Fagbladet Billedkunstneren nr 02 2019

Fagblad for BILLEDKUNSTNERNES FORBUND   2019

BILLED NR2 KUNSTNEREN

Billedkunst i kommunerne

2

Leder

Bedre honorar, tak!

AF Nis Rømer, formand, Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Der er ingen, der kan være i tvivl om, at vi har et stort behov for bedre honorarvilkår i vores branche. Alt for mange forventer, at vi billedkunstnere arbejder gratis eller arbejder til et meget lavt honorar. En ny undersøgelse, som BKF har lavet i samarbejde med UKK og DBF sætter desværre en stor, fed streg under, det.

Cirka halvdelen af de kunstnere, der har udstillet på statslige og statsstøttede kunstinstitutioner de seneste år, har måtte finansiere det meste af udstillingsarbejdet af egen lomme. To tredjedele af kunstnerne har ikke fået honorar af udstillingsstedet, og hele 80 procent har ikke modtaget støtte til produktion af nye værker fra museet eller kunsthallen.

Undersøgelsen, som du kan læse mere om på side 6 her i bladet, understreger, hvor vigtigt det er, at vi kunstnere får bedre betaling for vores arbejde. Derfor er BKF sammen med de andre kunstnerorganisationer i fuld gang med at forhandle en løsning på, hvordan vi kan lave minimumstakster for honorarer på kunsthaller og museer sammen med Organisationen Danske Museer (ODD) og Foren i ngen a f kunsthaller i Danmark (FKD).

Vi skal finde en løsning, der kan sikre kunstnerne betaling. Og selvom ODM OG FKD ikke har mandat til at indgå en aftale på sine medlemmers vegne, men alene kan komme med en anbefaling til medlemsinstitutionerne, så tror vi på, at at en aftale vil kunne sætte en standard for

hele kunstbranchen. Det vil være en fordel for museer og kunsthaller at kunne sige, at de lever op til fælles aftaler. Fonde og kommunalpolitikere går naturligvis også op i, at der er ordnede forhold på kulturinstitutionerne.

Og det vil selvsagt også være positivt for kunstnerne, at der er minimumsatser for, hvordan udstillingerne skal honoreres. Forhandlingerne er vigtige, og vores opgave er at finde nogle modeller, som kan fungere i hverdagen på et felt, der er svært at standardisere, og hvor der også må gøres undtagelser.

Honorarspørgsmålet er naturligvis kun et af de områder, hvor BKF arbejder for at forbedre forholdene og udvikle branchen. På konferencen ‘Kunstens kompetencer’ på Carlsberg, som BKF netop har afholdt – og som du kan læse mere om på side 22 – fik vi en række nye bud på, hvordan vores område kan udvikles. De kompetencer, vi besidder i kraft af, at vi er kunstnere, er værdifulde - også uden for det traditionelle kunstlivs rammer.

Derfor skal vi presse på for, at markedet for billedkunst bliver udvidet. I dag er markedet ganske enkelt for småt, og oven i købet er indtægterne meget ulige fordelt. Derfor skal vi sørge for, at kunstnernes kompetencer i langt højere grad kommer i spil uden for kunstlivet. Det vil ikke kun skabe en mere sikker økonomisk levevej for flere i vores fag.

Mange flere borgere vil også få gavn af alt det, som vi som kunstnerne kan bidrage med.

Både i det private erhvervsliv, i det offentlige og i vores byer. Vi har som kunstnere et unikt syn på verden, vi kan vende tingene på hovedet og gribe en sag an fra et andet perspektiv end andre faggrupper kan. Og når vi går i dialog med netop andre faggrupper, kan vi være med til at skabe konkrete løsninger på mange af de store, komplekse samfundsopgaver, som vi står overfor. Her kan det kunstneriske blik spille en afgørende betydning.

Derfor skal vi arbejde for, at vores kompetencer i fremtiden kommer i spil langt flere stedet i samfundet.

3

Indhold

6 KUNSTNERHONORAR To tredjedele får ikke kunstnerhonorarer

PÅ FORSIDE Gate of Colours, Rødovre Kommune.

FOTO Kim Matthäi Leland.

8 KUNST I KOMMUNERNE Der er penge at hente for kommuner, der vil have mere billedkunst

18 OFFENTLIG LYDKUNST Når kunst i det offentlige er noget, man lytter til 4 Kunstnerens værksted 16 Kunstnerstafetten 22 Kunstens kompetencer 24 Kunst på sociale medier 26 Mindeord 28 Efteruddannelse 30 Nyt

KUNSTNERENS VÆRKSTED

4

Hvordan indretter man sig som kunstner?

Og hvordan ser der ud, hvor værkerne skabes?

Kunstnerens værksted

Kunstnerens værksted

Pernille Kapper Williams F. 1973 Vi befinder os i Fiskerhavnen, en del af kvarteret Sydhavnen i København.

Et sted, hvor aktive bundgarnfiskere og lystbådsklubber holder til, et mikrosamfund hvor også lille gruppe af selvbyggere bor, arbejder og har værksteder.

Mit arbejdsrum består dels af mit hjem, hvor også det, jeg betegner som mit dry studio befinder sig, og så et værksted foruden udendørsomgivelser, der omfatter havneløbet og grønne områder som Stejlepladsen, Tippen og Valbyparken. I stueetagen af huset er mit dry studio, foruden et stort spisekøkken, det er dér, jeg holder møder og afvikler administrativt arbejde enten ved spisebordet, på terrassen og andre gange nede på kajen. På nabomatriklen lige i baggården er værkstedet, som dagligt bruges af min kæreste (specialiseret inden for træ dvs. inventar, møbler, set- og udstillingsdesign). Der er alt, hvad jeg behøver af værktøj og maskiner, og det er dér ’beskidt’ og større arbejde produceres. Det er et rum med højt til loftet og god plads, en folderport og masser af dags- og kunstig lys foruden et lukket gårdareal.

Fiskerhavnen bruges af folk i alle aldre, først og fremmest af fiskerne og sejlerne.

Så er der os, som både bor og arbejder her, en herlig blanding af entreprenante typer af alskens art. Brian er den fjerde generation bundgarnsfisker, en ud af de sidste tilbageværende. Resten af os tæller en håndfuld billedkunstnere, en smed, en kok, en snedker, en blomsterdekoratør, et par tømrere, arkitekter, fotografer,

filmfolk, illustratorer, ingeniører, journalister, lærere, musikere, sangere, skuespillere, en radioproducent, en urteproducent, en vinproducent osv. Fiskerhavnen er en lille landsby i byen. Hér kender alle hinanden, man hilser, snakker og passer på hinanden og børn, katte og hunde løber frit rundt. På den anden side af Bådehavnsgade har en flok kunstnerkollegaer atelier. Jeg sætter enorm stor pris på at været omgivet gode folk indenfor så nær radius og samtidig kunne være fred. Det er ganske enkelt noget særligt at arbejde i og omkring Fiskerhavnen, det ved enhver, som færdes her til dagligt, og dem som har været på besøg.

Fiskerhavnen er en unik setting både kulturelt og naturmæssigt. Indtil for nylig var Sydhavnen det sidste hjørne af København, som var relativt uberørt af byfornyelsesplaner. Kommunen og senest også Regeringen har stemt ja til at ophæve fredning af Fiskerhavnens essentielle grønne område Stejlepladsen foruden dele af Amager Fælled, så der kan bygges boliger. Det forgange år har vi i Foreningen Fiskerhavnens Venner kommunikeret ihærdigt med politikerne for at pointere vigtigheden i at bevare af Fiskerhavnen som åndehul og kulturhistorie. Sagen bakkes op af adskillige tusinde af mennesker og er næppe slut endnu.

Det er ufatteligt, at Københavns Kommune forsat får lov til bygge dyre private boliger, og så på et område, der synes for småt (200 x 200m) til at huse 550 boliger. Ikke alene vil antallet af boliger smadre Fiskerhavnens miljø, det vil få gevaldige konsekvenser for de omkringliggende grønne områder foruden os som bruger,

bor og arbejder i og omkring havnen og for de næstkommende generationer.

Det er dybt problematisk, at man politisk ikke anerkender den økonomi, vi billedkunstnere er med til at genere, samtidig med at vores arbejdsrum og hjem tvinges væk fra byerne. Fiskerhavnen og København er jo langt fra de eneste tilfælde i en udvikling der er helt off — desværre. Fiskerhavnen giver aldrig op! Den samme attitude og entusiasme håber jeg kunne finde blandt mine billedkunstnerekollegaer.

FOTO Jakob Emdal

5

6

Kunstnerhonorar

TO TREDJEDELE FÅR IKKE KUNSTNERHONORAR

Mange kunstnere finansierer selv det meste af deres udstillinger, får ikke kunstner­honorarer eller produktionsstøtte til produktion af nye værker. Det viser en ny undersøgelse.

AF Miriam Katz

Cirka halvdelen af de kunstnere, der har udstillet på statslige og statsstøttede kunstinstitutioner de seneste år, har måttet finansiere det meste af udstillingsarbejdet af egen lomme. To tredjedele af kunstnerne har ikke fået honorar af udstillingsstedet, og hele 80 procent har ikke modtaget støtte til produktion af nye værker fra museet eller kunsthallen. Det fremgår af en ny undersøgelse, som Billedkunstnernes Forbund (BKF) har lavet i samarbejde med UKK – Organisation for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere og Danske Billedkunstneres Fagforening (DBF).

FIK DU HONORAR/LØN AF UDSTILLINGSSTEDET?

69 procent af de billedkunstnere, der har deltaget i undersøgelsen, svarer, at de deltager i ophængning, møder, foredrag, omvisning og andre aktiviteter i forbindelse med deres udstillinger. Men de timer, som kunstnerne lægger i denne del af udstillingsarbejdet, aflønnes som regel ikke.

Kun en tredjedel, nemlig 36 procent, af kunstnerne får honorar af udstillingsstedet.

Det svarer til tallene i en lignende undersøgelse, som BKF lavede i 2008. Dengang svarede 86 procent af kunstnerne, at de ikke modtog honorar fra udstillingsstedet, mens 23 procent modtog støtte til kunstnerhonoraret andetstedsfra, f.eks. Statens Kunstfond.

Kunstinstitutionernes ringe honorering af udstillende kunstnere er således ikke forbedret i de forløbne ti år – en periode, hvor museer og kunsthaller ellers har oplevet stor publikumsstigning og øgede billetindtægter.

I alt har 2016 billedkunstnere besvaret spørgsmålene i undersøgelsen.

63,9% 36,1%

Udstillingssteder betaler sjældent pro­duktion af værker De fleste kunstnere i undersøgelsen, nemlig 75,5 procent, skaber nye værker til udstillingerne. Men de må

7

Kunstnerhonorar

PRODUCEREDE DU ET NYT VÆRK/NYE VÆRKER TIL UDSTILLINGEN/PROJEKTET?

HVIS JA — BETALTE UDSTILLINGSSTEDET FOR DEN NYE KUNSTPRODUKTION (MATERIALE, LØN MV.)?

Nej

Nej

Ja

Delvis Ja

oftest selv punge ud for at betale udgifterne til materialer og aflønning af eksterne samarbejdspartnere.

C a. 8 0 p ro c e nt af kunst­­nerne i undersøgelsen har ikke modtaget støtte til produktion af nye værker fra museet eller kunsthallen.

I de tilfælde, hvor udstillingsstedet har støttet nyproduktion af værker, udgør støtten oftest under en fjerdedel af de samlede udgifter: Således angiver 62,7 procent af deltagerne i undersøgelsen, at støtten fra udstillingsstedet udgør under 25 procent af deres udgifter til produktion af nye værker.

Mange kunstnere betaler selv for at udstille For at få råd til at producere den kunst, som vises på museer og kunsthaller, søger knap halvdelen af kunstnerne (47,7 procent) selv støtte til nyproduktion af værker – hos f.eks. Statens Kunstfond.

De fleste (59,8 procent) får tilsagn om støtte. Støtten udgør dog for flertallets vedkommende under halvdelen af de samlede udgifter.

Udstilling betaler sig ikke Udstillinger på museer og kunsthaller er vigtige for en kunstners karriere på grund af den faglige anerkendelse og synlighed, de giver. Derfor argumenteres der ofte med, at disse udstillinger øger kunstnernes markedsværdi og salg af værker efterfølgende.

Men mange af de kunstnere, der udstiller på statslige og statsstøttede udstillingssteder, skaber ikke traditionelt salgbare værker – det gælder f.eks. typisk for kunstnere, der arbejder med video, performance- og installationskunst.

Og den nye undersøgelse viser, at udstillinger på museer og kunsthaller generelt er meget langt fra at være en god forretning for kunstnerne selv: Ca. halvdelen af kunstnerne i undersøgelsen (47,2 procent) har samlet set haft underskud på at udstille. Kunstnerne betaler altså reelt set selv for at udstille på et statsligt eller statsstøttet udstillingssted.

HAR DU SAMLET SET HAFT OVERSKUD ELLER UNDERSKUD PÅ UDSTILLINGEN?

ORHANDLINGER I GANG F MELLEM KUNSTNERE OG KUNSTINSTITUTIONER Kunstnernes, museernes og kunsthallernes organisationer forhandler i denne tid om honorering af udstillende kunstnere.

De tre kunstnerorganisationer, Billedkunstnernes Forbund (BKF), Organisationen for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere (UKK) og Danske Billedkunstnernes Fagforening (DBF) har udarbejdet et fælles forslag om tariffer for kunstnerhonorar i forbindelse med udstillinger.

Udspillet rummer forslag til tariffer for to typer af kunstnerhonorarer: Dels for produktion af nye værker/performances, dels for alt det arbejde, kunstnere udfører i forbindelse med udstillinger, f.eks. ophængning/ nedtagning af værker, PR og publikumsarrangementer.

Forslaget drøftes med Organisationen Danske Museer (ODM) og Foreningen af Kunsthaller i Danmark (FKD) på en række møder i 2019.

KUNSTNERHONORAR Kunstnerhonorar dækker tilrettelæggelse af udstillingen, opsætning, nedtagning, deltagelse i møder og arrangementer i forbindelse med udstillingen. Tilskud til eventuel ny kunstproduktion aftales særskilt.

VISNINGSVEDERLAG Statslige og statsstøttede museer, kunsthaller og andre udstillingssteder er lovmæssigt forpligtede til at betale kunstnere et såkaldt visningsvederlag for udlån af værker til udstillinger. Det maksimale månedlige visningsvederlag er 7.500 kr. pr. kunstner pr. måned i maksimalt 6 måneder.

Udstillingsstederne kan ansøge Kulturministeriet om refu­s ion af visnings­vederlaget.

I 2017 og 2018 var refusionsprocenten på 100 procent, men i 2014 var den på 90 procent. Institutionerne garanteres således ikke at få hele deres udgift til visningsvederlag refunderet, selvom det har været tilfældet de seneste år.

PRODUKTIONSSTØTTE FRA STATENS KUNSTFOND Kan søges af den enkelte kunstner. Dækker produktion af nye værker i forbindelse med udstillinger og projekter.

Underskud Det løb lige rundt Overskud

8

Kunst i kommunerne

Hvert år sætter Statens Kunstfonds Projektstøtte­ udvalg for Billedkunst omkring 800.000 kroner af til at fremme billedkunst i danske kommuner. Men det er ikke hvert år, at hele puljen bruges, og det betyder, at flere kommuner kunne få glæde af pengene.

Der skal være mere billedkunst i Danmark, sådan lyder formålet med Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst. Hvert år kan danske kommuner, der nedsætter et kommunalt billedkunstråd, hvor medlemmerne har billedkunstfaglige kompetencer, derfor

søge midler fra udvalget. Et kommunalt billedkunstråd kan eksempelvis yde rådgivning om indkøb af værker, sætte lokale initiativer i gang eller rådgive om udsmykning. Det forklarer Lisette Vind Ebbesen, der er formand for Projektstøtteudvalget for Billedkunst: ”Hensigten er, at man vil have mere fokus på billedkunst i kommunerne. Vi er fokuseret på kvalitet, og hvis kommuner vil arbejde med billedkunst og inddrager fagpersoner, vil vi gerne støtte.”

Lisette Vind Ebbesen har været formand for Projektstøtteudvalget for Billedkunst siden januar 2018 og fortsætter som formand de næste fire år. Derudover er hun direktør for Skagens Kunstmuseer.

Hun fortæller, at midlerne ikke er tænkt til produktion af nye værker, det kan man søge penge til i andre puljer. Der er derimod lagt op til, at midlerne bruges til at

AF Johanne Ramskov Erichsen

KUNST ER GOD KOMMUNAL FORRETNING

9

Kunst i kommunerne

FOTO Martin Schubert

honorere de kunstnere, der sidder i udvalgene.

Forhåbentlig kan den investering gøre, at der rent faktisk sættes fokus på billedkunst, ligesom drømmen er, at de faglige niveauer hæves. ”Det er ikke alle kommuner, der har et billedkunstråd, og de, der ikke har, opfordrer vi til at etablere et råd og få fagligheden ind. Det er forholdsvis forskelligt, hvordan billedkunstrådene bruges – der stopper vores indsigt.

Vi vil gerne have, at det forbliver sådan, så kommunerne selv arbejder med det, de vil.”

En af de kommuner, der har søgt og modtaget midler fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst, er Lejre Kommune. Med støtten oprettede de et billedkunstråd i 2014.

Claus Jørgensen, medlem af kommunalbestyrelsen (SF) i Lejre, formand for Ud­ valget for Kultur og Fritid og næstformand i Lejre Billedkunstråd, fortæller, at rådet blev oprettet, fordi man ville fremme kulturen og kunsten for og blandt byens borgere. ”Vi vil gerne bakke op om, at borgerne kan udfolde sig kulturelt og kunstnerisk, eller hvis man ikke selv vil udøve, kan udforske kulturen og

kunsten i Lejre Kommune. Derfor har vi op­ rettet Billedkunstrådet, hvis formål er at fremme billedkunsten lokalt og bidrage til dens alsidighed og kunstneriske udvikling,” siger Claus Jørgensen. Han fortæller, at rådet råd­ giver Lejre Kommune i forbindelse med indkøb af kunstværker og kunstnerisk udsmykning af kommunale bygninger og pladser, hvor mange mennesker færdes. Desuden kvalificerer og målretter rådet borgernes møde med den professionelle billedkunst og gør den nærværende i hverdagen. Indtil nu har Billedkunstrådet i Lejre blandt andet gennemført flytning af en skulptur ved Lejre Museum, billedtavler på Lejre Station og et kunstsprogram for Nationalpark Skjoldungernes Land. ”Billedkunstrådet kan fungere som en katalysator for, at kunst bliver mere levende og nærværende for borgerne i kommunen.

Vores erfaringer indtil nu har vist, at det også er en god investering, fordi rådet har skaffet flere midler til området, samt fungeret som samarbejdspartner mellem de mange andre projekter, der er i gang i kommunen allerede,” fortæller han.

I Lejre Kommune har Billed­ kunst­r å­det i perioden 20142017 modtaget 272.500 kroner fra Statens Kunstfond. Rådet er blevet videreført i perioden 2018-2021.

Ifølge Statens Kunstfond afsættes der i udgangspunktet 800.000 kroner i Projektstøtteudvalget for Bil­led­k unst, men det beløb kan ændres af udvalget efter behov, eksempelvis hvis flere søger. Derfor står der ikke skrevet noget sted, hvor mange penge der er til rådighed.

Statens Kunstfond oplyser også , at alle kommunale billedkunstråd, der lever op til kriterierne, indtil nu har fået støtte.

Det fremgår af lov om billedkunst, at udvalget kan støtte kommunale billed­ kunst­r åd. Gør de det, kan

Kunst i kommunerne

kommunerne søge et grundtilskud til de kommunale billedkunstråd mod en medfinansiering på 50 procent. Det er med­fi­nan­siering­en, der er kriteriet for, at kom­munerne kan få pengene. Og måske er det grunden til, at der hvert år gives meget for­skellige beløb fra puljen, forklarer Lisette Vind Ebbesen.

Fagbladet Billedkunstneren har lavet en optælling

fra 2015- 2018, der viser, at mens der i 2015 blev givet 810.000 kroner til kommuner i Danmark, blev der i 2017 kun givet 479.650 kroner. I praksis betyder det, at langt flere kommuner faktisk kunne få glæde af pengene, hvis de bare søgte. ”Det har været svingende fra år til år, hvor mange der har søgt, og vi forestiller os, at kravet om medfinansiering kan være årsagen til det,” fortæller Lisette Vind Ebbesen og uddyber, at de i udvalget er opmærksomme på, at der måske mangler fokus på puljen. ”Jeg tror generelt, at oplysning er vigtigt.

Man skal vide, at puljen findes for at søge den.

Sidste år lavede vi en oplysningskampagne, hvor vi tog rundt i landet for at undersøge, hvordan det går med billedkunsten i eksempelvis Sønderjylland og for at fortælle, hvilke muligheder der er for at søge om støtte. Den slags skal vi måske gøre mere af.”

Selvom ikke alle pengene bliver brugt, går de dog langt fra til spilde. ”Vi sørger for, at de bruges til at støtte kunsten, så de bliver typisk brugt til produktion af værker eller udstillinger i de andre puljer. De går bestemt ikke til spilde.”

Vibeke Tøjner, Ved søen, 2016. Maleri på glas, 2,76 m x 32 m.

Skanderborg Fælled. Støttet af Augustinus Fonden,Beckett-FondenAage og Johanne Louis-Hansens Fond FOTO Henning Camre

10

Kunst i kommunerne

Øm Kloster FOTO eSCAPE / Skanderborg Museum

11

Skanderborg Kommune er en af de 24 kommuner, der har et kunstråd. Kunstrådet har bl.a. været med til at rådgive i forbindelse med udsmykningen af rådhuset på Fælleden i Skanderborg, hvor kunstrådet pegede på Vibeke Tøjner til at udsmykke rådhuset. Ligeledes inviterede kunstrådet i samarbejde med Museum Skanderborg, Skanderborg Kommune og VisitSkanderborg i forbindelse med projektet eSCAPE inviterede den franske kunstner Oliver Grossetête til at fortolke Øm Klosters historie i papkasser.

” Det er ikke alle kommuner, der har et billedkunstråd, og de, der ikke har, opfordrer vi til at etablere et råd og få fagligheden ind.”

12

Kunst i kommunerne

MENNESKETS GLØDENDE FARVER

Af Mahmoud Alibadi

DET SOCIALE LYS OG

Kunst i kommunerne

FOTO Kim Matthäi Leland

13

Kunstværket Gate of Colours består af to lysende 3,5 m høje søjler, der tilsammen udgør en byport, der er skabt til det nyrenoverede Damshustorv i Rødovre, et trafikalt knudepunkt, som mange mennesker hver dag passerer. Skulpturerne lyser fra solnedgang til solopgang – hele året rundt. Lyset er programmeret med forskellige belysningsscenarier,

omvendt åbnede porten ud mod verden. I Christina Augustesens moderne fortolkning er Gate of Colours, som titlen antyder det, porten til Rødovres liv i al dens mangfoldighed og imødekommende farver. Rødovre Kommune ønskede, at den nyetablerede kunst i byrummet skal repræsentere Rødovres moderne identitet og bidrage positivt til medborgerskab og fællesskab, hvor det politiske potentiale også kan udfolde sig gennem kunstværker i kommunen. Dette var bl.a. en væsentlig tanke, som kunst­rådet overvejede i forhold til valget af værket. Kunstrådet mener, at Gate of Colours udover sin kunstneriske suverænitet også har en demokratisk interaktiv position, som forholder sig dialogisk til det moderne individ i samfundet.

Selvom værket er programmeret til at lyse på bestemte tidspunkter, giver værket en oplevelse af et tilfældigt naturligt lysfænomen, som indfanger vores blik med et bevidst graduale i farveovergange. Der er ingen tvivl om, at gradueringen af lyset ved pladsen genererer ro og stilhed, der vækker beskuerens erindringer til live. Den følelsesmæssige og interaktive relation til beskueren kan etableres i kraft af sansninger, hvor eksistentielle spørgsmål som: ”Hvor er jeg?” eller ”Hvem er jeg som menneske i dette øjeblik?” kan opstå. Vi befinder os i et vidt og emotionelt rum, hvor den langsomme overgang fra kolde til varme farver og fra lys til mørke skaber en klar reference til naturen. Æstetisk fremtræder Gate of Colours også som et relationelt værk qua en gennemgående foranderlig oplevelse, hvor borgeren kommer i berøring med farverige omgivelser, hvis stemning minder om noget eksistentielt. Derved bliver anskuelsen aktiveret af subjektive forhold, der bl.a. består af personlige erindringer.

Den menneskelige interaktivitet med værket er nødvendig og sikrer værkets dynamik i den naturlige verden. Således repræsenterer dette emotionelle rum, som etableres i kraft af et rytmisk lys og en farvealliance samt beskuerens sanselige berøring, en form for æstetisk statement.

Det lykkes Augustesen at anvende en passende teknologi, der på æstetisk vis overgår sin teknologiske konsistens og etablerer sig som et kunstnerisk materiale, der er med til

I Rødovre kommune etablerede man for tre år siden et kunstråd, der bl.a. består af kunst­ner Mahmoud Alibadi. Det gør Rødovre Kommune til én af de kun 24 kommuner, der har et kunstråd. Her for­tæller Mahmoud Alibadi om lyskunst­værket Cate of Colours, som sidste år blev indviet på Rødovres største plads, og som er udvalgt af Rødovre Kunstråd. der er koblet på et astronomisk ur og dermed tilpasset dagslysets rytme over dag og år. Farverne skabes af en dobbelt farvematrix, hvor farverne fra skulpturernes folie smelter sammen med farverne fra det kunstige lys, hvorved nye farver opstår. Tidligere byggede vi mure omkring vores byer, og portene gav tryghed inden for muren, eller

14

Kunst i kommunerne

Uddannet billedkunstner og kunsthistoriker fra Kunst­a kademiet i Bagdad, Det Kongelige Danske Kunstakademi og Københavns Universitet med kandidat­­s pe­ ciale om feminisme og sam­­­tidskunst. Arbejder bl.a. med fotografi, video, tekst, installation, maleri, tegning og performance og har de seneste år produceret værker, der for­ holder sig kritisk til spørgsmål om køn, kulturel identitet og det digitale samvær. Har udstillet sin kunst i Danmark, Tyskland, Irak, Norge, Polen, Sverige, Bang­ladesh, Estland, England, Letland, Litauen, Finland, Tjekkiet, Spanien, UAE, Italien og Rusland.

at udvikle vores forståelse af den teknologisk baserede kunst. Samtidig prøver hun at skabe en digital fortolkning af menneskets forhold til naturen, således at dette kan bringe os tættere på værket. Det bliver også til et spørgsmål om, hvorvidt den digitale sanselighed i stigende grad smyger sig ind i vores hverdag?

Værket opleves forskelligt alt afhængig af distancen til beskueren. Når man står tæt på værket, absorberer kroppen lyset og farven, og dermed iklædes kroppen en ny farve.

Man kan sige, at alle mennesker farvemæssigt kan ligne hinanden ved at mødes sammen under Gate of Colours, idet den biologiske farve, som mennesker har på kroppen, imidlertid bliver suspenderet og dermed ikke længere fremstår med én farve, der repræsenterer én bestemt identitet. Dette kan også forstås som et budskab om, at uanset om vi er brune, hvide, gule eller sorte bliver vi iklædt de samme farver, når vi krydser de universelle rum, hvor den menneskelige universalisme hyldes. Ved disse handlingsprocesser peger værket på noget subjektivt i forhold til de farvemæssige ligheder, der skabes, når to individer møder eller krydser hinanden.

Augustesens kunstneriske praksis hænger sammen med hendes baggrund inden for lysdesign med en faglig indsigt i lys- og farveverdenen, der også er baseret på videnskabelige teorier. Eksempelvis arbejder hun både kreativt og analytisk med den immaterielle energi, der ved interaktionen med naturens kræfter og elementer bliver omdannet til lysflade. At kunne bevæge sig frit mellem den kunstneriske og videnskabelige praksis kræver præcision og færdighed for at kunne producere noget kunstnerisk, der samtidigt på kan skildre den fænomenale virkelighed af det kosmiske univers på videnskabelig vis. Det er tydeligt at se hendes fascination af det spektakulære nordlys, som mange andre kunstnere i verden også lader sig inspirere af.

Ved nordlyset bliver den magiske energi frigivet, og farverne bliver fremkaldt på himlen i al uendelighed. Dette unikke billede af nordlys fremstår klart som en inspirationskilde for Augustesen, som ved Gate of Colours forsøger at omsætte den digitale lysinteraktion til en poetisk oplevelse. Det visuelle udtryk i Gate of Colours åbner op for flere perspektiver, som

Mahmoud Alibadi F 1965

udfolder sig i lysdesign, lysarkitektur, kunstlys eller socialt lys.

Det sociale lys kan i denne sammenhæng forstås på den måde, at lyset bliver til et samlingspunkt for individer, som foretager sig en handling på baggrund af lysets påvirkning.

Lyset omdannes til en social gestusplads, hvor den subjektive performativitet finder sted, og derved opnår kunstværket en form for fundamental erkendelse. Det sociale perspektiv, der er dybt indlejret i kunstens essens, bliver aktiveret ved de kunstneriske produktioner, som finder vej til det offentlige rum, hvor interaktion med beskueren bliver etableret.

Spørgsmålet er, om vi på et teoretisk grundlag kan tale om intervenerende kunst?

Ifølge den engelske kunsthistoriker og kritiker Claire Bishop er den relationelle æstetik, der forholder sig til beskuerens rolle, baseret på menneskelig eller social interaktion fremfor kunstnerisk bevidsthed. Uanset hvordan vi anser grænserne mellem værkets indre og ydre verden, er det kun den rationelle opdagelse af skønhed, som beskueren bliver opslugt af. I dette sammentræf er det ikke relevant, at publikum forholder sig kritisk til spørgsmål om den kunstneriske praksis set i forhold til den sociale praksis. Derimod stiller Augustesen sig kritisk i forhold til spørgsmålet om kunstens sociale og kunstneriske perspektiv i det offentlig rum. Hun må allerede under tilblivelsesprocesserne have haft nogle konceptuelle overvejelser om værkets perception, og om hvilken beskuer hun henvender sig til.

Augustesen forventer ikke nogle bestemte reaktioner, da de kan blokere for den sanselige oplevelse, som hun forsøger at etablere for publikum. Helt konkret kan vi tale om en omflakkende æstetik, der essentielt går alle veje, hvor den kunstneriske oplevelse udløser stof til eftertanke, bringer os til subjektive betragtninger over, hvordan jeg oplever mig selv? Budskabet kan derfor ikke gå tabt eller miste sin betydning, når det sanseligt træder frem for beskueren. Det er netop den sanselige perception, som kunstneren med sin potentialitet stræber efter og forsøger at levere ved oplevelsen af værket. Det kan således tænkes, at vi bedst kan forstå de væsentlige betydninger, når vi lader os selv opleve værket som et selvstændigt og frit væsen langt fra dets materialitet og teknikalitet.

15

Kunst i kommunerne

Gate of Colours fremstår ikke kun som et smukt og oplev­ elsesværdigt værk, men det afspejler også en etisk bagtanke særdeles ved de praktiske og bæredygtige løsninger, som kunstneren har skabt. Disse kan ses ved Augustesens for­ vandling af udluftningskanaler fra at være teknisk udstyr i torvet til også at være lyskunst, som derudover medfører

Christina Augustesen F 1975 Uddannet arkitekt og lysdesigner. Hendes kunstneriske praksis bygger på arbejdet med lysskulpturer og lysrelieffer, der medierer sansningen af lys, farver og rumlige skift. Augustesen har bl.a. udstillet på Den Frie, Charlottenborg, Sophienholm, Antik Museet i Aarhus, The Cello Factory i London og på Royal Academy of Arts i London. Hun har endvidere udført udsmykninger på VIA University i Aarhus indkøbt af Statens Kunstfond samt lysskulpturerne ”Gate of Colours” på Damhustorvet indkøbt af Rødovre Kommune.

energibesparelse i drift. Den pludselige opståen af et lysog farverum på Damhustorvet kan også sænke hastig­ heden hos forbigående, som kun er vant til at se torvet i mørke. Samtidig bliver mørkets tyngde i de lange mørke aftener reduceret til et objekt af lys og åbenhed, og dermed genereres følelser af indre ro.

Altså afspejler Augustesens lysværk en æstetisk og etisk bevidsthed med praktisk funktionsevne. Dette udgør en væsentlig betydning for værket, hvis repræsentation ikke kun refererer til kunstens væsen, men derimod repræsenterer den stigende betydning af beskuerens rolle i den kunstneriske verden. Her kan man således konkludere, at teknologien og æstetikken skaber en poetisk dialog med et sanseligt håb om lykkeligere tider for samfundet. Gate of Colours kan således anses som et selvproducerende og betydningsskabende projekt, ikke kun for Rødovre Kommune, men potentielt for alle. I denne sammenhæng mener Rødovre Kommune, at kunstrådets faglige rolle er uundværlig i spørgsmålet om den kunstneriske vurdering og valg af kunstværker, som finansieres af kommunen med ca. 1 million k r. om å ret . Udover kunst­rådets faglige erfaringer, som kommunen drager nytte af, skaber Kunstrådet samtidig et velfungerende samarbejde mellem politikere og kunstnere. Samarbejdet giver kommunen en synlig og inspirerende profil som en kommune med en ambitiøs kunstnerisk vilje.

I KUNSTNERSTAFETTEN kommenterer et BKF-medlem aktuelle tendenser i kunstlivet.

16 Kunstnerstafet

17

Kunstnerstafet

støvet

mellem

hænderne og

maskinerne

Tanja Nellemann Kruse — F 1971 Tanja Nellemann Kruse arbejder ofte på sin computer. P.t. arbejder hun med ”tørretumblerfnuller” og støv. Ellers samarbejder hun ofte tværæstetisk og tværfagligt eksempelvis i borgerinvolverende projekter i forskellige offentlige rum. Tekst optræder ofte før og i kunstværket. www.tanjanellemann.dk

Offentlig lydkunst

FOTOS Got Fat Production

18

Når offentlig kunst er noget, man lytter til Selvom vi for længst har gjort op med forestillingen om, at kunst i det offentlige rum rimer på en skulptur på en sokkel, er det stadig forholdsvis sjældent, at statslige institutioner bliver udsmykket med lydkunst. Derfor fortæller lydkunstner Lars Lundehave Hansen her om sit arbejde med at udsmykke Augustenborg Slot, der huser Landbrugsstyrelsens administration, med lyd.

19

Offentlig lydkunst

— Du har skabt fire lydkunstværker til Augustenborg Slot, som i dag huser Landbrugsstyrelsens medarbejdere. Hvordan har du forholdt dig til, at du har skullet skabe lydkunstværker til et sted, hvor folk arbejder?

Jeg har selvfølgelig tænkt meget det.

Der arbejder 385 mennesker på Augustenborg, og de skal selvfølgelig kunne arbejde, uden at de føler sig forstyrret af mine værker.

Samtidig har jeg arbejdet ud fra en ide om, at værkerne på et øjeblik skal kunne skabe nærvær med den forbipasserende. Det handler om, at værket skal kunne skabe en meningsfuld relation til folk, der passerer værket af helt andre årsager end kunsten. Det betyder også, at der ikke er nogen begyndelse eller slutning på mine værker. Jeg ved ikke, hvor lang tid publikum vil bruge på værket, om de opholder sig der i to minutter eller to timer. Derudover har det været vigtigt for mig at skabe en oplevelse, der ikke er betinget af, at man oplever alle fire værker for at forstå værkerne eller for at få en særlig oplevelse. Det ville blive for kompliceret, fordi tre af værkerne er placeret

inde i bygningen, som kræver adgangskort, for at man kan komme ind.

— Augustenborg Slot er fredet.

Hvordan har det været at arbejde med installationer i en bygning, hvor man ikke må ændre på de indre dimensioner?

Slottet har været igennem en totalrestaurering med fuld respekt for slottets historie og de fredningsregler, der eksisterer. Det betyder også, at der er rigtig mange restriktioner. Jeg har i bedste fald kunnet få lov til at skrue i fugerne, og derfor har jeg også hele tiden været nødt til at tænke over, hvordan jeg kunne lave så minimale indgreb som muligt.

Jeg måtte ikke gøre indgreb i de indre dimensioner. Jeg havde for eksempel en ide om, at jeg kunne sænke et af lofterne, så jeg kunne gemme højttalerne, men det kunne ikke lade sig gøre, fordi bygningerne er fredet. På den måde måtte jeg tænke bygningens fredede status ind i alle mine ideer og arbejde ud fra en tanke om at skabe nogle værker, der skulle indlejre sig i bygningen, så diskret som muligt.

20

Offentlig lydkunst

— Hvilken betydning har det haft for dit arbejde, at værkerne ikke blot skal udstilles i en kort periode?

Jeg har været nødt til at tage højde for det tidslige aspekt, fordi værkerne skal bestå i 20 år. Det stiller nogle andre krav, end hvis jeg laver værker til en kortvarig udstilling.

Det betyder også, at det har været vigtigt at finde ud af, hvilke løsninger der egner sig til værker, der har et så langt tidsaspekt. Jeg har været nødt til at løse, afvikle og fremtidsikre alle mine kunstneriske ideer, og derfor er der også en masse praktik, kommunikation og projektledelse i mit arbejde som kunstner.

— Hvilke reaktioner har du fået på dine værker?

Jeg har oplevet mange forskellige reaktioner på mine værker. De fleste bliver heldigvis glade, men jeg har også oplevet nogle, der bliver sure. Jeg har tænkt meget over, hvorfor nogle menneskers reaktion er at blive sure.

Lyd går ind og aktiverer noget særligt i os, og jeg tror, at det kan hænge sammen med, at værkerne har en helt anden lyd, end den vi er vant til. Måske er det, fordi man ikke kan lukke ørerne.

OM LARS LUNDEHAVE HANSEN OG PROJEKTET Lars Lundehave Hansen er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi (2001-2006).

Bestillingen af de fire lydværker til Augustenborg Slot er finansieret af Kunstprocentordningen. Det er en ordning, hvor der for statsligt nybyggeri samt om- og tilbygning skal afsættes en vis procentdel til kunst. Nærmere bestemt 1,5 procent af håndværkerudgifterne inklusiv moms. Lars Lundehave be­ gyndte arbejdet på Augustenborg i december 2017. Værkerne stod klar i marts 2019. Budgettet lød på cirka 1 million kr. inkl. moms.

ANDRE EKSEMPLER PÅ LYDVÆRKER I DET OFFENTLIGE RUM — J acob Kirkegaard, lydinstallation ♥, 2013, Københavns Universitet, Søndre Campus, trappe 10, KUA2.

— Vinyl, Terror og Horrors lydværk Soundeffects, 2013, Københavns Universitet, Søndre Campus, KUA2.

— Eva Koch, videoinstallation Time is a river which sweeps me along , 2013, Københavns Universitet, Søndre Campus, trappe 12, KUA2.

— Tumi Magnússon, stedspecifik lyd- og videoinstal­la­ tion 2 Up 1 Down , 2013, Københavns Universitet, Søndre Campus, trappe 14, KUA2.

Offentlig lydkunst

Lars Lundehave Hansen om sine fire permanente lydinstallationer

Ghostmachine

Da jeg researchede, fandt jeg en elektrochokmaskine på slottet, fra den tid hvor bygningerne blev brugt som psykiatrisk hospital. Jeg vidste med det samme, at jeg ville bruge den i et af mine værStacking Frequencies ker. Man siger, at det spøger Det er en 10 meter lang konstrueret ballettransportør, på slottet, og maskinen ser hvis egentlige funktion er at transportere halmballer fra gulv ud, som om den er brændt til loft. I værket transporteres lyd fra bunden af trappen til sammen. Jeg har hvidlakeret øverste repos. En række aluminiumplader fungerer som re- den, renset betjeningspanesonansplader for nogle mindre transducere, og derved let og wattmeteret, og de tre skabes en 7-kanalers lydinstallation. Hvor det fysiske objekt knapper er forsynet med moer meget monumentalt, er lyden omvendt helt tyst, som kan tor og roterer langsomt i forgive mindelser om en stille sommerdag på landet. Med en skellige tempi. Kompositiolydstyrke på få dB indlejrer lydværket sig umærkeligt i rum- nerne i maskinen tematiserer mets naturlige akustiske ambiens. elektricitet, lyden af den og ikke mindst vores forestillling om lyden af maskinen i brug.

Equilibrium State Det er et stereoværk placeret ude i indgangsporten under slottets klokketårn. Jeg har optaget kirkens klokker og brugt deres resonans ved hammerslaget og sendt dem ud i porten via gemte højttalere. Værket er bygget op i generative mønstre, så man ikke får den samme oplevelse, selvom man går gennem porten på samme tidspunkt hver dag.

Det er vigtigt for mig, at de mennesker, som kommer der, skal kunne holde det ud og gerne blive glade for det. Ligeledes er det vigtigt, at værket allerede er der, inden de ansatte møder på arbejde. Der må ikke være en tændog slukknap. Værket er evigt. Min tanke har været, at det skal eksistere afkoblet fra alt, hvad der ellers eksisterer.

Dim Realm

FOTOS Got Fat Production

21

Et udendørsværk, der består af søjler, der vokser op af græsplanen. Lyden i værket er lavet af optagelser af kirkens organist og søger et andet, men dog andægtigt, udtryk end det, man normalt forbinder med et kirkeorgel. Det er som en fortolkning af et indvendigt rum til et udvendigt rum.

Kunstens kompetencer

Du kan se hele konferencen på video på BKF’s hjemmeside. Konferencen er blevet til med støtte fra Ophavsretsfonden i BKF og Statens Kunstfond.

Over 100 deltagere var mødt op på Carlsberg Akademi for at høre 25 oplægsholdere fra erhvervslivet, forsknings- og kunstverdenen.

Kunstner Kristina Ask stod for konferencens grafiske design.

Kunstner Ursula Nistrup, der står bag flere samarbejder med erhvervslivet, bidrog med lyd- og skulpturværket Resonating Pillars.

22

Der er meget at vinde for virksomheder, kommuner og organisationer, der vælger at inddrage billedkunstnere i deres arbejde. Sådan lød det på BKF’s store erhvervskonference ’Kunstens Kompetencer’ der blev afholdt i april på Carlsberg Akademiet i København. Her er et par ned­ slag fra konferencen, hvor 25 oplægsholdere fra erhvervslivet, forsk­ningsog kunstverdenen inspirerede, diskuterede og delte deres viden med de over 100 deltagere, der var mødt op til den udsolgte konference.

23

Kunstens kompetencer

BKF’s konference: Om kunstens kompetencer FOTOS Frederikke Friderichsen / BKF

Anna Porse Nielsen, Adm. direktør, Seismonaut.

Nis Rømer, formand, Billedkunstnernes Forbund

Jane Løvscall Dolmer, Kunstrådgiver IN SITU

Jes Bjørn Simonsen, Group Design Manager, Danfos

Kunstneriske kompetencer kan bruges på alle mulige måder. Ikke bare i det etab­lerede udstillings- og museumsliv, men i alle dele af samfundet; i det private er­hvervs­liv, i det offentlige, i vores livsverden, i vores byer. Kunstnere har et unikt perspektiv på verden.

De er nysgerrige af natur. De kan blive ved en problematik meget længere end mange andre, og derfor kan man også finde på nye måder at agere på. Og det er super vigtigt, fordi vi i dag står foran en lang række problematikker, som er komplekse, og som er svære at håndtere. Her er det kunstneriske blik vigtigt.

Kunstnere kan forholde sig til en situation, en ramme, en kontekst eller et sted med et analytisk, undersøgende og – i første omgang – researchbaseret blik. De kan under­ søge, hvad er det her for et sted, hvad er det, der foregår.

De stiller sig i en position, hvor de ser tingene udefra og med et kritisk blik. Jeg plejer at sige, at de både kan belyse og forankre, men de kan også skubbe og forskyde.

De har et analytisk blik, og samtidig har de et æstetisk blik, som de bruger til at forme det analytiske ind i den givne sammenhæng, alt efter hvad behovet er. Denne kombination af det analytiske og det æstetiske, det bidrager kunst­nerne med.

Jeg oplever, at kunstnere kan se tingene fra en anden vinkel. Hos Danfos har vores teknikere og udviklere typisk et bestemt form for paradigme, som former den måde, de arbejder med udviklingsprocesserne på. Og det er min oplevelse, at kunstnerne kommer med en helt anden og skæv vinkel på tingene, og lige præcis den skæve vinkel er livgivende for os.

Vi er også nødt til at tænke skævt, når vi udvikler. Kunstnernes måde at tænke på er med til at udfordre vores udviklingsfolk og produktionsfolk, fordi de kommer med en anden tilgang til arbejdet.

Jeg tror, det handler om at finde det rigtige match. Det handler om at finde de rigtige personer. Hvis jeg var kunstner, ville jeg kigge på, hvilke virksomheder jeg synes er spændende, og hvilke virksomheder der ser ud, som om de er åbne for at samarbejde med andre sektorer, og så ville jeg se i den retning.

Et helt konkret eksempel er direktøren for Kvadrat.

Han er bannerfører for samarbejde med kunstnere. Det er interessant at finde ud af, om der er andre af hans eller hendes karat, som man kan komme i dialog med. Man skal ikke være tilbageholdende, for hvis man som kunstner har et møde med en kommunalchef eller en mellemleder, er det ofte det mest interessante møde, de har den dag.

Og det tror jeg faktisk, at mange kunstnere glemmer.

De glemmer, hvor spændende de er at tale med.

24

Kunst på sociale medier

9 GODE RÅD: 1

2

Se sociale medier som en kommunikationskanal

Læg en SoMe-strategi

Vil du profilere dig selv eller din kunst, er sociale medier et godt sted at gøre det. Du kan bruge dem til at få en følelse af sammenhold eller til at finde inspiration. Der er ingen grund til at være bange for at blive udleveret, for du vælger selv, hvor meget du giver og engagerer dig.

Hvis du ikke har en strategi for, hvordan du vil bruge sociale medier i dit arbejde, bliver det formålsløst at bruge dem. En strategi er nødvendig, fordi der er så mange forskellige sociale medier og måder at bruge dem på. Ligesom der også er mange forskellige former for billedkunst og tilgange til det. Først må du altså finde ud af, hvad du vil med din tilstedeværelse på sociale medier. Måske vil du bruge SoMe til at brande dig selv i visse miljøer. Måske vil du sælge noget eller noget helt tredje.

3

Definer din målgruppe Når du har fundet ud af, hvad du vil, skal du definere, hvem din målgruppe er, og hvor­dan du fanger deres opmærksomhed. Derfor er det vigtigt at sætte sig ind i, hvad din målgruppe er interesseret i.

4

Find det sociale medie, der passer dig og din mål­ gruppe bedst Facebook er svær at komme udenom. Mediet er den største del af infrastrukturen, men for billedkunstnere er Instagram også et godt bud, hvor flere og flere se­ri­­ø­se

Sociale medier er kommet for at blive. Frem for at forsøge at komme udenom dem, skal man hellere lære at bruge dem strategisk i sit arbejde. Det mener Frida Gardarsdottir, der til daglig arbejder med kommunika­tion med særligt fokus på sociale medier.

Her giver hun ni råd til, hvordan billedkunstnere kan bruge sociale medier strategisk i deres arbejde.

kunstnere er, fordi det er billedbåret. Snapchat er svær at bruge, hvis man ikke er populær i forvejen. Hvis man eksempelvis sælger kunst til store firmaer, er LinkedIn god, for der finder man forretningsfolk. Og hvis du er politisk kunstner, har holdninger og gerne vil vække opmærksomhed, skal man vælge Twitter, hvor man finder mange politkere og journalister.

5

Accepter at sociale medier er svære at komme udenom Mennesker i den kreative verden kan have mange forbehold for sociale medier. De kan være nervøse for at bruge dem eller se dem som overfladiske.

Derfor ender de ofte i et svært dilemma, fordi de ikke vil være sell outs, men stadig gerne vil ses. Vi må acceptere, at vores samfund udspiller sig på nettet, og sociale medier er en del af infrastrukturen, hvis man vil være synlig. At sige at sociale medier er irrelevante holder ikke længere i vores moderne samfund, for det er det samme som at sige, at man ikke vil vise sine værker frem.

Man må se de sociale medier som en naturlig del af den måde, vi kommunikerer og er sammen på.

25

Kunst på sociale medier

Sådan bruger du sociale medier strategisk 6

Vær kreativ Det er netop de kreative mennesker, der kan tænke skævt og få opmærksomhed. Som billedkunstner skal man turde benytte sig af, at man kan noget, som de færreste kan.

Det kan være, at man kan vise en proces på eksempelvis Instagram, så følgerne kan se, hvordan et kunstværk bliver til. Måske har man som kunst­ner en særlig viden, som man kan give videre.

7

Brug sociale medier aktivt Det hedder sociale medier af en grund. Det virker ikke at lægge billeder op, og tro de ’flyver’ af sig selv. Man skal have et kommunikativt formål og være klar til at svare.

Vi bliver bombarderet med billeder på sociale medier, og det bliver som et vindue på Strøget, man bare går forbi uden at bemærke det, fordi der er så meget at kigge på. Det handler om at engagere følgerne, vise skæve vinkler, være sjov, være politisk eller skabe indhold, folk kan diskutere.

8

Find inspiration gennem andre kunstneres sociale medier Der er en masse kunstnere især på Instagram. Find dem og få inspiration fra dem.

Generelt er gadekunstnere gode i forhold til de mere traditionelle, måske fordi de arbejder med det offentlige rum, og det derfor er lettere at overføre til sociale medier.

Find deres online tilstedeværelse for der er mange af dem, der har knækket koden.

9

Få hjælp til at komme i gang Når du har fundet frem til, hvad du vil, hvem din målgruppe er og hvordan du vil nå den, kan det være en god idé at få hjælp til at komme i gang.

Find en i dit netværk, der forstår at bruge sociale medier.

De unge er altid et godt bud.

Så hiv fat i dit barn eller barnebarn og få dem til at sætte det hele op. Så er du klar til at komme i gang.

Af Johanne Ramskov Erichsen

Mindeord

Billedkunstner og professor Ole Sporring døde 9. april 2019, 77 år gammel, efter længere tids alvorlig sygdom. Han var en fagpolitisk ildsjæl, der sideløbende med sit kunstneriske virke kæmpede for at skabe bedre vilkår for kollegerne. Igennem sit engagement i BFK skabte han væsentlige resultater til gavn for hele standen.

Ole Sporring havde ikke bare et skarpt blik for tilværelsens absurditeter og poesi, sådan som man kan opleve i hans fabu­lerende malerier og grafiske arbejder. Han havde også et skarpt blik for de små bureaukratiske

detaljer, der kan rumme store politiske uretfærdigheder.

Det var uvurderligt for forbundet, hvor han i 1980’erne og i begyndelsen 2000-tallet var indvalgt som bestyrelsesmedlem og næstformand i flere perioder.

Hans karakteristiske kom­bination af stædighed og social indignation fik afgørende betydning i sagen om Økonomistyrelsens fejlberegning af den livsvarige kunstner­ ydelse (i dag Statens Kunstfonds hædersydelse, red.), som Ole sammen med BKF afdækkede og fik rettet op på.

Sagen dumpede ind ad brevsprækken hjemme hos Ole Sporring på Islands Brygge. Ole var, som alle andre modtagere af ydelsen, stolt og glad for den ærefulde tildeling. Men han syntes ikke, at tallene i brevet stemte. I brevet fra Kunststyrelsen stod bl.a., at den livsvarige kunstnerydelse procentreguleres efter gældende satser for statens tjenestemandspensioner. Ole satte sig ned med regler, lommeregner og kuglepen, og snart stod det klart, at der manglede nogle penge. Mange penge. Ydelsen var ganske enkelt ikke blevet korrekt pristalsreguleret i årevis.

Ole Sporring gjorde BKF opmærksom på sagen, og siden fulgte en længere korrespondance mellem BKF, Statens Kunstfond, Økonomistyrelsen og Kulturministeriet.

I november 2004 indrømmede Kulturministeriet, at Ole Sporring og BKF havde ret: Der var sket en fejl. Den livsvarige kunstnerydelse var ikke reguleret korrekt, og Kulturministeriet meddelte, at ydelsen nu skulle efterreguleres med tilbagevirkende kraft. Der skulle dog yderligere tre-fire års tovtrækkeri til, før

FARVEL TIL BKF’S NESTOR

Ole Sporring. FOTO Torben Stroyer / Jyllands-Posten / Ritzau Scanpix.

26

Mindeord

regnedrengene i Økonomistyrelsen måtte bøje sig for de beregninger og argumenter, som Ole Sporring sammen med BKF lagde frem. Til sidst bar Oles arbejde frugt: 90 modtagere af Kunstfondens livsvarige kunstnerydelse – heraf 31 billedkunstnere – fik i 2007 udbetalt de beløb, de havde til gode. Plus renter. I nogle tilfælde var der tale om flere hundredetusinde kroner. I alt fik kunstnerne udbetalt næsten 10 mio. kr., som de ellers ville være gået glip af, hvis det ikke var for Ole Sporrings årvågenhed og hans insisteren på, at kunstnerne skulle have de penge, de havde ret til – hverken mere eller mindre.

Det stærke engagement kombineret med hans høje faglighed og brede erfaring i kunstlivet har forbundet haft gavn og glæde af i den lange årrække, Ole Sporring var medlem af og formand for dels BKF’s Optagelsesudvalg, dels BKF’s Ophavsretsfond. Oles veludviklede kritiske sans var altid akkompagneret af den finurlige Sporringske humor og stærke loyalitet overfor kollegerne. Han vil blive savnet. Æret være Ole Sporrings minde. /Klaus Pedersen, sekretariatschef, Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Maler, grafiker og professor Ole Sporring — født 1941, død 2019. Uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademiets Malerskole og Grafisk Skole.

Fra 1986 til 1996 professor og i en periode prorektor ved Det Kgl. Danske Kunstakademi.

Debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1961, medlem af Trykkerbanden, Grønningen og af Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, hvor han bl.a. sad i Akademiraadet 1969-70 samt i Akademiraadets jury. Udover sit engagement i Billedkunstnernes Forbund var Ole Sporring aktiv i Danske Grafikere. Han var udpeget til bl.a. Statens Kunstfonds billedkunstneriske udvalg og Repræsentantskab samt til flere ministerielle udvalg. I 2001-2005 var han formand for Charlottenborg Udstillingsbygning og i to perioder desuden formand for Center for Billedkunst. Ole Sporring er repræsenteret på en lang række museer i ind- og udland, ligesom han illustrerede og udgav bøger og udsmykkede flere offentlige institutioner. Ole Sporring var tilknyttet Clausens Kunsthandel i København, hvor han i næsten 30 år havde atelier i baghuset. Han fik tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, Ole Haslunds Kunstnerfond, Det Anckerske Legat, Eckersberg-Medaillen og Thorvaldsen-Medaillen.

BKF’S INTERNATIONALE REPRÆSENTANT Torben Heron fotograferet i 2014 foran sin store trip­tykon, ’Refleks og Refleksioner’, Kalundborg Rådhus.

FOTO Christian Mikkelsen, Sjællandske Medier

27

Maler og grafiker Torben Heron er død, 79 år gammel. Han var i en lang årrække BKF’s repræsentant i International Association of Art (IAA).

Med udgangspunkt i den gamle skole i Eskebjerg, hvor han siden 1975 boede og skabte sin kunst, var maler og grafiker Torben Heron en travl rejsende i kunstens tjeneste. Fra 1989 og mange år frem var han Billedkunstnernes Forbunds repræsentant i den internationale kunstnerorganisation IAA og rejste i den forbindelse jævnligt ud for at møde kolleger og samarbejdspartnere fra BKF’s søsterorganisationer i udlandet. Hans fokus lå på at styrke båndene mellem kunstnere på tværs af landegrænser, dele fagpolitisk viden og inspirere til nye tiltag, der kunne forbedre kunstneres arbejdsvilkår.

Derudover ønskede han at sikre, at det IAA-kort, som bl.a. giver BKF’s medlemmer gratis adgang til en lang række museer og udstillingssteder i udlandet, altid var opdateret.

Herhjemme var Torben også særdeles aktiv i det fagpolitiske arbejde, bl.a. i BKF’s bestyrelse op gennem 1990’erne og som BKF’s repræsentant i Dansk Kunstnerråds forretningsudvalg, hvor hans gode samarbejdsevner, brede erfaring og internationale udsyn var højt værdsat. Torben Heron vil blive savnet. Æret være hans minde. /Sekretariatet, Billedkunstnernes Forbund (BKF).

Maler og grafiker Torben Heron — født 1939, død 2019. Debuterede på Charlottenborg Forårsudstilling i 1967. Deltog på en lang række separat-og gruppeudstillinger på kunstmuseer, udstillingssteder og biennaler herhjemme og i udlandet. Medlem af Danske Grafikere, kunstnersammenslutningen PRO og af det kunstnerdrevne udstillingssted Huset i Asnæs. Torben Heron er repræsenteret på bl.a. Frederikshavn Kunstmuseum, Kunstmuseet i Tønder og Vejle Kunstmuseum. Hans værker er bl.a. erhvervet af Ny Carlsbergfondet og Statens Kunstfond.

Torben Heron sad i flere omgange i Billedkunstnernes Forbunds bestyrelse, i Dansk Kunstnerråds forretningsudvalg og var BKF’s repræsentant som formand for nationalkomiteen for International Association of Art (IAA).

28

Mindeord

BKF KURSER

MENTORFORLØB

Som medlem af BKF kan du få et mentorforløb med en erfaren billedkunstner eller kunstprofessionel. Du kan bruge det til at stille skarpt på kunstneriske problematikker og få feedback på dine værker, at udvikle en karriereplan eller drøfte, hvordan du får et bedre arbejdsliv. Som udgangspunkt består et mentorforløb af tre møder. Du kan læse mere om ordningen på bkf. dk/medlem/bkfs-mentorordning, hvor du også tilmelder dig.

EGENBETALING 500 kr.

TILMELDINGSFRIST Løbende tilmelding

CV- OG PORTFOLIOTJEK VEJLEDER Lotte Boesen Toftgaard TID 5. september 2019, kl. 10-16 TILMELDINGSFRIST 5. august 2019 VEJLEDER Charlotte Sprogøe TID 22. oktober 2019, kl. 10-16 TILMELDINGSFRIST 23. september 2019 STED Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1. th., 1070 København K

KURS MOD RAKU TID 12. og 19. august 2019, kl. 10-16 STED Keramikværkstedet på Godsbanen, Skovgaardsgade 3 og 5, 8000 Aarhus C Kurset giver en grundlæggende indføring i hele Rakuprocessen. Raku’en er rå og klodset, afspejler materialet, processen og naturen – og bygger på en stærk og anderledes opfattelse af skønhed, natur og tilfældigheder.

Dag 1: en indføring i keramiske teknikker som pølse, plade og kvætsning. Dag 2: den udendørs rakubrænding.

UNDERVISER Mette Skriver EGENBETALING 800 kr. inkl. materialer og en let frokost TILMELDINGSFRIST 12. juli 2019 — Bemærk, at tilmelding sker hos BKF Midt.

STUDIETUR TIL STRUER TRACKS, SMK THY OG MEETINGS-FESTIVAL TID 6. september 2019, kl. 8-21 AFREJSE OG HJEMKOMST Afgang fra Aarhus kl. 8.00 Hjemkomst Aarhus kl. ca. 21.00 Kom med på studietur til udvalgte kunstudstillinger i Vestjylland og Thy. Aarhus Billedkunstcenter og BKF arrangerer studietur, der byder på en tur til Struer Tracks – Urban Sound Art Festival, SMK Thy og Meetings-festivalen ved Nissum Fjord. Der vil være masser af faglig inspiration og mulighed for at diskutere kunst med kolleger!

EGENBETALING 100 kr. inkl. en let frokost og aftensmad.

Bemærk, at du selv skal betale for entré ved SMK Thy med mindre du har et BKF-kort eller andet kort, der giver gratis adgang.

TILMELDINGSFRIST 20. juni 2019

KARRIERESAMTALE TID 12. september 2019, én times varighed i tidsrummet kl. 10-16 OPFØLGENDE SESSION 3. oktober 2019, kl. 10-16 STED Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1. th., 1070 København K Som medlem af BKF har du mulighed for at komme til en karrieresamtale, der kan hjælpe dig videre i dit arbejdsliv.

Samtalen varer én time og tager udgangspunkt i din situation. Den kan f.eks. fokusere på dine styrker, muligheder, udfordringer eller mere langsigtede fremtidsperspektiver.

UNDERVISER Karen Abrahamsen EGENBETALING 200 kr.

TILMELDINGSFRIST 12. august 2019

Mindeord

HJEMMESIDE I WORDPRESS TID 14. september og 15. september 2019, kl. 10-16 STED Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1. th., 1070 København K Hvad er WordPress.com? Hvordan opsætter man en hjemmeside, vælger tema, og arbejder med indhold, og hvad skal man være opmærksom på? På dette begynderkursus introduceres de grundlæggende funktioner og indstillinger i WordPress med henblik på at kunne lave din egen hjemmeside. Kurset veksler mellem undervisning i plenum og arbejdet med opsætningen af dit eget website.

UNDERVISER Bo Sørensen EGENBETALING 500 kr. inkl. en let frokost TILMELDINGSFRIST 9. august 2019

HJEMMESIDE I SQUARESPACE TID 17. september og 18. september 2019, kl. 10-16 STED Aarhus Få opsat din egen hjemmeside i Squarespace på dette kursus, hvor du vil blive introduceret for de grundlæggende funktioner og indstillinger i Squarespace. På kurset vil det også være muligt at få svar på generelle spørgsmål omkring web samt viden om, hvordan du bedst forbereder materiale til web.

UNDERVISER Anders Visti EGENBETALING 500 kr. inkl. en let frokost TILMELDINGSFRIST 12. august 2019

SKRIV EN BEDRE ANSØGNING TID 24. september og 1. oktober 2019, kl. 10-16 STED København Bliv bedre til at skrive ansøgninger, der klart og tydeligt formidler dit kunstneriske projekt med udgangspunkt i din kunstneriske praksis. Kurset henvender sig til kunstnere, der har erfaring med ansøgningsarbejdet men som ønsker at få vejledning i og redskaber til, hvordan ansøgningerne helt konkret på et skriftligt plan kan forbedres og målrettes yderligere.

UNDERVISER Maj Hasager EGENBETALING 500 kr. inkl. en let frokost TILMELDINGSFRIST 19. august 2019

Nana Francisca Schottländer, Landskabninger, 2019.

FOTO Frida Gregersen.

29

SKETCHUP FOR VIDEREKOMNE TID 8. oktober og 10. oktober 2019, begge aftener kl. 17-21 STED København På kurset får du et dybere kendskab til de mange muligheder i SketchUp. Med udgangspunkt i en dialog med deltagerne introduceres de mere avancerede funktioner i SketchUp. Vi kigger f.eks. på Photomatch, som gør det muligt at opbygge et udstillingsrum ud fra fotos.

Vi downloader nogle af de mange gratis plugins, der kan effektivisere arbejdet med SketchUp og bl.a. give mulighed for at modellere organiske former. Desuden fokuserer vi på at navigere og gemme kameravinkler med henblik på at formidle tankerne bag 3D-modellen til samarbejdspartnere.

UNDERVISER Stefan Kaplan EGENBETALING 500 kr. inkl. aftensmad.

TILMELDINGSFRIST 2. september 2019

HOLD ØJE MED bkf.dk/bkf-efteruddan­ nelse samt med BKF’s Facebook, hvor vi løbende annoncerer nye kurser.

TILMELDING Skriftligt via mail på kmfp@bkf.dk. Kurserne gennem­føres ikke ved for få tilmeldinger.

HAR DU FORSLAG TIL KURSER? Kontakt BKF’s kursusog projekt­leder, Karen Mette Fog Pedersen, på kmfp@bkf.dk

Efteruddannelse/Nyt

Billie Maya Johansen stod bag ud­smykningen af BKF’s stand på sidste års udgave af Kulturmødet.

FOTO Jakob Dall

30

Mød BKF på Kulturmødet Mors Vi sætter i år fokus på kunstens rolle i klimakampen og kunstens potentiale i byudvikling. Vi diskuterer, hvordan vi får mere kunst i medierne, hvad kunsten kan i sportens verden, og hvad der kan gøres for at sikre bedre honorering af billedkunstnere. Sæt kryds i kalenderen 22.-24. august, og kig forbi vores stand, der igen i år er centralt placeret på festivalpladsen lige overfor folkescenen. Her vil vi sammen med en lang række politikere, fagfolk og kunstnere tale om alle de sammenhænge, som kunsten og kunstnernes kompetencer kan inddrages i.

Programmet offentliggøres løbende på bkf.dk.

Læs om kulturmødet på kulturmoedet.dk.

BKF’s stand udsmykkes i år af billedkunstner Pia Pan (f.

1986). Hun er uddannet fra Akademie der Bildenden Künste Wien og Glasgow School of Art, og hendes udsmykningsprojekt Rock on handler om menneskets forhold til naturen i en tid, hvor der snart kun er menneskeskabte landskaber tilbage. Vi glæder os til at se så mange som muligt til årets store kulturpolitiske begivenhed!

31

Se alle aktuelle nyheder på bkf.dk

Nyt

Runde fødselsdage 25

Studerende Helene Norup Due Kjeldsen, 5. august Studerende Laurits Malthe Gulløv, 10. august Studerende Anne Elisabeth Dupont Hansen, 23. august Studerende Max Gam Iversen, 24. august Studerende Katrine Østergaard, 16. september.

Billedkunstner Jens Settergren, 7. juni Studerende Simon Fiil, 24. juni Billedkunstner Malte Klagenberg, 24. juni Studerende Christine Due Jacobsen, 11. august.

Studerende Mike Mac-Leod Worning, 7. juni Billedkunstner Tilde Lerche Engstrøm, 29. juni Billedkunstner Iben Toft Nørgård, 3. juli Billed­kunst­ner Nina Wengel, 14. august Kunstner Maria Zahle, 17. august Billedkunstner Anne Louise Blicher, 13. september.

Maler Jakob Nørregård, 14. juni Billedkunstner Dorthe Wolff Sørensen, 17. juni Billedkunstner Pernille Priergaard Worsøe, 21. august Billed­kunstner Karen Linnet Olesen, 28. august Billedkunstner Kamilla Jørgensen, 8. september Billedkunst­ner Claus Handgaard Jørgensen, 11. september.

Billedkunstner Marianne Jørgensen, 9. juni Billedhugger Claus Ørntoft, 12. juni Maler/Billedhugger Hanne Munk, 12. juni Billedkunstner Hanne Nielsen, 12. juni Billed­ kunstner Pernille Bøggild, 21. juni Maler Michael Bredtved, 28. juni Maler/grafiker Grazyna Gotz, 17. juli Billedkunstner Lars Ravn, 14. august Maler Anders Moseholm, 15. august Billedkunstner, ph.d. Susan Hinnum, 18. august Maler Michael Mørk, 20. august Maler/Videokunstner

30

40 50

60

70

75

Michael Støvring, 31. august Maler/ Grafiker Tine Meyer, 2. september Billedkunstner Lis Rejnert Jensen, 3. september Maler John Krogh, 4. september Grafiker Bo Valentin Petersen, 11. september.

Maler Pia Mesterton Graae, 20. juni Maler Roland Schneidereit, 23. juni Maler Jørgen Steinicke, 19. juli Maler/Grafiker Lea Boruszek, 21. juli Maler/Grafiker John Frans, 21. juli Billedkunstner Annette Fausø, 27. juli Væver Marianne Schou Nielsen, 30. juli Maler/Grafiker Palle Rico Hjorth, 2. august Billedkunstner Edel J. E. Hartvig Willerup, 1. sep­tember Billed­ kunstner Steen Kjær Jacobsen, 10. september.

Billedhugger Ole Holgersen, 20. juni Maler Christine Scherfig, 24. juni Keramiker/Billedhugger Lisbeth Poulsen, 27. juni Billedhugger Johannes Cramer-Møller, 5. juli Maler Dag Aronson, 6. juli Billedkunstner Annelise Jarvis Hansen, 11. juli Maler Jan Kiowsky, 17. juli Keramiker Peter Tybjerg, 21. juli Maler Ole Skovsmose, 25. juli Billed­kunstner Hellen Lassen, 2. august Billedvæver Lena Bidstrup, 3. august Maler Merete Barker, 17. august Grafiker Aase Charlotte Lundqvist, 19. august Maler Hans Tyrrestrup, 23. august Maler Karsten Hallberg, 30. august Billedhugger Jørn Hansen, 11. september.

Maler Søren Birk, 10. juni Maler Ole Knudsen, 26. juni Billedkunstner Jane Balsgaard, 6. juli Grafiker Ebbe Munch, 12. juli Billedkunstner Tue Poulsen, 20. juli Billedkunstner Ada Scheller, 29. august Billedkunst­ner Elsebeth Møller, 15. september.

Billedkunstner Annette Juel, 12. august Maler Harald E. Jacobsen, 8. juli Billedkunstner Lisette Kampmann, 6. august

NYE MEDLEMMER OG GENINDMELDELSER Studerende Amanda Koch-Nielsen Billedkunstner Anders Hergum Studerende Anders Aarvik Billedkunstner Astrid Randrup Billedkunstner MFA Banaan Al-Nasser Billedkunstner/galleriejer

Britta Enemark Olsen Billedkunstner Buuti Pedersen Studerende Christian Alexander Marx Studerende David Haack Monberg Studerende Ditte Marie Frost Billedkunstner Emil Alenius Studerende Emil Grüner Studerende Emil Krog Rasmussen Studerende Heidi Nikolaisen Billedkunstner Jessica Breitholtz Björk Billedkunstner Jette Mellgren Billedkunstner Kirstine Autzen Billedkunstner

Mette Borup Kristensen Keramisk kunstner

Mette Maya Gregersen Kunstner Petra Dalström Billedkunstner Philip Louis Glazer Lektor, MFA Rolf Nowotny Studerende Sally Messell-Dalgaard Studerende

Steen Chr. Lindhardt Sperling Billedkunstner Steffen Jørgensen Studerende

Theodor Præst Nymark Jensen Billedhugger Thomas Hallas Øvlisen Maler Ulla Britt Pedersen Billedkunstner Veronika Geiger

80

85 90 95

Kontakt BKF’s sekretariat min. tre måneder inden din runde fødselsdag, hvis du ikke ønsker den offentliggjort her.

DØDE: Maler Leif Lemmiche, 3. februar Grafiker Jan Holger Jerichau, 21. februar Maler og grafiker Torben Heron, 24. marts Grafiker Ole Sporring, 9. april Maler Ib Ingversen, 3. maj

32

Ansøgningsfrister

30. JUNI JP-FONDENS LEGATBOLIG I BERLIN

31. JULI SÍM RESIDENCY REYKJAVIK

Jyllands-Postens Fond stiller en atelierlejlighed i det centrale Berlin til rådighed for danske billedkunstnere og forfattere, der ønsker arbejdsro og nye udfordringer.

Denne moderne udstyrede lejlighed kan søges for en måneds frit ophold samt tilskud til rejseomkostninger.

Udgifter til forplejning står legatmodtageren selv for.

Ansøgninger skal rumme angivelse af det foretrukne tidsrum for et ophold i perioden november 2019 til og med oktober 2020 samt en kort beskrivelse af formål og levnedsbeskrivelse. Ansøgninger mærkes ”Berlin.”

The SIM Residency welcomes visual artists of all media to Reykjavík for residencies lasting one to three months. The residency includes studio spaces for a total of thirteen artists each month. The artists get a living space and a studio right next to each other, with shared kitchen facilities and bathrooms.

Jyllands-Postens Fond Att. Lone Jürgensen Grøndalsvej 3, 8260 Viby J. jpfonden@jp.dk

he Association of Icelandic Visual Artists (SíM), T tlf. +354 551 1346, .sim.is

1. OKTOBER STATENS LEGATBOLIG I PARIS

• Støbning af skulpturer • Patinering • Restaurering • Afformning • Rådgivning Vil du have topkvalitet og samtidig være miljøbevidst? Så er vi dit naturlige valg!

Vi bruger den mest moderne støbemetode, som sikrer dig den bedste kvalitet og sparer miljøet for affald og CO2 udledning.

Metoden udleder 80% mindre CO2 end den gamle metode.

Danske kunstnere og forskere har nu mulighed for at ansøge om ophold i Statens legatbolig i Paris i 2020.

Ansøgere, hvis projekt har en konkret tilknytning til Paris og/eller Frankrig, vil blive prioriteret. For at tilgodese flest mulige ansøgere tildeles ophold som regel kun for én måned.

Lejligheden ligger 3, rue de la Perle – midt i Marais-kvarteret. Den er i to etager (ikke handicapvenlig, møbleret og udstyret til to personer. Huslejen er 1150 euro pr. måned inkl. varme, lys, telefon- og inter­net­abonnement. æs mere og find ansøgningsskema her: http://frankrig.

L um.dk/da/om-os/statens-legatbolig-i-frankrig/

Vi anvender cire-perdu metoden “shellcasting”, der præcist gengiver den professionelle kunstners ideer og tanker i alle metaller.

Christian Lemmertz “Adam”

SKULPTUR STØBERIET

www.shellcasting.dk Tel. (+45) 7022 0040 joern@shellcasting.dk

MABEF STAFFELIER

www.aartdevos.dk Tlf. 86 13 55 66

Vi leverer Danmarks største udvalg af kunstnerartikler til døren! *Som BKF medlem får du 10% rabat

Klosterport 4C stuen DK - 8000 Aarhus C

Åbningstider: Ma-To: 10.00-17.30 Fr: 10.00-18.00 Lø: 10.00-14.00

Københavns Kunstnerartikler Ryesgade 58, 2100 Kbh. Ø Tlf. 3535 4826 man-fre: 10.00–17.15 kunstnermaterialer.dk

33

Ansøgningsfrister

1. SEPTEMBER OG 1. MARTS BILLEDKUNSTNERNES FORBUNDS OPHAVSRETSFOND (BKFO) Vingårdstræde 21, 1.th.

1070 København K Tlf. 33 12 81 70 bkf@bkf.dk bkf.dk Støtte til billedkunstnere til flg. formål: — Styrkelse af billedkunstnernes rettigheder juridisk og økonomisk.

— Advokat- og revisorbistand i sager, der fagligt vedrører billedkunstnere.

— Støtte til aktiviteter, der fremmer billedkunst­neriske ophavsrettigheder.

— Støtte til faglige og uddannelsesmæssige formål, som vedrører billedkunstnere.

— Støtte til sociale og kulturelle formål, som vedrører billedkunstnere.

— Tiltag, der fremmer og tilgodeser aktiviteter, hvori rettighedshavere er engageret, og som efter BKFO’s bestyrelses skøn, bør nyde støtte.

Der ydes ikke støtte til enkeltpersoners udstillinger/projekter/uddannelse og studierejser.

Der anvendes ikke ansøgningsskema, men ansøgningen skal sendes elektronisk til bkf@bkf.dk.

STATENS KUNSTFOND 15. AUGUST — Værkproduktion og udstillinger — Viden, dialog og debat — Opstart af nye udstillingsplatforme

21. AUGUST — Kunst i det offentlige rum — Lån af kunst

1. SEPTEMBER — Tidsskriftstøtte

1. OKTOBER — Huskunstnerordningen

LØBENDE BEHANDLING: — Danske galleriers deltagelse på internationale kunstmesser — Kuratoriske researchrejser — Ophold på udenlandske residencies Mere info på kunst.dk/kunststoette eller kontakt Slots- og Kulturstyrelsen (Billedkunstenheden) på tlf. 33 95 42 00.

NORDISK KULTURKONTAKT 12. AUGUST Volt (børn og unge)

22. AUGUST Mobilitetsstøtte (rejser)

19. SEPTEMBER Kultur- og kunstprogrammet

26. SEPTEMBER Kortvarig netværksstøtte Mere info på nordiskkulturkontakt.org eller kontakt Nordisk Kulturkontakt på mail: program@nordiskkulturkontakt.org eller tlf. +358 (0)10 583 1029.

FRISTER FOR LEGATER OG FONDE BKF-medlemmer kan gratis rekvirere forbundets liste over legater og fonde relevante for billedkunstnere på bkf@bkf.dk eller tlf. 33 12 81 70.

34

Opslagstavle

HØJBJERG FOTOGRAFISKE VÆRKSTED PROGRAM FOR SOMMEREN WORKSHOP I ANALOG FOTOGRAFI OG MØRKE­ KAMMERTEKNIK DATO 17., 18., 19., 20. juni, daglig 10-17 UNDERVISER Stuart McIntyre DELTAGERBETALING 1.500 kr. inkl. materialer og kemier TILMELDING senest 7. juni Sort/hvid-film, engangskameraer, foto­papir og kemikalier er inkluderet. Det bliver fire intensive dage med maks. fem deltagere.

Dagsprogram fremsendes ved tilmelding og efter indbetaling af kursusgebyr. Planlagt efterår 2019 eller vinter primo 2020. Workshop i analog fotografi 2 med dokumentarfotograf og antropolog Anders Clausen.

KURSUS I FOTOGRAVURE FOR VIDEREKOMNE

LYDARBEJDE UDFØRES Står De og har brug for hjælp til at gennemføre lyd­ delen af deres næste værk, eller har De et arkiv med otteoghalvfems kassettebånd, der skal digitaliseres.

Opgaver inden for optagelse/redigering, feltoptagelse, lyddesign, dokumentation, f.eks. dokumentation af performances, lyd til film og video, speak, podcast-produktion, interview, installation af lydudstyr i forbindelse med udstillinger, digitalisering af arkivmateriale etc.

Vi kan ligeledes være behjælpelige med videoproduktioner såsom interview, dokumentation af performance og små dokumentarproduktioner.

— Føl Dem endelig fri til at kontakte Nikolaj N Philipsen og Troels Holmstrøm for assistance og/eller forespørgsel — Vi er begge uddannede billedkunstnere og har stor erfaring i at arbejde med lyd- og video­kunst.

— Ingen opgave er for lille. Fuld diskretion og ganske rimelige priser.

Bedste hilsener Nikolaj & Troels Kontakt kammerat.rumklang@gmail.com

DATO 8.-9.-10. juli, daglig 10-17 UNDERVISER Inger Lise Rasmussen DELTAGERBETALING 1.400 kr. plus materialer cirka 3-400 kr. efter forbrug TILMELDING senest 3.juli Dette kursus er rettet mod kursister, der har nogen erfaring og ønsker at fordybe sig i udviklingen af fotogravuren som teknik og metode i spændingsfeltet mellem fotografi og grafik. Der vil blive undervist i tonale og partielle indsværtninger, chine collé, samt trykning på tyndt japan- eller kinapapir beregnet til træsnit. Der afprøves forskellige papirtyper og tryksværter. Instruktion ved tilmelding. Maks. fire deltagere.

Tilmelding og information: Højbjerg Fotografiske Værksted Oddervej 80 C, 8270 Højbjerg, tlf. 86 72 54 39 / 20 37 30 03 (privat) hoejbjerg.foto@mkb.aarhus.dk

SOMMERUDSTILLING I HILLERØD MED NORDSJÆLLANDSKE BKF-KUNSTNERE Den 4. maj åbnede årets medlemsudstilling for kunstnere tilknyttet Billedkunstnernes Forbund i Nordsjælland. Som altid er bibliotekets kunsthal scene for uforudsigelige møder mellem blandede kunstneriske udtryk, genrer og motiver.

Hele 52 BKF-medlemmer udstiller på årets Sommerudstilling i Vandrehallen på Hillerød Bibliotek, der kan ses til og med søndag d. 23. juni.

— Mandag til torsdag, kl. 10-18 — Fredag til lørdag, kl. 10-14

35

Kolofon

REDAKTØR Julie Elmhøj julie@bkf.dk BKFs REDAKTIONSUDVALG Nis Rømer, Camilla Nørgård, Jacob Borges, Søren Martinsen, Hannibal Andersen, Julie Sass og Simon Fiil Linnemann DEADLINE Billedkunstneren nr. 3, 1. august, 2019

GENERALFORSAMLING 2019

ANNONCER Billedkunstnernes Forbund

Husk at sætte kryds i kalenderen ved lørdag den 2. november, hvor BKF holder sin årlige generalforsamling på Statens Værksteder for Kunst, Gammel Dok. Mere information i næste nummer af Billedkunstneren.

ABONNEMENT 300 kr. for 4 årlige udgivelser ISSN 1902-3618 ISSM elektronisk publikation TL901-7596

SOMMERFERIE I BKF’S SEKRETARIAT

TRYK BUCHS AS

Kontoret i Vingårdstræde holder lukket fra den 28. juni til den 5. august.

Vi ønsker alle en god sommer!

BKFS BESTYRELSE 2019 FORMAND/BILLEDKUNSTNER Nis Rømer NÆSTFORMAND/BILLEDKUNSTNER Camilla Nørgård BILLEDKUNSTNER Hannibal Andersen MALER Pia Fonnesbech BILLEDKUNSTNER Søren Martinsen MALER Julie Sass BILLEDHUGGER Kim Grønborg BILLEDKUNSTNER Marie Markman BILLEDKUNSTNER Jacob Borges STUDERENDE Simon Fiil Linnemann BKFS REGIONER 2019 KONTAKTPERSONER BORNHOLM/BILLEDKUNSTNER Anne Sofie Meldgaard FYN/BILLEDHUGGER Frank Fenriz Jensen, KØBENHAVN/BILLEDKUNSTNER Lise Seier Petersen MIDTJYLLAND/BILLEDKUNSTNER Mette Skriver MIDT- OG VESTSJÆLLLAND/BILLEDKUNSTNER Finn Lerkenfeld NORDJYLLAND/MALER Jette Wistift Noyes NORDSJÆLLAND/BILLEDKUNSTNER Jørgen Willerup STORSTRØM/MALER Claudio Bannwart SYDJYLLAND/BILLEDKUNSTNER Søren Møller

LAYOUT Mai Boline Bjerre og Laura Silke UDGIVER Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vingårdsstræde 21, 1 th., 1070 Kbh K. T 33 12 81 70 Åbent man-tors kl. 10-15 SEKRETARIATSLEDER Klaus Pedersen KOORDINATOR Vibeke Rostrup Bøyesen KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER Miriam Katz KURSUS- OG PROJEKTLEDER Karen Mette Fog Pedersen

AFSENDER Billedkunstnernes Forbund Vingårdstræde 21, 1.th.

1070 København K ID-NR. 46798

Intet giver større frihed end kunsten.

Danmarks store netbutik for kunstnermaterialer med mere end 12.000 artikler.

Besøg os på Facebook!

www.boesner.dk