguidet)

Formål:

At vække kropsligt og opmærksomhedsmæssigt nærvær, der bidrager til neurofysiologisk regulering.

Forfatter:

Ditte Eggert Jørgensen, psykolog, TUBA

Natalie Johannsen, psykolog, TUBA

Polyvagal teori (Porges) med opmærksomhed på bevægelse og sansemotoriske og sanseemotionelle signaler.

Mindfulness baseret kognitiv terapi med tydelig opmærksomhed på kobling af sanser, følelser og tanker.

Progression

Deltagerne kan arbejde med øgede grad af mestring af aktivitet, mennesker, trafik og støj i omgivelserne i deres hverdag. Elementer/genstande/billeder fra turen kan medbringes til opfølgende gruppe session.

Transfer Variationsmuligheder

Øvelsen er oplagt som en måde til at stimulere deltagerne til at gå på yderligere opdagelse og bruge naturområder i deres nærmiljø.

Øvelsen er relevant, hvis deltagere, af forskellige grunde, ikke kan komme ret meget væk fra deres bolig. Den kan fx laves med sovende barn i barnevogn, og hvis socialfobi afholder en fra at komme ud.

Da øvelsen er en online guidet meditation, er stedet i naturen afhængig af deltagerens nærmiljø. Men terapeuten kan italesætte, at det kan være rart at være i en natur, hvor man føler sig fri til at stoppe op, nærstudere og sætte sig samtidig med, at naturen er så varieret som muligt.

• Man kan udvide tidsrammen. Kort eller lang tid. Gå raskt eller helt langsomt.

• Overvej forskellige settings og forskellige vejrtyper, små cirkler i egen have, skov, vand, park, by. Overvej om deltagerne med fordel kan mødes i gruppen eller to og to og dele deres tanker inspireret af guidningen.

Andre ideer til fokus i guidningen:

• Åndedrætsøvelser: Fokus på fornemmelsen af fødderne, der går, koblet til åndedræt – fx 4 skridt på indånding, 2 skridt hvor man holder vejret, 6 skridt på udånding, 2 skridt hvor man holder vejret. Eller på rytmen, 4 ind, 4 hold, 4 ud, 4 hold. Det er godt lige at øve din guidning på forhånd.

• Hvis alle deltagerne går blandt træer, kan man tale om, at man med åndedrættet udveksler ilt og kuldioxid med træerne og mærke fornemmelsen af denne udveksling.

• Man kan også guide mod en mere sanselig kontakt til naturen. De kan fx lægge en hånd på et træ og åbne sanserne i hænderne, eller sidde op ad det og mærker den fornemmelse. Øvelsen kan også laves ansigt til ansigt med de unge.

Tidsforbrug

20-50 minutter.

Deltagerantal

1-9 deltagere.

Udstyr

Alle deltagere skal have adgang til smartphone med høretelefoner og mobildækning på en egnet onlineplatform, der hvor de går.

Forberedelse

Deltagerne skal på forhånd have installeret og tjekke, at de har adgang til den videoplatform, der bruges (Zoom, Whereby, Teams eller lign.). De skal have en opladet telefon.

Terapeuten kan med fordel teste øvelsen af på en testperson, fx kollega.

Er du uvant med at improvisere øvelser, kan du bede deltagerne om at tage ud i et naturområde, som du kender til.

De unge er forinden øvelsen bedt om at finde et sted i naturen, hvor de selv tænker, det kunne være rart at vandre og gå lidt på opdagelse. Man kan aftale at alle på forhånd er taget ud til samme type omgivelser, fx i en skov eller ved vandet. Det gør det lettere at guide relevant for alle.

Naturintegreret socialt arbejde

Gående mindfulness (onlineguidet)

Sværhedsgrad:

Fysisk: Socialt: Kognitivt:

Krav til omgivelserne

Et område med mobildækning. Derudover et område i naturen den unge har valgt. Det er en fordel med et sted med meget natur og få mennesker.

Formål:

At vække kropsligt og opmærksomhedsmæssigt nærvær, der bidrager til neurofysiologisk regulering.

Forfatter:

Ditte Eggert Jørgensen, psykolog, TUBA

Natalie Johannsen, psykolog, TUBA

Fremgangsmåde

Øvelsen er en guidning via en online videoplatform, hvor den unge har telefonen i lommen eller hånden og høretelefoner øret, med mulighed for små check-ins med video.

Gode spørgsmål

• Har din fornemmelse af at være tilstede ændret sig i forhold til i starten af øvelsen? Hvordan?

De unge logger ind, og man tjekker, at der er lyd igennem til hver enkelt. Bed dem om kun at have den ene høretelefon i øret og at gå afsted i en retning, de har lyst til at gå. Det kan være godt at bede dem fortælle lidt om, hvor de er henne eller på vej hen efterhånden, som de tjekker ind. Det er en hjælp til den fagprofessionelle, det er godt for den unges følelse af at være hørt, for gruppefornemmelsen, og for at tage hul på en anderledes måde at være sammen på.

Instruktion: Terapeuten siger til deltagerne: Nogle gange kan en gåtur med fokus på fornemmelsen af naturen bidrage til, at vi er til stede og i balance, hvad enten vi har brug for at falde mere til ro i krop eller sind eller få adgang til mere livsmod og kropslig energi.

Hvordan har vi det lige nu

Først laver vi en lille status på hvordan du egentlig har det. Hvordan vil det være, hvis du må have det fuldstændig, som du har det, som du går der, hvor du nu engang går, lige nu. Vi laver et ganske kort tjek-ind på krop, følelser og tanker inden vi begynder at orientere os mod omgivelserne. OBS: hvis den fagprofessionelle vurderer det for konfronterende for nogle af de unge med følekontakt indad/indre fokus, så hop over dette trin.

• Hvordan har kroppen det? Er den tung, træt, har den ondt? Eller er den spændt, fuld af liv eller veltilpas, eller en blanding? Giv lidt tid. Hvordan ville det være, hvis den lige nu er velkommen til at have det fuldstændig, som den har det. Hvis den ikke kan gøre noget forkert, og den må være totalt, som den er.

• Hvordan er stemningen i følelserne? Er der tristhed, frustration, glæde eller noget andet? Prøv om det er muligt at tillade følelserne, at de må være fuldstændig, som de er.

• Til sidst kan du lave et lille tjek-ind i det mentale landskab – er der gang i tankerne, stilhed, forvirring eller klarhed? Uden at dømme hvad end der sker. Vi laver bare en lille temperaturmåling.

Opmærksomhed ud mod verdenen Lad os begynde at rette opmærksomheden mere udad:

(Guid nu ud i sansernes oplevelse af omgivelserne. En tommelfingerregel kan være at starte med at guide på de sanser, der strækker sig længst væk fra kroppen. Det meste af øvelsestiden foregår i dette punkt) 1

• Synet. Hvad ser du, hvis du går på opdagelse? Du kan kigge efter former, strukturer, farver, flader og detaljer. Prøv at zoome ud, så du mere globalt sanser omgivelserne. Hvis du har lyst, så prøv også at zoome ind på en detalje et sted. Måske et enkelt blad, en enkelt sten, en enkelt myre. Gå det næste minuts tid, og lad dine øjne gå på opdagelse. Hvad drager dem?

• Hørelsen. Lad så opmærksomheden bevæge sig over til din høresans. Hvad hører du, hvis du lytter godt efter? Prøv at zoome ud – er der nogle lyde, som er en form for lydtæppe? Måske en susen i trætoppe eller lyden af biler. Hvis det føles okay, så prøv at zoome ind på nogle lyddetaljer, fx fugle der synger eller insekter der summer..

• Føle: Hvis du vil, kan du bruge lidt opmærksomhed på følesansen. Kan du mærke vinden eller fx regn? Er der noget, du har lyst til at tage op i din hånd og undersøge/mærke på?

• Dufte. Tag en dyb indånding. Hvordan dufter det, der hvor du er? Ændrer duften sig undervejs?

2

Efter ovenstående selvstændige seance, har deltagerne mulighed for at lave et tjek-ind evt. med video på eller bare med lyd. De må gerne standse op eller sætte sig ned, hvis det er oplagt. Hvor er de, hvordan er det at være der? Det kan være en ide at spørge deltagerne direkte en efter en. Det er okay at melde pas.

4 3

Fortæl når tiden er ca. halvvejs, så de kan vende snuden om og begynde at vandre hjemad, hvis de vil.

På hjemvejen kan man lave en øvelse, hvor de bare går og mærker fornemmelsen af fødderne. Man kan fx bede dem åbne sanserne i fødderne, som om de skulle massere moder jord med fødderne imens de går, eller man kan bede dem koble en åndedrætsøvelse på skridtene.

5

Slut af med at stille Gode spørgsmål og tjek ud med de unge. Italesæt at man kan have haft en god, neutral eller dårlig oplevelse. Gør gerne noget ud af at møde det med normalisering og uden domme. Invitér til at de møder deres egen oplevelse med mildhed.

• Kan du mærke om energien i din krop er skiftet, fra du gik hjemmefra?

Hvis den er, på hvilken måde? Behageligt, ubehageligt eller neutralt?

• Er der noget, der har skiftet i dit følelsesland? På en behagelig måde, ubehagelig måde eller mere neutralt?

• Har fornemmelsen af dine tanker ændret sig? Har de skiftet tempo, tæthed, indhold eller er de det samme, som da du startede?

?? ? ?

Rollefordeling

Terapeuten har den ledende og rammesættende rolle, som ikke overlades til deltagerne.

Refleksion

Det er godt at bruge et tentativt (inviterende) sprog, dels så deltageren ikke bliver frustreret over, at guidningen ikke passer til stedet, hvor de er, og dels som en traumesensitiv øvelse i at mærke grænser og have sig selv med i det man gør.

Hvis der er et træ tilgængeligt så kig efter bladenes struktur og farve.

• Hvis du kan finde et blad, en sten eller en anden genstand fra naturen, som du har lyst til at tage op, så find sådan en nu.

• Hvis der er nogle lyde, der generer dig så læg mærke til om du bare kan lade dem komme og gå som en del af et lydbillede, der hele tiden skifter.

Ift. deltagerens handlinger fx:

• Hvis det føles okay for dig at gøre, så brug det næste lille minut på at finde et træ, du har lyst til at lade en eller begge hænder hvile på.

• Hvis du er på et sted, hvor luften føles dejlig for dig, så kan du forestille dig, at du ånder med hele kroppen.

Naturintegreret socialt arbejde

Haren og ulven

Formål:

At lede hen imod en samtale om grænser og om faktorer, man skal beskytte sig mod.

At træne skærpelse af sanserne, bevidsthed om krop og bevægelse, koncentration og evnen til at slippe sig selv i en leg.

Forfattere:

Pernille Rodbjerg, psykoterapeut, TUBA

Sanseintegration – sensorisk information bearbejdes i hjernen/centralnervesystemet som baggrund for adfærd.

NUZO med stigende færdighedsniveauer.

Sokratisk udspørgen.

Mentalisering.

Flow-teori. Der er mange sanseindtryk i lydløs bevægelse i naturen. Hvis de unge kravler eller går på bare tæer, er der mange sanseindtryk i underlaget.

Progression

Styrker jeg-fokus og evne til at agere på baggrund af sansninger. Udvikler stigende evner til grænsesætning, egenomsorg og selvbeskyttende færdigheder, som styrkes og trænes fortløbende.

Natur Transfer

Øvelsen kobles til det overordnede psykologiske og terapeutiske mål, som den unge har i forløbet. Et eksempel er ”Jeg skal være mere hareagtig og sige stop!” Den rolle, som en ung fik i at være hare, gav erfaringer, der kunne bruges til grænsesætning i hverdagslivet. Der laves derved koblinger mellem erfaringer fra leg/øvelse til hverdagslivet og det terapeutiske forløb.

Variationsmuligheder

• Valg af underlag kan ændres i forhold til, hvor lydfølsomt underlaget er, om det fx er på græs eller en skovbund med tørre blade.

• Arealstørrelse kan ændres op og ned.

• Gå gerne med bare tæer. Gå på alle fire i stedet for på to ben.

• Prøv evt. legen først uden ord, men blot ved at markere stop med hånden – efterfølgende både med håndtegn og ”stop” sagt højt. Tal herefter om effekten og forskellen.

• Samarbejdsøvelse kan tilføjes, hvor der er to og to sammen både som hare og som ulve.

Tidsforbrug

20-30 min alt efter antal unge.

Deltagerantal 5-20 deltagere.

Udstyr

• Et bind/tørklæde til at tage for øjnene.

Tryghed og sikkerhed Opmærksomhed på om der er ok at tage bind for øjnene, eller om udfordringen er for stor.

Forberedelse

Samtale om at det kræver tryghed og tillid at lege sammen. Aftal, at hvis en ulv når ind til haren, så skal vedkommende forsigtigt røre haren på skulderen og ikke være højlydt eller skræmmende, da haren kan blive meget forskrækket.

Hvis en deltager ikke ønsker bind for øjnene, så er det ok blot at lukke øjnene.

Naturintegreret socialt arbejde

Haren og ulven

Sværhedsgrad:

Fysisk: Socialt: Kognitivt:

Formål:

At lede hen imod en samtale om grænser og om faktorer, man skal beskytte sig mod.

At træne skærpelse af sanserne, bevidsthed om krop og bevægelse, koncentration og evnen til at slippe sig selv i en leg.

Forfattere:

Pernille Rodbjerg, psykoterapeut, TUBA

Krav til omgivelserne Et åbent område med forskelligt underlag.

En hare vælges, som skal sidde eller stå med bind for øjnene.

Resten af gruppen fordeler sig rundt om haren med forskellige afstand ca. 4-10 meter fra haren. Harens opgave er at lytte meget opmærksomt. Hvis haren kan høre en lyd, skal haren række sin arm i retning af lyden og højt sige: Stop!

Hvis en ulv kommer helt hen til haren, slutter legen. Alle bliver stående i deres positioner, haren tager tørklædet fra øjnene og får mulighed for at se, hvor tæt på ulvene kom.

Legen kan også slutte, hvis haren når at stoppe alle ulve, inden de kommer hen til haren.

• Hvordan var det for haren at skulle beskytte sig selv?

• Oplevede haren selv at være tydelig i sine ”Stop” – hvad oplevede gruppen?

• Hvad gør I selv, når I skal sige fra, hvis I føler jer truede eller oplever, at jeres grænser bliver overtrådt?

• Hvordan var det at blive stoppet?

• Hvordan var det, hvis I blev stoppet, selvom I ikke havde lavet lyde?

• Hvad sker der med tanker og følelser i øvelsen?

Hvis der er en ulv i den retning, som haren peger i, skal ulven stoppe. Pågældende ulv må IKKE bevæge sig mere. Den skal stå stille og lydløst, indtil legen er slut.

Ulvens opgave er at liste sig lydløst ind på haren så tæt som muligt. Målet er at komme helt hen og røre haren forsigtigt på skulderen. Det er meget vigtigt, at ulven ikke forskrækker haren.

Rollefordeling

En fagprofessionel forklarer øvelsen. De(n) fagprofessionelle deltager og viser gerne vejen, ved at være hare, hvis ingen af de unge tør i starten.

Refleksion

Efterfølgende kan gruppen tale om oplevelserne ved at være hare og at være ulv.

Naturintegreret socialt arbejde

Hasselstaven

Formål:

At blive opmærksom på områder, hvor det er godt at få hjælp, og hvor den unge har brug for beskyttelse og omsorg.

At lykkes med at indgå i samarbejde og fællesskaber.

Forfatter:

Poul Hjulmann Seidler, NaturligIndsigt og specialkonsulent i Natur til et godt liv – Laboratoriet.

Narrativ teori. Hvor eksternalisering og navngivning af staven får en særlig betydning. Evt. brug af bevidning.

Progression

Øvelsen lægger op til naturlig videreførelse og brug af staven på senere sessioner. Måden at spørge ind til de unge på og involvering af de unge i samtaler, kan med fordel trænes, bl.a. en træning af de unges egen involvering til mere sammenhængende fortællinger, der inddrager den unges netværk.

Transfer

I denne metode er det, at bringe staven med ud i den unges netværk som et fælles ”tredje”, til at sætte ord på vigtige ting i den unges liv, en særlig mulighed.

Tilpas metoden til disse muligheder og få om muligt andre i den unges netværk, som forældre eller venner, til at styrke det, de hører og ser hos den unge og den unges fortælling.

Gennem de mange øvelser og samtaler, er der opstået flere situationer, hvor den unge viser sider af sig selv og handlinger, hvor noget særligt lykkes godt. Kender du til bevidningens fire trin, kan du med fordel arbejde med dem og bringe bevidningen i spil til sidst eller som en sms sendt til den enkelte unge, den unges netværk eller til senere oplæsning, når I mødes igen.

Variationsmuligheder

Der arbejdes med dybere kendskab til hasselbusken og en forståelse af dens betydning, som en motivation for mange af metodens øvelser.

• Der er i fremgangsmetoden beskrevet flere mindre øvelser. Brug hvad der egner sig bedst til dig og de unges muligheder og behov.

• Er der ikke mulighed for at arbejde med hassel, så tilpas øvelsen til andre arter som ask og elm, der også har stærke grene egnet til formålet. Eller lav øvelsen lidt om og arbejd med en mindre stav, der er god at snitte i, som pil, der vokser mange steder.

Tidsforbrug 4 timer.

Deltagerantal

4-16 deltagere

(Ved terapeutisk brug 4-6 deltagere pr. terapeut. Ved socialpædagogisk arbejde op til 16 deltagere).

Udstyr

• God praktisk beklædning

• Kniv

• Grensav

• Hasselbuske/træer, der må saves grene fra.

Tryghed og sikkerhed

Der arbejdes med kniv og sav. Vurder hvorvidt der skal træffes foranstaltninger og instruktioner til de unge i brug af disse redskaber.

Forberedelse

Primært at finde et hasselhegn og have styr på udstyr og sikkerhed.

Få inspiration fra dette link: https://www. skoven-i-skolen.dk/content/hassel-corylus-avellana#fakta. Fremhæv især haslens nyttige egenskaber for mennesket gennem tiden.

Naturintegreret socialt arbejde

Sværhedsgrad:

Fysisk: Socialt: Kognitivt:

Krav til omgivelserne

Et hasselkrat eller hegn, hvor det er tilladt at save grene til hver ung.

Omgivelser med variation og gerne kuperet terræn.

Hasselstaven

Formål:

At blive opmærksom på områder, hvor det er godt at få hjælp, og hvor den unge har brug for beskyttelse og omsorg. At lykkes med at indgå i samarbejde og fællesskaber.

Forfatter:

Poul Hjulmann Seidler, NaturligIndsigt og specialkonsulent i Natur til et godt liv – Laboratoriet.

Find et godt sted ved et hasselhegn og fortæl lidt om hassel.

Del de unge i par. Bed dem nu om med omhu at hjælpe hinanden til at finde og save en god stav på ca. 1,5 meter, som skal gøre god nytte for dem.

I de næste øvelser pkt. 3–9 arbejdes på forskellig måde med at tilegne sig staven. I kan lave dem alle eller vælge iblandt dem. Flere øvelser træner krop, kommunikation og fremmer fællesskabet.

Stavenes balancepunkt findes. Det er der, hvor staven balancerer vandret på en finger uden at tippe. Punktet markeres med tusch, eller med kniv ved at fjerne en ring af bark på ca. 1 cm.

I par (evt. nye par) kæmpes kontrolleret og roligt ved at banke stavene mod hinanden. De kan selv finde små kamp rutiner eller forudse modpartens træk og afværge dette.

Test hvor langt du kan kaste med din stav med kastafsæt på balancepunktet.

6

Kast mod et mål, gerne efter tur i hele gruppen. Hvem kan ramme?

7 Gå en lille tur med staven. Om muligt i kuperet terræn, så staven viser sin værdi som vandrestav.

8 Prik Palles øje ud: En middelalderdyst for to deltagere, hvor det gælder om at trække modstanderen baglæns. Man tager opstilling ryg mod ryg med en hasselkæp mellem benene. Ca. en meter fra hver deltager er der opstillet en pind. På et signal, starter dysten, og deltagerne skal trække i kæppen og vælte den opstillede pind. Lykkes det, har man stukket Palle´s øje ud. OBS: Det er farligt at slippe stokken, når der trækkes, samt at trække i pludselige ryk.

9

Lav en udfordring til hinanden: I mindre grupper udfordres en anden gruppe med en lille opgave, de unge selv finder på, hvor stavene indgår.

Som afrunding på aktiviteterne skal deltagerne hver især navngive deres personlige stav. Introducér dette med, at deres stav allerede på flere måder, gennem øvelserne, har fungeret som en hjælper, og at staven skal bruges næste gang I mødes som vandrestav, hvor den er nyttig og hjælpsom (eller andet I vil arbejde med). Fortsæt derefter med følgende øvelser, hvor du kan vælge at skippe 13 og 14.

Bed de unge om at sidde en stund alene og tænke over, hvordan deres stav kan være et symbol for en god hjælper til dem selv.

I mødes i grupper af 4-6 personer. Guidet af en fagprofessionel inviteres de unge på skift til at fortælle om staven som deres hjælper. De andre unge lytter. Invitér derefter lytterne til at komme med forslag til et godt navn. Stavens ejer inspireres til et navn, og de øvrige unge folder begreber omkring hjælpefunktionen ud.

De unge går hver til sit og finder det endelige navn og skriver eller snitter det ind i barken. Hvis det går an at bruge kniv så giv ekstra tid, så de unge kan snitte særlige mønstre i deres stav.

Fortæl de unge, at de skal tage staven med hjem og medbringe den til næste fælles møde/tur.

Hvis det vurderes som naturligt og en mulighed, så bed de unge vise staven til deres familie eller en ven og fortæl om stavens navn, og hvordan navnet blev til. Bed den unge spørge ven/familie, hvad de tænker om navnet og staven og fortæl, at du er nysgerrig på at høre, hvad de sagde til næste gang I ses.

Opsamling

Få en dialog omkring dagens aktiviteter med særlig opmærksomhed på:

• Mestring og stolthed af at arbejde med staven.

• Hvordan staven med dens navn og symbol, som hjælper, kan gavne den unge. Særligt at få øje på områder hos den unge, der kan have glæde af beskyttelse og omsorg.

• Hvordan det var at arbejde sammen med andre, og om der var noget, der her var en udfordring eller en glæde.

Gode spørgsmål

Som terapeut giver øvelsen anledning til at arbejde i dybden med flere områder i den unges liv. Som socialpædagogisk medarbejder giver metoden anledning til at hjælpe de unge i flere sammenhænge og kvalificere deres tanker.

• Under hvilke aktiviteter følte du dig udfordret?

• Er der sket noget, du er glad for eller stolt over at have gjort?

• Kan du fortælle mere konkret om, hvad du gjorde, og hvordan du bar dig ad?

• Hvilke evner hos dig selv er du glad for at have brugt i dag?

• Hvad vil du kalde det, du kan her?

• At arbejde med staven som en hjælper, kan du fortælle lidt om, hvad en sådan hjælp vil være godt for?

• I hvilke sammenhænge vil det være særlig godt?

• Kan du få øje på områder, hvor du har brug for bedre omsorg og beskyttelse?

• Når du ser tilbage på hele dagen i dag, kan du så fortælle lidt om, hvad der har været vigtigt for dig at opleve eller være med til?

Rollefordeling

Den fagprofessionelle er styrende og rammesættende til de forskellige øvelser, hvor det er vigtigt med klar instruktion. Samtidig kan den fagprofessionelle med fordel deltage i flere aktiviteter. Er I flere fagprofessionelle, så udnyt dette og nedskriv eller tag billeder af situationer og udsagn I finder nyttige at bruge senere på dagen og evt. til fremtidige sessioner.

Refleksion

Det kan medvirke til stolthed hos den unge at kende til og kunne fortælle om hasselbusken og dens betydning i naturen og ikke mindst for mennesker gennem tiden. Specielt når den unge fremover ser en hassel. Denne viden og fortælling vil fremkalde minder og betydninger, som metoden bidrog til.

Der er åbnet for mange muligheder i denne øvelse omkring valg af aktiviteter mulig-

heder for progression og transfer. Overvej disse og tilpas dem bedst muligt til de muligheder, du ser for jer selv og de unge.

Som fagprofessionel kan du i flere øvelser deltage på lige fod med de unge og derigennem få fælles erfaringer, kæmpe og grine af de samme ting og fremme tryghed og ligeværdighed. Ligesom du bringer dig i en position, hvor du bedre selv kan mærke og forstå de unges tanker og oplevelser.

Naturintegreret socialt arbejde

Kompaskurs i natten

Formål:

At få opmærksomhed på og træne evner til at indgå i fællesskaber.

At træne motorik og kropslig mestring i ujævnt og uvejsomt terræn.

At blive fortrolig med mørket og opleve mørkets stemninger.

Forfatter:

Johanne Christiani, Skovskolen, Københavns Universitet

Livsduelighed, resiliens i forhold til at kommunikere med andre, fungere i en gruppe og arbejde med udfordringer.

Self-efficacy i forhold til tro på egne evner og færdigheder.

Progression

Denne øvelse er en handlingsorienteret og konkret måde at opbygge fortrolighed med mørket. Forud kan der arbejdes med færdigheder med kompas og finde vej, se metodekortet ”Naturkompas”.

Transfer

For at skabe en umiddelbar overførbarhed ift. de lærte færdigheder, kan øvelsen indgå i en progression, hvor næste skridt er en tur, hvor de unge skal bruge kort og kompas.

Et forsøg på at skabe overførbarhed kan gøres ved at arbejde med metodekortet ”Din vej i livet”. Det kan faciliteres som egen refleksion og tages med videre til samtaler hjemme. Øvelsen lægger op til, at de unge næste gang tør tage et mere modigt skridt i naturen. Måske tør de efterfølgende lave en udesidning i mørke eller sove ude. Øvelsen kan også være en trinvis progression til en senere friluftstur, hvor de lærte færdigheder skal bruges.

Der kan med fordel anvendes forskellige naturrum på ruten. De kan underbygge og skabe forskellige oplevelser og stemninger. Det tætte, det uvejsomme, det åbne med kig til nattehimlen. Stemninger der forstærkes i natten.

Variationsmuligheder

Øvelsen kan anvendes til flere formål. I denne øvelse er der fokus på mestring. Men man kan også lægge op til et mere filosofisk formål: At finde sin vej i livet, som drøftes under opsamling, i små grupper eller i en senere session.

Tidsforbrug

1-2 timer.

Deltagerantal

3-10 deltagere.

Udstyr

• Kompas til hver deltager

• Orienteringsposter med refleks eller kraftige reflekser i snor

• Små laminerede kort hvor kurs og antal skridt er angivet

• Vandfast tusch

• Pandelygter eller flagermuslamper

• God beklædning til at holde sig varm.

Tryghed og sikkerhed

Det kan for mange unge være en stor udfordring af skulle ud i skoven om natten. Derfor kan forskellige små for-øvelser i mørket være vigtige. Find et rart,

trygt og hyggeligt sted at komme tilbage til ved øvelses afslutning.

Forberedelse

Læg ruten og posterne, mens der stadig er dagslys. Vær opmærksom på, at banen skal være let, da mørket er en stor udfordring.

Vær opmærksom på:

• Læg en sammenhængende rute uden overskæringer, men hvor slutningen er tæt ved udgangspunktet.

• Læg ruten gennem terræn, og ikke tæt ved en vej.

• Tæl dine skridt omhyggeligt, og tag ikke for mange – 200 er for mange at tælle.

• På hver post skrives kurs og antal skridt til næste post. Eksempelvis kurs: 210 grader eller anvist med enten N, S, Ø, V – skridt: 65 skridt.

• Husk at hænge en post på start, med kurs og skridt, så de unge kan se, hvordan posterne ser ud.

Naturintegreret socialt arbejde

Kompaskurs i natten

Formål:

At få opmærksomhed på og træne evner til at indgå i fællesskaber.

At træne motorik og kropslig mestring i ujævnt og uvejsomt terræn.

At blive fortrolig med mørket og opleve mørkets stemninger.

Sværhedsgrad:

Fysisk: Socialt: Kognitivt:

Forfatter:

Johanne Christiani, Skovskolen, Københavns Universitet

Krav til omgivelserne

En skov, hvor man må færdes uden for veje og stier om natten (På Naturstyrelsens arealer må man dette, men i privat skov skal der bedes om tilladelse). Når der ophænges poster, skal der ansøges via udinaturen.dk. Det er nemt, og man får som regel lov.

Fremgangsmåde

Øvelsen tager udgangspunkt i, at gruppen har været sammen hele dagen, måske er de på tur sammen. Denne aftenaktivitet kan fungere som en afslutning på dagen.

Øvelsen introduceres i forbindelse med aftensmaden. Fortæl lidt om meningen med at kunne anvende kompas. Mange store opdagelsesrejsende og især søfolk har fx anvendt kompasset til at angive en retning. Find evt. yderligere inspiration her: kompas | lex.dk – Den Store Danske

• Nu har du retningen 210 grader og kan lave din pejling.

• Hjælp til sidst med at tage den angivne kurs, der viser til den første post. I snakker om, hvor stort et skridt er, og du fortæller, at de skal tælle skridt. Du viser, hvordan posterne kan ses via refleks, og de sendes nu afsted.

Gode spørgsmål

• Hvordan var det at være i mørket?

• Hvad lagde du mærke til, hvad hørte du, og hvad følte du?

• Gjorde du noget, du ikke havde troet du kunne?

• Har du lært noget nyt?

• Hvad oplever du, at du nu kan?

• Kan du bruge det til noget derhjemme?

• Hvordan kan det hjælpe dig?

• I hvilke situationer kan det hjælpe dig?

• Hvilken værdi vil denne hjælp have for dig?

Når første gruppe er klar, kommer de hen til udgangspunktet. Her bliver de udstyret med et kompas hver og en pandelygte.

Det er nu blevet mørkt (evt. nat), og de unge deles i grupper af 2-3 personer. Grupperne skal sendes afsted med 10 minutters mellemrum. 4

5 Etabler et rart miljø umiddelbart på den sidste post ved hjemkomsten. Et sted med læ, lys, noget at sidde på og noget at drikke/spise. Her kommer de unge gruppevis tilbage. Den fagprofessionelle byder velkommen og spørger kort ind til turen. Hvordan det gik, og hvordan det var.

De skal nu lære at tage en kompaskurs. Det kan introduceres således:

• Vis marchpilen, der skal pege i den retning du skal gå. Et kompas skal ligge vandret og i ro for at være retvisende.

• En kurs er et gradtal (en retning). Man drejer på gradetallene i kompashuset og tager en kurs ved at kigge i marchpilens retning og pejle sig frem i landskabet. Når det er mørkt, kan man ikke pejle så langt frem, så må man tage flere pejlinger. Man skal sørge for at holde sig på kursen.

• Prøv nu at tage en kurs fx 210 grader. Kompashuset skal drejes, så der står 210 ud fra marchpilen. Med kompasset ud fra din navle og marchpilen pegende frem, skal du nu dreje rundt så den røde pil ligger inde i den røde markering i kompashuset. 3

6

Når grupperne har fortalt, bliver de bedt om at sætte sig sammen og snakke om følgende:

Hvad var svært? Hvad gjorde I for at lykkes med det svære? Hvordan var fællesskabet i gruppen, og hvad gjorde I for at hjælpe hinanden? Hvilke evner er vigtige for, at en gruppe og et fællesskab kan fungere godt? Hvis I skulle gøre det igen, hvad vil I så være opmærksomme på at gøre anderledes?

7

Når alle er samlet laves en opsamling. Der tages en runde, hvor de der har lyst deler. Der kan fx spørges ind til noget de har mestret, nye erkendelser, oplevelsen af mørke og tryghed ved at færdes i naturen, samarbejdet i gruppen m.v.

Refleksion

Det rum, der skabes i mørket, kan fremkalde mange associationer, og det kan være meget forskelligt, hvilket forhold de unge har til natten. Det er derfor vigtigt at give plads til det. Måske skal de unge have lov til at for-

tælle, hvad mørke fremkalder i dem. Lige så vel som de skal sætte ord på deres oplevelse, når de kommer tilbage fra turen.

Naturintegreret socialt arbejde

Kroppen i naturen

Formål:

At mærke sig selv.

At tale om egne følelser og værdier.

Forfatter:

Poul Hjulmann Seidler, NaturligIndsigt og specialkonsulent i Natur til et godt liv – Laboratoriet.

Narrativ teori, hvor navngivning af bevægelsen medvirker til at arbejde

med og huske øvelsen og de følelser og værdier, der kom til udtryk.

Progression

Øvelsen kan med fordel gentages på en senere session, hvor der sammenlignes med første gang og nye opmærksomhedsområder hos den unge.

Det kan være svært for mange unge på kanten at mærke og give udtryk for følelser. Mange metodebeskrivelser arbejder med dette. Det anbefales at arbejde med flere af disse øvelser, hvor øvelsen her kan være en af de første, da den er mindre krævende og derfor virker godt i en progression mod mere krævende øvelser.

Transfer

Hvis bevidning indgår som et skriftligt produkt kan det bruges fremadrettet til kommende sessioner – også hos andre fagprofessionelle.

Billeder, bevidning og filmklip kan med fordel komme til anvendelse i nye betydningsfulde kontekster for den unge. Andre vigtige personer som familiemedlemmer kan se og tale med den unge om disse.

Familiemedlemmer kan også deltage i opfølgende socialt eller terapeutisk arbejde, som styrker deres muligheder for at hjælpe den unge.

Natur

Et varieret naturrum med både ujævnt og jævnt underlag samt mulighed for at springe ned fra noget, klatre, hoppe fra stub til stub m.v. kan inspirere til mange forskellige bevægelser. En større variation giver flere muligheder.

Variationsmuligheder

Lad de unge arbejde to og to fra starten i øvelsen, så de dels er mindre generte, og dels fordi det er vigtigt for de unge at arbejde sammen og knytte netværk. Det kan fx fungere på den måde, at de går sammen to og to og viser hinanden deres bevægelser. Sammen skal de herefter enes om og øve én fælles bevægelse. Den skal de vise og involvere de øvrige unge i. I grupper på 6-8 instruerer det enkelte par nu hele gruppen til at lave deres bevægelse.

Tidsforbrug 1 time.

Deltagerantal

4-6 deltagere. Kan de unge med vejledning, arbejde i grupper uden en fagprofessionel som støtte, så fungerer op til 16 deltagere.

Udstyr

• God praktisk påklædning

• Ark med spørgsmål og skriveredskaber.

Tryghed og sikkerhed

De unge kan godt blive lidt generte ved denne øvelse. Italesæt det og involvér dem inden øvelsen i fælles leg eller aktivitet med humor for at opbygge deres tryghed og motivation.

Forberedelse

Lav et ark til de unge, hvor de kan skrive bevægelsens navn og vigtige ting fra øvelsen, som de gerne vil tage med sig videre. Giv her plads til, at de kan reflektere over spørgsmål som:

• Hvorfor fandt du på lige den bevægelse?

• Hvordan giver navnet god mening for dig?

• Kan du beskrive nogle af de følelser, du kunne mærke under hele forløbet?

• Hvad tænker du om det, du følte?

• Hvad er vigtigt for dig at huske på fra i dag?

Som forberedelse laves et par sanseøvelser, hvor de unge bruger deres krop og rører ved ting i naturen. Der kan også laves en lille leg, hvor kroppen aktiveres.

Naturintegreret socialt arbejde

Sværhedsgrad:

Fysisk: Socialt: Kognitivt:

Krav til omgivelserne

Omgivelser med mange variationer. Gerne en skovbund med maser af blade, mos og græs, væltede stammer, stubbe og forskellige træer.

Kroppen i naturen

Formål:

At mærke sig selv.

At tale om egne følelser og værdier.

Forfatter:

Poul Hjulmann Seidler, NaturligIndsigt og specialkonsulent i Natur til et godt liv – Laboratoriet.

Fremgangsmåde

Bed deltagerne om at stå lidt alene og tænke over, hvad de godt kan lide at gøre med deres krop, og hvordan de godt kan lide at bevæge den.

Bed nu de unge om at finde et sted i naturen og gøre det med deres krop, som de har lyst til. Overvej om du med fordel kan motivere, inspirere og skabe tryghed ved, at du selv viser eksempler, hvor du fx ligger ned og bevæger dig, danser på en stub eller sidder stille på noget mos.

I grupper på 4-6 unge, inviterer du de unge til at vise deres sted og involvere alle til at lave bevægelsen, så alle unge laver alles bevægelser. Umiddelbart efter den enkeltes bevægelse sluttes med en lille opsamling, hvor deltagerne kommer med forslag til, hvad bevægelsen kan kaldes. Bevægelsens ”ejermand” beslutter det endelige navn.

Find et godt uforstyrret og rart sted at sidde med de unge til en fælles snak om øvelserne. Brug det navn på bevægelsen, de unge er kommet frem til og interview den enkelte unge på skift. Alternativt kan du lade dem hver især tænke over og svare på interviewspørgsmålene, når de har lyst.

Under denne opsamling er der særlig opmærksomhed på at tale om, hvorfor de har valgt at gøre, som de gør, hvilke følelser der opstår i dem, og hvilke værdier i deres liv det kan hænge sammen med.

Kender du til bevidningens fire trin, kan du arbejde med bevidning af de unge omkring det, de gør og kan, når de arbejder med bevægelsen. Det kan fremme de unges opmærksomhed på det, de mestrer og de tilknyttede følelser.

Slut af med, at hver deltager skriver navnet på bevægelsen ned og nogle ord om øvelsens udbytte (se under afsnittet Forberedelse).

Gode spørgsmål

• Hvad kunne du godt tænke dig at spørge om hos NN?

• Hvad er du nysgerrig på at vide om…?

Rollefordeling

Er de unge forholdsvis velreflekterede, kan de selv være med til at stille spørgsmål til hinanden. Inviter dem at stille spørgsmål. Se Gode spørgsmål.

Den fagprofessionelle kan være styrende, sætte rammer og hjælpe med at se muligheder, men kan også være åben og invitere de unge til selv at sætte rammerne.

Refleksion

Der er flere muligheder for, at de unge selv kan tage ansvar for dele af øvelsen. Måske kan de med fordel hjælpe hinanden eller arbejde sammen i hold.

Der kan laves en lettere udgave, hvor de arbejder alene i grupper med

deres egen opsamling. Her går den fagprofessionelle rundt og tjekker ind hos grupperne. Denne tilgang kan være rigtig god at anvende, hvor det er muligt. Her vil sproget og måden at arbejde på i højere grad afspejle de unges eget sprog og ideer.

Naturintegreret socialt arbejde

Ler på træ

Formål:

At erkende og give udtryk for vigtige erkendelser og følelser i en samlet og sammenhængende fortælling. At styrke evner til at indgå i relationer og fællesskab.

Forfattere:

Poul Hjulmann Seidler, NaturligIndsigt og specialkonsulent i Natur til et godt liv – Laboratoriet

Nicholas Nørholm Rought, underviser/vejleder UngSlagelse

Rene Krogh Larsen, underviser/vejleder UngSlagelse

Finn Klarskov Iversen, underviser/vejleder UngSlagelse

I ovenstående træder det narrative fundament tydeligt frem, med brug af begreberne eksternalisering, metaforer, historisering og navngivning. Det kombineres her med at arbejde med sanser, krop og følelser samt kreativitet og fantasi.

Der kan også naturligt arbejdes med et kognitivt udgangspunkt, hvor det bliver tydeligt, hvordan følelser, krop, tanker og adfærd indgår og styrker den unges mentaliseringsevne.

Metoden er velegnet til at samle op på tidligere sessioner og fælles oplevelser.

Der kan arbejdes videre med forskellige oplevelser, fx som beskrevet i andre metodekort, hvorefter denne øvelse gentages evt. i en varieret form. Derved støttes en fortsat træning af at mærke og udtrykke følelser og at indgå i netværk og fællesskaber.

Det vil være helt naturligt, at den fagprofessionelle, og måske endnu bedre de unge selv, tager billeder af deres ansigter, som bruges i opfølgende arbejde med samme eller andre fagprofessionelle/unge.

Disse billeder kan vises til forældre, der støtter deres samtaler og forståelse af den unge.

Billeder kan bruges i plancher og fremlægges fra en gruppe unge til andre unge eller til voksne.

Hvis ikke kendskab til små eller store naturfænomener har stået frem i de tidligere oplevelser, så overvej om det er muligt at de kan indgå, før øvelsen sættes i gang. Gå på opdagelse blandt dyr og planter og undersøg, hvad der er spændende og interessant. Få evt. inspiration fra andre metodekort eller fra simple øvelser på hjemmesiden ”Skoven i skolen” om enkle aktiviteter, der fremmer indsigt i og arbejder med sanser i naturen. Derved får de unge flere ideer til at arbejde med materialer og begreber til deres egne figurer.

I dette eksempel er de unge blevet bedt om at lave et ansigt, der symboliserer, hvordan de har det under det fælles forløb. Der kan være mange andre variationer, som kan være fordelagtige og lettere at gå til for de unge fx:

• Giv andre opgaver end de følelser der indgik, og brug begreber, der er aktuelle for de unge at arbejde med, som fx mod, angst, omsorg m.v.

• Lav en fri figur af ler og naturens materialer (ikke et ansigt). Her arbejdes ikke så tydeligt med følelser, men mere i retning af begrebsafklaring og erkendelser af oplevelsen.

• De unge arbejder sammen og lave en fælles lerfigur eller ansigt.

• De unge skal i små grupper (2-3 personer) selv drøfte, hvad lerfiguren med fordel skal symbolisere og som kan hjælpe dem i deres liv.

Tidsforbrug

1½ -3 timer.

Deltagerantal

I terapeutisk sammenhæng op til 6 deltagere. I socialpædagogiske sammenhæng 4-16 deltagere.

Udstyr

• Ler.

• Naturmaterialer.

Forberedelse

Overvej de forskellige variationer metoden giver mulighed for, og vælg den du vurderer, passer bedst til din målgruppe.

Sæt dig ind i eksempler på spørgsmål, så du er forberedt til opsamlingen.

Naturintegreret socialt arbejde

Ler på træ

Sværhedsgrad:

Fysisk: Socialt: Kognitivt:

Formål:

At erkende og give udtryk for vigtige erkendelser og følelser i en samlet og sammenhængende fortælling.

At styrke evner til at indgå i relationer og fællesskab.

Forfattere:

Poul Hjulmann Seidler, NaturligIndsigt og specialkonsulent i Natur til et godt liv – Laboratoriet

Nicholas Nørholm Rought, underviser/vejleder UngSlagelse

Rene Krogh Larsen, underviser/vejleder UngSlagelse

Finn Klarskov Iversen, underviser/vejleder UngSlagelse

Krav til omgivelserne Et varieret skovområde, hvor I kan være i fred. En fordel med variation af forskellig planter og buske, der kan bruges til formningen og udtryk af ansigtet.

Øvelsen kan godt fungere som en enkeltstående begivenhed, men virker bedst som en afslutning på andre øvelser i naturen fra samme eller tidligere sessioner.

Instruér de unge i hele opgaven pkt. 2-4 eller endnu bedre, afgræns området de unge færdes i og instruér dem trinvis.

Giv de unge hver en klump ler og bed dem finde et træ, de kan knytte sig til indenfor et afgrænset område.

3

Deltagerne skal nu tænke over dagen med nogle gode eller mindre gode oplevelser. Herefter skal de udvælge en eller to oplevelser, som lige nu fylder mest og tænke over de følelser, der er forbundet med disse.

4

På det udvalgte træ skal de nu lave et ansigt med lerklumpen, der udtrykker deres følelser. De skal desuden tænke over et navn, de vil give til ansigtet (som den tænksomme, smilende…). De unge kan med fordel opfordres til at bruge naturmaterialer fra området til ansigtet.

5

Besøg på skift de enkelte unges træ og ansigter. Interview den unge med spørgsmål, så han/hun får hjælp til at folde ansigtets udtryk og følelser ud.

• Kan du fortælle lidt om dit ansigt?

• Hvilke følelser kommer tydeligt frem?

• Hvilke oplevelser og følelser fra dagen er gengivet i dit ansigt?

• Hvad skete der?

• Hvad gjorde du i situationen?

• Hvad gjorde de andre?

• Hvad gjorde det ved dig at…?

• Hvordan kan du mærke det?

6

• Hvor vigtigt (godt eller skidt) er det for dig, at det gør det ved dig?

• Hvad kan du kalde dit ansigt?

Dernæst kan samtalen vende tilbage til ansigtet, om det med fordel kan udtrykke noget andet i fremtiden, og hvad den unge skal gøre for at hjælpe dette frem eller vedligeholde det, der allerede er øje på.

Fordel de unge i grupper af 4-6 i hver. Lad dem gå rundt til hinandens ansigter. Er de i stand til det, instrueres de i selv at styre og gennemføre turen rundt hos hinanden. Er der nok fagprofessionelle fordeles de i grupperne. Hvis ikke besøger de grupperne og støtter processen.

Fælles instruktion: Brug 5-10 minutter hvert sted. Ansigtets ejer fortæller de andre lidt om ansigtet, og hvilke oplevelser og følelser det viser. De andre unge fortæller selv kort, hvad de kan huske af oplevelsen, og hvilke følelser de havde i denne situation.

Alle drøfter kort om der i oplevelsen var elementer af, at nogen mestrede en egenskab/evne, der var god at have i spil.

Alle bliver enige om et navn til ansigtet.

7

Fælles opsamling med alle unge. Hver gruppe fortæller lidt om deres runde med refleksioner om det, de har lært, evt. nye erkendelser og noget, de gerne vil tage med videre. Se også ”Gode spørgsmål”.

Rollefordeling

Der skal sikres en rollefordeling, så der både er plads til fortælleren og plads til hinandens spørgsmål og svar.

Gode spørgsmål

• Hvad vil I kalde denne øvelse, I sammen har lavet?

• Hvilke vigtige ting, som skaber et godt samvær, vil I huske på?

• Hvad er det for vigtige evner/kompetencer, der har vist sig gennem øvelsen, som er godt for jer at mestre?

• Har I forslag til hvilke af disse, vi skal arbejde videre med og blive bedre til?

?? ? ?

Refleksion

Det er vigtigt, at du som fagprofessionel tænker over og vurderer, hvad der kan være mest effektfuldt for den unge at arbejde med. Det bliver hurtigt en meget personlig snak, som man skal værne om.

Som fagprofessionel hjælper metoden til at give dig et større indblik i, forståelse af samt opbygning af relationer og tillid til den unge. For at fremme tryghed kan du som fagprofessionel gå frem med et eksempel og fremhæve, at det ikke handler om kunst, der skal vurderes.

Præsenter om muligt øvelsen én til én eller i meget små grupper.

Opsamling – terapeutisk

Øvelsen er meget udtryksfuld og kan facilitere en stærk fornemmelse for og mærkning af egne følelser, og er derfor en åbning til at komme tæt på den unges indre tanker og ord. Tag højde for dette i din planlægning. Overvej også i hvilket omfang, der samles op i en form for gruppeterapi, og hvilke roller de deltagende unge skal have. Overvej også om det er en fordel, at de unge selv er mere involverede og tager ejerskab for en proces med fokus på samarbejde og relatio-

ner (pkt. 6), som afsæt til at arbejde videre i en terapeutisk form.

Hver seance hos de unge kan nemt tage 30 minutter. Vurdér derfor hvor mange unge, der kan arbejdes med, og hvor dybt der skal arbejdes med den enkelte seance.

Metoden kan med fordel anvendes til gruppeterapi, hvor andre unge inddrages og hjælper til en god samtale med den unge, der interviewes. Inddragelsen kan også fremme deres egne erkendelser. Det kan være ved at vidne på særlig stærke elementer i fortællingen eller følelser/evner, der træder frem. De andre unge kan derudover komme med forslag til og begrunde et navn, der kan gives til ansigtet.

Opsamling socialpædagogisk

Du kan inspireres af ovenstående pkt. 5, men uden at gå så dybt. Det giver stadig rigtig god mening at få en snak med andre unge og give udtryk for følelser gennem fælles oplevelser.

Du kan også arbejde som i ovenstående, hvor den primære opmærksomhed er på følelser og evner forbundet til relationer og samvær.

Naturintegreret socialt arbejde

Livets sti

Formål:

At få øje på vigtige begivenheder i det levede liv.

At fortælle nye vigtige historier om sig selv, som hjælpsomme

og foretrukne alternativer til eksisterende.

At styrke relationer og netværk mellem deltagere.

Forfatter:

Poul Hjulmann Seidler, NaturligIndsigt og specialkonsulent i Natur til et godt liv – Laboratoriet

Narrativt afsæt, hvor historiseringen især kan drage nytte af begreber som eksternalisering, navngivning, positionskort og bevidning.

Arbejde med en udvidet identitetshistorie skabt over et tidsforløb.

Bevidning kan med fordel anvendes. Her fortæller deltagerne om vigtige begivenheder, og de andre deltagere bevidner udvalgte hændelser.

Billeder, bevidning og filmklip kan med fordel komme til anvendelse i nye betydningsfulde kontekster for den unge. Andre vigtige personer som familiemedlemmer kan se og tale med den unge om disse, eller familiemedlemmer kan deltage i opfølgende socialt eller terapeutisk arbejde, som styrker deres muligheder i at hjælpe den unge. Øvelsen kan give indhold til flere efterfølgende øvelser, når de unge mødes igen, eller når den enkelte unge mødes alene med en fagprofessionel. Se evt. Variationsmuligheder.

At involvere naturfænomener og fortælle eller opleve disse før udførelse af stien, kan motivere den unge til at være mere kreativ og bruge flere muligheder, når stien laves. Det kan fx være ved at tale om dyreveksler eller smukke arter. Det giver den unge en ny viden, indsigt og inspirerer til flere måder i at arbejde med stien.

Øvelsen kan udfoldes i mange variationer til at understøtte den unges refleksioner over erkendelser, nye muligheder og foretrukne handlinger. De øvrige unge kan fx holde øje med og tage billeder af situationer/symboler for stærke følelser, eller noget de bliver overrasket over. Disse bringes med ind i den opfølgende samtale eller til en senere gruppesession. Ofte vil dette fremme en forbundethed og styrke bånd og relationer.

Der kan arbejdes med en ’lukket’ opgave, hvor stien symboliserer mestringsoplevelser inden for en given problematik. Det kan fx være mindefulde og gode øjeblikke med din far eller svære hændelser i skolen, som du magtede.

Der kan vælges en mere enkel ”Livets sti” (gårsdagens sti) om dagen, som den formede sig i går. Den er mindre farlig og kan fungere som opvarmning til en mere kompliceret sti på en ny tur, eller i sig selv være en god øvelse.

Tidsforbrug

1½-3 timer.

Tid afhænger af ønsket intensitet og metodevalg ved samtaler under opsamling.

Deltagerantal

Variabel: Afhænger af den intensitet, der arbejdes med. Ved terapeutisk behandling 1-6 deltagere. Ved socialpædagogisk arbejde 4-20 deltagere opdelt i grupper af 4-5 unge.

Udstyr

• Telefoner til fotografering.

Tryghed og sikkerhed Opbyg de unges tryghed og motivation til øvelsen ved kendskab til områdets natur og sanseøvelser i naturen, inden selve øvelses udføres.

Forberedelse

Hvis der arbejdes med bestemte temaer hos de unge, som fx familie eller ensomhed/netværk, kan de unge før øvelsen tale/skrive/tegne om disse begreber.

Gå på opdagelse efter egnede og uforstyrrede steder til at arbejde med metoden.

Fastlæg på forhånd, hvordan du vil arbejde med mulighederne indenfor Livets sti. Hvad er din målgruppes behov? Hvordan kan du arbejde med øvelsen, så det giver de unge en overskuelig og passende udfordring?

Naturintegreret socialt arbejde

Livets sti

Sværhedsgrad:

Fysisk: Socialt: Kognitivt:

Krav til omgivelserne Varieret natur. Helst med forskelligt underlag, mange grene, forhindringer, bakket og udsigter. Der må også meget gerne være dyreveksler m.m. i forbindelse med introduktionen.

Formål:

At få øje på vigtige begivenheder i det levede liv.

At fortælle nye vigtige historier om sig selv, som hjælpsomme og foretrukne alternativer til eksisterende.

At styrke relationer og netværk mellem deltagere.

Forfatter:

Poul Hjulmann Seidler, NaturligIndsigt og specialkonsulent i Natur til et godt liv – Laboratoriet

Gå en fælles tur med de unge i området for at lære det at kende.

Fortæl lidt om naturen i området.

Fremhæv om muligt dyreveksler (små stier som dyrene har lavet) og lav gerne en sanseøvelse eller to.

Deltagerne får 20 minutter til at lave/vise deres egen sti på 20 – 50 meter, der symboliserer oplevelser i deres liv (fx hele deres liv eller en afgrænset periode i deres liv, som deres barndom eller det sidste år). Klæd de unge på til at være kreative og lave deres sti ved at opfordre til at bruge naturens materialer og elementer i naturrummet. Det kan være forhindringer, smukke, døde eller levende steder, som kan symbolisere en hændelse.

Den fagprofessionelle og de øvrige unge tager under fremvisningen billeder eller filmklip af betydningsfulde nedslag, der er et spejl på vigtige udsagn, refleksioner eller mestringer.

Gode spørgsmål

Under øvelsen kan der med fordel arbejdes med en kombination af konkrete hændelser, oplevede følelser og tilknyttede værdier. Alle er vigtige elementer i at gøre et nyt foretrukket narrativ (fortælling) stærkt og tydeligt. Spørg derfor ind til disse områder. Eksempler:

• Hvornår skete det?

• Hvad skete der lige inden?

• Hvad gjorde du så?

Fælles samtale med den unge og hele gruppen, der kan have en let karakter med opmærksomhed på vigtige erkendelser eller en terapeutisk samtale med gruppeterapi. Brug af billeder og bevidning kan anvendes i begge typer samtaler.

• Hvordan føltes det, da du sagde…. / da du gjorde…… ?

• Hvordan er det at stå og fortælle om det lige nu?

• Set på hele stiens forløb, kan du vise os et sted, som har afgørende betydning for dig?

• Hvad er det, der er vigtigt på dette sted?

• Hvilke værdier hos dig hænger det sammen med?

• Her til sidst og ovenpå arbejdet med Livets sti, hvilke ønsker eller håb har du for dig selv i den kommende tid?

• Er der noget vi andre kan være opmærksomme på for at hjælpe dig med, at dit håb eller ønske bliver virkeligt?

Den unge viser sin sti frem og fortæller den fagprofessionelle og gruppen om sine tanker og de oplevelser, som stien og omgivelserne symboliserer og førte til. Se Gode spørgsmål.

Rollefordeling

Er I to fagprofessionelle faciliterer den ene øvelsen, mens den anden supplerer ved at skrive stikord ned, observerer, tager billeder og hjælper øvrige deltagere i deres roller.

Refleksion

Metoden indebærer mange muligheder. Hvad passer bedst til målgruppen, og det du selv kan bringe i spil?

Naturintegreret socialt arbejde

Naturbilleder

Formål:

At udtrykke sig gennem billeder og få et fælles sprog omkring vigtige trivselsbegreber.

At styrke kreative evner.

At fremme evner til at samarbejde og indgå i et fællesskab.

Forfattere:

Johanne Christiani, Skovskolen, Københavns Universitet

Majken Petersen, underviser/vejleder UngSlagelse

Narrativ teori – særligt i forhold til anvendelse af et eksternaliserende sprog, navngivning og symboler af

genstande, der forholder sig til de unges liv og formning af en samlet fortælling omkring et vigtigt begreb.

Progression

Man kan bruge denne øvelse til at arbejde videre med et begreb. Det kan være afsæt til at udtrykke sig mere personligt. De unge kan tegne eller skrive en fortælling eller episode om det valgte begreb. Man kan tage billeder af naturbillederne og bruge dem hjemme. Lave små historier til hvert begreb.

Transfer Variationsmuligheder

Det er oplagt at knytte egne personlige fortællinger til billederne. Billederne af de færdige værker kan tages med hjem og anvendes til fortællinger og arbejde med betydningen af begreberne.

Naturgenstande danner grundlag for øvelsen. Genstandene er ufortolkede og fulde af deres egne historier om deres herkomst og betydning for andre/andet. Det understøtter en kreativitet med mange fortolkninger, budskaber, former og farver.

• Øvelsen kan udbygges med andre begreber eller temaer og kan laves som skulptur eller som billede rammet ind af 4 pinde, der danner en billedramme.

• Lad de unge se alle begreberne, hvorefter de bliver enige om, hvilket er vigtigt for trivsel hos dem. De arbejder derefter videre med dette begreb. Det spiller ingen rolle, hvis flere grupper vælger det samme begreb.

• Øvelsen kan være en opfølgning på en bevidning, hvor den unge har fået italesat et begreb som de er gode til. Det kan fx være mod, omsorg eller lyttende.

Tidsforbrug

2 timer.

Deltagerantal

2-12 deltagere.

Udstyr

• Siddeunderlag til efterfølgende dialog

• Papir

• Blyant

• Evt 1 skovl pr. gruppe.

Tryghed og sikkerhed

Gruppesammensætningen er vigtig for at skabe mulighed for god dialog og godt samarbejde. Vær desuden opmærksom på vejr og vind. Find et sted i læ. Det kan være svært at fordybe sig i øvelsen, hvis det fx blæser meget.

Vejret spiller en rolle for, hvor meget/ længe de unge kan fordybe sig, så det er vigtigt at skabe gode rammer ift. vejr og vind.

Forberedelse

Begreberne skrives på kort som lamineres, så de er mere holdbare.

Naturintegreret socialt arbejde

Sværhedsgrad:

Fysisk: Socialt: Kognitivt:

Krav til omgivelserne Øvelsen kan foregå i de fleste typer natur. Det må gerne være et ugeneret sted med en stor diversitet. De unge skal kunne inspireres af forskellige genstande, som de kan bruge til at nuancere deres kunstværk.

Naturbilleder

Formål:

At udtrykke sig gennem billeder og få et fælles sprog

omkring vigtige trivselsbegreber.

At styrke kreative evner.

At fremme evner til at samarbejde og indgå i et fællesskab.

Forfattere:

Johanne Christiani, Skovskolen, Københavns Universitet

Majken Petersen, underviser/vejleder UngSlagelse

De unge deles i grupper af 2-3 personer. Den fagprofessionelle har på små sedler skrevet forskellige begreber og følelser, som fx venskab, ensomhed, omsorg, angst, kærlighed, konflikt eller fællesskab.

Grupperne trækker nu en seddel.

Herefter skal de sætte sig sammen og tage en runde, hvor de en efter en fortæller, hvad de kommer til at tænke på, når de hører begrebet.

Når deres kunstværker er færdige, er der fernisering. Grupperne samles og går på skift på besøg hos hinanden. Det kan være en god idé, at de unge har noget at sidde på, så de kan sidde behageligt ved hvert kunstværk og dermed give tid til dialog.

7 Uden at kende begrebet kan de øvrige grupper forsøge at gætte det ud fra værket.

Rollefordeling

De fagprofessionelle kan kobles til hver sin gruppe eller have ansvar for flere grupper. Den fagprofessionelle kan tage billeder undervejs eller observere gruppens samarbejde og dialog. Det er især vigtigt at få taget billede af de forskellige færdige værker. De kan bruges hjemme til det videre arbejde.

Refleksion

4

Nu skal gruppen lave et naturbillede (eller en naturskulptur), der viser, hvad begrebet for dem indeholder. De skal vælge et sted i naturen til deres naturbillede og opfordres til at bruge naturgenstande.

8

Den fagprofessionelle faciliterer samtalen og støtter de unge i at fortælle, hvad detaljerne i deres naturbillede symboliserer.

Efterfølgende, når alle grupperne har fremlagt, får de unge til opgave at vælge et begreb, der lige nu har mest betydning for dem. De sætter sig derefter med blyant og papir og skriver eller tegner en personlig historie, hvor begrebet indgår.

Hvis de har lyst, kan de nu læse deres historie op eller vise deres tegning til de andre i den samlede gruppe eller i mindre grupper.

De unges personlige historier eller tegninger tages med hjem og anvendes til det videre arbejde med eksistentielle begreber.

9

Slutteligt vender den fagprofessionelle sig mod resten af gruppen og spørger: Det der nu er sagt, hvad får det jer til at tænke på?

Vækker det noget i jer?

Grupperne skal have god tid til at blive færdige og justere.

10

Måske skaber nogle af begreberne dialog mellem de unge. Hvis det sker, er det vigtigt at give plads og støtte op om det, fx ved forskellige synspunkter eller personlige historier.

Naturintegreret socialt arbejde

Naturkommunikation

Formål:

At arbejde med god kommunikation overfor andre.

At styrke den unges evner til at kommunikere, så den unges ønsker, behov og håb fremstår mere tydeligt.

At arbejde med ønsker mod bedre trivsel.

Forfattere:

Johanne Christiani, Skovskolen, Københavns Universitet

Poul Hjulmann Seidler, Naturlig Indsigt og specialkonsulent i Natur til et godt liv – Laboratoriet

Joharis vindue: At forstå hvad andre, eller en selv, ikke forstår for at styrke evner til at kommunikere.

Teorien belyser fire felter for vores bevidsthed om et givent emne. Det åbne felt, det skjulte felt, det blinde felt og det ukendte felt. Det betyder, at vores evne til at kommunikere kan forbedres ved at arbejde med kendskabet til de fire felter. Prøv selv at komme med enkle eksempler, og lad de unge komme med eksempler på et eller to af felterne. Lad det være udgangspunktet for at arbejde med gruppen.

Progression

Narrativ teori: At kunne kommunikere og lave en sammenhængende fortælling er afgørende. Det er bl.a. knyttet til evnen til at forhandle sig til bedre muligheder og rettigheder.

Denne øvelse egner sig fx som forberedelse til, at en gruppe skal arbejde mere intenst sammen og være afhængig af god kommunikation. Øvelsen egner sig også som et led i at arbejde med bedre kommunikation og trivsel i en ungegruppe.

Det er vigtigt, at øvelsen leder videre til flere gruppesessioner eller øvelser, hvor indsigterne fra øvelsen kan tages op. Tegninger og evt. nedskrevne noter og ønsket fra øvelsen kan gemmes og senere indgå som ”huskeknager” og afsæt for at fortsætte samtalen. Tegninger og noter kan limes ind i de unges logbøger eller tilsvarende.

Her skaber naturen et perspektivskifte, et andet rum som er karakteriseret ved frie rammer og mulighed for kreativitet. Naturgenstandene er vigtige, fordi de modsat ”kulturgenstande” er fri af fortolkning og anvendelsesformål. Det er derfor nemmere at holde sig til forklaring frem for funktion.

Øvelsen kan varieres ved at danne grupper af 3-5. Her skal personen med naturgenstanden fortælle til den første person, der fortæller videre til den næste (og evt. endnu en), der til sidst fortæller til tegneren. På den måde får man en længere kommunikationsrække og andre vigtige refleksioner træder frem.

Tidsforbrug

1,5 time

Deltagerantal

5 - 10 deltagere.

Udstyr

• Blyant (evt. farveblyanter)

• Tegneplade

• Papir.

Sværhedsgrad:

Fysisk: Socialt: Kognitivt:

Krav til omgivelserne Stor diversitet. Løvskov, nåleskov. Der skal være mulighed for at finde forskelligartede naturgenstande.

Formål:

At arbejde med god kommunikation overfor andre.

At styrke den unges evner til at kommunikere, så den unges ønsker, behov og håb fremstår mere tydeligt.

At arbejde med ønsker mod bedre trivsel.

Forfattere:

Johanne Christiani, Skovskolen, Københavns Universitet

Poul Hjulmann Seidler, Naturlig Indsigt og specialkonsulent i Natur til et godt liv – Laboratoriet

Fremgangsmåde

Metoden er bygget op over to øvelser. I øvelse 1 trænes opmærksomheden på god kommunikation. Samtidig bygges et grundlag for at gå mere i dybden med det personlige i øvelse 2.

Øvelse 1 1 5

Deltagerne er sammen to og to. De går ud og finder en naturgenstand, som de kan bringe med tilbage uden at vise til deres makker.

Parrene finder et mindre træ og sidder med tegneplade, papir og blyant med ryggen mod stammen og ansigtet vendt væk fra hinanden. Den ene beskriver sin genstand for den anden UDEN at nævne, hvad det er, eller hvad det kan eller gør. På papiret tegner den anden ud fra det, der kommunikeres. Når der ikke er mere at sige, skal tegneren prøve at gætte, hvad det er. Herefter vender de sig mod hinanden og ser på det tegnede.

Nu bytter de roller.

Efter tegneøvelsen går hvert par sammen med et andet par, eller der laves en fælles samling for alle deltagere. Her støttes de unge i at opsummere øvelsen og i at snakke om, hvad der er vigtigt, når man kommunikerer med hinanden (se Gode spørgsmål).

Man kan inddrage Joharis Vindue hvis de unge er klar på noget teori (se Teori).

Øvelse 2

Ovenstående øvelse gentages men med enkelte ændringer:

Hver deltager skal gå en lille tur og tænke over et vigtigt ønske, som vedkommende har for sit liv mod en bedre trivsel.

Derefter skal deltagerne finde en genstand i naturen, der symboliserer ønsket, og bringe den med tilbage, uden at vise den til andre.

Deltagerne finder sammen med en ny partner. De sidder som før med ryggen mod et træ med papir, tegneplade og blyant. Den ene beskriver sin genstand for den anden UDEN at nævne, hvad det er, eller hvad det kan eller gør. Den anden tegner ud fra det, der kommunikeres. Når der ikke er mere at sige, skal tegneren prøve at gætte, hvad det er. Herefter vender de sig mod hinanden og ser på det tegnede.

Tegneren tænker lidt over, hvad genstanden kan symbolisere og skal nu interviewe den anden med følgende spørgsmål.

• Hvad er det konkret i genstanden, der er vigtig for dig?

• Hvad er det for et ønske, den symboliserer hos dig?

• Hvad tænker du om den tegning, jeg har lavet?

• Hvordan skal den ændres, så den bedre symboliserer dit håb eller ønske?

• Hvilken betydning eller forskel vil det gøre for dig, hvis dit ønske bliver opfyldt?

Nu bytter de roller.

Gode spørgsmål

• Vi kan alle have svært ved at fortælle noget, der er vigtigt at få sagt til andre. Er det noget du kender til? Kan du fortælle lidt om det?

• Hvad tænker du værdien er af at være god til at kommunikere?

• Hvis du bliver bedre til at kommunikere, hvad kan det så hjælpe dig med at opnå?

?? ? ?

• Har du tidligere oplevet, at det er svært at få lov til at gøre noget du gerne vil, fordi det er svært at forklare eller kommunikere?

• Hvad kunne være godt for dig at blive bedre til at udtrykke eller fortælle til andre?

I hvilke sammenhænge vil det være hjælpsomt at kunne det?

Refleksion

Til opsummeringen er det vigtigt at få samlet op på de unges oplevelser og særligt vigtigt, at den fagprofessionelle forsøger at trække den nyerhvervede erfaring op på et mere generelt

niveau, fx ved hjælp af spørgsmål (se Gode spørgsmål). Arbejd gerne med spørgsmålene, så det er de unges egne ord, der indgår eller danner spørgsmålene.

Naturkompas

Formål:

At få mestringsoplevelser til at orientere sig i naturen.

At motivere til at færdes i og bruge naturen.

At planlægge en vej og gå efter et mål.

At arbejde sammen i et fællesskab.

At reflektere over mål og retning i livet.

Forfatter:

Johanne Christiani, Skovskolen, Københavns Universitet

Krister Stærk Larsen, Lærer, UngSlagelse

Self-efficacy (Handletillid), Albert Bandura.

Selvbestemmelsesteori: Tre grundlæggende psykologiske behov for trivsel. Behovet for autonomi, tilhørsforhold og kompetence (Edward Deci og Richard Ryan).

En opvarmningsøvelse kunne med fordel være metodekortet Gå min egen vej. Det næste naturlige skridt, der øger udfordringen, kunne være rigtige kompasser med kompaskurs mellem poster i lys eller mørke (se metodekort Kompaskurs i natten). Det at planlægge, finde vej og vise andre en vej, kan bruges målrettet i efterfølgende sessioner.

De unge skal selvstændigt i grupper, inden en opfølgende session eller som led i næste session, lægge kurs ud fra en cirkel til et sted, de har fundet frem til, som giver en særlig personlig værdi for gruppen. Derigennem kan der arbejdes videre med opmærksomhed på følelser og ting, der skaber værdi i unges liv.

Denne øvelse kan med fordel knyttes til elementer fra metoden Find dit trygge sted eller Den personlige cirkel.

Progression Transfer

Øvelsen lægger op til at reflektere over at sætte mål og gå efter dem. Det kan med fordel overleveres via SMS til en støtteperson eller nedskrives og tages med til en efterfølgende session eller en støtteperson tæt på.

Natur

Det er en fordel med varieret natur, der inspirerer til skjul og opdagelse af mål og retning.

Variationsmuligheder

• Som fagprofessionel kan du overveje at bede de unge tænke over udvalgte spørgsmål alene eller drøfte dem i par, før der spørges ind til dem.

• I mange tilfælde kan arbejdet med spørgsmålene foregå i nye og andre grupper. Her svarer de unge sammen på uddelte skriftlige spørgsmål, og den fagprofessionelle understøtter processen.

• Posterne, der lægges ud, kan have et budskab – en viden, et spørgsmål eller en opgave.

Tidsforbrug

2 til 3 timer.

Deltagerantal

4 til 10 deltagere.

1 til 2 fagprofessionelle.

Udstyr

• Magneter, nål (clips kan også bruges)

• Vand evt. fra en sø

• Blad, bark, gren eller træskive

• Pinde

• Skål

• Reb

• Evt 10 stk. standardkompasser.

Tryghed og sikkerhed

Øvelserne kan gennemføres inden for 300 meter, hvor den fagprofessionelle og de unge kan overskue området og hinanden.

Forberedelse

Italesættelse op til og før øvelsen: ”Vi skal prøve at bevæge os trygt i naturen, vide hvor vi er, og hvor vi er på vej hen”.

Lidt om hvad kompasset har været brugt til, og det at gå en kurs. Polarekspeditioner og opdagelsesrejsende. Den fagprofessionelle opbygger herved en forforståelse, mening og sammenhæng.

Naturintegreret socialt arbejde

Sværhedsgrad:

Fysisk: Socialt: Kognitivt:

Krav til omgivelserne Let gennemtrængelig skov, eng gerne med spredt bevoksning, lysning og strandeng er egnede. Let orientering: Forholdsvist åbent område på størrelse med eller større end en fodboldbane.

Svær orientering: Tættere bevoksning/ skov.

Naturkompas

Formål:

At få mestringsoplevelser til at orientere sig i naturen.

At motivere til at færdes i og bruge naturen.

At planlægge en vej og gå efter et mål.

At arbejde sammen i et fællesskab.

At reflektere over mål og retning i livet.

Forfatter:

Johanne Christiani, Skovskolen, Københavns Universitet

Krister Stærk Larsen, Lærer, UngSlagelse

Fremgangsmåde

Introdution: Inde i jordens indre har vi et stærkt magnetfelt. Magnetfeltet påvirker en magnetisk nål, hvis den hænger frit. Den frithængende magnetiske nål orienterer sig mod nord og syd, men kan påvirkes af andre magneter og ting af metal i nærheden. Et kompas består af en magnet, der kan bevæge sig frit og upåvirket, som retter sig ind efter jordens magnetfelt.

Øvelsen består af 5 trin:

I grupper på 2-3 fremstilles et naturkompas ved hjælp af en magnet. Tag en clips eller nål. Stryg magnetens ene pol hen over genstandens fulde længde, start i den ene ende og bevæg magneten ned mod den anden ende. Når du har gjort det 20 gange, er nålen magnetisk. Den ligges nu på et blad, bark eller lille træskive i en skål med vand. Nu vil nålen orientere sig mod nord/syd.

Nu skal verdenshjørnerne identificeres. Det kan gøres ved at omformulere følgende faktaviden til spørgsmål:

• Solen står op i øst og går ned i vest.

• Syd er den retning, hvor der er mest sol, derfor er træernes kroner ofte orienteret eller størst mod syd.

• Myrer kan godt lige varme og placerer derfor deres tuer på sydsiden af fx et træ.

• Mos vokser helst i skygge og er derfor ofte på nord-/nordøst-siden af træer.

• Den fremherskende vindretning i Danmark er vind fra vest.

Identificer nu N, S, Ø, V og markér verdenshjørnerne med pinde eller andre naturmaterialer. Så er kompasset lavet.

Grupperne placerer sig i hver deres cirkel (evt. afgrænset af et reb) spredt i området. Hver gruppe lægger otte poster ud i området på kurser indenfor N, S, Ø, V, SØ, SV, NØ og NV, som en anden gruppe skal finde. De unge skal pejle kursen i terrænet, ved at være bag kompasset, se kursen fra kompasset og finde noget i terrænet, der markerer en lige linje.

Alle samles og grupperne får nu tildelt en fremmed gruppes cirkel og skal herefter finde de udlagte poster.

Gode spørgsmål

Øvelsen

• Hvad har I lært, som I ikke kunne da I kom?

• Hvorfor synes du, det kan være vigtigt at finde vej?

• Har du prøvet at fare vild?

• Hvad betyder det for dig at kunne orientere sig?

Dit liv

• Har du oplevet at have et mål og gå i en retning efter det?

• Hvad hjalp dig til at holde retningen og nå målet?

• Har du et eller flere vigtige mål i dit liv lige nu?

• Hvem skal hjælpe dig med at holde retningen?

?? ? ?

Rollefordeling

Øvelserne kan gennemføres med forskellige gruppestørrelser, og derfor kan der tildeles forskellige roller i gruppen. De unge kan fx få til opgave at observere hinanden og efterfølgende give feedback på gruppeprocessen.

Når posterne er fundet, samles gruppen til refleksion. Der spørges her ind til noget, de har mestret, nye erkendelser, deres tryghed med at færdes i naturen og at fungere i et fællesskab (se afsnittet Gode spørgsmål). Her kan den fagprofessionelle spørge. De unge byder ind.

Øvelsen symboliserer planlægning og at finde vej mod et ønsket mål. Det leder frem til, at de unge taler om de mål, de ønsker at opnå, og hvilken planlægning og vej de skal gå, for at opnå deres ønskede mål.

Refleksion

Den efterfølgende refleksion kan enten tages samlet eller i grupper på 2-3 personer. Nedenstående spørgsmål kan gives nedskrevet til de unge, og de skiftes til at læse/stille spørgsmålet.

I øvelsen går refleksionen fra det oplevelsesorienterede omkring øvelsen til

det mere personlige refleksive, nemlig at sætte sig mål i livet og følge en retning. Det skal naturligvis nedskrives af den unge enten i et brev til sig selv, der genses efter en given tid eller i en SMS til en støtteperson: ”Jeg vil gerne ___ Vil du hjælpe mig med at nå mit mål?”

Naturintegreret socialt arbejde

Netværksmødet

Formål:

At kvalificere netværksmøder omkring den unge.

At den unge tager ejerskab og forbereder mere værdiskabende og meningsfulde netværksmøder.

At fagprofessionelle omkring den unge får mere indsigt i og bedre muligheder for at støtte den unge.

Forfatter:

Poul Hjulmann Seidler, NaturligIndsigt og specialkonsulent i Natur til et godt liv – Laboratoriet May Glintborg, formidler Natur til et godt liv, Svanninge Bjerge, Bikubenfonden

Narrativ teori hvor en sammenhængende fortælling trænes. Mulig brug af bevidning og metaforer gennem

billeder, samt tidligere udførte handlinger med navngivning af, hvad den unge kan.

Progression

Der er en meget tydelig progression af tidligere udførte øvelser, der forbereder og lægger op til netværksmødet. Netværksmødet er således en slags milepæl, hvor der kan opstå afgørende ny forståelse, indsigt og ske beslutninger.

Metoden omfatter to eller flere forudgående sessioner med henblik på at træne vigtige kompetencer samt at støtte den unge i at tænke over og forberede indhold og formål med mødet. Målet er et netværksmøde i en anderledes form på den unges præmisser omkring bålet. Den unges forberedende arbejde omhandler, sammen med den fagprofessionelle, at træne evner til selv at lave et bål og skabe et godt rum at være i. Afhængig af den unge kan det være oplagt at lære at lave te af urter, som den unge selv har indsamlet. Det kan fx være nye skud fra grantræer, blade fra røllike, brændenælde eller brombær. Den unge kan lave sin egen blyant og bruge den til at nedskrive indhold og mål med netværksmødet.

For indledende sessioner kan du få god inspiration fra metodekortene: Båltænding, Bygning af shelter, Brændekomfur og Skovblyant.

Igennem disse sessioner støttes den unge i en række små mestringsoplevelser og at lykkes med små udfordringer, der kan tales om til det kommende netværksmøde. Du kan med fordel tage billeder fra disse sessioner og lade dem indgå i netværksmødet.

Netværksmødets formål indebærer ofte beslutninger, der har indflydelse på den unges muligheder for at styrke sin fortsatte trivsel. Den unge støttes i at arbejde med disse, bl.a. gennem det den unge har skrevet ned og gerne med et billede eller to fra selve netværksmødet. Det hjælper den unge til at huske indholdet fra mødet.

Det forudgående arbejde indebærer at have erfaring med forskellige måder at tænde bål på og hvilke naturmaterialer, der er egnede til dette. I dette kendskab ligger der bl.a. en viden om træarter, som den unge, ofte med stolthed, kan tage med videre.

Variationsmuligheder

• Der er naturlige variationsmuligheder i forhold til, hvordan den unge kan forberede bål, evt. bålmad og/eller bålkaffe eller bålte.

• Gør noget ekstra ud af at skabe en god stemning, fx ved hjælp af dyreskind at sidde på og flagermuslygte eller andet.

• Overvej om det er hensigtsmæssigt, at deltagerne ser et produkt eller forskellige billeder af det, den unge har arbejdet med i naturen, som giver en bedre forståelse for den unges udvikling og behov.

Tidsforbrug

Forberedelse 2-3 timer.

Afholdelse 1 time.

Deltagerantal

Bestemt af den enkelte kontekst – ofte 4-5 deltagere.

Udstyr

• Bålgrej

• Evt gryde og vand samt kaffe eller urter til te.

Sværhedsgrad:

Tryghed og sikkerhed

Den unge får besøg i naturen omkring et bål, som i nogle tilfælde kan virke utrygt for deltagende fagprofessionelle i netværksmødet. Som fagprofessionel, med ansvar for den unge og dennes udviklingsforløb, kan I sammen overveje, hvordan andre fagprofessionelle/gæster føler sig godt modtaget i et måske uvant element.

Forberedelse

God tid til at forberede selve bålet, traktementet og miljøet omkring bålet.

Forbered en dagsorden, afklar brug af evt. billeder/produkter samt rollefordelingen mellem den fagprofessionelle og den unge.

Fysisk: Socialt: Kognitivt:

Krav til omgivelserne

En bålplads hvor I kan være i fred. Gerne i omgivelser med tilgængeligt naturmateriale til båltænding med ildstål.

Naturintegreret socialt arbejde

Netværksmødet

Formål:

At kvalificere netværksmøder omkring den unge.

At den unge tager ejerskab og forbereder mere værdiskabende og meningsfulde netværksmøder.

At fagprofessionelle omkring den unge får mere indsigt i og bedre muligheder for at støtte den unge.

Forfatter:

Poul Hjulmann Seidler, NaturligIndsigt og specialkonsulent i Natur til et godt liv – Laboratoriet May Glintborg, formidler Natur til et godt liv, Svanninge Bjerge, Bikubenfonden

Den unge forbereder bål og te eller bålkaffe samt laver et hyggeligt miljø omkring bålet med siddeplads til deltagerne.

Den unge har, sammen med den fagprofessionelle, forberedt mødet med vægt på, hvad der er vigtigt at få talt om, og hvad den unge vil kalde dagens møde (fx et skovmøde omkring mit liv, et bålmøde om min uddannelse, osv.).

Den unge byder velkommen til netværksmødet og fortæller lidt om den båltype, der er lavet og evt. den te/kaffe, der serveres.

Med støtte fra den fagprofessionelle fortæller den unge, hvad det er for et møde der skal holdes, navnet på mødet og lidt om det, der skal tales om.

Den fagprofessionelle støtter op om den unges fortælling, for at fremme forståelsen af den unge hos de andre deltagere. Brug her observationer og evt. billeder, du har taget, som du eller den unge viser og fortæller ud fra.

Hvis det ikke står tydeligt frem, kan du som den primære fagprofessionelle for den unge, være nysgerrig på de øvrige deltageres forståelse af det, de ser, vurderer og forstår hos den unge. Hvad ser de, som den unge evner og har af behov?

Afslutning:

Som en del af afslutningen vendes tilbage til den unge. Spørg ind til hvordan samtalen er gået, om der er noget, der mangler at blive fortalt, og hvad den unge selv har fået ud af netværksmødet.

Øvrige deltagere støtter den unge og hinanden i, hvad der er vigtigt at være opmærksomme på, for at alle deltagere får et godt møde.

Bl.a. baseret på tidligere konkrete aktiviteter i forløbet, giver den unge gennem sin fortælling (ved behov støttes den unge) udtryk for nogle af sine følelser, værdier og holdninger, knyttet til at opnå en bedre trivsel.

Når mødet er slut, og gæsterne er gået, så sid sammen med den unge og hjælp med at få skrevet det vigtigste udbytte af mødet ned. Herunder hvad der er besluttet, og hvad den unge selv skal være opmærksom på at gøre eller tænke over fremadrettet. Lad også den unge vurdere, om dagens møde skal have et nyt og bedre navn, en begrundelse for dette eller en begrundelse for, hvorfor det tildelte navn inden mødet skal fastholdes.

Der ligger spørgsmål indlejret i fremgangsmåden. Til punkt 9 kan du bruge nedenstående:

• Her, hvor mødet er slut, kan du så nævne noget, du er mest glad for, I fik talt om?

• Hvad sagde du – hvad sagde den anden?

• Hvorfor er det vigtigt?

• Hvilken betydning har det for dig?

• Hvad er nu vigtigt for dig at gøre eller arbejde videre med?

• Hvis det lykkes for dig, hvad vil du så opnå?

• Til vi ses næste gang, hvad skal du, og hvad skal jeg forberede eller gøre, for at hjælpe dig bedst muligt?

Rollefordeling

Der er flere mulige roller hos de forskellige deltagere. Her lægges vægt på, at den unge får en så styrende rolle som muligt i forberedelsen og afholdelsen af netværksmødet. De øvriges roller er at støtte den unge, men også tage styring på dels, at alle deltagere kommer til orde, og dels at der sker en hensigtsmæssig progression i mødet.

Refleksion

Det er især mestringsøvelser, hvor den unge lykkes at arbejde med en udfordring, som fx at koncentrere sig vedvarende og tænde bål med ildstål, der er med til at give personer i mødet en bedre forståelse og indsigt,

i det den unge også kan. Ligesom det giver deltagerne en bedre mulighed til at spørge ind til og forstå, hvad der er vigtigt, og hvad der er på spil for den unge.

Naturintegreret socialt arbejde

Pas på

ægget

Formål:

At blive bedre til at give beskyttelse og omsorg til det værdifulde.

At styrke evner i samarbejde og indgå i fællesskab.

Forfatter:

Poul Hjulmann Seidler, NaturligIndsigt og specialkonsulent i Natur til et godt liv – Laboratoriet

Narrativ teori, hvor eksternalisering og navngivning indgår.

Poly – Vagus teorien, hvor det legende og sociale element kan medvirke til at nedtone det sympatiske system.

Det kan være svært for mange unge på kanten at arbejde med sociale elementerog leg. Den beskrevne metode kan ses som et led i træning af de områder.

Knyttet til de unges evner til at reflektere og tale om den fælles oplevelse, kan der arbejdes med stigende krav til refleksionsevnen. En mere krævende tilgang er spørgsmål, der kobler deres tanker om følelser, handlinger og værdier i en sammen-hængende fortælling, rettet mod fremtidige beslutninger. Et mindre krævende spørgsmål er at tale om den konkrete handling, hvad de gjorde, og hvordan det føltes. Øvelsen lægger op til begge former for spørgsmål og niveauer at træne mentalisering på.

Progression Transfer

Følelsesfulde og glade oplevelser er motiverende for deltagerne at tale videre med andre om. Derfor egner denne øvelse sig til at støtte de unge i at tale om den i deres netværk eller til andre fagprofessionelle. Tænk over, hvordan du som fagprofessionel med fordel kan støtte den unge i dette, evt. som angivet i fremgangsmåden. Bliv inspireret fra metoden ”Båltanker” til at arbejde videre omkring et bål.

Variationsmuligheder

At studere, arbejde med og blive inspireret af fugleægget, fuglereden og fuglenes adfærd giver gode og fine dimensioner til øvelsen. Det kan give energi, inspiration og gøre det lettere for de unge at tale om at passe på personlige vigtige områder.

Lad de unge selv blive enige om nogle af reglerne i øvelsen, fx hvor og mod hvad må der kastes? Eller hvad der er mest interessant at præsentere for de andre grupper til opsamlingen.

Der er nævnt forskellige variationer til opsamling i fremgangsmåden.

Tidsforbrug

2 timer.

Deltagerantal

6-15 deltagere.

Udstyr

Til hver gruppe:

• Et æg

• Kniv

• Evt. 3-4 meter snor (fx sisalsnor, der er billigt og velegnet).

Tryghed og sikkerhed

Tænk over opdeling i grupper, så de fungerer godt og har forskellige kompetencer.

Forberedelse

Find et godt sted. Pak udstyret og pas

på æggene. Planlæg hvordan der skal samles op og arbejdes med transfer.

Forbered en introduktion om fugle. Forbered evt. en spørgeguide, som angivet i Fremgangsmåde.

For at skabe en bedre bund og udbytte af øvelsen indledes om muligt med at se en fuglerede i området og/eller en snak om, hvordan fuglene bygger en beskyttet rede, hvor de kan udruge deres æg og beskytte deres unger. Hvis du kender lidt til en fugleart i området, så del din viden, vis evt. et billede af fuglen og fortæl en interessant historie om fuglens liv. Inkludér gerne viden om, hvordan fuglen passer på sine unger ved fx at give varselslyde eller på anden måde gennem sin adfærd.

Naturintegreret socialt arbejde

Sværhedsgrad:

Fysisk: Socialt: Kognitivt:

Krav til omgivelserne

Et område med mange mulige redematerialer (måske har du en rede du kan medbringe).

Pas på ægget

Formål:

At blive bedre til at give beskyttelse og omsorg til det værdifulde. At styrke evner i samarbejde og indgå i fællesskab.

Forfatter:

Poul Hjulmann Seidler, NaturligIndsigt og specialkonsulent i Natur til et godt liv – Laboratoriet

Fremgangsmåde

Se punktet Forberedelse før øvelsen indledes.

Del de unge i grupper med 3-4 deltagere. Giv dem udstyret og fortæl dem, at de nu, ligesom de voksne fugle, skal bygge en sikker rede. Fortæl også, at deres rede skal kunne holde til, at en anden gruppe kaster den hårdt ned i jorden uden, ægget går i stykker.

Hjælp de unge godt i gang ved at vise dem forskelligt materiale, som fugle typisk bruger i deres redebygning. Grene, kviste, visne blade, tørret græs, fjer og mos er ofte brugt.

De får nu 20 minutter til at bygge deres rede med et æg inde i midten.

Alle grupper mødes og drøfter hver især, hvordan og hvem der om lidt skal kaste en anden gruppes rede mod jorden, et træ eller andet i nærheden inden for 20 meters afstand.

Grupperne skiftes til at kaste en anden gruppes rede, hvorefter alle grupper, en ad gangen, pakker deres æg ud af reden og ser, om det endnu er helt (øvelsen kan lyde lidt voldsom for ægget, men er reden lavet godt, kan det fint klare kastet).

Opsamling og refleksion har til mål at belyse samarbejdet, fællesskabet, hvad der er kostbart i livet, og hvordan vi passer på det.

Grupperne mødes hver for sig med lidt afstand til hinanden. Afhængig af de unges behov og evner, snakker de sammen alene eller med støtte fra en fagprofessionel.

Rollefordeling

Gode spørgsmål

Spørgsmål til punkt 8

Fællesskab og samarbejde:

Hvis gruppen samler op alene, udleveres en guide med støttespørgsmål til gruppen.

Alle grupperne mødes til fælles opsamling og afslutning.

Interview med spørgsmål om fællesskab og samarbejde samt det værdifulde og at passe på dette. Se Gode spørgsmål. Hver gruppe fortæller, hvad de vil kalde deres samarbejde, om værdien af samarbejdet, samt hvad de vil kalde deres samtale.

Øvelsen kan stoppe her. Men den rummer også mulighed for en individuel opsamling efter en pause/frokost eller næste dag, hvor hver ung skriver ned på et papir, efter en udleveret spørgeguide, som foreslået i nedenstående.

• Hvad har været godt for dig at opleve i dag?

• Hvad skete der konkret, som gjorde den oplevelse mulig?

• Kan du skrive, hvad du selv evnede at gøre, som bidrog til det?

• Hvad er vigtigt for dig at huske på og arbejde videre med?

• I hvilke sammenhænge vil du have mest glæde af at arbejde med det?

• Hvad skal du gøre eller være opmærksom på, så det lykkes for dig at arbejde videre?

• Hvad vil det betyde for dig, hvis det lykkes?

Senere opfordres den unge til at læse det for sig selv. Eller de nedskrevne ord læses op som grundlag for en samtale med en fagprofessionel/ terapeut, der bruger det i det videre forløb med den unge.

Det er vigtigt med god instruktion til de forskellige delementer under metoden. Her er der mulighed for, at de unge selv tager dele af styringen og ansvaret. Er I flere fagprofessionelle så udnyt det. Fordel jer i grupperne og facilitér gruppens arbejde eller se, lyt og observér det, der sker.

• Hvordan gik det med at arbejde sammen?

• Fortæl lidt om en situation, hvor I lykkedes godt.

Hvad konkret gjorde I her, som bidrog til succes?

• Prøv at beskrive lidt mere i detaljerne, hvad I gjorde, og hvilke evner eller kompetencer I brugte.

• Hvad kan I kalde denne form for samarbejde?

• Er det samarbejde der med fordel kan bruges i andre sammenhænge, fx i familien eller med jeres venner?

• Når sådan et samarbejde lykkes godt, hvilken værdi har det så for jer/dig?

Det værdifulde og at passe på dette:

• Ægget er altafgørende for fuglene at beskytte. Hvordan byggede I reden for at beskytte ægget?

• Hvis ægget kunne snakke, hvordan ville det så beskrive det miljø, det lå i?

• Og hvis det kunne sige tak til jer, hvad ville det så takke for?

• Kan I sammen i gruppen snakke lidt om, hvad der er I gerne vil passe godt på, for at I kan få det liv, I gerne vil have?

• Hvilken sætning eller hvilket navn vil I give jeres samtale, for bedre at huske den til næste gang vi ses?

Refleksion

Ofte kan sådanne øvelser gå for hurtigt til biddet, hvor de unge ikke er helt trygge og modige nok til at tage initiativ og udfolde mulighederne i øvelsen. Tænk over værdien af at lave en forudgående opvarmning som angivet i fremgangsmåden med at fortælle om fuglene. En fælles leg eller ud og se hvor mange forskellige

fuglelyde, der kan høres eller ses, kan også være led i en opvarmning.

Dette er en sjov og legende øvelse med et element af konkurrence, hvor alle nemt kan være med. Den danner samtidig rammen for rigtig gode samtaler om omsorg, det kostbare i livet og fællesskab.

Naturintegreret socialt arbejde

Portalen

Formål:

At få øje på nye fremtidige muligheder og ønsker.

At få en frigørende og kropslig oplevelse, der understøtter dette.

Forfatter:

Poul Hjulmann Seidler, NaturligIndsigt og specialkonsulent i Natur til et godt liv – Laboratoriet

Narrativ teori hvor der arbejdes med vigtige fortællinger med kobling af

følelser og personlige værdier ind i en foretrukken fremtid.

Progression Transfer

Øvelsen lægger op til at udfolde den foretrukne fortælling om fremtiden på kommende sessioner.

Lad evt. den unge få små opgaver, der synliggør evner eller ønsker om at styrke evner, som kan understøtte tilblivelsen af den ønskede fremtid.

Øvelsen bør genbesøges på en senere session – individuelt eller i grupper. Her spørges ind til øvelsen og den evt. nye vej og foretrukne fremtid, den unge har øje for. Her gemmer sig mange spørgsmål, der kan støtte den unges egne evner til at gå af denne vej. Hør hvad de føler om dette, hvorfor vejen er vigtig, hvilken foretrukken fremtid den kan føre til, og hvilke værdier der ligger i denne.

Få evt. tilladelse af de unge til tage billeder i løbet af dagen, som kan anvendes til fremtidige sessioner.

Du kan opfordre de unge til at medbringe deres noter/tegning, som udgangspunkt for samtalen. Noterne/ tegningerne kommer derved til at holde fokus på vigtige oplevelser, når de unge er hjemme.

Har den enkelte unge et godt netværk, kan den nye foretrukne vej og ønsker om hjælp deles her, så ønskerne kan blive til virkelighed.

Bed den unge om at gå en tur i sit eget lokale naturområde og find om muligt endnu bedre symboler for en foretrukken vej. Den unge tager et billede af vejen og medbringer til kommende session.

Natur

Det er variationer i naturens liv, farver og det kendte/ukendte i horisonten, på stien eller bag skoven, der skaber grobund for de unges kreative ideer og gode tanker om en ny fremtidig vej.

Variationsmuligheder

Tænk selv over andre øvelser, der fremmer humor og tryghed egnet til de unge, du har i terapi, når I arbejder med kæppene.

Tidsforbrug

2 timer inkl. pause.

Deltagerantal

2-6 deltagere (evt. flere ved flere terapeuter).

Udstyr

• Snor

• Kniv.

Tryghed og sikkerhed

For nogle deltagere kan oplevelsen virke stærk, du skal være klar til at håndtere dette efterfølgende.

Forberedelse

Find et egnet område inden øvelsen. Medbring snor til at binde kæppe sammen. Øv dig evt. i at lave din egen simple portal før turen.

Naturintegreret socialt arbejde

Portalen

Sværhedsgrad:

Fysisk: Socialt: Kognitivt:

Formål:

At få øje på nye fremtidige muligheder og ønsker. At få en frigørende og kropslig oplevelse, der understøtter dette.

Krav til omgivelserne

Vigtigt med fredfyldt område, hvor

I kan være alene uden forstyrrelser.

Området skal være varieret med forskellige udsigter og landskabselementer.

Forfatter:

Poul Hjulmann Seidler, NaturligIndsigt og specialkonsulent i Natur til et godt liv – Laboratoriet

Denne øvelse er skrevet ind i en terapeutisk kontekst. Du kan evt. lave din egen mere lette version til et mere socialpædagogisk formål.

Som indledning til selve portalaktiviteten laves en række indledede øvelser. Det er ikke afgørende, hvilke øvelser du laver, men det er vigtigt, at deltagerne kommer ud og gå i terrænet og arbejder med sanser, nærvær og reflekterer over eget liv med øje for følelser og værdier. Her er pkt. 4 og 5 vigtige at gennemføre.

De unge finder hver nogle kæppe, der er lidt højere end dem selv.

De unge mødes i par, hvor de sammen arbejder med at lave forskellige rum og figurer med kæppene, så de bliver fortrolige med dem (se evt. metodekort Hasselstaven, for at få inspiration til at finde og være stolt af en god stav). Suppler evt. med at de viser hinanden deres øvelser, som alle herefter laver.

Lad alle mødes i samme gruppe, hvor de nu former en figur med et budskab, de sammen finder på.

4

Stil alle de unge op på en række. De instrueres nu i at bruge kæppene som vandrestave. De skiftes til at gå forrest og være stifinder på en lille vandrerute, de selv laver gennem landskabet. De instrueres i, at stifinderen skal føre resten ad en rute gennem et område, som man er nysgerrig på og virker interessant. Hvis opgaven er lidt svær, og de unge er usikre, går den fagprofessionelle selv først som rollemodel.

5 10 Efter hver runde på ca. 200 meter fortæller stifinderen lidt om sine tanker om ruten. Punkt 4 og 5 gentages indtil alle har været stifinder.

skellige former for udsigter, hvor man kan se langt, se veje/stier, der leder forskellige steder hen og se forskellige naturtyper. Nu laver deltagerne en portal med kæppene, bind dem evt. sammen med medbragt snor. Deltagende fagprofessionelle og de unge på skift kan hjælpe med at holde dem på plads.

Før den enkelte deltager går gennem portalen, laves en ceremoniel fælles handling ved at børste kroppen af og fjerne alle ens tanker for at være åben og opmærksom, når man går gennem portalen.

En og en går de unge nu gennem portalen (en fagprofessionel kan vise an). På den anden side trækker de vejet dybt, ser med friske øjne ud i landskabet og giver sig tid, til at tænke på hvilken vej, de ville have lyst til at gå, hvor den fører hen, og hvilken ny og foretrukken fremtid, den leder hen til.

De får hver især et papir og blyant og skriver deres tanker ned eller visualiserer deres tanker gennem en tegning.

Alle deltagere mødes nu og fortæller lidt om deres vej, som de har lyst til, og de opfordres hver især at give portalen et navn, der passer til deres oplevelse.

• Hvordan var det at gå gennem portalen?

• Lykkedes det dig at få tømt tankerne, da du gik igennem?

Eller var der tanker, der var svære at slippe? Hvis ja, hvordan kan det være?

• Fortæl lidt om din udsigt, der fører frem til tanker om din foretrukne fremtid.

Hvad er det, du ser?

• Hvilke elementer er her mere vigtige end andre?

• Hvordan kan du vide, at din fremtidige ønskede vej er god for dig?

Hvad vil den hjælpe dig med?

• På en skala fra 1-10, hvor vigtigt vil det være for dig at få denne fremtid?

• Hvilke evner eller styrker har du, som kan hjælpe dig på vej? Har de hjulpet dig før?

Hvad skete der her? Hvad gjorde du?

• Er der nogen eller noget i dit netværk, der kan hjælpe dig på din vej?

• Hvad vil du gøre, for at de bedst kan komme til at hjælpe dig?

Rollefordeling

Som fagprofessionel er det vigtigt, at du både kan være styrende og, når det er muligt, uddelegerende. Det vil fremme de unges ejerskab, når de selv tager over og bestemmer over ruten og portalens udformning.

Gå gerne foran som rollemodel, når du vurderer, det vil virke godt for de unge.

Refleksion

Øvelsen giver anledning til at arbejde i dybden med vigtige områder i den unges liv. Det er de små indledende øvelser, der varmer op til at udnytte potentialet i den ceremonielle handling, portalen giver anledning til.

fremmende for, at de unge kan tage imod nye indtryk og gå på opdagelse i nye muligheder.

Det kan styrke de unges sociale netværk, når de ser, arbejder sammen og hører om hinandens oplevelser og fortællinger. Alle samles et godt sted, hvor der er udsigt til forskellige naturtyper og landskabselementer. Meget gerne for-

Evt. kan alle unge blive enige om et navn.

Den ceremonielle handling, kan virke stærk på enkelte unge, men den er også

Naturintegreret socialt arbejde

Skovblyant

Formål:

At træne fordybelse og koncentration.

At træne nærvær i en gruppe eller i par.

At have et redskab til at styrke refleksion via nedskrivning og tegning.

Forfattere:

Johanne Christiani, Skovskolen, Københavns Universitet

May Glintborg, formidler Natur til et godt liv, Svanninge Bjerge, Bikubenfonden

Anne Kolath Jensen, formidler Natur til et godt liv, Svanninge Bjerge, Bikubenfonden

Natureconnectedness; At forbinde og blive tryg ved naturen ved at anvende og vide noget om den.

Craft psykologi. Det at snitte stimulerer det parasympatiske nervesystem og vagus-nerven.

Bandura: udvikling af Self-efficacy og handletillid via succesoplevelser, rollemodeller, feedback og selvindsigt.

Progression

Denne øvelse kan være en fin begyndelse i at træne social interaktion. Når man har hver sin blyant, kan flere øvelser udfoldes, fx tegn en naturgenstand min makker beskriver, skriv et vigtigt Brev til mig selv eller andre refleksioner. Se afsnittet Refleksion for uddybning af Brev til mig selv.

Gennem blyanten gives muligheden for at genopleve sit naturrum, sine følelser og stemningen - og bringe disse med ind til andre situationer, både gennem det man har skrevet, tegnet og blyanten i sig selv. Gennem Brev til mig selv (se afsnittet Refleksion) åbnes muligheden for at formulere fremtidige drømme og ønsker og genbesøge dem, når brevet efter en tid læses igen.

Naturen bruges her håndværksmæssigt til at fremstille en genstand. Den handling kalder på en viden om natur og en kropslig tavs viden i selve handlingen at snitte. Hvordan er træ opbygget? Hvordan ser et træ ud der er 2, 3, 4, 5 år gammelt? Der vækkes et urgammelt instinkt i at kunne fremstille noget at naturens materialer og det er en måde at forbinde sig til naturen.

• Afhængig af hvor meget tid man har til rådighed, kan man vælge at have klippet grene i passende længde fra start. Men det er at foretrække, at de unge selv udvælger, finder og klipper deres egen blyant.

• Det kan gøres lettere ved at bore mindre materiale ud, idet man kan nøjes med at bore et par centimeter ind i grenen og sætte et lille stykke grafit op.

Tidsforbrug 1 time.

Deltagerantal

1-12 deltagere.

Udstyr

• Vridbor 2 mm

• Sav

• Grensaks

• Grafit 2 mm

• Snitteknive

• Førstehjælpssæt indeholdende kompres, plaster og renseservietter.

Tryghed og sikkerhed

God instruktion ift. brug af kniv og forholdemåder ved skader.

Skab et godt snittested, fx i en rundkreds i én stor eller flere mindre grupper, hvor alle snitter ind mod midten.

Forberedelse

Vær opmærksom på, at der er værktøj nok til alle deltagere eller tilgængeligt ved behov. Find et velegnet sted til at sidde med aktiviteten, hvor det er forsvarligt og behageligt at snitte.

Skovblyant

Sværhedsgrad:

Fysisk: Socialt: Kognitivt:

Krav til omgivelserne

Der skal være adgang til små, lige grene, som man gerne må skære.

OBS: Man må i offentlig skov gerne tage grene fra løvtræer/buske på en højde over 10 meter. I private skove skal lodsejeren spørges. Som regel må man gerne tage ahorn og pionerbirk.

Det er unge træer, der hurtigt vokser op i lysåbne områder.

Formål:

At træne fordybelse og koncentration.

At træne nærvær i en gruppe eller i par.

At have et redskab til at styrke refleksion via nedskrivning og tegning.

Forfattere:

Johanne Christiani, Skovskolen, Københavns Universitet

May Glintborg, formidler Natur til et godt liv, Svanninge Bjerge, Bikubenfonden

Anne Kolath Jensen, formidler Natur til et godt liv, Svanninge Bjerge, Bikubenfonden

Lav gerne en introduktion, hvor der fortælles om hasselbuskens eller ahorns egenskaber. Find fx inspiration på Skoven i skolens hjemmeside.

Find en hasselbusk eller en ahorn med grene i passende tykkelse, ca. 1 cm tyk, eller så det passer med en behagelig blyant. Grenene skal være lige og uden knaster, hvor der skal bores ind.

• Hvordan var det at lave en blyant?

• Hvordan føltes det at sidde og snitte?

• Var der noget du blev opmærksom på undervejs?

• Var det svært eller let at fordybe dig og koncentrere dig?

• Hvad har du lyst at bruge blyanten til?

Efter marvkernen er boret ud, udleveres der 2 mm grafit i den længde, der er boret ud. Grafitten føres forsigtigt ind i hullet.

Der udleveres 2 mm vridbor, til deltagerne, og de hjælper hinanden i parrene. Gruppen samles og skærer grene, så der kan blive et stykke på 15-20 cm til hver. Gruppen kan med fordel deles i par, som hjælper hinanden.

Blyanten spidses med en snittekniv.

Rollefordeling

Hver har en gren, de gerne vil lave blyant af. Den fagprofessionelle har et par ekstra, da grenene godt kan flække. Der vises, hvordan man borer marvkernen ud af grenstykket, ca. 2-5 cm ind i kernen. Man borer lidt ind ad gangen og trækker så materiale ud. Når der er boret ud, er grenen klar til grafit.

Blyanten dekoreres med en snittekniv.

Den fagprofessionelle giver en tydelig instruktion der sikrer, at alle har forstået processen. Herefter er det en fordel at holde sig lidt i baggrunden og lade de unge opleve fordybelsen og assistere og støtte, hvis der opstår behov.

Nu skal blyanten anvendes. Nedskriv eller tegn på et stykke papir det, som øvelsen gjorde ved dig (se Gode spørgsmål). Læs eller vis det herefter til din makker. Deltagerne kan efterfølgende lave et brev til dem selv. Se afsnittet Refleksion for en beskrivelse af Brev til mig selv.

Refleksion

Når blyanten er færdig, sidder deltagerne fortsat i par og laver Brev til mig selv.

De unge får udleveret papir og en konvolut og skal nu skrive et brev til dem selv. Det kan handle om, hvordan de unge har det lige nu, og hvilke ønsker og drømme de har om fremtiden.

Det kan også være mere specifikt og fx handle om familieforhold, sociale relationer, deres ønsker for opholdet, behandlingsperioden, forløbet, skoleåret ect.

Brevet puttes i en lukket konvolut og gemmes af den fagprofessionelle i en given tid, indtil det returneres til den unge.

Naturintegreret socialt arbejde

Formål:

Skovens stemninger

At sanse, mærke og give udtryk for følelser.

At iagttage uden at være dømmende.

At være til stede i nuet.

At blive opmærksom på egen indre stemning.

Øvelsen egner sig til at træne færdigheder i dialektisk adfærdsterapi med opmærksomhed på følelsesintensitet, at være i nuet samt at iagttage og beskrive uden at være dømmende.

Øvelsen kan også laves uden at have en dialektisk, adfærdsterapeutisk ramme omkring øvelsen, hvor man taler om at være til stede i nuet og lægge mærke til, hvad der sker i nuet.

Øvelsen kan med fordel gentages med henblik på at få et nuanceret sprog og skærpende opmærksomhed for naturen og ikke mindst en fortsat træning af formålet. En ung kan tage ejerskab, udvælge en rute og lede en tur for de andre. De unge kan få en større udfordring og dermed stigende sværhedsgrad i deres træning ved at vælge egen rute og gå ud hver for sig, på deres egen tur.

Efter samtalen om hvilke områder og hvilke skift, man er gået igennem, kan samtalen ledes over på stemninger. Her er det væsentligt at tale om de forskellige stemninger, de unge ofte går igennem på en dag. Og de unge kan støttes i at tage en vigtig opmærksomhed med hjem i deres hverdagsliv i forhold til, hvilke stemninger de er i, på forskellige tidspunkter på dagen.

Efterfølgende kan der arbejdes individuelt eller i grupper med de unge, hvor den fagprofessionelle inddrager de unges oplevelser og erfaringer fra øvelsen i skoven.

Forskellige naturmiljøer giver anledning til forskellige stemninger. Ved at gå fra en naturtype til en anden skærpes motivationen og lysten til at være til stede i nuet og være nysgerrig på omgivelserne.

Lav forskellige længder af ruten og brug forskelligt terræn. Se desuden Progression. Øvelsen kan suppleres med metodekortet Find dit tempo.

Tidsforbrug

15-25 minutter til selve øvelsen og 20-30 minutter til opsamling.

Deltagerantal

Max 10 personer.

Udstyr

Udstyr er ikke påkrævet

Tryghed og sikkerhed

Vær opmærksom på, om der er nogen gangbesværede.

Vær opmærksom på, om der er områder, der kan være ubehagelige at være i, for nogle unge (fx åbne områder eller tæt granskov).

De unge skal have mulighed for trække sig fra området. Der skal være en fagprofessionel, der leder vejen og en, der er bagtrop, og som de unge kan tage fat i, hvis de får brug for det.

Naturintegreret socialt arbejde

Skovens stemninger

Sværhedsgrad:

Fysisk: Socialt: Kognitivt:

Formål:

At sanse, mærke og give udtryk for følelser.

At iagttage uden at være dømmende.

At være til stede i nuet.

At blive opmærksom på egen indre stemning.

Forfatter:

Thea Balling, psykolog, Askovhus

Anette Weisner, psykolog, Askovhus

Krav til omgivelserne

Et område med variation og gerne med kontraster fx lyst og mørkt, åbent og lukket, højdeforskelle, bevoksning mm.

Udvælg en rute, så de unge kommer igennem naturområder med stor variation ift. biodiversitet, terræn, lys og lyde.

På selve gåturen viser den ene fagprofessionelle vej, mens den

Gode spørgsmål

• Hvad oplevede I på turen?

• Oplevede I et skift i stemningen, når I gik igennem forskellige områder?

• Hvilke skift oplevede I?

• Prøv at beskrive stedet hvor der skete et stemningsskifte og beskriv, hvordan du oplevede det. Hvad følte du, hvad tænkte du og kunne du mærke en kropslig reaktion?

Når de unge er kommet igennem ruten, laves en opsamling. Her kan der spørges til hvad de unge oplevede og hvilke områder, de er kommet igennem.

anden danner bagtrop. De fagprofessionelle lægger op til, at de unge enten kan gå i stilhed eller de kan snakke sammen om det, de ser, og som fascinerer dem. Start med en introduktion, hvor de unge samles og får at vide, at de skal på en tur i det nærliggende naturområde. De unge skal lægge mærke til de skift i naturen, de går igennem (fx fra et lyst område til et mørkt område eller fra et område med løvtræer til grantræer).

• Hvordan var det at opleve at gå fra det mørke til det lyse?

• Lagde du mærke til de mange farver, vi gik forbi?

• Kan I genkende stemningsskiftet fra jeres hverdag? Måske i løbet af en dag?

• Hvilke fordele kan der være ved, at man er klar over, hvilken stemning man er i, i løbet af en dag?

• Hvordan kan man passe bedre på sig selv, hvis man ved, hvordan man har det, og hvilken stemning man er i?

Rollefordeling

En fagprofessionel leder ruten og en fagprofessionel danner bagtrop. De unge følger den forreste fagprofessionel og mens den anden danner bagtrop, hvis der er nogen, der får det dårligt undervejs på turen.

Refleksion

Refleksionen i denne øvelse skal have fokus på at kunne drage en parallel mellem en naturoplevelse og livet derhjemme. Denne refleksion tages sammen i gruppen. Efter den fælles

opsamling kan man, hvis man har tid, gå samme tur en gang til sammen og lade de unge tage et billede af det sted, der gjorde mest indtryk på dem. Eventuelt kan man også lade de unge gå alene tilbage.

Naturintegreret socialt arbejde

Tillidsfaldet

Formål:

At opbygge tillid og tro på, at andre passer på dig.

At mærke grænser og kunne sige til og fra.

At være afhængig af hinanden i en gruppe.

At være en del af et vigtigt netværk.

Forfattere:

Johanne Christiani, Skovskolen Københavns Universitet, Natur til et godt liv – Laboratoriet

Nicholas Nørholm Rought, lærer UngSlagelse

Risikofyldt leg – Personlig-, social- og antifobisk mestring.

Narrativ teori. Med opmærksomhed på navngivning af mestringer, der er udfoldet

Mentalisering – at aflæse adfærd og koble det sammen med den mentale tilstand. At sætte sig i andres sted.

Progression Transfer

Den fagprofessionelle, der observerer, tager billeder undervejs. Øvelsen er meget visuel, og et foto kan understøtte og tydeliggøre den unges fortælling eller andres fortælling til den unge efterfølgende. Billederne kan printes og vises/ fortælles om i efterfølgende seancer og sammenhænge på stedet eller derhjemme. Øvelsen kan med fordel ses som en del af et længere forløb, måske optakt til tur eller andre øvelser, hvor gruppens indbyrdes tillid er vigtig. Tillidsfaldet kan medvirke til at åbne samtaler om tillid til hinanden i en gruppe, når noget er på spil, eller der er brug for et godt samarbejde og at hjælpe hinanden. Det kan være et meningsfuldt tema for en kommende friluftstur. Det kan også være anledning til at snakke om tillidsforhold i livet generelt.

Natur

Naturen er i denne kontekst et sted, der opfordrer til at gøre noget anderledes og at bruge kreativitet og fantasi. Et sted, hvor der gælder lidt andre regler, og hvor man kan bryde ud af de vante kontekster. Det kan derfor fremme, at de unge tør udfordre deres mod, som er særlig værdifuldt i denne øvelse. Naturen kan også være et neutralt rum, set i forhold til de eksisterende behandlingsrammer eller samtalelokaler. Her kan den fagprofessionelle opleve andre sider af den unge.

Tidsforbrug

Ca. 1½ time.

Deltagerantal

9-14 deltagere.

Udstyr

• Træstamme

• Et sted hvor man kan stå op til 1 meter over jorden

• Bind til øjnene.

Tryghed og sikkerhed

Man skal sikre sig at ”griberne” har styrken til at gribe, og at de har taget låsegreb.

Det er vigtigt at oparbejde sikkerhed i øvelsen og ikke springe direkte ud i tillidsfaldet. Det betyder, at de unge skal være fortrolige med at give sig hen og blive grebet af andre og med at gribe den, der falder.

Derfor er der beskrevet fire små øvelser, der træner samarbejde og sikkerhed. Det er desuden vigtigt at have en dialog om mod og grænser.

Naturintegreret socialt arbejde

Sværhedsgrad:

Fysisk: Socialt: Kognitivt:

Krav til omgivelserne Et nogenlunde plant sted uden grene og rødder, man kan snuble i.

Steder i terrænet, hvor man kan stille sig op i forskellige højder på stubbe, sten eller lignende.

Tillidsfaldet

Formål:

At opbygge tillid og tro på, at andre passer på dig.

At mærke grænser og kunne sige til og fra.

At være afhængig af hinanden i en gruppe.

At være en del af et vigtigt netværk.

Forfattere:

Johanne Christiani, Skovskolen Københavns Universitet, Natur til et godt liv – Laboratoriet

Nicholas Nørholm Rought, lærer UngSlagelse

Fremgangsmåde

Gruppen har først en dialog omkring tillid, samarbejde, det at mærke grænser og sige til og fra (se Gode spørgsmål).

Øvelse 1

Alle i gruppen står tæt i en cirkel, i midten har de en stor tung træstamme.

Lad træstammen falde. De unge går sammen om at tage imod og rejse træstammen til lodret (det er vigtigt ikke at skubbe over til anden side), hvorefter den falder igen og øvelsen gentages.

I takt med at samarbejdet og forståelsen for opgaven bliver større, kan man arbejde med tempo og samarbejde. Når tempo øges, skal flere træde sammen for at løfte stammen, flere hænder giver mere stabilitet. Øvelse 2

Alle i gruppen står tæt i en cirkel, mens én ung i midten agerer træstamme og lader sig falde ud mod kredsen. Det kan være en fordel, at den fagprofessionelle går forrest og stiller sig til rådighed først, og derefter lader dem, der gerne vil prøve, komme efterfølgende.

De unge i cirklen går sammen om at tage imod og rejse den unge til lodret. Det er, som med træstammen, vigtigt ikke at skubbe over til anden side.

I cirklen holder de øje med, at ”træstammens” fødder ikke flytter sig. Det indikerer om der er tillid.

Den unge i midten prøver at lukke øjnene eller tager bind for øjnene.

I takt med synlig tillid, kan kredsens omkreds øges gradvis.

Øvelse 3

En stiller sig op i ca. 20 - 60 cm højde på en stub, stamme eller lignende. Begynd evt. med 20 cm og gå derefter gradvist højere på, hvis det giver mening.

Min 8 personer står to og to på hver deres side, klar til at gribe. De har, to og to, hinanden i hænderne i et låsegreb og står side om side med de andre par.

Fælles nedtælling inden faldet.

Gode spørgsmål

Inden øvelsen:

• Hvad betyder samarbejde for jer?

• Har I prøvet at hjælpe andre med noget, der var svært?

• Hvad vil det sige at være modig?

• Hvad vil det sige at sætte grænser?

• Har du prøvet nogle gange, hvor det var svært at sætte grænser?

• Har du prøvet, at det var let at sætte grænser?

• Hvordan oplever du tillid? Hvad vil det sige at have tillid til noget?

• Har du oplevet, at nogen havde tillid til dig?

Efter øvelsen:

• Hvordan var det for dig at lave øvelsen?

• Hvordan oplevede du tillid, mod, grænser og samarbejde?

• Hvordan var det at være en del af en gruppe?

• Hvad skal der til for, at man stoler på hinanden?

• Hvad er det vigtigste, du har oplevet i dag?

• Hvordan kan du bruge det fremadrettet?

?? ? ?

Personen lader sig falde bagud og bliver grebet tæt på.

Griberne går lidt mere ned i knæ og tager godt imod.

Personen, der udfører faldet, kan tilkendegive, om vedkomne vil falde lidt længere ned.

Det kan fortsætte indtil griberne sidder på knæ.

Efter øvelserne samles gruppen igen. Lav en opsamling fælles eller i mindre grupper med spørgsmål relateret til tillid, grænser og gruppedynamik (se Gode spørgsmål).

Rollefordeling

Det er en fordel, hvis en fagprofessionel kan indtage en observerende rolle ift. bevidning eller evaluering til sidst.

En fagvoksen skal sikre sig en rolle, hvor vedkommende kan tage billeder med tegn på den enkelte unges eller gruppens udbytte. Det er vigtigt, at den fagprofessionelle, der instruerer, har en klar instruktion med øje for sikkerhed i greb, underlag og de unges kompetencer.

Refleksion

I øvelsen er både tjek ind og tjek ud vigtigt. Her spørges ind til, hvordan deltagerne oplevede øvelserne, og hvordan de oplevede samarbejdet.

Naturintegreret socialt arbejde

Tryghed og grænser

Formål:

At mærke grænser og stå ved dem.

At finde tryghed samt egne værdier og ressource.

Forfatter:

Henning Guldager, psykoterapeut, TUBA

Grænsesætning, mærke sig selv og hvad der er værdifuldt for en selv.

Kognitiv teori med særligt fokus på at arbejde med følelser, tanker og krop.

Progression

På opfølgende sessioner arbejdes der videre med den unges noter, afklaring og refleksioner om deres styrker, værdier og ressourcer.

Tilsvarende hvordan og hvornår det at kunne sætte grænser er relevant og aktuelt. Afhængig af gruppens tryghed kan der på tidligere sessioner laves øvelser og oplevelser, der fremmer tillid og tryghed.

Transfer

Der opfølges med at arbejde med hvordan styrker, værdier og ressourcer samt grænsesætning kan integreres i den unges hverdag.

Natur

En varieret skov med mange forskellige planter og træer giver mulighed for at finde steder hvor man kan gemme sig, og kan desuden give gode muligheder for at sanse, mærke og komme i kontakt med sig selv.

Tidsforbrug

2-3 timer ved 4-8 deltagere. Beregn god tid med plads til dybe refleksioner.

Deltagerantal

4-8 deltagere.

Udstyr

• Siddeundelag

• Lille blok

• Skriveredskab

Tryghed og sikkerhed Tillid og gode relationer i gruppen er vigtige.

Der skal være etableret en base, hvorfra øvelsen foregår. Uanset hvor I er, skal det skal altid være muligt for de unge at finde tilbage til basen.

Naturintegreret socialt arbejde

Tryghed og grænser

Sværhedsgrad:

Fysisk: Socialt: Kognitivt:

Formål: At mærke grænser og stå ved dem. At finde tryghed samt egne værdier og ressource.

Krav til omgivelserne

En varieret skov lidt væk fra al farvej med gode muligheder for uforstyrrede oplevelser.

Forfatter:

Henning Guldager, psykoterapeut, TUBA

De unge finder et sted i naturen, hvor de føler sig godt tilpas. Hvor fx lyset føles rigtigt og rart, og hvor udsigten er, som de ønsker den. De opfordres til at finde et sted, som har værdier, der er vigtige for dem selv. De kan også vælge et sted rent intuitivt uden at skulle begrunde valget, bare det føles rart og godt for dem.

Derefter bytter de og øvelsen gentages.

Gruppen samles igen på aftalt tid og sted.

Gode spørgsmål

• Hvordan var det at få den opgave?

• Hvilke overvejelser havde du ift. at finde og udvælge dit sted?

• Havde du flere steder i tankerne, og hvorfor blev det netop dette sted, du valgte?

De unge sidder lidt og mærker deres sted og vender tilbage til gruppen efter 15 - 20 minutter.

Er der en høj grad af tryghed i gruppen besøges alles steder, hvor de sætter sig ned, og den enkelte ”ejer” fortæller om sit sted, baggrund for valget og hvordan det føltes at stoppe den anden, og hvordan det var at blive stoppet.

• Hvordan føltes det at bede den anden stoppe på vej hen mod dit sted?

• Hvordan var det selv at blive bedt om at stoppe?

• Hvordan var det at få besøg på dit sted af de andre fra gruppen?

• Hvordan var det at besøge de andre på deres sted?

De går nu sammen to og to efter eget valg. Stedets ”ejer” sidder eller står på sit sted. Den anden er ca. 20 m. væk og går langsomt hen mod den anden. Der siges stop, når ejeren mærker en grænse, og der siges fortsæt, hvis det føles ok. Ejeren siger igen stop, når der mærkes en grænse. De unge opfordres til at sige stop 2-3 gange, så de kan øve sig i grænsesætning. Mærker de ingenting, skal de alligevel prøve at sige stop.

Efter en god pause laves en samlet evaluering af oplevelsen, hvor der kan spørges ind til, hvordan det var at få besøg og være på besøg hos hinanden.

Rollefordeling

Der bør være to fagprofessionelle til stede; en instruktør og en observatør.

Refleksion

Øvelsen arbejder dybt og ligger i den svære ende. Det kan være en fordel, at de unge ikke tænker for meget over opgaven, men bare kaster sig ud i den.

Det er vigtigt med tryghed i gruppen forud for øvelsen, og god tid til øvelsen samt fælles refleksioner bagefter. Indtryk fra oplevelsen kan være flygti-

ge, og derfor er det godt at nedskrive og dermed fastholde den oplevede værdi for den unge.

Giv instruktioner og lav fælles refleksioner, hvor I sidder i rundkreds på græsset. Alle skal kunne se hinanden og især de fagprofessionelle skal kunne se/læse de unges reaktioner, som derefter kan spørges ind til.