Fagbladet Billedkunstneren #1 2020

BILLED NR1 KUNSTNEREN Fagblad for BILLEDKUNSTNERNES FORBUND 2020

KUNSTENS VÆRDI I KOMMUNEN

2

Leder

Kunstnerisk handlerum i kommunerne

AF Nis Rømer, formand, Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Hvordan lever du med risiko i hverdagen? Hvilke risici synes du, er de største? Sådan lød nogle af spørgsmålene på BKF’s netop afviklede seminar om kunst i kommunerne, der havde fokus på kunststrategier, arkitektur- og kunstpolitikker.

Flere af seminarets oplægsholdere kom med gode eksempler på, hvordan kunstnere kan inddrages i håndteringen af tidens vigtigste dagsordner, f.eks. om klima og fraflytning fra land til by. Det er komplekse problemstillinger, der ikke kan løses med lineær tænkning, og her kan kunstnerne bidrage med nye vinkler. Mht. klimadagsordenen er der ofte tale om problemer, som ikke altid kan løses lokalt. I stedet må vi lære at leve med og omgås problematikkerne, fortalte Lisbet Wolters, stadsarkitekt i Vejle Kommune: På grund af klimaforandringerne bliver oversvømmelser i Vejle hyppigere og voldsommere. En måde at håndtere risikoen på er at gøre som i New Orleans, hvor man bygger mure og dæmninger for at skærme sig mod vandet. Men resultatet bliver, at mennesker afskæres fra naturen og mister relationen til elementerne, både fysisk og visuelt. En anden strategi er at leve med og omgås risikoen, skaffe sig viden og forberede sig på, hvordan vi agerer, f.eks. ved stormflod. Vejle har valgt det sidste, og tænker kunsten og kunstnerne ind i sin strategi for, hvordan kommunen håndterer denne risiko.

Vand er en del af Vejles DNA og udgør en stor herlighedsværdi. Nye generationer skal ikke leve i frygt eller afskæres fra det, der giver livet kvalitet. Så i stedet for at skærme af, åbner Vejle op mod vandet, og i processen inddrager de billedkunstnere til at arbejde med, hvordan byen skal se ud, og til at skabe kunstneriske handlerum der,

hvor vandet i byen skal håndteres. Vi har set lignende tiltag i Københavns Skt. Kjelds kvarter, i Enghaveparken og i andre byer i hele landet. I stedet for at bygge større kloakker, bruges pengene på at skabe kvalitet i de fælles rum. Det er oplagt, at kunstnere tager del i denne proces med at skabe kvalitet i samspillet mellem natur og arkitektur.

Det er blot et af de emner, som en kunststrategi i en kommune kan adressere. Men billedkunsten har meget andet at byde ind med. Kunst kan skabe handlerum, både mentalt, socialt og miljømæssigt — så vi kan agere i verdens vildskab og håndtere risici, også lokalt i kommunerne. I den proces er kunstnere vigtige, for kunst skaber livskvalitet og værdi hos borgerne. Det er derfor positivt, at flere og flere kommuner får en kunststrategi. Det, vi mangler, er dog, at kommunerne også på det strukturelle plan får prioriteret midler til kunst i by- og landskabsudviklingen: Sikrer at børnehaver og skoler får kunst og gerne værker, der er lavet specifikt til stedet. Det allerbedste er at afsætte en del af anlægssummen ved nybyggeri til billedkunst, men hvis det ikke er muligt, er det nødvendigt at søge alternativer. Det kræver, at lokale kunstnere er klar på, hvordan vi kan påvirke den poliske proces i kommunerne.

For at det kan ske har BKF, som du også kan læse om her i bladet, fået rådgivningsvirksomheden cphfacilitation til at udarbejde en rapport om kunstens potentialer i kommunerne. Rapportens hovedforfatter, Flemming Olsen, var med i forskerteamet bag den store rapport ’Billedkunstens Økonomiske Rum’, som CBS udgav i 2018. Han er også tidligere kulturchef i Herlev Kommune og kender derfor det kommunale system indefra. Sammen har vi i rapporten formuleret en række anbefalinger, både til kommunerne og til lokalpolitisk aktive kunstnere, som BKF’s bestyrelse i den kommende tid vil arbejde videre med. Det handler om at vise, at kunsten kan være en vigtig medspiller i håndteringen af aktuelle samfundsproblemer, men også om at skabe spændende jobs og muligheder for kunstnere i hele landet. Vi glæder os i bestyrelsen til at arbejde videre med rapportens anbefalinger og bidrage til at udvikle det kulturpolitiske område i kommunerne.

3

6 KOMMUNERNE Ny rapport: Kunstens værdi er både hård og blød

PÅ FORSIDE Camilla Berner: Træ. Samling. Kugle. KulTHYvator 2019.

30 BKF-PRISEN 2020 Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder

18 POLITIK Kunstnere foreslår ny fremtid for truede gipser 4 Kunstnerens værksted 14 Kunst i kommuner 18 Efteruddannelse 24 Kunstnerstafet 28 Papir som samtidskunst 28 Kvindelige kunstnere 31 Kort nyt

4

Kunstnerens værksted

KUNSTNERENS VÆRKSTED

Regitze Engelsborg Karlsen f. 1989

Hvordan indretter man sig som kunstner?

Og hvordan ser der ud, der hvor værkerne skabes?

Mit atelier er del af værkstedsfællesskabet 51Cth, som ligger i et industrikvarter i Trekroner, uden for Roskilde.

Vi er 14 kunstnere og bronzestøber Peter Jensen, som er gået sammen i en forening, der driver stedet.

Jeg kom ind i værkstedsfællesskabet, da det var helt nystartet i 2018. Jeg svarede på et opslag på BKF’s opslagstavle, hvor man kunne søge om at få en plads her.

Man skulle være ret modig for at sige ja til at være med på det tidspunkt, for der var kun to store tomme fabrikshaller og meget, man forpligtede sig til. Og selvfølgelig en masse drømme om, hvordan vi ville indrette os.

På det tidspunkt havde jeg lige taget afgang fra Det Jyske Kunstakademi, og var i tvivl om, hvordan jeg skulle skrue mit arbejdsliv sammen.

Skulle jeg leje mig ind på et værksted, eller prøve at købe mig plads — og hvordan skulle jeg finde et sted, hvor jeg kunne arbejde i store formater? I dag er jeg sikker på, at det her var det helt rigtige for mig.

I 51Cth er jeg del af et fagligt fællesskab, hvor vi hjælper og inspirerer hinanden på kryds og tværs, og hvor jeg har fået mulighed for at indrette mit arbejdsliv på en holdbar måde. Det er rart at have kolleger omkring mig i det daglige, som jeg kan tale med. Også om alt det praktiske, der ligger udenom selve arbejdet med kunsten.

Som medlem af 51Cth br uger jeg en del tid på

foreningsarbejde. Det kan jeg godt lide, og jeg lærer meget af det. Den daglige drift finansierer vi gennem vores atelierleje, som er på 10 kr. om måneden pr. atelier-kvadratmeter.

Desuden har vi 300 kvadratmeter fællesarealer, som vi driver sammen. Foreløbig har vi etableret fælles arbejdsmuligheder og værksteder for gips, metal, træ, bronzestøbning og keramik. Og vi er netop nu i gang med at etablere et digitalt værksted med 3D-printer.

Vi samarbejder også mere udadvendt om kulturpolitiske projekter. F.eks. har vi lige arrangeret et offentligt symposium om skulptur, vi udvikler eksperimenter med offentlig kunst i Roskilde og har desuden etableret et internationalt kunstnerresidency herude.

Mit atelier er på 27 kvadratmeter. Billedet her viser, hvor kaotisk, der er lige nu. I den hal, hvor mit værksted ligger, er vi i gang med at bygge en stor kran. Det er et stort projekt, og alt andet er lidt presset sammen. Men det giver et ærligt indblik i, hvordan jeg arbejder. Jeg har fået en masse værker hjem fra udstilling, og foreløbig har jeg sat en pallereol op, så jeg kan komme i gang med at lave et nyt system for, hvordan jeg organiserer mig her. Hver gang jeg har afsluttet et projekt, nulstiller jeg værkstedet og indretter mig med nye arbejdsgange til nye projekter.

Jeg har opstillet mine egne regler for mit arbejde i atelieret. F.eks. må jeg ikke have min pc med herind. Al research og projektarbejde laver jeg hjemmefra, for værkstedet er mit laboratorium,

hvor jeg skal have ro til at a rbejde u forst y r ret med kunsten.

Jeg tror, det påvirker min praksis på en god måde, at jeg har den her tryghed i mit arbejdsliv. At jeg er en del af noget fælles og ikke skal opfinde alting selv, betyder meget for mig. Det har også gjort overgangen fra akademiet til arbejdslivet som kunstner nemmere, at jeg har fået nogen rammer, som giver mig mulighed for at udvikle mig fagligt og udforske nye teknikker. Færdigheder som jeg ikke så nemt kunne tilegne mig, hvis jeg stod alene på et værksted. F.eks. at lære at bruge metalvalser, at svejse og støbe forskellige metaller.

Det passer mig også rigtig godt at have min arbejdsplads herude, hvor vi har flere byggemarkeder lige i nærheden. Jeg bor i Sorø, det tager mig 45 min. i bil at kommer hertil, og jeg har tit en spand sten, grus eller træ med på arbejde. Jeg synes det giver rigtig god mening som kunstner at søge ud af de større byer og gå sammen med andre om at indrette en fælles arbejdsplads. Man behøver ikke bo i København eller Aarhus for at blive en del af kunstlivet, man kan selv skabe det ude omkring i landet.

FOTO   Regitze Engelsborg Karlsen

5 Kunstnerens vĂŚrksted

AF Af Miriam Katz

HÅRD OG BLØD Morten Modin: Reminiscens (når grundlaget var et hus). KulTHYvator 2018.

KUNSTENS VÆRDI ER BÅDE 6

Kommunerapport

7

Kommunerapport

Billedkunsten har meget forskellige vilkår i landets 98 kommuner: Nogle kommuner har formuleret kunstpolitikker, etableret billedkunstråd eller indført procentordninger, der tænker kunsten ind i det kommunale byggeri. De allerfleste har ikke.

Men nu får kommunalpolitikere, embedsfolk og lokalt engagerede kunstnere et nyt redskab til brug i arbejdet for, at flere borgere i hele landet kan få gavn og glæde af alt det, billedkunsten har at bidrage med.

Det sker med den nye rapport, ’Billedkunsten i kommunerne — potentialer og anbefalinger’, udarbejdet af konsulentvirksomheden cphfacilitation for Billedkunstnernes Forbund. Rapporten kortlægger den vigtigste, nye kulturpolitiske forskning og formidler mange af de gode eksempler på, hvordan der skabes gode rammer for den professionelle billedkunst lokalt.

Desuden præsenterer forskerne en lang række anbefalinger til, hvordan kunsten bedst muligt tænkes ind i kommunens politikker og udviklingsarbejde. An­ befalingerne retter sig både mod kommunalpolitikere, forvaltning og kunstnere, der ønsker at arbejde lokalpolitisk for at fremme kunsten i deres kommune.

Kunstens mange bundlinjer

”Men de økonomiske fordele kan og skal ikke stå alene. Vores kortlægning og interviews viser, at kunsten bidrager væsentligt og positivt til borgernes hverdag i kommunerne på en lang række andre parametre. Bl.a. tilfører kunsten æstetiske værdier, som skaber øget livskvalitet, samtidig med at kunsten kan være med til at understøtte f.eks. byudvikling, borgernes sundhed og børns og unges læring.”

Nyt redskab til at fremme kunsten I rapporten præsenterer forskerne en lang række anbefalinger til brug i arbejdet med at skabe bedre rammer for den professionelle billedkunst i hele landet. Først og fremmest anbefales det, at kommunerne udarbejder en kunstpolitik eller -strategi, og/eller at der indledes en kontinuerlig dialog med det lokale, professionelle bil­led­kunstmiljø.

Initiativet til at etab­ lere denne dialog kommer desværre sjældent fra kommunerne selv — derfor er den nye BKF-rapport bl.a. tænkt som et redskab til at få skabt kontakt til kommunens politikere og forvaltning. Ambitionen er, at rapportens inspirations- og forsk­ningsmateriale kan fungere som første skridt til at ’få hul igennem’ til en kommunalpolitiker eller kommunal kulturkonsulent med henblik på at fremme kunsten lokalt. ”Dialogen mellem de kunstneriske miljøer, kommunalpolitikere og den kommunale administration er særdeles afgørende,” siger Flemming Olsen, der selv i en årrække var Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune. ”Mit råd til kunstnere, der vil arbejde lokalt med billedkunstaktiviteter, er at få skabt en forpligtende platform for dialogen med politikerne. Det kan være i form af et billedkunstråd eller andre udvalg, hvor kunstnere, forvaltning og politikere mødes. Det er vigtigt, at dialogen bygger på data, og derfor håber jeg, at der også fremover kan iværksættes forskning, der fortæller om kunstens værdi på mange bundlinjer — både de økonomiske, de æstetiske og lærings- og dannelses­ aspektet. Men lige så vigtigt er det, at dialogen inviterer ind til samvær om den kunstneriske sjæl. For det er også gennem at blive følelsesmæssigt berørt, at der skabes udvikling i vores samfund,” siger han.

Kunst betaler sig.

Ikke kun økonomisk, men også i form af livskvalitet, udvikling og nye fællesskaber i de kommuner, hvor billed­kunsten er tænkt med lokalpolitisk.

Det fremgår af en ny rapport, udarbejdet af konsulentfirmaet cphfacilitation for Billed­kunstnernes Forbund.

Forskernes kortlægning viser, hvordan kunsten bidrager positivt til at skabe nye fællesskaber, styrker børns og unges dannelse og giver bedre livskvalitet i kommunerne. Desuden zoomer rapporten ind på, hvad kommunerne rent økonomisk kan få ud af at investere i et aktivt kunstliv på højt fagligt niveau.

Til det formål analyses Viborg Kommunes udgifter på billedkunstområdet. Forskerne når frem til, at ud af kommunens investering i billedkunstområdet på 4,7 mio. kr. og tilskud fra staten på 1,7 mio. kr., løber ca. 4,1 mio. kr. tilbage igen til offentlige kasser.

Det vil sige, at billedkunsten og billedkunstnernes arbejde skaber offentlige indtægter svarende til 64 procent af de offentlige udgifter til billedkunst i Viborg Kommune. Dertil kommer alle de afledte aktiviteter i det lokale erhvervsliv, som billedkunstnernes arbejde skaber. ”Der er ingen tvivl om, at det kan betale sig rent økonomisk for kommunerne at investere i gode rammer for den professionelle billedkunst,” siger Flemming Olsen, der er en af forfatterne bag rapporten.

8

Kommunerapport

” Det er ikke nok at have noget at leve af, vi skal også have noget at leve for, og det er det, kunsten giver os” — Ulrik Wilbek, borgmester i Viborg (V).

ARTLAB, Viborg. FOTO René Schmidt

Kunsten viser vej i Viborg

I rapporten ’Billedkunsten og kommunerne — potentialer og anbefalinger’ fremhæves Viborg som et eksempel på, hvordan en kommune kan skabe gode rammer for det professionelle billedkunstmiljø. Viborgs kunstliv har nemlig det, forskerne bag den nye BKF-rapport kalder ’en god økologi’.

Det betyder, at kunstens aktører samarbejder og gør hinanden stærkere. Og at kommunen understøtter og facilliterer samspillet mellem dem. Men hvorfor vælger Viborg Kommune overhovedet at prioritere den professionelle billedkunst? Billedkunstneren har spurgt borgmester Ulrik Wilbek (V), der er formand for kommunens kunstkomite:

Kunst er livsnødvendig

Cecilia Westerberg: Alkymistens Laboratorium. Skovgaard Museet, Viborg, 2019. Foto: Ole Misfeldt. Cecilia Westerbergs udstilling kan opleves frem til 31. maj på Willumsens Museum i Frederikssund.

”Vi prøver at støtte op om de kunstnere, der vælger at bosætte sig eller arbejde i Viborg, så de føler, at de hører hjemme her.

Og så arbejder vi for at få kunsten ud i folks hverdag, så borgerne bliver involveret og oplever, at det også er deres kunstnere.

Simpelthen fordi vi synes, kunster vigtig. Uden den inspiration, kunsten giver os, ville vi dø af kedsomhed. Det er ikke nok at have noget at leve af, vi skal også have noget at leve for, og det er det, kunsten giver os,” siger Ulrik Wilbek.

Kunstkomiteen står for indkøb af værker og igangsættelse af kunstpro­jekter, f.eks. ’Tribute to Viborg’, kunstner Sergei Sviatchenkos 14 meter lange collagefrise i byrummet, der dækker 1000 års Viborghistorie.

Men kommunen medfinansier også kunst på andre måder. Lige nu er en anden Viborg-kunstner, René Schmidt, f.eks. i gang med at udarbejde kunststrategi og skabe værker til en ny bydel, Banebyen, som er ved tage form syd for Viborg Banegård.

9

Kommunerapport

”Tanken er, at René Schmidts og fem andre kunstneres værker skal vise vej på Hærvejen, som løber ind igennem den nye bydel. Så vandrere kan finde Hærvejen via kunsten, når de kommer ind til byen ude fra Dollerup Bakker. På den måde kan kunsten binde by og land sammen,” fortæller Ulrik Wilbek.

Kunsten spiller også ind i byens animationsmiljø: Viborg er uddannelsescentrum for den digitale filmbranche og huser både Danmarks Center for Animation, Visuel HF og Medieskolen i Viborg, der udbyder erhvervsuddannelser inden for film-/tv-produktion, fotografering og web produktion. ”Hver gang vi taler animation, taler vi også kunst. Her er kunstnere og animationsfolk gået sammen i en arbejdsgruppe, der taler om Viborg som visuel by. Ambitionen er at få kunsten ind i animationsmiljøet og få skabt et nationalt center for visuel kunst i Viborg,” fortæller Ulrik Wilbek.

Inviter kunstnerne ind i beslutningsrummet

LAILA UTI, Mette Winckelmann, 2019-2020, Viborg Kunsthal. FOTO David Stjernholm

At borgmesteren selv er engageret i kunst og kultur er ikke uden betydning for en kommune som Viborg, der ikke har udarbejdet en egentlig kunststrategi men i stedet arbejder med en ’sammenhængsmodel’, hvor kunsten er beskrevet som en vigtig del af de oplevelser, kommunen ønsker at tilbyde sine

borgere. Men Viborgs engagement i kunsten og i kunstnerne forsvinder ikke den dag, borgmesteren ikke længere hedder Ulrik Wilbek, tror han selv: ”Viljen til at prioritere kunsten i Viborg eksisterede også inden jeg kom til. Og kunsten er tænkt ind i det kommunale arbejde: Vi har inviteret kunstlivet og lederne af kunstinstitutionerne indenfor i kunstkomiteen, og vi har en forvaltning, som er vældig engageret i kunsten. Jeg synes, at dialogen mellem kommunens politiske styre, forvaltningen og det lokale kunst- og kulturmiljø er vigtig. Vi inviterer de professionelle kunstnere ind i rummet, hvor der tages beslutninger, de kommer med deres visioner, og vi skyder ikke visionerne ned, men prøver at se, om og hvordan de kan realiseres.”

At der overhovedet er professionelle kunstnere til stede i kommunen, er utrolig vigtigt for at skabe en by, som er attraktiv både at bo i og besøge, mener borgmesteren:

Kunst sætter Viborg på landkortet ”Flere af vores kunstnere er undervisere, rollemodeller og mentorer for yngre kolleger og unge under uddannelse. Det vil vi gerne understøtte, for det er vigtigt for os at være med til at skabe gode forudsætninger for, at også næste generation af kunstnere har lyst til at bosætte sig og arbejde i Viborg,” siger han, der sidste år kunne se sin kommune udstyret med to nye, fine titler: dels fik Viborg status af UNESCO som ’creative city’, dels udpegede Kulturministeriet Viborg som ’kulturtalentkommune’.

Jeg kan klart opfordre andre kommuner til at prioritere kunsten. Simpelthen fordi det er fantastisk at have et professionelt kunstmiljø, der kan give os alle sammen spændende oplevelser, både ude i byrummet, på uddannelserne og på kunstinstitutionerne.

Kunst tilbyder nogen fortællinger, der gør os klogere og gladere og kan inspirere os til at tænke nye tanker og se verden med nye øjne. Omverdenen har jo også fået øje på Viborg, netop fordi vi kan noget særligt med kunsten og det kreative. Vi får en del besøg fra udlandet af folk, der vil se, hvordan vi gør her hos os.”

10

Kommunerapport

Kunstnere forvandler Thys landsbyer Den nye BKF-rapport beskriver en række eksempler på, hvordan kommunerne investerer i billedkunst i byrum og i offentlige bygninger.

Projektet KulTHYvator i Thisted Kommune er et af dem.

Ligesom de beslægtede, nordjyske kunstprojekter Skulpturlandsby Selde og Grasslands lader KultTHYvator kunsten gå ind og spille en aktiv rolle i landsbyudviklingen, når kunstnere forvandler tomme grunde til stedsspecifikke kunstværker i samarbejde med lokale beboere.

Bag KulTHYvator står billedkunstner Thomas Wolsing, der har boet i landsbyen Hundborg i Thy i 14 år og fungerer både som tovholder, kurator og kunstner i projektet. Han fortæller: ”De fleste af os, der bor i de her små landsbyer, kender hinanden. Folk ved, jeg er kunstner og vi har tit talt om, at det ville være oplagt at få noget kunst til området, dog uden at det blev til noget. En dag kom en af borgerne og sagde, ’nu er der hul igennem: Kommunen skal i gang med noget områdefornyelse. Vil du ikke med til et møde oppe i kommunens Teknik- og Erhvervsafdeling, så vi kan snakke om, hvad vi kan finde ud af sammen?’ Det ville jeg selvfølgelig gerne. Og det viste sig, at den projektleder i Thisted Kommune, der stod for områdefornyelsen, var helt med på at skabe kunst i landsbyerne. Så på den måde var det tilfældets musik. Alle havde tænkt, at der er brug for kunst, også landsbyrådene i de tre landsbyer, der i første omgang skulle områdefornyes. Så det var flere sjæle, en tanke,” siger Thomas Wolsing til Billedkunstneren.’

Hardcore fokus på kunsten ”Kommunen var engageret i idéen, men havde fuld respekt for min faglighed som kunstner, så jeg fik frie hænder til at skrue et projekt sammen og foreslå kunstnere. Jeg gik i tænkeboks og fik god vejledning i Statens Kunstfond om, hvordan vi kunne strikke vores ansøgning sammen.”

”Jeg besluttede, at det ikke bare skulle være et enkeltstående projekt, men et ’ongoing’ koncept, som skulle foregå i flere landsbyer. Så fandt jeg på navnet KulTHYvator og skrev også et ret hardcore og kompromisløst kunstnerisk manifest for projektet. For min erfaring er, at man står stærkere i folks bevidsthed, hvis man har et koncept, et projekt og en beskrivelse.” ”Vi endte med at sende en ansøg­ning ind til kunstfonden med et budget, hvor kommunen medfinansierede 400.000, og Sta­tens Kunstfond 200.000. Og så var der hul igennem.”

Kunsten skal forankres Første fase af KulTHYvator fandt sted i 2018, hvor Thomas Wolsing sammen med kollegerne Morten Modin og Sophus Ejler Jepsen skabte kunstværker til klyngebyerne Hundborg, Sjørring og Snedsted. Det gav ringe

i vandet til nabolandsbyerne Bedsted, Hørdum og Vestervig, hvor KulTHYvator fortsatte i 2019 med kunstnerne Ronja Svaneborg, Camila Berner og Camilla Nørgård. Også her skabte KulTHYvators kunstnere nye, stedsspecifikke værker i samarbejde med engagerede beboere, børn og lokale håndværkere.

Ikke kun i landsbyerne, men også uden for Thy blev der lagt mærke til kunstnernes arbejde: I slutningen af året kunne Thomas Wolsing og Thisted Kommunes projektleder René Meldgaard gå på scenen for at tage imod

VESTERVIG TRAPPERNE, VESTERVIG, CAMILLA NØRGÅRD Med udgangspunkt i byens tradition for at genbruge munke- og kvadresten fra byens kloster og bygninger, har kunstneren dannet en skulpturel trappe af mursten, kakler og forsirede gesimsstykker fra det tidligere hus på grunden. Alle trappetrin og betonelementer er indsamlet og doneret.

11

Kommunerapport

Statens Kunstfonds pris som ’Årets Kommunale Ildsjæl’ for KulTHYvator. Så hvad er Thomas Wolsings opskrift på at gennemføre et vellykket borgerinddragende kunstprojekt i en kommune? ”Det vigtigste jeg har lært i processen er, at man skal sørge for at skabe en aktiv interesse for kunsten hos modtagerne. Som varer ved, når projektperioden er slut. Det er ikke nok, at folk synes, det er spændende at være med i begyndelsen og i selve produktionsfasen, der skal også være nogen til at tage ejerskab for kunsten fremover, så den bliver vedligeholdt og passet på,” siger han. ”Det er også vigtigt at kunstnerne kommer ind så hurtigt som muligt i processen, at de er med til borgermøder, hvor de kan vise deres arbejde og hvor borgerne kan fortælle om landsbyernes DNA. Kunstnere og borgere skal lære hinanden godt at kende og knytte bånd. Det kræver noget særligt af kunstnerne.

De skal være interesserede i at tage den dialog med borgerne, som er en del af processen.”

Goodwill for kunst

MONUMENT FOR FREMTIDEN, BEDSTED, RONJA SVANEBORG I Bedsted gav man i foråret 2019 udtryk for at man af KulTHYvator-initiativet ønskede sig et fremtidssikret kunstværk som ser fremad og fokuserer på ”den kraft der er, når mennesker selv tager fat og tager ansvar for deres udvikling.” På grunden står nu en gul, dobbeltsidet ramme med stråtækte skydedøre på en betonsokkel. Det gamle håndværk stråtækning er her taget i brug for at fortælle om vigtigheden af, at vi alle i fremsynet må huske at have historien med os og vedblive at gøre brug af alle de erfaringer som på godt og ondt er gjort af andre før os.

”Desuden tror jeg, at det er en god idé i projekter i det offentlige rum som KulTHYvator, at værkerne har en ’brugerflade’, dvs. at kunsten kan bruges til noget. F.eks. værested, have, grillsted, sansehave, legeplads, mødested — whatever. Det giver point hos borgerne, at kunsten har en funktionsværdi.”

KulTHYvator har nu ansøgt Statens Kunstfond om medfinansiering til projektets tredje og afsluttende fase, der forhåbentlig kan gennemføres i 2020 i tre landsbyer i Nordthy.

Herefter håber Thomas Wolsing og René Meldgaard fra Thisted Kommune at kunne fortsætte samarbejdet om kunsten andre steder i lokalområdet. ”Jeg tror, der er goodwill i kommunen til det nu,” siger Thomas Wolsing. Han råder kolleger, som gerne vil samarbejde med kommuner om konkrete projekter, til at forsøge at skabe en personlig kontakt, selvom det kan være svært. ”Man kan jo tage den her nye BKF-rapport med under armen og pege på de anbefalinger, der står der. Så politikerne og embedsfolkene kan se noget af alt det spændende, kunsten kan.”

12

Kommunerapport

ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE Dette skal jeres kunstpolitik indeholde: I den nye BKF-rapport anbefales det, at kommunerne udarbejder en billedkunstpolitik, som bl.a. beskriver: → Børn og unges muligheder for at møde den profes­sionelle billedkunst → Kunstens rolle i byudvikling, både i større byer og i landsbyer → Kunstens rolle i arbejdet for fysisk og mental sundhed → Kunstens potentiale for borgerinddragelse og dens rolle som medskaber af nye fællesskaber i byer og i landdistrikter.

→ Rammebetingelser for kunstproduktion i kommunen, værksteder og udstillings­faciliteter → Procedure og retningslinjer for kunst­ nerisk udsmykning (%-ordning eller tilsvarende) og retningslinjer for kunst­ neres honorering i forbindelse med udstillinger → Hvordan dialogen mellem udøvende kunstnere og kom­munalpolitikere inte­greres i den kommunale hverdag, samt hvordan dialogen løbende styrkes og udvikles fagligt, så borgerne altid får høj kunstnerisk kvalitet for de midler, kommunen bruger på billedkunsten.

STOKKØYART, 2019 På BKF's kommuneseminar i Odense fortalte den danske kunstner Kirsten Bertelsen om samarbejdet med norske Åfjord Kommune, der efter at have set, hvordan samtidskunst kan bidrage til udvikling i det lille øsamfund Stokkøya har erstattet sin vækststrategi med en kunststrategi.

Bygdebox FOTO Pir 2 Architects

Kunst i kommuner trak mange til BKF-seminar

13

Kommunerapport

Knap 100 kunstnere, kommunale embedsfolk og politikere fyldte den store sal i Kulturmaskinen i Odense 29. januar til BKF-seminar om, hvordan vi sammen skaber bedre rammer for kunst i kommunerne.

Det handlede bl.a. om udvikling af kunststrategier i storby og landområder, om inspirerende samarbejder mellem kunstnere og borgere og om aktuelle kunstprojekter, der skaber nyt liv i lokalsamfundene.

Blandt oplægsholderne var kunstner og kurator Kirsten Bertelsen, der fortalte om projektet Stokkøya Collaborative Residency, som hun driver i samarbejde med Central Saint Martins College of Arts and Design, Åfjord Kommune og borgerne på den lille ø Stokkøya ud for den midtnorske vestkyst.

Her gik øboerne i 2008 sammen om at udvikle det, de kalder ’fremtidens bæredygtige landsby’, Bygda 2.0. Projektet bunder i et behov for at gentænke landområderne i en tid, hvor flere og flere mennesker flytter fra land til by. Den negative udvikling gjorde ondt i det lille øsamfund med ca. 300 beboere, men øboerne besluttede aktivt og kreativt at modarbejde den affolkning, som var i fuld gang, fortalte Kirsten Bertelsen i sit oplæg: ”Kuren mod afviklingen på Stokkøya var, mente øboerne, at satse på spændende ny arkitektur, bæredygtige boligformer, lokal fødevare- og håndværksproduktion af høj kvalitet og et stærkt fokus på kunst og kultur.

De ville tage det allerbedste fra bylivet og kombinere det med alt det gode, man får med livet på landet,” sagde hun.

OPLÆGSHOLDERNE PÅ BKF’S SEMINAR OM KUNST I KOMMUNER VAR: Lisbet Wolters, stadsarkitekt i Vejle Kommune, Trine Møller Madsen, kunstkonsulent i IN SITU, Kirsten Bertelsen, kunstner og kurator på det norske kunstprojekt StokkøyArt, Cai Ulrich von Platen, kunstner og konsulent på Tønder Kommunes byudviklingsprojekt Kunst i Skærbæk, Marianne Schneider, formand for sammenslutningen af professionelle billedkunstnere i Vejle samt Flemming Olsen, forsker og forfatter til ny BKF-rapport om kunstens potentiale i kommunerne.

Læs mere om alle oplæggene på →bkf.dk

Kunst og byudvikling Åfjord Kommune støttede borgernes udviklingsprojekt Bygda 2.0, og efterhånden blev der bygget et superdesignet nyt hotel, jazzbar på stranden, nye miljøvenlige boliger og en ny res t au r a nt i i nter nat iona l klasse, baseret på lokale specialiteter. Kulturen og kunsten blev også inviteret til at bidrage til udviklingen. Alt sammen med det formål at vise, hvordan en opgraderet, urban ‘mikroby’ kan se ud.

“Da jeg hørte om den her lille ø langt væk fra alting, der havde så spændende og vilde visioner, tænkte jeg straks, at her kunne billedkunsten spille en aktiv rolle,” sagde Kirsten Bertelsen i sit oplæg.

STOKKOYART artist residency FOTO Kirsten Bertelsen

14

Kommunerapport

Billedkunsten i kommunerne

SEKS GODE EKSEMPLER FRA HELE LANDET Den nye BKF-rapport beskriver en række eksempler på, hvordan kommunerne prioriterer den professionelle billedkunst i byrum og i offentlige bygninger. Her er seks af dem: 1: I Aalborg har kommunens kunstfond igangsat et arbejde med udformning af en strategiplan for kunst i det offentlige rum, samtidig med at kunst indgår som dynamo i transformationsprocesserne på hav­nefronten.

Potentialer og anbefalinger Billedkunsten i kommunerne

1

Under et besøg på Stokkøya foreslog hun at arrangere en udstilling sammen med kunstnere i hendes internationale netværk. Og da udstillingen blev godt modtaget, tog idéen om at etablere et artists residency på øen langsomt form. Kirsten Bertelsen, der er dansk billedkunstner, uddannet i London, kontaktede sit eget ’gamle’ kunstakademi Central Saint Martins for at høre, om de ville samarbejde om en residency-ordning for nyuddannede kunstnere. Det ville akademiet gerne, og residency-idéen faldt også i god jord både hos borgerne på Stokkøya og i Åfjord Kommune, der valgte at støtte residencyet.

I 2012 blev Stokkøya Collaborative Residency etableret med Kirsten Bertelsen som kurator og projektleder, og hvert år siden da er tre unge kunstnere fra Central Saint Martins College blevet inviteret til at bo og arbejde en hel september måned på Stokkøya. Her skaber de sammen en række stedsspecifikke værker i byens offentlige rum og landskaber — til glæde for både de lokale og for det stigende antal turister, der besøger den lille ø med de store visioner på kanten af Atlanterhavet.

Øboerne elsker kunsten ”Vores projekt gør ikke Stokkøya verdensberømt med internationalt kendte kunstnere, der kaster glans over øen.

For de medvirkende kunstnere er jo helt nyuddannede og er endnu ikke store navne på kunstscenen. Men øboerne har virkelig taget StokkøyArt til sig. De glæder sig til, vi kommer, og møder os med uforbeholden nysgerrighed og stolthed over, at deres sted får sin helt egen kunst. Helt konkret skaber vi kunstnere også en masse aktivitet og omsætning i øens erhvervsliv, bl.a. fordi vi samarbejder om værkproduktionen med lokale tømrere, murere og skrothandleren og betonfabrikken nede ved havnen,” fortalte Kirsten Bertelsen.

2: Aarhus Kommune har siden 1995 afsat 1 procent af udgifterne til kommunale byggeprojekter til kunst. Det betyder, at Aarhus i gennemsnit har investeret 4,8 mio. kr. til kunstneriske udsmykning de sidste ti år.

3: I Albertslund vedtog kommunalbestyrelsen i 2016 en strategi for kunst i det offentlige rum. Strategien har været grundlaget for udsmykning af kommunens nye sundhedshus, hvor målsætningen er at flytte borgernes fokus fra sygdom til mental sundhed.

4: Egedal Kommune har ligeledes en politisk besluttet kunststrategi, som har været grundlaget for kunstnerisk udsmykning i den nye bydel Stenløse Syd. 5: Kulturaftalen for Kulturregion Fyn har haft fokus på kunst i det offentlige rum. Som følge heraf afsætter de fleste fynske kommuner midler til kunstnerisk udsmykning.

6: I Københavns Kommune har Rådet for Visuel Kunst besluttet kun at støtte projekter, hvor det tydeligt fremgår, at kunstneren honoreres for sit arbejde også i forbindelse med udstillinger.

Kommunerapport

At kunst og kultur har stor værdi for et landsbysamfund som Stokkøya, står helt klart, fortalte hun: ”Sidste år knækkede kurven faktisk på Stokkøya: Flere flytter til end fra øen nu, og der er liv i skolen igen. Nye firmaer placerer sig her, fordi medarbejderne vil bo på øen.

Landsbylivet er i den grad blevet opgraderet, bl.a. er der bygget nyt forsamlingshus med plads til et helt symfoniorkester.”

Finding Kjølna, stedsspecifik installation Stokkøya, Norge 2018

New York New York, Lyd performance og installation på Stokkøya, Norge, 2016. Samarbejde imellem Giselle Tanabe, Mark Coorfield-Moore, Harrison Moore and Kirsten Bertelsen, Bygda20.

KILDE ’Billedkunsten i kommunerne — potentialer og anbefalinger’, cphfacilitation/BKF 2020.

15

Vækststrategi erstattet af kunststrategi På baggrund af hele denne udvikling har Åfjord Kommune skrottet den vækststrategi, som tidligere fokuserede på erhvervslivet, og i stedet udarbejdet en kunststrategi for kommunen, som Kirsten Bertelsen har været med til at skrive. ”Vedtagelsen af kunststrategien betyder bl.a., at den vækstpulje på 1 mio. norske kroner, som før lå i kommunens erhvervsbudget, nu er flyttet over i kulturforvaltningen.

De har simpelthen set, hvordan kunst og kultur kan skabe den vækst og udvikling, der er brug for i lokalområdet,” sluttede Kirsten Bertelsen.

KUNST OG KULTUR ER SAMFUNDSØKONOMISK DYNAMO I BKF-rapporten ’Billedkunsten i kommunerne — potentialer og anbefalinger’ redegøres for, hvordan flere undersøgelser de senere år har vist, at offentlige midler til kultur i højere grad er investeringer end udgifter: Dansk Industri har f.eks. dokumenteret, at danske museer bidrager til samfundsøkonomien med 4,9 mia. kr. årligt, hvoraf en tredjedel er indirekte effekt af museernes aktiviteter.

Epinion har for Aalborg Kommune undersøgt, hvor stor en del af de kommunale investeringer i kulturinstitutionerne, der tilbageføres til det offentlige i form af skatter og afgifter. Undersøgelsen viser, at 90 procent af de offentlige investeringer tilbageføres.

Dansk Magisterforening finder tilsvarende, at der skabes op mod 33 procents beskæftigelse ud over den direkte beskæftigelse inden for museums- og biblioteksbranchen.

Samtidig viser en større undersøgelse, som ugebrevet Mandag Morgen har gennemført, at befolkningen generelt vurderer værdien af kulturtilbud højt bl.a. ved at bidrage til at styrke den lokale sammenhængskraft og bidrage til børn og unges dannelse og læring.

16

Politik

Gør Vestindisk Pakhus til et levende vidensog formidlingscenter foreslår foreningen Afstøbningssamlingens Venner, der i marts får foretræde for Folketingets Kulturudvalg. De er bekymrede, fordi staten overvejer at sælge pakhuset, der huser den enestående samling af gipsfigurer.

Kunstnere foreslår ny fremtid for truede gipsfigurer FOTOS Den Kgl. Afstøbningssamling

17

Politik

AF Miriam Katz

”Der er et misforhold mellem pakhusets attraktive placering og dets nuværende anvendelse.”

Det svar har Bjørn Nørgaard og de øvrige medlemmer af foreningen Afstøbningssamlingens Venner fået, når de har bedt Kulturministeriet svare på, om staten overvejer at sælge Vestindisk Pakhus og flytte Den Kgl. Afstøbningssamling, som siden 1984 har haft til huse på Toldbodgade i København.

Samme svar får Billedkunstneren ved henvendelse til Kulturministeriet, der dog afviser, at der aktuelt er planer om at sælge pakhuset og flytte Afstøbningssamlingen.

Derimod indgår pakhuset sammen med en række andre statslige kulturejendomme i en udredningsproces, som i flere år har fundet sted i samarbejde med Finansministeriet, oplyser ministeriet. Det sker på baggrund af et direktiv fra 2010 om salg af statens ejendomme. Og denne proces er ikke færdiggjort.

Det beroliger dog på ingen måde Bjørn Nørgaard, der i en årrække var formand for Statens Særlige Bygningssyn, som råder Slotsog Kulturstyrelsen i sager om bygningsbevaring og fredning. Han er kritisk overfor selve udredningsprocessen omkring pakhusets fremtid: ”I al stilhed er et tværministerielt udvalg i gang med at sælge ud af statens fredede kulturhistoriske ejendomme. Det er problematisk i sig selv. Men især fordi det foregår på rent embedsmandsniveau. Der har aldrig været offentlig diskussion af det her,” siger han, der sammen med fungerende formand for foreningen Afstøbningssamlingens Venner, kunsthistoriker Ernst Jonas Bencard, samt to af foreningens yngre medlemmer, akademistuderende Frederik Tydén og billedkunstner Rine Rodin er bevilget foretræde 11. marts for Folketingets Kulturudvalg for at orientere politikerne om foreningens syn på sagen.

Samlingen er kulturarv ”Hvis Vestindisk Pakhus sælges, skal gipssamlingen ud. Og det vil være katastrofalt, for vi risikerer at skubbe en uerstattelig del af vores kulturarv ud i mørket,” siger Bjørn Nørgaard, der peger på, at en eventuel flytning vil være både besværlig og bekostelig.

Han var selv med, da en gruppe kunstnere og andre fagfolk i 1980’erne reddede de over 2.100 gipsafstøbninger fra forfald i en lade i Ledøje, hvor de var ved at gå til. Her var figurerne blevet placeret, fordi Statens Museum for Kunst ikke længere kunne finde plads til samlingen i Sølvgade. Dengang blev de skrøbelige gipsfigurer, som består af over 10.000 enkeltdele, forsigtigt skilt ad, pakket ned og sat op igen i kunsthistorisk og kronologisk orden i pakhuset på Toldboden. Og blev i de efterfølgende år løbende restaureret. En ny nedtagning, flytning og genopstilling vil, hvis det skal foregå på en faglig forsvarlig måde, tage mindst fire år, koste et tocifret millionbeløb og resultere i nye, store restaureringsbehov, vurderer Afstøbningssamlingens Venner. ”Og det tror vi simpelthen ikke, at politikerne vil vælge at bruge penge på,” siger Bjørn Nørgaard.

Svært tilgængelige gipser De senere år har samlingen ført en usikker tilværelse, præget af kulturpolitiske nedskæringer og gradvise lukninger.

I 2017 blev samlingen helt lukket og har siden da kun kunnet besøges mod betaling og ved forudgående tidsbestilling.

Men den dårlige tilgængelighed og manglende formidling har ikke standset offentlighedens interesse for at opleve de tusindvis af afstøbninger, der fortæller over 4.000 års vestlig kunst- og kulturhistorie. Lige fra figurer af hedenske guder, over Antikkens græske statuer til Michelangelos skulpturer og Rennæssance-afbildninger af kristne motiver. Sidste år havde samlingen, der på verdensplan er den ældste og næststørste af sin art, ca. 6.000 besøgende. Heraf er mange kunstnere, der arbejder og forsker i samlingen, samt skoleklasser, der lærer om både kunst- og kolonihistorie i pakhuset. Og det er præcis denne dobbelte formidlingsmulighed, Bjørn Nørgaard og foreningen

18

Politik

Afstøbningssamlingens Venner ser som en oplagt løsning på gipsernes fremtid:

Skulptur- og kolonihistorie ”Embedsværket mener, at den attraktive beliggenhed taget i betragtning er pakhusets indhold ikke passende. Men dér tager de fejl. I virkeligheden er det helt passende, at afstøbningssamlingen er placeret i pakhuset, som er bygget i 1780, omtrent samtidig med at gipsafstøbningerne blev til. De ældste gipser er fra Kunstakademiets grundlæggelse i 1754, og de repræsenterer selve vores humanistiske, demokratiske tradition tilbage fra Antikken.

Samtidig repræsenterer pakhuset en anden del af den vestlige kultur, nemlig det, at vi solgte slaver. Huset og dets indhold er børn af samme tid, og de udgør en central del af vores kulturarv, som er vigtig at formidle,” mener Bjørn Nørgaard, der sammen med venneforeningen foreslår, at man i stedet for at flytte gipssamlingen, giver den en etage mere til formidlingsvirksomhed, og indretter de to øverste etager i pakhuset til et levende musealt informationscenter om Danmarks kolonitid. ”På den måde ville huset både kunne formidle hele baggrunden for vores humanistiske, vestlige kultur og samtidig vise historien om, hvordan vi egentlig skaffede pengene.

Det er et væsentligt og stadig aktuelt skisma, at vi på den ene side hylder humanistiske idealer, på den anden side udbytter andre dele af verden for selv at have en høj velstand. Det kunne være spændende at bruge huset til det.”

Giv samlingen ny status Det er dette forslag, som kunstnerne i Afstøbningssamlingens Venner vil præsentere politikerne i Kulturudvalget for. De foreslår, at Statens Museum for Kunst, som samlingen hører under, giver samlingen en vis autonomi, så der selvstændigt kan søges fondsmidler til ansættelse af en daglig leder, afholdelse af særudstillinger mm. ”Med placeringen lige midt i et af Københavns mest besøgte turiststrøg, hvor krydstogtskibene lægger til, er der ingen tvivl om, at samlingen kunne tiltrække masser af besøgende. Jeg har selv besøgt pakhuset mange gange med gæster fra udlandet, og de går jo bagover, når de ser afstøbningerne. Det er en

helt enestående samling. F.eks. indeholder den afstøbninger af næsten alle Michelangelos skulpturer. Dem kunne man lave en interessant særudstilling med, som ville få et stort publikum.

Men selv ved en minimumsindsats kunne vi løfte publikumstallet betragteligt. F.eks. ved bare at holde åbent,” siger han.

Løft håndværket Ikke kun kulturarven, men også håndværkskulturen kunne få et tiltrængt løft, hvis samlingen fik nyt liv som videnscenter for skulpturkunsten, mener Afstøbningssamlingens Venner. Deres forslag rummer derfor også en opfordring til at bruge Afstøbningssamlingens som base for en ny efteruddannelse for arkitekter, håndværkere og billedhuggere, der her ville kunne videreuddanne sig til figurhuggere. ”I dag står vi med en masse skulpturer fra forgangne århundreder, som skal genhugges for at kunne klare tidens tand. Men vi mangler figurhuggere. Kun få kan håndværket.

At løfte figurhuggerkunsten er helt nødvendigt, hvis vi vil bevare den del af kulturarven, som skulpturkunsten udgør, for eftertiden,” siger Bjørn Nørgaard.

BKF bakker op om forslaget fra Afstøbningssamlingens Venner. Læs mere på bkf.dk

19

Art Hub

” Vi lytter til kunstscenens behov — men vil også bidrage med det, vi synes, der kunne være mere af i dansk kunstliv” Art Hub Copenhagen vil være kunstens internationale samlingspunkt i Danmark, med bl.a. atelierer, residencies, udstillinger og tværdisciplinære samarbejder. Men endnu er Art Hub i udviklingsfasen. Direktør Helga Just Christoffersen fortæller her om opbygningen af den nye kunstinstitution.

"Vi ved at bygge en institution, der i sin grundstruktur har en anden lydhørhed overfor miljøet end f.eks. et museum eller et galleri," siger Helga Just Christoffersen.

FOTO Eric Wolfe.

Af Miriam Katz

En krydsning mellem kunstnerværksted, internationalt residency, forskningsinstitution og udstillingssted. Eller et åbent, arbejdende forsamlingshus for det professionelle kunstliv måske? Art Hub Copenhagen vil være en hybrid af det hele og lidt til. Men foreløbig er dansk kunstlivs nye, ambitiøse institution under opbygning og udvikling i midlertidige lokaler i Københavns Kødby, stillet til rådighed af Københavns Kommune.

Her er det stadig nye team, med direktør Helga Just Christoffersen i spidsen, i gang med at konkretisere den vision, som Bikubenfonden har satset 26 mio. kr. på at realisere i Art Hub Copenhagen. Ambitionen er, at Art Hub Copenhagen skal blive et internationalt samlingspunkt i kunstlivet, med værksteder, produktionsfaciliteter, udstillingsmuligheder og offentligt program. En ny type institution i dansk kunstliv, som skal understøtte samarbejde mellem kunstnere og forskere, udvikle især yngre kunstneres internationale karrierer og være med til at øge offentlighedens interesse for samtidskunsten.

Og imens det københavnske ejendomsmarked afsøges for passende, permanente lokaler med plads til at realisere visionerne, tager Art Hub sine første skridt i kunstlivet fra den midlertidige adresse i et tidligere bankdomicil på Halmtorvet 27.

Her i det åbne kontorlandskab med vinduesfacade mod gaden, store sorte arbejds-

borde og enkelte, små glasbure, der fungerer som mødelokaler, møder Billedkunstneren direktøren, der sammen med sine medarbejdere netop har lanceret Art Hubs program for 2020. Det består af en lang række såkaldt ’temporære og kollaborative’ aktiviteter, der alle er knyttet til Art Hubs tre kerneområder: Produktion og udvikling, Kunst og forskning samt offentlige artist talks, debatter og møder.

Konkret består det nye program bl.a. af residency-formater, et tværfagligt forskningsprojekt og åbne publikumsarrangementer, hvor interesserede kan komme ind fra gaden og blive klogere på samtidskunsten ved uformelle frokostmøder med skiftende kunstnere i Art Hubs såkaldte ’Free Lunch Series’. ”Vi kalder programmet for 2020 temporært og kollaborativt for at understrege, at etableringen af Art Hub er noget, der sker over tid og i forskellige faser, med forskellige

20

Art Hub

partnerskaber. Det er en fleksibel størrelse, der giver os frihed til at afprøve og udvikle forskellige former for samarbejder, mens vi bygger institutionen op,” siger Helga Just Christoffersen og tilføjer, at hun ville ønske, at Art Hub kunne være klar med alle sine aktiviteter og tiltag ’over night’. ”Men det tager tid at skabe en kunstinstitution fra scratch. Til gengæld kan vi i denne fase være mere fleksible og har mulighed for at være ekstra lydhøre overfor de behov, der er i miljøet. Vi er i fuld gang med at afprøve forskellige formater i dialog med kunstnerne for at finde frem til, hvordan vi bedst muligt kan være med til at understøtte kunstscenen,” siger hun.

Hvornår Art Hubs formater kan foldes ud i fuld skala, afhænger af, hvornår det lykkes den nye aktør i kunstlivet at erhverve sig passende, centrale lokaler i København, der er store nok til at huse værksteds- og produktions- og udstillingsfaciliteter. Direktøren nøjes med at sige, at ’der foregår en meget aktiv afsøgning af mulighederne.’

Unge kunstneres arbejdsliv Så foreløbig er udviklingsarbejde, lydhørhed og dialog med kunstlivet i fokus for Art Hub, hvilket også ses institutionens program for 2020, der bl.a. præsenterer et tiltag med den mundrette titel ’The Subterranean Wednesday Evening Video Art Club’. Det er et initiativ, der kom fra en gruppe nyuddannede kunstnere, som ønskede at fortsætte akademiets kollektive læringsprocesser i en form for ’kritikklub’, hvor man giver sparring på hinandens værker, fortæller Helga Just Christoffersen. ”De unge kunstnere havde brug for et sted at samles, og vi kunne tilbyde dem en struktur, et sted at dele erfaringer, viden og strategier. Hver anden onsdag mødes de så her hos os for at afholde to eller tre kritiksessioner, afhængigt af interessen i gruppen. Derudover kan de invitere gæster og være vært for workshops – som en videreudvikling af deres praksis. Vi blander os ikke fra Art Hubs side i deres møder, men stiller os blot til rådighed og faciliterer deres aktivitet,” fortæller hun, der i sit tidligere job som kurator på New Museum i New York primært arbejdede med den yngre del af samtidskunstscenen. I sommer vendte hun hjem for at tiltræde stillingen som direktør i Art Hub Copenhagen, hvor arbejdet for at forbedre netop unge og nyuddannede kunstneres vilkår har høj prioritet.

Art Hub Copenhagen udvikler sin programvirksomhed fra midlertidige lokaler på Halmtorvet.

Hvornår alle formaterne kan foldes ud i fuld skala, afhænger af, hvornår det lykkes den nye aktør i kunstlivet at erhverve sig passende, centrale lokaler i København, der er store nok til at huse værksteds- produktions- og udstillingsfaciliteter. FOTO Stine Nørgaard Lykkebo.

”Noget af det, som jeg har med mig fra mine år i udlandet, er en særlig opmærksomhed på den unge generation af kunstnere og deres arbejdsliv. Det er vigtigt som kunstner at tænke sin egen praksis ud over lokalmiljøet for at skabe sig en bæredygtig karriere. Men det er svært at gøre alene. Man har brug for et miljø og en kunstscene med forskellige aktører og institutioner, som aktivt investerer i de potentialer, den yngre generation af kunstnere kommer med.” ”Kunstinstitutionerne herhjemme er, som jeg ser det, gode til at give mere etablerede kunstnere muligheder for at arbejde og udstille, men jeg synes, der er meget arbejde at gøre på den yngre scene. Ikke sådan at forstå, at Art Hub opererer med aldersgrænser eller kun beskæftiger sig med en bestemt gruppe af kunstnere, men vi har et opmærksomhedspunkt på udvikling af kunstscenen, og det omhandler især de yngre kunstnere, der er på vej frem,”

21

Art Hub

siger hun, der før årene i New York bl.a. koordinerede arbejdet med Den Danske Pavillon ved den 54. Venedig Biennale i 2011 og var assisterende kurator for hovedudstillingen ved den 55. udgave i 2013.

Kunsten er international Det internationale udsyn og opbyggelse af netværk på tværs af landegrænser gennemsyrer hele Art Hubs virksomhed og udmøntes bl.a. i form af residency-formatet Summerworks.

Her har Art Hub i samarbejde med The Elizabeth Foundation for the Arts i New York allerede sidste sommer sendt fire kunstnere afsted på residency, og til juli 2020 udvides antallet til otte. Kunstnerne, der udvælges af en jury efter et Open Call, indlogeres på Manhattans Upper West Side for at skabe nye værker i Elisabeth Foundations store printværksted i Midtown. ”Vores residency-forløb er ikke tænkt som uforpligtende inspirationsture, men som konkrete, produktionsrettede projektforløb.

Det tror vi, deltagerne – og sidste ende hele miljøet - får mest ud af,” siger Helga Just Christoffersen.

Også Art Hubs eget residency-format, Studio Program, hvor herboende og udenlandske kunstnere tilknyttes for en periode på seks måneder, er koblet til produktion af værker og konkrete projekter. Her har Art Hub indgået et foreløbigt samarbejde med Statens Værksteder for Kunst, der stiller værksteder og ekspertise til rådighed. ”Kunstnerne i vores Studio Program er typisk i en researchfase, hvor de har brug for et arbejdsrum, som det, vi kan tilbyde her, og et miljø, hvor der er mulighed for faglig sparring på deres projekter. Men nogle af dem har også brug for at arbejde i værksteder. I vores nuværende form er vi rigtig glade for, at Statens Værksteder vil give vores kunstnere adgang til deres faciliteter,” siger Helga Just Christoffersen.

Deltagerholdet på Art Hubs Studio Program består i foråret 2020 af kunstner Dina Kaisy Friemuth og filmskaber Anita Beikpour fra kunstnerkollektivet Feminist Collective With No Name (FCNN), der skal udvikle nye værker til gruppens deltagelse på en kommende udstilling. Samt den britiske kunstner Lisa Rave, der også er tilknyttet Art Hubs længerevarende forskningsprojekt ’Life with Water’.

Forskningsprojektet samler antropologer,

kunstnere, biologer, entreprenører, ingeniører, meningsdannere, forfattere og andre eksperter i en tværfaglig udveksling i grænsefeltet mellem kunst og videnskab.

Rum for fælles faglig samtale ”Hvor Lisa Rave og FCNN er kunstnere, vi har udvalgt, er andre af vores aktiviteter baseret på Open Calls, som f.eks. residency-programmet Summerworks. Generelt vil vi rigtig gerne have input og forslag fra kunstnerne, men samtidig er vi en tænkende institution, som gerne selv vil bidrage med de aktiviteter og perspektiver, som vi synes, der er brug for herhjemme, også med kig til andre steder i verden.”

En af de ting, som Helga Just Christoffersen er blevet gjort opmærksom på, når hun har spurgt, hvad kunstscenen mangler, er behovet for en fælles samtale om udviklingen i det selvorganiserede kunstmiljø. ”Kunstnernes og kuratorernes egne nonprofit udstillingssteder og projektrum udgør et utroligt stærkt felt herhjemme. Men min fornemmelse er, at mange måske føler, at de arbejder isoleret, og at der er behov for at initiere en mere bred samtale om, hvordan vi kan forbedre vilkårene i det selvorganiserede miljø. Her vil Art Hub gerne gå ind og skabe et rum for en samtale,” siger hun, der i det hele taget ønsker at fremme denne type af faglig dialog. ”Vi ved at bygge en institution, der i sin grundstruktur har en anden lydhørhed overfor miljøet end f.eks. et museum eller et galleri. Men det betyder ikke, at vi kan basere hele vores program på ansøgninger fra miljøet. Vi er forankret i vores grundvision, som handler om at understøtte og synliggøre samtidskunsten. Art Hub vil være med til at vise, at samtidskunst ikke bunder i national forståelse, men at den kunst, der skabes her, er del af en international samtale om, hvad kunsten er og kan i samfundet. Og at dansk samtidskunst også har relevans ude i den store verden.”

ART HUB COPENHAGEN Udspringer af Bi­ku­ben­fon­dens ønske om at støtte kunstscenen på nye og bedre måder. Fondet iværksatte i 2016 en undersøgelse af billedkunstens rammer i Danmark og udgav 2017 rapporten ’Kunstens Rammer – ny­s kabelse af muligheder for kunstnerisk udvikling i Danmark’. Rapporten anbefaler bl.a. et fysisk samlingspunkt for tværfaglige samarbejder og peger på nød­vendigheden af at styrke internationale relationer. I 2018 etableredes foreningen Art Hub Copenhagen, som driver den nye kunst­in­sti­tution.

Formand for bestyrelsen er Tine Fischer, der for år tilbage stiftede dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX. I starten af 2019 flyt­te­ de Art Hub Copenhagen ind i midler tidige lokaler på Halmtorvet 27 i Kødbyen.

Direktør Helga Just Chris­toffersen tiltrådte juli 2019, hvorfra hun begyndte arbejdet med at forme in­stitutionen og etablere en vision for dens program.

Bikubenfonden støtter Art Hub Copenhagen i en femårig periode med en foreløbig treårig bevilling på 26 mio. kr. Novo Nordisk Fonden støtter udvikling og implementering af den nye institutions Centre for Artistic Research, hvor kunstnere, virksomheder og forskere kan samarbejde, med to mio. kr.

Læs mere på arthubcopenhagen.net og bikubenfonden.dk

22

Efteruddannelse

BKF KURSER

VÆRKSTEDSSAMTALER Som medlem kan du ansøge BKF om en værkstedssamtale med en sparringspartner fra et panel, der består af 40 udvalgte billedkunstnere, kuratorer og kunstformidlere. I værkstedssamtalerne er det kunsten, udstillingen og værket, der er i centrum. Værkstedssamtalerne kan bruges i forbindelse med en kommende udstilling eller et projekt. Du bestemmer selv, hvor i processen du vil have sparring — det kan være til afprøvning af de første idéer, midt i processen eller i installations- og ophængningsfasen. Værkstedsamtalen varer to timer og afholdes løbende. Bemærk du kan højest have én årlig værkstedssamtale. Du kan læse mere om ordningen på BKF’s hjemmeside under efteruddannelse.

EGENBETALING 200 kr for BKF-medlemmer.

TILMELDINGSFRIST Løbende tilmelding.

Send en mail til kmfp@bkf.dk

RAKU TID 1. maj og 15. maj, begge dage kl. 14-20.

STED Formværkstedet på

Godsbanen, Aarhus Kurset giver en grundlæggende indføring i hele Raku-processen. Raku’en er rå og klodset og bidrager med en umiddelbar og enkel forståelse af keramikkens væsen og processer.

UNDERVISER Mette Skriver EGENBETALING for BKF-medlemmer 800 kr.

Prisen er inklusiv materialer: 8 kg ler, forglødning, glasurer, rakubrænding, gas, savsmuld mm.

TILMELDINGSFRIST 1. april 2020 — bemærk tilmelding sker hos BKF Midt: bkf-midtjylland.dk

CV- OG PORTFOLIOTJEK TID 29. april 2020, KL. 10-16 STED København Få vejledning, i hvordan dit dokumentationsmateriale eller CV kan forbedres. Erfarne kunstnere, kuratorer, gallerister og andre kunstprofessionelle giver individuel vejledning. En session er på 30 minutter, og der er kun jer to til stede. Medbring Portfolio og CV. VEJLEDER Nils Stærk TILMELDINGSFRIST 30. marts 2020

TILMELDING Skriftligt via mail på kmfp@bkf.dk. Kurserne gennem­føres ikke ved for få tilmeldinger.

HAR DU FORSLAG TIL KURSER? Kontakt BKF’s kursus- og projekt­leder, Karen Mette Fog Pedersen, på kmfp@bkf.dk

23

Efteruddannelse

BKF-kurset i projektledelse handler bl.a. om offentlige udsmykningsopgaver. Her ses værk af Maria Zahle: With Colour, With Body, Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet. FOTO David Stjernholm

SKRIVEKURSUS TID 4. og 5. maj 2020, kl.10-16 og 11. maj 2020, kl. 10-16 STED København Kom til en åben skriveworkshop, hvor du som deltager kan arbejde med enten Art Writing, artiststatements, essays eller skønlitterær tekst. Uanset hvilken genre går vi til teksten med fokus på sprog og udtryk, og vi læser højt i plenum og diskuterer dem. Claus tager eksempler med på de ovennævnte genrer, som vi læser i fællesskab og diskuterer inden skrivningen begynder.

UNDERVISER Claus Handberg EGENBETALING 750 kr. inkl. en let frokost TILMELDINGSFRIST 26. marts 2020

PROJEKTLEDELSE FOR KUNSTNERE — KUNSTKONSULENTER FOR KUNST I DET OFFENTLIGE RUM TID 6. og 7. maj 2020, kl. 9-16 og 13. og 28. maj 2020,

begge dage kl. 18-21 STED København Styrk dine projektlederevner som kunstner og bliv mere bevidst om dine kompetencer og rolle som kunstkonsulent eller rådgiver. Kurset er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem faglige oplæg, dialogbaserede øvelser og selvstændigt arbejde. Der arbejdes casebaseret og med konkrete værktøjer, således at den enkelte opnår ny viden, inspiration og bedre indsigt i processerne og aktørerne i offentlig kunst og udsmykningsopgaver.

UNDERVISER Christina Prip og Camilla Hedegaard Møller EGENBETALING 750 kr. inkl. let frokost.

TILMELDINGSFRIST 27. marts 2020

PORTFOLIO REVIEW TID 11. maj 2020, kl. 14-17.30 STED KUNSTFORENINGEN GL. STRAND,

Gl. Strand 48, 1202 København K Art Week Copenhagen, GL. STRAND og Billedkunstnernes Forbund arrangerer igen portfolio review, hvor udvalgte danske kunstnere får mulighed for at møde kuratorer fra ind- og udland i korte præsentationsrunder.

TILMELDINGSFRIST 12. marts 2020.

For yderligere information om dagen og ansøgningen venligst besøg hjemmesiden under efteruddannelse.

INTRO TIL STEN TID 16.-17. maj 2020, kl. 10-16 STED HUGGEORMEN, Skulpturværkstedsplads ved

K-huset, Den Grønne Kile, Aarhus Få en grundlæggende introduktion til arbejdet med sten.

Vi gennemgår de mange typer af sten og deres egenskaber/muligheder og du får mulighed for at prøve kræfter med både forskellige typer af sten og værktøj, samt teknikker og overfladebehandlinger.

UNDERVISERE stenhuggermester Filip Møller og billedhugger Freja Niemann Lundrup.

EGENBETALING for BKF-medlemmer 1.900 kr.

Prisen er inkl. materialer.

TILMELDINGSFRIST 16. april 2020 — bemærk tilmelding sker hos BKF Midt: bkf-midtjylland.dk

I KUNSTNERSTAFETTEN kommenterer et BKF-medlem pĂĽ tendenser i samtiden.

Asbjørn Skou — f. 1984

Teksten er et uddrag af Efter Fasten af Jonas Eika.

Den kan læses i sin fulde længe på: forfatternesklimaaksjon.no

26

BKF-prisen Pengene til prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder kommer fra BKF’s andel af Copydans kollektive midler, der således kommer hele standen til gode. Prisstatuetten Artist Run er skabt af Anders Bonnesen.

Homo Homo Sapiens (Paleolithic Partners) , Rasmus Myrup, 2018 Skovsnogen Deep Forrest Artland.

Kunstneres egne udstillingssteder og projektrum er drevet af et stærkt engagement og er ofte finansieret af kunstnernes egne midler.

De spiller en vigtig rolle for udviklingen i hele kunstlivet, og fortjener langt mere anerkendelse og synlighed. Derfor præmierer Billedkunstnernes Forbund nu for fjerde gang tre kunstnerdrevne udstillingssteder, som i særlig grad fortjener anerkendelse.

Det sker med uddelingen af BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2020, der består af tre præmieringer på hver 25.000 kr. Alle kan være med til at indstille et eller flere favoritsteder ved at sende en mail til bkf@bkf.dk senest d. 23. april 2020.

Vinderne udvælges blandt alle de nominerede af en jury, bestående af BKF’s formand Nis Rømer samt to kunstnere fra tidligere års vindersteder. Navnene afsløres ved en festlig prisoverrækkelse i Den Frie Udstillingsbygnings café Polykrom i forbindelse med Art Week Copenhagen, lørdag d. 16. maj 2020. Sæt kryds i kalenderen allerede nu og vær med til at fejre det store arbejde, kunstnere udfører på den selvorganiserede kunstscene. Alle er velkomne!

Vær med til at fejre kunstnernes egne udstillingssteder

27

BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2018 Hospital University Prison Archive Kunsthal ved siden af SixtyEight Art Institute Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2017 Vermilion Sands Rum 46 Ringsted Galleriet Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2016 Sydhavn Station Huset i Asnæs Years Oraum

Hvem skal have BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssted 2020?

Nominér et eller flere steder ved at sende en mail med en kort begrundelse til bkf@bkf.dk inden d. 23. april!

Rachel Ara, Beagles & Ramsay, Philip Glazer, Fintan Ryan: This Exhibition is Inspired by Real Events. OK Corral 2019. FOTO David Stjernholm.

KRITERIER Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder kan både være permanente og midlertidige. Kriteriet for at indstille et sted er, at det er drevet af billedkunstnere (evt. i samarbejde med andre faggrupper). Individuelle kunstneres udstillinger kommer ikke i betragtning.

Præmieringen er tænkt til nye initiativer og udstillinger fremover.

28

Papirakakademiet

Det var oprindeligt en bilsynshal. Men i dag er hallens gamle indmad blevet erstattet med maskiner, støbekar, redskaber og farvepigmenter til fremstilling af papir, malerier og objekter.

Den gamle bilsynshal i Gilleleje er nemlig omdannet til Papirakademiets atelier, som kunstner Anne Vilsbøll for nylig har etableret.

En tilbygning er under opførelse og færdig i maj. ”Tanken bag Papirakademiet er at skabe et mødested, hvor jeg og mine internationale kollegaer kan overlevere viden om håndlavet papir som kunstnerisk udtryksmiddel til

kunstnere og andre, som beskæftiger sig professionelt med kunst,” siger Anne Vilsbøll, der som praksis har anvendt håndlavet papir i mere end 30 år. ”På sin vis føler jeg, at det er min samfundspligt at bringe viden og erfaring videre til yngre generationer,” tilføjer hun, der fra 1987 — 2002 havde hun Strynø Papiratelier, hvor kunstnere kom fra hele verden for at lære og nu efter at have arbejdet 20 år i udlandet er hun vendt tilbage til Danmark for at formidle viden om papir/cellulose som et vigtigt biobaseret materiale: ”Det er i fokus på mange højere læreanstalter rundt omkring i verden, men i Danmark mangler der formidling om dette område,” siger hun.

Bark fra Japan Uden for, langs den hvidmalede bagside af atelieret, står nogle bødkerkar. Ét af karrene er fyldt med flere liter vand, soda og inderbark fra et træ, der hedder Kozo. ”Det er træer, der vokser i Japan. Man får de bedste fibre til papirfremstilling fra Japan og Nepal,” siger Anne Vilsbøll, som fortæller, at hun importerer bastfibren Kozo fra Japan.

Når man skal fremstille papir, er det nødvendigt at blødgøre og koge inderbarken for at frigive cellulosen.

MERE INFO paperacademy.dk

Af Britt Esrom

HÅNDLAVET PAPIR SOM SAMTIDSKUNST

29

Papirakakademiet

Selvom håndlavet papir bygger på ældgamle traditioner, så peger papiret som kunstnerisk udtryksmiddel direkte ind i samtidskunsten. Det mener Anne Vilsbøll, som har beskæftiget sig med kunst med håndlavet papir i mere end 30 år og nu vil formidle sin viden på det nyetablerede Papirakademi.

Plantefibre består hovedsageligt af tre byggesten: cellulose, hemicellulose og lignin, hvor det er cellulose, der anvendes til papirfremstilling.

Det kræver tid at gøre kozoen klar til videre bearbejdning.

For eksempel har den håndhøstede kozo ligget i karret i godt tre måneder, da Billedkunstneren besøger Papirakademiet.” At det er lagt i blød så længe er for at forkorte og i nogle tilfælde undgå udkogning. Det er ikke kun bastfibre, der kan bruges til at lave papir,” fortæller Anne Vilsbøll. ”Man kan også anvende bladfibre og græsfibre og i princippet kan alle planter anvendes til papirfremstilling — det afhænger af, hvad formålet er, for eksempel anvender jeg også halm, tang og Neptune balls, der er eroderet søgræs fra Middelhavet. ”

Samspil mellem håndværk og kunst Det er tre årtiers studier i udlandet, eksperimenteren og arbejde med håndlavet papir, som Anne Vilsbøll vil videreformidle på Papirakademiet. Men akademiet er mere end et værksted til at fremstille håndlavet papir. ”Det er skæringsfladen mellem at fremstille håndlavet papir og at skabe kunst, der optager mig. Det har aldrig været meningen, at jeg kun skulle fremstille papir,” fastslår Anne Vilsbøll og tilføjer: ”Men det er grundlæggende vigtigt at vide noget om materialer og metoder for at kunne frembringe værker med det ønskede udtryk og holdbarhed.”

I hjørnet af atelieret står en såkaldt laboratoriehollænder.

Den bruges til at skære fibrene. Anne Vilsbøll forklarer, at maskinens cylinder er beklædt med skarpe skæringsflader. ”Under cylinderen er der en bundplade, som jeg kan hæve eller sænke.

Jo tættere cylinderen er på bundpladen, jo finere skærer den, og alt afhængigt af det tidsrum fibrene skæres i, kan man variere papirets styrke og absorbering.”

Hvis hun pisker papirmassen i ti timer, bliver papiret hårdt som pergament, der næsten skyr vand.

Tørring af ark Når Anne Vilsbøll er tilfreds med sin papirmasse, overfører hun en mængde til støbekar med vand for at forme sine ark med forskellige rammer.”En ramme består af to dele: form og dækkel. Formene er beklædt med enten bambus, kobbertråde eller polymon. Dækkel lægges ovenpå formen, så papirmassen holdes på plads,” fortæller hun.

Anne Vilsbøll lader rammen forsvinde i støbekarrets dyb, hæver den og ryster formen let og lader vandet dræne. ”Nu kan jeg så enten afsætte (guske på papir fagsprog) arket på vakuumbordet eller på en fritstående ramme,” siger Anne Vilsbøll. ”Den metode, jeg anvender, er en syntese af østlig og vestlig tradition. Papiret har bedst af at tørre i sit eget tempo, mens det får luft forfra og bagfra på fritstående rammer.Så får det styrke og en lyd.”

De store rammer, hvorpå hun trykker arkene af til tørring, varierer i mål fra 140 x 180 cm til 100 x 200 cm. På disse store rammer kan hun opbygge flader af papir i nøjagtigt den størrelse, hun ønsker.

Håndlavet papir som samtidskunst Det håndlavede papir giver kunstneren uanede muligheder, mener Anne Vilsbøll. Det kan anvendes inden for alle kunstneriske praksisser: maleri, grafik, skulptur, foto, installation, musik, performance samt mode, møbler, interieur og artists books. ”Som en stor flade kan papiret for eksempel opbygges groft eller fint i mange variationer, absorberende eller ikke absorberende. Jeg kan tegne mine kompositioner med papirmasse, indfarve papirmassen (pulp i papir fagsprog) eller sprøjte pulp med en spraygun,” siger hun. ”En malet streg med pulp giver en meget levende, vibrerende virkning og en indfavet malet pulpflade reflekterer lyset på en helt anden lysende måde end en malet flade,” siger hun, der har fået testet prøver af sine malerier på konservatorskolen og fået at vide, at de er lige så holdbare som olie på lærred.

Anne Vilsbøll er ikke i tvivl om, at håndlavet papir har sin berettigelse i samtidskunsten. Måske mere end nogensinde før: ”Kunst i og med håndlavet papir, cellulose, peger direkte ind i hele klimabevidsthedens og bæredygtighedens tematik.

På universiteter rundt om i verden eksperimenteres der med cellulose til for eksempel byggematerialer og udvinding af planters råstoffer. Der er fokus på 3D printing med cellulose.

Der eksperimenteres med lignin fra træer til udvinding af kulfibre, som vil være mere bæredygtigt og billigere end olie. Jeg samarbejder desuden med forskere for at finde nye bæredygtige måder at nedbryde plantefibre på, da papirets fremtid går hånd i hånd med teknologien. Det er vigtigt at kende papirets historie, for det er handler om at videreføre viden. Vi har alle potentiale for at efterlade en kultur, som vi måske ikke engang kender endnu. Derfor er et papirakademi vigtigt.”

30

Kommentar

Digitalt værktøj sætter fokus på kvindelige samtidskunstnere AF Af billedkunstner Pernille Kapper Williams

I efteråret 2019 fik jeg ideen til Den gode lange liste, der skal give kvindelige kunstnere, som ikke er repræsenteret på et dansk galleri, mere synlighed. Ideen udsprang af, at jeg sad med en udfordring af helt praktisk karakter. Jeg ledte efter herboende kvindelige kunstnere, som ikke var repræsentereret på et dansk galleri i forbindelse med en non-profit udstilling, som jeg kuraterede. Jeg researchede, og som altid spurgte jeg også om anbefalinger i mit netværk, men det er virkelig let at overse nogle — og man kan af gode grunde ikke kende alle. Jeg manglede et sted gå hen og tænkte: Jeg laver simpelthen et digitalt værktøj — en liste, der kan øge synligheden af og kendskabet til de mange kvindelige kunstnere, vi har i landet. Det blev til Den gode lange liste , som lige nu er under udvikling.

Listen vil få sin endelige form som et website frit tilgængelig for enhver. Intentionen er, at listen kan blive et værktøj, der kan bruges i det daglige af alle, som interesserer sig for samtidskunst, og at den vil gavne både kunstnere såvel som udstillingskuratorer og andre kunstfaglige. Den gode lange liste vil synliggøre kvindelige billedkunstnere, som er professionelt udøvende under andre modeller end det at være repræsenteret af gallerier. I den sammenhæng skal det nævnes, at listen ikke skal ses som en modstand overfor kommercielle gallerier. Listen afspejler f.eks., at der blandt samtidens kunstnere er en del, som har valgt at arbejde uafhængigt uden tilknytning til gallerier. Den gode lange liste afspejler ikke who made it and didn’t made it, men vidner om andre tider, hvor det at være repræsenteret af et galleri gennem tiderne har været anset for kutyme og af mange også som en form for kvalitetssikring, ikke længere gør sig gældende.

Listen henvender sig til professionelle, udøvende danske og herboende kvindelige billedkunstnere, og kravene til at kunne være med på listen svarer som minimum til de krav, man skal leve op til, når man ansøger om medlemskab i Billedkunstnernes Forbund (BKF) og Unge Kunstnere og Kunstformidlere (UKK).

Overvældende positiv respons Siden jeg iværksatte ideen, er der kommet overvældende meget positiv respons, ikke alene fra mine kunstnerkollegaer, initiativet er også blevet mødt med stor opbakning fra bl.a. flere af landets kunsthaller, som jeg har været i dialog med.

Der er kommet flere invitationer til at præsentere arbejdet med Den gode lange liste under forskellige kommende events blandt andet et seminar på Kunsthal Rønnebæksholm i forbindelse med særudstillingen Astrid Holm & Co. Gennem museumsinspektør og seniorrådgiver i digital museumspraksis Merete Sanderhoff, SMK, har Den gode lange liste desuden indgået et samarbejde med Wiki Labs Kultur. Tanken er, at listen skal knyttes til Wikipedia, så snart websitet er gået i luften. I samarbejdet har vi iværksat fokusområdet “notabilitet og inklusion”, da der også på Wikipedia er en stor underrepræsentation af kvindelige kunstnere.

Stort arbejde forude Indtil videre er der godt og vel 200 kvindelige kunstnere, som har henvendt sig, og listen vokser dag for dag. Jeg har modtaget virkelig mange rørende henvendelser bl.a. fra kunstnere, som er bosat i udlandet, og fra kunstnere, som er en del yngre og ældre end jeg selv, og som jeg personligt ikke har kendt til tidligere. Det har alt sammen være med til at bekræfte mig i, at der er behov for et værktøj som Den gode lange liste.

Jeg holder lige nu et væld af møder, som handler om at skaffe finansiering til produktionen af listens endelige digitale form, forudenandre praktiske aspekter, herunder også juridiske forhold. Jeg er bl.a. også i dialog med Billedkunstner Lene Rasmussen, som er ansvarlig for Kvindelige Kunstneres Samfund (KKS) historiske arkiv, der rummer arkivalier tilbage til 1895 og siden 2016 har været offentlig tilgængeligligt.

I skrivende stund er jeg ved at oprette en forening, der skal varetage ansvaret for og det fremtidige arbejde med listen. Jeg afventer også svar fra fonde, eftersom finansiering er alfa omega for at kunne realisere ideen. Arbejdet med listen omfatter i øjeblikket 100% frivilligt og ulønnet arbejde. Heldigvis er der flere ildsjæle fra hele landet, heriblandt kunsthistorikere og kunstformidlere, som har tilbudt deres frivillige hænder.

Jeg har inviteret kunsthistoriker Rikke Zinck Jensen til at være min wingwoman, og inden længe vil der være flere med ombord til assistere mig i arbejdet. Ambitionen er, at Den gode lange liste lanceres i sin endelige digitale form i foråret/sommeren 2020.

Indtil da kan man følge med på Instagram: @dengodelangeliste Man er velkommen til at henvende sig pr. email til: dengodelangeliste@gmail.com

31

Kort nyt

KORT NYT Statens Værksteder for Kunst har overtaget historisk værksted I januar overtog Statens Værksteder for Kunst det historiske atelier i Frederiksholms Kanal i København ved navn Store Atelier — som de har omdøbt til Frederiksholm Atelier.

En bevilling fra Ny Carlsbergfondet på fem mio. kr. sikrer, at lokalerne kan fortsætte som hjemsted for kunsten de næste fem år. Siden 1786 har det smukke billedhuggeratelier været brugt af nogle landets bedste billedhuggere, fra H.V. Bissen til Anne Marie Carl Nielsen og senest Bjørn Nørgaard. Nu kan ansøgere til SVFK også søge om at udføre projekter i det 130 m2 store rum, med tilhørende værkstedsr u m, køk ken, toilet/ bad og gå rdhave.

Næste ansøgningsfrist for SVKs værksteder er den 4. maj.

Læs mere: svfk.dk/ophold

Kunst heler En ny rapport fra Verdenssundhedsorganisationen WHO fastslår, at kunst kan forbedre både psykisk og fysisk helbred — og at det i nogle tilfælde kan være billigere og mere effektivt at give patienter kunstoplevelser end konventionel behandling. Rapporten bygger på mere end 900 forskningspublikationer.

Læs mere: euro.who.int

Kunstnerisk ytringsfrihed truet — også i Europa Ytringsfrihedsorganisationen Freemuse dokumenterer i en ny rapport en lang række brud på kunstneres ytringsfrihed og sanktioner mod kunstnere i Europa. I perioden mellem januar 2018 og oktober 2019 registrerer Freemuse 179 tilfælde af censur mod kunstnere i 27 lande.

Læs mere: freemuse.org

Rekordmange billedkunstnere søger arbejdslegater Hele 1054 billedkunstnere nåede at indsende ansøgninger om arbejdslegater, inden fristen udløb 28. januar, oplyser Statens Kunstfond. Det er væsentligt flere end gennemsnittet for de seneste fem år, 867. Sidste år modtog Legatudvalget for Billedkunst 957 ansøgninger og uddelte 18,3 mio. kr. til 251 forskellige kunstnere. Hvem og hvor mange af årets ansøgere, der i år kan glæde sig over at få arbejdsro i kortere eller længere perioder, offentliggøres d. 21. april.

Læs mere: kunst.dk

Frederiksholm Atelier

Kulturminister afviser kvoter I et interview i Berlingske Tidende sagde kulturminister Joy Mogensen (S) i februar, at kvoter ikke er vejen frem til at rette op på kvinders underrepræsentation i kunstog kulturlivet. I stedet vil hun synliggøre kvindelige rollemodeller, sagde hun til avisen. Sidste år viste en undersøgelse fra Organisationen Danske Museer at kun 22 procent af museernes indkøb de seneste 15 år var værker af kvindelige kunstnere. BKF har opfordret politikerne til at forpligte kunstlivets aktører på at formulere ligestillings- og mangfoldighedspolitikker, så vi får et mere transparent og ligestillet kunstliv.

Læs mere: bkf.dk

Kina ville have skulptur fjernet Den kinesiske ambassade i Danmark forsøgte i januar at presse Københavns Kommune til at fjerne Jens Galschiøts otte meter høje skulptur Skamstøtten, som er udstillet på Christiansborg Slotsplads. Københavns Kommune tog det kinesiske ønske ’ad notam’,

men har ladet skulpturen stå.

Kunstneren afviste i dagbladet Politiken, at skulpturen er antikinesisk eller sat op for at provokere: ”Jeg har gjort det for at støtte de mennesker i Hongkong, som kæmper for demokrati, og hvis det provokerer kineserne, er det deres sag, ikke min.” Skulpturen, der efter planen skal stå på pladsen frem til d. 21. april, er opsat i samarbejde med Amnesty International, med støtte fra partierne Alternativet, SF og Enhedslisten.

32

Nyt fra BKF's sekretariat

Runde fødselsdage 25

Studerende Clara Sindal Mosconi 5/3 Studerende Andreas Tang 12/3 Billedkunstner Emily Louise Beresford 26/3 Studerende Mikkel Høgh Kaldal 24/4 Studerende Ihsan Saad Ihsan Tahir 20/5 Studerende Lina Brogaard Ottosen 7/6

30

Studerende Sara Lindberg Hansen 21/3 Studerende Julie Tingkær Christiansen 25/3 Billedkunstner Mads Juel 26/3 Billedkunstner Anna Weber Henriksen 15/4 Billedkunstner Malte Sølvsten Velin 17/4 Studerende Mary Ann Cvahte 3/5 Studerende Matilde Søes Rasmussen 15/5 Lydkunstner Morten Poulsen 23/5

40

Billedkunstner Maiken Bent 19/3 Billedkunstner Rikke Flensberg 20/3 Billedkunstner Ida Kvetny 23/3 Billedkunstner Jette Hye Jin Mortensen 11/4 Billedkunstner Mette Clausen 9/5 Billedkunstner Sebastian de la Cour 14/5 Billedkunstner Stine Lindenborg 18/5 Billedkunstner Karen Petersen 23/5 Billedkunstner Jane Jin Kaisen 28/5 Billedkunstner Anna Skov Hassing 28/5 Billedkunstner Kirstine Autzen 29/5 Billedkunstner Anne Skole Overgaard 15/6

50

Billedkunstner Henriette Camilla Hansen 4/3 Billedkunstner Anne Dyhr 12/3 Billedkunstner/Billedhugger Jakob Jensen 13/3 Billedkunstner Julie Nord 14/3 Billedkunstner Astrid Liebing Brunø 23/3 Billedkunstner Lars Vilhelmsen 14/5

60

Billedkunstner Steen Larsen 14/3 Maler Lea Udsen 15/3 Billedkunstner Nina Maria Kleivan 22/3 Billedkunstner Dolgora Havmøller Pedersen 10/4 Billedkunstner Eva Karin Thomsen 27/4 Fotograf Pia Blak 27/4 Billedkunstner Thomas Skytte 17/5 Billedkunstner Iris Fridriksdottir 18/5 Billedkunstner Birgitte Struckmann 21/5 Fotograf Jørgen Johansson 21/5 Billedhugger Sophia Kalkau 24/5 Billedkunstner Kika Møller 31/5

Billedhugger Frank Fenriz Jensen 1/6 Billedkunstner Peter Egedal Andreasen 7/6 Grafiker/Maler Bjarne Werner Sørensen 8/6 Fotograf Torben Eskerod 9/6 Maler Mette Høst 9/6

70

Billedkunstner Lise Tuxen 7/3 Billedkunstner Sigrun Gunnarsdóttir 9/3 Fotograf Jens Christian Top 10/3 Maler Mogens Nielsen 27/3 Maler/Grafiker Bo Thobo-Carlsen 3/4 Billedkunstner Steffan Herrik 6/4 Maler Gay Christensen 21/4 Tekstilkunstner Anette Bendixen 22/4 Maler Susanne Rubin 17/5 Maler/Stoftrykker Vibeke Jerichau 20/5 Grafiker Bente Sonne 31/5 Maler Bjarne Kingo 31/5

75

Maler Pierre Beskow 19/3 Kunstmaler/Billedhugger Børge Christiansen 23/3 Grafiker Mogens Nørgård 30/3 Keramiker Buller Hermansen 4/4 Maler Dan Thuesen 17/4 Kunstner Helle Scharling 23/4 Maler Pia Birkholm 25/4 Maler/Grafiker Kirsten Antonie Sørensen 25/4 Billedkunstner Charlotte Brüel 28/4 Grafiker Tove Dehn 28/5

80

Billedkunstner Jørgen Svenstrup — 4/3 Maler Anders Glob — 15/3 Maler Hanne Mailand 13/4 Maler Bent Katzeff 8/6

85

Grafiker/Billedhugger Jørgen Willerup 14/4 Grafiker Helle Bøhler Aamand 28/4 Skulptør Agnete Brittasius 27/5

95

Maler og grafiker Jytte Marie Posselt 5/4

DØDE

Maler Leif Lage 24/1 Billedhugger Eva Sørensen 31/12 Billedhugger Hanne Keis 29/12 Maler Julius Ross

Kontakt BKF’s sekretariat min. tre måneder inden din runde fødselsdag, hvis du ikke ønsker den offentliggjort her.

NYE MEDLEMMER OG GENINDMELDELSER

Studerende Andrea Mailund Glahn Billedkunstner Andreas Olesen Billedkunstner Anna Walter Studerende Anne Sofie Djernis Billedkunstner Aske Thiberg Billedkunstner Berit Førland Billedkunstner Charlotte Overgaard

Christensen Billedkunstner Christina Wassberg Studerende Emilia Sølvsten Billedkunstner Emily Louise

Beresford Billedkunstner Eng Agger Billedkunstner Hans Holten Billedkunstner Helle Hove Studerende Ida Raselli Arkitekt MAA og fotograf SFF Jens

Markus Lindhe Billedkunstner Johna Hansen Studerende Jonas Erboe Rasmussen Studerende Jonas Greve

Handskemager Billedkunstner Julie Sophie Koldby Billedkunstner Jørgen Dalgaard

Nielsen Skulptør Kathrine Barbro Bendixen Grafiker Lene Jelling Holm Billedkunstner Lotte Bækgaard Billedkunstner Louise Katrine

Bonde-Hansen Kunstner Lotte Lind Tekstilkunstner Louise Lyngh

Bjerregaard Studerende Lukas Danys Interdisciplinær kunstner Madeleine

Noraas Billedkunstner Mads Egeberg

Hvidtfeldt Billedkunstner Maja Nydal Billedkunstner Malene Kløve

Dalsgaard Kunstner Maria Dubin Maler Matvey Slavin Lydkunstner Morten Poulsen Billedkunstner Natasa Heydra Studerende Niels Holk Hartnack Billedkunstner Olga Baunbæk Reilly Maler Renée Soth Fallows Billedkunstner Roos Holleman Studerende Signe Maria Friis Billedkunstner Signe Parkins Kunstner Sofie Pihl Maler Solveig Moa Studerende Sophie Amalie

Søgaard Götz Billedkunstner Stefan A. Pedersen Studerende Stephanie Geneviève

W. Skakkebæk Billedkunstner, Ph.D Søren Dahlgaard Billedkunstner og kurator Thomas

Wolsing Studerende Tobias Just Studerende Veronika Nielsen Maler Villy Grønborg Kunstner Wendy Plovmand Studerende Zida Bruun

33

Ansøgningsfrister

1. APRIL BERLIN & FANØ Der er ansøgningsfrist den 1. april for ophold i perioden juli-december 2020 i både Fanø-huset og BKF’s lejlighed i Berlin. nsøgningsskemaer (skal anvendes) A og mere info findes på → bkf.dk/medlem /kunstnerboliger

1. APRIL HUSET I PROVENCE Der kan søges ophold af op til 4 måneders varighed i Huset i Provence i perioden 1. august — 2020- 31. juli 2021!

Lejeprisen pr. måned er: 4.000 kr. for jan., feb., nov. og dec..

5.000 kr. for marts. april, sept. og okt.

6.000 kr. for maj, juni, juli og august NB! I sommermånederne maj-august kan man dog ekstraordinært søge om ophold i en halv måned (enten 1.-15. el. 16.-30./31.

— prisen for en halv måned er 3.500 kr.)

Huset er et lille 3-etagers byhus — i grundplan ca. 20 m2, og med et samlet beboelsesareal på ca. 50 m2. Det er indrettet til en eller maks. to personer og er ikke egnet for børn eller personer med gangbesvær. Se fotos og læs mere om huset på → bkf.dk/ huset-i-provence.

Ansøgere med behov for arbejdsro uden for vante omgivelser, og som inden for et begrænset tidsrum har et større arbejde at udføre, vil blive foretrukket.

Fotos og mere info på → bkf.dk/boliger er er intet ansøgningsskema.

D Ansøgning sendes til BKF, Vingårdstræde 21, 1.th., 1070 København K bkf@bkf.dk.

1. APRIL LILLE SKIVEREN UGE 31 Lille Skiveren, Jens Otto Krags sommerbolig, er beliggende i Aalbæk, ca. halvvejs mellem Frederikshavn og Skagen. I huset er der 10 sengepladser, 2 badeværelser, 2 atelierer, sauna, klaver, stort køkken og 2 stuer.

I 2020 disponerer BKF over huset i uge 31 (24.-31. juli). Lejeprisen er 4.000 kr. er er intet ansøgningsskema.

D Ansøgning sendes til BKF, Vingårdstræde 21, 1.th., 1070 København K bkf@bkf.dk.

U GRATIS ADGANG TIL BL.A. N BJØRN NØRGAARDS GOBELINER PÅ CHRISTIANSBORG Det er med stor glæde, vi kan fortælle, at BKF nu har lavet en aftale med De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg om gratis adgang for forbundets medlemmer — mod forevisning af BKF-kortet.

I De Kongelige Repræsentationslokaler hænger bl.a. Bjørn Nørgaards gobeliner og mange andre kunstværker. Læs mere her: → kongeligeslotte.dk

ANDRE LEGATBOLIGER/ RESIDENCIES 31. MARTS SAN CATALDO

STATENS KUNSTFOND 30. APRIL — Værkproduktion og udstillinger — Et-årigt udstillingsprogram — Ophold under Statens Kunstfonds særlige residencyaftaler — Residencyprogrammer i Danmark

2. MAJ Kunst i det offentlige rum herunder: — Skitse til kunstopgave — Projekttilskud — Kunststrategi — Samarbejdsprojekt

LØBENDE BEHANDLING: — Danske galleriers deltagelse på internationale kunstmesser — Ophold på udenlandske residencies — Kuratoriske researchrejser Mere info på kunst.dk/for-ansoegere/ soeg-tilskud eller kontakt Slots- og Kulturstyrelsen (Billedkunstenheden) på tlf. 33 95 42 00.

ophold i perioden 1. aug.- 14. dec. 2020 → sancataldo.dk

NORDISK KULTURKONTAKT

SKANDINAVISK FORENINGS KUNSTNERHUS I ROM

3. APRIL KL. 15.59

for ophold i perioden okt. 2020 — sept. 2021 → circoloscandinavo.it

Mobilitetsstøtte (rejser)

4. MAJ KL. 15.59 Støtteprogrammet Norden 0-30

FRISTER FOR LEGATER OG FONDE BKF-medlemmer kan gratis rekvirere forbundets liste over legater og fonde relevante for billedkunstnere på bkf@bkf.dk eller tlf. 33 12 81 70.

Mere info på nordiskkulturkontakt. org eller kontakt Nordisk Kulturkontakt på program@nordiskkulturkontakt.org eller +358 (0)10 583 1023.

34

Opslagstavlen

AG MED PÅ BKF STUDIETUR T TIL DEN 11. BERLIN BIENNALE BKF tilbyder nu en tur til den 11.

Berlin Biennale i perioden 10.-13. september 2020 for BKF’s medlemmer.

BKF’s formand Nis Rømer er sammen med kursus- og projektleder Karen Mette Fog Pedersen rejseleder på turen, der byder på masser af faglig inspiration og muligheder for at diskutere kunst med gode kolleger!

Følgende er inkluderet i prisen: —Bus København-Berlin tur/retur — 3 overnatninger på Hotel Transit Loft i Prenzlauerberg, inkl. morgenmad —Entré til Berlin Biennalen —Guidet arkitektur-tur i Berlin — Transport til og mellem de forskellige udstillingssteder —Rejseleder

FREJSE OG HJEMKOMST A Afgang fra DGI-Byen i København: Torsdag den 10. september kl. 08.00.

Hjemkomst til DGI-Byen i København: Søndag den 13. september kl. ca. 17.00 I NDKVARTERING OG PRISER Vi skal bo på Hotel Transit Loft i Prenzlauerberg. Der er sengetøj og håndklæder på hotellet — og ingen køjesenge. Morgenmad er inkluderet Prisen for turen afhænger af, hvilken type indkvartering man ønsker: Enkeltværelse (meget få) 2.000 kr. pr. pers.

Dobbeltværelse (kun få) 1.600 kr. pr. pers.

3-6-sengs værelser (kønsopdelt!)

1.200 kr.pr. pers.

Tilmelding foretages på → bkf.dk/ berlin-biennale-2020 Der er 30 pladser på turen, som tildeles efter først-til-mølle-princippet. Turen gennemføres ved min. 25 deltagere.

FRA OPSLAGSTAVLEN — SE ALLE AKTUELLE OPSLAG PÅ BKF.DK/OPSLAGSTAVLE KØBENHAVNERSALONENS NÆSTE MØDE ER DEN 7. APRIL Er du medlem af BKF’s region København/ Frederiksberg, har du mulighed for at deltage i københavnersalonen, hvor kunstnere fra BKF mødes hver anden måned og snakker om løst og fast samt arbejder på løbende fælles udstillingsvirksomhed. Næste møde afholdes i Jeff og Grethes atelier tirsdag den 7. april kl.

18. Adressen er Sankt Thomas Allé 13, kælderen, 1824 Frederiksberg C. Tilmelding ikke nødvendig evt. tlf. 22 93 62 93

OPEN CALL NYE VÆRKER TIL BYENS HEGN Denne gang søges projektforslag til Ny Ellebjerg Station. Hegnet, der er 66 meter langt, har et stykke af en halvmur med sig, så her er der også mulighed for at tænke kreativt og inddrage denne.

Læs mere her: m.dk/vi-bygger-nye-linjer/byens-hegn/ udsmyk-byens-hegn. Ansøgningsfristen er den 15. marts 2020.

NU KAN DU ABONNERE PÅ STATENS KUNSTFONDS INFOMAILS Statens Kunstfond er nu begyndt at udsende infomails — maks. en gang om måneden — der specifikt vedrører billedkunst med info om frister, puljer og aktiviteter.

Man kan tilmelde sig billedkunst infomails på: kunst.dk/abonner

Kære medlemmer af Billedkunstnernes Forbund Jeg henvender mig til jer som redaktør af Skriftserien PubliMus (se evt. publimus.dk), der udgiver artikler i form af monografier om alle emner inden for musikken og musiklivet i bredeste forstand. Mange af vore forfattere er professionelle musikfolk, men vi ser gerne, at det ikke kun er fagfolk, der skriver til os. For et par år siden startede vi en serie, hvor danske forfattere — Suzanne Brøgger, Hanne Marie Svendsen, Knud Sørensen m.fl. — fortalte om musikkens plads i deres liv og skabende arbejde. Og nu vil vi gerne starte en lignende serie op med billedkunstnere. Jeg havde indledningsvis kontakt med Per Kirkeby, men samarbejdet med ham lod sig jo desværre ikke afslutte.

Skriv meget gerne til mig på carlerikkuhl@gmail.com Venlig hilsen Carl Erik Kühl LUKAS KUNSTNERFARVER

OPEN CALL 4TH INTERNATIONAL PRINTMAKING TRIENNIAL IN BELGRADE The Association Of Fine Artists Of Serbia (Ulus) organiserer the 4th International Printmaking Triennial, der afholdes i Beograd i juni 2020. Professionelle kunstnere kan søge om deltagelse.

Ansøgningsfristen er 15. marts 2020. Ansøgningsskema, regler mm. findes på BKF’s opslagstavle.

Se alle aktuelle nyheder på bkf.dk

HAR MUSIKKEN EN PLADS I DIT LIV OG SKABENDE ARBEJDE?

Københavns Kunstnerartikler Ryesgade 58, 2100 Kbh. Ø Tlf. 3535 4826 man-fre: 10.00–17.15 kunstnermaterialer.dk

35

Kolofon

PÅSKELUKKET I SEKRETARIATET Sekretariatet i Vingårdstræde holder påskelukket i perioden 3.– 13. april (begge dage inkl.)

BRUG IKKE GAMLE GIROKORT, NÅR DU INDBETALER DIT KONTINGENT!

Vi har problemer med at se, hvem der har betalt, hvis du bruger et gammelt girokort eller har glemt at opdatere informationerne i din Netbank.

INDBERETNING AF KONTINGENT TIL SKAT — Vær opmærksom på, at BKF har indberettet dine kontingentbetalinger for 2019 til SKAT — hvis du har givet os dit CPR-nr.

— Har vi ikke fået dit CPR-nr., skal du selv huske at gøre det — For almindelige medlemmer er det årlige kontingent 2.340 kr.

— For studerende er det 200 kr.

REDAKTØR Miriam Katz mk@bkf.dk BKF’S REDAKTIONSUDVALG Camilla Nørgård, Hannibal Andersen, Jacob Borges, Kim Grønborg, Nis Rømer, Simon Fiil og Søren Hüttel DEADLINE Billedkunstneren Nr 2. 2020, 5. maj ANNONCER Billedkunstnernes Forbund ABONNEMENT 300 kr. for 4 årlige udgivelser ISSN 1902-3618 ISSM elektronisk publikation TL901-7596

BKF’S BESTYRELSE 2020 FORMAND/BILLEDKUNSTNER Nis Rømer NÆSTFORMAND/BILLEDKUNSTNER Camilla Nørgård BILLED- OG LYDKUNSTNER Hannibal Andersen BILLEDKUNSTNER Jacob Borges BILLEDHUGGER Kim Grønborg BILLEDHUGGER Marie Markman MALER Pia Fonnesbech BILLEDKUNSTNER Simon Fiil BILLEDKUNSTNER Søren Hüttel STUDENTERMEDLEM Anna Elisabeth Dupont Hansen BKF’S REGIONER 2020 KONTAKTPERSONER BORNHOLM/BILLEDKUNSTNER Anne Sofie Meldgaard FYN/BILLEDHUGGER Frank Fenriz Jensen, KØBENHAVN/BILLEDKUNSTNER Lise Seier Petersen MIDTJYLLAND/BILLEDKUNSTNER Mette Skriver MIDT- OG VESTSJÆLLLAND/BILLEDKUNSTNER Finn Lerkenfeld NORDJYLLAND/MALER Jette Wistift Noyes NORDSJÆLLAND/KUNSTFOTOGRAF Josephine Ernst.

STORSTRØM/MALER Claudio Bannwart SYDJYLLAND/BILLEDKUNSTNER Søren Møller

TRYK BUCHS AS DESIGN OG LAYOUT Mai Boline Bjerre og Laura Silke UDGIVER Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vingårdsstræde 21, 1 th.

1070 København K. T 33 12 81 70 Åbent man-tors kl. 10-15 SEKRETARIATSLEDER Klaus Pedersen KOORDINATOR Vibeke Rostrup Bøyesen KOMMUNIKATIONSANSVARLIG Miriam Katz KURSUS- OG PROJEKTLEDER Karen Mette Fog Pedersen

AFSENDER Billedkunstnernes Forbund Vingårdstræde 21, 1.th.

1070 København K ID-NR. 46798