Fagbladet Billedkunstneren nr 04 2019 by Billedkunstnernes Forbund

Fagblad for BILLEDKUNSTNERNES FORBUND 2019

BILLED NR4 KUNSTNEREN

Praksisbaseret forskning i kunst

Leder

Kunst- og kulturinstitutioner skal forpligte sig på en ligestillingspolitik

AF Nis Rømer, formand, Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Sidste sommer, en lørdag, da jeg åbnede papirudgaven af Politiken, undslap et spontant udbrud mig. En artikel, der handlede om glemte, kvindelige kunstnere, var ledsaget af et stort billede af Anna Petersens maleri: “En aften hos veninden ved lampelys” fra 1891. Maleriet havde jeg set for mange år siden, men i en ganske anden sammenhæng. Billedet er en smuk interiørscene, der viser fire kvinder, der er optaget af kunst og musik. En af kvinderne drikker en snaps, en anden spiller violin og de sidste to kvinder, sidder tilbagelænede, lyttende i en sofa. Det særlige ved billedet er, at kvinderne er vist som veninder og ikke mindst som kunstnere. Vi skal tilbage i år 2002. Jeg var netop kommet hjem efter flere års studier i udlandet. Jeg havde taget forskellige småjobs for at få min økonomi til at hænge samme. Blandt andet gjorde jeg rent hos en ældre dame på Østerbro. Maleriet hang hos hende og havde været i familiens eje i mange år, men historien om det fortabte sig. Jeg kendte ikke til Anna Petersen, men jeg kunne se maleriets kvaliteter med det samme. Derfor tog jeg også et foto af det og sendte det til Den Hirschsprungske Samling. Herefter hørte jeg ikke mere, altså ikke før den sommermorgen 16 år senere, hvor jeg læste, at maleriet var blevet indlemmet i samlingen i 2007, og at det i 2009 gav anledning til en temaudstilling om maleriet og Anna Petersen. Hvad jeg først fandt ud af, da jeg læste om det i avisen, var, at personerne på billedet var de tre malere Bertha Wegmann, Jeanna Bauck og Marie Krøyer, der lytter til violinisten Frida Schytte spille. De var alle uddannet fra kunstakademier i udlandet. Kvinder kunne dengang ikke studere på kunstakademiet på lige

vilkår med mænd herhjemme. De havde alle svært ved at slå igennem på trods af et stort talent. Bertha Wegmann var den, der fik størst anerkendelse. Hun var den første kvinde nogensinde, der blev valgt ind i Kunstakademiets plenarforsamling og modtog Thorvaldsenmedaljen – uden dog siden at få den plads i kunsthistorien, som hun fortjente. Maleriet viser stærke kvinder, der skabte fællesskaber og fulgte deres drømme. Men historien må efterfølgende også læses som handlende om samfundets modstand og ulige vilkår for kvinder, som hindrede dem i at realisere deres potentiale og for flere kvinders vedkommende forhindrede dem i at arbejde med kunst i det hele taget.

Tid til at kræve handling Vi kan ikke lave om på den historiske kønsdiskrimination, der er en del af kunstens historie. Kvinder fik først fuld og lige adgang til kunstakademiet i 1908. Den historiske ulighed, må vi tage højde for, når vi diskuterer repræsentation i dag. Museernes indkøb vil ofte favorisere mænd, hvis en del af deres erhvervelser er historiske. Men det betyder ikke, at vi ikke samtidig kan rette op på de historiske indkøb. Alle er enige om, at vi ønsker ligestilling. Undersøgelser viser desværre igen og igen, at gode intentioner ikke er nok (den seneste nye undersøgelse, der viser skævvridningen, kan du læse om her i bladet side 23). Derfor mener jeg, at det er tid til at kræve, at alle kunst- og kulturinstitutioner formulerer, nedskriver og forpligter sig på en ligestillingspolitik. Hvis institutionerne modtager offentlig støtte, skal støtten være betinget af, at institutionerne årligt og offentligt rapporterer, hvordan de lever op til deres egen ligestillingspolitik. En ligestillingspolitik kan være fintmasket og også rumme andre parametre end køn. Der skal være plads til udsving fra år til år, så længe tallene ikke konsekvent er skæve til den ene side. Hvis der er objektive eller historiske grunde til skævvridninger, skal de forklares. Der skal være transparens. Institutioner skal holdes ansvarlige. Der skal handling til nu. Tak for genvalget til formandsposten på årets generalforsamling og for fejringen af BKF’s 50 års jubilæum. Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet med at forny og udvikle Danmarks faglige organisation for billedkunstnere sammen med BKF’s sekretariat og ikke mindst sammen med alle jer medlemmer.

6 KUNSTNERHONORAR Skal man kunne få projektstøtte, hvis kunstnerhonorar ikke indgår i budgettet?

PÅ FORSIDE The Maldives Exodus Caravan Show at Venice Biennale and touring, showing artworks and situations from the exhibition. FOTO Søren Dahlgaard

18 FORSKNING Udlandet tilbyder det, Danmark gør ikke: Praksisbaseret kunstnerisk forskning.

23 SKÆVVRIDNING Kvindelige kunstnere er (stadig) underrepræsenteret på museerne.

4 Kunstnerens værksted 14 Residensophold 17 Efteruddannelse 24 Kunstnerstafet 26 Generalforsamling 28 BKF 50 år 32 Kort nyt

Kunstnerens vĂŚrksted

Kunstnerens værksted

Freja Niemann Lundrup F. 1990

Hvordan indretter man sig som kunstner? Og hvordan ser der ud, der hvor værkerne skabes?

Jeg har værksted og huggeplads på Hollufgård nær Odense. Da jeg tog afgang fra Det Jyske Kunstakademi, stod jeg ved Filip’s stenhuggeri i Horsens, og det var jeg virkelig glad for. Jeg trives dog bedst ved at være et sted, hvor jeg kan arbejde hele tiden, og hvor jeg kan komme og gå, som det passer mig. Jeg kan meget bedre lide at stå ved huggepladsen end at sidde ved computeren og skrive alle de ansøgninger, der også er nødvendige for at få det til at fungere. Og en god ting ved at have værksted på Hollufgård er, at der kommer så mange forskellige, kunstnere, mennesker og energier forbi. Jeg trives ikke specielt godt ved at stå til receptioner og mingle, men jeg elsker at møde folk herude, hvor jeg står og arbejder. Lige nu har vi besøg af en kunstner fra Australien og Japan, og det er inspirerende at møde kollegaer fra udlandet og udveksle erfaringer med dem. Det fascinerende i arbejdet med sten er, at ingen sten er ens. Jeg har ikke en yndlingssten, jeg kan både lide at arbejde i marmor og i sten, jeg finder på stranden. Jeg arbejder heller ikke med modeller. Jeg har ikke en bestemt form, som jeg vil overføre til stenen. Måske kan man sige, at jeg arbejder ud fra en idé om, hvad jeg selv vil, og hvad stenen vil. Det kan være, at den har slag, et forløb eller lagdeling, som gør, at det næsten bliver mere stenen end mig, der bestemmer, hvor jeg skal hen.

FOTO Freja Niemann Lundrup

KUNSTNERENS VÆRKSTED

AF Marie Plum og Julie Elmhøj FOTOS Kirstine Mengel

HAVE STØTTE? Louise Sparre:, Vibrant

SKAL PROJEKTER 6

Kunstnerhonorar

Efter Rådet for Visuel Kunst i Københavns Kommune for nylig har indført en ordning, der gør, at det kun er projekter med kunstnerhonorar, der kan få støtte — er spørgsmålet nu, om andre aktører, der uddeler støtte til kunsten, vil lade sig inspirere?

UDEN KUNSTNERHONORAR Rådet for Visuel Kunst i Københavns kommune indførte i foråret indførte en ordning, som gør, at de fremover ikke vil støtte projekter, hvis der ikke er sat penge af til kunstnerhonorar. Det har de gjort, fordi rådet, som tidligere hed Københavns Kommunes billedkunstudvalg, vil understrege, at kunstnerne skal betales for deres arbejde. Det kommer i kølvandet på debatten om manglende kunstnerhonorering. Spørgsmålet er nu, om andre af landet større kommuner, staten og øvrige aktører, der støtter billedkunsten, vil indføre lignende ordninger for at sikre på, at dem, der udfører det kunstneriske arbejde, får betaling?

Billedkunstneren har kontaktet en række kommuner, Det Obelske familiefond og Statens Kunstfond for at høre, om de vil indføre en lignende ordning. Og det har sat tanker i gang hos flere af landets kunstråd: ”Jeg synes faktisk, at spørgsmålet sætter gang i en tankerække, som vi ikke har haft tilstrækkeligt fokus på. Vi har ikke lavet et statement og en strategi på det her område. Vi har brug for at være mere projektdrivende og styrke vores fokus på honorering af kunstnerne. Der skal gøres noget ligesom i Københavns Kommune, så der er et betragteligt honorar til kunstneren.”

Kunstnerhonorar

Louise Sparre, Vibrant

Sådan lyder det fra formanden for Aalborg Kommunes Kunstfond, Michael Mansdotter. Han fortæller, at han har fået nok af, at kunstnere bliver snydt for deres retmæssige del af kunstprojekternes budget og mener, at der er behov for ændringer. ”Jeg er fed up med tilskudsjunglen, der hele tiden belønner kuratorerne og dem, der skal lave det praktiske arbejde, mens dem, der har det kunstneriske know how, de går for lud og koldt vand. Det er ubærligt, at det er sådan,” siger Michael Mansdotter.

Behov for en kulturændring Aalborg Kommunes Kunstfond, der blandt andet de seneste år har givet støtte til kunstnerisk udsmykning af Musikkens Hus i Aalborg og til udsmykning af scenetårnet i Aalborg Kongres- og kulturcenter, bliver bakket op af Aarhus Kommune, hvor formanden for Aarhus Kunstråd, Gunvor Ganer Krejberg, kalder på en kulturændring. ”Det her er en proces og en kulturændring, der skal ske. Vi synes ikke, det er rimeligt, hvis kunstneren ikke får sit honorar. Vi oplever nogle gange, at kunstnerhonoraret er for lavt. Hvis honoraret ikke står mål med det, de øvrige får, og administrationen bare kører derudaf, mens honoraret til kunstneren er symbolsk, så er det også noget, vi pointerer. Og hvis der slet ikke er honorar til en kunstner RÅDET FOR VISUEL KUNST Fremover vil Rådet for Visuel Kunst i København kun støtte projekter, hvor der tydeligt indgår kunstnerhonorar i ansøgningen. Rådet ønsker med denne udmelding at signalere deres opbakning til et øget fokus på kunstnernes vilkår og støtte på ordentlige betingelser, lyder det i en pressemeddelelse: ”Politisk er der fokus på ligestilling både kønsmæssigt og generelt. Det gælder også i forhold til at sidestille kunstnererhvervet med andre erhverv, hvor man bliver betalt

for det arbejde, man udfører. Det er derfor vigtigt, at vi som et kommunalt nedsat råd også er med til at vise vejen,” siger Gyda Heding, rådsmedlem og Borgerrepræsentationen for Enhedslisten. Rådet for Visuel Kunst har bl.a. fokus på at udfolde ‘Plan for Visuel Kunst i København’, der blev vedtaget af Kultur- og Fritidsudvalget i 2018. Målet er at styrke indsatsen overfor den visuelle kunst i Københavns Kommune. Rådets opgaver er at uddele støtte til kunstudstillinger i København, indkøbe ny kunst til kommunens kunstsamling

i ansøgningen, så ryger de faktisk tilbage med et afslag”, siger formanden. Derfor kunne hun også godt se, at en politik, der tydeliggør kravet om kunstnerhonorar, kunne skubbe den tiltrængte kulturændring i gang. ”Det med at lave en statement vil vi da snakke om. Det er en supergod opfordring at få med til næste gang, vi skal revidere. For det er noget, vi virkelig har fokus på. Kunstneren skal have sit honorar, og det er det, pengene først skal gives til”, siger Gunvor Ganer Krejberg.

Kunstnerne glemmer at honorere sig selv Men kulturændringen skal ikke kun ske udefra. Der er også behov for, at kunstnerne ændrer deres selvbillede, lyder det fra Odense Kommune. ”Jeg oplever, at det oftest er kunstnerens egen skyld, at de ikke bliver honoreret. Kunstneren er for nærig i forhold til sit eget honorar. Og når kunstneren så går i gang med sit værk, så bliver det dyrere end forventet, og så tager kunstneren af sit eget honorar for at færdiggøre projektet”, siger kulturkonsulent i Odense Kommune, Henrik Kragh. Det problem kan Gunvor Ganer Krejberg godt genkende. ”Vi oplever, at når kunstnere søger om støtte, glemmer de af og til at honorere sig selv.

og rådgive Københavns Kommune i visuelle og billedkunstneriske spørgsmål bl.a. gennem udvikling af strategier for byrumskunst. Rådets budget i 2019 er projekttilskud (udstillinger): 856.056 kr. og indkøb af kunst: 684.855 kr.

Kunstnerhonorar

Asbjørn Skou og Sif Itona Westerberg, Syng os en morgen af lys, fjer og skæl

Eamon O’Kanes, Wood Archive

kunne forvente at blive aflønnet, ligesom de andre funktioner på udstillingsstedet. Det er en kulturændring, der kræver, at både små og store institutioner vænner sig til, at kunstnerlønninger er en del af budgettet,” siger billedkunstner og rådsmedlem Hannah Toticki Anbert, der er udpeget af Billedkunstnernes Forbund. Ifølge Statens Kunstfond stiller de samme krav som i Københavns Kommune. Her skal det fremgå af ansøgningen, om der er påtænkt kunstnerhonorar. Samtidig har udstillingsstedet mulighed for at ansøge om midler til udstillingshonorar, som er løn til kunstneren for dennes arbejde i forbindelse med en udstilling. Dog formulerer Statens Kunstfond ikke kunstnerhonoraret som et krav, men en opfordring. ”Statens Kunstfond har altid sympatiseret meget med et mål om at honorere kunstnerne for det stykke arbejde, de udfører. Undervejs i søgeprocessen bliver ansøgere

KORTLÆGNING AF KUNSTNERØKONOMI Gennemsnitsindkomsten for billedkunstnere er 242.000 kr. Under halvdelen af denne indkomst kommer fra arbejde med kunst. Resten kommer hovedsageligt fra lønarbejde, der ikke er direkte relateret til det kunstneriske arbejde. Tallene dækker desuden over en stor ulighed. De få kunstnere, der tjener meget, trækker gennemsnittet betydeligt op. Det viste en stor CBS-rapport, der kortlægger kunsterøkonomi sidste år, som også peger på, at en del kunstnere har en indtægt, der er langt under fattigdomsgrænsen.

Så kulturen kommer også indefra. Vi fortæller dem, at de skal huske at søge honorar til sig selv, for de projekter de er en del af”, siger formanden for Aarhus Kunstråd.

Tilbage i foråret indførte det nyligt nedsatte Råd for Visuel Kunst i Københavns Kommune en politik, som tydeliggør, at de fremover kun støtter projekter med et passende kunstnerhonorar. Med det tiltag ønsker de at sætte fokus på kunstnernes vilkår og bakke op om, at kunstnererhvervet skal sidestilles med andre erhverv. Dengang udtalte rådet i forbindelse med deres nye krav om kunstnerhonorering: ”Med beslutningen vil vi understrege, at kunstnere skal betales for deres arbejde. De, der skaber det kunstneriske indhold, skal

Stephanie Meyer In a State of flux.

Statens Kunstfond opfordrer til honorar

Kunstnerhonorar

siger Lisette Vind Ebbesen, der har været formand for projekstøtteudvalget for billedkunst i Statens Kunstfond siden 2018.

Nye retningslinjer Hos Det Obelske Familiefond er det ikke et formaliseret krav, at der skal være kunstnerhonorar. Men direktør Michael Bjørn Nelleman understreger, at man i fonden er meget opmærksomme på, at der i ansøgninger og tilhørende budgetter er redegjort for kunstnerhonorar. ”Hvis det ikke er tilfældet, ringer vi og beder om en uddybende forklaring. Oftest ender det med, at ansøger indsender på ny med tydelig angivelse af kunstnerhonoraret,” siger Michael Bjørn Nellemann og henviser til,

Louise Sparre, Vibrant

mindet om, at honorar til kunstneren er en forventet budgetpost ved – både i forhold til produktions- og udstillingsarbejde. De forskellige typer af honorar til kunstneren figurerer i vores ansøgningsskemaer, således at ansøgeren bliver bedt om at forholde sig til dem på ansøgningstidspunktet”, siger formand for projektstøtteudvalget for billedkunst i Statens Kunstfond Lisette Vind Ebbesen. Ligesom kommunernes forskellige kunstråd synes Lisette Vind Ebbesen også, det er vigtigt, at der kommer mere fokus på, at kunstnerne bliver honoreret for deres arbejde. ”Jeg synes, det er en vigtig debat, der har været, og jeg er sikker på at det har medført et skarpere fokus på forholdene – både hos kunstnerne selv og hos udstillingsstederne”,

Stefanie Mayer, In a State of Flux

Kunstnerhonorar

Louise Sparre, Vibrant

Blackwater Polytechnic (UK), Resistant Materials

Billie Maya Johansen, Fatigue

OM VÆRKERNE Alle værkerne har været udstillet på M100, et kunstnerdrevet udstillingssted for samtidskunst i Odense, som de to lokale billedkunstnere Vivi Christensen og Mikkel Larris åbnede i 2018. Den fynske hovedstad har i følge de to billedkunstnere manglet et eksperimenterede udstillingssted, og det vil m100 forsøge at råde bod på. M100 er en platform for kunstnerisk dialog på professionelt niveau og viser udstillinger med vægt på en undersøgelse, legende tilgang til kunst og formidling. Det Obelske Familiefond har støttet M100 med 200.000 kr. til aktiviteter i 2018 og 2019. Billederne er alene bragt for at illustrere, hvad Det Obelske Familiefond bl.a. støtter og relaterer sig dermed ikke til den konkrete honorardiskussion.

TO TREDJEDELE FÅR IKKE KUNSTNERHONORAR Omkring halvdelen af de kunstnere, der har udstillet på statslige og statsstøttede kunstinstitutioner de seneste år, har måtte finansiere det meste af udstillingsarbejdet af egen lomme. To tredjedele af kunstnere har ikke fået honorar af udstillingsstedet, og

hele 80 procent har ikke modtaget støtte til produktion af nye værker fra museet eller kunsthallen. Det fremgik tidligere på året i en nye undersøgelse, foretaget af Billedkunstnernes Fagforbund (BKF) i samarbejde med UKK — Organisationen for Kunstnere, kuratorer og Kunstformidlere og Danske Billedkunsteres Fagforening (DBF). I alt

besvarede 216 billedkunstnere spørgsmålene i undersøgelsen. Af dem svarer de fleste (69,4 procent), at de deltager i ophængning, møder, foredrag, omvisning og andre aktiviteter i forbindelse med deres udstillinger. Men de timer, som kunstnerne lægger i denne del af udstillingsarbejdet, aflønnes som regel ikke: Kun en tredjedel

(36,1 procent) af kunstnerne får honorar af udstillingsstedet. Det svarer til tallene i en lignende undersøgelse, som BKF foretog tilbage i 2008. Dengang svarede 86 procent af kunstnerne, at de ikke modtog honorar fra udstillingsstedet, mens 23 procent modtog støtte til kunstnerhonoraret andetsteds fra, f.eks. Statens Kunstfond.

Louise Sparre, Vibrant

Asbjørn Skou og Sif Itona Westerberg, Syng os en morgen af lys, fjer og skæl

Kunstnerhonorar

at Den Obelske Familiefond netop har været værter for et møde med aktører fra scenen, der diskuterer emnet. Samtidig påpeger han også, at han mener, at det må være en opgave for de relevante forbund og foreninger at blive enige med ODM og kunsthallerne om nogle retningslinjer, når det kommer til kunstnerhonorarer. ”Jeg synes, at det vil være at vende tingene lidt på hovedet, hvis vi som fond skulle opstille formelle krav. Jeg skubber gerne i den for os at se rigtige retning, men har ikke intentioner om at opstille interne og eksterne regler. Vi agerer også inden for den klassiske musik, og det slår mig, at man her har en anderledes og mere rimelig tilgang til det. Der ser vi aldrig ansøgninger uden angivelse af honorar til kunstnerne,” siger Michael Bjørn Nelleman.

FORHANDLINGER I GANG MELLEM KUNSTNERE OG KUNSTINSTITUTIONER Kunstnernes, museernes og kunsthallernes organisationer forhandler i denne tid om honorering af udstillende kunstnere. De tre kunstnerorganisationer, Billedkunstnernes Forbund (BKF), Organisationen for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere (UKK) og Danske Billedkunstnernes Fagforening (DBF) har udarbejdet et fælles forslag om tariffer for kunstnerhonorar i forbindelse med udstillinger. Du kan læse mere på www.bkf.dk

Stefanie Mayer, In a State of Flux

13 Kunstnerhonorar

Residens

AF Miriam Katz

Kunsten rammer én lige i synet, når man følger menneskestrømmen fra perronen og ned ad trapperne på Sydhavn S-togsstation i København: En 12 meter lang frise lyser op i røde, grønne, blå og gule toner i stationens betonmørke forhal, som tusinder af travle pendlere hver dag passerer igennem. Det ekspressive, insisterende værk har Maria Wæhrens malet i ægtempera og olie direkte ovenpå 15 gamle, kasserede træplader fra udstillingsstedet Sydhavn Stations plakatudstillinger gennem de sidste syv år.  Frisen indgår i gruppeudstillingen Sjæleflager, der er kurateret af Camilla Rasborg, et af det kunstnerdrevne udstillingssteds 10 medlemmer. Den giver forbipasserende mulighed for at opleve samtidskunsten et uventet sted: I mellemrummet mellem hverdagens udrejser og ankomster.  Fortsætter man ind i udstillingsrummet bag frisen, møder man denne regnvåde oktoberdag værker af Rikke Benborg, Vivi Christensen, Mikkel Olaf Eskildsen, Per Flyvehavn og Christian Schmidt-Rasmussen. Og omme bag udstillingsrummet, inde på værkstederne, møder man de to nyest tilkomne kunstnere på stationen: Signe Boe (f. 1988) og Aske Thiberg (f. 1994). De to er udvalgt til det nye residency-program St. Residens, som blev lanceret tidligere i år, og som finansieres af midler fra Billedkunstnernes Forbunds Ophavsretsfond (BKFO). Programmet giver nyuddannede kunstnere et års gratis værkstedsophold med løbende sparring af Sydhavn Stations erfarne kunstnere. Opholdet afsluttes med en soloudstilling og en dokumenterende publikation.

Fokus på kunsten  For Signe Boe og Aske Thiberg er St. Residens en kærkommen mulighed for at få en god start på deres arbejdsliv som kunstnere, fortæller de, da Billedkunstneren møder dem på stationen: ”Jeg boede og arbejdede et år i udlandet lige efter jeg tog afgang fra akademiet. Og følte lidt, at jeg havde forpasset nogle ting ved at være væk så længe,” siger billedhugger Signe Boe, der tog afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2017.  ”Men måske har alle nyuddannede det på samme måde, at det kan være svært at finde ud af, hvem man skal tale med, og hvem

‘ HER FÅR VI ET FAGLIGT FÆLLESSKAB man skal kontakte for at komme godt i gang i kunstlivet,” siger hun, og er glad for det faglige fællesskab, stationen udgør: ”Jeg søgte St. Residens, fordi det til tider kan være ret ensomt at arbejde som kunstner. Det sociale aspekt af at være her sætter jeg stor pris på. Og så er jeg utrolig glad for den løbende, faglige samtale om kunsten, som jeg og Aske har sammen. Vi kan tale om det, vi er i gang med, uden at behøve at overveje om den anden har en interesse i, at ens værker skal ende med at blive på en bestemt måde, eller om de passer ind i en bestemt sammenhæng,” siger hun. I sin første tid som færdiguddannet har hun savnet samtaler om den kunst, det hele handler om, når man har valgt dette fag: ”Når jeg møder dem, jeg gik sammen med på akademiet, taler vi meget om strukturer og meget lidt om kunst. F.eks. om hvordan vi skal søge fonde eller få adgang til gode værksteder. Vi ved ikke så meget om, hvad hinanden laver, fordi vi har så travlt med at tale om, hvordan vi får vores arbejdsliv til at fungere. Her på St. Residens kan vi have en samtale om selve værkerne med fokus på indholdet,” siger hun.

OM KUNSTEN’

Residens

FOTO Uffe Weng

Signe Boe og Aske Thiberg er de første deltagere i residency-programmet St. Residens, der er lanceret af det kunstnerdrevne udstillingssted Sydhavn Station i samarbejde med BKF. Programmet retter sig mod unge, nyuddannede kunstnere — her fortæller de to residenter om deres foreløbige erfaringer.

Brug for et realitetstjek Aske Thiberg er ligesom sin med-resident uddannet fra kunstakademiet på Kgs. Nytorv, hvor han i sommer tog en bachelorgrad. Han søgte St. Residens, fordi han længtes efter at få et slags realitetstjek uden for institutionens rammer — og ønskede at sammensætte sin egen fremtidige ’uddannelse’ gennem forskellige erfaringer og fag: ”Jeg følte, at jeg brugte for meget tid på akademiet på at være bekymret over, hvordan det skulle gå, når jeg var færdig med uddannelsen. Og på at sammenligne mig med andre. Nu prøver jeg arbejdslivet af og ser, hvordan det går. Og jeg føler, at jeg er mere produktiv nu og laver bedre kunst, end jeg gjorde på skolen,” siger han.  ”Men det er lidt af et chok at komme ud fra akademiet. Man ved godt, at det nok bliver et chok, men alligevel! På uddannelsen talte vi ikke så meget om, hvordan man egentlig skal gøre, når man er færdig. Vi havde et enkelt kursus om galleriverdenen, og det synes jeg var nice, for det er godt at vide noget om, hvordan det fungerer, uanset om man selv vil forsøge at gå den vej eller ikke. Men jeg ville gerne have haft flere af den slags forberedende kurser om mulighederne efter skolen,” siger han. ”Her på stationen får jeg et rigtig godt indblik i, hvordan kunstneres arbejdsliv kan se ud. Alle gør det på forskellige måder og organiserer sig forskelligt, f.eks. med undervisning og andre ekstrajobs ved siden af den kunstneriske praksis. Lige nu er jeg i en proces, hvor jeg kigger på det hele og lærer meget af de etablerede kunstnere, der er her på stationen,” siger han.

At blive klædt på til arbejdslivet

Signe Boe (f. 1988) er uddannet fra billedhuggerskolen fra kunstakademiet i København 2017, Hochschule für Grafik und Buchkunst Leipzig og ved Nordic Sound Art — MFA Joint Study Program 2016. Hun arbejder med narrativer, skulpturelle elementer, flader og tidsligheder. Aske Thiberg (f. 1994) færdiggjorde sin BA på kunstakademiet i København 2019. Han arbejder med 3D-animation, video og tekst. Han deltog i år på Kunstnernes Efterårsudstilling (KE) med videoværket ’Now I see things for the way it is’.

Også Signe Boe ønsker, at man som elev på kunstakademiet blev klædt bedre på til arbejdslivet som kunstner: ”Der var en smule forberedelse på sidste semester til, hvad der ventede os, når vi var færdige med uddannelsen. Men ikke så meget information om, hvad man rent praktisk gør for at etablere sig som kunstner. Men det er også svært, for der er jo ikke én rigtig måde at gøre det på – men mange forskellige. Det afhænger jo også af, hvilken type værker man laver.” Nu står hun midt i processen med at finde ud af,

Residens

hvordan hendes eget arbejdsliv skal skrues sammen, og her er de erfaringer, hun gør sig på Sydhavn Station, vigtige: ”Før jeg kom ind på Sydhavn Station, havde jeg en kort periode et lille atelier på Frederiksberg, hvor folk generelt er ret velhavende. Det var et mærkeligt miljø at arbejde i for mig som kunstner. Jeg kan bedre lide at være i kontakt med en socialt bredere gruppe af mennesker, sådan som vi er her på stationen. Når vi kigger ud ad vinduet på værkstedet eller møder publikum i udstillingsrummet, ser vi mange forskellige slags folk. Her får man hurtigt en klar forståelse af, at man kan henvende sig til mange forskellige slags mennesker som kunstner,” siger hun. I lighed med kunstnerne på Sydhavn Station er hun optaget af at invitere det publikum inden for, der almindeligvis ikke opsøger kunsten i ’den hvide kube’.  For nylig realiserede hun sammen med kollegaen Anne Elisabeth Eckersberg det performative og skulpturelle projekt halvt møbleret værelse, hvor publikum kunne tilmelde sig en fremvisning af et fiktivt lejemål, der blev vist frem af forskellige performere.  ”Det er ikke fordi, FOTO Uffe Weng

jeg ikke er interesseret i at arbejde med gallerier og større kunstinstitutioner, tværtimod! Men jeg synes også, der ligger et stort potentiale i at nå et publikum, der ikke nødvendigvis interesserer sig for kunst i forvejen. Med halvt møbleret værelse var det motiverende at opleve, hvor mange der faktisk kommer og oplever kunstneriske aktiviteter, hvis de foregår i rum, som folk i forvejen har et forhold til,” siger hun.

Det kollektive rum  Også for Aske Thiberg har de første måneder på Sydhavn Station peget ham i inspirerende retninger: ”Det er meget interessant at se, hvor forskellige de folk er, som kører Sydhavn Station. De laver meget forskellig kunst og kommer forskellige steder fra, men kan stadig enes om at køre det her sted,” konstaterer han. ”Det virker som om, kunstnerne på stationen har fundet en god måde at være fællesskab på. Hvor man ikke behøver være enige om hver enkelt lille ting, men er sammen om arbejdet med kunsten i hverdagen og om alt det praktiske. Et fleksibelt demokrati. Og så får man en måned hver, hvor man selv kan bestemme over udstillingerne,” siger han, og han har fået lyst til fortsat at arbejde i en kollektiv ramme, når opholdet i St. Residens slutter til september næste år: ”Jeg kan sagtens forestille mig at gå med i et værkstedsfællesskab eller et kunstnerdrevet udstillingssted. Det giver en rigtig god ramme om arbejdet med kunsten at være sammen med andre kunstnere i hverdagen. Så man altid har kolleger at dele de overvejelser med, som man gør sig i den kunstneriske proces. Her er vi meget forskellige, og det er godt, tror jeg, fordi det giver nogle vigtige faglige input.”

Udstillingsstedet Sydhavn Station (USS) blev startet i 2012 og består i dag af 10 billedkunstnere. Stedet drives ud fra en andelstankegang, hvor hvert medlem skiftes til at arrangere udstillinger på stedet. USS arbejder desuden på fælles projekter, som f.eks. St. Residens, og omkring en ny offentlig skulptur på pladsen foran Sydhavn Stations i stedet for Fiskerkonen fra Gl. Strand. → sydhavnstation.info.

Efteruddannelse

BKF KURSER VÆRKSTEDSSAMTALER

Som medlem kan du ansøge BKF om en værkstedssamtale med en sparringspartner fra et panel, der består af 40 udvalgte billedkunstnere, kuratorer og kunstformidlere. I værkstedssamtalerne er det kunsten, udstillingen og værket, der er i centrum. Værkstedssamtalerne kan bruges i forbindelse med en kommende udstilling eller et projekt. Du bestemmer selv, hvor i processen du vil have sparring – det kan være til afprøvning af de første idéer, midt i processen eller i installations- og ophængningsfasen. Værkstedsamtalen varer to timer og afholdes løbende. Bemærk du kan højest have én årlig værkstedssamtale. Du kan læse mere om ordningen på BKF’s hjemmeside under efteruddannelse. EGENBETALING 200 kr for BKF-medlemmer. TILMELDINGSFRIST Løbende tilmelding. Send en mail til kmfp@bkf.dk

MENTORFORLØB — FLERE NYE MENTORER ER KOMMET TIL!

Som medlem af BKF kan du få et mentorforløb med en erfaren billedkunstner eller kunstprofessionel. Du kan bruge det til at blive skarpere på kunstneriske problematikker og få feedback på dine værker, på at udvikle en karriereplan eller på at drøfte, hvordan du får et bedre arbejdsliv. Som udgangspunkt består et mentorforløb af tre møder. Du kan læse mere om ordningen på www.bkf.dk/medlem/bkfs-mentorordning, hvor du også tilmelder dig. Her kan du også læse om de nye mentorer, der er tilknyttet og som bl.a. tæller Elsebeth Jørgensen, Helene Nyborg Bay, Lotte Boesen Toftgaard, Hesselholdt & Mejlvang, Mette Kit Jensen og Marie Dufresne. EGENBETALING 500 kr. TILMELDINGSFRIST Løbende tilmelding

TILMELDING Skriftligt via mail på kmfp@bkf.dk. Kurserne gennemføres ikke ved for få tilmeldinger.

HAR DU FORSLAG TIL KURSER? Kontakt BKF’s kursus- og projekt leder, Karen Mette Fog Pedersen, på kmfp@bkf.dk

KARRIERESAMTALE

TID 5. og 26. marts 2020 STED Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1 th., 1070 København K Som medlem af BKF har du mulighed for at komme til en karrieresamtale, der kan hjælpe dig videre i dit arbejdsliv. Samtalen varer én time og tager udgangspunkt i din situation. Den kan f.eks. fokusere på dine styrker, muligheder, udfordringer eller mere langsigtede fremtidsperspektiver. UNDERVISER Karen Abrahamsen EGENBETALING 200 kr. TILMELDINGSFRIST 4. februar 2020

SELVANGIVELSE, SKAT OG MOMS

TID 18. MARTS 2019, KL. 10-15 STED København Vi gennemgår skatte- og momsreglerne og taler om de særlige forhold, som gælder for en kunstnervirksomhed. Hvordan griber man selvangivelsen an? Hvad kan man trække fra i skat? Og hvordan fungerer kunstnermoms? UNDERVISER Bent Malinovsky EGENBETALING 300 kr. inkl. en let frokost. TILMELDINGSFRIST 18. februar 2020

SMÅ OG STORE TING I LER

TID 10. og 24. og 26. januar 2020, kl. 10-16 STED Formværkstedet, Godsbanen, Skovgaardsgade 3 og 5, 8000 Aarhus C Der arbejdes med små og store emner, og eksperimenteres med forskellige keramiske teknikker, lertyper og overfladebehandlinger: Begitninger, sinterbegitninger, oxyder, dekorationsfarver, penselsglasur, sgrafitto, glasering mm. Introduktion til processen og fremstilling af prøver den første dag. UNDERVISER Jakob Keis Fiedler, der har stor erfaring med store emner fra Tommerup Keramiske Værksted, samt Mette Skriver.

EGEN VIRKSOMHED

TID 25. marts 2020, KL. 10-15 STED København Opfølgningskursus til ”Selvangivelse, skat og moms”. Vi går yderligere i dybden med regnskab, skat og moms og ser på reglerne vedr. opstart start af egen virksomhed, forskellige virksomhedsformer, registreringer, forsikringer mm. UNDERVISER Bent Malinovsky EGENBETALING 300 kr. inkl. en let frokost TILMELDINGSFRIST 25. februar 2020

Af Julie Elmhøj

FOTOS AF Søren Dahlgaard

Forskning

‘JEG ER EKSPERT I KUNSTN PRAK 60 agurke-, 70 chili- & 30 tomatplanter. Automatisk drypvandingssystem, gødningsblander, EC-, pH- & hydro meter. Growlights12 stk. (yellow light spectrum). Blæsere, bestøvningsbier, rovmider er sat ud for at spise trips på chiliplanterne (Bio-bekæmpelse).

Growing Vegetables on a Coral Island Aarhus Kunstbygning, 2011.

Forskning

BLEVET MIN EGEN ERISKE SIS’ The flying Island, 2017. Vestsjælland, Danmark.

Link til ph.d.-afhandling, billeder, video, tekster af kunst-projekter: → sorendahlgaard.com

På de danske akademier er det i modsætning til mange andre steder i verden ikke muligt at søge en forskningsbaseret, kunstnerisk ph.d. Kunstner Søren Dahlgaard, der netop har afsluttet sin praksisbaserede ph.d. på University of Melbourne, fortæller her om sit forskningsprojekt, og hvad det har tilført hans kunstneriske praksis.

Forskning

Jeg besluttede mig for at søge en ph.d. for at få bedre selvtillid. Som kunstner er tvivlen der altid. Man tvivler på sig selv og på sin kunst. Det er på mange måder godt, men man skal også en gang imellem tro på, at det man laver, er godt (hvis det altså er godt). Det kræver selvtillid at blive ved med at lave sin kunst, og det kræver selvtillid at præsentere sin kunst, vise den frem og diskutere den. Anerkendelse fra andre kunstnere, kuratorer, publikum, anmeldere osv. er alt sammen med til at give selvtillid, som man har så meget brug for. Jeg kan kun stå frem med min kunst, hvis jeg tror, at den kan noget, og hvis jeg ikke er så bange for at fejle. Det kræver selvtillid, mod og energi hver gang. Jeg begyndte at undersøge mulighederne for en kunstpraksisbaseret ph.d. for syv-otte år siden. Jeg var nysgerrig på at lære mere om det akademiske arbejde. En ph.d. er et omfattende projekt. At komme frem til, hvordan jeg kan tale om min kunstpraksis som forskning, var svært, og det tog mig lang tid. Ph.d.’er varierer fra universitet og land. Jeg lavede min på Victorian Collage of the Arts, University of Melbourne. Det er det ældste kunstakademi i Australien og en del af det største universitet i Melbourne. En ph.d. i Danmark er almindeligvis en samlet pakke,

Udstillingsinvitation til Aarhus Kunsthal og Galleri Image, Januar 2011, i form af postkort: Growing Vegetables On a Coral Island Maldives, Maldiverne 2002-04. Grafisk design: Lasse Krog Møller.

FOTOS AF Søren Dahlgaard

Growing Vegetables On a Coral Island Maldives, Maldiverne 2002-04.

hvor optagelsen, løn, udgifterne til universitet er inkluderet i en ansøgning og et tilsagn. Så enkelt er det ikke i andre lande som eksempelvis Australien og USA. Her kræver det tre ansøgninger og tre tilsagn. En til at bliver optaget, en til scholarship (betaling for universitet) og en for stipendiet (lønnen). Man kan godt lave en ph.d. uden at modtage løn, hvis man ikke bliver tildelt stipendiet, men så skal man jo tjene til dagen og vejen på anden vis. Det tog mig en stor del af et år af lave min ansøgning. Jeg syntes, det var rigtig svært at finde ud af, hvordan man anskuer min kunst-praksis som forskning og få det formuleret, så det opfylder kravene for akademisk forskning. Det betyder også, at optagelsen var et langt, svært og udfordrende forløb. Men sådan skal det jo være. En ph.d. skal jo ikke være nem. Mit forløb var som et kæmpe puslespil, der langsomt faldt på plads brik efter brik kort inden deadline. Til sidst samlede der sig et billede. Det var lidt nervepirrende, men vist ret almindeligt. Man kan sige, jeg er blevet ekspert i min egen kunstneriske praksis, det er dét min forskning kan tilføre min kunst.

Forskning

Jeg kan bedre formulere og formidle det, min kunst kan. Jeg føler også ph.d.’en har skabt ny værdi med en formuleret metodik, hvilket kan komme andre kunstnere og også museer og formidling til publikum til gode. Mit Ph.d. projekt har været en lang, frustrerende og spændende proces at gå igennem. Når jeg ser tilbage, er jeg rigtig glad for både forløbet og resultatet. Konklusionen i min afhandling er, at mine skulpturer, i tre case-study kunst-projekter, igangsætter en proces gennem leg defineret af nogle ‘spilleregler’ eller instruktioner. De tre case-studies er 1) den oppustelige ø i landskabet, 2) havenisserne, som publikum maler med seks meter lange pinde gennem et hul i galleri-væggen og 3) et middelalder lignende armbryst, der skyder plantefrøkugler og igangsætter samtaler mellem lokaler beboere om deres fælles offentlige rum.

SØREN DAHLGAARD — FØDT 1973 Søren voksede op i Sorgenfri nord for Køben havn. Som barn dyrkede han en masse sport, og som trommes lager i post-rock bandet Silo, der har udgivet tre album og turneret i flere lande, fyldte musikken meget fra teenageårene og op i 20’erne. Han har to børn på 11 og 20 med maldiviske, spildesigner Amani Naseem, som han mødte på kunst skolen Slade i London i 1997. Udover København har han boet i London, Melbourne, Maldiverne, Sri Lanka og USA. Samlet 14 år i udlandet. Søren Dahlgaard har kontorværksted på Refshaleøen og rejser en del med sine kunstprojekter. I dag holder tennis ham i form, når han ikke bakser rundt med sin kunst ude i landskabet. Baggrunden med megen sport og musik kan aflæses i hans kunst, hvor krop og rytme næsten altid er en del af det kunstneriske udtryk.

Processen er i sig selv værket, og processen består af at samarbejde med materialer, naturens elementer (tyngdekraften, vind) eller andre mennesker. En væsentlig kvalitet i samarbejdet mellem flere mennesker er at lege godt sammen (The Well-Played Game af De Koven) består af det sociale aspekt af at færdiggøre nye versioner af værket. Min metodik — kombination af metoder — består med andre ord i, at jeg (kunstneren), andre kunstnere jeg samarbejder med eller publikum færdiggør nye versioner af værket i samarbejde med hinanden eller naturens kræfter (tyngdekræften eller vinden fx). Jeg er kommet frem til resultatet ved at udføre tre kunst-projekter og derefter stille spørgsmål til mit arbejde og blive ved med at stille nye spørgsmål, indtil kernen i min praksis krystalliserede sig. Den proces definerer nok meget godt den praksis-baserede kunstforskning i en nøddeskal. Det er en lang proces. For mig var det en hjælp at tale med alle mulige forskellige mennesker om kunstprojekterne. Lige fra mine vejledere, kunstnerkollegaer til mine børn, familie, venner og bekendte. Alle reaktioner og feedback kan vise sig at give indsigt i case-study værkerne og dermed være med til at forme hele forskningsprojektet. På den måde er min praksis et løbende samarbejde med andre. En praksisbaseret ph.d. betyder, at en kunstner laver værker, som samtidig fungerer som case-studies i kunstnerens forskningsprojekt. Dermed udgør kunsten det ene halvdel, og den skriftlige afhandling den anden halvdel. Det vil sige, at praksis (værkerne og udstilling) driver forskningen modsat teorien, som man ser det i mange andre ph.d’er. Praksis producerer dermed teori. Når man arbejder med kunsten ud fra et forskningsperspektiv, skal man opfylde de akademiske krav, som en ph.d. kræver. En ph.d. er en opgave, som har nogle ret præcist formulerede elementer, der skal opfyldes. Inden for de rammer synes jeg, at der er en stor frihed. I princippet kan man slippe afsted med næsten hvad som helst, hvilket jeg muligvis også er et eksempel på. Mine værker bestod bl.a. i at male havenisser med lange pinde gennem et hul i væggen, hvilket på sin vis er en absurd idé. Mine vejledere var da også nervøse i starten, men kan man finde noget

Forskning The Newsstand er en installation, som består af 6 forskellige internationale aviser fra dagen før. Hovedartiklen på forsiden af hver avis er skrevet om til en troværdig løgnehistorie om ekstreme vejrsituationer verden over. Inspireret af Orson Wells War of the Worlds, som handler om mediernes manipulation og magt, reagerede en gruppe kunstnere på de usædvanlige vejrforhold den dag i New York. Samtlige avisforsider blev scannet, skrevet om og printet på avispapir, så illussionen var fuldkommen. Museumspublikummet var overbeviste over avisartiklernes oprigtighed, indtil de læste om konceptet. Et foto af en typisk aviskiosk i New York er forstørret til 1:1 (2 x 3 meter). Foran ligger aviserne på de klassiske mælkekasser. The Newsstand er lavet af kunstnerne: Søren Dahlgaard(DK), Rahul Saggar(US), Masayuki Sono(JP) og Martin Stigsgaard(DK) og blev udstillet på MoMA PS1 i New York i udstillingen Emergency Room, 2007.

interessant i galskaben, så kan man slippe afsted med havenisser, flyvende øer og et middelalderligende armbryst, der triller rundt i en forstad til Tel Aviv. Den største forskel på den akademiske og den kunstneriske verden er, at man kan producere viden gennem praksis og teori. Den akademiske verden producerer teori fra teori, men producerer også viden gennem praksis. Nogle kunstnere læser først ti bøger og laver derefter et kunstprojekt. Det ender ofte med et kedeligt, fortænkt resultat. De fleste kunstnere, inklusiv mig selv, arbejder ikke med teori som udgangspunkt. Det er form, materiale, rum, farver, komposition, fornemmelse, eksperimenter, systemer, regler, obstruktioner, fejl osv., der former og driver processen og dermed resultatet. Klimaforandringer er en tematik, der har været en del af flere projekter, jeg har lavet — som eksempelvis The Maldives Exodus Caravan Show, Venedig Biennalen, 2013, Sun Fry, 2011, The Newsstand MoMA PS1, 2007, Hibalhidhoo, 2002-04, og The Island, 2001. Disse værker handler også om enmer, der står i forbindelse til klimaforandringerne så som økologi, landbrugsmetoder, transport af fødevarer, lokal produktion, klima-migration og fake news. Det er min metode frem for et bestemt tema, der er dna’et i min kunst. Kunst kan mange forskellige ting. Det er op til publikum at få noget ud af kunsten. Kunst er et sprog, og jo mere tid du bruger på og øver dig på kunst, jo mere kan du få ud af den. Jeg mener, at kunst påvirker og ændrer verden hver dag. Kunst er filosofisk. Kunst er inspiration. Men kunst er ikke ingeniørkunst. Kunst kan kun bygge metaforiske broer, men alt begynder med en

FOTO Søren Dahlgaard

idé. Kunst er en del af kultur, og kultur er alt udover rå overlevelse og viderførelse af vores art (æde og kneppe). Måden, vi æder og knepper på, er faktisk også kultur, så alt vi gør er en del af vores kultur. Derfor mener jeg, at Kulturministeriet bør være det største og mest magtfulde ministerium af alle og statsministeren den klogeste forsker i landet. Alt defineres af kultur. Siden 1980’erne har vi – i den vestligere verden især – gjort penge til en altoverskyggende religion. Alt i vores samfund anskues og vejes efterhånden i forhold til penge. Penge er et middel til at gøre noget. Og hvad gør vi med alle vores penge i dette velhavende land? Vi sparer på kulturen. Hvad står vi tilbage med, når kulturen er sparet helt væk? Ingenting. Når nej, penge. Penge til at købe et eller andet tilfældigt, ligegyldig lort, som vi ikke har brug for, og som vi hurtigt smider væk igen. Det lød negativt, så jeg må tilføje jeg er optimist. Det håber jeg, at man får indtryk af, når man oplever min kunst.

BKF: INDFØR PRAKSISBASERET, KUNSTNERISK FORSKNING PÅ AKADMIERNE BKF sendte i efteråret 2019 et forslag til en handlingsplan for billedkunsten til kulturministeren, som BKF’s bestyrelse bl.a. har fremlagt for folketingets kulturudvalg. I forslaget beskriver BKF blandt andet, hvordan vi får fremtidens kunsttalenter ud over rampen. Det gør vi blandt andet ved, at der på akademierne i Danmark bliver skabt mulighed for en praksisbaseret, kunstnerisk forskning (kunstner-ph.d.) Du kan læse mere om BKFs forslag til en handlingsplan for billedkunsten på → bkf.dk.

Ligestilling

AF Julie Elmhøj og Miriam Katz

Kvindelige kunstnere er (stadig) underrepræsenterede Kvindelige kunstnere står kun bag 22 procent af de værker, som danske kunstmuseer har erhvervet sig de seneste 15 år. Det viser en ny undersøgelse. Kvindelige kunstnere er underrepræsenterede på danske kunstmuseer. Kvindelige kunstnere står kun bag 22 procent af de værker, som danske kunstmuseer har erhvervet sig de seneste 15 år. Kigger man på museernes soloudstillinger bød 29 procent på kvindelige kunstnere, mens kvinderne udgjorde 34 procent af gruppeudstillingerne. Det viser en ny undersøgelse, der er foretaget af Organisationen Danske Museer (ODM). ”Det er positivt, at ODM bidrager med opdateret viden om ligestilling og repræsentation på danske kunstmuseer. Undersøgelser som denne og løbende kortlægning af området er vigtig, men vi mener ikke, at der er brug for flere studier og mere viden, før man kan sætte ind overfor uligheden i kunstverdenen. Skævheden er rigeligt belyst. Vi vil have konkret handling og ligestilling nu,” siger Nis Rømer, formand for Billedkunstnernes Forbund (BKF). Billedkunstnernes Forbund har tidligere fremsat forslag om, at kunstinstitutionerne forpligtes til at udarbejde handlingsplaner om ligestilling og mangfoldighed. Og at offentlige tilskud gøres afhængige af, om institutionerne lever op til deres egne ord. ”Undersøgelser viser igen og igen at gode intentioner ikke er nok. Derfor mener jeg, at det er tid til at kræve, at alle kunst- og kulturinstitutioner formulerer, nedskriver og forpligter sig på en ligestillingspolitik,” siger Nis Rømer. ”Hvis institutionerne modtager offentlig støtte, skal støtten være betinget af at institutionerne årligt og offentligt rapporterer, hvordan de lever op til deres egen ligestillingspolitik med konkrete tal. En ligestillingspolitik kan være fintmasket og også rumme andre parametre end køn. Der skal være plads til

udsving fra år til år, så længe tallene ikke konsekvent er skæve til den ene side. Hvis der er objektive eller historiske grunde til skævvridninger, skal de forklares. Der skal være transparens, og institutioner skal holdes ansvarlige,” siger han.

Kvindelige kunstnere i undertal Tallene fra undersøgelsen fra Organisationen af Danske Museer (ODM) kommer fra samtlige statsanerkendte museer undtagen Arken og Louisiana. Undersøgelsen viser, at det eneste sted, hvor kvinderne er i overtal, er, når det kommer til skribenter i kataloger og tidsskrifter. Her er kvinderne i overtal og udgør 54 procent. Og selvom undersøgelsen overordnet viser en skævvridning i forhold til repræsentationen af mandelige og kvindelige kunstnere på museerne, så viser tallene dog, at kvindelige kunstnere er blevet bedre repræsenteret på kunstmusserne de seneste år. Kigger man på tallene for de seneste fem år, er 36 procent af de værker, som de deltagende museer har anskaffet sig i perioden, skabt af kvinder, hvilket skal ses i forhold til de 22 procent for hele perioden. Også antallet af soloudstillinger med kvindelige kunstnere er højere, når man kigger isoleret på de seneste fire år: I perioden 2015-2019 stod kvinder bag 34 procent af soloudstillingerne, mens tallet for hele perioden er 29 procent. ODM oplyser på deres webside, at tallene i opgørelsen er tentative og kan verificeres og kvalificeres yderligere. Organisationen skriver også, at der er mange mulige fejlkilder i

undersøgelsen, og at der er delte meninger blandt medlemmerne om, hvordan museerne bør arbejde med kønsubalancen. Nogle er fortalere for at lave kvoter efter køn på indkøb og udstillingspraksis, andre er imod. En del af ODM’s medlemmer mener, at der bedst sættes fokus på området ved fremover at ’selvangive’ indkøb og udstillingspraksis i klare tal – og med klare begrundelser i et kønsperspektiv i årsberetninger og andet samlende materiale så som den årlige statistiske indberetning ‘Danske Museer i tal’. Andre foreslår, at et skridt på vejen til større ligestilling er at indskrive køns- og repræsentationstænkning direkte i både udstillingsog indkøbsstrategier og mål.

Med kønnet på Museum Tilbage i 2014 viste undersøgelsen ‘Med kønnet på museum’, foretaget af Hans Dam Christensen, Professor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på Københavns Universitet (IVA), som blev offentliggjort i en antologi udgivet af Kvindelige Kunstneres Samfund, at der i langt de fleste tilfælde er en mandling kunstner bag de værker, som kunstmuseerne erhverver til deres samlinger. I undersøgelsen stillede han skarpt på syv større museer i Danmark, heriblandt, heriblandt Statens Museum for Kunst (SMK), AROS, Arken og Louisiana. Tallene viste blandt andet, at man på Arken i perioden 2002 til 2012 indkøbte 120 værker af mandlige kunstnere, mens man kun har købt 27 af kvindelige ditto. Samtidig har både AROS, Louisiana og Statens Museum for Kunst mellem 2005 og 2012 haft langt flere særudstillinger med mænd end kvinder. Til eksempel har SMK haft 31 særudstillinger med mænd og fem med kvinder. Akademiraadet opfordrede dengang på baggrund af undersøgelse kunstmuseerne til at rette op på underrepræsentationen af kvindelige kunstnere i et brev, der blev sendt til samtlige statsanerkendte og statslige kunstmuseer i Danmark.

I KUNSTNERSTAFETTEN kommenterer et BKF-medlem aktuelle tendenser i kunstlivet.

24 Kunstnerstaffetten

Kunstnerstaffetten

Christina René — F. 1989

FOTO Mads Rahbek

Marie Thams holdt tale ved BKF’s general-forsamling i anledning af BKF’s 50 års jubilæum. FOTO Uffe Weng.

Generalforsamling genvalgte formand Nis Rømer har været formand for BKF siden 2016 og er til daglig underviser på Holbæk Kunsthøjskole. I hans tid som formand har forbundet gennemgået en markant medlemsfremgang fra ca. 1.300 til i dag over 1.700 medlemmer, det højeste antal for forbundet nogensinde. Efter en festlig fejring af forbundets 50 års jubilæum med politiske festtaler, performance og workshop, bød Nis Rømer velkommen til forbundets halvtredsindstyvende generalforsamling lørdag d. 2. november på Statens Værksteder for Kunst og fremlagde bestyrelsens beretning. Beretningen fortæller bl.a. om den store forskningsundersøgelse af billedkunstneres leve- og arbejdsvilkår, om BKF’s forhandlinger med kunstlivets organisationer om kunstnerhonorarer og om den store BKF-konference Kunstens Kompetencer, som blev afholdt tidligere i år. Beretningen blev enstemmigt vedtaget af salen.

BKF’s generalforsamling 2019 genvalgte Nis Rømer som formand for en ny toårig periode. Det skete ved fredsvalg og med en lang klapsalve fra salen. Nye tider for BKFO Anders Werdelin, formand for bestyrelsen i Billedkunstnernes Forbunds Ophavsretsfond (BKFO) fremlagde fondens beretning og regnskab, som salen enstemmigt vedtog. Han forklarede desuden om baggrunden for, at fonden nu – som led i en foreslået ændring af forbundets vedtægter – foreslås nedlagt og erstattet af et udvalg under BKF’s bestyrelse: En fond skal gennem en omfattende og dyr godkendelsesproces, før det er lovligt at kalde den en fond. Den proces har BKFO aldrig været igennem, og med de små midler den deler ud, kan det ikke betale sig at søge at få BKFO gjort lovlig som fond. Anders Werdelin beklagede den eventuelle forandring fra fond til udvalg, fordi det betyder, at fonden mister sin autonomi: Set fra det nuværende BKFO mister kunstlivet en spiller, som sørger for, at midlerne finder anvendelse også uden for BKF’s kreds. Samtidigt har lovgivning fra EU bestemt, at en mærkbar

BKF Generalforsamling 2019

større del af de ophavsretsmidler, der hidtil har været til uddeling i BKFO, skal gå til individuelle rettighedshavere. Der bliver væsentligt færre midler at dele ud af fremover, også hvis fonden overgår til at være Udvalg til Uddeling af Kulturelle Midler, fortalte Anders Werdelin.

Vedtægter til urafstemning Herefter fremlagde bestyrelsen sit forslag om en gennemgribende modernisering af forbundets vedtægter. Forslaget om vedtægtsændringer blev drøftet livligt af deltagerne, som derefter vedtog at sende den samlede vedtægtspakke til urafstemning hos samtlige medlemmer af BKF. Medlemmer af BKF har i slutningen af november fået tilsendt information om urafstemningen, der foregår online. De foreslåede ændringer handler bl.a. om at føre vedtægterne up to date, så de passer med den digitale virkelighed. F.eks. foreslås det, at annoncering af generalforsamling og udsendelse af diverse skriftligt materiale fremover kan ske digitalt. Desuden indebærer forslaget, at studentermedlemmer får stemmeret og sikres en fast plads i bestyrelsen på lige fod med øvrige medlemmer. Og at optagelsesreglerne i BKF moderniseres og meritsystemet forenkles.

Billedkunstner Søren Aagaard stod for BKF’s jubilæumslagkage på årets generalforsamling. FOTO Uffe Weng.

Ydermere foreslås Ophavsretsfonden i BKF nedlagt og omdannet til et udvalg, der nedsættes af generalforsamlingen. Endelig foreslås det, at hele landet sikres repræsentation i BKF’s bestyrelse, idet to pladser i bestyrelsen forbeholdes henholdsvis Øst- og Vestdanmark. Endelig indebærer forslaget, at bestyrelsen skal afspejle en ligelig kønsfordeling. Du kan læse om forslag til vedtægtsændringerne på bkf.dk.

Ny optagelsesvedtægt vedtaget På generalforsamlingen fremlagde BKF’s bestyrelse desuden forslag om at modernisere og forenkle optagelsesreglerne i BKF. Forslaget indebærer bl.a., at en bachelorgrad fremover skal være tilstrækkeligt for optagelse i BKF. I dag kræves en kandidatgrad. Endvidere vil støttetilsagn fra Statens Kunstfond og soloudstillinger på anerkendte udstillingssteder være adgangsgivende for et medlemskab. Generalforsamlingen vedtog forslaget om ny optagelsesvedtægt efter en længere drøftelse om bl.a. fremtidig pointgivning for deltagelse i censurerede udstillinger.

Bjørn Nørgaard holdt tale ved BKFs generalforsamling i anledning af BKF’s 50 års jubilæum. FOTO Uffe Weng.

Valg til bestyrelse og udvalg På generalforsamlingen opstilledes en række kandidater til valg i BKF’s bestyrelse og andre udvalg. Med posten har du som medlem af BKF i slutningen af november fået tilsendt et brev med nyt medlemskort, link til valgmaterialet og til selve afstemningen, som foregår til og med d. 9. december 2019..

KANDIDATER TIL BKF’S BESTYRELSE 4 poster er på valg:  Anu Ramdas Hanibal Andersen Kim T. Grønborg Simon Fiil Søren Hüttel Thomas Kadziola Vibeke Stilling Larsen

KANDIDATER TIL BKF’S OPTAGELSESUDVALG 1 post er på valg: Steffen Tast Kristian Sverdrup Kandidater til Udvalg til Uddeling af Kulturelle Midler – 1 post er på valg: Ulla Hvejsel Christina Renè

Hele referatet fra generalformsalingen kan læses på → bkf.dk

BKF 50 års jubilæum

FOTO Billedkunstnernes Forbund

I anledning af Billedkunstnernes Forbunds 50 års jubilæum har vi talt med et af forbundets ældste og et af forbundets yngste medlemmer om at arbejde som kunstner.

AF Julie Elmhøj

Maler Else Korn er med sine 96 år et af BKF’s ældste medlemmer. Hendes kærlighed for maleri opstod, efter hun som ung pædagog oplevede børns glæde ved farver og tegning — og siden flettede hendes liv som maler sig sammen med de mange år, hvor hun bl.a. boede i Lapland, Etiopien, Tanzania og Uganda med sin familie.

Else Korn finder en mappe med børnetegninger frem, som hun har gemt fra sin tid i Tanzania i 1960’erne. Her arbejdede hun som pædagog i en børnehave, samtidig med at hun havde sin egen praksis som maler. Tegningerne er farvestrålende og lavet med farveblyanter og fedtfarver. Nederst på siderne har hun skrevet barnets navn og alder, ligesom hun har noteret, hvornår barnet begyndte at tegne. ”Alle børn kan få noget ud af at tegne. Det er fantastisk at se, hvilke glæde det giver dem. De kan så meget, hvis bare de får lov. Derfor har det også være en stor glæde for mig at få mulighed for at introducere så mange børn til det at bruge farver,” siger Else Korn, mens hun bladrer i mappen med de gamle tegninger.

‘ Maleri og eventyr hænger sammen for mig’

Nogle af tegningerne har hun sat op på væggen, hvor de hænger side om side med hendes egne ofte abstrakte malerier, hvor hun bor og arbejder. Børns glæde ved at udtrykke sig via farver spiller en særlig rolle i Else Korns liv. For det var i mødet med tegnende børnehavebørn, at Else Korns kunstneriske interessere blev vakt. Som helt ung flyttede hun til København fra vestjylland, hvor hun blev født i 1924. I København fik hun arbejde i en børnehave, og den glæde og begejstring hun så hos børnene, blev startskuddet til hendes eget arbejde med maleriet. ”Jeg kan huske, at vi én dag gav børnene fedtfarver og papir, som de lå på gulvet og tegnede med. Det var fantastisk at se, hvordan de nød det, og hvordan de udfoldede sig med hjælp af de klare farver. Da jeg fik fri, skyndte jeg mig hen i en farvehandler for at købe farver og papir, og da jeg kom hjem om aftenen, gik jeg i gang. Jeg lagde mig på gulvet, ligesom børnene havde gjort, og siden den dag har jeg malet,” fortæller Else Korn, der efter at have arbejdet i to forskellige børnehaver var blevet så bidt af arbejdet med børn, at hun søgte ind på pædagogseminaret. Og her mødte hun sin kommende mand, der som næsten færdiguddannet

BKF 50 års jubilæum

læge underviste i førstehjælp. De to blev hurtigt gift og flyttede kort efter til Lapland 200 km nord for polarcirklen, hvor hendes mand havde fået arbejde som læge. Senere flyttede de til Dalarna, og i 1959 flyttede de til Etiopien — en drøm parret havde haft, siden de blev gift. Det var også i Etiopien, at Else Korn udviklede den kærlighed til Afrika, som går igen i mange af hendes abstrakte malerier. ”I Afrika er der rytme. Jeg mærkede rytmen, og den blev min. Vi oplevede så mange glade mennesker. Vi oplevede en stor åbenhed og gæstfrihed, som jeg ikke synes, at jeg har oplevet på samme måde andre steder,” siger Else Korn. Hun finder to bøger frem, der viser den samling på over 1000 Makonde-figurer, som hun sammen med sin mand indsamlede, mens de boede i Afrika, og som de senere donerede Moesgaard Museum. Makonde-figurerne er udskåret i mørkt træ og forestiller unaturligt lange savannedyr og tændstikstynde menneskekroppe. Den tro på ånder, der er knyttet til figurerne, har været med en stor inspiration for Else Korns malerier, blandt andet i hendes Shetanis – en serie oliemalerier, der fortolker de urgamle, østafrikanske åndehistorier. En anden begivenhed fra Afrikaårene, som har sat sit præg på Else Korns malerier, er fra hendes tid i Uganda under borgerkrigen i midten af 1980’erne. Her var hun flyttet til sammen med sin mand, der havde søgt om orlov fra sit lægejob i Danmark for at arbejde som læge i det uroplagede land. Og fra den tid husker hun blandt andet, hvordan hun lå under et spisebord, mens der blev skudt ind ad vinduerne i det hus, hvor parret boede, ligesom hun husker den stemning af eurofori, der spredte sig i landet, da den blodige borgerkrig stoppede i 1986.

Autodidakt og kvinde En anden inspirationskilde for Else Korn, som står i kontrast til de afrikanske rejser, er det danske hav og de danske strande. Og da hun sammen med sin mand for 25 år siden i en alder af 70 år besluttede sig for at slå sig ned, købte de et hus på Møn. Ikke fordi de havde en tilknytning til stedet, men fordi Else Korn forelskede sig i mange strande på øen. Hendes hjem bærer præg af hendes mange ture til havet, og rundt omkring i husets værelser står bøtter og kurve med fossiler; med vættelys, med søpindsvin og med raslesten. Når Else Korn taler om sit liv som kunstner, er det med begejstring og taknemmelighed i stemmen.

”Jeg kan ikke pege på noget, der har været det værste ved at være kunstner. Jeg har altid malet, fordi jeg ikke kunne lade være, og jeg solgte for det meste meget godt, når vi var i København. Jeg husker en gang, hvor et salg reddede vores økonomi, fordi vi manglede til huslejen. På en eller anden måde har det altid gået,” siger hun og fortæller, at hun dog indimellem har tænkt på den store forskel, hun oplevede ved at være kvindelig kunstner i Afrika og i Danmark: ”I Afrika var det slet ikke et tema, at jeg var kvinde, at jeg var kunstner, og at jeg ikke var uddannet fra et akademi. I Afrika var det nemmere, mere enkelt. Folk kom til mig og købte mine malerier, og det var det. I Danmark var det anderledes, der kunne jeg godt mærke, at man måske var mere påpasselig, og at det betød noget hvem, man var.” Derfor søgte Else Korn også, da hun sammen med hendes mand og deres fire børn, som var kommet til, mens de boede i Afrika, ind på censurerede udstillinger, da de vendte hjem til Danmark i starten af 1970’erne. Og af samme grund søgte hun også om optagelse i Billedkunsternes Forbund, da de flyttede hjem til Danmark: ”Jeg kunne mærke, at det var noget andet at være kunstner her, end det var, da vi boede i Afrika. Det var også derfor, jeg blev medlem af BKF. Jeg følte, at det var nødvendigt. Jeg var kvinde, jeg var autodidakt, og derfor blev det vigtigt, at jeg kunne sige, at jeg var medlem af forbundet. Jeg oplevede, at det gjorde det nemmere at blive anerkendt.” Else Korn rejser sig og går ud i sin udestue, hvor citrontræer, limetræer, kaffeplanter, vindruestokke og tomatplanter kæmper om pladsen. Hun har det bedst, hvis hun ikke sidder ned for lang tid ad gangen. Hendes krop har brug for at være i bevægelse, fortæller hun og går videre igennem udestuen for at komme ud i sit atelier, hvor mange af hendes malerier står stablet. Hun tilbringer ikke længere så meget tid i sit atelier, som hun har gjort. For selvom man aldrig rigtig går på pension som kunstner, så kan hun godt mærke, at hendes krop ikke længere er så frisk, som den har været. Samtidig fortæller, at selvom hun stadig arbejder med sine malerier, så har hendes arbejde med maleriet ikke været det samme, siden hendes mand døde for seks år siden. ”Min mand var en eventyrer, og for mig hænger mine malerier sammen med de eventyr, som vi tog på rundt. Det er som om, at det meste af eventyret forsvandt, da min mand døde. Mine billeder er historier fra vores eventyr. Maleri og eventyr hænger for mig sammen.”

ELSE KORN — F. 1924 Medlem af Billedkunstnernes Forbund og Kvindelige Kunstneres Samfund. Autodidakt kunstner og uddannet småbørnspædagog i 1954. Gift med Jørn Korn og mor til fire børn. Har bl.a. udstillet på Den Frie og Kunstnernes Påskeudstilling og har bl.a. boet i Lappland, Dalarna, Ethiopien, Tanzania, Uganda og Indonesien.

BKF 50 års jubilæum

Hvorfor har du meldt dig ind i BKF, og hvad håber du, at forbundet kan gøre for dig? ”Jeg har meldt mig ind, fordi det med medlemskortet giver adgang til mange museer og kunsthaller, og fordi det giver mig mulighed for at få juridisk hjælp, hvis jeg får brug for det.”

Kristian Krabbe, 20 år, Studerende, første semester, Konsthögsskolan i Malmø.

Gør du dig nogen tanker i forhold til at organisere dig som kunstner? ”Jeg tænker, at det først og fremmest giver mange praktiske fordele at være en del af en organiseret gruppe af kunstnerne.”

Hvad ser du frem til i forhold til din uddannelse, og hvad frygter du?

Hvordan har det været at starte på et kunstakademi? ”Det har været fint for mig at få mit eget rum til at fokusere mere på mit arbejde, samle og lave skitser, fotos osv. uden for de fire vægge.”

Hvad tænker du vil være den største udfordring i forhold til at være kunstner? ”Det føler jeg ikke er så let at gradbøje, og måske heller ikke noget, jeg vil tænke alt for meget på lige nu.”

‘ Mange fordele i at organisere sig med andre kunstnere’

Kristian Jonatan Krabbe. FOTO Privat

”Jeg synes, at det er lidt svært at se frem til noget, som jeg ikke ved, hvad er, men jeg er glad for, hvor jeg er lige nu, i forhold til at undersøge arbejdsområder kombineret med undervisning.”

Klimakunst

AF Julie Elmhøj

Forskning: Klimakunst kan aktivere følelser og åbne et rum for refleksion Aktivistisk klimakunst kan åbne et rum for refleksion og overvejelser, om hvordan vi håndterer klimaforandringerne. Det viser en ny undersøgelse, der er en del af et stort forskningsprojekt i Norge. Aktivistisk klimakunst kan få beskueren til at reflektere og skabe en mere personlig relation til klimaforandringerne, fordi den arbejder på et andet niveau end eksempelvis politiske brandtaler. Det viser en ny undersøgelse, som er en del af et stort forskningsprojekt i Norge, der går under navnet Climart. Projektet undersøger, hvordan kunst påvirker folks opfattelse af klimaforandringer. Det fortæller Laura Sommer, der er ph.d. ved NTNU, Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet i Trondheim. Hun står sammen med professor Christian Klöcker bag undersøgelsen, som også peger på, at det selvfølgelig afhænger af det enkelte kunstværk, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt aktivistisk kunst er i stand til skabe opmærksomhed omkring klimaforandringerne. ”I vores undersøgelser kommer vi frem til, at følelsesmæssig aktivering er nødvendig for at få beskueren til at reflektere over, hvad de som enkeltpersoner kan og bør gøre i forhold til klimakrisen. Det ser også ud til, at kunstnere ikke behøver at være bange for at blive gjort til ‘dommedagsprofeter’, selvom deres kunst kan aktivere negative følelser som tristhed, hjælpeløshed og vrede. I vores forskning kommer vi frem til, at det er vigtigt, at beskueren bliver tilbudt løsninger, ligesom beskueren gerne må føle et ansvar, når de via kunsten bliver gjort opmærksom på konsekvenserne af klimaforandringerne. Vi kan også se, at udfordringen for kunsten er, at den skal gøre det uden at blive alt for pædagogisk. Hvis den skal aktivere noget hos sit publikum, skal den i stedet åbne et rum, hvor modtageren selv kan reflektere og dermed få lov at komme frem til egne konklusioner.”

Hvilke effekter kan klimakunst have i følge jeres undersøgelse? ”Vores undersøgelse viser, at aktivistisk kunst kan aktivere følelser og åbne et rum for reflektion og overvejelser om, hvordan vi håndterer klimakrisen, og hvordan den påvirker og vil påvirke mennesker i deres dagligdag, ligesom af den aktivistiske kunst kan få modtageren til at reflektere over deres egen rolle og ansvar i forhold til klimaet,” siger Laura Sommer. Ifølge hende er noget af det mest iøjnefaldende, at klimakunst ikke behøver at inkludere publikum. ”Det deltagende aspekt ser ud til at reducere kunstens opfattende kvalitet hos modtageren. Og i relation hertil ser det i følge vores forskning ud til, at folk bedst kan relatere til og reflektere over kunsten, hvis den på den ene side betragter kunstneren som en særlig person, der tænker anderledes, men på den anden har værdier, der nogenlunde flugter kunstnerens,” siger Laura Sommer. Hun understreger, at den nye erkendelse, som kunsten ifølge undersøgelsen giver modtageren, skal føles relevant for dem personligt, hvis modtagere skal føle et incitament til at gøre en forskel og direkte handle i forhold til klimaforandringerne. Og her adskiller aktivistisk kunst sig i følge Laura Sommer fra det, hun kalder kommunikations-og engagementstrategier i forbindelse med klimaændringer. På spørgsmålet om, hvad der har overrasket Laura Sommer mest ved forskningsresultaterne, siger hun: ”At det tilsyneladende ikke handler om deltagelse, og at det er okay for kunstneren at få folk til at føle sig dårlige. Jeg ville have troet, at negative følelser ville være mere hæmmende — det viser sig, at dette ikke er rigtigt. Men vi er stadig nødt til at lære mere om de følelsesmæssige aspekter og effekten af forskellige følelser udløst af kunsten, før vi kan sige mere om, hvad aktivistisk kunst om klimaændringerne gør ved folk.” Laura Sommer peger endvidere på, at der findes meget miljøkunst — og at kunstnere bag er meget dedikerede i forhold til at forsøge at gøre en forskel. ”Det er dejligt at se, og jeg vil i den forbindelse gerne opfordre kunstnere derude til at tænke over, hvad de vil opnå med deres arbejde. Hvad får det, de viser i deres arbejde, folk til at føle? Og hvad har det at gøre med, hvordan folk oplever og vil opleve klimaændringer i deres dagligdag? Hvordan og hvorfor er det vigtigt for folk, der ser kunstnerens arbejde? Hvordan kan disse ting bringes op visuelt uden at være for åbenlyse, men ved at give seeren et rum til at gå tilbage og tænke selv?

BAG OM UNDERSØGELSEN Forskerne fra NTNU i Norge har undersøgt, om klimakunst kan have en stimulerende psykologisk effekt på beskueren ved at analysere publikums reaktioner på 37 kunstværker, der blev udstillet under klimatopmødet i Paris i 2015. Tre af kunstværkerne fik ifølge undersøgelsen beskueren til at reflektere over deres egen rolle i forbindelse med klimaændringerne og de generelle konsekvenser af klimaforandringerne. Læs mere på → climart.info.

Nyt

Runde fødselsdage 25

Studerende Clara Sindal Mosconi: 5/3 Studerende Andreas Tang: 12/03

Billedkunstner Christina René: 29/12 Billedkunstner Nina Helledie: 31/12 Studerende Jens Alfred Raahauge: 9/1 Studerende María Kristín H. Antonsdóttir: 20/1 Billedkunstner Dina Lundvall Nielsen: 11/2 Billedkunstner Anna Kristine Holmberg: 26/2 Studerende Marie Vedel: 2/3

Billedkunstner Morten Plesner: 23/12 Billedkunstner Anu Ramdas: 26/1 Billedkunstner Nanna Lysholt Hansen: 27/1 Billedkunstner Suada Ada Demirovic: 3/2 Billedkunstner Christian Jeppsson: 11/2

Skulptør Malene Pedersen: 16/12  Billedkunstner Jens Andersen: 10/1 Maler Gitte Bach: 18/1 Billedkunstner Birgit Bjerre: 26/2 Billedkunstner David Dellagi: 1/3 Designer/billedkunstner Birgitte Boesgaard: 3/3 Billedkunstner Henriette Camilla Hansen: 4/3 Billedkunstner Anne Dyhr: 12/3 Billedkunstner/Billedhugger Jakob Jensen: 13/3 Billedkunstner Julie Nord: 14/3

Maler Else S. Mortensen: 8/12 Keramiker Heike Jacobsen: 4/1 Maler/Billedhugger Vivian Rose: 11/1 Fotograf Kirsten Klein: 18/1 Maler Anita Houvenaeghel: 19/1 Billedhugger Lotte Olsen: 30/1 Billedkunstner Bjarne v.H.H. Solberg: 7/2 Billedkunstner Ole Holm: 15/2 Multimediekunstner Karin Mohrdieck: 23/2

Maler Gunnar Bay: 12/12 Billedkunstner Vivian Bondy: 26/12 Maler Knud Ahrenskou: 30/12  Væver Birgit Andersen: 4/1 Keramiker Lene Regius: 27/2 Billedkunstner Jørgen Svenstrup: 4/3 Maler Anders Glob: 15/3

Maler/Keramiker/Designer Signe Christina Præstgaard: 19/2

Maler Beate Skou: 18/12 Maler Jette Thyssen: 17/1 Maler/Grafiker Seppo Mattinen: 21/2

DØDE

Maler og grafiker Lene Moeller Wilson: 21/5 Fotograf Carsten Langkilde: 9/8 Grafiker Ib Agger: 6/10

Billedkunstner Helle Skydt: 9/12 Maler Leonard Forslund: 23/12 Billedkunstner Steen Kirkegaard Erichsen: 11/1 Billedkunstner Heine Skjerning: 17/1 Billedkunstner Sanne Lund Jensen: 23/1 Maler Peter Skovgaard: 11/2 Billedvæver Ann Sloth: 25/2 Billedkunstner Steen Larsen: 14/3 Maler Lea Udsen: 15/3

Grafiker Eskil Hauchrog: 20/12 Maler Bente Olesen Nyström: 11/1 Tatovør Erik Reime: 20/1 Grafiker/Billedhugger Frode G. Nielsen: 1/2 Billedkunstner Joanna Persson: 4/2 Billedkunstner Lise Tuxen: 7/3 Billedkunstner Sigrun Gunnarsdóttir: 9/3 Fotograf Jens Christian Top: 10/3 Kontakt BKF’s sekretariat min. tre måneder inden din runde fødselsdag, hvis du ikke ønsker den offentliggjort her.

NYE MEDLEMMER OG GENINDMELDELSER

Studerende Adin Music Billedkunstner Anette Højlund Studerende Anna Cecilia Boye Leitao Studerende Anna Stahn Studerende Anne Gammelgaard Kristensen Billedkunstner Anne Riis Bovbjerg Studerende Anton Kai Lindemann Moesgaard Billedkunstner Anu Ramdas

Billedkunstner Arendse Krabbe Billedkunstner Britta Mahnecke Billedkunstner Camilla Reyman Studerende Cecilie Penney Billedkunstner Christel Pilkær Thomsen Studerende Christian Emil Kjerrman Studerende Christian Wodstrup Christiansen Maler og grafiker Else Birk Studerende Ihsan Saad Ihsan Tahir Billedkunstner Inger Margrethe Larsen Billedkunstner MFA Jacob Olsson Studerende Jens Alfred Raahauge Studerende Jonatan Wejnold Nielsen Billedkunstner Jules Fischer Studerende Julie Nymann Studerende Kristyan Nicholson Studerende Lina Hashim Billedkunstner Line Busch Studerende Line Schmidt Myhlendorph Billedkunstner Line Toftsø Billedkunstner Lisbeth Hermansen Mediekunstner Louis Gauger Formgiver Louise Campbell Studerende Luna Lund Jensen Studerende Magnus Hjortlund Studerende Magnus Fisker Billedkunstner Magnus Pettersen Studerende Majse Vilstrup Studerende Malte Tranekjær Engelsen Studerende María Kristín H. Antonsdóttir Studerende Marie Larsen Studerende Marie Trier Schleidt Studerende Martin Brandt Hansen Studerende Matilde Søes Rasmussen Studerende Maya Kareis Livingstone Billedkunstner og forfatter Mette Perregaard Visuel kunstner Mie Frederikke Fischer Christensen Billedkunstner Misja Thirslund Kristensen Kunstner Nanna Katharina Jensen Studerende Nanna Marie Wibholm Billedkunstner Nina Helledie Studerende Olivia Fridahl Willman Studerende Rebekka Hilmer Heltoft Nielsen MFA Ruben Ostan Vejrup Studerende Sara Annsofidotter Studerende Signe Cygan Barslund Billedkunstner/filminstruktør Simon Bang Studerende Siska Katrine Jørgensen Billedkunstner Stefan Bakmand Andersen Studerende Søren Rye Grafiker Teresa Høising Larsen Studerende Trine Berg

Ansøgningsfrister

15. JANUAR.  Eckerö Post- och tullhus, Åland (Finland) → kultur.ax/gastbostader

31. JANUAR  SIM Residency, Reykjavijk  → sim.is

20. FEBRUAR  Det Danske Institut i Athen  www.diathens.gr medio februar (se endelig dato på hjemmesiden)  Det Danske Institut i Rom  → acdan.it

1. MARTS  Ræveskiftet, Hornbæk  → olehaslundskunstnerfond.dk/raeveskiftet

1. APRIL Malerhuset i Sønderho BKFs lejlighed i Berlin Huset i Provence Skandinavisk Kunstnerhus i Rom

1. MARTS Nordisk Kunstnarsenter Dale

17. DECEMBER. 2021 VENEDIG BIENNALEN Billedkunstnere efterlyses til Venedig Biennalen 2021. For første gang inviterer Statens Kunstfond professionelle billedkunstnere til at byde ind på opgaven om at repræsentere Danmark på Venedig Biennalen 2021. Idéforslag indsendes senest 17. december 2019. æs mere på → kunst.dk/kunststoette/ L puljestamside/tilskud/ideforslag-til-udstillingsprojekt-i-den-danske-pavillon-paa-venedigbiennalen-2021/

19. DECEMBER. CHARLOTTENBORG FORÅRSUDSTILLING 2020 Ansøgningsfrist den 19. december. Mere info på → foraarsudstillingen.dk

15. JANUAR. NOVO NORDISK FONDEN Novo Nordisk Fonden har fire ansøgningsrunder inden for kunstområdet: Se alle opslag og ansøgningsvejledninger på fondens hjemmeside: → novonordiskfonden.dk/da /grants Ansøgningsfrist den 15. januar 2020 kl. 14.00.

3. FEBRUAR. STATENS VÆRKSTEDER GRASSLANDS Ny bog om 6 års borgerinvolverende kunst i 4 landsbyer download gratis → grasslands.dk

MABEF STAFFELIER

På Statens Værksteder for Kunst kan professionelle kunstnere, designere, kunsthåndværkere og konservatorer søge et kortere eller længere arbejdsophold til at udføre et konkret projekt. Kombinationen af atelierer, værksteder, faguddannet personale og velindrettede gæsteboliger udgør et enestående tilbud til kunst- og kulturlivet i Danmark. u kan finde info om værkstederne, D ansøgningsskema mm. på → svfk.dk

FRISTER FOR LEGATER OG FONDE BKF-medlemmer kan gratis rekvirere forbundets liste over legater og fonde relevante for billedkunstnere på bkf@bkf.dk eller tlf. 33 12 81 70.

Københavns Kunstnerartikler Ryesgade 58, 2100 Kbh. Ø Tlf. 3535 4826 man-fre: 10.00–17.15 kunstnermaterialer.dk

Ansøgningsfrister

1 MARTS. BILLEDKUNSTNERNES FORBUNDS OPHAVSRETSFOND (BKFO) Vingårdstræde 21, 1.th. 1070 København K Tlf. 33 12 81 70 bkf@bkf.dk www.bkf.dk

STØTTE TIL BILLEDKUNSTNERE TIL FLG. FORMÅL: — Styrkelse af billedkunstnernes rettigheder juridisk og økonomisk. —A dvokat- og revisorbistand i sager der fagligt vedrører billedkunstnere. —S tøtte til aktiviteter der fremmer billedkunstneriske ophavsrettigheder. — Støtte til faglige og uddannelsesmæssige formål, som vedrører billedkunstnere. — Støtte til sociale og kulturelle formål, som vedrører billedkunstnere. — Tiltag, der fremmer og tilgodeser aktiviteter, hvori rettighedshavere er engageret og som efter BKFO’s bestyrelses skøn, bør nyde støtte Der ydes ikke støtte til enkeltpersoners udstillinger/projekter/uddannelse og studierejser.  Der anvendes ikke ansøgningsskema, men ansøgningen bedes sendt elektronisk til → bkf@bkf.dk.

STATENS KUNSTFOND 17. DECEMBER Idéforslag til udstillingsprojekt i den danske pavillon på Venedig Biennalen 2021

18. DECEMBER Kunst i det offentlige rum

15. JANUAR Arbejdslegater — billedkunst (NB! forventet frist)

23. JANUAR — Viden, dialog og debat — Opstart af nye udstillingsplatforme — Værkproduktion og udstillinger

3. MARTS Huskunstnerordningen

LØBENDE BEHANDLING: — Danske galleriers deltagelse på internationale kunstmesser — Ophold på udenlandske residencies — Kuratoriske researchrejser Mere info på kunst.dk/kunststoette eller kontakt Slots- og Kulturstyrelsen (Billedkunstenheden) på tlf. +45 33 95 42 00.

NORDISK KULTURKONTAKT 3. FEBRUAR KL. 15.59 NORDBUKS Støtteprogram

4. FEBRUAR KL. 15.59 Mobilitetsstøtte (rejser)

7. FEBRUAR KL. 15.59 Støtte til residenscentre

21. FEBRUAR KL. 15.59 Netværksstøtte (kortvarig og langvarig)

5. MARTS KL. 15.59 Kultur- og kunstprogrammet

Se alle aktuelle nyheder på bkf.dk

Mere info på nordiskkulturkontakt.org eller kontakt Nordisk Kulturkontakt på mail: program@nordiskkulturkontakt.org eller tlf. +358 (0)10 583 1029.

Kolofon

REDAKTØR Julie Elmhøj julie@bkf.dk BKF’s REDAKTIONSUDVALG Nis Rømer, Camilla Nørgård, Jacob Borges, Søren Martinsen, Hannibal Andersen, Julie Sass og Simon Fiil Linnemann DEADLINE Billedkunstneren Nr 1. 2020, 5. februar. JULELUKKET I SEKRETARIATET Kontoret i Vingårdstræde holder lukket i perioden 20. december – 5. januar, begge dage inkl. Vi ønsker alle en god jul og et godt nytår!

NU GRATIS ADGANG PÅ MUNKERUPHUS FOR BKF’S MEDLEMMER Det er med stor glæde, vi kan fortælle, at BKF nu har lavet en aftale med Munkeruphus om gratis adgang for forbundets medlemmer — mod forevisning af BKF-kortet. → munkeruphus.dk

BKF’S BESTYRELSE 2019 FORMAND/BILLEDKUNSTNER Nis Rømer NÆSTFORMAND/BILLEDKUNSTNER Camilla Nørgård BILLEDKUNSTNER Hannibal Andersen MALER Pia Fonnesbech BILLEDKUNSTNER Søren Martinsen MALER Julie Sass BILLEDHUGGER Kim Grønborg BILLEDKUNSTNER Marie Markman BILLEDKUNSTNER Jacob Borges STUDENTERMEDLEM Simon Fiil Linnemann BKF’S REGIONER 2019 KONTAKTPERSONER BORNHOLM/BILLEDKUNSTNER Anne Sofie Meldgaard FYN/BILLEDHUGGER Frank Fenriz Jensen, KØBENHAVN/BILLEDKUNSTNER Lise Seier Petersen MIDTJYLLAND/BILLEDKUNSTNER Mette Skriver MIDT- OG VESTSJÆLLLAND/BILLEDKUNSTNER Finn Lerkenfeld NORDJYLLAND/MALER Jette Wistift Noyes NORDSJÆLLAND/KUNSTFOTOGRAF Josephine Ernst. STORSTRØM/MALER Claudio Bannwart SYDJYLLAND/BILLEDKUNSTNER Søren Møller

ANNONCER Billedkunstnernes Forbund ABONNEMENT 300 kr. for 4 årlige udgivelser ISSN 1902-3618 ISSM elektronisk publikation TL901-7596 TRYK BUCHS AS LAYOUT Mai Boline Bjerre og Laura Silke UDGIVER Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vingårdsstræde 21, 1 th., 1070 Kbh K. T 33 12 81 70 Åbent man-tors kl. 10-15 SEKRETARIATSLEDER Klaus Pedersen KOORDINATOR Vibeke Rostrup Bøyesen KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER Miriam Katz KURSUS- OG PROJEKTLEDER Karen Mette Fog Pedersen

AFSENDER Billedkunstnernes Forbund Vingårdstræde 21, 1.th. 1070 København K ID-NR. 46798

Kunst kræver inspiration –

og de rette materialer.

Danmarks store netbutik for kunstnermaterialer med mere end 12.000 artikler. Besøg os på Facebook!