Fagbladet Billedkunstneren #4 2020

Fagblad for BILLEDKUNSTNERNES FORBUND 2020

BILLED NR4 KUNSTNEREN

Kunst & klima

2

Leder

Tiden er til kollektiv handlekraft

AF Nis Rømer, formand, Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Alt for længe er sexisme, krænkelser og overgreb i kunstlivet blevet nedtonet og set som et individuelt problem — et vilkår, man i det stille måtte acceptere og selv forsøge at håndtere, når man blev udsat for det. Men sexismen er ikke et individuelt anliggende, den er et fælles problem, som angår os alle, og som handler om alles ret til lige muligheder for at udfolde os som professionelle kunstnere. Hvad enten det er på kunstuddannelserne eller ude i kunstlivet, på gallerier, museer eller andre udstillingssteder.

Derfor er vi i Billedkunstnernes Forbund glade for, at så mange kunstnere den seneste tid har svaret på vores opfordring til at indsende vidnesbyrd om sexisme i kunstlivet. Tak for jeres bidrag! Det kan være krævende og svært at sætte ord på sine oplevelser, men det er vigtigt, at vi sammen bryder tavshedskulturen. Den debat og opmærksomhed, vidnesbyrdene skaber, er med til at lægge grunden for de forandringer, der er brug for i kunstlivet.

BKF ønsker, at der rundt om på kunstuddannelserne og i kunstlivet indføres konkrete retningslinjer og politikker for at forhindre og imødegå krænkelser. F.eks. opfordrer vi til, at seksuelle relationer mellem lærere og elever på kunstakademier og kunstskoler forbydes, ligesom vi mener, at alkohol- og festkulturen trænger til et kritisk eftersyn, især i situationer hvor overordnede og underordnede fester eller er sammen i mere eller mindre uformelle sammenhænge. På kunstuddannelserne skal der også være klare procedurer for, hvor og hvordan man kan henvende sig, hvis man oplever krænkelser, og alle skal være bekendte med dem. Vi opfordrer til at ledere søger sparring og vejledning i håndtering af de vanskelige sager. Alt det kan du læse mere om inde i bladet — og vi vil i den kommende tid fortsætte dialogen om de nødvendige tiltag med relevante aktører, både på kunstuddannelserne og ude i kunstlivet.

Hvor vigtigt det er at stå sammen, bryde tavshedskulturen og bruge vores kollektive handlekraft er også tydelig i en anden, afgørende ny udvikling, der præger kunstlivet dette efterår: For første gang er det lykkedes at blive enige om en fælles aftale om anbefalede minimumshonorarer for kunstnere, der udstiller på danske museer. Forhandlingerne om aftalen kom i stand, efter at en række billedkunstnere stod frem offentligt og fortalte om urimelige arbejdsvilkår i udstillingslivet. Det skabte et afgørende momentum, som gjorde det muligt for os at få kunstinstitutionernes organisationer i tale.

I september kunne vi så offentliggøre aftalen, som er udarbejdet sammen med Organisationen Danske Museer (ODM), Danske Billedkunstneres Fagforening (DBF) og Organisation for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere (UKK). Aftalen er den første af sin art herhjemme, og selvom den ikke løser alle problemer med dårlig aflønning af kunstnere, er der grund til at fejre, at det er lykkedes at få den i land. Den er et vigtigt skridt i den rigtige retning, og her i bladet kan du læse de første tilbagemeldinger på aftalen fra både museer og kunsthaller ude omkring i landet. Nu skal aftalen have tid til at virke ude i kunstlivet, hvorefter vi i BKF vil følge op og evaluere. Stor tak til BKF’s medlemmer, der med jeres engagement bakker op om forbundets arbejde og gør det muligt for os at skabe resultater for hele standen.

Denne udgave af Billedkunstneren har et anderledes format, end det plejer: Bladets beskæring er et værk af kunstnergruppen A Kassen, som indgår i et tema om kunst og klima, du kan læse mere om på de følgende sider. Fælles for de aktuelle debatter om #MeToo, om kunstnerhonorarer og om den grønne dagsorden er, at de alle flytter det personlige ind i det politiske rum. Og gør det til almene problematikker, som vi sammen kan finde løsninger på. Her har kunsten en afgørende rolle at spille. Ved at bruge de mange kanaler, vi har til rådighed som kunstnere, kan vi opnå de forandringer, vi ønsker — og som verden behøver.

God læselyst!

3

6 KUNST & KLIMA Omstillingen til grøn infrastruktur, bæredygtig energi og nye klimavenlige vaner i hverdagen kræver, at vi har kunsten og kulturen med.

23 #METOO I KUNSTLIVET Kunstnere fortæller om sexisme, krænkelser og overgreb i kunst-livet. BKF opfordrer til at indføre politikker, der kan stoppe krænkende adfærd.

29 KUNSTNERHONORAR Museernes og kunstnernes organisationer har for første gang indgået aftale om an­befalede minimumshonorarer.

4 Kunstnerens værksted 35 BKF Kurser 38 Kort nyt

PÅ FORSIDEN Tomás Saraceno: Fly with Aerocene Pacha.

Svævende budskab fra oprindelige befolkninger i Salinas Grandes, Jujuy, Argentina, Vand og Liv er mere værd end Lithium, 21.-28. januar 2020. Værket vises i ART2030’s aktuelle kampagne Art for a healthy planet. Læs mere om ART2030 på s. 19 Tomás Saracenos værk er skabt i samarbejde med Aerocene, Human Solar Free-Flight, som del af Connect, BTS, kurateret af DaeHyung Lee. FOTO Studio Tomás Saraceno, 2020 / CC BY-SA 4.0, Aerocene Foundation.

KUNSTNERENS VÆRKSTED

4

Hvordan indretter man sig som kunstner?

Og hvordan ser der ud der, hvor værkerne skabes?

Kunstnerens værksted

Kunstnerens værksted

FOTO Privat

5

Samara Sallam f. 1991 Jeg har lige flyttet mit værksted fra et rum til et andet i atelierbygningen på Det Kgl. Danske Kunstakademi, hvor de studerendes atelierer konstant byttes rundt.

At være omgivet af andre kunststuderende gør, at der nemt opstår spontane hyg­ ge­lige samtaler og møder. Den behagelige lænestol, der står ved væggen, fandt jeg lige uden for bygningen, og den er nu blevet del af et hjørne, hvor jeg læser, stirrer ud i det blå eller drikker te med venner.

Mit atelier er ikke kun et rum for tænkning og arbejde, men også et socialt rum, hvor vi kan hænge ud og være sammen, et rum, som vi ellers savner på akademiet.

Jeg tænker ikke over, at jeg kun har mit atelier midlertidigt. Jeg er statsløs palæstinenser, så jeg ved ikke hvad stabilitet er.

Da jeg arbejdede på min udstilling This Is Why We Cried, som stadig vises på Museet for Samtidskunst i Roskilde, havde jeg kun fire måneder til at producere tre helt nye

værker, så jeg arbejdede intenst og non stop både i atelieret og hjemme hos mig selv, også i weekenderne. Det var en udfordring at håndtere min arbejdstid og fordele den mellem værkstedet og mit hjem, pga. de begrænsninger, COVID-19-restriktionerne lagde på vores brug af ateliererne.

Mit arbejdsliv er selvfølgelig ikke altid lige så intenst, det afhænger af projektet og af de materialer, jeg bruger. Støvede, lugtende materialer arbejder jeg med i værkstedet, læsning og skrivning sker oftest i sengen derhjemme.

At arbejde i en historisk bygning som Det Kgl. Danske Kunstakademi giver mig en oplevelse af skønhed, men jeg tænker meget på, at huset er bygget af penge tjent på slaveri. Og jeg ser, hvordan kapitalisme og racisme stadig fylder en stor del af vores samtaler, både på kunstakademiet og på kunstscenen generelt. Alt det præger selvfølgelig mit arbejde, på linje med kunstneriske undersøgelser af min egen krop og identitet som politiske strukturer.

Omstillingen til grøn infrastruktur, bæredygtig energi og nye klimavenlige vaner i hverdagen kræver, at vi har kunsten og kulturen med. Billedkunstnere kan bidrage med hidtil oversete vinkler, skabe tværfaglige samarbejder og facilitere inddragende processer, som øger holdbarheden og kvaliteten af de grønne projekter i borgernes hverdag.

Sådan lyder det i BKF’s plan til politikerne for genstart af kunstlivet i kølvandet på coronakrisen, som kan læses på → bkf.dk.

Kunsten kan også skabe både visionære fremtids­ scenarier og nødvendige nye erkendelser af, hvordan vi påvirker klimaet, og klimaet påvirker os.

Redaktionen har bedt fire billed­kunstnere og en kunstnergruppe give hver deres bud på kunstneriske koblinger mellem kunst og klima: Javier Tapia, Nermin Durakovic, Marie Markman og Rikke Luther. Deres værker kan ses på de følgende sider. A Kassen bidrager med værket Cutting Corners. Beskæring, fagbladet Billedkunstneren #4 2020. Det kan opleves igennem hele denne udgave af bladet.

omstilling

6 Kunst & klima

Tænk kunsten med i den grønne

BILLEDKUNSTNEREN NR04 2020

Kunst & klima

Javier Tapia f. 1976 Liquid Light. Videostill og skit­se, 2020. Film og installationsværk om klimaforandringers, geopolitiks og kulturhandels betydning for landskaber og levevilkår i lokalsamfund og landskaber langs Colorado River. Fra Rocky Mountains til grænsen mellem USA og Mexico i Arizona.

Projektet bliver til i samarbejde med kunstner Camilo Ontiveros

A Kassen Cutting Corners. Beskæring, fagbladet Billedkunstneren #4 — 2020

Fagblad for BILLEDKUNSTNERNES FORBUND 2020

BILLED NR4 KUNSTNEREN

Marie Markman f. 1974 Skitse, 57 × 38 cm. Et af forskningsresultaterne i mit hidtidige arbejde er, at vi i bære­dyg­t ighedsbegrebet, som er et hel­­ heds­begreb, og som udgøres af det økonomiske, det økologiske og det sociale, bør medtænke

Nermin Duraković f. 1979 Fremtidens nostalgi, 2020.

og kurateres af Pilar Tompkins, direktør for Vincent Price Museum i Los Angeles. Udstillinger af Liquid Light er pga. coronakrisen udskudt til 2021-­22, hvor projektet vises i Köln, Los Angeles og København. det kunstneriske, fordi det er herigennem, at vi kan begynde at begribe verden på nye måder.1 En analyse publiceret i 2019 i tidsskriftet Biological Conservation viser, at mere end 40% af alle insektarter er i tilbagegang, og en tredjedel er truet af udryddelse. Udryddelsesgraden er otte gange hurtigere end for pattedyr, fugle og krybdyr.

Ifølge de bedst tilgængelige data falder den samlede masse af insekter med 2,5% om året, hvilket antyder, at de kunne forsvinde inden for et århundrede.2 En fremherskende sond­ ring mellem arkitektur og billedkunst er, at arkitektur tilhører de bundne kunstarter, fordi den er regulerende, har et formål og en funktion, hvor billedkunsten tilhører de frie kunstarter, fordi den i sit væsen alene er kommunikerende — den har ikke et formål ud over sig selv.

Vi står ved en skillevej, må åbne vores skønhedsbegreb, sætte nye dagsordner og udvikle nye metoder. I byplanlægning kunne en ny vej være, at vi i arbejdet med biodiverse landskaber måler succes ved landskabernes evne til at være kommunikerende eller ved vores evne til at formidle dem. Vi må altså i byplanlægningsprojekter acceptere og se værdien i landskaber, som Rikke Luther f. 1970 Democracy: It’s been fun

2 Sánchez-Bayo, F. & Wyckhuys, K. Worldwide decline of the entomofauna: A review of its drivers. (Biological Conservation 232, 2019 s. 8–27)

1 Markman, M. Landscape Sprawl — An Artistic Response to Living in the Anthropocene. (Aarhus: Arkitektskolen Aarhus, 2014)

FOTO Barbara Katzin.

måske først over tid vil opnå at blive regulerende, altså gøre det, som vi gerne vil have, de skal gøre. Marie Markman er billedhugger og forsker.

7 Kunst & klima

Rikke Luther, Democracy: It’s Been Fun As the number of democracies dwindle, humans hide their minds in the ever-expanding digital landscape. That limitless terrain is built on mining limited material resources. Digital expansion eats the world. Facts — the Global Heating, extinctions, soil infertility — have become the new avant garde. ‘Art and Revolution’ today needs no red banners, since a planet in rebellion isn’t doing politics. We need more radical innovation — new ways of being and thinking — and fewer dumb assaults on the Earth. No nation will survive unless it understands its reliance on the Global Commons — the planetary systems beyond their control and within which they subsist. Yet, nations abandon these spaces to corporations, who scour the seabed for cheaper sources of rare minerals, but also raw materials such as iron. In contrast, sea pangolins have learned to incorporate the iron thrown up hydrothermal vents into their shell. Pangolin’s don’t eat, but derive energy from microbes living in a special organ it has evolved. It’s a radical innovator, but endangered. Should humanity learn from the life evolved away from us, out in Commons, or merely consume those systems on which all life depends?

Extract close-ups of preparatory drawings for wall hangings, each 3 meters x 6 meters, on the concepts of ‘democracy’ and ‘post-democracy’ in the era of collapsing ecosystems (being completed by December 2020).

16

Kunst & klima

AF Miriam Katz

Se ikke fremad, se dig omkring — Hvad kan man som kunstner kan gøre for at mindske CO2-aftrykket i sit kunstneriske arbejde?

På det lavpraktiske plan er det jo helt oplagt at tænke på alle udenoms ting i forhold til værkproduktionen: Udelade brug af plastik, formindske transport, genbruge. Tænke over alt det, der handler om, hvordan man agerer i sin hverdag, også i forhold til sin kunst, på en bæredygtig måde.

Behovet for at mindske klimabelastningen kan også igangsætte en gentænkning af, hvad ressourcer er, og hvordan de bruges. Jeg oplever, at klimakrisen allerede har ændret kunstneres materialefokus. Mange laver deres egne materialer, eller materialerne i sig selv bliver tema for det kunstneriske arbejde.

Materialerne har mistet deres uskyld, kan man sige — man kan ikke længere bare være

ligeglad med, hvad man bruger, hvor det kommer fra, og hvor det efterfølgende skal hen. Begreber som new materialism og ’det antropocæne’ er jo dannet som en del af klimakrisen.

— Hvordan påvirker klimahensynet din egen kunstneriske praksis?

Uden at vide præcis, hvornår det startede, eller hvad, der har afstedkommet hvad, har overvejelser om klima og bæredygtighed fået stor betydning for min praksis. Et eksempel er, at jeg nu lægger stor vægt på at prioritere lokal produktion og lokal arbejdskraft frem for transport og indkøb af nye materialer. I mine kunstprojekter tænker jeg altid: Hvad har vi i forvejen på stedet? Mit motto for tiden er: ”Don’t look forward, look around”.

Det er helt klart afstedkommet af behovet for at medtænke klima- og bæredygtighedshensyn i min kunst.

Jeg forsøger også at bøje rammerne for mine kunstprojekter, så de giver mulighed for processer, der kan udfolde sig over lang tid. Og så de kan bygges op i en udveksling med stedet på stedet. Jeg indtænker vedligeholdelse

Bevidsthed om klima og bæredygtighed er de senere år blevet en stadig større del af billedkunstner Camilla Nørgårds kunstneriske praksis. Hun håber, klimakrisen vil tvinge kunstverdenen til at tage grundlæggende strukturer op til revision, f.eks. ressourcekrævende biennaler og hyppigt skiftende udstillinger: ”Gamle vaner og rutiner er ikke længere udtryk for ansvarlig adfærd,” siger hun.

17

Kunst & klima

og drift som positive elementer i processen — sikrer mig, at det færdige objekt ikke er en afslutning, men måske nærmere en begyndelse, og at medskaben og samarbejde på en eller anden måde altid er til stede. Jeg tænker på kunstproduktion som en form for omrokering, i stedet for ’nybyggeri’, og derfor er det helt naturligt, så vidt muligt at bruge og bygge videre på det, der er i forvejen.

Camilla Nørgård, Sten-sti-dige, Gellerupparken Aarhus, Sigrids Udestue, 2020.

FOTO Privat

— Hvad mener du, kunstlivet bør gøre anderledes for at begrænse klimaforandringerne?

Jeg tror, vi skal tage nogle af de grundlæggende strukturer i kunstlivet op til revision: Skal vi f.eks. forsætte den intensive afvikling af store internationale kunstmesser og biennaler? Skal vi blive ved med hyppigt at udskifte store, ressourcekrævende udstillinger med alt, hvad det kræver af flytrafik, reorganisering, opbygning? Jeg synes, vi bør tænke kritisk over frekvens, antal, længde på udstillinger og messer og generelt udvikle langt mere genbrug i kunstlivet. Ligesom vi bør sige farvel til gamle transportvaner og i stedet satse på kollektiv og lokal trafik.

Måske vil vi fremover se en opløsning af de kunstgeografiske centre i verdenen.

De gamle vaner og rutiner har det svært — simpelthen fordi de ikke er udtryk for ansvarlig adfærd. Det er lidt ligesom med de klippede græsplæner: De ses ikke længere som kontrolleret og god opførsel, men nærmest som det modsatte: Mangel på ansvarlighed overfor biodiversiteten og som en egoistisk måde at forholde sig til naturen på. Måske er det noget af det samme, billedkunsten kan: Give os nye bud på, hvordan omgængelighed med og i en forstyrret verden kan se ud.

Jeg synes, vi bør tænke kritisk over frekvens, antal, længde på udstillinger og messer og generelt udvikle langt mere genbrug i kunst­livet. Ligesom vi bør sige farvel til gamle transportvaner og i stedet satse på kollektiv og lokal trafik.

18

Kunst & klima

Mere genbrug og flere Skype-møder er nogle af de ting, museerne kan gøre for at begrænse deres klima-aftryk på planeten. Men klimakrisen kommer ikke til at skabe afgørende forandringer i museumslivet, mener Flemming Just, direktør for Sydvestjyske Museer og formand for Organisationen Danske Museer. ”Allerede i 2012 formulerede vi som det første danske museum en CSR-politik, altså en politik for vores samfundsansvar. Vi har desværre ikke formuleret egentlige handlingsplaner for klimaområdet. For os handler det mere om så vidt muligt at benytte offentlig transport, begrænse papirforbruget, begrænse strømforbrug etc.,” siger Flemming Just.

Han tror ikke, at klimakrisen vil skabe afgørende forandringer i museumslivet: ”Men vi kan alle bidrage i det små med at begrænse fodaftrykket på planeten.

Kommer der mindre ressourcekrævende udstillinger, vil det nok snarere skyldes færre finansieringsmuligheder og i disse år nogle begrænsninger pga. corona, end det vil skyldes klimahensyn. Det er trods alt meget begrænset, hvad

det koster af klimaaftryk at fragte et kunstværk fra London eller Chicago til Aarhus sammenlignet med, at der hver dag fragtes milliarder af forbrugsvarer, og at pakketransport generelt er i voldsom stigning.”

dygtige håndværkere, som hele tiden forsøger at økonomisere med materialeforbruget for også at spare på budgettet,” siger han.

På et punkt betyder klimakrisen dog, at museerne må ændre hidtidige rutiner:

” Det er trods alt meget begrænset, hvad det koster af klimaaftryk at fragte et kunstværk fra London eller Chicago til Aarhus.”

Flemming Just, direktør, Sydvestjyske Museer og formand for Organisationen Danske Museer (ODM)

Også genbrug er et fokusområde for museerne, men mest ud fra et økonomisk perspektiv, siger direktøren: ”Med hensyn til genbrug af materialer har vi

”Flyrejser er det, der vil blive ramt mest af ændrede holdninger både til klima og tidsforbrug. Vi har fundet ud af, at ret mange møder kan klares over Skype og dermed

Vi kan alle bidrage i det små

spare rigtig meget tid og rigtig mange penge.”

Organisationen Danske Museer (ODM) er gået aktivt ind i arbejdet med klimaspørgsmålet, først og fremmest i forbindelse med FN’s verdensmål, understreger Flemming Just: ”Vi satte i 2019 gang i projektet Museum 2030, hvor vi ser på, hvilke overordnede tendenser, der vil udfordre museumssektoren. FN’s verdensmål står her i centrum.

Men pga. corona-nedlukningen måtte vi i foråret sætte projektet på pause, og det har vi netop måttet gøre en gang mere. Men flere danske museer arbejder decideret med klimaspørgsmålet og FN’s verdensmål. Det gælder især de naturhistoriske museer i Aarhus, hvortil også Fiskeriog Søfartsmuseet i Esbjerg hører. I deres nye strategi har de fuldt fokus på FN’s verdensmål og forandringerne i verdenshavene.”

AF Miriam Katz

19

Kunst & klima

Kampen mod global opvarmning er et af de 17 verdensmål, som FN arbejder for frem mod år 2030. Og her kan kunsten spille en særlig rolle, mener Luise Faurschou, stifter og direktør i ART2030, en nonprofit kuratorisk organisation, der de seneste år har realiseret en lang række projekter, kampagner og debatter herhjemme og i udlandet. Alt sammen med kunsten som omdrejningspunkt og for at skabe fokus på løsning af de globale kriser, vi står midt i.

”Kunstnere er enestående dygtige til at rumme og transformere komplekse sammenhænge til sanselige, medrivende og anskuelige kunstneriske udsagn, som taler direkte til os. Det gælder også i forståelsen af klimakrisen. Kunsten er et universelt sprog, der giver os nye muligheder for at relatere til den komplekse virkelighed, vi lever i, på tværs af sproglige, sociale og kulturelle skel,” siger Luise Faurschou.

At kunst og klimapolitik kan skabe nye, meningsfulde møder, blev tydeligt på FNs

Jeppe Hein: Breathe with Me. Central Park, New York, 2019.

Breathe with Me indgår i Art Project for the World, ART2030.

FOTO Christina Horsten/DPA/Ritzau Scanpix.

AF Miriam Katz

Kunsten kan noget særligt

20

Kunst & klima

” De kunstnere, vi arbejder med i ART2030 er alle valgt, fordi de i forvejen arbejder med nogle af de samme temaer som verdensmålene. Vores samarbejde bliver en naturlig udvikling af deres praksis.”

Klimatopmøde i New York sidste år, hvor ART2030 og Jeppe Hein præsenterede værket Breathe with Me: ”Jeppe har siden 2010 arbejdet med at male sit åndedræt med penselstrøg, nu foldede vi sammen hans værk ud og gav klimaaktivister, beslutningstagere og forbipasserende i New Yorks Central Park mulighed for at visualisere deres eget åndedræt, sammen med kunstneren. Det er et godt eksempel på, hvordan kunst kan forbinde noget individuelt med det fælles menneskelige — og i sidste ende koble det enkelte menneske med det plane­ tariske niveau: Vi har alle brug for at kunne trække vejret for at overleve, også planeten.

Kunstværket skabte en mulighed for, at mange mennesker med helt forskellige baggrunde kunne mødes og reflektere over, hvordan vi er forbundne både med hinanden og med planeten.”

Kunstens superkraft Kunst taler til sanser, følelser og intellekt på én gang. Derfor kan kunsten gøre en stor forskel, når det gælder om at skabe bevidsthed og i sidste ende også skubbe på for forandring, mener Luise Faurschou. Bekymring for at spænde kunsten for en vogn, hvis den f.eks. kobles til klimakamp, deler hun ikke:

”Efter at have arbejdet i over 35 år med kunstnere har jeg så stor respekt for og tiltro til kunstnernes høje integritet, og at de kun går ind i projekter, de selv kan se, hænger godt sammen med deres praksis. Så kaster de sig til gengæld 100 procent ind i projektet, og investerer al deres personlige og faglige engagement. Det er helt centralt for os, at alle vores projekter tager udgangspunkt i kunstnerens praksis.” ”For mig er det tydeligt, at verdensmål­ enes bagvedliggende værdier er de samme som dem, kunstnere har arbejdet med til alle tider, ja siden hulemalerne: Hvem er vi, hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen. Styrken ved verdensmålene er, at de indbyrdes hænger så tæt sammen: Vi kan ikke løse verdens klimaudfordringer uden at arbejde med fattigdomsproblemet, vi kan ikke modarbejde fattigdom uden f.eks. at arbejde for alles lige rettigheder og bedre infrastruktur. Det hele er en stor, samlet agenda, hvor vi bliver nødt til at rykke på det hele på en gang for at skabe de nødvendige forandringer. Og netop det at arbejde på tværs af forskellige vidensområder og fagligheder er noget, som kunsten er god til,” siger Luise Faurschou.

Se mere → art2030.org

21

Kunst & klima Isabelle Andriessen, Weathering: Tidal Spill (day 331), 2019.

SixtyEight Art Institute, 2019.

Kurateret af Miriam Wistreich, Laboratorium for Æstetik og Økologi.

FOTO David Stjernholm.

Samtidskunst kan gøre os følsomme for det, der må ændres, for at vi kan skabe levedygtige verdener på en sårbar planet. Det mener folkene bag mikroforlaget og udstillingsplatformen Laboratorium for Æstetik og Økologi.

AF Miriam Katz

Det er ikke kunstens ansvar at gå i kamp Laboratorium for Æstetik og Økologi blev stiftet i 2014 og består af flere medlemmer med baggrund i kulturstudier og litteraturvidenskab. De arbejder med spørgsmål om klimakrise, ulighed og udnyttelse, i et eksperimenterende krydsfelt mellem økologier og feminisme. Kollektivet kuraterede årets udgave af den alternative kunstbiennale alt_cph med temaet ’Mønstre i modstand’.

— Hvilken rolle kan samtidskunsten spille i kampen mod klimaforandringerne?

Vi mener ikke, at samtidskunsten skal have nogen bestemt rolle. Og heller ikke, at det er kunstens ansvar at gå i kamp. Kunsten skal være fri og undersøgende, åbne døre og vise (nye) veje. De kunstneriske praksisser, som interesserer os, og som vi ønsker at være i dialog med, er på forskellig vis engageret i at skabe fortællinger og stille spørgsmål, som udfordrer en række problematiske strukturer og vanetænkninger såsom individualisme, acceleration og natur/kultur-kategorier. Forhold, der bliver ved med at skabe alvorlige konsekvenser for os alle, både individer, grupper, andre arter og kloden.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke er en én samtidskunst og heller ikke én kamp, men flere kriser, friktioner, fortællinger med forskellige protagonister, som udspiller sig

22

Kunst & klima

helt forskelligt og på mange steder! De kræver forskellige regenerative omsorgs- og modstandspraksisser baseret på solidaritet og fællesskaber. Samtidskunstens potentiale er blandt andet, som vi ser det, at udforske og pege på de mange forskellige økologier og kriser og deres overlap: Social uretfærdighed, raciale uligheder og planetarisk skrøbelighed, der mødes. Det er ikke samtidskunstens opgave at skabe løsninger, men den gode kunst kan gøre os følsomme for det, der må ændres for at vi kan skabe levedygtige verdener på denne sårbare planet.

— Hvordan tænker I, at man som kunstner eller kunstarbejder selv kan blive en del af de forandringer, klimakrisen nødvendiggør?

Som vi ser det, er det en forkert præmis, at man som enkeltindivid - kunstner eller kurator - skal tage ansvar for klimakrisen, selvom det kan føles som den eneste mulighed, når realpolitikken og kapitalismen med sin forurening buldrer derudaf. Man kan selvfølgelig se på sin praksis og overveje dens blinde vinkler; hvilke perspektiver har jeg glemt? Bæredygtighed handler ikke kun om at blive veganer og holde op med at bruge giftig epoxy. Det handler om dybe vanetænkninger og strukturelle ændringer af systemer, der tvinger os til at blive ved med at udbytte planeten og hinanden.

For os handler det om at agere lokalt, kollektivt og omsorgsfuldt, gå i samtale på tværs af fagfelter og privilegier, skrue tempoet ned og lytte til de stemmer, som bliver holdt udenfor og forsøge at oprette rum, der modsiger kapitalismens sprog og matrix. Det er vildt svært, og vi famler hele tiden og fejler tit.

— Hvad kan kunstinstitutioner, biennaler og kunstmesser gøre anderledes for at undgå at medvirke til fortsat accelerering af klimakrisen?

Vi har selv tænkt meget over, hvordan vi arbejder, og hvordan vi kan gøre det mere omsorgsfuldt og bæredygtigt. Vi forsøger at tænke i samarbejder og samproduktioner med andre aktører, gerne i længerevarende processer, der ikke altid udmunder i et ‘produkt’.

Vi prøver ikke at lade os underlægge kunstfeltets - og samfundets - pres om produktion, innovation, nytænkning og ressourcekrævende produktioner i store skalaer. Men det kan være svært at hvile i ’småt er godt’

logikken. Både fordi vi jo, som alle andre, gerne vil have anerkendelse for vores arbejde, fordi man som mindre aktør let bliver overhalet af de store fisk - og fordi det kan være svært at rejse midler til utraditionelle produkter og vidensproduktioner, der foregår ’bag scenen’.

A. rawlings, Intime (2018).

Fra Hydrosphere, Øresund, 2018.

Laboratorium for Æstetik og Økologi.

FOTO David Stjernholm.

Et af de konkrete spørgsmål, vi konstant overvejer i Laboratoriet, handler om internationale samarbejder og flyvning. Vi inviterer efterhånden sjældent samarbejdspartnere, som skal rejse oversøisk, også selvom det kan gøre ondt i hjertet. Vi forsøger selv at flyve mindst muligt, hvilket ofte er udfordrende pga. forskellige strukturer, vi arbejder i og under, såsom manglende ressourcer i form af økonomi og tid.

For at komme de her symptomer til livs skal der ske en grundlæggende overhaling af hele vores måde at tænke arbejde og (kunst) produktion på. Så følgende spørgsmål melder sig: hvilke andre ødelæggende normer og processer skal vi afmontere (strukturel racisme, ulighed på tværs af klasse og køn, udbytning af prekære kroppe og ressourcer, vækst og produktionskrav) for at skabe rammerne om en bedre (kunst)verden? e Laboratoriet for Æstetik og Økologis S udgivelser, udstillinger og projekter på → labae.org

23

#MeToo i kunstlivet

AF Miriam Katz

SAMMEN MOD SEXISME

Kunstlivets skæve magtstrukturer, kunstneres usikre arbejdsvilkår og deres personlige kamp for at slå igennem er en problematisk cocktail, der gør billedkunstnere særligt udsatte for sexisme, seksuelle krænkelser og overgreb. Derfor er det afgørende, at den nye MeToo-bølge, der nu ruller hen over Danmark, også rusker op i kunstlivet og får skabt reel forandring.

Det mener Signe Klejs og Nis Rømer, der står i spidsen for henholdsvis Danske Billedkunstneres Fagforening (DBF) og Billedkunstnernes Forbund (BKF). Deres fælles udmelding kommer i forbindelse med, at både DBF og BKF i denne tid indsamler vidnesbyrd om sexisme, krænkelser og overgreb i kunstlivet.

FOTO Thomas Andersen

Land art installation/ performance af kunstnerduoen Hesselholdt & Mejlvang: LESS POWER LESS. Copenhagen Contemporary 2020.

Sexismen i kunstlivet skal stoppe. Både på kunstuddannelserne og ude i kunstlivet skal vi arbejde videre med at ændre de strukturer, der muliggør seksuelle krænkelser og magtmisbrug, mener Signe Klejs og Nis Rømer, forpersoner for henholdsvis Danske Billedkunstneres Fagforening og Billedkunstnernes Forbund.

”Det er utroligt svært for en kunstner at afvise tilnærmelser fra f.eks. en gallerist eller en kurator, som kan give én en udstilling eller bringe én videre i karrieren. Især hvis man er i begyndelsen af sit arbejdsliv som kunstner.

Men det rammer også kunstnere, der har været i gang længere tid i branchen. Fordi de fleste kunstnere kæmper hårdt for at nå ud med vores kunst og er afhængige af at skabe gode netværk og holde os på god fod med vores samarbejdspartnere,” siger Signe Klejs.

Nis Rømer er enig: ”Kunstlivet er ofte karakteriseret ved flydende grænser mellem det personlige og det professionelle, og det betyder, at overskridelser nemmere kan opstå. Samtidig står de fleste kunstnere meget alene med en usikker tilknytning til arbejdsmarkedet i form af skiftende, kortere ansættelser og opgaver. Et godt netværk og goodwill hos opdragsgivere og kunstlivets beslutningstagere er afgørende for, at man kommer ud med sin kunst. Det gør kunstnerne udsatte overfor pres fra personer, der har magt til at fremme eller hindre ens kunstneriske karriere. F.eks. gallerister, kunstchefer, kuratorer, kunder og samlere,” siger han.

Det er ikke nok at være en dygtig kunstner for at være en god underviser.

Nis Rømer, Billedkunstnernes Forbund

24

#MeToo i kunstlivet

Drop forældede tankesæt Den nye bevidsthed, som MeToo-bevægelsen har skabt, bør føre til et dybdegående forandringsarbejde i kunstlivet, understreger DBF og BKF: ”Det er svært at forandre ubevidste strukturer, men netop derfor er det vigtigt, at vi i kunstlivet fortsætter den samtale om MeToo-problematikker, som foregår i hele samfundet lige nu. Vi skal uddanne os, lytte til ofrene, og udarbejde retningslinjer og politikker. Og så skal vi tage et opgør med forestillingen om, at god kunst kræver personlige grænseoverskridelser. Det er et forældet tankesæt, der muliggør uacceptabel adfærd overalt i kunstlivet — særlig i relationen mellem undervisere og elever på kunstuddannelser,” siger Nis Rømer.

Fokus på kunstuddannelser

HAR DU BRUG FOR RÅDGIVNING? Henvend dig til BKF’s jurist, hvis du har brug for hjælp i en sag om sexisme i kunstlivet.

Han kan vurdere, om en sag kan føres juridisk eller henvise dig til anden relevant rådgivning.

Flere af de vidnesbyrd, BKF har modtaget, handler om krænkelser på f.eks. kunstskoler, kunsthøjskoler og kunstakademier. Samme tendens fremgår af en tidligere undersøgelse, foretaget i 2017 af kunstplatformen IDOART. Og selvom kunstakademierne de senere år har udarbejdet retningslinjer, nye klagegange og/ eller adfærdspolitikker, er der stadig brug for at forbedre studiemiljøerne, både på akademierne og på de forberedende kunstuddannelser, mener Nis Rømer: ”De studerendes kunstneriske frihed kan kun udfolde sig, hvis der er trygge rammer. Tryghed i studiemiljøet handler om mange forskellige ting — men også om at forbedre rekrutteringen af undervisere. Det er ikke nok at være en dygtig kunstner for at være en god underviser. Derfor bør ansøgernes pædagogiske meritter veje lige så tungt som de kunstneriske. Og der skal tages grundige referencer, så rekrutteringsmekanismerne bliver tilstrækkeligt fintmaskede i forhold til at forebygge krænkelser på kunstuddannelserne,” siger Nis Rømer.

Forbyd lærer-elev forhold Desuden bør alle kunstuddannelser specificere, at seksuelle forhold mellem undervisere og elever/studerende ikke tillades, mener både DBF og BKF. Først for nylig er dette f.eks. blevet indskrevet i Det Kgl. Danske Kunstakademis personaleregler, og mange kunstuddannelser mangler regler og konsekvens på området. ”Hvis man for alvor vil MeToo-problematikkerne til livs, bør kunstuddannelserne adressere dette spørgsmål. Hvis en lærer har et seksuelt forhold til en elev, bør læreren finde et andet job, og det er et ledelsesansvar at sikre, at det sker,” siger Nis Rømer. ”Det skaber støj i klasserummet, hvis en lærer har et forhold til en elev, og usikkerhed om, hvordan det kunstneriske arbejde vurderes. Desuden skaber det potentielt en kultur, hvor seksuelle og personlige grænser nemt kan overskrides,” siger han.

Se på alkoholkulturen Forpersonerne for DBF og BKF peger endelig på, at lærere og ledere eller andre med ansvar eller en overordnet position, ikke skal drikke sig fulde sammen med elever eller ansatte. ”Erfaring siger, at det er i disse situationer, mange krænkelser sker. Vi opfordrer til, at skoler, institutioner og virksomheder ser deres retningslinjer for fest og alkohol igennem og laver nogle præcise retningslinjer, der er klare og lette at følge. Det vil være en af de vigtigste og letteste måder at skabe forandringer på og vil skabe en bedre sikkerhed både for elever/ ansatte og lærere/ ledere.”

25

#MeToo i kunstlivet

Kunstnere bryder med tavshedskulturen i kunstverdenen I begyndelsen af oktober igangsatte Billedkunstnernes Forbund (BKF) en indsamling af vidnesbyrd om sexisme i kunstlivet. Foreløbig har forbundet modtaget ca. 40 henvendelser om sexisme, krænkelser og overgreb i forbindelse med uddannelse eller arbejde i kunstlivet.

AF Redaktionen

Vores indsamling af vidnesbyrd er stadig åben og vil fortsætte i den kommende tid. Du kan skrive til os på sammenskaber­­ vi­aabenhed@bkf.dk eller via en krypteret webformular på → bkf.dk.

Vi offentliggør løbende redigerede, anonymiserede vidnesbyrd på → bkf.dk og evt. i kommende udgaver af Billedkunstneren. Hvis du ikke ønsker uddrag af dit vidnesbyrd offentliggjort, men udelukkende vil dele dine oplevelser og tanker med BKF, skal du anføre det i din besked til os. Du kan også

#16 KVINDELIG KUNSTNER:

Jeg er en ung kunstner i 20’erne, jeg har udstillet på en af de censurerede udstillinger. Havde haft et længere samarbejdsforløb med bestyrelsen, og på sidste aften af udstillingen er jeg alene med forretningsføreren. Han er 20 år ældre end jeg selv. Han ved, jeg har en partner. Da vi kram-

altid kontakte BKF’s jurist, som kan rådgive dig, hvis du har brug for hjælp i sager om sexisme og krænkelser i kunstlivet.

Her nedenfor bringer vi et redigeret udvalg af nogle af de vidnesbyrd, vi har modtaget. De er afgivet mod løfte om anonymitet.

u kan læse alle de ano­nyme, redigerede vidnesbyrd, D vi har modtaget, på BKF’s webside.

mer farvel, holder han lige lidt længere end man burde og dufter så til mit hår og kysser mig i håret. Jeg bliver paf og tænker, det må være noget, jeg har bildt mig selv ind. Men da han følger mig til døren og siger farvel, sker det igen. Jeg konfronterer ham, og han bortforklarer med, at det var en ’faderlig’ ting.

#17 KVINDELIG KUNSTNER:

Jeg bliver taget på låret og rørt ved upassende af min gallerist. Han er et elskværdigt og klogt menneske, der gør meget godt for min karriere, men han overskrider også mine grænser i det små, men ofte. Når det sker, trækker jeg mig hurtigt og tydeligt væk.

Problemet er ikke så meget

26

selve hånden på låret etc., men intentionen og det, at min tydelige fysiske afværgemanøvre, som burde afholde ham fra at fortsætte, ikke har effekt.

Jeg ved, jeg skal tage mod til mig og konfrontere min gallerist og bede ham stoppe de uønskede tilnærmelser. Det kan desværre koste venskabet (og galleriet).

#18 KVINDELIG KUNSTNER:

Da jeg gik på kunstakademiet i 2010’erne blev jeg kysset af min mandlige professor til en fest på akademiet. Han tog pludselig fat om mine skuldre og kyssede mig på munden. Jeg blev helt paf.

Valgte at give ham et kram og danse videre og lade som ingenting. Jeg fik mærkelige blikke i tiden efter.

#19 KVINDELIG KUNSTNER:

Som studerende fik jeg kontakt med en mandlig kunstner, der var gæstelærer.

Han var utrolig imødekommende og hjælpsom, men på en gåtur vi var på, stoppede han op og kyssede mig. Jeg troede, vi havde et ven/mentoragtigt forhold til hinanden.

I dag kan jeg se, at han romantiserede mig helt vildt.

Jeg var 25, han var +40.

#20 KVINDELIG KUNSTNER:

Jeg har mødt mange mænd, der ikke kunne adskille mit arbejde med krop, og mit maleri fra min personlige krop. Har fået mange grænseoverskridende kommentarer om min krop, f.eks. at ’mine bryster godt nok er meget små, men flotte’.

#MeToo i kunstlivet

#21 KVINDELIG KUNSTNER:

Jeg har været udsat for en række seksuelle krænkelser gennem flere år fra en mandlig kollega på den billedskole, hvor jeg var ansat som underviser. De sidste tre år af min ansættelse var han min chef, og han endte med at fyre mig på et meget tvivlsomt grundlag. Jeg klagede over uretmæssig fyring, men sagen kom aldrig videre. Han spurgte mig gentagne gange, om jeg ikke skulle ’udleve min seksualitet fuldt ud og have flere elskere’, opførte sig altid ’flirtende’ overfor mig med kommentarer om min krop og min tiltrækningskraft.

Han stillede sig ofte med armene på hver side af mig, enten bagfra, hvis jeg stod ved et bord, eller forfra, hvis jeg stod op ad en væg, så jeg var låst fast, mens han pressede sin krop ind mod mig og fortalte, at han havde lyst til mig.

#22 KVINDELIG KUNSTNER:

Jeg var for nogle år tilbage gæstelærer på en kunsthøjskole flere gange. Her havde en af de mandlige undervisere konsekvent seksuelle forhold til unge kvindelige kursister. Den pågældende underviser havde desuden altid en seksualiserende bemærkning klar til mig og andre kvindelige kollegaer.

#23 KVINDELIG KUNSTNER:

I min studietid tog en professor, som jeg følte, at jeg havde et tæt venskabeligt forhold til, mig på røven, både før og imens jeg var højgravid.

Det var ekstra ydmygende og krænkende, fordi vi i 2-3 år forinden havde en gensidig respektfuld og venskabelig relation.

#24 KVINDELIG KUNSTNER:

Både som elev og som færdiguddannet i kunstlivet har jeg oplevet sexisme og krænkelser, bl.a. i form af utallige berøringer på bryster og balder, mange grove seksuelt relaterede kommentarer, direkte forespørgsler om sex, at blive omtalt i tredje person som et seksuelt objekt, selvom jeg selv stod foran de pågældende personer. Jeg har fået grænseoverskridende bemærkninger og er blevet udsat for uønskede berøringer fra både mandlige kuratorer, gallerister, kunstnerkollegaer og kunder. Jeg er blevet stalket af to mandlige kunder, der havde købt værker af mig.

Begge forsøgte på forskellig vis at presse mig til sex, den ene måtte jeg til sidst vriste mig fysisk fri af, den anden opgav først, da jeg havde ignoreret ham i lang tid.

#25 KVINDELIG KUNSTNER:

En fastansat mandlig underviser og en mandlig gæ s teu nder v is er p å det kunstakademi, jeg gik på, sørgede for, at jeg kom til at gå foran dem på gangen, hvorefter de kommenterede min røv og udvekslede betragtninger.

De er begge kunstnere med internationale karrierer.

#26 KVINDELIG KUNSTNER:

Under en middag på en studietur kommenterede min

professor mit valg af drikkevarer: Han mente, det var ærgerligt, at jeg drak vin, fordi, som han pointerede, ”når kvinder drikker øl, så smager de ikke rigtig på det, men har i stedet evnen og er vant til at åbne svælget.”

#27 KUNSTNER:

Jeg gik på en prestigefuld kunsthøjskole, hvor vi oplevede sexisme og grænseoverskridende adfærd fra flere undervisere, og også fra nogle af de mandlige elever.

En underviser pressede ofte på for at især kvinderne på holdet skulle fortælle om deres seksuelle eller traumatiske oplevelser for at inddrage det i deres kunst. Flere undervisere og gæsteundervisere blev fulde til festerne og lagde an på elever, selvom der blev sagt tydeligt fra. Nogle af de mandlige elever kunne finde på at berøre andre på seksuelle måder, især til fester. Jeg oplevede selv seksuelt overgreb fra en anden elev.

#28 KVINDELIG KUNSTNER:

Jeg er ung studerende på et udenlandsk akademi der er kunstmesse i byen og en række store danske gallerister er i byen. En gruppe kunstnere og gallerister mødes på en bar, jeg kender en af de andre kunstnere. På et tidspunkt ophører offentlig transport og en gallerist jeg kender fra Danmark tilbyder, at jeg må overnatte på hans værelse.

Der er ingen flirt imellem os, og jeg ser det som en praktisk løsning på problemet. Jeg oplever en venskabelig stemning, og jeg ved, at galleristen er godt gift og har børn, hvilket i mine øjne

27

#MeToo i kunstlivet

er en garanti for, at der ikke vil ske noget. Jeg siger derfor tak til hans tilbud. Jeg bygger en væg af dyner og puder mellem os i sengen og siger, at det her er min halvdel. Jeg giver mig til at sove, FULDT påklædt.

Jeg vågner næste morgen ved at galleristen har hænderne nede i mine trusser, i et slags forsøg på at stimulere mig. Da det går op for mig hvad der sker, tager jeg hans hånd væk og siger nej. Jeg prøver at være sød og jovial — for jeg ved, at han har tabt ansigt, og at det vel bliver værst for mig selv herfra. Siden har han aldrig talt til mig, og jeg har aldrig — i de mange år der er gået — oplevet nogen faglig interesse fra hans ende af kunstverdenen. Jeg ville ønske, at jeg havde haft dømmekraft til at tage bussen hjem.

noget andet, noget der ikke involverede oliemaling. Som medstuderende kunne jeg bare konstatere, at der i hvert fald ikke var grund til at male med olie, hvis man var kvinde. Ærgerligt, for jeg var egentlig ret nysgerrig i forhold til at skabe og blande pigmenter.

Men allright, der er så meget andet man kan gøre, så det gjorde jeg bare. Fuck maler­loftet.

#29 KVINDELIG KUNSTNER:

Første år på grunduddannelsen på Kunstakademiet i København, i begyndelsen af 1990erne. Gennemgang af et værk jeg havde lavet sammen med to andre (kvindelige) medstuderende på holdet.

Konklusion fra den lektor, der styrede gennemgangen “Hm. Ikke så dårligt, faktisk. I betragtning af, at I er kvinder”.

#30 KVINDELIG KUNSTNER:

Da jeg gik på akademiet, stillede en gruppe kvindelige studerende sig op på det såkaldte ’malerloft’, fordi der var udluftning til, at man kunne male med oliemaling.

Deres lærreder blev gentagende gange ødelagt og/eller overmalede om natten. Ofte med sexistisk tekst og tegn. Kvinderne fandt på

#31 KVINDELIG KUNSTNER:

Jeg er mange gange blevet rådet til ikke at få børn, hvis jeg vil have en karriere.

Både af mentorer, undervisere, professorer og ældre kollegaer, og både af kvinder (som selv har fået det samme at vide, og måske derfor har mange af dem heller ikke børn) og af mænd (som selv har børn).

#32 KVINDELIG KUNSTNER:

Jeg har ofte lyttet til mænd, og også enkelte kvinder, der til ferniseringer siger, at visse, navngivne kvindelige kunstnere kun er blevet succesfulde, fordi de er ’fuckable’, og ikke på grund af indholdet i deres arbejde. Som ung nyuddannet kunstner sagde jeg ikke fra overfor de udmeldinger, men blev i stedet meget usikker og nervøs, og vidste ikke hvad jeg skulle svare. Jeg valgte bare at være tavs. I dag vil jeg reagere markant anderledes og sige fra over den form for sexistiske bemærkninger, ligegyldigt hvem det måtte komme fra.

#33 KVINDELIG KUNSTNER:

Jeg har fået at vide på forskellige måder, at jeg bliver

inviteret til ting, og at der er interesse for mit arbejde på grund af mit udseende. Og at jeg vil opleve, at interessen stopper, når jeg begynder at få rynker eller hvis jeg får børn. Jeg har også fået at vide at jeg bør finde sammen med en rig samler eller en indflydelsesrig gallerist, hvis jeg vil blive til noget i kunstverdenen. Mange har sagt til mig, at de vigtige skridt i ens karriere sker på en bar kl. 3 om natten, og at jeg derfor bør være mindre kedelig.

#34 KVINDELIG KUNSTNER:

Jeg havde en underviser, der altid talte nedladende om min daværende kæreste og kaldte alle kvinder på skolen for ’høns’ og ’fnidder-tanter’. Han sagde til mig, at de andre kvinder på skolen ikke kunne lide mig, fordi de var misundelige på mig, fordi jeg var den pæneste. Det gjorde mig vildt usikker og jeg fik et underligt forhold til ham, hvor jeg følte, at jeg skulle leve op til hans forestillinger om mig. Jeg var bange for, hvad der ville ske, hvis jeg sagde ham imod eller gjorde ham opmærksom på, at han var upassende.

#35 KVINDELIG KUNSTNER:

For et par år siden blev jeg optaget på et anerkendt galleri i en større dansk by. Jeg fik en kurator, som skulle varetage mig og mine interesser i galleriet. Ret hurtigt kom han med hentydninger og antydninger om, at han gerne ville mere end at samarbejde professionelt, han var ’betaget’ og ville gerne kysse og sidde tæt osv. Det blev meget

intenst og en daglig rutine at håndtere ham. Jeg gjorde ham høfligt klart, at jeg ikke var interesseret. Samtidig var det en presset situation, for det lå i kortene, at hvis jeg sagde tydeligt eller surt fra og satte stop for at få mine grænser overskredet dagligt, ville jeg ikke have en fremtid på galleriet. Til sidst måtte jeg sætte en endelig og hård grænse for at undgå at blive befamlet. Det skete til en julefrokost, hvor det blev forventet, at jeg gik med ham hjem, selv om jeg ikke havde lyst. Morgenen efter overdængede han mig med vrede tekstbeskeder, fyldt med alverdens beskyldninger. Han hængte mig også efterfølgende ud på Facebook.

Jeg blev frosset ud af galleriet, som en ’besværlig kvinde’.

#36 KVINDELIG KUNSTNER:

En gallerist fra den mondæne del af gallerimiljøet i København opsøgte mig jævnligt i mit atelier i en årrække. Han lagde ofte op til, at jeg kunne ’knalde’ mig vej til noget hjælp i kunstverdenen. Han skrev mange beskeder til mig om sex, kroppe, kys og lyster osv. Og underforstået var det ikke ’lovligt’ for mig at sætte hårde grænser, for så ville han bruge sin magt til at udelukke mig fra kunstverdenen. Jeg følte, jeg skulle holde en balance hele tiden og finde mig i mikro-overskridelser. På et tidspunkt skulle han have en stand på en kunstmesse i USA. Han tilbød mig at vise billeder af n o g­le af mine værker til amerikanske gallerister, og prøve at oprette kontakt for mig. Jeg var meget spændt, da jeg så ham igen, og spurgte, om nogen havde været interesseret.

28

#MeToo i kunstlivet

Han sagde, der var flere, der havde vist interesse, og at han havde en liste med emailadresser til mig. Men hvis jeg ville have listen, skulle jeg ’give noget’. Jeg vil ikke skrive hans navn her, for jeg er bange for den vrede, jeg kan få mod mig.

min person og mit kunstnerskab, end da jeg var yngre (og stereo­typt kønnere).

#39 KVINDELIG KUNSTNER:

I starten af min uddannelsestid blev jeg tilknyttet en lektor, om hvem rygterne sagde, at han havde mindst en #37 KVINDELIG pige, som han gik i seng med KUNSTNER: pr. årgang. Han forstod effekJeg har valgt at droppe tivt at iscenesætte sig selv ud af ’mainstream’ kunstver- som gatekeeper til kunstverdenen og i stedet etablere mit denen med overlagt forskelseget lille galleri, fordi det er behandling til følge: Nogle nemmere end at deale med studerende ville han promosexismen. Jeg har ofte skulle vere over for sine gallerikonhøre på nedladende ting om takter; andre ville han fotomit køn, f.eks. at kvindelige grafere i enrum — begge kunstnere ikke har lige så me- grup­per havde svært ved at get drive som mandlige, eller sige fra, fordi de på den ene at de laver ’kvindekunst’, som eller anden måde følte sig underforstået ikke er lige så udvalgt. sejt og ægte som den kunst, Mig gik han derimod mænd laver. Flere gange har tilsyneladende efter at knækjeg prøvet at netværke med ke eller ydmyge. Først i forbinmandlige kunstnere, som tror, delse med opstartssamtale på det er invitation til at score. tomandshånd, hvor han gjorAlt i alt har det været besvær- de det klart, at han ikke religt og nogle gange umuligt spekterede mig som kunstner for mig at navigere i. Jeg kan og bl.a. udtalte, at jeg var bledesværre godt forstå, hvis vet optaget imod hans vilje. mange kvindelige kunstnere Siden i forbindelse med en dropper ud, fordi det hele er obligatorisk gennemgang, der for meget. foregik som et bararrangement cirka en måned efter opstart. Der blev drukket tæt, #38 KVINDELIG og jeg var den sidste i en rækKUNSTNER: ke af fire-fem studerende, Jeg vil gerne tilbagevi- som skulle præsentere. De se enhver forestilling om, at andre fik ret hårde skudsmål, sexisme i kunstverdenen kun og jeg krympede mig ved at kan tilskrives enkelte brodne skulle på. Han lod sin kritik kar — der er mange brodne hagle ned over mig: en diskvakar, og på Kunstakademiet lificerende kritik baseret på har de haft frit spil i alles å-­ mavefornemmelser og domssyn, inklusive de ledelser, der fældelse. Og han fik opildnet skulle beskytte os som stude- flere af mine medstuderende rende. I takt med at jeg er ble- til at melde sig i koret — nok vet ældre og har fået højere fordi de ved at deltage i ned­ status på scenen, er chikanen sablingen kunne trække sig aftaget, og jeg føler, at der nu fra hans skudlinje. Dog kom er en anderledes respekt om é n u n d e r v i s e r m i g t i l

undsætning med et forsøg på en konstruktiv diskussion af valg og metode, men det kunne slet ikke slå rod i den lynch-agtige stemning, der var oparbejdet, og jeg forlod seancen ydmyget og skam­fuld.

En måneds tid efter kom lektoren mig dog pludselig i møde og undskyldte sin adfærd den pågældende aften med, at han havde været fuld.

Han tilføjede, at jeg bare skulle holde mig til ham, ’så skulle han nok gøre mig til en god kunstner.’ Dagen efter var der julefest. Her udtalte han, at han nok var klar over, hvor vigtig vores samtale og hans undskyldning havde været for mig, men at han ’kun havde tænkt på, hvor smukke øjne jeg har.’ Da jeg afviste hans tilnærmelser, intensiverede han efterfølgende sin chikane. Dette endte med at kile sig ned mellem mig og mine medstuderende, der i tiltagende grad vægrede sig for at blive associeret med mig. Jeg blev dermed isoleret fra resten af gruppen, og da en medstuderende på et tidspunkt forsøgte at italesætte den giftige kultur, og jeg bakkede hende op, lukkede han mig prompte ned: ‘det er noget særligt med dig! — det angår ikke de andre.’

Selvom ledelsen kendte til hans adfærd, var der ingen strukturer, der opfangede eller stoppede hans systematiske og seksualiserede mobning af mig og andre stud­e ­ rende. Det var svært at få ro til at udvikle sig fagligt og beskæftige sig med kunst, fordi man hele tiden blev tvunget til at forholde sig til sit køn og de signaler, han mente, man sendte. Over for mig opførte han sig som en forsmået bejler og

underkendte konsekvent den magt, han som min underviser havde over mig. Da hans ansættelse udløb, blev han fejret med afskedstaler og hyret til at lave en offentlig udsmykning i vores undervisn ingsbygn inger. Det va r utroligt demoraliserende for os kvindelige studerende at se, hvordan han blev hædret.

På grund af oplevelsen var jeg efterfølgende bange for at opsøge mandlige lektorer, professorer og laboratorieledere af angst for, at de skulle forsøge noget lignende. Dette efterlader mig med et indtryk af, at jeg på grund af mit køn ikke har haft samme uddannelsesmuligheder som mine mandlige medstuderende, der har haft adgang til laboratorier og kundskab uden at skulle se sig over skulderen. Jeg ville ikke have nogen undervisers pik — jeg ville lære; jeg ville lave kunst.

Læs resten af vidnesbyrdene på → bkf.dk

29

Honoraraftalen

Aftale om anbefalede minimumshonorarer til kunstnere Organisationen Danske Museer (ODM) og flere kunstnerorganisationer har gennem længere tid arbejdet for at få udarbejdet vejledende retningslinjer for minimumshonorarer til kunstnere, der udstiller på danske museer. I september kunne de endelig præsentere en aftale om minimumshonorarer, som museer anbefales at følge. Det er den første af sin art herhjemme.

AF Redaktionen

Bag aftalen står Organisationen Danske Museer (ODM), Billedkunstnernes Forbund (BKF), UKK — Organisation for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere og Danske Billedkunstneres Fagforening (DBF). Aftalen er alene vejledende, da ODM ikke har juridisk forhandlingsret på museernes vegne.

I fastlæggelsen af de vejledende minimumshonorarer indgår såvel antal kunstnere og udstillingstype som museets besøgstal. Museets besøgstal er valgt som et enkelt og gennemsigtigt parameter, der afspejler museets størrelse — og som et pejlemærke for institutionens økonomiske formåen.

Anne-Mette Villumsen, museumsleder Skovgaard Museet og bestyrelsesmedlem for kunstområdet i ODM, siger: ”Vi har længe ønsket at medvirke til at sikre ordentlige vilkår og økonomi for landets kunstnere. Samtidig har der gennem årene hersket en del forvirring og misforståelser. Vi håber, at vi med aftalen om anbefalede minimumshonorarer kan medvirke til at sikre de forbedrede vilkår for kunstnerne, som alle ønsker”.

Nis Rømer, Billedkunstnernes Forbund (BKF) siger: ”Med den nye aftale får kunstnere

et forbedret udgangspunkt for at forhandle deres honorarer i forbindelse med udstillinger.

Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, at der nu er enighed mellem ODM og kunstnerne om et anbefalet minimumsniveau. Vi håber, at hele kunstlivet vil tage godt imod aftalen og bruge anbefalingerne i udstillingsarbejdet.”

Maj Horn og Gro Sarauw, UKK — Organisation for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere siger: ”UKK anbefaler aftalen som et vigtigt skridt i retning af mere bæredygtige arbejdsvilkår for kunstnere i Danmark. Vi ser både aftalen som et konkret værktøj for honorering og som et grundlag for at skabe større fælles forståelse for regulering af lønvilkår for kunstbranchen. På baggrund af feedback og sammen med de andre organisationer ser vi frem til at videreudvikle modellen så også kunsthallerne, de selvorganiserede udstillingsplatforme og freelance kuratorer er med.”

Signe Klejs, Danske Billedkunstneres Fagforening (DBF) siger: ”Aftalen viser at vi kan opnå resultater, når vi samarbejder. Velfungerende og rimelige arbejdsvilkår for kunstnere, betyder et mere bæredygtigt kunstliv i Danmark til glæde for både institutioner, udstillere og publikum”.

30

Honoraraftalen

AF Miriam Katz

Peter Holst Henckel, Portræt af en museumsdirektør — Mikkel Bogh, 2020.

FOTO Peter Holst Henckel og SPECTA.

Flere chefer på kunstmuseer og kunsthaller melder, at de vil bruge den nye aftale om anbefalede minimumsniveauer for kunstnerhonorar. Nogle er dog bekymrede for, hvordan aftalen vil fungere på mindre kunstinstitutioner med færre besøgende.

Kunstchefer hilser aftale om anbefalede kunstnerhonorarer velkommen

31

Honoraraftalen

Michael Thouber, direktør, Kunsthal Charlottenborg: ”Vi tilslutter os aftalen og skriver nu de anbefalede honorarniveauer ind i budgetterne for 2021. Og jeg er glad for, at kunstlivet endelig har fået fælles retningslinjer for rimelige kunstnerhonorarer. Men jeg synes, det er chokerende, at det først sker nu, i 2021. Det er beskæmmende, at det skulle tage så lang tid, før danske kunstnere fik en aftale om ordentlig aflønning i forbindelse med udstillinger. En aftale, som så ikke engang er bindende, men blot er en anbefaling.”

De honorarniveauer, som aftalen anbefaler, ligger ikke langt over Kunsthal Charlottenborgs nuværende aflønningspraksis, men vil dog kræve, at kunsthallen intensiverer sin fundraising, fortæller direktøren: ”Selvom alle kunstinstitutioner, også Kunsthal Charlottenborg, kæmper for at få budgetterne til at slå til, skal vi nok få det til at hænge sammen økonomisk. Men for andre, mindre kunstinstitutioner ude omkring i landet, der ikke er centralt placerede eller har fondenes bevågenhed, tror jeg, at det kan blive endog meget vanskeligt at leve op til anbefalingerne. Risikoen er, at nogle kunstinstitutioner er så pressede økonomisk, at de henter midler til kunstnerhonorarer fra de budgetter, der ellers skulle gå til nyproduktion af værker til udstillinger. Sker det, bliver det i sidste ende kunstnerne selv — og publikum — der ender med at betale regningen. I form af færre og måske desværre også dårligere udstillinger, hvor der ikke er råd til at realisere kunstnerens ambitioner fuldt ud. Det vil være en ulykkelig udvikling,” siger Michael Thouber.

Hvor er politikerne?

At det overhovedet er til debat, hvordan kunstinstitutionerne skal finde midler til at honorere kunstnerne, vidner om et kunst- og kulturliv præget af årelang underfinansiering.

Og om, at politikerne alt for længe har vægret sig ved at løfte deres medansvar for at sikre

ordentlige arbejdsvilkår i kunstlivet, mener Michael Thouber, der undrer sig over regeringens passivitet på området: ”Fair arbejdsmarkedsforhold er jo en kerneværdi for Socialdemokratiet — hvorfor vil regeringen ikke prioritere det, når det gælder kunstnere? I stedet peger politikerne på kunstlivets organisationer, som de opfordrer til at indgå aftaler. Men hverken Organisationen Danske Museer eller Foreningen af Kunsthaller i Danmark har mandat til at stille krav til sine medlemmer, de kan kun udarbejde anbefalinger. Jeg kender ingen andre brancher, hvor politikerne er så uvillige til at gå ind og sikre rammer for rimelige arbejdsvilkår.”

Coronakrisen har skabt ny politisk forståelse både for kunstens betydning i samfundet, og for kunstneres dårlige økonomi, konstaterer Michael Thouber. ”Så det er ikke fordi, politikerne ikke ved, hvordan virkeligheden ser ud.

Men vi har brug for, at de kommer ind i kampen og skaber det nød­ven­dige øko­ nomiske grundlag for, at institutionerne kan honorere kunstnerne ordentligt. →

På Portræt af en udstilling, Galleri SPECTA 2020, viste Peter Holst Henckel femten portrætter af en række personer, som på den ene eller anden måde har en central betydning for kunstnerens arbejde.

Her: Portræt af en vinduespudser — Flemming Mathiesen.

FOTO Peter Holst Henckel og SPECTA.

32

Honoraraftalen

Som det er nu, er det et nulsumspil, hvor institutionerne skal hente kunstner­honorarer fra budgetter, der i forvejen er alt for små.”

Lasse Andersson, direktør, Kunsten i Aalborg: ”Vi vil følge aftalen og gør allerede brug af den i en kommende stor tematisk udstilling i 2021 med en række danske kunstnere. Jeg er dog bekymret for, at den i sit meget simple fokus på besøgstal set over et helt år og med honorar regnet fra dette, kan vise sig at være rigid at arbejde efter. Men i princippet er det de danske fonde, som støtter kunstudstillinger, der er med til at afgøre, om det bliver en succes, da vi jo søger midlerne hos fondene til størsteparten af vores udstillinger.”

Jacob Fabricius, direktør, Kunsthal Aarhus: ”Vi tilslutter os modellen, og vi bakker helt op om, at kunstnere får et rimeligt honorar for at udstille. Vi giver i forvejen gode honorarer og produktionsstøtte, så det ligger meget op ad den nye model.” ”I praksis vil vi jævnt hen indgå i en individuel forhandling, som det også er nævnt i anbefalingerne. Det er vigtigt for os at være med til at producere nye værker, når det giver mening, og når det er muligt. Samtidig er det også en omfattende opgave, som bl.a. Kunsthal Aarhus har opbygget stort kendskab til, og værket produceres i et meget givende samarbejde mellem institution og kunstner. Samtidig ejer kunstneren naturligvis efterfølgende værket og kan tage det med videre. Derfor indgår produktionen af nye værker i en vurdering fra begge parter. Vores erfaring er, at samarbejdet om nye produktioner er til stor gensidig glæde og vigtighed for begge parter, og det har hidtil fungeret uproblematisk.” ”Jeg vil gerne nævne en undtagelse i forhold til anbefalingerne til honorarer, som jo tager udgangspunkt i institutionernes besøgstal, da Kunsthal Aarhus har gratis adgang. Vi har valgt gratis adgang for at give flest mulige adgang til samtidskunst. Det stiller os samtidig lidt skævt i forhold til besøgstal, da vi helt sikkert har et højere antal besøgende, fordi det er gratis at komme i Kunsthallen. Vi står derfor i en situation, hvor vi ikke får indtægter på entré, men samtidig skal betale højere honorarer, og det kan vi ikke bære. Vi kommer derfor til at placere os i en kategori, hvor vi trækker 15% fra vores fak­tiske besøgstal.”

Installationsview. Peter Holst Henckel: Portræt af en udstilling. FOTO Peter Holst Henckel og SPECTA.

Mikkel Bogh, direktør, Statens Museum for Kunst: ”Vi på Statens Museum for Kunst hilser det nye aftalepapir og anbefalingerne velkommen. Siden min egen tid som rektor for Kunstakademiets Billedkunstskoler har det ligget mig meget på sinde, at billedkunstnere honoreres rimeligt for deres arbejde, ikke kun i forbindelse med salg, men også når det gælder udstillinger og konsulentopgaver. Jeg er derfor glad for, at det endelig er lykkedes BKF og ODM at komme frem til anbefalinger, som sikrer et nogenlunde ensartet og fornuftigt niveau for honorering af kunstnerisk arbejde. Det er virkelig på høje tid, at museer og kunsthaller — og dermed også offentlige og private støtter — vænnes til, at kunstnerisk arbejde skal honoreres på linje med alt andet arbejde, vi køber, det være sig håndværk eller højt specialiserede konsulentydelser. At kunstnere følger et ’kald’ i højere grad, end vi andre måske har gjort, kan ikke være et argument for ikke at yde en betaling. Vi har endnu en hel kunstverdensøkonomi — og det forholder sig ikke anderledes i lande som Tyskland, Frankrig og England — som

33

Honoraraftalen

bygger på den forudsætning, at kunstnerisk arbejde mere eller mindre bærer lønnen i sig selv. Vi skal derhen, hvor vi alle må tænke kunstnerisk og intellektuelt arbejde på linje med f.eks. advokat- eller psykologbistand.

Aftalen er et vigtigt skridt på vejen derhen.” ”Rent formelt gælder det imidlertid, at ODM ikke har forhandlingsret for statslige institutioner, og SMK er for så vidt ikke forpligtet af aftalen og kan rent principielt ikke tilslutte sig den. Men det er ikke det afgørende.

Det afgørende er, at vi i vores honoreringspraksis allerede ligger på det niveau, aftaleparterne nu i fællesskab har fastsat. Vi honorerer dog ikke efter besøgstal, men fastlægger honorar i aftale med kunstnerne efter karakteren og vægten af den konkrete opgave, der løses.”

Christian Gether, direktør, ARKEN: ”I forbindelse med en soloudstilling betaler vi som regel 50.000 kr. i honorar. Skal der produceres et værk specielt til udstillingen yder vi produktionsstøtte, som aftales individuelt. Hertil kommer timeforbrug i forbindelse med opsætning af udstilling, presse, transport etc., som honoreres på helt almindelige arbejdsmarkedsvilkår, det vil sige pr. timebetaling.

Hertil kommer det almindelige udstillingsvederlag som varierer i forhold til periode etc.”

Erlend Høyersteen, direktør ARoS: ”På ARoS er vi glade for, at der er kommet en aftale, og vi følger de anbefalinger, som aftalen indeholder.”

Lotte Juul Petersen, kunstnerisk leder, Kunsthal Rønnebæksholm: ”Det er enormt vigtigt, at der nu er defineret en fælles ramme for rimelige kunstnerhonorarer. Med den nye aftale, skaber det en gennemsigtighed, og det er godt, at vi med aftalen nu får et fælles udgangspunkt at tage afsæt i, når vi forhandler udstillingsaftaler på plads.” ”Kunstnernes bidrag til samfundslivet er så uhyre værdifuldt og vigtigt, men de udgør desværre stadig en prekær og udsat gruppe på arbejdsmarkedet. Jeg tror, aftalen vil gøre en positiv forskel for hele kunstlivet.” ”Aftalen sætter dog et ekstra pres på os som en mindre kunsthal uden for storbyen og andre institutioner om at blive endnu bedre til at planlægge og til at fundraise. Og vi arbejder allerede yderst fokuseret på fund­raising. Uden støtte fra både offentlige og private fonde kunne vi hverken gennemføre vores udstillingsprogrammer eller aflønne kunstnere.” ”Vores nuværende honorarer til udstillende kunstnere følger mere eller mindre de niveauer, som aftalen sætter, men vi skal helt sikkert blive ved med at italesætte og arbejde for rimelige vilkår for kunstnere.”

Minimumshonorar pr. kunstner (museets besøgstal i tusinde årligt) Besøgstal / udstillingstype

<10

10-25

25-50

50-100

>100

Solo*

15.000

25.000

40.000

60.000

100.000

2 kunstnere

10.000

15.000

25.000

40.000

60.000

3-5 kunstnere

6.000

10.000

15.000

25.000

40.000

6-10 kunstnere

4.000

6.000

10.000

15.000

25.000

11- kunstnere

2.000

4.000

6.000

10.000

15.000

Aftale om anbefalede minimumshonorar, indgået mellem ODM, BKF, DBF og UKK, september 2020. Læs hele aftaleteksten på → bkf.dk

34

BKF Efteruddannelse

Kunstneren, der kom i spotlyset At tage et kursus i BKF kan give faglig inspiration og nye kompetencer, men det kan også få andre positive følger.

FOTO Niklas Vindelev

AF Karen Mette Fog Pedersen

Det skete for billedkunstner Charlotte Brüel, der på trods af et langt produktivt arbejdsliv med udstillinger og kunstprojekter både herhjemme og i udlandet, igennem det meste af sin karriere har været et stort set ukendt navn for den brede, kunstinteresserede offentlighed. Men sådan er det ikke længere.

75 - å r i ge Ch a rlot te Brüel er i den grad kommet til syne på kunstscenen i dette efterår: Hendes soloudstilling ’Usynlige skulpturer’ blev vist hos Galleri NILS STÆRK som led i den nordiske kunstmesse CHART — og hele udstillingen blev efterfølgende købt, rub og stub, af Statens Kunstfond.

Undervejs kunne den erfarne kunstner, der for år tilbage var redaktør af nærværende fagblad, opleves i en udsolgt talk med kollegaen Tove Storch, ligesom hun kom i centrum for en nyproduceret video, der kan ses på Galleri NILS STÆRKs webside. Og nå ja, så nåede hun også lige at deltage i et photoshoot, tænkt til et opslag i det glittede modemagasin DANSK, der udgav et særnummer om kvinder i kunst: ”Jeg blev fotograferet med vind i håret — men uden foreslået rouge på kinderne og crazy påklædnings­ini­­­tia­ tiver,” konstaterer hun tørt, da vi er i kontakt med hende for at høre, om hun vil fortælle om s i ne er fa r i nger me d at benytte sig af BKF’s efteruddannelsestilbud. For der er nemlig en sammenhæng

mellem hendes nye synlighed på kunstscenen og forbundets kurser.

— Hvad har det betydet for dig at gøre brug af BKF’s efteruddannelsestilbud?

Jeg har været heldig at få et kolossalt udbytte ud af efteruddannelseskurserne. De har på en interessant måde været mit faglige anker i en lang årrække, hvor jeg ikke har haft mulighed for at udstille.

Jeg har været lykkelig for de muligheder, BKF skaber gennem de mange tilbud om efteruddannelse, med et stadigt større spektrum af emner.

— Har nogle af kurserne skubbet dig i nye spændende retninger?

Ja, i starten benyttede jeg mig — for mange år siden — af Photoshop kurser, senere kurser i InDesign. Det har været en stor hjælp f.eks. for arbejdet med kunstnerbogen, ’jeg synes at:’ fra 2016, med en minimalistisk brug af tekst

kombineret med fotos af mine ’Haiku Objekter’ (små skulpturer). Jeg deltog også i forbundets studietur til Dokumenta XIV i 2017, som ikke havde været inden for min rækkevidde økonomisk, hvis det ikke havde været for BKF’s medlemstilbud.

Men de allermest fantastiske konsekvenser fik det, da jeg tilbage i 2018 benyttede mig af BKF’s tilbud om at få et portfolio- og CV-tjek hos galleristen Nils Stærk: Det førte til, at Nils Stærk inviterede mig til at repræsentere galleriet på kunstmessen CHART 2020. Som bekendt blev den fysiske messe af lyst pga. corona-pandemien, og i stedet blev en international publikation udgivet. Men Nils Stærk fulgte op på sit initiativ ved at give mig en soloudstilling i sit galleri, med mine nyeste værker.

For nylig fik jeg så besked om, at hele min udstilling er blevet købt af Statens Kunstfond. Det er helt vildt — så ja, BKF’s efteruddannelseskurser har klart givet mig nye muligheder!

35

BKF Efteruddannelse

BKF KURSER LÆR AT OPSÆTTE DIN EGEN HJEMMESIDE I WORDPRESS (AARHUS)

CV- OG PORTFOLIOTJEK TID 13. januar 2021, KL. 10-16 STED København Få vejledning, i hvordan dit dokumentationsmateriale eller CV kan forbedres. Erfarne kunstnere, kuratorer, gallerister og andre kunstprofessionelle giver individuel vejledning. En session er på 30 minutter, og der er kun jer to til stede. Medbring Portfolio og CV. VEJLEDER Johanne Løgstrup TILMELDINGSFRIST 14. december 2020

KARRIERESAMTALE TID 11. februar og 11. marts 2021 STED Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1 th., 1070 København K Som medlem af BKF har du mulighed for at komme til en karrieresamtale, der kan hjælpe dig videre i dit arbejdsliv. Samtalen varer én time og tager udgangspunkt i din situation. Den kan f.eks. fokusere på dine styrker, muligheder, udfordringer eller mere langsigtede fremtidsperspektiver.

UNDERVISER Karen Abrahamsen EGENBETALING 200 kr.

TILMELDINGSFRIST 4. januar 2021

TILMELDING Skriftligt via mail på kmfp@bkf.dk. Kurserne gennem­føres ikke ved for få tilmeldinger.

HAR DU FORSLAG TIL KURSER? Kontakt BKF’s kursus- og projekt­leder, Karen Mette Fog Pedersen, på kmfp@bkf.dk

TID 10.-11. februar. 2021, kl.10-16 STED Aarhus Hvad er WordPress.com? Hvordan opsætter man en hjemmeside, vælger tema, og arbejder med indhold og hvad skal man være opmærksom på? På dette begynderkursus introduceres du til de grundlæggende funktioner og indstillinger i WordPress med henblik på at kunne lave din egen hjemmeside. Kurset veksler mellem undervisning i plenum og arbejdet med opsætningen af dit eget website.

UNDERVISER Anders Visti EGENBETALING 200 kr.

TILMELDINGSFRIST 4. januar 2021

LÆR AT OPSÆTTE DIN EGEN HJEMMESIDE I WORDPRESS (KØBENHAVN) TID 24.-25. februar. 2021, kl.10-16 STED København Hvad er WordPress.com? Hvordan opsætter man en hjemmeside, vælger tema, og arbejder med indhold og hvad skal man være opmærksom på? På dette begynderkursus introduceres du til de grundlæggende funktioner og indstillinger i WordPress med henblik på at kunne lave din egen hjemmeside. Kurset veksler mellem undervisning i plenum og arbejdet med opsætningen af dit eget website.

UNDERVISER Anders Visti EGENBETALING 200 kr.

TILMELDINGSFRIST 18. januar 2021

Kunstnerne og coronakrisen

“Vi er utroligt glade for at politikerne har hørt vores opfordring om at give kunstnere mulighed for at fortsætte deres arbejde i den her svære tid,” siger Nis Rømer, formand for Billedkunstnernes Forbund (BKF).

“Rigtig mange billedkunstnere falder desværre mellem stolene i de eksisterende corona-hjælpepakker, fordi de tjener for lidt til at være omfattet af ordningerne. De ekstra arbejdslegater, som nu lanceres, kan blive en afgørende hjælp for mange billedkunstnere, der pt. ikke har nogen indtægter, fordi opgaver er udeblevet eller aflyst og store dele af kunstmarkedet ligger stille. Arbejdslegaterne kan være med til at sikre, at vi også på den anden side af coronakrisen har et aktivt kunstliv,” siger han.

AF Miriam Katz

36

25 mio. kr. til arbejdslegater mål­rettet kunstnere, der er økonomisk udfordret under den aktuelle COVID-19-situation.

For billedkunst­nere er det et vigtigt og meget positivt punkt i den nye kultur­ politiske corona-aftale, som regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier indgik i slutningen af oktober.

Arbejdslegater til alle kunstarter Legaterne, som kommer til at blive uddelt i første halvdel af 2021, skal hjælpe til, at “kunstnere kan fortsætte deres arbejde og udfolde deres kunst også under Corona-restriktioner og gerne til nye målgrupper, der er forhindret i at deltage i kulturlivet på grund af Corona,” hedder det i en pressemeddelelse fra Statens Kunstfond.

Kunstfonden har de senere år uddelt arbejdslegater for i omegnen af 100 mio. kr. om året.

De ekstra arbejdslegater skal gå til professionelle kunstnere inden for alle kunstarter. Det er endnu ikke fastlagt, hvor stor en del af legaterne, som vil kunne søges af billedkunstnere. Kriterier for de ekstra legater fastsættes nærmere i den kommende tid og offentliggøres på kunst.dk

Corona-ordninger for kunstnere forlænges Den nye politiske aftale betyder også, at en lang række kompensationsordninger og hjælpepakker er forlænget, foreløbig frem til d. 31. januar 2021. Det gælder bl.a. Kulturministeriets kunst­s tøt­te­ordning for kunst­ nere med kombinationsindkomst. Også Erhvervsministeriets ordninger for freelancere og selvstændige forlænges med den nye aftale. Desuden indebærer aftalen bl.a., at der etableres et såkaldt ‘gen­starts­team’, som med 50 mio. kr. i ryggen skal yde tilskud til nye corona-tilpassede kunst- og kulturformater. Og at den såkaldte aktivitetspulje til kulturprojekter under corona­krisen er tilført yderligere 300 mio. kr. i perioden 1. november 2020–31. januar 2021.

Ekstra arbejdslegater til kunstnere i ny corona-aftale

37

BKF Medlemsrådgivning

AF Britt Esrom

TRANSPORTFIRMA TILBAGEHOLDT Billedkunstner Anders Moseholm endte i en speget sag, da en gallerist, som han samarbejdede med, gik konkurs. Galleristens planer om at åbne et nyt galleri i Abu Dhabi kuldsejlede, og en ubetalt regning på ca. 150.000 kr. endte hos Anders Moseholm, der derfor søgte råd og vejledning hos BKF.

Februar 2020. Billedkunstner Anders Moseholm får et opkald fra en ukendt person. I den anden ende af røret præsenterer en venlig kvindestemme sig som medarbejder hos et dansk transportfirma. ”Hun spørger, om det er mig, der er Anders Moseholm og fortæller så, at de har haft mine værker stående et par år, og om vi ikke skal finde ud af, hvordan jeg får dem tilbage,” siger Anders Moseholm.

Det er første gang, at billedkunstneren hører om transportfirmaet, og derfor overrasker det ham også, at de har hans værker. ”Jeg beder hende om at sende nogle billeder af dem.

Det gør hun, og jeg kan straks se, at det er mine,” siger Anders Moseholm, som glæder sig til at få sine værker retur.

Men kort efter tikker en mail fra transportfirmaet ind i hans indbakke. ”Kort fortalt skriver de, at den gallerist, som jeg har en aftale med, er gået konkurs.

Galleristen har ikke betalt sin

regning til dem, og nu kræver de, at jeg skal betale for at få mine egne værker tilbage.”

Transport­firma på afveje Ifølge Anders Moseholm havde den konkursramte gallerist planer om at åbne et galleri i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater.

Det viser sig, at galleristen havde hyret transport­ firmaet til at stå for fragten af værkerne, men galleriet blev aldrig til noget, og Anders Moseholms værker endte derfor på et lager i Danmark. ”Transportfirmaet skri­ ver til mig, at de vil udøve pant i mine malerier med henblik på salg for at indkræve de

148.127,63 kroner, som gal­ leristen skylder,” forklarer Anders Moseholm, der ople­ vede situationen som absurd og derfor kontaktede BKF for råd­givning.

Hos Billedkunstnernes Forbund (BKF) tog jurist og sekretariatsleder Klaus Pedersen imod henvendelsen: ”Det er besynderligt, hvis man som kunstner kan komme til at betale for at få sine værker tilbage, fordi de har været ude at vandre hos en gallerist, som går konkurs,” siger han.

BKF gik derfor ind i tvisten og hyrede et advokatfirma med speciale i trans­port­ret. ”Det er et spørgsmål om ejendomsret. Vi mener ikke, at kunstneren overdrager sin ejendomsret til galleristen ved udlån, og derfor kan transportfirmaet heller ikke tage pant i værkerne,” siger Klaus

Pedersen. Det er første gang, han har set et transportfirma tilbageholde værker fra en kunstner, som firmaet ikke har indgået en direkte aftale med. ”Vores holdning er, at det ikke bør kunne lade sig gøre, men det er uklart, hvordan juraen forholder sig til området, så det skal vi have en afklaring på,” siger Klaus Pedersen.

Anders Moseholm har brugt omkring et halvt år på tvisten, som endte med et forlig i slutningen af august måned. ”Jeg er glad for BKF’s støtte i sagen. Nu kan jeg komme videre og bruge tiden på min kunst i stedet for,” siger han.

KUNSTNERS VÆRKER

38

Kort nyt

Kort nyt

afstemninger hjemme foran skærmen. Dato, tid og praktisk info om online-afholdelse af BKF’s generalforsamling 2020 er udsendt til alle medlemmer på mail. æs hele BKF’s generalL forsamlingshæfte med beretning, valgopstilling og regnskaber på → bkf.dk

Partier har fokus på billedkunst Tillidskrise på Det Kongelige Danske Kunstakademi Samtlige professorer på akademiet — med undtagelse af to helt nyansatte — udtrykker i et brev til kulturministeren mistillid til rektor Kirsten Langkilde, der tiltrådte for blot halvandet år siden. Det fremgik af en artikel i Weekendavisen i november. I brevet skriver professorerne ifølge avisen, at de ”fuldstændig har mistet tilliden til ledelsen.” Professorerne er bl.a. frustrererede over manglende gennemsigtighed i beslutningsprocesser og bekymrede over den retning, akademiet ledes efter. ”Vi ser hverken bevægelsen i samtidskunsten eller de studerendes behov afspejlet i Kirsten Langkildes uklare strategi for akademiet,” lyder det fra professorerne.

I første omgang har Kulturministeriet besluttet at holde en række medieringsmøder mellem professorerne og rektor. I forbindelse med artiklen bringer Weekendavisen et længere svar fra rektor Kirsten Langkilde, der bl.a. skriver, at akademiet befinder sig en brydningstid og at man må ”finde nye veje og bedre måder at tilgå hinanden på, der fremmer inklusion, diversitet og mangfoldighed”.

Generalforsamling udsat pga. nye corona-tiltag Regeringens beslutning i oktober om at sænke forsamlingsloftet fra 50 til 10 personer betød, at BKF besluttede at aflyse den årlige generalforsamling, som skulle have fundet sted d. 7. november 2020. I stedet afholdes generalforsamlingen tirsdag d. 8. december i et digitalt format, hvor BKF’s medlemmer får mulighed for at diskutere formandens beretning, drøfte aktuel kunstpolitik og deltage i

Både det nye parti Frie Grønne og Radikale Venstre har den senere tid fremsat kulturpolitiske udspil, hvor flere af BKF's aktuelle forslag er prioriteret: Radikale Venstre foreslår i sit finanslovsforslag at indføre et kunstnerfradrag på 50.000 kroner til skabende kunstnere ved salg af egne unikke værker. De Radikale ønsker også at oprette et kulturelt analyseinstitut, der skal “skabe overblik over eksisterende viden, tilvejebringe ny viden samt formidle viden på tværs af branchen og til de politiske beslutningstagere."

Frie Grønne vil ligeledes etablere et Kulturens Analyseinstitut, og foreslår desuden i sit nye kulturpolitiske program at udvide det statslige kunstcirkulære, så det også omfatter kommuner og regioner, og at indføre visningspenge til billedkunstnere for visning af værker i det offentlige rum.

Læs mere på → bkf.dk

BKF kommuneseminar 2021 BKF intensiverer arbejdet med kunstens vilkår i kommunerne og afholder alle­ rede d. 27. januar 2021 vores kommuneseminar, som hidtil

kun er løbet af stablen hvert andet år. På kommuneseminaret, der i 2021 vil blive afholdt digitalt pga. COVID-19, vil vi denne gang drøfte nye spændende samarbejder mellem kunstnere og kommuner, diskutere kunststrategier og velfungerende finansieringsmodeller. Sæt kryds i kalenderen — mere info om program og oplægsholdere følger i nyhedsmail til medlemmer og på → bkf.dk, hvor du også finder BKF’s rapport ’Billedkunst i kommunerne — potentialer og anbefalinger’.

Ballade om buste-aktion En gruppe, der kalder sig Anonyme Billedkunstnere, offentliggjorde i begyndelsen af november en video på IDOART.dk, der viser, hvordan en gipsbuste af Frederik V fjernes fra Festsalen på Kunstakademiet og smides i Københavns Havn. Videoen ledsages af en erklæring imod kolonialisme og racisme.

Busten er en kopi af et forstudie til rytterstatuen på Amalienborg Slotsplads, skabt af Jacques Saly i 1754, og ejes af Akademiraadet.

Aktionen blev fordømt af flere politikere, bl.a. kulturminister Joy Mogensen, og Akademi­ raadet politianmeldte aktivistgruppen for vandalisering. Efter en uges ophidset mediedebat om kunstens rolle, historieforståelse og identitetspolitik, meldte institutleder på Kunstakademiet, Katrine Dirckinck-Holmfeld, sig som ansvarlig for aktionen. Hun blev umiddelbart derefter bortvist fra akademiet af rektor Kirsten Langkilde. Ved redaktionens slutning var sagen endnu ikke afklaret.

Den ødelagte buste blev bjærget af personale fra By & Havn. FOTO Philip Davali/Ritzau Scanpix.

39

Nyt fra BKF's sekretariat

Runde fødselsdage 25

Studerende Mathias Riis Andersen 14/12 Studerende Isaac Nissen 20/12 Studerende Kristian A. Norden Minthe 24/1 Studerende Gustav Hooge 24/1 Studerende Olivia Fridahl Willman 5/2 Studerende Ville Aleksi Laurinkoski 16/3

30

Billedkunstner Maja Kristine Johansson 4/12 Studerende Martin Brandt Hansen 9/12 Studerende Miki Skak 1/2 Billedkunstner Anne Lindgaard Møller 3/2 Billedkunstner Zinna Mac 16/2 Studerende Tine Simonsen Antonius 28/2 Billedkunstner Coline Marotta 6/3

40

Billedkunstner Barbara Amalie Skovmand

Thomsen 22/12 Billedkunstner David Ramirez Gomez 12/1 Billedkunstner Sonja Strange 1/2 Billedkunstner Robert A.B. Clement 4/2 Billedkunstner Silas Emmery 7/2 Billedkunstner Lea Porsager 16/2

50

Billedkunstner Astrid Winsløw Hammer 18/12 Billedkunstner Tine Becker 1/3 Billedkunstner Sophie Hjerl 5/3 Billedkunstner Kristofer Hultenberg 14/3

60

75

Maler Nanna Hartman 9/12 Maler/Billedhugger Kenn André Stilling 26/12 Væver Annette Graae 30/12 Billedkunstner Anita Axelsen Bredsdorff 9/1 Væver Gudrun Pagter 17/1 Billedkunstner Karin Birgitte Lund 20/1 Billedkunstner Pernille Kløvedal Helweg 26/1 Maler Anders Kirkegaard 28/1 Billedkunstner Henny Schrijver 10/2 Maler Inge Reusch 26/2 Billedkunstner Lotte Frederiksen 5/3 Maler Felix Pedersen 10/3

80

Maler/Billedhugger Ole Schjører-Hansen 20/12 Maler Lene Palm Larsen 2/1 Fotograf Torben Huss 6/1 Maler Jeff Ibbo 4/2 Billedhugger Flemming Knudsen 9/2 Maler Morten Skovmand 22/2 Billedkunstner Kirsten Dufour 23/2

85

Billedvæver Bente Egedorf 13/12 Væver Nanna Hertoft 17/1 Døde Maler Andreas Christensen nov. 2019 Billedhugger Troels Peter Lybecker 12/9 Maler Lis Gram 20/9

Billedkunstner og festivalleder

Ada Ortega Camara 5/12 Grafiker/Fotograf Charlotte Hjorth-Rohde 10/1 Grafiker Søren Hillerup Vaag 21/1 Billedkunstner Anette Harboe Flensburg 27/1 Billedkunstner Mette Rix 28/1 Maler Pia Fonnesbech 27/2 Billedkunstner Pia Boysen 1/3 Væver/Maler Hanne Skyum 10/3

70

Billedkunstner Alison Michell 10/1 Billedkunstner Tarlochan Roy Oberoi 31/1 Maler Mona Dam 9/2 Maler Hardy Brix 13/2 Billedkunstner Anne Østergaard 20/2 Billedkunstner Marianne Schneider 23/2

Kontakt BKF’s sekretariat min. tre måneder inden din runde fødselsdag, hvis du ikke ønsker den offentliggjort her.

NYE MEDLEMMER OG GENINDMELDELSER Billedkunstner

André Viking Andersen Studerende Carl Lützen Studerende Cathlin Madeleine Beeck Billedkunstner og musiker

Cecilie Beck Kronborg Studerende Cecilie Meiniche Dr. PhD Chris Heape Billedkunstner

Christian Ulrik Schmidt Studerende Christine Dahlerup Studerende

Clara Jozefine Olika Morks MFA Claus Spangsberg Christiansen Studerende Ditte Johanne

Krogh Bertelsen Studerende Erik Hjørnevik Studerende Fie Hansigne Rude Petersen Billedkunstner Henriette Heise Billedkunstner Ingrid Margrethe Skovgaard Lyskunstner Jakob Kvist Billedkunstner Jan Danebod Kunstfotograf Janne Klerk Billedkunstner Johanne Guldager Lindboe Billedkunstner Lars Hilfling Maler Linda Falkesgaard Billedkunstner Luna Scales Kunstner Lykke Ray Kold Billedkunstner Mads Borre Billedkunstner Malene Rolsted Christensen Studerende Maria Nadia Nielsen Studerende Martin Jon Hasfeldt Billedkunstner Mathias Kruse Jørgensen Studerende Mathias Ray Befrits Westbrook Billedkunstner Mathias Tang Billedkunstner Mette Vangsgaard Studerende Mikkel Rundin Ørsted Billedhugger Nanna Starck Billedkunstner Ragnar Stefánsson Studerende Rigmor Fischer Grafiker Søren Morns Billedkunstner Taika Louhivuori Billedkunstner MFA Thea Amalie Käszner Studerende Therese Bülow Jørgensen Billedkunstner MFA, psykolog

Ulla Bech-Bruun Studerende Viola Ellehammer Dasseville Maler Zacharias Heinesen Studerende Zehay Liva Bocretsion

40

Ansøgningsfrister

KF’S UDVALG TIL FORDELING B AF KULTURELLE MIDLER Tlf. 33 12 81 70 bkf@bkf.dk

→ bkf.dk Udvalget yder støtte til følgende formål: — Styrkelse af billedkunstnernes juridiske og økonomiske rettigheder — Advokat- og revisorbistand i sager, der fagligt vedrører billedkunstnere — Støtte til aktiviteter der fremmer billedkunstneriske ophavsrettigheder nationalt og internationalt (f.eks. høringsmøder, konferencer, pjecer, information om Copydans ophavsretslige arbejde etc.)

— Støtte til faglige og uddannelsesmæssige formål, som vedrører flere billedkunstnere —S tøtte til sociale og kulturelle formål, som vedrører billedkunstnere — Tiltag der fremmer og tilgodeser aktiviteter, hvori rettighedshavere er engageret og som efter fondens skøn, bør modtage støtte.

Der ydes ikke støtte til enkeltpersoners u d s tilling e r/p roje k te r/u d d anne l se og studierejser.

Der anvendes ikke ansøgningsskemaer, men ansøgninger skal være på max 4 sider og indeholde: 1 En begrundelse for ansøgningen 2 Et budget for både indtægter og udgifter (finansieringsplan) 3 Andre relevante oplysninger og eventuelle bilag Ansøgningen bedes sendt til bkf@bkf.dk.

Ansøgningsfrist den 1. marts.

ANSØGNINGSFRIST TIL STATENS VÆRKSTEDER 8. FEBRUAR 2021 På Statens Værksteder for Kunst kan professionelle kunstnere, designere, kunsthåndværkere og konservatorer søge et kortere eller længere arbejdsophold til at udføre et konkret projekt. Kombinationen af atelierer, værksteder, faguddannet personale og velindrettede gæsteboliger udgør et enestående tilbud til kunst- og kulturlivet i Danmark.

Du kan finde info om værkstederne, ansøgningsskema mm. på → svfk.dk

PORTRÆT NU! 2021 Indtil den 3. januar 2021 kan kunstnere bosiddende i de nordiske lande indsende portrætter til Portræt NU! Konkurrencen er åben for alle medier — malerier, skulpturer, fotos, videoer og installationer — og hver kunstner må tilmelde ét værk. Blandt de indsendte værker udvælger en international jury portrætter til en udstilling på Frederiksborg. De bedste tildeles Carlsbergfondets portrætpriser — hvor førsteprisen er 85.000 kr.

Læs mere på → portraitnow.org/

MØSTINGS HUS: OPEN CALL Art Pond — kunstprojekt i og omkring søen foran Møstings Hus. Frederiksbergmuseerne inviterer professionelle kunstnere til at komme med bud på et visionært kunstprojekt til Andebakkesøen foran Møstings Hus på Frederiksberg, med realisering maj 2021.

Læs mere på → moestingshus.dk Ansøgningsfrist: 11. januar 2021

RESIDENCY PROGRAMME FOR YOUNG EUROPEAN ARTISTS FRISTER FOR LEGATER OG FONDE BKF-medlemmer kan gratis rekvirere forbundets liste over legater og fonde relevante for billedkunstnere på bkf@bkf.dk eller tlf. 33 12 81 70.

The European Investment Bank (EIB) Institute is looking for emerging European artists and collectives to join the 2020 edition of its Artists Development Programme (ADP), a 6-8 week long residency programme in Luxembourg,

under the mentorship of renowned Finnish photographer Jorma Puranen.

The EIB launched two calls for applications targeting visual artists (EU nationals, aged less than 35) with a thematic focus on: — Disruption: The Imprint of Man — Climate Action in the Wake of COVID-19: Build Back Better The deadline for applying is 10 January 2021 at midnight.

More information: → institute.eib.org/whatwedo/arts/artists-residencies/

41

Ansøgningsfrister

LEGATBOLIGER / RESIDENCIES 1. OKTOBER ECKERÖ POST- OCH TULLHUS, ÅLAND (FINLAND) → kultur.ax/gastbostader

31. JANUAR SIM RESIDENCY, REYKJAVIJK → sim.is

20. FEBRUAR DET DANSKE INSTITUT I ATHEN → diathens.gr

MEDIO FEBRUAR (SE ENDELIG DATO PÅ HJEMMESIDEN) DET DANSKE INSTITUT I ROM

NORDISK KULTURKONTAKT Nordisk kulturkontakt støtter nordisk samarbejde inden for kunst og kultur, rejser, residenser, netværk mm. ind ansøgningsfrister i det nye år F på → nordiskkulturkontakt.org eller kontakt Nordisk Kulturkontakt på program@nordiskkulturkontakt.org eller via telefon på +358 (0)10 583 1023.

NOVO NORDISK FONDEN Novo Nordisk Fonden har flere puljer inden for kunstområdet. Se alle opslag og ansøgningsvejledninger på fondens hjemmeside: → novonordiskfonden.dk/ da/grants/ nsøgningsfrist — afhængig af pulje A — hhv. den 12. og 20. januar 2021 kl. 14.

STATENS KUNSTFOND 31. DECEMBER — Artist in residence under Huskunstnerordningen 14. JANUAR — Lån af kunst — Kunst i det offentlige rum 21. JANUAR — Viden, dialog og debat — Opstart af nye udstillingsplatforme — Værkproduktion og udstillinger — Børn og unges møde med billedkunst 2. FEBRUAR — Arbejdslegater — billedkunst 2. MARTS — Huskunstnerordningen LØBENDE BEHANDLING: — Danske galleriers deltagelse på internationale kunstmesser — Kuratoriske researchrejser — Ophold på udenlandske residencies Mere info på → kunst.dk/kunststoette eller kontakt Slots- og Kulturstyrelsen (Billedkunstenheden) på tlf. 33 95 42 00.

→ acdan.it

1. MARTS RÆVESKIFTET, HORNBÆK

LUKAS KUNSTNERFARVER

→ olehaslundskunstnerfond. dk/raeveskiftet/

Husk også ansøgningsfrist den 1. april for: — Malerhuset i Sønderho — BKFs lejlighed i Berlin — Huset i Provence — Skandinavisk Kunstnerhus i Rom

Københavns Kunstnerartikler Ryesgade 58, 2100 Kbh. Ø Tlf. 3535 4826 man-fre: 10.00–17.15 kunstnermaterialer.dk

42

Opslagstavlen

AKTIVITETER PÅ HØJBJERG FOTOGRAFISKE VÆRKSTED — VINTER 2021 Datoer for foredrag og workshop er endnu ikke fastlagt, men de vil blive annonceret på Facebook og i nyhedsbrevet for Højbjerg FotoGrafiske Værksted.

NU GRATIS ADGANG PÅ HOLMEGAARD VÆRK FOR BKF’S MEDLEMMER

MEDLEMSUDSTILLINGER

Det er med stor glæde, vi kan fortælle, at BKF nu har lavet en aftale med HOLMEGAARD VÆRK om gratis adgang for forbundets medlemmer — mod forevisning af BKF-kortet.

→ museerne.dk/holmegaard-vaerk/

Søren Nellemann SE7EN — HEAVEN? Godsbanen, Aarhus.

7. december–3. januar.

Mandag–lørdag kl. 8-22, søndag kl. 8-18.

FOREDRAG Et akademi til det 21. århundrede — visioner for Det Jyske Kunstakademi som del af Kunstbyen i Aarhus Sydhavn.

Judith Schwarzbart, Rektor ved Det Jyske Kunstakademi.

Billedkunstner Vivi Linnemann — Sculpture by the Sea, Perth, Australien. Cottesloe 5.–22. marts 2021.

— SkulpturenSommer i Bisse, Tyskland: Körper.

Maj–oktober 2021.

— Gallery Go Green ArtGarden Zürich Schwei:.

ArtGarden Seestrasse.

Januar–maj 2021.

— Gallery Art-Momentum Biel Bern Schweiz.

Nytårsudstilling 2021.

Toneklang — farveklang — om totalinstalla­ tioner, hvor forbindelserne mellem lyd og visualitet er det bærende element.

Kim Grønborg, billedkunstner Entré 50 kr. pr. foredrag.

Betales ved indgang — vi modtager kontanter eller mobilepay.

WORKSHOP Fotoworkshop, baseret på analog fotografi.

Optagelse, mørkekammerarbejde, præsen­ tation — en firedages workshop med analoge teknikker med særligt henblik på det fotografiske billede og dets kunstneriske udtryk.

Jens Frederiksen, fotograf Søren Nellemann, Pink champagne. Olie på lærred, 2019.

Mørkekammeret er miljøcertificeret.

Deltagergebyr 1.500 kr.

COVID-19 — INFORMATION OG TILMELDING På trods af Covid-19 afholdes planlagte aktiviteter på Højbjerg FotoGrafiske Værksted. Dog vil der være afstandskrav ved disse, og vi er nødsaget til at have hånd i hanke med hvor mange, der deltager.

Man skal derfor altid tilmelde sig direkte til Højbjerg FotoGrafiske Værksted på: Telefon: 86 72 54 39 eller 20 37 30 03 (mobil) E-mail: hoejbjerg.foto@mkb.aarhus.dk

Tilmelding kan IKKE ske via Facebook.

Professionelle billedkunstnere og medlemmer af BKF vil blive prioriteret først.

Aktiviteterne er blevet til i et samarbejde mellem BKF/ Midtjylland og Højbjerg FotoGrafiske Værksted.

Både foredrag og Workshop er støttet af BKF’s Udvalg til Fordeling af Kulturelle Midler

MODTAG BKF'S NYHEDSMAIL BKF udsender løbende nyhedsmails til medlemmer om f.eks. aktuelle ansøgningsfrister, ledige uger i BKF's kunstnerboliger, kurser, residencies og kunstpolitik. Hvis du ikke allerede får vores nyhedsmail, skyldes det, at vi ikke har din aktuelle emailadresse. → Send den til bkf@bkf.dk, så kommer

du på modtagerlisten!

Se alle aktuelle opslag på bkf.dk/opslagstavle

Billedvæver Bente Egedorf: Præstø Kunstforening, 23. januar–13. februar

Fredage kl. 15–17,

lørdage kl. 11–15 Bio Bernhard, Adelgade 41, Præstø.

Se væg-tæpperne på: → artguide.dk under "Premium".

Er du medlem af BKF og vil du annoncere din udstilling her i bladet? Mail info og foto i høj opløsning til redaktionen på → mk@bkf.dk.

Se bladets deadlines i kolofonen.

43

Kolofon

JULELUKKET I SEKRETARIATET

Kontoret i Vingårdstræde holder lukket i perioden 18. december – 3. januar, begge dage inkl. Vi ønsker alle en god jul og et godt nytår!

Afløser på vej til BKF’s Kunstnerportal I løbet af 2021 udfaser BKF den nuværende Kunstnerportal på www.bkf.dk og erstatter den med en ny, visuel medlemsliste, hvor alle medlemmer får mulighed for at vise værker og kontaktinfo. Den nye løsning designes, så den bliver en del af BKF’s hjemmeside. Den bliver enkel at anvende for dig som bruger, og vil give en god indgang til dit arbejde for potentielle kunder og opdragsgivere. Men den kræver, at du selv uploader 5-6 værker samt dine kontaktinformationer, f.eks. link til din egen hjemmeside.

I forbindelse med lanceringen af den visuelle medlemsliste, udbyder BKF medlemskurser til dig, som har brug for at lære at lave din egen hjemmeside, så du kan linke til din kunst fra BKF’s nye medlemsliste. Vi giver besked i god tid inden den nuværende Kunstnerportal nedlægges. Mere information følger her i bladet og på nyhedsmail til medlemmer — husk at informere os, hvis du for nylig har fået ny emailadresse, så vi kan holde dig orienteret.

REDAKTØR Miriam Katz mk@bkf.dk BKF’S REDAKTIONSUDVALG Camilla Nørgård, Hannibal Andersen, Jacob Borges, Kim Grønborg, Nis Rømer, Simon Fiil og Søren Hüttel DEADLINE Billedkunstneren nr 1. 2021: 3. februar 2020 ANNONCER Billedkunstnernes Forbund ABONNEMENT 300 kr. for 4 årlige udgivelser ISSN 1902-3618 ISSM elektronisk publikation TL901-7596

BKF’S BESTYRELSE 2020 FORMAND/BILLEDKUNSTNER Nis Rømer NÆSTFORMAND/BILLEDKUNSTNER Camilla Nørgård BILLED- OG LYDKUNSTNER Hannibal Andersen BILLEDKUNSTNER Jacob Borges BILLEDHUGGER Kim Grønborg BILLEDHUGGER Marie Markman MALER Pia Fonnesbech BILLEDKUNSTNER Simon Fiil BILLEDKUNSTNER Søren Hüttel STUDENTERMEDLEM Anna Elisabeth Dupont Hansen BKF’S REGIONER 2020 KONTAKTPERSONER BORNHOLM/BILLEDKUNSTNER Anne Sofie Meldgaard FYN/BILLEDHUGGER Frank Fenriz Jensen, KØBENHAVN/BILLEDKUNSTNER Lise Seier Petersen MIDTJYLLAND/BILLEDKUNSTNER Mette Skriver MIDT- OG VESTSJÆLLLAND/BILLEDKUNSTNER Finn Lerkenfeld NORDJYLLAND/MALER Jette Wistoft Noyes NORDSJÆLLAND/KUNSTFOTOGRAF Josephine Ernst.

STORSTRØM/INSTALLATIONS- OG BILLEDKUNSTNER Parul Modha SYDJYLLAND/MALER Niels Vollertsen

TRYK BUCHS AS DESIGN OG LAYOUT Mai Boline Bjerre og Laura Silke UDGIVER Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vingårdsstræde 21, 1 th.

1070 København K. T 33 12 81 70 Åbent man-tors kl. 10-15 SEKRETARIATSLEDER Klaus Pedersen KOORDINATOR Vibeke Rostrup Bøyesen KOMMUNIKATIONSANSVARLIG Miriam Katz KURSUS- OG PROJEKTLEDER Karen Mette Fog Pedersen

AFSENDER Billedkunstnernes Forbund Vingårdstræde 21, 1.th.

1070 København K ID-NR. 46798