Betydningen af Museumsoplevelser: Metodeguide by Bikubenfonden

BETYDNINGEN AF MUSEUMSOPLEVELSER: METODEGUIDE UDARBEJDET AF SEISMONAUT FOR BIKUBENFONDEN

INDHOLD 1. Oplevelser, der betyder noget 2. Til dig, der vil undersøge betydning 3. Naviger med Betydningskompasset 4. Få indsigt i det umiddelbare: Observationer og interviews

4 5

5. Forstå handlinger: Walk-alongs

6. Få perspektiver og kontekst: Samtalesaloner

7. Sådan bringer du resultaterne i spil

Kontaktperson hos Bikubenfonden: Jeppe Bo Rasmussen Chef for public affairs og kommunikation på kunstområdet jbr@bikubenfonden.dk Kontaktperson hos Seismonaut: Line Bjerregaard Jessen, Direktør og partner lbj@seismonaut.com Udarbejdet af Seismonaut, november 2023

Betydningen af museumsoplevelser: Metodeguide

Side 2

1. OPLEVELSER, DER BETYDER NOGET Denne metodeguide introducerer en tilgang, der muliggør en nuanceret samtale om museumsoplevelsers betydning. Det handler om at sætte kulturinstitutionernes betydning for mennesker og samfund på dagsordenen. I 2020 satte Bikubenfonden gang i indsatsen “kunstens betydning”. Som led i indsatsen har Seismonaut dokumenteret både billed- og scenekunstens betydning. Det er sket gennem kvalitative studier på en række kulturinstitutioner rundt om i landet. Senest er tilgangen blevet anvendt til at undersøge betydningen af kulturhistoriske museumsoplevelser. I løbet af de seneste år er der opstået en ny bevægelse, der rummer et nyt sprog for betydningen af kulturoplevelser. De seneste fire års arbejde har vist, at metoderne til at undersøge kunstens betydning kan bruges på tværs af museumstyper og formidlingsfor-

Betydningen af museumsoplevelser: Metodeguide

mer. Derfor er formålet med denne metodeguide at udbrede tilgangen og metoderne til hele museumsverdenen uanset emne eller kategori. Desuden er metodeguiden ikke kun relevant i en museal kontekst, men kan bruges af alle kulturaktører, der arbejder med oplevelser som kernen i deres produkt. Kort sagt, er ambitionen med denne metodeguide at gøre det lettere for museer, kunsthaller, besøgscentre, kunstinstitutioner, kommuner og forvaltninger at belyse museumsoplevelsers betydning. Med dette redskab bliver det muligt at sætte kulturinstitutionernes betydning for mennesker og samfund på dagsordenen og indgå i en dialog, der tager udgangspunkt i, hvilke aftryk museumsoplevelser sætter.

”Regnearket kan fortælle os om besøgstal, udlånstal, hvor mange der har set filmen eller købt billet til koncerten. Det siger noget om brug, men ikke meget om den værdi, kunst og kultur giver mennesker og samfund. Der er behov for en udvidelse af sproget for kulturens værdi. Betydningskompasset tilbyder netop dét.” Christian Lauersen, Kultur-, Biblioteks- og Idrætschef, Roskilde Kommune

Metodeguiden fører dig sikkert igennem processen med at dokumentere museumsoplevelsers betydning.

Side 3

2. TIL DIG, DER VIL UNDERSØGE BETYDNING Guiden er til dig, der arbejder i krydsfeltet mellem kultur og publikum. For eksempel som embedsmand, som leder af en kunst- eller kulturinstitution, som projektleder eller lignende. Redskabet viser, hvordan man kvalitativt kan undersøge museumsoplevelsers betydning og omsætte den viden til ny praksis. Oplevelser er allestedsnærværende. Her zoomer vi ind på de kuraterede, formidlede oplevelser. Med andre ord, borgerens møde med museumsoplevelser. De oplevelser, der rører os, inspirerer os, gør os klogere, giver stof til eftertanke, og som er iscenesat af en kulturaktør. Det er ikke afsenderen, der er interessant, men modtageren. Det er det enkelte menneske, der skal helt frem i spotlyset, når vi ønsker at undersøge, hvad mødet med museumsoplevelser betyder.

Betydningen af museumsoplevelser: Metodeguide

Start med det enkelte menneske Metoderne i guiden er kvalitative. Det vil sige, at intentionen er at tale så grundigt som muligt med de mennesker, du sætter i stævne. Resultatet vil være en dyb forståelse af museumsoplevelsers betydning, og et indblik i kulturens potentiale for at skabe betydning for mennesker og samfund.

“All the things we can measure aren’t really important. And the things that are important can’t be measured…but they might be captured.” Ben Walmsley, Professor og Direktør, Centre for Cultural Value

Den kvalitative tilgang er valgt med afsæt i det anerkendte britiske forskningscenter Centre for Cultural Value. Centret er funderet i en præmis om, at hvis vi virkelig vil forstå kulturoplevelsers betydning, må vi starte hos det enkelte menneske - og gå helt tæt på - og analytisk bevæge os videre til et større samfundsmæssigt perspektiv derfra.

Side 4

3. NAVIGER MED BETYDNINGSKOMPASSET Oplevelsers betydning for mennesker kan undersøges med afsæt i fire former for betydning; emotionel, intellektuel, kreativ og social. Betydningskompasset hjælper dig til at komme hele vejen rundt om betydningen af museumsoplevelser. De fire betydninger danner tilsammen et Betydningskompas1, som du kan bruge i din undersøgelse. Med kompasset i hånden kan du afsøge, hvilke betydninger der slår særligt ud for museumsgæster i den kontekst, du undersøger. Med betydningskompasset har vi omsat de fire betydninger til konkrete begreber, der henfører til det, som den enkelte selv oplever.

De fire betydninger er: FØLELSER TANKER INSPIRATION DANNELSE

FIGUR 1: BETYDNINGSKOMPAS

FØLELSER

TANKER

Emotionel

Intellektuel

INSPIRATION

DANNELSE

Kreativ

Social

1 - Betydningskompasset er udviklet af Seismonaut med afsæt i The Cultural Value Project på baggrund af undersøgelsen af billedkunstens betydning.

Betydningen af museumsoplevelser: Metodeguide

Side 5

Sådan bruger du Betydningskompasset Forberedelse og dataindsamling Du kan bruge Betydningskompasset, når du forbereder din dataindsamling. Opgaven er at sikre, at du spørger ind til alle fire former for betydning. Betydningskompasset er grundlæggende en teori, som du efterprøver empirisk2. Det handler derfor om at afsøge, hvordan og i hvilket omfang museumsgæsten oplever de forskellige betydninger. Tilgangen til at forstå den oplevede betydning for det enkelte menneske er åben og bred. Det er centralt for undersøgelsen, at alle betydninger er lige velkomne. Alt fra kropslige reaktioner, umiddelbare indfald, reflekterede overvejelser og følelsesmæssige udbrud vil være en del af datamaterialet, der skal bidrage til at nuancere forståelsen af betydningen. Analysefasen Når du har indsamlet data og efterfølgende analyserer den, kan du bruge Betydningskompasset igen. Nu bruges det til at sætte ramme om formidlingen af dine resultater. Som et sprogligt stillads for din analyse og formidling.

Kvalitative greb I de følgende kapitler viser vi, hvordan du kan udføre en kvalitativ undersøgelse. Det sker gennem tre kvalitative metoder, der på forskellig vis indfanger publikums subjektive og sanselige oplevelser og betydningen heraf. De tre metoder er: • • •

Observation og interviews Walk-alongs Samtalesaloner

Metoderne er valgt ud fra, at de både repræsenterer en kropslig og sproglig tilgang, ligesom de både belyser selve oplevelsen og den efterfølgende kumulative betydning. Ved at kombinere alle tre metoder har du mulighed for at afdække mange nuancer af museumsoplevelsens betydning. Hvis du er udfordret af ressourcemæssige forhold, anbefaler vi, at du som minimum vælger to af de tre metoder til at udgøre dit undersøgelsesdesign.

2 - Det er også muligt at arbejde eksplorativt (induktivt) og starte uden en forudgående teori. Vi anbefaler imidlertid, at du anvender kompasset, da de fire betydningsformer er solidt belyst gennem the Cultural Value Project. Der er et godt fundament at bygge videre på.

Betydningen af museumsoplevelser: Metodeguide

Side 6

4. FÅ INDSIGT I DET UMIDDELBARE OBSERVATIONER OG INTERVIEWS

4. FÅ INDSIGT I DET UMIDDELBARE: OBSERVATIONER OG INTERVIEWS Metoderne observation og interviews kan med fordel kombineres, så interviewet sker i forlængelse af observationen. Observationer kan give viden om, hvordan museumsgæsten reagerer i det øjeblik, de møder en museumsoplevelse. Det giver indblik i individets oplevelse, før de ved, at de er en del af en undersøgelse. Fokus for observationerne er folks impulser. Det handler om deres ansigtsudtryk, samtaler, kropssprog, tempo og udstråling. Observationerne skal komme så tæt som muligt på det enkelte menneskes autentiske oplevelse. Ud over den indsigt, man opnår omkring menneskers adfærd, er observationerne oplagte som afsæt for interviews. Ved først at observere og dernæst at spørge ind til oplevelsen, får man mulighed for at få indblik i gæstens tanker, følelser, holdninger og subjektive oplevelser. Når du interviewer og stiller de besøgende spørgsmål, er det vigtigt at sikre sig, at du spørger ind til alle fire former for betydning; emotionel, intellektuel, kreativ og social. Du kan med fordel

Betydningen af museumsoplevelser: Metodeguide

udvikle en spørgeguide som forberedelse, men husk at være åben for den retning, samtalen tager i mødet med gæsten. Spørgerammen er fleksibel og tilpasses den konkrete kontekst og formidlingsformatet. Der er forskel på, om du interviewer en gæst, der befinder sig i en udstilling, deltager i et event, oplever en audiowalk eller deltager i en guidet tur.

Gode råd Det er en fordel, at man fremtræder så anonymt som muligt, når man observerer, og indledningsvist ikke bliver lagt mærke til af dem, man observerer. Det kan være grænseoverskridende for både den, der observerer, og den observerede at tage kontakt under oplevelsen. De fleste er dog glade for at dele deres oplevelser, så længe man henvender sig med hensyn og oprigtig interesse. Gør derfor brug af følgende råd, når du henvender dig: •

Fordele Observationerne er med til at skabe et billede af, hvordan oplevelser fremtræder, før de, der oplever bliver spurgt om noget og dermed ledes på vej. En opfølgning i interviewform giver mulighed for at stille spørgsmål og udforske detaljer, hvilket gør det muligt at opnå en mere nuanceret forståelse.

Forbehold Observationer og interviews er centrale for undersøgelsens kvalitet, men de er samtidig tidskrævende. Det kræver en systematisk dokumentation for at sikre, at dataet kan bruges som indsigter i en undersøgelse.

Forbered en kort og letforståelig indgangsreplik, som du kan bruge, når du etablerer kontakt.

Side 8

•

Gå fordomsfrit, åbent og nysgerrigt til hver person.

•

Vær spørgende, så oplevelserne bliver beskrevet med folks egne ord.

•

Skab tryghed og tydelighed omkring undersøgelsens formål. Nogle gæster bliver usikre på, om de kan sige noget klogt. Her handler det om at være tydelig omkring, at det netop ikke handler om deres viden eller deres holdning, men om det, som oplevelsen betyder for det enkelte menneskes liv.

Når du indsamler data, kræver det, at du går systematisk til værks og konstant er opmærksom og grundig med at dokumentere undervejs. Der er forskellige metoder til at dokumentere observations- og interviewnoter. Du kan enten gå analogt og tage din notesblok i hånden, du kan optage auditivt eller bruge en online formular (fx Google Forms). Der er fordele og ulemper ved hver metode. At notere i hånden indebærer en tidskrævende efterbearbejdning af noterne, da de efterfølgende skal digitaliseres og transskriberes. Hvis du bruger diktafon eller mobiltelefon til at optage interviewet som lydfil, kan du måske opleve at være mere tilstede og nærværende, imens du taler med gæsten, da du ikke skal koncentrere dig om at nedfælde svarene undervejs. Samtidig er dataet allerede digitaliseret, og du kan komme let om transskriberingen ved at “fodre” et online

Betydningen af museumsoplevelser: Metodeguide

transskriberingsværktøj med dine data. Selve databehandlingen og kodningen af dataen tager tid, men til gengæld får du et rigt datamateriale med fyldestgørende citater. Fordelen ved at bruge en online formular er, at du sparer tid på databehandlingen, da dataet automatisk bliver systematiseret og samlet online i løbet af dataindsamlingen - og du springer på den måde transskriberingsfasen over. Det fungerer særligt godt til observationsnoterne. Til interviews kan det dog være svært at nå at skrive gæsternes udtalelser ned ord for ord in situ, og citaterne bliver derfor mindre præcise. Husk også at være fleksibel, når du planlægger dataindsamlingen. Nogle dage har I mange gæster, andre dage færre, og det kan derfor være nødvendigt at rykke dataindsamlingen, hvis der er for få gæster den planlagte dag. Saml også data på forskellige tidspunkter indenfor jeres åbningstid for på den måde at få et mere varieret datamateriale.

Eksempel på struktur for observationer og interviews En spørge- og observationsguide vil tage et naturligt afsæt i gæstens oplevelse, svar og overskud, og kan med fordel rumme nogle af følgende elementer: •

Lokation: Hvor foregår observationen og interviewet?

•

Observationer med afsæt i de fire betydningsdimensioner. Fx Hvilke følelsesmæssige reaktioner observeres der hos gæsten? I hvilket omfang taler gæsterne med hinanden?

•

Uformelt interview med afsæt i de fire betydningsdimensioner. Fx Hvilke følelser opstår hos dig? Inspirerer oplevelsen dig til at prøve noget nyt, gøre noget anderledes eller skabe noget? Og oplever du, at oplevelsen får dig til at reflektere/give dig stof til eftertanke?

•

Afslutningsvis: Køn, alder og baggrund. Må jeg tage et billede af dig og få dine kontaktoplysninger? (til efterfølgende afrapportering og/eller kommunikationsmateriale).

Side 9

OBSERVATIONER OG INTERVIEWS OM BETYDNINGEN AF KULTURHISTORIE

Museum Kolding tilbyder med sine tre besøgssteder; Staldgården, Skamlingsbanken og Christiansfeld en bred vifte af kulturhistoriske museumsoplevelser. I forbindelse med et pilotprojekt, der havde til formål at undersøge betydningen af kulturhistoriske museumsoplevelser, foretog Seismonaut sammen med museet dataindsamling på museets tre besøgssteder. Observationerne og interviews fandt sted rundt i de forskellige kulturhistoriske udstillinger, byrum og landskaber. Fokus var på, hvad oplevelsen betød for gæsterne, og hvad de fik ud af den. En gæst, der oplever historiens vingesus på Skamlingsbanken, bliver følelsesmæssigt påvirket af mødet med kulturhistorien. Han udtrykker beundring og respekt for de personligheder, der gennem tiden har arbejdet hårdt for at bevare og fremme det danske sprog og værdier. En anden gæst oplever, at han i mødet med kulturhistorien tilegner sig nye færdigheder.

”Jeg har holdt mange taler igennem mit liv, men jeg har aldrig sådan rigtigt spekuleret i, hvordan man gør og ikke gør. I udstillingen får man pointerne til at skrive en god tale repeteret og fem gode råd til, når man selv skal holde en tale.” Skamlingsbanken, mand, 78 år Gæster foran installation på Skamlingsbanken. Foto: Seismonaut

Et ældre ægtepar går rundt i udstillingen på Staldgården, hvor Gestapo indrettede to celler under 2. Verdenskrig. Cellerne blev brugt som ventelokaler for danske modstandsfolk, mens de ventede på at skulle ind til ofte brutale forhør. Parret giver udtryk for, at de bliver meget berørte og triste over at forestille sig de lidelser, folk var udsat for. De henviser til krigen i Ukraine og reflekterer over, at menneskeheden ikke har lært af historiens erfaringer og begår de samme fejl igen. En anden gæst oplever, at mødet med kulturhistorien får hende til at føle empati med de personer, der oplevede krigen på nært hold. Hun anerkender kompleksiteten i de valg, folk måtte træffe under besættelsen.

“Man kommer til at tænke på, at man godt forstår de folk, der kæmper og har kæmpet for vores frihed. Men på den anden side, kan jeg også godt forstå, at nogle røg over på den anden side og har hjulpet. Ikke for at hjælpe tyskerne, men sig selv. For at komme igennem og overleve. Så man står i sådan et pest- eller kolera-dilemma.” Staldgården, kvinde, 52 år

5. FORSTÅ HANDLINGER: WALK-ALONGS

5. FORSTÅ HANDLINGER WALK-ALONGS Walk-alongs er en metode, der skaber en ramme for at samtale med folk og stille spørgsmål, mens de oplever3. Metoden er oplagt til at få indsigt i, hvad der sker i mødet med en museumsoplevelse og de refleksioner, folk har, mens de bevæger sig rundt i en udstilling, et landskab eller et byrum. Det er centralt, at det er folks egne præferencer og bevægelser, der bestemmer, hvor man går hen, og hvor længe man bliver der. Under en walkalong bestræber man sig på at skabe en afslappet og umiddelbar stemning. Værdien i metoden er, at man kan opleve mødet med museumsoplevelsen så tæt på hver enkelt menneskes oplevelse som muligt. Man får indsigt i, hvordan gæsten bruger de fysiske rammer og hvilke følelser, tanker og rationaler, der går gennem vedkommende ved at observere og stille spørgsmål til gæstens handlinger 3 - Margarethe Kusenbach (2003): “Street Phenomen-

ology: The Go-Along as Ethnographic Research Tool.” I Ethnography, 4(3).

Betydningen af museumsoplevelser: Metodeguide

undervejs. På den måde trækker walk-along som metode på både observation og interview.

Gode råd Følg disse råd, når du udfører walk-alongs: •

Langt de fleste kan rekrutteres i døren på vej ind til eksempelvis en udstilling. En anden mulighed er at tilbyde fx billetter som tak for villigheden til at deltage.

•

Præsenter med det samme formålet med undersøgelsen. Gæsterne skal forstå, at de er med i en interessant og meningsfuld undersøgelse.

•

Lad gæsten bestemme, hvor lang tid en walk-along skal vare. Vær ikke bange for at følge gæsten i lang tid, hvis vedkommende tillader det. Mange er overraskende interesserede i at deltage, og de siger selv fra eller signalerer, når de gerne vil afslutte turen. Stop den derfor ikke for tidligt.

Fordele Metodens styrke ligger i dens evne til at give et dybtgående indblik i gæstens umiddelbare tanker og følelser i den konkrete situation, hvor begivenhederne udspiller sig. Ved at følges med gæsten rundt har man mulighed for at sætte oplevelsen i perspektiv og tale om den i en større sammenhæng.

Forbehold Det er vigtigt, at du som observatør og interviewer ikke forstyrrer for meget, men lader den enkeltes oplevelser træde frem. Du kan få dybe indsigter ved at lade dine egne indfald træde i baggrunden og stille få, men åbne spørgsmål, der åbner for gæstens egne oplevelser. Dertil kan det for nogle virke intimiderende at skulle bevæge sig rundt sammen med en fremmed. Dels er det krævende at dele oplevelser, følelser, præferencer og tanker med et fremmed menneske. Dels er det en investering for gæsten at sætte tid og energi af til at deltage i en walk-along. Ikke desto mindre vil det for mange gæster intensivere deres museumsoplevelse. De bliver inviteret til at udtrykke deres refleksioner og følelser, og det kan for mange være en positiv oplevelse.

Side 12

Skal du undersøge betydningen af en guidet tur eller en performance? Overvej om walk-alongs er den rigtige metode, hvis du vil undersøge betydningen af en guidet tur eller en performance. Med faciliterede oplevelser med et stramt tilrettelagt forløb kan metoden følgeskab være mere oplagt. Metoden følgeskab er tæt beslægtet med walk-alongs. Følgeskab tager højde for oplevelser, der er tilrettelagt omkring et forløb med en start og en afslutning, hvor det ikke er muligt at stille spørgsmål undervejs, mens oplevelsen udspiller sig, som det er tilfældet med walk-alongs. Følgeskab bruges ligesom walk-alongs til at afdække, på hvilken måde oplevelsen bliver betydningsskabende for den enkelte.

Betydningen af museumsoplevelser: Metodeguide

Sådan gør du Uanset om du vælger walk-alongs eller følgeskab, foreslår vi, at du gennemfører metoderne på følgende måde: •

Forbered på forhånd en spørgeguide. Her kan du bruge de fire betydningsdimensioner fra Betydningskompasset som inspiration til at forme spørgsmålene.

•

Rekrutér en person, et par eller en gruppe på forhånd ved at invitere dem til fx en guidet tur eller fang dem i døren på vej ind til udstillingen.

•

Ved walk-alongs følger du de besøgende rundt i fx en udstilling og stiller spørgsmål undervejs. Hvis det i stedet er en audiowalk, der er genstandsfeltet, og du derfor gør brug af følgeskab, så interviewer du deltagerne før start, og når turen er slut. Prøv at få en fornemmelse af, hvad oplevelsen betyder for informanten eller gruppen, og hvad de får ud af oplevelsen. Spørg åbent ind til deres forventninger, oplevelse og umiddelbare indtryk før, under (hvis muligt) og efter oplevelsen. Det er vigtigt ikke at forsøge at styre samtalen for meget, da det kan intervenere med informanternes egen oplevelse.

Side 13

WALK-ALONGS OM KUNSTENS BETYDNING

I forbindelse med en undersøgelse af billedkunstens betydning for borgerne, foretog Seismonaut en række walk-alongs, herunder på Vejle Kunstmuseum. Besøget på Vejle Kunstmuseum skete på en stille hverdag. De forholdsvis få gæster, der var på besøg, bemærkede hinanden og nogle faldt i snak. Den intime stemning betød, at det faldt naturligt at indgå i en samtale med gæsterne og invitere dem med på Walk-alongs. Flere besøgte museet alene og udviste glæde ved og interesse for at dele deres oplevelser. De fleste besøgte museet, fordi der var et specifikt værk eller en udstilling, de gerne ville opleve. Det blev afsættet for walk-along’en, og derfra bevægede vi os frit rundt i udstillingerne. Det gav et interessant indblik i, hvad den enkelte blev betaget af ved værkerne, og hvad der fik dem til at stoppe op. En ung mand kom for at se værket “#FLATTENTHECURVE”. Derefter gik vi rundt i udstillingerne, hvor han kommenterede, hvad han så. Hans bevægelser og ord blev bestemmende for retningen af samtalen.

Par foran coronaværket ”FLATTENTHECURVE” (2020) af Junette Bay på Vejle Kunstmuseum. Foto: Seismonaut

“De der billeder på trappen, de er sjove, synes jeg. Kunst må meget gerne være sjovt (...) Det der billede, hvad er det? Albert Bertelsen? Ham har jeg aldrig hørt om før. Det er fedt at få udvidet sin horisont. (...) Coronaværket, det er fedt. Jeg kan godt lide, når kunst udfordrer.” Vejle Kunstmuseum, mand, 38 år.

Gennem en walk-along skabes et unikt indblik i de mange forskellige følelser, tanker og præferencer, der går igennem et menneske i mødet med billedkunst. Intimiteten, der er opbygget gennem walkalong, åbner afslutningsvist for en tankestrøm om, hvordan han selv bruger billedkunst kreativt.

“Jeg spiller i et par bands, og når jeg er sådan et sted her, kan jeg måske lige pludselig få en idé til en sang eller linje.” Vejle Kunstmuseum, mand, 38 år.

6. FÅ PERSPEKTIVER OG KONTEKST SAMTALESALONER

6. FÅ PERSPEKTIVER OG KONTEKST: SAMTALESALONER Samtalesaloner skaber ramme for dybdegående samtaler mellem mennesker om, hvad mødet med en museumsoplevelse betyder for dem. Det ideelle antal deltagere til salonerne er 6-8 personer. Antallet sikrer, at alle deltagere bliver hørt, samtidig med at der opretholdes en god dynamik, og der kommer forskellige perspektiver frem. Rekruttering til samtalesalonen kan ske gennem nyhedsbreve og institutioners kanaler på sociale medier. Man kan eventuelt tilbyde gratis entrébilletter for at deltage. For at sikre et godt rekrutteringsgrundlag til salonen, skriver man ved tilmelding information om sig selv: Køn, alder, uddannelsesbaggrund og en kort beskrivelse af ens interesse for det pågældende emne. Deltagerne skal vide, at de ved tilmeldingen ikke er selvskrevet til at kunne deltage, men at der sker en efterfølgende udvælgelse med henblik på at sikre en hensigtsmæssig sammensætning af deltagere ud fra alder, køn og baggrund. En samtalesalon bør vare omkring tre timer og finde sted sen eftermiddag/aften, så flest muligt har mulighed for at deltage. Det er vigtigt at sikre

Betydningen af museumsoplevelser: Metodeguide

en bred repræsentation. Der skal ikke alene være deltagere med vidtrækkende kendskab til emnet, men også personer med begrænset erfaring. Det sikrer en god dynamik og en bred vifte af perspektiver i samtalerne. Dertil sikrer det, at man fastholder fokus på folks oplevelser frem for fagspecifik viden. Det kan styrke samtalen og give et fælles udgangspunkt for samtalen, hvis man har noget konkret at tale ud fra. Derfor er det en god ide at bede deltagerne medbringe en genstand. En genstand, der minder dem om en oplevelse, de har haft - en oplevelse, der gjorde særligt indtryk på dem. Det kan være et billede af et kunstværk, en entrébillet, en bog eller noget fjerde. Mange oplever en samtalesalon som en god måde at dele oplevelser, minder og tanker på. Samtalesalonen bringer folk sammen gennem meget personlige udvekslinger. Nogle er så begejstrede for samtalerne og de relationer, der er bygget op, at de udveksler kontaktoplysninger, når salonen er slut.

Fordele Samtalesalonen inviterer til, at man får belyst det pågældende emne som et overordnet fænomen og ikke alene sættes i forbindelse med oplevelser i specifikke udstillinger, byrum eller lignende. Fordelen ved samtalesaloner er, at man får forskellige perspektiver på det samme spørgsmål. En oplevelse avler en reaktion, som avler et nyt synspunkt. Mange deltagere udvikler deres perspektiv i løbet af en samtalesalon, fordi de undervejs får skærpet deres blik, hukommelse og reaktioner. Det er samtidig en god metode til at belyse og diskutere betydningen - både for individ og samfund.

Forbehold Når man holder samtalesaloner, skal man være opmærksom på, at deltagernes perspektiver kan nærme sig hinanden. Under en samtalesalon tager deltagerne automatisk forskellige roller, og der kan være én eller flere, som vil påtage sig de ledende roller. Man skal derfor også være opmærksom på at få dækket alle deltageres perspektiver og ikke kun de, der råber højest.

Side 16

Gode råd Det kan være meget personligt og intimt at dele sin oplevelse og tanker med en gruppe fremmede mennesker. Det er derfor afgørende, at den, der faciliterer salonen, skaber en god og inviterende stemning. En samtalesalon skal være rar og tryg at deltage i. Det er en god idé at sætte rammerne for samtalen i begyndelsen af salonen, så deltagere er opmærksomme på, at de skal vise hensyn til hinanden. Når deltagerne ved det, medvirker det samtidig til, at de hver især åbner endnu mere op for følelsesregisteret og bliver mere trygge og motiverede til at dele ud af personlige oplevelser og betragtninger.

Eksempel på program for samtalesalon Programmet for samtalesalonen skal selvfølgelig passe til de givne rammer og udgangspunktet for undersøgelsen. En samtalesalon, der fx omhandler betydningen af kunst, kan forløbe således: •

Præsentation bordet rundt. Hvad hedder du, og hvad er den første oplevelse, du har haft med kunst?

•

Barometeret: Alt eller intet? Deltagerne placerer sig på en linje i lokalet i forhold til hvor meget kunst betyder for dem.

•

Spørgsmål to-og-to:

Indledningsvis kan du fortælle deltagerne: •

Vær ikke bange for at sige noget, der er dumt. Undersøgelsens fokus er at skabe indblik i de umiddelbare oplevelser, frem for viden.

•

Vær ikke forbeholden over for at fortælle om noget, der er for personligt. Undersøgelsens interesse er at komme så langt ind i hovedet på jer som muligt. Så del endelig følelser, oplevelser, tanker og minder.

•

Uenig? Så råb op! Det er centralt for undersøgelsen, at I responderer på hinandens oplevelser. Hvis du som deltager har en anden oplevelse af noget, så hold dig ikke tilbage med at supplere.

Betydningen af museumsoplevelser: Metodeguide

•

Hvorfor har vi som samfund brug for billedkunst?

•

Hvad bruger du billedkunst til i din hverdag?

•

Pause

•

Deltagernes egne værker - hver deltager har på forhånd sendt titlen på et kunstværk, som har gjort indtryk på dem. Vi ser værkerne, og deltagerne taler og diskuterer deres oplevelser.

•

To-og-to: Hvis billedkunst forsvandt, hvad ville du så savne?

•

Afrunding

•

Mad og uformel snak

Side 17

SAMTALESALON OM KUNSTENS BETYDNING

I forbindelse med en undersøgelse af billedkunstens betydning for borgerne afholdte Seismonaut samtalesalonen i Odense. Det var meget forskelligt hvilket udgangspunkt og erfaring med billedkunst, deltagerne havde. Derfor viste det sig også at være meget varierende, hvordan oplevelserne af de forskellige værker trådte frem. Samtalesalonen resulterede i en stor variation af følelser, forståelser og holdninger til de samme værker, og diskussionerne tog fart. Et eksempel var, da en mand fremhævede værket “Den hellige nat” af Emil Nolde. Han valgte at vise netop dette billede til samtalesalonen, fordi han havde en helt særlig historie og stærke følelser knyttet til det.

Samtalesalonen i Odense viste, at billedkunst er en direkte port til menneskers følelser. Foto: Ole Vedel Rasmussen, Kunstmuseum Brandts

“Første gang jeg så billedet, var det lidt af en åbenbaring. Jeg boede i Vestjylland, og der var jeg meget alene med naturen. Pludselig så jeg dette, som så rent udtrykker hengivenhed. Jeg var lige blevet far og var fuldstændig modtagelig over for værket. Og den gik bare rent ind. Jeg er stadig ved at tude, når jeg ser billedet. Det taler direkte til følelserne. De grove streger, de fine linjer

og så den der moder. Med manden i baggrunden i den rolle, han nu engang har.” Mand, 67 år.

Flere kvinder responderede, at de ikke kunne lide billedet, fordi de ikke syntes, det var pænt. De blev tilsyneladende provokeret over den mandlige deltagers fascination af moderkærligheden. En af dem responderede:

“Moderkærlighed er konstrueret. Det er sat op på en piedestal og fandtes slet ikke i gamle dage!” Kvinde, 52 år.

7. SÅDAN BRINGER DU RESULTATERNE I SPIL

7. SÅDAN BRINGER DU RESULTATERNE I SPIL Når data er indsamlet, er du halvvejs i mål. Sørg for at sætte tid og ressourcer af til at bearbejde og analysere data og formidle resultaterne. Gennem aktivering og udbredelse af resultaterne kan I sikre udvikling både indadtil i jeres institution og udadtil på et strategisk og politisk niveau. Før I kan fortælle verden om jeres resultater, skal I først have systematiseret og analyseret dataet. Det er en proces, der kræver, at I sætter god tid af.

Systematisering af data Kvalitative data er typisk en kombination af noter, interviewreferater, billed- og videomateriale, lydoptagelser og eventuelt udfyldte workshopmaterialer i form af plancher, post its, ark og alt muligt andet. Med andre ord: Kvalitative data er typisk ét stort rod, indtil man får det systematiseret. Derfor er det en god idé at starte med at digitalisere alle håndskrevne noter. Det er et møjsomme-

Betydningen af museumsoplevelser: Metodeguide

ligt arbejde, men det betaler sig, fordi det giver et søgbart overblik. Husk, at du som nævnt kan springe denne fase over, hvis du vælger at optage dine interviews eller gøre brug af en online formular i dataindsamlingen.

drage til at nuancere resultaterne eller identificere blinde vinkler, som kan være genstand for øget opmærksomhed ved næste undersøgelse.

Når dataet er digitaliseret, er et vigtigt næste skridt at udvikle en citatbank. Den laves ved at gennemgå alle interviewreferater og andet materiale for citater, der indkapsler en god pointe eller et gennemgående tema. I analysefasen såvel som i formidlingen er citater en helt central ressource.

Enhver undersøgelse skal formidles. Uanset om undersøgelsen er målrettet politikere, embedsfolk, eksperter, kollegaer eller andre, er formidling en disciplin, som kræver opmærksomhed. I en kvalitativ undersøgelse er grafer og diagrammer ikke den rette formidlingsform, ligesom det ikke er retvisende at beregne procenter af kvalitative data.

Analyse ved hjælp af Betydningskompasset Når dataet er systematiseret, kommer analysefasen. Der er mange forskellige måder at gøre det på, hvor det er vigtigt at afsætte den fornødne tid. Analysen handler grundlæggende om at identificere gennemgående temaer og mønstre i datamaterialet. Her anbefaler vi, at Betydningskompasset tages i brug som hjælp til at identificere de fire dimensioner i ens datamateriale. Det kan også være interessant at se efter modsætninger eller fravær af tydelige mønstre i data. Det kan bi-

Formidling af resultaterne

I stedet er udsagn i form af citater en vigtig ressource til at gengive de pointer, temaer og mønstre, der er fremkommet i analysen. Supplér så vidt muligt med billedmateriale, da det styrker troværdigheden. Overvej også at bruge video, da det giver en virkelighedsnær fornemmelse af konteksten for udtalelsen. Kvalitative data har den styrke, at man netop kan komme helt tæt på, og derfor handler det om at synliggøre mennesket i formidlingen. Husk at respondenterne skal godkende brug af billeder og video. Typisk vil citater være anonymiserede dog med angivelse af alder og køn.

Side 20

Betydningsanalyse som inspiration til ny praksis Det anbefales, at slutproduktet fremstår visuelt indbydende og følges op af en workshop eller et dialogmøde med de relevante modtagere og interessenter for undersøgelsen. Lad den skriftlige formidling danne baggrund for en fælles dialog om, hvad indsigterne kan bruges til, og hvordan de kan inspirere til ny praksis. Brug også dialogmødet til at høste interessenternes ideer til, hvordan fremtidige undersøgelser kan udformes og sættes i spil. Det hele handler om at sætte en ny samtale i gang - en mere kvalificeret samtale om museumsoplevelsers betydning for mennesker og samfund. Og hvis du er kommet hertil, er du godt på vej til at lykkes med netop det. For vil man have en nuanceret samtale om, hvorfor og hvordan kulturtilbud skal prioriteres politisk i et lokalområde og i vores samfund generelt, kan det være værdifuldt at supplere kvantitative data med kvalitative indsigter. Udviklingen af denne metodeguide bygger på en lang række undersøgelser, hvor tilgangen og metoderne er blevet anvendt i kommuner, organisationer og kulturinstitutioner landet over. Det har skabt ringe i vandet, og en ny bevægelse er opstået. En bevægelse, der rummer et nyt sprog for betydningen af kulturoplevelser, har ført til nye samarbejder, strategier, projekter og evaluerings-

Betydningen af museumsoplevelser: Metodeguide

praksisser og netværk for erfaringsdeling. Det har skabt forandring og udvikling på flere måder, som vi har skitseret her. Vi håber, det kan inspirere dig til, hvordan du kan bruge tilgangen og metoderne til at bidrage til samtalen om betydningen af museumsoplevelser. •

Feedback fra borgeren skaber værdi: Få dybere viden og et rigere sprog for museumsoplevelsers betydning for borgerne. Samtalen i sig selv er værdiskabende. Og indsigterne kan føre til nye succeskriterier og evalueringsmetoder og på den måde styrke kommende indsatser.

•

Evidens for værdiskabelse: Sæt ord på jeres betydning – gennem data og empiriske undersøgelser. Brug jeres nye sprog i samtalen med politikere og samarbejdspartnere.

•

Kulturpolitikker og -strategier: Inddrag tilgangen i udviklingen af nye politikker, strategier, indsatser samt opfølgning herpå. Dertil er der potentialer i at anvende Betydningskompasset som værktøj i forhold til kulturens rolle ind i andre områder, fx: Børn og unge, byudvikling eller sundheds- og ældreområdet.

•

Rammeaftaler, tilskud og afrapportering: Revitaliser styringsrelation og administrativ praksis, hvor kvalitative indsigter supplerer fx besøgstal og økonomi. Det er også muligt, at fokus på kunstens og kulturens betydning i højere grad indgår i de nye indsigter og kan

give input til aftaler med støttegivere. •

Innovation og forretningsudvikling: Skab afsæt for bedre oplevelser – ekspandér jeres betydning og bliv bevidste om jeres mål og virkemidler.

“Som politiker i en kulturkommune er det afgørende, at vi har den sidste nye viden, når vi skal udvikle fremtidens kunst- og kulturtilbud. Jeg er helt sikker på, at vores deltagelse i indsatsen styrker både museum, forvaltning og vores politiske udvalg fremadrettet. Helt konkret tænker jeg rapporten ind i vores arbejde med en ny kunststrategi i Holstebro Kommune.”

Lene Dybdal, formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Holstebro Kommune

”Der handler om at kunne dokumentere, hvad de forskellige kulturinstitutioner er i stand til at udrette. Hvad er kulturens betydning? Hvad er det for en værdi vi har for folk? Vi fornemmer, at kulturinstitutionerne tager nye greb i brug, der ikke bare handler om optællinger og spørgeskemaer, men inddrager og undersøger på en ny måde.” Lisbet Holten Lambert, kulturchef i Kolding Kommune

Side 21