Fagbladet Billedkunstneren #2 2021

Fagblad for BILLEDKUNSTNERNES FORBUND 2021

BILLED NR2 KUNSTNEREN

Nye samtaler om sårbart kunstnerliv

2

Leder

Kunstuddannelser behøver fokus på pædagogik

AF Nis Rømer, formand, Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Den vigtigste opgave for lærerne på de kunstneriske uddannelser er at uddanne kunstnere. Det er der mange, der gør på eminent vis. Men underviserne ansættes primært på deres kunstneriske meritter, ikke de pædagogiske. Undervisere i kunst har ofte deres undervisningsmetoder overleveret fra deres egen lærer. Udvikling og forfining af undervisningsmetoder er derefter op til den enkelte underviser.

Løbende efteruddannelse af underviserne er mangelfuld på de kunstneriske uddannelser, og i mange tilfælde er der hverken indledende eller løbende pædagogisk opkvalificering. Ligeledes halter det med systematisk at inddrage forskningsbaseret viden om undervisning.

Når der i ansættelserne ikke er tilstrækkeligt fokus på evner til at undervise, og der ikke efterfølgende er fokus på opkvalificering, står vi med problemerne. Det handler både om de ting, jeg indledningsvist nævnte, og om at lave den bedst mulige undervisning og udvikle de studerendes talent. Altså de kunstneriske uddannelsers vigtigste opgave.

Hvor universitetssystemet har et pædagogikum, findes der ikke på Kulturministeriets område et systematisk fokus på didaktik. For at komme videre i de vigtige diskussioner om under v isning, krænkelser og studiemiljø, men også om forskning og praksis, skal vi have undervisning i kunst på højeste niveau gjort til genstand for løbende udvikling og diskussion.

På tværs af Kulturministeriets uddannelser inklusive forfatterskole, provinsakademier og talentskoler vil der være tilstrækkelig volumen til en videns- og uddannelsesenhed, der er tæt på

praksis og kan sikre løbende pædagogisk udvikling og opdatering samt lave forskning og udvikling.

Mange udfordringer er fælles for alle kunstneriske uddannelser; hvordan sikres inklusion, mangfoldighed og et godt studiemiljø? Hvordan forebygges og håndteres krænkelser? Hvordan håndteres magt i relationerne mellem lærer og elev?

Hvordan laver vi involverende og afvekslende undervisning? Hvordan sikres feedback og løbende kvalitetsudvikling af egen undervisning? Hvordan kan vi inddrage forskningsbaseret viden i undervisningen? Hvordan sikres systematisk opdatering af de vidensgrundlag, vi underviser på? Listen kan fortsættes.

Men hvad med den dybe faglighed inden for undervisning i både billedkunst og andre kunstarter? Det er et levende og vildt felt, som dårligt lader sig standardisere. Her handler det om åben udveksling af metoder mellem fagfæller, kombineret med specialiseret forskningsbaseret viden tæt på praksis.

Det er muligt systematisk at sikre, at den vidensdeling sker, samt at sikre udveksling med de bedste internationale kunstneriske fagmiljøer. En enkel model er peer to peer læring; tag kontakt til en kunstner/underviser med høj faglig anseelse og solid erfaring, besøg vedkommende i personens eget miljø, følg vedkommendes undervisning for at lære direkte. Men mange andre metoder kan udvikles.

Det centrale er at gøre undervisning i kunstneriske fag til genstand for systematisk udvikling og diskussion. Akademisering er ikke i modsætning til den kunstneriske produktion, men en forudsætning for at vi kan styrke kunstens relevans og tage den nye steder hen. På samme måde er forskningsbaseret viden om undervisning og systematisk fokus på undervisning en nødvendighed for, at vi kan skabe endnu bedre kunstuddannelser fremover.

I denne udgave af Billedkunstneren fortsætter vi martsnummerets tema om kunstuddannelse, her med fokus på Det Fynske Kunstakademi. Læs mere s. 12-21.

3

6 KIRKEKUNST Manglende gudstro og et ab­strakt kunstværk har gjort Anette Harboe Flensburgs alter­tavle­ maleri i Uggeløse Kirke til genstand for en ophedet debat.

12 KUNSTUDDANNELSE Hvordan sikres uddannelses­kvaliteten i en tid, hvor kunstaka­demierne er under kritisk bevågenhed fra både medier og politikere? Studerende og afgående rektor om vilkår og visioner på Det Fynske Kunstakademi.

23 RAPPORT FRA MASKINRUMMET Stort ansvar, benhårde priorite­ ringer og svære afslag. Men også mulighed for at styrke kunstens rolle i samfundet. To billedkunst­ nere om arbejdet med at fordele Statens Kunstfonds midler.

4 Kunstnerens værksted 36 BKF Kurser 38 Kort nyt PÅ FORSIDEN Agnete Bertram: Tide, Pigment, lim, tekstil, 270x140 cm., 2020.

Maglemølle, Næstved, kurateret af Heine Skjerning. Agnete Bertram åbnede i maj en ny, kollegial samtale på de sociale medier om kunstnerlivets sårbarhed, ved at dele sit afslag på arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Læs mere s. 22.

Kunstnerens værksted

KUNSTNERENS VÆRKSTED

FOTO Privat

4

Hvordan indretter man sig som kunstner?

Og hvordan ser der ud der, hvor værkerne skabes?

ie Olise M Kjærgaard F. 1974 Jeg har værksted i Københavns nordvestkvarter.

Det er mit 27. værksted i den sjette by, så jeg har været omkring. Jeg har været her i halvandet år, og glæder mig over, at vi kan være her nogle år endnu.

Her er rodet med en lang række vinduer mod nord.

Jeg har bøger, maling, sofa og virkelig mange storskala malerier i lag – fordi de ikke kan komme ud ad døren.

Jeg er meget glad for fællesskabet med mine kollegaer i de andre værksteder, og jeg skaber altid en hjemlig atmosfære, hvor jeg har alle fornødenheder tæt på, så jeg kan isolere mig i timevis. Jeg har et stort lager lige ved siden af mit værksted, og det hjælper mig meget, når jeg laver mange projekter samtidigt, så jeg fysisk kan sortere lidt i de forskellige projekter, og tage det frem, som jeg skal fokusere på.

Jeg har en del privatliv i mit atelier, men ikke så meget atelier i mit privatliv. Dvs. at jeg mødes med mine venner i atelieret, læser og bare ´er´ her meget.

Jeg er i atelieret hver dag og arbejder simultant på en del værker samtidigt. Jeg går fra at lave fysiske ting, bygge og spænde lærreder op, til at læse, skrive og skitsere.

Jeg holder meget af det indre liv man har, når man er alene i værkstedet. Det er et must for mig, at der er ro.

For tiden arbejder jeg på en række værker til en soloudstilling på Tennis Elbow i New York, som er et af mine yndlingsgallerier. Desuden er jeg ved at lave en bog med nyere værker af kvinder, sammen med forlaget AFTRYK. Samtidig arbejder jeg på tre kommissioner, på værker til Enter Art Fair og så skal jeg lidt på litografisk værksted. Så det er tungen lige i munden, men alt sammen noget jeg glæder mig til.

5

Kunstnerens værksted

SKAL MAN TRO 6

Kirkekunst

FOR

PÅ GUD

Manglende gudstro og et abstrakt kunstværk har gjort Anette Harboe Flensburgs altertavlemaleri i Uggeløse Kirke til genstand for en ophedet debat om kunstsyn, sindelagskontrol og om, hvorfor et fåtal af kunstnere dominerer kirkekunstmarkedet.

7

Kirkekunst

AF Mads Gordon Ladekarl

Vi tager en tur i tidsmaskinen og indstiller den til år 2009: Flere og flere yngre, forholdsvist uprøvede kunstnere kaster sig over udsmykninger i teologiske sammenhænge, og fagbladet Billedkunstneren kan berette om, hvordan ”unge kunstnere rykker ind i kirken”. Én af dem er kunstneren Anette Harboe Flensborg, der på det tidspunkt netop har fået til opgave at udsmykke altertavlen i Uggeløse Kirke i Nordsjælland. ”Det er pragtfuldt, at der kommer noget vildere ind i kirkerne nu,” sagde sognepræst og kunsthistoriker Anne Mette Gravgaard dengang til BKF’s blad.

Men i dag, over et årti senere, er tonen en anden. Anette Harboe Flensborgs altertavlemaleri er blevet genstand for en ophedet debat. Tidligere i år kom det frem, at det lokale menighedsråd er utilfreds med maleriet og vil udskifte det med et, som de mener, er mere ’tilnærmeligt’, udarbejdet af den erfarne kirkekunstner Arne Haugen Sørensen.

Nødvendig nysgerrighed Konflikten i Nordsjælland puster nyt liv i debatten om, hvordan det kirkelige miljø ofte tyer til kunstnere, der allerede har vist deres værd i forbindelse med kirkeudsmykninger. Menighedsrådene er, lyder kritikken, oftest interesserede i at hyre

kunstnere, der illustrerer kristendommen på en håndgribelig måde. Derfor forbliver kirkekunsten i sin egen lukkede sfære.

Den kritik genkender Morten Skriver, næstformand for Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst. Han forklarer, at der heldigvis også er mange kirker, som er interesserede i at finde kunstnere, der er uprøvede i forhold til kirkekunst, men som passer specifikt til den enkelte kirke. Ikke desto mindre breder der sig desværre en noget trist monokultur i den nutidige danske kirkekunst, mener han: ”Vi synes, at det er beklageligt, at der er nogle få kunstnere, som dominerer markedet. Nogle menighedsråd udviser ikke den fornødne nysgerrighed og det grundige forberedende analysearbejde, forud for kunstneriske fornyelser i deres kirkerum. Det er ærgerligt, fordi nysgerrighed er nødvendig, hvis man vil opnå det bedst mulige resultat,” siger Morten Skriver fra udvalget, som rådgiver kirker og menighedsråd, når der skal indkøbes kunst.

Få kunstnere står for halvdelen af kirkekunsten At en lille håndfuld kunstnere står for en stor andel af udsmykningerne i Danmarks kirker, fremgår også af databasen modernekirkekunst.dk, som drives af lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og videnscenter Benny Grey Schuster for folkekirken.dk:

AT UDSMYKKE KIRKER?

Anette Harboe Flensburg: Altertavle i Uggeløse Kirke.

FOTO Heidi Maxmilling

8 Kirkekunst

9

Kirkekunst

I alt 929 nulevende og afdøde kunstnere har skabt minimum et værk til en sognekirke i perioden 1945 til 2018, viser opgørelserne i databasen. Kristeligt Dagblad uddyber tallene og forklarer, at fem procent af de kunstnere, som har lavet mindst et værk siden 1945, står for lige omkring 50 procent af alle værkerne.

Til avisen forklarer Benny Grey Schuster, at tanken med den digitale database er, at landets menighedsråd her har en oversigt over, hvilke kunstnere der har erfaring med kirkekunst. På den måde håber han, at menighedsrådene vælger andre end dem, der i forvejen sidder på markedet.

Erfarne kirkekunstnere foretrækkes Selvom databasen vidner om, at en lille håndfuld kunstnere dominerer, fortæller tallene også en anden side af historien.

Det mener Hans Jørgen Frederiksen, der er lektor emeritus i kunsthistorie ved Aarhus Universitet. Han har haft kirkekunst som interessefelt i mange år og kalder ’Uggeløsesagen’ for et udmærket udgangspunkt for en debat om kirkekunstnere.

Han synes, at det er bemærkelsesværdigt, at hele 929 kunstnere har været involveret i kirkeudsmykning siden 1945.

Når der imidlertid er et fåtal kunstnere, der så ofte går igen i forbindelse med kirkeudsmykninger, skyldes det bl.a., at mange menighedsråd lader sig inspirere af andre kirker og deres udsmykning, forklarer han: ”Det er nemmere at tage stilling til en kunstner, hvis man har set vedkommendes kunst i en anden kirke. Det er en stor økonomisk investering, og man er bevidst om, at udsmykningen skal være der i mange år. Derfor leder man efter en, der er respekteret i miljøet,” forklarer han og siger samtidig, at han i princippet også selv bærer en del af ansvaret. ”Vi er nogle, der beskæftiger os meget med kirkekunst, skriver om det og turnerer rundt med foredrag om emnet. Vi har også en pligt til at inddrage andre kunstnere end dem, der allerede i forvejen har gjort sig gældende,” siger han.

Kirkekunst skabes også af ikke-troende Konflikten i Uggeløse nåede i april måned i år en afslutning: Helsingør Stift, hvori kirken ligger, afviste anmodningen fra Uggeløse Kirkes menighedsråd om at udskifte Anette Harboe Flensburgs maleri. Det skete med opbakning fra Nationalmuseet og Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst.

Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i sagen. Af den fremgår det, at menighedsrådet anmodede om tilladelse til at udskifte alterbilledet på grund af utilfredshed med både selve motivet, utilfredshed med udvælgelsesproceduren af kunstneren og endelig: Utilfredshed med kunstnerens manglende, kristne gudstro.

I brevet til Helsingør Stift vurderer menighedsrådet, at Anette Harboe Flensburg undsiger kirken, da hun i forbindelse med afsløringen af altertavlemaleriet for 12 år siden udtalte til

Frederiksborg Amts Avis, at hun ”personligt ikke har noget stærkt gudsforhold”.

Hans Jørgen Frederiksen hæfter sig især ved argumentet om den manglende tro. Han vurderer, at Danmark ville være et langt fattigere land, når det kommer til mængden af kirkekunst, hvis alle kirkekunstnere skulle være religiøse: ”Der er altså temmelig meget kunst, som skulle bortvises, hvis vi skulle kassere alt det, som er produceret af kunstnere, som ikke er eller var troende,” siger han og tilføjer, at det vil være en stor skam, hvis Harboe Flensburgs udsmykning, som han kalder ’forbilledlig’, kasseres.

Kunst kan tolkes frit På Anette Harboe Flensburgs altertavlemaleri ses en hvid vindeltrappe i et rødt rum med et vindue i den ene side. Hverken mennesker eller dyr indgår i billedet. Som kunstneren selv forklarer, er mennesket til stede som den beskuer, der kan forestille sig at træde ind i det, med en personlig fortolkning.

Maleriet rummer mange fortolkningsmuligheder, og f.eks. har præsten Egil Hvid-Olsen skrevet en hel artikel om den Jacobstige, man kan se i billedet. Men kunstværket er faldet ældre brugere af kirken i Nordsjælland for brystet. De kan simpelthen ikke afkode, hvad billedet symboliserer, fremgår det af menighedsrådets udtalelser i forbindelse med sagen.

DE MEST POPULÆRE KIRKEKUNSTNERE Erik Heide: 185 værker Sven Havsteen-Mikkelsen (død): 81 værker Peter Brandes: 58 værker Bodil Kaalund (død): 51 værker Niels Helledie: 45 værker Maja Lisa Engelhardt: 43 værker Arne Haugen Sørensen: 41 værker Et værk er i mange tilfælde udgjort af flere dele. Opgørelsen gælder værker lavet i perioden 1945-2018, og der kan siden være kommet flere værker til. Kunstnere, der arbejder med tekstiler, er ikke opgjort.

Kilde: Benny Schuster Grey, modernekirkekunst.dk.

10

Kirkekunst

Anette Harboe Flensburg er ikke i tvivl om, at hendes udtalelser om manglende tro har påvirket tolkningen af maleriet. ”Menighedsrådet og en del af de ældre kirkegængere opfatter åbenbart et kunstværk og dets betydning som en fast aflæselig størrelse. De vil gerne kunne blive enige om, at det betyder lige præcis dét og refererer til et specifikt sted i Biblen.

De har åbenbart også en meget låst opfattelse af, at tro eller ikke-tro manifesterer sig i, hvordan billedet kommer til at se ud,” siger hun.

Hun anerkender, at menighedsrådet kan have ret i, at billedet måske ville have set anderledes ud, hvis hun var troende: ”Men det havde ikke nødvendigvis fungeret bedre eller korresponderet mere med den kontekst, det optræder i. Der findes jo flere måder at være religiøs og kristen på.”

” For dem er kirkerummet en sidste bastion af uforanderlighed, og det er jo ikke, fordi jeg ikke forstår den reaktion, men det gør det vanskeligt at agere i som kunstner.”

Sindelagskontrol?

At menighedsrådet ikke kan adskille kunstværket fra kunstnerens religiøse overbevisning, er både skuffende og problematisk, mener flere af de aktører, der i løbet af foråret har kommenteret på Uggeløsesagen i Kristeligt Dagblad. Selv sætter Anette Harboe Flensburg da også spørgsmålstegn ved, om det virkelig er den slags sindelagskontrol, man ønsker.

Fortryder du, at du udtalte dig om din — manglende tro? ”Det er svært at sige. På nogle måder ja. Det er drønærgerligt at opleve, hvordan det har blokeret så meget, som det har. Omvendt må jeg også stå ved det, jeg sagde, og det nytter heller ikke, at man bliver pålagt den slags censur. Jeg synes, at det ville være ærgerligt, hvis kun meget troende lavede kirkeudsmykninger. Man risikerer, at det kunstneriske niveau vil dale.”

Kunst og følelser Efter at sagen er afsluttet, er Anette Harboe Flensburg stadig påvirket af forløbet. ”Jeg er mildest talt rystet over reaktionen fra menighedsrådet, både over fremgangsmåden og argumentationen,” siger hun, der samtidig af den overbevisning, at aktuelle strømninger i samfundet har bidraget til at skabe de stærke følelser i menighedsrådet. ”Der er så meget, der er til forhandling i denne tid, at man klamrer sig til specifikke positioner og identiteter. Det ser man også med globaliseringen, som svinger over i en fornyet nationalisme. Det er vinde, der måske også blæser inden for kirken,” siger Anette Harboe Flensburg.

Da hun i 2009 blev udvalgt til udsmykningsopgaven i Uggeløse, var det på baggrund af et projekt på Østerbro, hvor hun og fire andre kunstnere i samarbejde med en række kirker havde undersøgt, hvordan samtidskunstnere kunne forny altertavler.

”Dengang oplevede vi også, at der var mange stærke kræfter, der ville forny. Og andre, der overhovedet ikke vil have forandringer. For dem er kirkerummet den sidste bastion af uforanderlighed, og det er jo ikke, fordi jeg slet ikke forstår den reaktion, men det gør det vanskeligt at agere i som kunstner.”

Samtidskunst deler ofte vandene Hans Jørgen Frederiksen er lidt forbeholden med at sætte debatten ind i en specifik, aktuel kontekst. Han mener derimod, at kunst, som mange kirkegængere har svært ved at forholde sig til, altid vil dele vandene. ”Jeg ser mere sagen som udtryk for, at man ikke ønsker en kirkekunst, der for at blive forstået, skal forklares og analyseres af specialister. Man vil have noget, der taler mere direkte til kirkegængerne. Mange forventer også, at billederne tager udgangspunkt i centrale bibelske beretninger.”

Han minder om, at historien gentager sig selv: Vi oplevede det i 1980’erne, da Carl-Henning Pedersen udsmykkede Ribe Domkirke. Vi oplevede det i 1950’erne, da Mogens Jørgensen arbejdede på Hover Kirke i Vejle. Og vi oplevede det, da Bertel Thorvaldsen bidrog med skulpturer til Vor Frue Kirke i begyndelsen af 1800-tallet.

Med andre ord: Det, der er blevet diskuteret i Uggeløse, kunne lige så være blevet sagt for 30 år siden, mener Hans Jørgen Frederiksen: ”Når ny kunst skal ind i kirken – vel og mærke kunst, der er kompromisløs og moderne, skaber det furore. Det er altså mere reglen end undtagelsen. ”

Flere samtaler og forventningsafstemning Ligesom Anette Harboe Flensburgs altertavlemaleri, hvis abstrakte budskab og symbolik rummer mange forskellige fortolkningsmuligheder, er der således heller ikke et entydigt svar

Kirkekunst

Anette Harboe Flensburg: Altertavle i Uggeløse Kirke.

FOTO Heidi Maxmilling

11

på, hvad konflikten i Uggeløse fortæller om vores samtid. Men sagen har givet erfaringer, andre kunstnere måske kan lære af.

Tilbage i 2009 valgte Anette Harboe Flensburg at sige ja til udsmykningsopgaven, fordi hun betragter kirken som et spændende, spirituelt rum ladet med historier og betydning.

I fagbladet Billedkunstneren gav hun dengang et godt råd til kommende kirkekunstdebutanter: ”Vær åben, men insisterende. Man skal være en tand mere samarbejdsvillig, når man arbejder sammen med kirkens folk. For her er det et meget mere følelsesladet område og traditionsbundet rum, man laver kunst til.”

I dag ler Anette Harboe Flensburg, da hun genhører sit råd.

Mest fordi rådet i vid udstrækning er rammende for den oplevelse, som hun har haft med kirken i Nordsjælland. Opgaven har nemlig vist sig at være et lige så følelsesladet område, som hun frygtede. Derfor vil rådet ikke lyde meget anderledes i dag. ”Jeg vil uddybe det med flere samtaler og en forventningsafstemning. Ønsker man en slags bogstavelig illustration af bibelhistorien? Eller er man faktisk parat til at indgå i en åben udvekslingsproces mellem beskuer og værk, hvor der er plads åndens frie bevægelighed? Jeg har erfaret fra mine to kirkeudsmykninger, at det i grunden handler om at opbygge en tillid til, hvis kunstneren har sagt ja til at gå ind i et projekt, så gør de det med al den respekt, erfaring, vilje og talent, det kræver.”

12

Kunstuddannelse

FOKUS: KUNSTUDDANNELSE Hvordan har kunstuddannelserne udenfor hoved­ staden det? I marts­ud­gaven fortalte vi om Det Jyske Kunstakademis flytte- og udviklings­planer.

Her kan du læse om Det Fynske Kunstakademi.

DET PRAKSISNÆRE KUNSTAKADEMI I PROVINSEN

AF Jannie Iwankow Søgaard

13

Kunstuddannelse

Efter fire et halvt år i spidsen for Det Fynske Kunstakademi blev billedkunstner Lars Bent Petersen i april udnævnt til ny rektor for Det Kgl. Danske Kunstakademi. Billedkunstneren mødte ham, inden han drog til hovedstaden, til en snak om vilkår og visioner for akademiet i Odense. Hvordan sikres uddannelseskvaliteten i en tid, hvor kunstakademierne er under kritisk bevågenhed fra både medier og politikere?

Engang var det Fyns Kunstmuseum, der holdt til i den store hvide og beige-brune bygning, der med en hovedfacade udformet som en græsk tempelgavl har et vist skær af guddommelighed over sig. Et skær, der ikke mindskes af, at en statue af den græske gudinde Athene, der udover at være visdommens gudinde også er kunstens beskytter, står øverst oppe på den 140 år gamle fredede bygning midt i Odense centrum og troner med sit lange spyd i hånden.

I dag er det imidlertid ikke længere skiftende kunstudstillinger, Athene våger over, men uddannelsen af unge kunstnere in spe. I 2018 flyttede Det Fynske Kunstakademi således ind på det tidligere museum efter i en længere årrække at have boet på øverste etage af den nærliggende Brandts Klæde­­fabrik.

Med den nye adresse er akademiet blevet langt tydeligere i bybilledet. Lars Bent Petersen, der som rektor var en af hovedkræfterne bag akademiets indflytning i det tidligere kunstmuseum, bliver imidlertid svær at få øje på i Odense i fremtiden: Efter sommerferien tiltræder han rektorposten på Det Kgl. Danske Kunstakademi i København.

Inden han tog afsked med Fyn og med sine studerende, nåede Billedkunstneren at mødes med ham i Odense til en snak om det kunstakademi, han har stået i spidsen for i fire et halvt år.

Fra lukningstruet til lokal opbakning Tilbage i 2016, da Lars Bent Petersen blev ansat som rektor på Det Fynske Kunstakademi, var det som ny kaptajn på en noget nær synkende skude. Akademiet var lukningstruet, og risikoen for, at der ikke længere ville blive udklækket nyuddannede kunstnere i Odense, var til at tage at føle på. ”Opgaven var på mange måder en helt simpel ledelsesopgave, hvor målet var klart. Der skulle stadig være et kunstakademi i Odense – uddannelsen skulle overleve. Det kunne lykkes eller ikke lykkes, og der var 18 måneder til opgaven.

Der var ingen prag­matisk elastik at hive i,” siger Lars Bent Petersen.

Han har taget plads ved et langt mødebord i det højloftede kontor, der har været hans et par år, og gør på opfordring status over den udvikling, Det Fynske Kunstakademi har gennemgået under hans rektorat. ”At akademiet er her i dag, er et bevis på en stor lokal opbakning – det gælder også politisk – og en kæmpe indsats af hele akademiet, hvor bl.a. tidligere professor Kristine Kemp og bestyrelsen gjorde et kæmpe stykke arbejde,” siger han med henvisning til den krise, akademiet stod midt i, da han tiltrådte:

I 2016 besluttede politikerne i By- og kulturudvalget at opsige akademiet fra adressen øverst i Brandtskomplekset med udgangen af juli 2018. Akademiet havde dermed udsigt til hjemløshed, og gik i dialog om fusion og samarbejde med andre institutioner, bl.a. Erhvervsakademiet Lillebælt og University College Lillebælt.

Krisen tilspidsedes i 2017, da kommunens kulturforvaltning indstillede til politikerne, at akademiets huslejetilskud skulle bortfalde. Men uden den kommunale støtte var der ikke økonomisk grundlag for at videreføre uddannelsen, påpegede rektor Lars Bent Petersen dengang, og dramaet endte med, at Odense Byråd bakkede op om fortsat økonomisk tilskud til akademiet, som i 2018 så kunne rykke ind i det tidligere Fyns Kunstmuseum på Jernbanegade.

Krise førte til ny åbenhed Til gengæld for den kommunale støtte ønskede politikerne, at Det Fynske Kunstakademi blev mere synlig i lokalmiljøet, at akademiet styrkede det lokale samarbejde, og at akademiet i højere grad end før inviterede Odenseborgerne indenfor. Det har derfor været de indsatsområder, som har været prioriteret fra dag ét, fortæller Lars Bent Petersen. ”Der var et ønske om, at vi gjorde en forskel lokalt. Så vi har lagt mange kræfter i at åbne op i forhold til omverdenen og prøve at vise, hvad det egentlig er, vi laver og tilbyder på akademiet,” siger han.

Det politiske ønske om mere synlighed kan godt gå hånd i hånd med den kunstfaglighed, de studerende skal sikres på et kunstakademi, mener han: ”Elevudstillinger og de studerendes egne selvorganiserede udstillinger fyldte meget, da jeg startede på akademiet, og en af de ting, vi har gjort, er at udvikle og styrke den del af uddannelsen, så den udstillingspraksis i dag følger de studerende fra første år til femte år som et gennemgående uddannelseselement,” siger han.

En udstilling, uanset format, er et naturligt sted for kunsten at møde omverdenen og beskueren, samtidigt med at den giver de studerende nogle helt basale erfaringer med selv at lave udstillinger og at udstille, som de forhåbentligt kan bruge, når de har taget afgang:

14

Kunstuddannelse

”Selvom en uddannelsesinstitution altid er en faglig boble, og man som studerende helt naturligt laver kunst til ens medstuderende og peers, er det jo samtidig en god måde for institutionen at dele vores kerneopgave – at uddanne kunstnere – med omverdenen på,” siger Lars Bent Petersen.

Det specielt odenseanske Udover at blive bedre til at kommunikere udadtil har Det Fynske Kunstakademi under Lars Bent Petersen også tilstræbt at få en mere praksisnær profil end tidligere. Det bunder i erkendelsen af, at akademiet ikke var og formentlig heller ikke i en overskuelig fremtid bliver en forskningsinstitution. Og Lars Bent Petersen peger på, hvor vigtigt det er, at det forsat skal være muligt at tage en videregående kunstuddannelse i Odense – og i Aarhus for den sags skyld.

For nok har Lars Bent Petersen valgt at skifte et provins-akademi ud med storebroren i København, men han understreger, at de to kunstakademier udenfor hovedstaden absolut ikke kan undværes: ”Forskellige uddannelsesinstitutioner har alle forskellige bud på, hvordan man uddanner kunstnere. Det gælder både vidensgrundlag, faglige mål, pædagogik og uddannelsesretninger. Det øger sandsynligheden for, at der kommer forskellige kunstnere ud af det,” siger han. ”Forskellighederne producerer den nye viden, de nye værker og de nye mulighedsrum, der flytter kunsten i den store sammenhæng. Når vi har forskellige måder at gøre tingene på, skærper vi også de faglige diskussioner. Kreativitet og nytænkning sker netop, når kunstnere, der arbejder forskelligt, har samtaler med hinanden. Tre akademier betyder muligheden for at drive en progression på kunstområdet og fremme debatten om kunst,” siger han.

” Der er ikke så mange, der har aktier i Det Fynske Kunstakademi, som i Det Kgl. Danske Kunstakademi. Det giver nogle muligheder for at lave noget, uden man skal igennem tunge og lange processer. Hvor akademiet i København kan være som at navigere en supertanker gennem Øresund, er det i Odense mere, når det går godt, som at sejle en lystyacht med større manøvredygtighed,” siger Lars Bent Petersen. FOTO Morten Albek

Manøvredygtig kunstuddannelse Et kunstakademi i provinsen får måske ikke samme opmærksomhed fra omgivelserne som kunstakademiet i hovedstaden.

Men det er ikke altid en ulempe, mener Lars Bent Petersen: ”På nogle punkter er det nemmere at befinde sig i provinsen, fordi medieopmærksomheden og presset fra mange interessenter ikke er så stort som i København,” siger han. ”Der er ikke så mange, der har aktier i Det Fynske Kunstakademi, som i Det Kgl. Danske Kunstakademi. Det giver nogle muligheder for at lave noget, uden man skal igennem tunge og lange processer. Hvis man får en god ide, kan man gennemføre den relativt hurtigt. Hvor akademiet i København kan være som at navigere en supertanker gennem Øresund, er det i Odense mere, når det går godt, som at sejle en lystyacht med større manøvredygtighed.”

Stigende forventninger, vigende bevillinger Lars Bent Petersens efterfølger på posten i Odense vil ligesom sin forgænger skulle foretage et vedholdende benarbejde for at rejse fondsmidler til uddannelsen, der som selvejende institution finansieres af dels kommunale, dels statslige og dels private midler.

”Vi er pressede af en kombination af vigende bevillinger og stigende forventninger fra alle sider, både internt og eksternt.

Min umiddelbare fornemmelse er, at der ikke pt. er et politisk flertal for at øge bevillingerne til kunst, kultur og videregående uddannelse. Så hvis vi vil udvikle institutionen, bliver vi nødt til at finde den finansiering eksternt,” siger han.

I sin tid som rektor på Det Fynske Kunstakademi er det bl.a. lykkedes ham at sikre en donation fra Anne Marie og Carl Nielsen Fonden på én million kroner, som skal bruges til to etårige projekter, hvor to hold studerende skal udforme et offentligt monument – et bygningsintegreret værk eller en udsmykning i holdbare materialer.

Projektet skulle være startet op sidste år, men grundet corona er det blevet udsat, og det bliver således Lars Bent Petersens efterfølger, der skal gennemføre det. Tanken er at give Det Fynske Kunstakademi mulighed for at eksperimentere med nye uddannelsesformater, samtidig med at det kan kvalificere de studerende til at kunne løfte offentlige opgaver efter endt uddannelse.

15

Kunstuddannelse

De studerende vil i programmet komme igennem alt fra projektbeskrivelse over stedsspecifik analyse, budgettering og udførelse til vedligeholdelse, samtidig med at de skal lave et stedsspecifikt værk. ”Det er et eksempel på noget meget praksisnært, hvor de teoretiske diskussioner om ”hvem er jeg som kunstner?”, ”hvad og hvem tilhører det offentlige rum?” og ”hvem er beskueren, der møder værket?” indskrives direkte i det kunstneriske arbejde,” siger Lars Bent Petersen.

”Det giver de studerende anledning til at diskutere: ”hvem ser mine værker?” og ”hvem er modtageren?”. Spørgsmål som er vigtige i forhold til nogle af de politiske debatter om kunst og kunstuddannelse, som vi oplever i denne tid. Målet har været at udvikle en uddannelse, hvor de studerende både får rum og mulighed for udvikle deres praksis og som en del af uddannelsen også tilegner sig erfaring med at dele deres arbejde med omverdenen,” siger Lars Bent Petersen.

Efteruddannelse og nye samarbejder

Den afgående rektor vægrer sig ved at give gode råd til sin efterfølger. Men indvilliger dog i at give et bud på, hvilke fremtidige indsatsområder han selv havde forestillet sig at tage fat i, hvis han var blevet i Odense: ”Jeg synes, vi kom langt med at få lavet en struktur for uddannelsen, som er i sync med – og har kvalitet i forhold til – de gældende studieordninger. Vi har også brugt mange kræfter på at få skabt et godt forhold til Odense Kommune og etablere gode samarbejder med forskellige lokale institutioner omkring os. De ting synes jeg, vi er lykkedes godt med,” siger Lars Bent Petersen og tilføjer: ”Jeg kunne godt have forestillet mig, at det næste skridt ville have været at kigge på de udfordringer, der er i forhold til at udvikle akademiet internt. For eksempel få et større fokus på selve uddannelsespædagogikken. Men det er selvfølgelig noget, som den nye rektor helt selv skal finde ud af. Der kan nemt være andre områder, han eller hun ser potentialer i.”

Selvom projektet, der bliver tilbudt som et etårigt program, er tiltænkt nuværende overbygningsstuderende på Det Fynske Kunstakademi, vil der også blive tilbudt en række pladser til interesserede gæstestuderende og allerede færdiguddannede kunstnere som efteruddannelse. ”Måske vil det faktisk vise sig, at det fortrinsvis bliver kunstnere, der har været ude et par år og gerne vil opkvalificere deres kompetencer netop på det her område, der vil søge programmet,” siger han.

Tillader corona-situationen det, er der i det kommende år også andre tiltag på bedding for de studerende på Det Fynske Kunstakademi, der skal understøtte ambitionen om at få dem ud og interagere med deres omgivelser. Blandt andet skal et hold studerende til Heartland Festival og lave en skulptur, et andet hold deltager på Odense Skulpturtriennale, mens afgangseleverne frem til 26. juni viser deres afsluttende udstilling i akademiets egen skulptursal under titlen hold on tight, kurateret af billedkunstner Marie Thams (se side 16-20 her i bladet, red.)

Kig på uddannelsespædagogikken

DET FYNSKE KUNSTAKADEMI Etableret 1944 på privat ini­tiativ, havde fra 1986 til huse på øverste etage i Brandts Klædefabrik. Flyttede 2018 ind i det tidligere Fyns Kunstmuseum, Jernbanegade 13, Odense.

Det Fynske Kunstakademi er en selvejende institution. Det modtager tilskud på 1,4 mio. kr. fra Kulturministeriet og i alt 4,7 mio. kr. fra Odense Kommune. som suppleres med midler fra private fonde og sponsorer.

Uddannelsen er SU-berettiget og har ca. 60 elever.

16

Kunstuddannelse

FOKUS: KUNSTUDDANNELSE Alberte Ida Harboe Westergaard og Signe Rohardt Lund, afgangselever fra Det Fynske Kunstakademi, er på vej ud i kunstlivet. Her fortæller de om en til tider tumultarisk studietid, et særligt sammenhold og om deres tanker om fremtiden.

” Vi har solid erfaring i problem­løsning”

AF Rasmus Stochflet Nielsen

At have haft sin gang på en skole med sparsomme ressourcer er ikke nødvendigvis en dårlig ting at have med i bagagen som nyuddannet billedkunstner. På en måde, indskyder 30-årige Alberte Ida Harboe Westergaard, har det klædt hende og hendes medstuderende på til den virkelighed, der venter ude i kunstlivet: ”Egentligt kan jeg se det som en fordel ved Det Fynske Kunstakademi, at man hurtigt stifter bekendtskab med ’den anden side’. Den tilværelse, der venter ude i virkeligheden, hvor alt skal skaffes på egen hånd, og alt tager længere tid, når man forsøger at realisere et projekt,” siger hun.

Akademiets begrænsede midler og faciliteter betyder, at hun har trænet intensivt i at tænke i løsningsmuligheder og backup-planer, fortæller hun. Og hun forestiller sig, at den tankegang umuligt kan være en ulempe, når hun skal ud og erobre sin plads i den danske kunstverden. På den anden side af afgangsudstillingen venter et kunstnerisk arbejdsliv præget af en vis grad af usikkerhed, men lige nu er hun mest af alt bare spændt på livet ude på det dybe vand:

”Jeg glæder mig til at blive sluppet ud i en tilværelse, hvor jeg ikke længere er afhængig af en uddannelsesinstitution. Der er helt klart også forbundet med en stor usikkerhed, og jeg skal have luret nogle tricks, for at det kan fungere. Måske jeg skal finde et deltidsjob. Men faktisk glæder jeg mig bare til at se, hvordan jeg finder ud af det,” siger hun.

Med sig videre tager hun ikke kun læringen fra Det Fynske Kunstakademi i Odense, men også erfaringer fra to udvekslingsophold undervejs. Et på Det Kgl. Danske Kunstakademi i København og et i Paris på École Nationale Supérieure des Arts Décoratifs. I begge tilfælde søgte hun først og fremmest væk for at prøve en dagligdag på en uddannelse med værkstedsfaciliteter, som Det Fynske Kunstakademi ikke har. Men udvekslingsopholdende bundede også i et behov for yderligere fordybelse og kunstnerisk udvikling. Det fandt hun ikke for alvor i København, fortæller hun, men hun fik det til gengæld i metermål i Paris. Der er formentligt mange årsager til, at det lige klikkede i den franske kontekst, forklarer hun, men på Det Fynske Kunstakademi var der ofte

17

Kunstuddannelse

Årets dimittender fra Det Fynske Kunstakademi: Joakim Hyldebrandt, Thomas Klein, Signe Rohardt Lund, Ida Dorthea Thorrud og Alberte Harboe Westergaard.

FOTO Morten Jacobsen

omkringliggende faktorer, der tog en del energi og fokus fra de kunstneriske processer:

Turbulens på lukningstruet uddannelse Det startede allerede en uge efter optagelsen, tilbage i 2016, hvor hun fik en mail om, at skolen formentlig ville lukke. Hun husker ikke, hvorvidt der kom en ny mail, ”men akademiet lukkede i hvert fald ikke,” som hun siger. Et år inde i uddannelsen blev det offentliggjort, at skolen skulle flytte, uden det stod klart hvortil, før året efter. I 2018 rykkede skolen så ind i det tidligere Fyns Kunstmuseum på Jernbanegade 13.

Alt i alt har Alberte Ida Harboe Westergaard oplevet studietiden på Det Fynske Kunstakademi som ”vildt turbulent”. Og hun mener, at Lars Bent Petersen, der har været rektor siden 2016 og netop er udnævnt som kommende rektor på Det Kgl. Danske Kunstakademi, kommunikerede utydeligt og mangelfuldt om situationen undervejs: ”Ved at sørge for de nye rammer har han jo på sin vis reddet skolen, men det har været gennemgående, at man aldrig

Alberte Ida Harboe Westergaard: La Flâneuse.

Afgang 2021 / hold on tight. Det Fynske Kunstakademi.

FOTO Malle Madsen

helt vidste, hvad der foregik. Der kom nye tiltag konstant, og man fik en følelse af, at det foregik i det skjulte. I hvert fald at beslutningerne blev taget hen over hovedet på os,” siger hun.

Den flade struktur blev væk I Alberte Ida Harboe Westergaards optik har Det Fynske Kunstakademi sagt farvel til den flade struktur, akademiet tidligere var kendt for. En struktur, hun ellers opfattede som central i markedsføringen og forståelsen af akademiet som et progressivt sted. Og som også var en af de væsentlige årsager til, at hun selv søgte mod Odense, da hun besluttede at forfølge sin interesse og sit talent for billedkunst.

Hun havde forestillet sig et sted, hvor der var kort vej til de øverste beslutningslag og derved en mere direkte vej til medbestemmelse. Men hun oplevede, at det efterhånden blev mere utydeligt, hvor man skulle henvende sig, hvis man ønskede forandring: ”Mange af de ting, der kan præge diskussionerne andre steder, tror jeg hos os har været overskygget af, at vi har haft

18

Kunstuddannelse

en anden kamp at kæmpe. Det har været ren og skær overlevelse, og har handlet om at overbevise Odense Kommune om kunstens berettigelse,” siger hun.

Rummeligt og sammentømret studiemiljø Der har været skiftende inklusionsdiskussioner- og kampe på skolen, men de har ikke resulteret i samme polemik, som på Det Kgl. Danske Kunstakademi, fortæller Alberte Ida Harboe Westergaard. Selv har hun oplevet studiemiljøet som rummeligt og ikke som et sted, hvor bestemte holdninger har været mindre velansete eller velkomne. Hertil er forholdet mellem de studerende på det lille akademi for sammentømret, tror hun.

Generelt fremhæver hun studentersammenholdet på tværs af årgangene som en særlig kvalitet ved det at gå på Det Fynske Kunstakademi: De studerende driver hinanden fremad med en særlig blanding af sparring, kunstfaglige diskussioner og socialt

samvær. Dertil kommer øvelsen i at tænke i kreative løsninger og få små budgetter til at række langt. Alt sammen erfaringer, som giver hende den ro i sjælen, hun nu træder ud i virkeligheden med. Toppet med en vigtig erkendelse om livet som kunstner, som hun har gjort sig i skolens rammer: At fremtiden er uvis, men på en befriende måde. ”Det tog mig noget tid på akademiet før jeg indså, at jeg ikke havde underskrevet en kontrakt, der låste mig fast som en bestemt type kunstner. Det var en forståelse, der kom indefra, uden jeg helt ved, hvad den bundede i. Det føltes enormt frigørende for mig, at akademiet ikke havde de her konkrete forventninger til mig som kunstner, som jeg troede. At de slet ikke eksisterer i kunstens verden.”

ALBERTE IDA HARBOE WESTERGAARD

F. 1990 Arbejder med bl.a. skulptur, maleri og video. Har været på udveksling ad to omgange: På Det Kgl. Danske Kunstaka­ demi og École Nationale Supérieure des Arts Décoratifs i Paris. Afgangsværket La Flâneuse består af skulpturer i træ og metal samt en fotoserie. Samlet reflekterer det over magtforhold, politiske strukturer og betydningen af dekorationer og beskyttelse.

Ida Dorthea Thorrud: Behind the Wooden Fence She Fell and Got a Bruise That Never Went Away, 2021.

FOTO Malle Madsen / Det Fynske Kunstakademi

I forgrunden værk af Signe Rohardt Lund: Let's Go For a Joyride.

FOTO Malle Madsen / Det Fynske Kunstakademi

Det Fynske Kunstakademis afgangsudstilling 2021, hold on tight, er kurateret af Marie Thams og markerer slutningen på fem års kunstnerisk uddannelse med base i Odense.

Udstillingen kan ses i Skulptursalen i den tidligere muse­ umsbygning på Jernbanegade 13 frem til 26. juni.

19

Kunstuddannelse

” Det Fynske Kunstakademi har brug for egne visioner” AF Rasmus Stochflet Nielsen

Da 28-årige Signe Rohardt Lund i sin tid skulle vælge, hvor hun ville formes som billedkunstner, stod hun nærmest med kufferterne pakket og var på vej til udlandet. Men eftersom hun er vokset op uden forbindelser til kunstverdenen og ikke følte, at hun kendte til dens koder, besluttede hun sig for at lære dem i den kontekst, hun forestillede sig at skulle begå sig i på den anden side af uddannelsen: Danmark. Samtidig ønskede hun at blive formet af et internationalt udsyn, så hun søgte mod Odense, hvor Det Fynske Kunstakademi profilerede sig på at have en international profil. Men et år inde i studieforløbet droppede akademiet engelsk som officielt undervisningssprog. Det ærgrer hende: ”En af de væsentlige årsager til, at jeg valgte Det Fynske Kunstakademi, var, at jeg havde forventet at få et væsentligt forbedret engelsk at diskutere kunst på. Mit engelske har selvfølgelig udviklet sig, men ikke på samme intensive vis, som hvis vi havde haft fem års undervisning på engelsk,” siger hun.

Beslutningen om at afskaffe engelsk som undervisningssprog blev truffet af akademiets bestyrelse for at sikre akademiet mod en forestående lukning, men Signe Rohardt Lund tror ikke, at det er en beslutning, der vil gavne akademiet i det lange løb. I de

årgange, der fulgte hendes, oplevede hun, at diversiteten svandt ind, da færre studerende af udenlandsk oprindelse søgte mod Odense.

Ligeværdig uddannelse med egen profil?

I hendes optik risikerer akademiet at tabe, hvad der hidtil har gjort stedet unikt: Den internationale profil og den flade struktur.

Kvaliteter, der skabte en dynamisk og mangfoldig uddannelse, hvor de studerendes varierende baggrunde og måder at anskue verden på skabte en fælles, inspirerende idébank. ”Da jeg i sin tid skulle vælge, hvor jeg gerne ville uddanne mig, blev Det Fynske Kunstakademi omtalt som et sted med visioner, der gjorde, at det stak ud. Men i dag oplever jeg ikke, at akademiet har en profil om at ville noget anderledes. Og uden det er Det Fynske Kunstakademi på vej til at blive en mindre bemidlet udgave af Det Kgl. Danske Kunstakademi. Jeg synes, dets berettigelse er svækket,” siger hun.

Signe Rohardt Lund mener, at skolen er med til at bekræfte et billede i den danske kunstverden af, at Det Kgl. Danske Kunstakademi er den ’rigtige’ kunstskole, der uddanner de ’rigtige’ kunstnere, bl.a. fordi samtlige undervisere, der pt er tilknyttet Det Fynske Kunstakademi, er uddannet i hovedstaden. Og hun håber for akademiets fremtid, at stedets næste rektor bringer de progressive visioner

tilbage. Visionerne skal ikke nødvendigvis være de samme som tidligere, men bør række ud over ønsket om institutionens blotte overlevelse, understreger hun.

På udveksling for praktisk erfaring Selv har hun i løbet af sit uddannelsesforløb været på udveksling til netop akademiet i København. Hun ønskede at prøve tilværelsen på en uddannelse, hvor al praktisk erfaring og dygtiggørelse ikke krævede, at hun søgte værkstedsfaciliteter uden for skolens matrikel.

Eller at hun skulle betale af egen lomme for at få adgang til materialer, maskiner og redskaber. I tiden på billedkunstskolerne på Kgs. Nytorv udnyttede hun derfor alle mulighederne for praktisk værkstedsarbejde. Muligheder, som hun mener, gør, at studerende fra Det Kgl. Danske Kunst­aka­de­mi reelt er foran på point, når det gælder kunstneriske hånd­v ærks­teknikker.

Til gengæld holdt hun sig uden for skolepolitik i den periode, hun fulgte undervisningen på kunstakademiet i København. I stedet fokuserede hun på sin kunstneriske udvikling og følte sig ikke for alvor påvirket af de konflikter, der bl.a. førte til rektor Kirsten Langkildes afgang, ekstern undersøgelse af kunstakademiets forhold og massiv mediebevågenhed. Pausen fra skolepolitik var tiltrængt, fortæller hun, fordi det skolepolitiske engagement havde taget en del overskud og

20

Kunstuddannelse

fokus fra hendes arbejde med kunsten på aka­ demiet i Odense.

Stærkt studiemiljø Selvom Signe Rohardt Lund er kritisk overfor den afgående rektors ledelse og kommunikation, fortryder hun på ingen måde sin tid på Det Fynske Kunstakademi. Det er både lærerige, udviklende og gode år, der kulminerer, når hun sammen med sine fire medstuderende i disse uger viser værker på afgangsudstillingen. Særligt priser hun sig lykkelig for det stærke sammenhold blandt de studerende: ”På en lille uddannelse som Det Fynske Kunstakademi lærer alle hinanden at kende på tværs af årgangene. Det betyder, at man har langt flere frie og udviklende snakke på kryds og tværs af akademiet. Også nogle gange hårde snakke, hvor vi har været uenige politisk og holdningsmæssigt. Men det har ikke betydet, at vi ikke har kunne hygge os, snakke kunst eller tage til udstillinger sammen,” fortæller hun.

FOTOS Malle Madsen / Det Fynske Kunstakademi

Uddannelse med faglig bredde En anden vigtig kvalitet ved Det Fynske Kunstakademi er den løse struktur mellem de studerende og underviserne, mener Signe Rohardt Lundt. Hvor hun på Det Kgl. Kunstakademi var tilknyttet en enkelt professor, har hun på Det Fynske Kunstakademi haft frit valg mellem tre forskellige professorer/lektorer i kunstfaglige spørgsmål. Tre undervisere, som hun skiftevis kunne trække på alt efter, hvad hun følte, bedst kunne udfordre hende fagligt. Denne struktur har præget og inspireret hende bredt gennem uddannelsen. ”Men den største kredit for min læring vil jeg give mine medstuderende og studiemiljøet,” siger hun og tilføjer, at den ballast, hun får med, også i høj grad er resultat af egne initiativer. Som f.eks. det atelierfællesskab, hun har været med til at etablere, og de fondsansøgninger, hun har sendt ud i forbindelse med egne projekter. Nu glæder hun sig til at tage hul på arbejdslivet som kunstner: “Jeg håber, at få medvind i mit kunstneriske virke. At jeg kan lykkes med at indgå i den danske og forhåbentlige også internationale kunstscene og samarbejde med en masse spændende mennesker.”

SIGNE ROHARDT LUND

F. 1992 Bearbejder minder og fascinationer, hovedsageligt gennem skulpturer, der taler direkte til publikum.

På afgangsudstillingen viser hun værkerne ’Dolphins Swim so Fast It Hurts’, en række digitale collager på et banner spændt op på stålrammer, og ’Let’s Go For a Joyride’, en installation bestå­ ende af en stålskulptur, to kalkede betonskulpturer samt en hel del oppustelige plasticbadevinger.

I arbejdet har hun været interesseret i fart, leg og nutidens brug af hesten som underholdning.

21

Kunstuddannelse

AF Miriam Katz

Kritik i kølvandet på nyudnævnelse Det Fynske Kunstakademis afgående rektor Lars Bent Petersen får på disse sider kritik fra to afgangselever for bl.a. uklar kommunikation, nedprioritering af aka­ demiets internationale profil og manglende studenter­ demokrati. Lignende kritikpunkter blev i april fremsat af to andre studerende i Dagbladet Information i for­ bindelse med Lars Bent Petersens udnævnelse til rektor på Det Kgl. Danske Kunstakademi.

Og Lars Bent Petersen forstår dele af kritikken, siger han til Billedkunstneren: ”Helt overordnet har jeg stor forståelse for flere af kritikpunkterne og for de frustrationer, som de studerende fortæller om. Mange af de ændringer, de har oplevet, er udløbere og konsekvenser af et kommunalt politisk ønske om at sammenlægge akademiet med Syddansk Universitet tilbage i 2015.

Og der er ingen tvivl om, at der er hårdt at være studerende på en uddannelse, der er under konstant pres og omstrukturering,” siger han.

— Hvordan forholder du dig til, at nogle studerende oplever, at de ikke er blevet informeret, hørt og inddra­ get tilstrækkeligt i processen omkring flytningen? ”Beslutningen om at flytte akademiet fra Brandts var en kommunalpolitisk beslutning, som vi ikke rigtigt havde nogen indflydelse på. Så jeg tror godt, jeg umiddelbart forstår deres oplevelse, for sådan, tror jeg, vi alle oplevede det. Når det er sagt, er jeg faktisk virkelig glad og taknemmelig for, at akademiet flyttede til Jernbanegade, når nu det ikke kunne være anderledes. Ikke at der ikke er negative sider ved det, men jeg synes stadig, de positive sider mere end opvejer de negative.”

— Hvad tænker du, når du hører, at nogle studerende oplever, at virkeligheden på uddannelsen ikke levede op til forventningen om et akademi med international profil og flad struktur? ”Forventningsafstemning er vigtigt. Men det er svært at svare på, hvordan andres forventninger er, og det gælder både mht. profil og struktur. Det er rigtigt, at engelsk ikke længere er det primære undervisningssprog. Men jeg ved ikke, om det at være international udelukkende er et spørgsmål om undervisningssprog. Så om akademiet er mindre internationalt orienteret i dag end tidligere, ved jeg ikke. Vi har i dag en underviser, der bosat i Østrig, en på Sjælland og en der er bosat lokalt. Det er en kombination, jeg personligt er glad for. Det giver nogle forskellige perspektiver, som både er internationale og lokale, og det, synes jeg, er vigtigt.”

— Hvad tænker du om disse studerendes oplevelse af, at det har været nødvendigt at tage på udveksling til andre kunstakademier for at få tilstrækkelig faglige input og praktiske muligheder? ”Bortset fra, at jeg selvfølgelig ikke er glad for høre, at de synes, det har været nødvendigt, synes jeg faktisk, at alle studerende burde tage på udveksling og meget gerne inter­ nationalt, for lige præcis at møde andre diskurser og kunstneriske muligheder. Men akademiet er en lille institution, og jeg tror aldrig, vi kommer at til at kunne dække alle samtidskunstens myriader af muligheder og diskurser. Derfor har det også i mange år været en tradition på Det Fynske at tage på udveksling.”

— Hvad siger du til den del af afgangselevernes kritik, der går på, at DFK i sin ansættelsespraksis bekræfter et billede af, at Det Kgl. Danske Kunstakademi er det ’rig­ tige’ akademi, der uddanner de ’rigtige’ kunstnere? ”Vi ansætter de bedst kvalificere på baggrund af de ansøgere, der er til de stillinger, vi har. Og der er altid er studenterrepræsentanter i ansættelsesudvalgene. Den ene af de tre fastansatte lektorer vi har lige nu, er ansat efter at vedkommende på baggrund af et open call blandt de studerende havde et års vikariat forrige år. Men vi har faktisk en hel del gæsteundervisere, der ikke er uddannede i København. Vi har f.eks. lige haft workshops med Jens Settergren og Johannes Sivertsen.

Jens er uddannet på Det Jyske og Johannes er uddannet her på Fyn,” siger Lars Bent Petersen.

Rektor skabte tiltrængt ro Ikke alle studerende ved Det Fynske Kunstakademi er kritiske over for Lars Bent Petersen. Anna Elisabeth Dupont Hansen har indtil for nylig siddet i akademiets bestyrelse som en af to studenterrepræsentanter. Og hun mener, man kan takke Lars Bent Petersen for, at Det Fynske Kunstakademi fortsat eksisterer, eftersom det var lukningstruet, da han overtog stillingen. ”I mine øjne har Lars Bent Petersen løftet en tung opgave som rektor. Men det er klart, at energien kun kan bruges et sted ad gangen, og at de studerende på nogle måder har betalt prisen, fordi det primære fokus har ligget på de ydre omstændigheder,” siger hun.

Hun mener snarere, at kritikken bør rettes længere op i systemet – ikke mod Lars Bent Petersen som rektor. Modsat synes hun, at han har skabt en ”tiltrængt ro” om Det Fynske Kunstakademi.

Stillingen som rektor på Det Fynske Kunst­ akademi blev slået op i begyndelsen af maj.

Der afholdes ansøgningssamtaler nu i juni.

Statens Kunstfond

Agnete Bertram: Tide, Pigment, lim, tekstil, 270x140 cm, 2020.

22

I alt 222 billedkunstnere fik i april tilsagn om arbejdslegater fra Statens Kunstfond. Og som sædvanlig flød de sociale medier over af glade opslag og lykønskninger til dem, der nu kunne ånde lettet op og få arbejdsro i kortere eller længere perioder.

Men 850 af de i alt 1072 ansøgere fik afslag. Og i stedet for altid kun at fejre alle dem, der tildeles legater, er det på tide, at vi i kunstverdenen også deler erfaringerne med, hvordan det føles at få afslag. At vi tager en åben samtale om den hårde konkurrencekultur i kunstlivet. Og om, hvor pre­ kært kunstnerlivet er.

Det mener billedkunstner Agnete Bertram, der på In­ stagram valgte at offentliggjorde sit afslag på et arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Efterfølgende skrev hun følgende tekst i sin story: “Jeg synes, det er vigtigt at sætte fokus på den kæmpe masse, der ikke modtager arbejdslegater. Det betyder ikke, jeg synes, de har valgt forkert i udvalget. De har et vigtigt job, de forvalter efter deres udsyn. Jeg synes dog, der kan sættes fokus på, at midlerne ikke matcher virkeligheden, når der er langt flere, der er kvalificerede til støtten end dem, der mod­ tager den. Hvordan kan vi starte en snak om dette?”

Opgør med tavshedskultur Den samtale tog skribent Mille Højerslev efterfølgende hul på i en artikel på kunsten.nu: Her bakkede flere kolleger op om Agnete Bertrams efterlysning af åbenhed og fortalte om deres egne erfaringer med at få afslag på ansøgninger om f.eks. arbejdslegater.

“Vi er som kunstnere alt for hårde ved hinan­ den. Derfor er det næsten lidt skamfuldt at få et afslag på et arbejdslegat, fordi det viser en sårbarhed, som man gerne vil holde for sig selv,” siger billedkunstner Maria Zahle i artik­ len, og billedkunstner Nour Fog supplerede: ”Det er ærgerligt, at der regerer en tavshedskultur på kunstscenen. Statens Kunstfond er så magtfulde i forhold til, om vi kan klare den som billedkunstnere, og vi deler for det meste kun, når det går godt. Derfor er der nok heller ikke mange, der ved, hvor meget på kanten af det mulige, hovedparten af os lever.”

Respons fra Legatudvalget

De spørgsmål om Statens Kunstfonds tildelinger og kommunikation, som artiklen rejste, fik efterfølgende svar fra Jeannette Ehlers, udvalgsle­ der i Legatudvalget for Billedkunst. I et debatindlæg på kunsten.nu pegede hun på, at det meget høje antal afslag er en direkte konsekvens af, at der hvert år er stadigt flere kunstnere, der ansøger om arbejdslegater, mens udvalgets budget ligger fast: I 2016 var der 790 kunstnere der søgte om arbejdslegat, og siden er antallet steget støt til de 1072 bil­ ledkunstnere, der søgte om arbejdslegat i 2021. ”Artiklen kommer ind på en af de myter, vi oftest møder: Det er altid de samme der får støtte! Sådan tænkte nogen af os måske også selv, før vi blev udvalgsmedlemmer, men histo­ rikken, som vi naturligvis har overblik over og bruger i vurde­ ringen af ansøgningerne, viser, at det faktisk ikke passer. I udpluk kan nævnes: 774 forskellige kunstnere har modtaget et arbejdslegat de seneste otte år. 48% af dem har alene mod­ taget ét legat. Nul kunstnere har fået legat hvert år i de seneste otte år,” skriver Jeannette Ehlers (se grafikken s. 30, red.)

Solidariske kolleger Det faste budget og det stigende ansøgertal betyder, at det er meget almindeligt at modtage afslag. I alt har 1382 forskellige kunstnere modtaget afslag på arbejdslegat de sidste otte år, oplyser Statens Kunstfond. ”På denne baggrund er det, fra denne side af bordet, befriende at se at kunstnerne, som solidariske kollegaer, taler åbent om deres skrøbelige økonomier, arbejdsbetingelser, og om hvordan det opleves at modtage et afslag fra fonden.

For mange føles det udsat og ensomt, men som kunsten.nu’s artikel og vores egne tørre tal viser, er man så langt fra alene,” slutter Jeannette Ehlers.

Ny samtale om kunstner­livets sårbarhed

23

Statens Kunstfond

KUNSTSTØTTE: Man skal være fra København for at få et arbejdslegat. Mandlige kunstnere får flere statslige kunstkroner end kvindelige. Kunststøtten går til de samme personer igen og igen. Sådan lyder nogle af fordommene om fordelingen af Statens Kunstfonds midler. Men passer de? Vi har talt med to af de kunstnere, der pt sidder i Statens Kunstfonds to billedkunstneriske udvalg.

AF Jannie Iwankow Søgaard

Astrid Myntekær: COSMIC EXISTENCE. Den Frie Udstillingsbygning 2019. Myntekær er blandt årets modtagere af Statens Kunstfond treårige arbejdslegater. FOTO David Stjernholm

Inde i maskinrummet falder fordommene

Der var engang, hvor billedkunstner Peter Land ikke sad som medlem af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Bil­ ledkunst, som han gør nu på sit sidste af de i alt fire år, som reglerne tilsiger, han må. Dengang havde han en forestilling om, hvordan det foregik, når der skulle gives tilsagn og afslag til billedkunstnere, der havde ansøgt om midler hos Statens Kunstfond.

”Der har altid eksisteret en masse myter om uddelingen af midler. Dem har jeg også selv abonneret på. Blandt andet gik jeg rundt og troede, at det var enormt vigtigt, hvordan personsammensætningen var i det udvalg, man søgte støtte hos. Jeg har da tænkt: ”Nå, nu går der så fire år, inden jeg skal gøre mig håb om at få støtte, for nu sidder der en i udvalget, der ikke kan lide mig eller det, jeg laver”. Men sådan foregår det jo slet ikke. Det er meget ansvarsfulde folk, der er med, og der er også sekretariatet, som spiller en stor rolle i forhold til at være opmærksom på, at alle regler og rammer overholdes. Jeg kan kun sige, at jeg har fået aflivet en del myter, efter jeg kom med i udvalget,” siger Peter Land.

Også billedkunstner Lise Skou, der har siddet i Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst i lidt over et år nu, fortæller, at hun har fået en mere nuanceret opfattelse af, hvordan støttemidlerne fordeles. Selv havde hun, inden hun blev medlem af udvalget, blandt andet ofte hørt fortællingen om, at det er de københavnske billedkunstnere, der står forrest i køen, når der skal uddeles midler, mens

24

Statens Kunstfond

man som kunstner fra provinsen skal være mere end heldig, hvis man bliver tilgodeset. ”Der eksisterer en fortælling om, at alle pengene går til København. Det gjorde mig glad, da jeg kom ind i Legatudvalget og så, at det ikke hænger helt sådan sammen. For det er jo det, tallene viser – at det procentvis faktisk ser nogenlunde rimeligt ud,” siger hun.

Københavnerne løber ikke med det hele Tallene, Lise Skou henviser til, stammer fra perioden 2015-2019 og figurerer i den nyeste statistiske opgørelse over ansøgningerne til de to billedkunstudvalg, Projektstøtteudvalget og Legatudvalget, som Statens Kunstfond har foretaget. Og opgørelsen viser, at det netop ikke er sort-hvidt, når det handler om fordelingen af midler i et geografisk perspektiv.

Der er ingen tvivl om, at danske billedkunstnere er glade for storbyen. Godt 12.000 ansøgninger indsendt i perioden 2015-2019 viser, at 74 procent af ansøgerne har bopæl i København, mens kun 2 procent har bopæl i Nordjylland, 9 procent i Midtjylland, 3 procent i Region Sjælland og 4 procent i Region Syddanmark. Men ser man på, hvordan støtten fordelte sig procentuelt, stak københavnerne ikke af med alle pengene.

Således fik ’kun’ 44 procent af de nordjyske billedkunstnere, som ansøgte om støtte i Projektstøtteudvalget i den femårige periode, afslag, mens det for københavnerne var 60 procent, der fik nej.

Lidt anderledes ser det dog ud, hvis man kigger på tallene i Legatudvalget – her var det kunstnere fra hovedstaden, der løb med flest tilsagn om støtte. 28 procent fik således et arbejdslegat. Til sammenligning var tallet for billedkunstnere i Region Midtjylland og Syddanmark 20 procent, mens det i Region Nordjylland var 10 procent.

Lise Skou understreger, at det overordnede og afgørende kriterium, når der uddeles støttemidler, altid, som det er med alle uddelinger fra Statens Kunstfond, er kvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent. Det princip mener hun ikke, at man fremadrettet skal bryde med. Men hun så gerne, at der kom mere fokus på kunst i provinsen, og synes det kunne være fedt, hvis

Rasmus Myrup: Salon des Refusés. Installation på udstillingen Heksejagt, Kunsthal Charlottenborg, 2021, kurateret af Jeppe Ugelvig og Alison Karasyk.

Rasmus Myrup er blandt årets modtagere af Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. FOTOS David Stjernholm

flere kunstnere slog sig ned i provinsen så afstanden mellem borgerne, kunstneren og samtidskunst af høj kvalitet blev mindre. ”Statistikkerne viser, at de fleste kunstnere bor i København, og sådan er det. Men jeg synes, det kunne være interessant, hvis der kom flere kunstnere ud i andre dele af landet.

Ikke mindst fordi det er vigtigt, at der findes god kunst overalt i Danmark. Statens Kunstfonds strategi er jo også, at kunst skal ud til borgere i hele landet, og at kunst ikke kun er for dem, der går på museer. Men jeg synes faktisk også, at man ser en gryende tendens til, at kunstnere rykker ud på de danske småøer eller får værksted for eksempel ude i skoven. Den slags

25

Statens Kunstfond

tror jeg kan være med til at rykke noget på sigt,” siger Lise Skou.

Hun bor selv i provinsen og ved af erfaring, at man som kunstner bosat i provinsen eller på landet, skal arbejde noget hårdere på at opnå samme synlighed som kunstnere bosat i København – og at den manglende synlighed ikke nødvendigvis handler om, at kunstnere i provinsen er ringere kunstnere.

Ligelig fordeling mellem kvinder og mænd – næsten Størstedelen af den kunst, der udstilles på de danske kunstmuseer, er skabt af mænd, ligesom der også sælges flere kunstværker begået af mænd end af kvinder. Man kunne derfor fristes til at tro, at der i Legatudvalget for Billedkunst og Projektstøtteudvalget for Billedkunst forekom samme skævvridning. Men dette er imidlertid ikke tilfældet.

Af Statens Kunstfonds statistiske opgørelse for årene

” Jeg er lige følelsesladet omkring det, hver gang vi skal give afslag”

2015-2019 fremgår det, at samlet set 1.404 forskellige kvinder ansøgte om midler til de to udvalg, mens tallet for mænd var 1.133.

30 procent af kvinderne fik tilsagn, mens det for mændene var 32 procent. Til gengæld søger kvinderne oftere og samlet set udbetales der flest støttemidler til kvinder.

Lise Skou er glad for, at der ikke er et stort gab mellem antallet af kvinder og mænd, der får tildelt støtte. ”Selvfølgelig er vi opmærksomme på, at der gerne skal være lighed i forhold til køn, alder, geografi og etnicitet. Men når man ikke må basere sine valg på køn, hvilket står i vores lovgrundlag, kan det selvfølgelig risikere at blive en udfordring,

26

Statens Kunstfond

hvis tallene en dag skulle ændre sig til det ene køns fordel. Det dilemma kunne jeg rigtig godt tænke mig at diskutere mere i vores udvalgsarbejde,” siger hun.

Peter Land påpeger ligesom sin kollega, at det er vigtigt at have for øje ligheden i forhold til uddelingen af midler. ”Vi har en ambition i Projektstøtteudvalget – den er ikke decideret skrevet ned og derfor uudtalt – om, at uddelingerne skal afspejle den danske befolkning og den danske kunstscene bredt. Så det er vi naturligvis bevidste om. Men det må og skal altid være kriterierne om kvalitet, der står øverst,” siger han.

Støtte til ung som gammel

på de unge, selvom de endnu ikke har så meget på CV’et. For de har også blod på tanden og fortjener at få noget ro til fordybelse,” siger Lise Skou.

At gruppen af helt unge ansøgere er så få, mener Lise Skou ikke, er hverken bekymrende eller overraskende. ”Det skyldes formentlig, at man, når man er helt ny på scenen, først lige skal finde sine ben at stå på; sin arbejdsmetode for at blive synlig, ligesom der måske kan gå en tid, inden der kommer en aktiv praksis. Derudover kan det også være en udfordring for nogen at skrive en god ansøgning,” siger hun og foreslår, at det måske kunne være en god idé at den udfordring af­hjælpes.

Både Lise Skou og Peter Land har oplevet selv at få et mere nuanceret billede af det arbejde, der finder sted i henholdsvis Legatudvalget og Projektstøtteudvalget, efter de selv er blevet lukket ind i de inderste maskinrum.

For Peter Land gælder det også, at han har sat stor pris på at være markant mere opdateret på dansk billedkunst, end han før har været. ”Man får et fantastisk indblik i, hvad der foregår på den danske billedkunstscene – ikke blot i ens eget område, men over hele landet. Man bliver introduceret til alt det nyeste, og når jeg stopper i udvalget om et år, vil jeg virkelig savne det, for jeg kommer aldrig til at kunne opdatere mig selv på samme måde,” siger han og peger på det, der har været sværest for ham, mens han har siddet i Projektstøtteudvalget. ”Jeg ved jo af egen erfaring, hvordan det er at sidde i den anden ende og modtage et afslag på støtte. Og selvom vi har penge at give ud af, har vi jo ikke nær nok, og vi har været nødt til at prioritere benhårdt. Og der har jeg da siddet og vredet mig i hænderne, fordi jeg syntes, det var hårdt. Jeg er lige følelsesladet omkring det, hver gang vi skal give afslag,” siger Peter Land.

Lise Skou, der kun har siddet i Legatudvalget et års tid, er taknemmelig for, at hun har fået muligheden for at få

ARBEJDSLEGAT / PRODUKTION OG UDSTILLING 2014-20 Ansøgninger fordelt på køn

ARBEJDSLEGAT / PRODUKTION OG UDSTILLING 2014-20 Ansøgninger fordelt på alder (år)

30 pct.

32 pct.

Afslag Tilsagn

1.916 901

1.754 866

Afslag Tilsagn

De svære afslag

Kvinder

Mænd

20-30

50 17

129 41

207 51

745 193

1.078 398

3.019 1.451

3.997 1.686

Ud over det kønsmæssige og det geografiske aspekt er det også muligt at trække statistik ud af Statens Kunstfonds opgørelse, der omhandler aldersfordelingen i forhold til uddelte støttemidler i årrækken 2015-2019.

Af opgørelsen fremgår det, at både antallet af ansøgninger og antallet af imødekomne ansøgninger er højst i aldersgrupperne 30 til 39-årige samt 40 til 49-årige. I disse aldersgrupper modtager ca. 30 procent af alle ansøgere tilsagn om støtte. Derefter begynder bevillingsprocenten at falde gradvist, men bevillingsprocenten bliver samtidig mere usikker, da der modtages langt færre ansøgninger fra aldersgrupperne over 60 år. I aldersgruppen 70-80 år ligger bevillingsprocenten således på 20, men hvis der hypotetisk var givet blot fem tilsagn mere om året i aldersgruppen, ville bevillingsprocenten være 33 procent.

Den yngste gruppe af ansøgere, hvor kunstnerne er mellem 20 og 29 år, er heller ikke ret stor. Blot 108 forskellige kunstnere, der i dag er i denne aldersgruppe, søgte således om støtte i 2015-2019 til sammenligning med 748 ansøgere i næste aldersgruppe. Men procentuelt blev de unge ikke forbigået – 24 procent af dem fik således tilsagn om støtte. ”Det kan være enormt stressende at komme ud som nyuddannet og skulle stå på egne ben og komme i gang med udstillinger og have penge til det. Derfor er vi opmærksomme

30-40

40-50

50-60

60-70

70-80

80+

27

Statens Kunstfond

” Vi har en kæmpe opgave i at komme ud og fortælle alle kunstnere i landet om muligheden for, at de også selv kan gøre noget for at få en større kunstopgave i det offentlige rum.”

In Vitro, film, to kanaler, 28’, Larissa Sansour/Søren Lind, 2019.

Larissa Sansour er blandt årets modtagere af Statens Kunstfonds treårige arbejdslegater.

28

Statens Kunstfond

indflydelse på, hvem på den danske billedkunstscene, der skal støttes. Men hun er også ydmyg over for opgaven og føler et stort ansvar for ikke at overse noget eller nogen – et ansvar, som hun er blevet positivt overrasket over, at alle i udvalget er så indstillede på at leve op til.

Indflydelse på kunstscenens udvikling ”Jeg synes, at det er fantastisk at opleve, at man, når man bliver betroet så vigtig en opgave, er i stand til at sætte sig ud over sine egne præferencer. Og her taler jeg for alle i udvalget.

Jeg oplever en kæmpe åbenhed imellem os, hvor vi har en god dialog og har stor forståelse for hinandens forskellige syn på kunst. Det

har været med til at åbne mit eget syn endnu mere. Jeg sad gerne selv fire år mere, når min periode slutter, fordi det er så spændende. Men jeg synes, at det er godt, at vi skiftes ud efter fire år, og man dermed sikrer, at der kommer nye tilgange og nye kunstsyn til,” siger hun.

Når man sidder i et af de to billedkunstudvalg har man direkte indflydelse på den danske billedkunstscene, og selvom det kan være angstprovokerende at vedkende sig denne magt, så synes Lise Skou, at det er fantastisk, når udvalgenes arbejde udmønter sig i noget positivt. ”Når man sidder i sådan et udvalg, kan man pludselig gøre noget ved det, man synes ikke fungerer. Sidste år, inden det nye udvalg tiltrådte, blev der afholdt et seminar, der

Maria Wæhrens: Separatudstilling, Vejen Kunstmuseum 2020-21.

Maria Wæhrens er blandt årets modtagere af Statens Kunstfonds treårige arbejdslegater.

FOTO Pernille Klemp.

29

Statens Kunstfond

handlede om, hvordan Statens Kunstfond støtter kunst i det offentlige rum, og hvilke muligheder der er for at søge. Og i vores første støtterunde derefter så vi så mange ansøgninger, som man aldrig før har set til puljerne for kunst i det offentlige rum.” ”Vi har en kæmpe opgave i at komme ud og fortælle alle kunstnere i landet om muligheden for, at de også selv kan gøre noget for at få en større kunstopgave i det offentlige

Adam Christensen fra udstillingen 'You Are in My Veins'. Adam Christensen er blandt årets modtagere af Statens Kunstfonds treårige arbejdslegater.

FOTO Jordan Sherman

rum. De kan gå sammen med en institution som for eksempel en skole eller et bibliotek om at søge støtte til et projekt. Et projekt, som kunstnerne rent faktisk også kan gå hen og tjene penge på. Jeg er ikke sikker på, at alle billedkunstnere kender den mulighed. Førhen, var jeg ikke selv opmærksom på den mulighed, men antog, at det altid var noget, man blev indstillet til,” siger Lise Skou.

STATENS KUNSTFONDS PROJEKTSTØTTE­UDVALG FOR BILLEDKUNST 2021:

STATENS KUNSTFONDS LEGATUDVALG FOR BILLEDKUNST 2021:

Billedkunstner Peter Land (udvalgsleder) Gallerist og kunsthistoriker Charlotte Fogh Billedkunstner Jane Jin Kaisen Billedkunstner og formgiver Søren Assenholt Museums­inspektør Christiane Finsen

Billedkunstner Jeanette Ehlers (udvalgsleder) Billedkunstner Henrik Jørgensen Billedkunstner Henrik Menné Billedkunstner Lise Skou Kunstredaktør Maria Kjær Themsen

Projektstøtteudvalget råder over ca. 47, 5 mio. kr. årligt og giver tilskud til en lang og bred række af projekter, der fremmer billedkunst i Danmark og dansk billedkunst i udlandet, bl.a. det danske bidrag til Venedig Biennalen.

Midlerne går bl.a. til produktion af nye kunstværker, udstillinger med danske kunstnere både i Danmark og i udlandet, formidling af kunst og udstil­lings­programmer i kunsthaller, samt opstart af nye udstillingsplatforme i Danmark.

Legatudvalget for Billedkunst rådet årligt over ca. 34 mio. kr. Udvalgets primære opgaver er kunstprojekter i det offentlige rum, tildeling af arbejdslegater, indkøb af værker til udlån og præmiering af udstillinger.

Se alle aktuelle ansøgningsfrister til billed­ kunst-udvalgene her i bladet på s. 41.

I år modtog Legatudvalget for Billedkunst hele 1.072 ansøgninger om arbejdslegater, og det er ny rekord.

I alt 222 blev imødekommet: I slutningen af april fik otte billedkunstnere besked om, at de modtager det tre­årige arbejdslegat på 855.000 kr. 214 billedkunstnere tildeltes i år arbejdslegater på 50.000-150.000 kr.

30

Statens Kunstfond

Ikke altid de samme, der får støtte 774 forskellige kunstnere har modtaget et arbejdslegat de seneste otte år. 48% af dem har alene modtaget ét legat.

Nul kunstnere har fået legat hvert år i de seneste otte år.

Grafikken her på siden viser antal forskellige billedkunstnere, der har søgt, henholdsvis er blevet tildelt, et arbejdslegat i perioden 2014-21:

Søgt 8 gange på 8 år Tildelt legat hvert år

Tildelt 5 legater Tildelt 4 legater Tildelt 3 legater Tildelt 2 legater

Søgt 6 gange på 8 år

Søgt 5 gange på 8 år

Søgt 4 gange på 8 år

Søgt3 gange på 8 år

Søgt 2 gange på 8 år

Søgt 1 gange på 8 år

0

Tildelt 7 legater Tildelt 6 legater

Søgt 7 gange på 8 år

3

13

13

20

25

35

1

1

7

16

20

17

3

6

13

15

20

7

10

26

27

5

17

26

14

25

21

I alt

0

kunstnere gar fået legat hvert år de seneste otte år

4

forskellige kunstnere har fået legat 7 ud af 8 år (0,5%)

17

forskellige kunstnere har fået legat 6 ud af 8 år (2%)

33

forskellige kunstnere har fået legat 5 ud af 8 år (4%)

64

forskellige kunstnere har fået legat 4 ud af 8 år (8%)

117

forskellige kunstnere har fået legat 3 ud af 8 år (15%)

171

forskellige kunstnere har fået legat 2 ud af 8 år (22%)

Tildelt 1 legat

32

21

18

46

47

61

70

73

368

forskellige kunstnere har fået legat 1 ud af 8 år (48%)

Har modtaget afslag

33

38

45

65

81

119

256

745

1382

forskellige kunstnere har fået afslag i perioden

174

121

120

181

176

219

347

818

2156

forskellige kunstnere har ansøgt om legat

I alt

Kilde: Statens Kunstfond.

31

BKF-prisen

Ny messe for den selvorganiserede kunstscene danner ramme for BKF-prisen 2021 Juxtapose Art Fair er en ny, ikke-kommerciel kunstmesse, der fejrer mangfoldigheden i den kunstnerdrevne sektor. Messen får premiere d. 20.-22. august 2021 i Rå Hal på Godsbanen i Aarhus, og vil i sin første udgave vise 26 projekter, organiseret af billedkunstnere og/eller uafhængige kuratorer fra ind- og udland.

På messens åbningsdag uddeler Billedkunstnernes Forbund (BKF) sin pris til tre kunstnerdrevne udstillingssteder, der i særlig grad har udmærket sig i det forløbne år. Det er femte gang, forbundet uddeler prisen, som er sat i verden for at anerkende det vigtige, kunstneriske arbejde, der foregår på den selvorganiserede kunstscene.

Alle kan nominere et eller flere steder til BKFprisen ved at sende en mail med en kort motivering til bkf@bkf.dk inden d. 1. august 2021.

Udstillingsplatformen Til Vægs, der sidste år var blandt vinderne af BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder, stod i november bag performancen Helbredelsen. Her gik en stor gruppe beboere og kunstnere sammen om at pro­testere imod, at Lundtoftegade, hvor Til Vægs er baseret, var sat på regering­ens såkaldte Ghettoliste. Performancen strakte sig over flere måneder med kunst­neriske aktioner og healing, der blev udført på flere kontinenter, inden den kul­minerede i en fysisk manifestation ved Lundtoftegade med en rituel van­dring med masker, musik og røg. Dagen efter var Lundtoftegade fjernet fra Ghettolisten. FOTO Marina Castagna

Scenen blomstrer Bag Juxtapose Art Fair står billedkunstner Jacob Juhl samt kuratorerne Pamela Grombacher og Sasha Rose Richter.

Her fortæller Jacob Juhl om baggrunden for messen:

— Hvorfor har I startet en ny kunstmesse for kunstnerstyrede rum? ”Der sker så meget i de uafhængige kunstrum lige nu, og scenen blomstrer virkelig! Der er en masse energi og vilje til at prøve nye og dristige formater, som du ikke kan se på museer eller etablerede gallerier. Men mange af disse initiativer er stadig en velbevaret hemmelighed for de fleste mennesker – publikum er hovedsageligt andre kunstnere og kuratorer. Vi føler, at de uafhængige platforme fortjener en meget bredere rækkevidde og håber, at vi kan bidrage til det ved at præsentere nogle af dem i et populært offentligt rum som Godsbanen i Aarhus, der besøges af mennesker fra alle samfundslag.”

32

BKF-prisen

— Hvad kommer der til at foregå på Juxtapose Art Fair? ”Vi starter med en åbningsfest fredag d. 20. august, efterfulgt af et varieret aktivitetsprogram i weekenden. Messen udfolder sig overalt i Godsbanen, men hovedudstillingen finder sted i Godsbanens Rå Hal – et enormt rum, der kombinerer moderne og historisk arkitektur med betongulve og et buet træloft. I vores Open Call sidste sommer opfordrede vi kunstnerstyrede initiativer til at byde ind med forslag til, hvordan de kunne udnytte dette rum på kreative måder. Og vi glæder os til at se alle de gode idéer realiseret! ”

Det nære og det fjerne perspektiv ”Weekendens program byder desuden på talks fra udstillerne om deres initiativer, og om aftenen vil der være en række tematiske paneldiskussioner og debatter. Lørdag afholder vi i samarbejde med Bikubenfonden en visionssalon med fokus på de internationale netværk i den kunstnerdrevne sektor”, fortæller Jacob Juhl. ”I Godsbanens centrale foyer vises en kurateret udstilling af kunstnere, der er medlemmer af AIM Network (Artists’ Initiatives’ Meetings Network). Vi samarbejder også med Artist Run Network Europe (ARNE), et nyt projekt understøttet af Creative Europe, om en konference, der vil fokusere på nogle af de vigtige emner, den kunstnerstyrede sektor står over for i dag, i særlig grad bæredygtighed i en bred forstand.

Endelig præsenterer vi et nordisk gæstekuratorprogram, der handler om, hvordan freelance og institutionelle kuratorer kan understøtte kunstnerdrevne initiativer. I år får vi besøg af 5-7 finske kuratorer, og ved næste messe bliver det så et hold kuratorer fra et andet nordisk land. Vi har også inviteret seks lokale kunstnerstyrede udstillingsrum til at være tilknyttede partnere, som messens besøgende kan opleve på vores guidede vandreture rundt i byens centrum.”

Bag Juxtapose Art Fair står billedkunstner Jacob Juhl samt kuratorerne Pamela Grombacher og Sasha Rose Richter.

FOTO Daniel Emami Riis

• B KF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder består af tre præmieringer á 25.000 kr.

• A lle kan nominere et eller flere kunstnerdrevne steder til prisen, der i år uddeles på Juxtapose Art Fair i Aarhus d. 20. august.

• S end en mail med en kort begrundelse for din nominering til mk@bkf.dk inden d. 1. august 2021. Vinderne udvælges af en jury, der består af repræsentanter fra tidligere års vindere og fra BKF’s bestyrelse.

Læs mere på → bkf.dk/kunstnerdrevne

Tidligere vindere af BKF-prisen:

— Hvad er fremtidsplanerne for Juxtapose Art Fair?

Læs mere om program og udstillere her: → juxtaposeartfair.com

2018 Vindere af BKF-prisen 2020. FOTO Rine Rodin

”Det er svært at vide, hvordan verden vil se ud i de kommende år, i betragtning af den pandemi, vi står midt i. Men vi håber at fortsætte som en toårig messe efter denne første udgave i august 2021. Vi tror på, at der er brug for et initiativ som Juxtapose Art Fair, der kan styrke den ku nst nerst y rede sektor ved at kaste nyt lys over dette vigtige, men ofte oversete, hjørne af kunstverdenen.”

2020 Til Vægs — Lundtoftegade Udstillingsplatformen f.eks.

Skovsnogen — Deep Forest Artland

Hospital University Prison Archive Kunsthal ved siden af SixtyEight Art Institute

2017 Vermilion Sands Rum 46 Ringsted Galleriet

2016 Udstillingsstedet Sydhavn Station YEARS Huset i Asnæs Oraum

33

BKF Medlemsservice

Farvel og goddag i BKF’s sekretariat AF Miriam Katz

Med udgangen af juni går BKF’s koordinator, Vibeke Rostrup Bøyesen, på pension. I 16 år har det været Vibekes varme, hjælpsomme stemme, som medlemmer og andre, der ringer til BKF, får i røret. Hun er den allestedsnærværende blæksprutte, der igennem alle årene har sørget for, at medlemmer mødes med et tårnhøjt serviceniveau, stor viden om kunstlivets muligheder og faldgruber og et venligt, lyttende øre, når der er brug for det.

Vibeke har været det inderste nav i BKF’s årshjul. Hun har overblik over økonomien og styr på, at de centrale arbejdsgange i organisationen fungerer, som de skal. Og at der er professionalisme, etik og høj faglig kvalitet i alle led i processerne. Det gælder bl.a. behandling af ansøgninger om optagelse i forbundet, fordeling af ophold i BKF’s kunstnerboliger i ind- og udland, opkrævning af kontingent, udlejning af BKF-bilen, løbende opdatering af databaser, information til medlemmer om ansøgningsfrister og meget, meget mere.

Nogle af opgaverne løses i de tætte, tillidsfulde samarbejder, som Vibeke har opbygget gennem årene med kunstnere i skiftende BKF-udvalg, f.eks. Optagelsesudvalget og Fanø-

Vibeke Rostrup Bøyesen og Annarosa Krøyer Holm. FOTO BKF

udvalget. Men arbejdsopgaverne har været mange og spænder bredt. Fra længere korrespondancer med franske myndigheder eller tyske el-installatører, når noget skal fixes i BKF’s udlejningsboliger i Provence eller Berlin. Til lynhurtig problemløsning, når desperate medlemmer ringer til forbundet, fordi BKF-bilen pludselig er brudt sammen med lasten fuld af værker på vej til ophængning af udstilling.

Den omfangsrige research om f.eks. kunstuddannelser i udlandet, når kunstnere søger optagelse i BKF, er et af mange fagområder, hvor BKF har haft gavn af Vibekes skarpe blik og indgående kendskab til kunstlivet. Men også når arbejdslivet som kunstner er svært, er Vibekes stærke faglige og menneskelige kompetencer værdifulde. Det har mange medlemmer mærket, når de ringer til BKF’s sekretariat for at få råd og vejledning. For under alt det, Vibeke rører ved i sit arbejdsliv, ligger en stærk loyalitet med og ansvarsfølelse overfor dem, BKF er sat i verden for at styrke, nemlig kunstnerne.

Og kunstnerne, dem kender hun. Både de yngre og de ældre. Vibekes netværk rækker tilbage til 1970’erne og 1980’erne, hvor hun med en uddannelsesbaggrund i både kunsthistorie og sprog arbejdede dels i galleribranchen, dels med kulturfestivaler. Nu får Vibeke forhåbentlig selv tid til at opleve og nyde mere af det kunstliv, hun har tjent gennem sit lange, travle arbejdsliv.

Kunstner og kontormedarbejder i ét Til at overtage Vibekes arbejdsområder er BKF så heldig at få mulighed for at ansætte Annarosa Krøyer Holm. Annarosa er uddannet billedkunstner fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2015, har bred erfaring i projektorganisering og -administration, og er pt i gang med kontoruddannelsen på NEXT — Uddannelse ved København. Siden 8. marts har hun været ansat som kontorelev i sekretariatet og har på den måde fået gradvis indføring i Vibekes arbejdsområder.

I BKF’s sekretariat er vi utroligt glade for at få Annarosa som ny kollega. Hun kommer med et stærkt, fagligt engagement, sit imødekommende og varme væsen og et stort kendskab til og netværk på samtidskunstscenen. Sideløbende med ansættelsen i BKF vil hun videreføre sin kunstneriske praksis med base i et atelierfællesskab i Københavns nordvestkvarter.

Annarosa har solid erfaring med administration, koordinering, kommunikation, fundraising og økonomi fra en lang række projekter i kunstlivet. Bl.a. er hun initiativtager til projektet Hvidme Archive//Den Kgl. Afstøbningssamling, hun har arbejdet i Udstillingsudvalget Danske Grafikeres Hus, været co-kurator og udstillingsrådgiver på udstillingsstedet Meter Exhibition Space, mangfoldigheds- og projektmedarbejder på Johan Borup Højskole og co-kurator på udstillingsprojektet A Feminist Culture Reader. Ydermere har hun siddet i bestyrelsen for foreningen for Kolonihistorisk Center i København.

Stort og varmt velkommen til Annarosa – og tillykke til både os ansatte i BKF’s sekretariat og til forbundets medlemmer med at have fået en ny, skarp profil med ombord!

Kunstnerstafetten

FOTO Ole Akhøj

34

Edith og Gunda – Husflid og usynligt arbejde. 36 portrætter af medarbejdere i genbrugsbutikker i Thy. 2019-2021.

Pia Skogberg — F. 1959.

35 Kunstnerstafetten

36

BKF Efteruddannelse

BKF KURSER

MATERIALEUDFORSKNINGER

BUSTUR TIL STRUER TRACKS TID 28. august 2021, kl. 9-18.30 STED Afgang fra Aarhus til Struer og hjemkomst i Aarhus.

Kom med på studietur til Struer Tracks – Urban Sound Art Festival. Der vil være rundvisning ved kurator Charlotte Bagger Brandt, en korperformance, besøg hos Sound Art Lab og Kunsthal Regelbau 411. Vi glæder os til en dag med masser af faglig inspiration og muligheder for at diskutere kunst med kollegerne!

EGENBETALING 100 kr. inkl. en let frokost.

TILMELDINGSFRIST 2. august 2021

REALLYD – WORKSHOP OM FIELD RECORDING TID 1.-3. september, Struer Sound Art Lab 2021 STED Struer 3 dages praktisk workshop for billedkunstnere hvor vi vil arbejde med field recording som kunstnerisk praksisform. Med udgangspunkt i et praktisk arbejde vil der i workshoppen være fokus på udveksling og refleksion over forskellige metodiske tilgange til lydoptagelse. Der vil være plads til at eksperimentere med det rent tekniske, men også med forskellige metodiske og konceptuelle greb i forhold til lydoptagelsen som udgangspunkt for et kunstnerisk arbejde med lyd. Workshoppen finder sted under Struer Tracks – biennale for lydkunst i det offentlige rum. De praktiske rammer for workshoppen er det nyetablerede Struer Sound Art Lab. UNDERVISER Rune Søchting m.fl.

EGENBETALING 1.000,- inkl. overnatning.

TILMELDINGSFRIST 2. august 2021

TILMELDING Skriftligt via mail på kmfp@bkf.dk. Kurserne gennem­føres ikke ved for få tilmeldinger.

HAR DU FORSLAG TIL KURSER? Kontakt BKF’s kursus- og projekt­leder, Karen Mette Fog Pedersen, på kmfp@bkf.dk

TID 2. september 2021, kl. 10-18 STED Vejle Kunstmuseum På kurset vil vi udforske træet som kunstnerisk materiale. Der vil være oplæg med forskellige gæsteundervisere, der fortæller om deres egen materialebegejstring og tilgang til træ, herunder træfiner, og hvordan de anvender teknikker såsom dampbøjet træ, bearbejdning, udskæringer og efterbehandling mm. Der vil være mulighed for at prøve kræfter med materialet, høre om træets udfordringer i forhold til konservering samt få en rundvisning på Vejle Kunstmuseum. Hensigten er at give professionelle kunstnere en enestående mulighed for at få ny viden om træ som kunstnerisk materiale og lære mere om dets begrænsninger og overraskende muligheder.

UNDERVISER Søren Theodor Flyvbjerg Assenholt, Mette Bentzen, Lasse Kristensen m.fl.

INITIATIVTAGER OG TOVHOLDER Vivi Linnemann EGENBETALING 500 kr.

TILMELDINGSFRIST 2. august 2021

CV- OG PORTFOLIOTJEK TID 28. september 2021, kl. 10-16 STED København Få vejledning, i hvordan dit dokumentationsmateriale eller CV kan forbedres. Erfarne kunstnere, kuratorer, gallerister og andre kunstprofessionelle giver individuel vejledning. En session er på 30 minutter, og der er kun jer to til stede. Medbring Portfolio og CV. VEJLEDER Lotte Juul Petersen TILMELDINGSFRIST 24. august 2021

PROJEKTLEDELSE FOR KUNSTNERE – KUNSTKONSULENTER FOR KUNST I DET OFFENTLIGE RUM TID 30. oktober, 2., 9. og 13 november, For mødetider, se → bkf.dk/efteruddannelse STED København Styrk dine projektlederevner som kunstner og bliv mere bevidst om dine kompetencer og rolle som kunstkonsulent eller rådgiver. Kurset er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem faglige oplæg, dialogbaserede øvelser og selvstændigt arbejde. Der arbejdes casebaseret og med konkrete værktøjer, således at den enkelte opnår ny viden, inspiration og bedre indsigt i processerne og aktørerne i offentlig kunst og udsmykningsopgaver.

UNDERVISER Christina Prip og Camilla Hedegaard Møller EGENBETALING 750 kr. inkl. let frokost.

TILMELDINGSFRIST 14. september 2020

37

BKF Efteruddannelse

Misja T. Krenchel. FOTO Privat

Efteruddannelse får kunstneriske færdigheder i spil på nye måder

Ofte er billedkunstnere ikke bevidste om spændvidden af deres egne kompetencer. Mange af BKF’s kurser er med til at åbne deltageres øjne for alt det, de kan, så de kan bruge deres kunstneriske kompetencer på nye måder. En af dem er Misja T. Krenchel, der pt. er ansat som kunstrådgiver.

— Hvordan har du gjort brug af BKF’s efteruddannelsestilbud? ”For ca. et år siden deltog jeg i BKF-kurset ’Projektledelse for kunstnere’, om at lede og rådgive processer i forbindelse med udsmykningsopgaver. Altså ikke selv at producere kunsten, men at støtte processen omkring and res pro du k t ion . Ku rset handlede bl.a. om at få en forståelse for, hvilke processer der ligger forud for en udsmyk-

ningsopgave, hvilke byggefaglige aktører, der er involveret, og hvornår samarbejdet mellem kunstner og byggeri kan være svært.”

— Hvad var baggrunden for at du tilmeldte dig kurset? ”Jeg havde erfaring fra en større udsmykningsopgave, og det havde været en spændende, men kompleks proces. Navigeringen imellem de mange forskellige aktører og agenser i og udenfor kunstfeltet, samt det at arbejde i et rum, der ikke er lavet til kunst, og hvor kunsten ikke spiller hovedrollen, kræver noget andet, end når man arbejder i en kunstkontekst. Jeg havde lyst til at vende disse erfaringer og høre andres, men ud over det vidste jeg ikke præcis, hvad jeg skulle

bruge kurset til. Jeg havde ikke en tydelig plan, men søgte steder, hvor jeg håbede at få øje på de for mig mere utydelige spor af færdigheder, man har som billedkunstner. Og få indsigt i, hvordan jeg måske kunne bruge det i en arbejdsrelation.”

— Hvad har det betydet for dig at deltage? ”Kurset gav mig en introduktion til byggebranchen, der gjorde det nemmere for mig at få øje på, hvordan mine færdigheder som billedkunstner kan komme i spil på nye måder. Mine erfaringer med at planlægge, lede, tidsog økonomistyre mine egne kunstprojekter kan bruges i processer, der handler om at råde andres projekter, lede en fælles proces og skabe et samarbejde mellem forskellige

aktører – f.eks. i forbindelse med udsmykningsopgaver.

Jeg tror, at kurset tydeliggjorde for mig, hvordan det at blande min kunstfaglig erfaring med viden om f.eks. byggeprocesser er et rigtigt godt sted at stå, både i forhold til selv at lave udsmykningsopgaver og til at lede og rådgive processen for andre.

Lige nu har jeg en projektansættelse for ATP Ejendomme som kunstrådgiver.

Jeg står for processen med at formulere og administrere et open call i forbindelse med en større udsmykningsopgave på Strandgade i København, samt for at udvælge en kunstner og herefter støtte processen frem mod det færdige værk. Jeg arbejder desuden sideløbende for NCC bl.a. med visuelt at formidle og forklare byggeprocesser til folk udenfor byggebranchen.”

38

Kort nyt

Kort nyt Nye navne i Akademiraadet

Ny rektor: Åndsfrihed på kunstakademiet er ikke truet Lars Bent Petersen, der i april blev udnævnt til ny rektor for Det Kgl. Danske Kunstakademi, ser ikke nogen identitetspolitisk trussel på billedkunstskolerne, sagde han ved sin udnævnelse til webmagasinet Kultur­monitor: “På baggrund af Katrine Dirckinck-Holmfeldts aktion og det faktum, at en tredjedel har skrevet under på en støtteerklæring, mens to tredjedele af Kunstakademiets nuværende studerende ikke har skrevet under, synes jeg ikke, der er belæg for at konkludere, at åndsfriheden er begrænset. Det eneste, jeg synes, man kan konkludere, er, at der er en tredjedel af de studerende, der har skrevet under på, at de er glade for Katrine og hendes undervisning og støtter hende i hendes aktion. Men ligesom politikere gerne må mene noget om kunst, må kunstnere – og deriblandt kunststuderende – jo også gerne mene noget om politik. Det er et vilkår i et demokrati. Så jeg synes, man er ude i noget, der begynder at ligne en overfortolkning og eller en lidt vild analyse, hvor det måske mere handler om, hvad man selv synes, end hvad der er faktuel dækning for.”

Lars Bent Petersen er uddannet billedkunstner fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 1992. Han har tidligere været studieleder, prorektor og konstitueret rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademi, før han i 2016 blev rektor på Det Fynske Kunstakademi.

Arkitekt Merete Ahnfeldt-Mollerup og billedkunstner Peter Holst Henckel er valgt som henholdsvis forkvinde og næstformand for Akademiraadet 2021. Den nye ledelse skal stå i spidsen for at gennemføre den forandringsproces, som rådet har arbejdet på i den forgangne valgperiode, hedder det i en pressemeddelelse fra rådet, der er statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål.

På billedkunstsiden består Akademiraadet 2021 desuden af: Jeanette Land Schou (faggruppeforkvinde), Kaspar Bonnén, Anders Bonnesen, Nanna Gro Henningsen og Tina Maria Nielsen. Merete Ahnfeldt-Mollerup afløser billedkunstner Milena Bonifacini, der har været forkvinde for Akademiraadet siden 2017.

Kunstsalget stiger trods corona Borgerne er vilde med billedkunst. Og i en tid med COVID-19-nedlukninger, restriktioner og begrænsninger, vil flere og flere have værkerne hjem i stuerne. Det fremgår af nye tal fra rettighedsorganisationen VISDA, som BKF har fået tilgang til. Tallene viser, at udbetalinger af det såkaldte følgeretsvederlag er steget med hele 25 % fra 2019 til 2020. Følgeretten er en lille del af kunstværkers salgspris, som tilfalder ophavspersonen. Den træder i kraft, når et værk videresælges, og udbetales til ophavspersonen eller dennes arvinger.

Og selvom man ikke kan se stigningen i følgeretsvederlag som 1-1 afspejling af det generelle salg af samtidskunst, så er der her tale om en bemærkelsesværdig udvikling, der afspejler en klar positiv tendens på kunstmarkedet, vurderer Klaus Pedersen, sekretariatsleder i Billedkunstnernes Forbund (BKF): ”Følgeretspengene er traditionelt en god indikator for udviklingen i kunstmarkedet generelt. Og vi hører da også fra mange af de kunstnere, der arbejder i formater som f.eks. maleri og grafik, at de har solgt overraskende godt, trods corona,” siger han.

39

Nyt fra BKF's sekretariat

Runde fødselsdage 25

Studerende Sophie Amalie Søgaard Götz 11/7 Studerende Malte Tranekjær Engelsen 15/8

30

Mag.art. Benjamin Grodin 5/6 Billedkunstner Ida Brockmann 11/6 Studerende Nadia Gueddouh 19/6 Studerende Casper-Malte Jørgensen 17/7 Studerende Anne Gammelgaard Kristensen 6/8 Skulptør Kathrine Barbro Bendixen 13/8 Studerende Steen Chr. Lindhardt Sperling 22/8 Studerende Rebekka Hilmer Heltoft Nielsen 25/8 MFA Ruben Ostan Vejrup 1/9 Billedkunstner MFA Thea Amalie Käszner 4/9 Billedkunstner Mikkel Bundgaard Pedersen 8/9

40

Billedkunstner Nadia Plesner Ludvigsen 4/6 Billedkunstner Stine Bloch Tranekjær 5/6 Billedkunstner Julie Born Schwartz 10/9 Billedkunstner Theis Wendt 10/9

50

Billedkunstner Anja Christensen 4/6 Billedkunstner Misja Kristoffer Rasmussen 30/6 Billedkunstner Tine Maria Koefoed 2/7 Keramiker Annemette Klit 24/7 Billedkunstner Annette Gerlif 25/7 Billedkunstner Thomas Poulsen (FOS) 8/8 Billedkunstner Lisbeth van Deurs 31/8

60

Billedkunstner Helle Kjærgård 2/6 Maler Liselotte Tiller Sørensen 4/6 Væver/Tekstilformgiver Anne Mette Larsen 9/6 Maler/Grafiker Pia Løye 10/6 Maler Ulla Lundsgart 11/6 Grafiker/Tegner Line Eskestad 6/7 Billedkunstner Tine Jakobsen 10/7 Billedkunstner Sisse Hoffmann 18/7 Grafiker/Fotograf Stig Stasig 21/7 Kunstner Niels Bonde 25/7 Billedkunstner Marina Pagh 29/7 Billedkunstner Kate Skjerning 2/8 Maler Lise Nørholm 20/8 Arkitekt/Kunstnerisk leder Gitte Juul 22/8

70

Fotograf Birgitta Lothsson 5/6 Maler Poul Lee 6/6 Billedkunstner Inge-Jette Holm Iversen 8/6 Grafiker/Maler Lene Noer 28/6 Billedkunstner Hanne Lise Thomsen 4/7 Billedkunstner Annette Olsen 19/7 Billedkunstner Kirsten Lone Andersen 22/7 Maler Else Elisabeth Andersen 27/7 Billedkunstner Ellen Susanne Baldus 28/7 Billedkunstner Kit Mosegård Bruun 1/8 Væver Jenny Hansen 8/8 Maler Helga Benediktsdóttir 17/8 Billedkunstner Vita Bente Pedersen 23/8 Billedkunstner Kenny Rathje 24/8

75

Maler Erik Styrbjørn Pedersen 19/6 Tekstilkunstner Anne Brodersen 20/6 Billedkunstner Viera Collaro 30/6 Billedhugger Vibeke Glarbo 3/7 Grafiker Bjarne Agerbo 27/7 Maler Jan Torstenson 30/7 Billedkunstner Kristina Kudsk 31/7 Billedkunstner Finn Lerkenfeld 13/8 Billedkunstner Lone Buhl Villaume 18/8 Keramiker Merethe Bloch 20/8

80

Maler Bente Christensen-Ernst 20/6 Billedkunstner Tonny Hørning 30/6 Tekstil-/Billedkunstner Anne Marie Egemose 2/8 Grafiker Ove Bering 20/8 Keramiker/Billedkunstner Mette Hedegaard 26/8

85

Maler Zacharias Heinesen 19/6 Maler/Grafiker Finn Hjortskov Jensen 9/7 Maler Per J.K. Pedersen 12/8

90

Billedhugger/Grafiker

Gudbjörg Benediktsdottir 20/6 DØDE Maler og Grafiker John Frans 1/9 2020 Billedkunstner Birgit Andersen-Nærum 2/3 Maler Jette Koefoed Jørgensen 12/3 Maler Erik Pedersen 4/5

NYE MEDLEMMER OG GENINDMELDELSER Studerende Agnes Olivia Schyberg Studerende Alda Mohr

Eyðunardóttir Kunstner Amanda Baum Olesen Studerende Anabela Veloso Studerende Anders Davidsen Billedkunstner Anna Margrethe

Pedersen Keramiker Anne Fløche Studerende Anton Funck

Rønnebech Billedkunstner Astrid Mette

Tejdell Raba Studerende Ava Samii Billedkunstner Bettina Camilla Havskov Vestergaard Billedkunstner Christine Lyhne Billedkunstner Evdoxia Apostolou

Pejters Billedkunstner Frida Agerhus

Vikström Studerende Guli-Marie Lindum Studerende Joakim Hyldebrandt Studerende Jonas Brøns-Piche Studerende Jonathan Bue Plauborg Rasmussen Multikunstner Karen T Keramiker og filminstruktør

Katrine Nyholm Billedkunstner Kristine Djurhuus Fotograf Lars Brorson Fich Billedkunstner Lars Worm Billedkunstner Lasse Schmidt

Hansen Billedkunstner Lea Guldditte

Hestelund Billedkunstner Linda Zivere Billedkunstner Line Sandvad

Mengers Billedkunstner Linnea Jensen Kunstner Maria Zahle Væver Marianne Poulsen Billedkunstner Mia Sloth Møller Studerende Migle Vycinaite Billedkunstner Morten Goll Kunstner Pernille Kofoed Madsen Billedkunstner Rhoda Ting Koreograf, performer, kunstner

Sanna Blennow Studerende Sara Amalie Mikkelsen Studerende Selma Dagdeviren Billedkunstner Shorena Kusiani Laue Studerende Simon Ganshorn Studerende Simona Popovic Studerende Sofie Brag Studerende Sophia Yoma Billedkunstner Tina Wulff Studerende Tobias N. V. Lassen Billedkunstner Uffe Christoffersen Studerende William Alexander

Valentin

Kontakt BKF’s sekretariat min. tre måneder inden din runde fødselsdag, hvis du ikke ønsker den offentliggjort her.

40

Ansøgningsfrister

30. JUNI JP-FONDENS LEGATBOLIG I BERLIN Jyllands-Postens Fond Att. Lone Jürgensen Mediebyen 3 8000 Aarhus C jpfonden@jp.dk Jyllands-Postens Fond stiller en atelierlejlighed i det centrale Berlin til rådighed for danske billedkunstnere og forfattere, der ønsker arbejdsro og nye udfordringer.

Denne moderne udstyrede lejlighed kan søges for en måneds frit ophold samt tilskud til rejseomkostninger. Udgifter til forplejning står legatmodtageren selv for. Ansøgninger skal rumme angivelse af det foretrukne tidsrum for et ophold i perioden november 2021 til og med oktober 2022 samt en kort beskrivelse af formål og levnedsbeskrivelse. Ansøgninger mærkes ”Berlin”

31. JULI FOR PERIODEN JANUAR-JUNI 2022 SÍM RESIDENCY REYKJAVIK The Association of Icelandic Visual Artists (SíM) Tlf.+354 551 1346 → sim.is The SIM Residency welcomes visual artists of all media to Reykjavík for residencies lasting one to three months. The residency includes studio spaces for a total of thirteen artists each month. The artists get a living space and a studio right next to each other, with shared kitchen facilities and bathrooms.

KOMMENDE KURSER STATENS VÆRKSTEDER FOR KUNST 5.-13. AUGUST Kursus i tekstiltryk og transfer med varmepresse

6.-10. SEPTEMBER Kursus i udsmykning med broderi Kursus i basale væveteknikker Som medlem af Billedkunstnernes Forbund får du 25% rabat på et af Statens Værksteder for Kunsts kurser – tilbuddet gælder de første 10 tilmeldte. Se hele kursusprogrammet og tilmeld dig her: → bfk.dk/kurser-paa-svk

31. JULI 2021 NY NORDISK SALON 2021 I HELSINGBORG Nordisk Salon er åbent for ansøgninger fra alle de nordiske lande. Målet er en jurybedømt udstilling, der viser et udvalg af moderne nordisk kunst med vernissage den 3. december 2021.

Mere information på → nordisksalong.se.

Ansøgningsfristl 31. juli 2021.

OPEN CALL: IDÉKONKURRENCE OM PALADS TEATRET Åben idékonkurrence om udviklingen af området og pladsen omkring Palads Teatret i København. Alle indkomne forslag bedømmes af en komité af uvildige fagfolk, og det bedste projekt hædres m e d e n p r æ m ie s u m p å 50.000 DKK. Derudover uddeler CC en publikumspris til det projekt, der under udstillingen modtager flest stemmer af de besøgende.

Se mere på → copenhagen contemporary.org. Deadline: mandag den 21. juni 2021

KUNSTNERDREVNE UDSTILLINGSSTEDER – SE HER! Ny Carlsbergfondet har med sin nye pulje Genstart2 skabt mulighed for at kunstnerdrevne, ikke-kommercielle udstillingssteder kan søge tilskud.

Frist: 9. august.

Læs mere på → bkf.dk og → nycarlsbergfondet.dk

LUKAS KUNSTNERFARVER

LEDIGE PERIODER I TRANUM STRANDGÅRDS KUNSTNERBOLIGER Tranum Strandgårds Kunst og kulturcenter ligger helt unikt 300 m. fra Vesterhavet i Jammerbugten, og med 3 km til det naturskønne område ‘Lien Bakker’. Der er to kunstnerboliger, som kan bookes til særpris for BKF’s medlemmer.

Læs mere på → tranumstrandgaard.dk

Københavns Kunstnerartikler Ryesgade 58, 2100 Kbh. Ø Tlf. 3535 4826 man-fre: 10.00–17.15 kunstnermaterialer.dk

FRISTER FOR LEGATER OG FONDE BKF-medlemmer kan gratis rekvirere forbundets liste over legater og fonde relevante for billedkunstnere på bkf@bkf.dk eller tlf. 33 12 81 70.

41

Ansøgningsfrister

BKF’S UDVALG TIL FORDELING AF KULTURELLE MIDLER (TIDL. BKF’S OPHAVSRETSFOND) Udvalget yder støtte til følgende formål: — Styrkelse af billedkunstnernes juridiske og økonomiske rettigheder — Advokat- og revisorbistand i sager der fagligt vedrører billedkunstnere — Støtte til aktiviteter der fremmer billedkunstneriske ophavsrettigheder nationalt og internationalt (f.eks. høringsmøder, konferencer, pjecer, information om Copydans ophavsretslige arbejde etc.)

— Støtte til faglige og uddannelsesmæssige formål, som vedrører f lere billedkunstnere — Støtte til sociale og kulturelle formål, som vedrører billedkunstnere — Tiltag der fremmer og tilgodeser aktiviteter, hvori rettighedshavere er engageret og som efter fondens skøn, bør modtage støtte.

NB! Der ydes ikke støtte til almindelig udstillingsvirksomhed eller individuelle uddannelsesformål, herunder studieophold og rejselegater.

Udvalget anvender ikke ansøgningsskemaer, men ansøgninger skal være på max 4 sider og indeholde: — En begrundelse for ansøgningen — Et budget for både indtægter og udgifter (finansieringsplan) — Andre relevante oplysninger og eventuelle bilag Ansøgninger behandles på to årlige møder. Ansøgningsfristen er henholdsvis 1. marts og 1. september.

Ansøgninger sendes til bkf@bkf.dk.

BKF’s Udvalg til Fordeling af Kulturelle Midler Vingårdstræde 21, 1.th.

1070 København K Tlf. 33 12 81 70 www.bkf.dk

STATENS KUNSTFOND 17. AUGUST — Lån af kunst — Kunst i det offentlige rum

19. AUGUST — Værkproduktion og udstillinger — Opstart af nye udstillingsplatforme — Viden, dialog og debat — Børn og unges møde med billedkunst

1. SEPTEMBER Karriereprogram: Den unge kunstneriske elite

LØBENDE BEHANDLING: — Danske galleriers deltagelse på internationale kunstmesser — Kuratoriske researchrejser — Ophold på udenlandske residencies Følg også med på → kunst.dk/for-ansoegere/soegtilskud for nye puljer og mere info. Eller kontakt Slots- og Kulturstyrelsen (Billedkunstenheden) på tlf. 33 95 42 00 eller bild@slks.dk

NORDISK KULTURKONTAKT 9. SEPTEMBER Volt (børn og unge)

13. SEPTEMBER Kultur- og kunstprogrammet

20. SEPTEMBER Kortvarig netværksstøtte Mere info på → nordiskkulturkontakt.org eller kontakt Nordisk Kulturkontakt på program@nordiskkulturkontakt.org

42

Opslagstavlen

FLERE UDSTILLINGSSTEDER GRATIS FOR BKF'S MEDLEMMER Med BKF-medlemskortet får du fri entré til en lang række udstillingssteder i ind- og udland.

BKF's sekretariat arbejder kontinuerligt på at udvide gratistordningen for at sikre, at kunstnere har mulighed for at holde sig fagligt opdateret, forske og søge inspiration i den billedkunstneriske vidensbank, som kunstmuseer, kunsthaller og andre udstillingssteder udgør.

I foråret er det lykkedes at få flere nye steder på BKF's gratisliste: Nordatlantens Brygge, Frederiksberg Museerne, bl.a. Cisternerne (fra 2022), samt Kirsten Kjærs Museum.

Læs mere på → bkf.dk/opslagstavle

TRAUN 2 Udstillingsstedet Mellemrummet på Godsbanen i Aarhus er rammen for TRAUN2 – fem aarhusianske kunstneres beskrivelser af naturen – såvel den smukke og indtagende som den mørke og farlige. Kunstnergruppen består af Bjørn Kromann-Andersen, Ulla Madsen, Bodil Sohn, Steffen Tast og Marianne Thingholm.

Udstillingsperiode: 6. maj – 25. juni 2021.

Projekt- og udstillingsrum i Hovedbygningen Godsbanen Skovgaardsgade 3F 2. repos 8000 Aarhus C. Åben alle hverdage kl. 8-16

Fernisering 19. juni. Åben torsdag – søndag 12- 16 – Gratis entré.

Vi kan ikke se, hvem indbetaler er, hvis der er brugt et gammelt girokort, eller informationerne i din Netbank ikke er ajourført.

SAMTALER OM TÅGE – KUNST PÅ FÆRØERNE I DET 21. ÅRHUNDREDE Nordatlantens Brygge, forlænget udstillingsperiode frem til d. 25. juli 2021.

Medvirkende kunstnere: Rannva Kunoy, Hanni Bjartalíð, Hansina Iversen, Jóhan Martin Christiansen, Randi Samsonsen, Dennis Agerblad, Svend-Allan Sørensen, Alda Mohr Eyðunardóttir, Julie Sass og Steinprent, Færøernes grafiske værksted, Claus Carstensen, Ian McKeever, Mie Mørkeberg, Knud Odde, Bjarne Werner Sørensen, Torbjørn Olsen, Marius Olsen, Silja Strøm, Fríða Matras Brekku, Bjørn Nørgaard, John Kørner, Anna Seppälä, Zacharias Heinesen, Zven Balslev, Bárður Jákupsson, Tróndur Patursson, Øssur Johannesen, Bárður Oskarsson, Carl Jóhan Jensen, Peter Laugesen, Tóroddur Poulsen, Peter Carlsen, Anker Mortensen, Jonas Hvid Søndergaard, Erik Heide, Kathrine Ærtebjerg, Kirstine Roepstorff og Margrethe Odgaard.

MEDLEM AF BKF? ANNONCER GRATIS I BLADET Send et par linjer og et foto i høj opløsning til mk@bkf.dk, så kan du annoncere din ud­ stilling/udgivelse her i bladet.

Se bladets deadlines og udgi­ velsesdatoer i kolofonen.

HUSK AT TJEKKE → BKF.DK/OPSLAGSTAVLE På udkig efter ledig værk­ stedsplads, open calls, nye residencies? Altid mange spæn­ dende muligheder for billed­ kunstnere på BKF’s digitale opslagstavle! Hvis du vil have et opslag sat på, skal du sende en mail m. et par linjers tekst og evt. fotos til bkf@bkf.dk

Bodil Sohn: Serie Solanum tuberosum. Afgrund 2021.

Kartoffeltryk/monotypi.

DYBET PÅ KUNSTPAKHUS IKAST I en verden ramt af en pandemi, er denne udstilling en reaktion på dens indvirkning på samfundet og os. Oplev to dramatiske installationer: Pernille Kofoeds interaktive totalinstallation ”Dybet” og Rebekah Caputos teaterinstallation ”The Nurses” på Kunstpakhuset Ikast.

Udstillingsperiode: 19. juni – 1. august 2021.

TJEK AT DIN AUTOMATISKE KONTINGENTOVERFØRSEL ER OPDATERET OG BRUG IKKE GAMLE GIROKORT!

Alda Mohr Eyðundóttir: Installation. Samtaler om tåge, Nordatlantens Brygge, 2021.

Se alle aktuelle opslag på bkf.dk/opslagstavle

43

Kolofon

GENERALFORSAMLING 2021

Husk at sætte kryds i kalenderen ved lørdag den 6. november, hvor BKF holder sin årlige generalforsamling.

Mere information i næste nummer.

SOMMERFERIE I BKF’S SEKRETARIAT

Kontoret i Vingårdstræde holder lukket fra den 2. juli til den 1. august. Vi ønsker alle en god sommer!

VIS DIN KUNST PÅ BKF’S NYE MEDLEMSLISTE

I løbet af juni 2021 bliver Kunstnerportalen på bkf.dk afløst af en ny, visuel medlemsliste, der fungerer som et slags visitkort for hvert enkelt medlem.

Den nye medlemsliste viser kontaktinformationer, links til medlemmers hjemmeside/sociale medier, samt et udsnit af værker. Hvert medlem har mulighed for at uploade 5-6 billeder og et CV i pdf-format.

Den nye medlemsliste kan tilgås via BKF’s hjemmeside fra samme sted, hvor kunstnerportalen tidligere lå. Ellers kan man gå direkte til listen på → medlemsliste.bkf.dk Bemærk venligst, at det fortsat er muligt at tilgå dine oplysninger og billeder på BKF’s Kunstnerportal via dette link → kunstnerportal.bkf.dk/kunstnerportal Portalen vil blive endelig lukket 1. september 2021.

REDAKTØR Miriam Katz mk@bkf.dk BKF’S REDAKTIONSUDVALG Marie Thams, Hannibal Andersen, Kim Grønborg, Nis Rømer, Simon Fiil og Søren Hüttel DEADLINE Billedkunstneren nr 3. 2021: 8. august 2021 ANNONCER Billedkunstnernes Forbund ABONNEMENT 300 kr. for 4 årlige udgivelser ISSN 1902­3618 ISSM elektronisk publikation TL901-7596 TRYK BUCHS AS

BKF’S BESTYRELSE 2021 FORMAND/BILLEDKUNSTNER Nis Rømer NÆSTFORPERSON/BILLEDKUNSTNER Marie Thams BILLED- OG LYDKUNSTNER Hannibal Andersen BILLEDKUNSTNER Jules Fischer BILLEDHUGGER Kim Grønborg BILLEDHUGGER Marie Markman STUDERENDE Anna Elisabeth Dupont Hansen BILLEDKUNSTNER Simon Fiil BILLEDKUNSTNER Søren Hüttel BKF’S REGIONER 2021 KONTAKTPERSONER BORNHOLM/BILLEDKUNSTNER Anne Sofie Meldgaard FYN/BILLEDHUGGER Frank Fenriz Jensen KØBENHAVN/BILLEDKUNSTNER Lise Seier Petersen MIDTJYLLAND/BILLEDKUNSTNER Mette Skriver MIDT- OG VESTSJÆLLLAND/BILLEDKUNSTNER Finn Lerkenfeld NORDJYLLAND/MALER Jette Wistoft Noyes NORDSJÆLLAND/KUNSTFOTOGRAF Josephine Ernst.

STORSTRØM/INSTALLATIONS- OG BILLEDKUNSTNER Parul Modha SYDJYLLAND/MALER Niels Vollertsen

DESIGN OG LAYOUT Mai Boline Bjerre og Laura Silke UDGIVER Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vingårdsstræde 21, 1 th.

1070 København K. T 33 12 81 70 Åbent man­tors kl. 10­15 SEKRETARIATSLEDER Klaus Pedersen KOORDINATOR Vibeke Rostrup Bøyesen Annarosa Krøyer Holm KOMMUNIKATIONSANSVARLIG Miriam Katz KURSUS- OG PROJEKTLEDER Karen Mette Fog Pedersen

AFSENDER Billedkunstnernes Forbund Vingårdstræde 21, 1.th.

1070 København K

ID-NR. 46798