Fagbladet Billedkunstneren #3 2015

Billed kunst neren

Fagblad for Billedkunstnernes Forbund nr. 3 september 2015

TEMA: Kunstnerisk ytringsfrihed Læs bl.a. om: • Kunstneriske strategier mod censur • Kunsten som gidsel i ytringsfrihedsdebatten • Kunstnerisk ytringsfrihed i international optik

Billedkunstneren nr. 3

2

2015

LEDER

Af Bjarne W. Sørensen, formand, Billedkunstnernes Forbund

Billedkunsten behøver politisk handling Kunsten og kulturen har som bekendt fået en ny minister – den sjette i stolen på syv år. I Billedkunstnernes Forbund glæder vi os til samarbejdet med Bertel Haarder (V) og håber, at han i modsætning til sine forgængere vil sætte handling bag ordene i de politiske skåltaler om, hvor vigtig kunsten er for samfundet.

For vi trænger til politisk handling og økonomiske satsninger i et kulturliv, der bliver stadig mere afhængig af finansiering fra private fonde – og som stadig ikke giver dem, der skaber indholdet til kunstinstitutionerne, rimelige arbejdsvilkår: Kunstmuseernes besøgstal afspejler, at kunsten og kunstnere skaber betragtelige indtægter i den såkaldte oplevelsesøkonomi – men størstedelen af landets professionelle kunstnere lever stadig med indkomster under dagpengeniveau, og mange opdragsgivere forventer, at kunstnerne arbejder gratis.

Dertil kommer den mangeårige problematik omkring skatte- og dagpengereglerne: Mange kunstnere kommer som bekendt i klemme, fordi de pendler mellem at være lønmodtagere på freelancebasis og selvstændige i egen enkeltmandsvirksomhed.

Men hele den billedkunstneriske fødekæde trænger til et samlet gennemsyn og politisk løft: Lige fra billedkunstfaget i folkeskolen, hvor den seneste reform blev en skuffelse for de af os, der har arbejdet for at få mere kunst på elevernes skema, til de kommunale billedskoler og Billedkunstneriske Grundkurser (BGKer), der lever usikkert på skiftende kommunale budgetter – i modsætning til tilsvarende uddannelsestilbud på musikkens område, der får statsstøtte. Endelig er der behovet for at

ligestille de to kunstakademier i henholdsvis Odense og Aarhus med Det Kgl. Danske Kunstakademi i København, således at de to ›provinsakademier‹ sikres bæredygtig finansiering.

Billedkunstnernes Forbund har opfordret Bertel Haarder til en dialog om, hvordan Kulturministeriet kan udforme en handlingsplan for billedkunsten i stil med de planer, Kulturministeriet fx har lanceret på musikkens og arkitekturens områder for nylig. Blandt de tiltag, vi umiddelbart kunne forestille os i en ›Handlingsplan for billedkunsten‹, er: • Satsninger på børns og unges møde med den professionelle billedkunst • Satsninger på billedkunstnerisk talentudvikling • Satsninger på billedkunstnerisk udviklingsvirksomhed • Oprettelse af særlig pulje til landsbykunst • Opdateringer og udvidelse af eksisterende ordninger som fremmer markedet for billedkunst, f.eks. virksomheders mulighed for afskrivning af kunst og brugen af kunstneriske udsmykninger i offentligt regi • Udvidelse af kunstcirkulæret om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri, så det fremover også omfatter kommunale og regionale bygherrer.

Bertel Haarder kunne med fordel se til Norge, hvor det norske Kulturministerium tidligere i år offentliggjorde en stor udredning om kunstneres økonomi og arbejdsvilkår – en sådan udredning kunne være et eksempel til efterfølgelse og kunne danne et solidt udgangspunkt for en egentlig handlingsplan på billedkunstområdet.

Billedkunstneren nr. 3

2015

3

»Udviklingen efter Muhammed-tegningerne har sat en tyk streg under det ansvar, vi kunstnere altid har haft.

Kunstneren kan ikke bare sige: Jeg er Gud og jeg har ret til alt. I så fald må man være parat til at blive skudt.

For der er mange derude, som ikke tror på den gud.« — Billedkunstner Jens Galschiøt. Læs mere s. 10

TEMA: KUNSTNERISK YTRINGSFRIHED

Annoncer i Billedkunstneren tegnes gennem Media Space: Tlf. 30 747 742 allan@wiberg.dk

har oplevet flere forsøg på at få udstillinger lukket eller værker fjernet.

Modcensur ›Frygten må ikke styre os‹

om kunstneriske modstrategier

I Danmark kommer presset mod

før og nu.

den frie, kritiske kunst primært

Læs mere s. 4

fra konservative politiske kræfter, ikke fra islamister,

Med sproget som kunstnerisk materiale

mener billedkunstner Mahmoud Alibadi.

Billedkunstner Naja Maria

Læs mere s. 18

Lundstrøms konceptuelle værker kredser bl.a. om ytringsfrihed.

Læs mere s. 9

I Danmark er der højt til loftet – eller?

Marie Korpe fra organisationen

›Højrefløjen kaprer kunsten, hvis vi ikke stritter imod‹

Freemuse sætter den danske

Billedhugger Jens Galschiøts

internationalt perspektiv.

ytringsfrihedsdebat i

seneste udstilling, der handler

Læs mere s. 20

om religiøs fundamentalisme, fik politibeskyttelse.

Mælkebøttekunst på vej videre Projektet Barnets Stemme sætter fokus på hvad kunst kan gøre for Læs mere s. 23

Udenlandske kunstnere guides til dansk karriere Deltagere i BKFs mentorprogram for interkulturelle kunstnere fortæller.

Læs mere s. 24

Kort nyt

Opslagstavlen Aktuelle ansøgningsfrister Aktuelt på udstillingsscenen

Visningsforbud, destrueringskrav

Mindeord: Benny Dalberg

og dagbøder. Det er nogle af

Læs mere s. 26-32

de våben, virksomheder har brugt for at lægge låg på danske kunstneres arbejde de senere år.

Læs mere s. 13

På forsiden | Mahmoud Alibadi: Please don’t make a joke of me even if I am muslim, please don’t make a joke of me even if I am muslim. Foto, 2015

Abonnement på Billedkunst­ neren tegnes hos BKFs sekretariat. Pris: 300 kr. for fire årlige udgivelser.

Billedkunstneren er støttet af Statens Kunstråds Billed­ kunstudvalg

udsatte børn og unge.

Nyt fra BKFs sekretariat

Når erhvervslivet truer kunstens frihed

30. september 2015 er det ti år siden, Jyllands-Posten offentlig­ gjorde Muhammed-tegningerne.

Derfor tager vi i dette nummer af Billedkunstneren pulsen på det hjemlige ytringsfrihedsklima for kunstnere.

PLUS

Presseklip

Læs mere s. 10

Redaktør: Miriam Katz (DJ) Tlf. 33 12 81 72 mk@bkf.dk

Deadline, Billedkunstneren nr. 4 2015: 4. november

Billedkunstner Larissa Sansour

Billedkunstner Nis Rømer skriver

bkf@bkf.dk www.bkf.dk

Tryk: BUCHS AS

Sansour og censuren

Læs mere s. 17

Billedkunstneren udgives af: Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vingårdstræde 21, 1. th.

1070 København K. Tlf. 33 12 81 70 Åbent mandag-torsdag Kl. 10-15

ISSN: 1902-3618 ISSN, elektronisk publikation: t1901-7596 Artikelforslag, debatindlæg mm. kan sendes til redaktøren på ovennævnte adresse. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for materiale, der er sendt uopfordret og forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster.

BKFs redaktionsudvalg 2015 Agnete Bertram, billedkunstner Bjarne W. Sørensen, maler og grafiker Camilla Nørgård, billedkunstner Ida F. Ferdinand, maler Lise Skou, billedkunstner Pia Fonnesbech, maler Layout Åse Eg aase@hos-eg.dk

4

Billedkunstneren nr. 3

TEMA: KUNSTNERISK YTRINGSFRIHED

2015

Trevor Paglen: The Salt Pit, Kabul, Afghanistan. C-print, 24x36, 2006. I sit kunstnerskab undersøger amerikanske Paglen forholdet mellem synlighed og hemmeligholdelse, fx i hans projekt The Black Sites om de hemmelige fængsler i Afghanistan, der blev brugt i forbindelse med CIA’s ulovlige fangeflyvninger.

Modcensur Af Nis Rømer

Kunstnere har historisk været bevidste om muligheden for censur, trusler, fængsling eller overgreb, når de kritiserede magthavere. Det har ført til en række kreative strategier for at omgå censuren. Mange af strategierne kan også bruges i dag, hvor der opstår nye former for kontrol af medier, overvågning, hemmeligholdelse og censur fra myndigheders og virksomheders side, skriver billedkunstner Nis Rømer i dette essay.

2015: København To mørklødede mænd fra Mellemøsten ankommer en sen aften med fly til Københavns lufthavn Kastrup. De overnatter på et hotel nær lufthavnen. Næste morgen klæder de sig i deres bedste tøj og bevæger sig ind mod Københavns centrum. I løbet af de næste måneder besøger de magthavere, præster, kunstnere og mennesker i al almindelighed, de fører dagbog og sender breve til deres venner, elskede og til offentlige personer.

I brevene undrer de sig over stort og småt i det danske samfund; de beskriver Akademiraadets lattervækkende selvhøjtidelighed, når det uddeler medaljer og ordner. De betages af kongehusets opulente ritualer og afsindige overforbrug i krisetider. De noterer sig, at der stadigt ikke er lighed mellem kønnene 100 år efter vedtagelsen af kvinders valgret. Og de

morer sig over danskernes dobbeltmoral, krigsliderlighed og liderlighed generelt. Erhvervslivet, boligejerne, blodtørstige præster, griske bankfolk, selvgode kunstnere – alle udsættes for satire.

1721: Paris I 1721 udkom brevsamlingen Persian Letters under pseudonymet Pierre Marteau. I bogen udspiller sig et lignende plot. De to persere Rico og Usbek ankommer til Paris og undres over stedets skikke, over erhvervslivet og det akademiske liv. Forfatteren skriver i et senere forord til bogen: »Det syntes forfatteren [Pierre Marteau] at alt, hvad han skulle gøre, var at skildre deres [hovedpersonerne Rico og Usbeks] sindstilstand over for, hvad der viste sig for dem som værende ekstraordinært. Intet

Billedkunstneren nr. 3

2015

TEMA: KUNSTNERISK YTRINGSFRIHED

5

Kunstnere har altid spiddet magten. Her belgiske James Ensor: Alimentation doctrinaire [Doktrinær ernæring], 1889-95, hånd­ koloreret radering, 180 × 238 mm. Digital Image Museum Associates/LACMA/Art Ressource NY/Scala, Florence.

kunne ligge forfatteren fjernere end tanken om at gå på kompromis med noget princip i vores religion. Hvis der forekommer dubiøse bemærkninger om religion, vil de altid være forenet med en følelse af overraskelse og forundring og ikke med nogen kritisk intention, endnu mindre med et ønske om censur.« Forfatteren Pierre Marteau var udmærket klar over brevsamlingens sprængfarlige karakter. Der var censur og ordet var ikke frit i Frankrig. Uddraget ovenfor må tolkes som, at forfatteren med tungen i kinden bedyrer, at der overhovedet ingen kritisk intention er – og han fortsætter: »Forfatteren fremfører dette skrift ud af hans kærlighed til disse store sandheder, og af hans respekt for den menneskelige race, hvis ømmeste følelser han bestemt ikke har til hensigt at såre.« Pierre Marteau var et kollektivt pseudonym og et forlag, som en lang række kunstnere og videnskabsfolk offentliggjorde skrifter under. Især hvis det angik seksualitet eller kritik af konge, politikere eller religion. Bøgerne blev trykt i Køln, der på det tidspunkt nød stor politisk frihed, og de blev siden smuglet til bl.a. Frankrig og solgt på det sorte marked. Persian Letters blev med sin blanding af samfundssatire og tanker om erotik en kæmpe succes med utallige genoptryk.

Bag pseudonymet stod forfatter og politolog Montesquieu.

Han er mest kendt for i 1748 at offentliggøre Lovens Ånd, hvori han formulerer idéen om magtens tredeling og advokerer for menneskerettigheder. Magtens tredeling, sammen med menneskerettighederne og ytringsfriheden, må siges at være de væsentligste søjler i sikringen af individet mod censur og undertrykkelse. Persian Letters er på den måde en slags prisme, der kaster lys ind i debatten om ytringsfrihed, og som udgør en kunstnerisk strategi for at imødegå censur og forfølgelse.

Det er med stor præcision, at Montesquieu bevæger sig rundt i ytringsfrihedens dilemmaer; friheden til at ytre sig i respekt for andre mennesker, men også i respekt for menneskeheden som sådan og imod undertrykkelse og censur fra magthavere. Samtidig er der i Persian Letters en taktisk forståelse af situationen og den tid, ytringen fremsættes i. De udefrakommendes [Ricos og Usbeks] undren, men også fascination og nysgerrighed, er ikke nogen nedgørelse eller forhånelse. Det er magtens personificering, ikke de religiøse symboler, der udsættes for satire. Den får bid, fordi det netop er magten, der tales imod fra en mindre privilegeret situation.

På Pierre Marteau i Køln tog man sig masser af friheder til at ytre sig og omgå censuren. Fakta og fiktion flød sammen,

Nis Rømer (1972) er billedkunstner, underviser og kurator. Han er medstifter af grupperne Free Soil og Publik, der står bag en lang række kollektive kunstprojekter i det offentlige rum, bl.a. Reform, Os Dem Demos og Gåafstand. Nis Rømer har undervist på kunstakademier herhjemme og i udlandet, han er lærer på Holbæk Kunsthøjskole og medlem af Billedkunstnernes Forbunds bestyrelse fra 2015.

Mere info på www.nisroemer.dk og www.publik.dk

6

Billedkunstneren nr. 3

TEMA: KUNSTNERISK YTRINGSFRIHED

underholdning og erotik blev blandet med politisk analyse, direkte tyveri af andres værker, dårlig smag, sladder, skandaler og smugleri af bøger som tidligere nævnt. En strategisk og formel opfindsomhed, som ikke lader samtidskunsten noget tilbage.

1885-1908: Belgien ›Je leur donnerai mon Congo, mais ils n’ont pas le droit de savoir ce que j’y ai fait‹ (›I kan få mit Congo, men ikke retten til at vide, hvad jeg har lavet der‹) – Kong Leopold II. Blandt de mørkeste kapitler i nyere europæisk kolonihistorie er den belgiske kolonitid. Historien er dunkel på flere måder. En af dem er, at vi ved meget lidt om, hvad der rent faktisk skete, da kongen destruerede den største del af sine arkiver med ordene ovenfor.

Men netop kunsten spiller en vigtig rolle i at belyse dele af, hvad der skete. Den belgiske Kong Leopold II erhvervede Congo som sin private ejendom i 1885 med hjælp fra den berømte opdagelsesrejsende Henry Morton Stanley, der havde udforsket dele af den centralafrikanske stat. Det lykkedes Leopold at overbevise de europæiske stormagter om, at hans kolonialisering var et humant og kristent projekt. Han kaldte landet Fristaten Congo. Men kongen og hans mænd var racister og skånselsløse kapitalister på jagt efter maksimal profit for minimal investering. De udnyttede Congos rigdomme ved at gennemføre et rædselsregime, der overskyggede alle andre europæiske landes behandling af deres kolonier.

Joseph Conrads roman Mørkets Hjerte fra 1899 er baseret på forfatterens egne oplevelser som kaptajn på en damper på Congofloden omkring 1891. Romanen giver indblik i menneskets muligheder for ondskab og mørke som konsekvens af kolonialiseringen. Uden direkte at nævne Congo eller Leopold II er der tale om en øjenvidneberetning i litterær form af den absolutte rædsel.

Andre var mere visuelle og direkte i deres udtryk, bl.a.

James Ensor der, som det kan ses af illustrationen s. 5, taler magten direkte imod.

Samuel Langhorne Clemens – bedre kendt som Mark Twain – udgav i 1905 pamfletten Kong Leopolds enetale. Det er en bidende politisk satire over kongen og hans private koloni og om de groteske overgreb, der fandt sted.

Disse kunstneriske og satiriske indspark var en del af en international protestbølge i det tidlige 1900tal og er blevet kaldt

2015

den første store menneskerettighedsbevægelse. Efter at grusomhederne var blevet almindeligt kendt i Europa, ophørte Fristaten Congo på grund af det offentligt pres med at være kongens personlige ejendom og blev en regulær koloni i 1908 under navnet Belgisk Congo.

Censur Censur kan defineres som en række processer – uformelle eller formelle, bevidste eller ubevidste – hvorved der laves restriktioner på indsamlingen, visningen, spredningen eller udvekslingen af informationer. I Danmark ses kun sjældent forsøg på censur af kunst og litteratur, mens vi ser talrige eksempler fra myndigheder side på at kontrollere eller hemmeligholde informationer og at overvåge borgere.

Den mest omfattende form for censur i Danmark i dag er, siden landet er i krig, den militære censur, der skal hemmeligholde information for fjenden og manipulere en hjemlig offentlighed til at synes om eller afstå fra at debattere bestemte krigshandlinger.

Offentlighedsloven sikrer et mål af indsigt i den offentlige forvaltning, men den teknologiske udvikling åbner konstant for nye problematikker. At sikre adgang til information, åbenhed og gennemsigtighed i offentlig administration og dets procedurer er en vigtig kamp for netop at kunne holde magten ansvarlig.

Offentliggørelse og modcensur En central strategi i samtidskunsten er netop at offentliggøre eller accentuere, hvad der ikke tidligere var kendt eller som ikke har været i offentlighedens søgelys.

Vi har set en række kunstneriske researchprojekter, der omskriver historien som vi kendte den, bl.a. fordi informationer tidligere har været hemmeligholdt eller har været utilgængelige.

Disse projekter handler ofte om at skabe et nyt billede af begivenhederne og dermed diskutere identitetsdannelsen via den historiske bevidsthed om, hvem vi er og hvad vi er dannet af. Diskussionen af den danske kolonitid, som bl.a. kuratorkollektivet Kuratorisk Aktion og billedkunstnere som Pia Arke, Nanna Debois Buhl og Jeanette Ehlers har sat fokus på, er eksempler på dette.

En væsentlig ændring fra de historiske eksempler til i dag er, at kunstnere og journalister ikke på samme måde som tidligere

Billedkunstneren nr. 3

2015

TEMA: KUNSTNERISK YTRINGSFRIHED

7

BKF: Værn om kunstens frihed Bjarne W. Sørensen, formand for Billedkunstnernes Forbund: Muhammed-tegningerne forandrede debatten om ytringsfrihed – herhjemme og i store dele af verden.

I dag, ti år efter tegningerne blev offentliggjort og et halvt år efter attentaterne i Paris og København, er det sørgeligt nok blevet endnu mere nødvendigt at værne om retten til kunstnerisk ytringsfrihed.

Samtidig står det klart, at debatten om kunstnerisk ytringsfrihed i dag handler om meget andet end selve kunstens vilkår: Den handler også om integrationsproblemer, politiske konflikter og radikalisering.

Som flere af de kunstnere, der deltager i denne udgave af bladet peger på, er vi alle del af en politisk virkelighed, der bliver stadig mere polariseret. En virkelighed, som udover debatten om

har privilegeret adgang til at publicere artikler, satire og kunst.

At publicere er blevet demokratiseret i en sådan grad, at det at kunne fokusere opmærksomhed eller at få den til at forsvinde er blevet det centrale.

Virksomheder, der ikke ønsker opmærksomhed om bestemte sager, betaler sig fra at skubbe informationer om på sider på Google, hvor ingen kigger. I den offentlige administration lægges der låg på informationer, eller ophejses mørkelygter, sådan som journalisten Jesper Tynell for nyligt har gjort opmærksom på.

Omvendt er det positivt, at der er kommet mange flere stemmer til i den offentlige diskussion. Samtidigt åbnes en række nye muligheder for at kritisere og kræve offentlighed med den udvidede adgang til at publicere. Protestskiltet i hånden på fem demonstranter i en afsides geografi kan nå ud til millioner via (sociale) medier. Det er ikke i samme grad som tidligere alene demonstrationens størrelse, der er afgørende, men også dens mediemæssige rækkevidde.

indvandring, integration og Islams rolle i Vesten også rummer mindre debatterede former for pres mod kunstens frihed, fx fra tunge erhvervsinteresser.

Vores opgave som kunstnere er – nu som altid – at være bevidste om den komplekse politiske virkelighed, vi indgår i, og at fortsætte med at skabe kunstnerisk meningsfulde strategier, projekter og værker. BKF værner om kunstnerisk frihed uden at acceptere, at kunsten bliver taget som gidsel i en sort-hvid politisk debat.

Læs også tidligere leder fra BKFs formand: Med kunsten som gidsel – hvad kan vi lære af sagen om Dan Park? På www.bkf.dk

Gene Sharps bog The Methods of Nonviolent Action fra 1973 er mere relevant end nogensinde. Bogen er en detaljeret gennemgang af 198 konkrete metoder til ikke-voldelig protest og overtalelse. Bogens tanker og idéer har haft afgørende betydning i en række protester og samfundsændringer internationalt. Kombineret med en kreativ mediebrug er det ganske offensive værktøjer for bevidste mediebrugere som kunstnere.

2001-2009: Internationalt luftrum Den amerikanske kunstner Trevor Paglen har forholdet mellem synlighed og hemmeligholdelse som omdrejningspunkt i sit kunstnerskab. Han arbejder med alle slags visualiseringsteknikker, dataindsamlinger og eksperimenterede geografi.

I et studie lavet med forfatteren A.C. Thompson afdækker de sammen amerikanske myndigheders ulovlige fangetransporter via hemmelige flyvninger, hvor fanger eksporteres til lande med meget begrænset retssikkerhed og få eller ingen restriktioner på tortur.

Fra venstre mod højre: Dokumentarfotos af mishandlinger og satiretegninger sat sammen med kongens fiktive selvforsvarstale for handlinger begået under hans styre i Congo, krads satire skrevet og iscenesat af Mark Twain: King Leopold’s Soliloquy, A Defense of His Congo Rule, 1905.

Nanna Debois Buhl: Donkey Studies #2, 2008. Inkjet print, 90 × 59,5 cm. Nanna Debois Buhl er blandt de danske samtidskunstnere, der undersøger sider af vores historie og identitet, som ikke tidligere har været i offentlighedens søgelys. I projektet Looking for Donkeys besøger kunstneren den vestindiske ø Skt. John, hvor vilde efterkommere af de æsler, som blev indført af danske koloniherrer i 1800-tallet, i dag huserer frit – som spøgelser fra den koloniale fortid.

Ikke ulig Pierre Marteu, tog hundredevis af europæiske kunstnere aktivister i 1994 den samme identitet, de kaldte sig Luther Blissett og arbejdede for at lave ballade i kulturindustrien og samfundet som helhed. I processen skabe de en legende og folkehelt kaldet Luther Bisset. Blandt mange andre aktioner skrev medlemmer af gruppen romanen Q (1999).

Pia Arke arbejdede med identitet og postkolonialisme i forholdet mellem Danmark og Grønland.

Pia Arke: Uden titel (Tag kamikken over hovedet, så alle kan se, hvor du kommer fra) (1993). S/h foto, 12,6 × 12,6 cm.

Tilhører Søren Arke Pedersen.

Foto: Peter Bastrup.

I Danmark blev der nedsat en såkaldt tværministeriel arbejdsgruppe for at afdække i hvilket omfang, disse ulovlige flyvninger har fundet sted i dansk eller grønlandsk luftrum.

Arbejdsgruppen konkluderede, at det kunne man ikke sige noget om, fordi amerikanerne ikke ville svare på, om det var sandt. I et lækket telegram fra den amerikanske ambassade skrives der imidlertid: ›Den danske regering deler tydeligvis vores ønske om at komme forbi dette seneste udbrud af sagen om fangeflyvningerne og vi vil arbejde sammen for at undgå, at historien bliver holdt levende i medierne.‹ Den måde man undgik at holde historien i live på var ved at amerikanerne, efter aftale med danske embedsmænd, ikke udtalte sig. Samtidigt udsendte man en omfattende rapport, der konkluderede, at man ikke kunne konkludere noget, fordi amerikanske embedsmænd ikke udtalte sig. En rigtig mørkelygte. Det der står tilbage er, at danske myndigheder med stor sandsynlighed har medvirket til opretholdelsen af et ulovligt fangeprogram, der krænkede basale menneskerettigheder.

Manglen på informationer som udgangspunkt og rejsen ind i Mørkets Hjerte lader ikke Joseph Conrads roman noget tilbage. Men denne gang blev rejsen til det absolutte mørke indeholdende mord og tortur, foretaget med administrativ logik og private jets med aircondition.

at maskere deres identitet, eller har fundet andre kreative måder at agere på i offentligheden. I denne brydning mellem samfund, kritik og mulige modforanstaltninger er der ofte opstået banebrydende værker.

Direkte censur af kunstnere forekommer yderst sjældent i Danmark. Men for at kunne kritisere magten og tale den imod er det nødvendigt at have adgang til informationer. Der opstår konstant nye fortrængningsmekanismer og nye former for kontrol af medier, overvågning, censur og hemmeligholdelse fra myndigheders side og overdreven håndhævelse af copyright fra bl.a. virksomheders side. Det kræver stadigt kreative og kontante modsvar fra kunstnere, journalister og andre, der agerer offentligt.

2015: Behov for kreative modsvar

www.paglen.com www.rethinking-nordic-colonialism.org www.jeannetteehlers.dk www.nannadeboisbuhl.net

Som jeg har forsøgt at beskrive, har forfattere og kunstnere gennem tiden været bevidste om muligheden for censur, for trusler, vold, fængsling eller overgreb, når de kritiserede magten. I den proces har kunstnere brugt en række strategier for

Mere om modstrategier – et udvalg af kilder nævnt i essayet: Montesquieu: Persian Letters. Pierre Marteau (1721) Jesper Tynell: Mørkelygten. Forlaget Samfundslitteratur (2014) Trevor Paglen og A. C. Thomson: Torture Taxi: On the Trail of the CIA’s Rendition Flights (Icon Books 2007) Gene Sharp: The Methods of Nonviolent Action. Porter Sargent Publishers (1973)

Billedkunstneren nr. 3

2015

TEMA: KUNSTNERISK YTRINGSFRIHED

9

Med sproget som kunstnerisk materiale Hvem har ret til at sige hvad – og til hvem – i offentlige og sociale rum?

Det undersøger billedkunstner Naja Maria Lundstrøm i sine konceptuelle værker, der kredser om ytringsfrihed, køn, national identitet og demokrati.

Hvad har Muhammedtegningerne og de efterfølgende konflikter og debatter betydet for det rum, du taler og handler i som kunstner? »Jeg synes, det har blandet tingene sammen. Som om det handler om ytringsfrihed. Muhammed-tegningerne udspringer efter min mening af selvretfærdighed og stridslyst. Jeg synes, at ytringsfrihed er noget andet, og som billedkunstner føler jeg stadig, at jeg har samme rum til at ytre mig.«

Tager du i højere grad end før 2005 hensyn til ikke at krænke andres følelser i din kunst – det være sig af religiøs, etnisk, politisk eller seksuel karakter? »Nej, det mener jeg, at jeg altid har gjort. Der er jo forskel på, om man laver et værk, der forholder sig til elementer i den kultur, man selv er del af, eller om man udstiller andre ved at positionerer et dem og et os og kommentere på emner, som man på en eller måde står uden for. Jeg mener, at

Naja Maria Lundstrøm (f. 1981) er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi og Academy of Fine Arts Vienna. Hun har deltaget på en lang række udstillinger nationalt og internationalt og er medstifter af udstillingskollektivet Carstensgade 4, det senere c4 projects. Naja Maria Lundstrøm har i sommer deltaget i Kunstforeningen Gl. Strands Stafetten Dansk Samtidskunst og er i efteråret aktuel på xxxpåvej.

Mere info: www.najamarialundstrom.com

man altid bør tilpasse værket til konteksten og i det bevare en respekt for sine medmennesker. Det er en balance, hvor man bliver nødt til at være opmærksom på, om man taler indenfor de samme koder omkring humor, ironi og sarkasme som modtageren.«

Er der tale om selvcensur? »Det er så plat at snakke om selvcensur. Hvem er det, der har et behov for at håne andre på den måde? Hvis det er så svært at opføre sig respektfuldt overfor andre, at man oplever det som selvcensur, tror jeg man skal søge noget hjælp.«

Hvad er der i vejen med at være dansker?

I videoværket What’s Wrong with Being a Dane (fra udstillingen The World in My Eyes, Kunsthallen Brandts, 2011) argumenterer Lundstrøms persona heftigt for en stram dansk udlændingepolitik i en tilsyneladende ægte diskussion med en udenlandsk medstuderende på kunstakademiet.

Efterhånden som samtalen skrider frem, bliver Lundstrøms samtalepartner stadig mere forarget og mistroisk: Mener Lundstrøm virkelig, at udlændingene skal blive som danskerne for at få lov at bo her?

Et centralt spørgsmål i værket er, hvor meget vi kan afvige fra andres holdninger, før vi ekskluderes fra fællesskabet – det være sig nationale fællesskaber som ›danskhed‹, såvel som kulturelle fællesskaber som det, der præger et kunstakademi.

Stills: Naja Maria Lundstrøm.

Billedkunstneren nr. 3

10

2015

Jens Galschiøt: Fundamentalism. Fra udstillingen Abrahams Børn, KunstCentret Silkeborg Bad 2015.

»Højrefløjen kaprer kunsten, hvis vi ikke stritter imod« Af Miriam Katz

Hans seneste udstilling, der handler om religiøs fundamentalisme, fik politibeskyttelse. Alligevel føler billedhugger Jens Galschiøt ikke, at kunstneres ytringsfrihed er truet herhjemme.

»Som kunstner mærker man helt klart, at der er et før og et efter Muhammed-tegningerne og Charlie Hebdo,« siger Jens Galschiøt, der i sit snart 30 år lange kunstneriske virke altid har beskæftiget sig med demokratispørgsmål og dialog mellem forskellige sociale og religiøse grupper.

Således også i hans nyeste projekt, Abrahams Børn, der går kritisk til islam, jødedom og kristendom, og som på tragisk vis blev højaktuelt under udstillingsperioden i vinters på KunstCentret Silkeborg Bad: Kort tid inden ferniseringen i januar blev verden rystet af massakren på det franske satiremagasin Charlie Hebdo og

angrebet på det jødiske supermarked i Paris. En måned efter indtraf så skudangrebene i København, rettet først mod et debatmøde om kunstnerisk ytringsfrihed og derefter mod synagogen i Krystalgade.

I lyset af de voldsomme begivenheder i Paris og København besluttede politiet at hæve sikkerheden på Galschiøts religionskritiske udstilling, der med afsæt i 600 Bibel- Tora- og Korancitater undersøger de tre store monoteistiske religioners lyse og mørke sider.

Galschiøt fik således politibeskyttelse på udstillingens offentlige debatmøder, hvor han diskuterede religion, terror og

Billedkunstneren nr. 3

2015

TEMA: KUNSTNERISK YTRINGSFRIHED

11

Jens Galschiøts Fundamentalism-skulptur er bygget op af over 8.000 kobberelementer, der forestiller enten Koranen, Bibelen eller Toraen i bogform. De enkelte bogstaver er opbygget af bøger, der er stablet oven på hinanden. På ydersiden og indersiden af alle bogstaverne fremviser skærme citater fra den specifikke bog, som bogstavet er bygget op af. På installationens yderside vises kunstnerens udvalg af 300 lyse citater, på indersiden af cirklen vises 300 citater, han opfatter som mørke.

Med projektet ønsker Galschiøt at vise, at de tre store religioner alle rummer dimensioner, som er uforenelige med humanisme og moderne demokrati, men at man må skelne mellem den farlige fundamentalisme og de brede kulturbaggrunde, som de fleste mennesker tilhører.

Fotos: aidoh.dk

ytringsfrihed med bl.a. imamer og præster. Det høje trusselsforstår, hvor vigtigt det er at insistere på retten til at vise niveau afholdt dog ikke publikum fra at strømme til: 13.500 kunstprojekter som dette. Det ville være en skandale, hvis de gæster oplevede den debatskabende udstilling i løbet af årets havde stoppet udstillingen, men de har vel frygtet reaktionerne fra især den katolske kirke, som står stærkt i Belgien. Det første tre måneder – normalt får KunstCentret Silkeborg Bad her viser bare, at kunsten er blevet endnu vigtigere end før. omkring 20.000 gæster på et helt år.

Det er blevet tydeligt, hvilket minefelt, vi bevæger os i,« siger »Det viser, synes jeg, at folk har et stort behov for at dykke ned Jens Galschiøt. i de her emner og blive klogere på hinanden. Især i en tid, hvor Trods de voldsomme begivenheder, der er så voldsomme konfrontationer, der fulgte i kølvandet på Muhammedhar vi brug for kunsten og den dialog, »Det er klart, at sporene fra tegningerne, oplever han ikke, at dankunsten kan sætte i gang,« siger Jens Muhammed-tegningerne og ske kunstneres ytringsfrihed generelt Galschiøt.

Charlie Hebdo skræmmer« er truet i dag, ti år efter offentliggørelTil debat i EU sen af de 12 karikaturer: Udstillingens centrale værk, den 3,5 meter høje kobberskulp»Men vilkårene for kunstneres ytringsfrihed har ændret sig. tur Fundamentalism, rejser nu videre og er planlagt til visFør Muhammed-tegningerne var det primært fundamentalistining i EU Parlamentet i Bruxelles i efteråret. ske kristne og dyreværnsaktivister, som råbte højt, når vi diskuterede grænser for kunstnerisk ytringsfrihed i Danmark.

Men henover sommeren var udstillingen – som noget ganske De, som var vrede, kastede måske med æg, men de truede ikke usædvanligt for et kunstprojekt – til drøftelse i EUs Præsidium. med terror. Nu er der en helt anden politisk dagsorden og et EU-toppen ville sikre sig, at Fundamentalism ikke udgør en sikkerhedsrisiko, før parlamentarikerne gav grønt lys for visning. meget polariseret klima i ytringsfrihedsdebatten i Vesten, der »Det er klart, at sporene fra Muhammed-tegningerne og Charhandler om integration, immigration og islam,« siger han. lie Hebdo skræmmer. Men jeg tror og håber, at EU-po­li­ti­ker­ne »Den nye politiske virkelighed, som Muhammed-tegningerne affødte, påvirker selvfølgelig os som kunstnere. Jeg synes ikke det begrænser os – men det skærper kravene til os. Vi skal Jens Galschiøt (f. 1955) være endnu mere bevidste om, at vi som kunstnere aldrig står Billedhugger Jens Galschiøt arbejder med skulptur og kunsthappenings i uden for det omgivende samfunds politiske virkelighed.« det offentlige rum. Han har en lang række kunstprojekter og udstillinger bag sig i Danmark og internationalt, senest Abrahams Børn, som blev vist i år på

Kunstnernes ansvar

KunstCentret Silkeborg Bad og som nu i efteråret udstilles i EU Parlamentet i

Galschiøt selv er vant til at arbejde med kontroversielle emner i højspændte storpolitiske rum.

Bruxelles. Mere info: www.aidoh.dk

12

TEMA: KUNSTNERISK YTRINGSFRIHED

Billedkunstneren nr. 3

2015

Siger du, at kunstnere skal afholde sig fra visse ytringer, fordi de kan Hans spektakulære kunsthappenings er udført i bl.a. Kina, misbruges af andre? Er det ikke en bekymrende glidebane, hvor frygt Mexico og Brasilien for at gøre opmærksom på krænkelser af for konsekvenserne – det være sig politiske eller voldelige – fører til selvmenneskerettigheder, etnisk udrensning og global ulighed. censur og indskrænker kunstneres ytringsfrihed?

Projekterne har skabt ravage og gjort Galschiøt til en persona »Nej, det synes jeg faktisk ikke,« siger Jens Galschiøt. non grata i mange lande – men det har også givet ham spalteplads og sendeminutter i internationale medier, hvor han har »Kunstnere har altid skullet tænke sig om, før de ytrer sig. kunnet fremføre sit budskab om den kunstneriske kamp mod Det skal vi stadig, nu er vi nok bare mere klar over det. Jeg har social uretfærdighed. selv flere gange – både før og efter Muhammedtegningerne – »Nogle gange bliver jeg politisk udnyttet. Andre gange lykafholdt mig fra at benytte kunstneriske greb, som kunne støde kes det mig at udnytte politikere og medier og få mit budskab visse grupper. I Fundamentalism-skulpturen, som er bygget af frem. For mig handler det om at være bevidst om min rolle som kobberafstøbninger af bibler og koraner, afstod jeg fx fra at benytte ægte udgaver af koraner og bibler, da jeg lavede afstøbkunstner og blive god til at spille det politiske spil.« ningerne. Fordi muslimer – og sik»Udviklingen efter Muhammedkert også jøder – kunne føle, at detegningerne har sat en tyk streg un»I dag bruger politikerne kunst­ der det ansvar, vi kunstnere altid res hellige skrifter blev krænket, neriske udsagn som rambuk har haft. Kunstneren kan ikke bare hvis de blev brugt i en kunstinstallation på den måde. Tidligere har sige: Jeg er Gud og jeg har ret til alt. imod bestemte grupper i sam­ jeg undladt at bruge dyreblod i et I så fald må man være parat til at fundet. De udnytter kunsten – projekt for at undgå at krænke dyblive skudt. For der er mange derfjerner den fra kunstens sfære ude, som ikke tror på den gud.« reværnsaktivister. Er det selvcenog bruger den til at stigmatisere sur, eller er det bare udtryk for, at »Det er nemt at skide på en Koran og kalde det kunst for at skabe jeg som kunstner tager ansvar for, muslimer« diskussionen og få omtale – men er at mit arbejde, der handler om forståelse og dialog, ikke afspores i den offentlige debat, fordi det det kunstnerisk interessant? Og er det angst eller fornuft, der kunne krænke nogle?« afholder de fleste af os fra at gøre det? Måske er kunstnerne »Muhammed-tegningerne har lært os, hvor vigtigt det er, at mere fornuftige end man skulle tro.« man som kunstner forholder sig bevidst til den politiske debat.

Kunst som politisk rambuk Jeg vil ikke skabe støj i kommunikationen.« Den nye udfordring, danske kunstnere står overfor i dag, er, Politikere bruger kunstgreb at politikerne er blevet dygtige til at kapre kunsten i en stadig Den garvede happeningskunstner mener, at mange politikere i mere polariseret offentlig debat, mener Galschiøt: dag paradoksalt nok har overtaget nogle af kunstens teknikker: »I dag bruger politikerne kunstneriske udsagn som rambuk »Mange højrefløjspolitikere er blevet dygtige til at iscenesætimod bestemte grupper i samfundet. De udnytter kunsten – te det offentlige rum. Meget af det, de gør, minder om den sofjerner den fra kunstens sfære og bruger den til at stigmatisere ciale kunsts og happeningkunstens strategier og metoder. De muslimer. Det er en mærkelig symbiose, hvor vi som kunstnere kaprer dagsordenen i den offentlige debat med nærmest kunstbliver udnyttet politisk, hvis vi ikke stritter imod. Jeg synes, at agtige happenings,« siger han. det er en diskussion, vi kunstnere ikke har været gode nok til Et eksempel er, da organisationerne Stop Islamiseringen af at tage med hinanden,« siger Jens Galschiøt, der dog medgiver, Danmark og Frit Danmark i foråret foreslog at vise Muhamat kunstnere ikke altid selv kan styre, hvad deres kunst bliver med-tegningerne på Folkemødet på Bornholm. Det afviste brugt til politisk.

Bornholms borgmester Winni Grosbøll dog med henvisning til, »Charlie Hebdo er jo et venstreorienteret magasin, som insisterede på retten til at håne alle autoriteter, inklusive Muhamat det ville være en unødvendig provokation. med. Men da islamister slagtede Hebdo-tegnerne, lykkedes det »Men det lykkedes alligevel højrefløjen at få stor indflydelse samtidig terroristerne at sende et budpå Folkemødet. Trykkefrihedsselskab om, at tegningerne i deres verskabet inviterede Geert Wilders, »Muhammed-tegningerne har densbillede er del af en krig mellem og Danskernes Parti inviterede Gyllært os, hvor vigtigt det er, at dent Daggry – hvilket igangsatte et vesten og islam. Derefter kunne højman som kunstner forholder sig stort sikkerhedsopbud. Ekstremirefløjen så bruge Charlie Hebdo, som sterne fik hevet os ind i deres virkede ellers ikke har været begejstrede bevidst til den politiske debat« lighed ved at få hele Folkemødet til for tidligere, i deres værdikrig imod Islam,« siger han. at handle om en krig mod islamister og terror. Vi skulle ikke få lov at gå rundt i Allinge og spise Kunstnere i skudlinjen is og tale fredeligt med hinanden, som vi plejer,« siger han og På den måde lykkes det kontinuerligt begge lejre at iscenesætte peger på, at metoden ligner noget af det, han selv i årevis har kunsten og bruge den som våben i deres egen krig. Dog med benyttet sig af i sine kunstprojekter. den afgørende forskel, at den ene fløj bruger ord, mens den an»Jeg bruger ofte også politiet, politikerne og medierne i min den bruger skarpladte maskingeværer. kunst. I dag bruger højrefløjen nogle af de samme greb, og de »Selvom vi kunstnere ikke altid selv er herre over, om vi komgør det dygtigt.« mer i skudlinjen, så kan vi forsøge at være så bevidste som muligt om, hvilke dagsordener, vores kunst bliver brugt til at fremme,« mener Galschiøt.

Billedkunstneren nr. 3

2015

TEMA: KUNSTNERISK YTRINGSFRIHED

13

Når erhvervslivet truer kunstens frihed

Visningsforbud, destrueringskrav, store dagbøder eller tilbagetrækning af sponsorater. Det er nogle af de våben, virksomheder har brugt for at lægge låg på danske kunstneres arbejde de senere år. Nogle viger endog ikke tilbage fra mafiaagtige trusler om at smadre kunstnerens karriere.

Af Miriam Katz

Kunstnere er oppe imod stærke, og ofte også aggressive, økonomiske interesser, hvis de – bevidst eller ubevidst – kommer til at træde det private erhvervsliv over tæerne.

Det fik billedkunstner Nadia Plesner at mærke, da hun igennem flere år var under pres fra den internationale modekoncern Louis Vuitton.

Firmaet forsøgte at standse hendes tegning Simple Living af et udsultet afrikansk barn, der poserer i bedste Paris Hiltonstil med en luksus designertaske over skulderen og en skødehund iklædt pink jakke i favnen. Nadia Plesner brugte i 2007 tegningen på sin webside og på t-shirts, som hun i solgte til fordel for overlevende fra krig og folkemord i Darfur i det vestlige Sudan. »Min pointe var at udstille mediernes skævvridning af virkeligheden, hvor billeder af kendissers liv og levned fylder mere end humanitære katastrofer som den i Darfur. Jeg håbede, at min tegning kunne skabe opmærksomhed om situationen i Sudan, så jeg kunne samle penge ind til nødhjælpsarbejdet,« fortæller Nadia Plesner.

I første omgang levede tegningen dog i forholdsvis ubemærkethed på internettet. Nadia Plesner solgte kun en håndfuld t-shirts i løbet af kampagnens første måneder.

Men så tog sagen en afgørende drejning: I et brev fra Louis Vuitton skrev firmaets repræsentanter til den danske kunstner, at de havde set tegningen på hjemmesiden, og at hun misbrugte deres varemærkedesign ved at koble Vuittons brand med folkemord og hungersnød. Derfor skulle hun omgående fjerne tegningen fra internettet og indstille sit salg af t-shirts, lød det i brevet fra modehuset.

Nadia Plesner: Simple Living, 2007. Udsnit af tegning.

14

TEMA: KUNSTNERISK YTRINGSFRIHED

Billedkunstneren nr. 3

2015

Nadia Plesner: Darfurnica, Kunstmuseet HEART, 2011. Malet i præcis samme mål som Picassos Guernica for at sikre sig, at selv Louis Vuitton skulle forstå, at der var tale om et kunstværk, og at hun derfor frit kunne bruge det ikoniske taskemotiv. Det fik dog ikke det franske modehus til at helme.

Det ville Nadia Plesner dog ikke: Plesner besluttede at tage kampen op og kontaktede derfor »Det handlede jo ikke om deres varemærke, og der var inen hollandsk avis – som straks lugtede en god historie om den tet logo på tegningen. Det kunne være en hvilken som helst unge, idealistiske kunststuderende på den ene side og luksusvarefirmaet på den anden. Og derfra voksede nyheden sig hurdesignertaske. Jeg bruger tasken som et symbol, alle kender. tigt til en regulær, international mediestorm mod det franske Det forklarede jeg høfligt i et svar til Vuitton, og derefter hørte modehus. jeg intet fra dem. Så jeg troede, at sagen var afklaret,« fortæller hun. »Journalisterne kunne jo se, at det handlede om kunstnerisk ytringsfrihed. Derfor fik historien hurtigt enorm gennemDet var dog langt fra tilfældet. slagskraft,« fortæller Nadia Plesner, der på en enkelt nat blev Firmaet stævnede Plesner ›ex-parte‹, hvilket indebærer, at ›big news‹. sagen kan føres uden modpartens tilstedeværelse. Normalt Det varede da heller ikke længe, før hun fik hun tilsendt en bruges denne metode fx, hvis man akut skal stoppe et parti invitation fra Vuitton, som indbød hende til forhandling om kopivarer, men her blev den altså anvendt til at stoppe kunst: at indgå forlig i sagen.

Retten i Paris nedlagde forbud Men da hun troppede op til formod visning af tegningen på nettet »Han sagde, at hvis jeg ikke handlingsmødet i taskefirmaets imog forbød salget af t-shirts med motiøjeblikkelig fjernede tegningen posante gamle familiepalæ i Paris, vet. Desuden blev Nadia Plesner, der fra min webside og gav dem en blev hun mødt med regulære mafiapå det tidspunkt var studerende på kunstakademiet i Amsterdam, idømt offentlig undskyldning, så ville metoder: »Vuittons repræsentanter fortalte betydelige dagbøder. 112.000 kr. de smadre alle mine fremti­ dagligt skulle den unge kunstner bemig først, at de har stærk indflydelse dige muligheder for at få en tale til taske-giganten, hvis hun ikke i det internationale kunstliv og maskunstnerisk karriere« ser af gode kontakter, som kunne fjernede tegningen fra sin hjemmeside og stoppede med at sælge sine tskaffe mig ind på alle de fine gallerier og store museer – men at det kræshirts. vede, at jeg opgav tegningen og gav firmaet en offentlig undMediestorm og mafiametoder skyldning. Da jeg afviste, råbte og skreg deres advokat ad mig.

Da Louis Vuitton meddelte dommens udfald til Nadia Plesner, Han sagde, at hvis jeg ikke øjeblikkelig fjernede tegningen fra blev hun naturligvis chokeret – men også vred. Skulle Vuitton min webside og gav dem en offentlig undskyldning, ville de virkelig have lov at bestemme, hvilke motiver hun brugte i sin smadre alle mine fremtidige muligheder for at få en kunstnerisk karriere,« fortæller hun. kunst?

Billedkunstneren nr. 3

2015

TEMA: KUNSTNERISK YTRINGSFRIHED

15

På det tidspunkt skyldte Nadia PleSejren betød, at Nadia Plesner ikke »Mange aktører i det private sner Vuitton mere end halvanden skulle betale de nye dagbøder til Louerhvervsliv har tilsyneladende is Vuitton, der var løbet op i over tre million kroner, mens advokatregninendnu ikke forstået den glo­ gen efter blot et par måneder lød på millioner kroner. Samtidig bestemte 100.000 kroner. Derfor valgte hun at retten i Haag, at det franske modehus bale billedkultur, vi lever i« fjerne tegningen og indstille salget skulle betale 15.000 euro til at dække af t-shirts, hvorefter Vuitton droppeNadia Plesners udgifter. de at indkræve dagbøderne. Men Plesner besluttede sig for, at »Det dækkede dog langt fra min advokatregning. Heldigvis dette bare var første halvleg. Anden halvleg ville hun vinde. var advokaterne så venlige at nedsætte salæret, så jeg kunne nøjes med at betale det beløb, jeg selv havde indsamlet: Dels Kamp for kunstnerisk frihed 10.000 kroner fra privatpersoner via min hjemmeside, dels Den dom, Nadia Plesner var blevet idømt, gik på, at hun brød 30.000 kroner, som jeg fik i støtte fra Billedkunstnernes Forbund. Det var afgørende, ellers havde sagen knækket mig økoVuittons designmæssige ophavsret, fordi hun brugte motivet nomisk,« siger Nadia Plesner. med tasken på et kommercielt produkt – t-shirts. Derfor kunne hun ikke påberåbe sig kunstnerisk frihed, lød det. Undervejs havde Plesners advokat derfor sagt til hende i spøg, at det Global billedkultur, ny virkelighed Dommen i Plesners sag var en vigtig sejr for den kunstneriske var en skam, hun ikke havde lavet et mere klassisk værk som frihed, siger Klaus Pedersen, jurist og sekretariatschef i Billedolie på lærred, for så kunne hun have malet, hvad hun ville. kunstnernes Forbund. Han har på forbundets vegne været inNu tog hun ham på ordet og brugte motivet med den afmagrede dreng og designertasken i den måske allermest genkendevolveret i flere andre sager, hvor firmaer anklager kunstnere lige kunstneriske udtryksform af dem alle: Oliemaleriet. for at krænke virksomhedernes ophavsret.

Det blev til værket Darfurnica, udført i præcis samme mål »Mange aktører i det private erhvervsliv har tilsyneladende som Picassos Guernica, 350 × 776 cm.. endnu ikke forstået den globale billedkultur, vi lever i i dag.

I 2011 blev maleriet vist under stor opmærksomhed først i Kendte varemærker og kulturelle ikoner har jo for længst fået Odd Fellow Palæet i København, siden på Herning Kunstmustatus af alment kendte symboler, som man ikke kan påberåseum HEART. be sig ophavsretslig beskyttelse af i traditionel forstand,« siger Da der nu klart og tydeligt var tale om et kunstværk, skulKlaus Pedersen. le der ikke være noget at komme efter for Louis Vuitton, ræsonnerede Plesner og hendes støtter i det, der efterhånden var blevet et større, aktivistisk foretagende. Nu handlede kunstprojektet Simple Living / Darfurnica både om at forsvare retten til kunstnerisk frihed og om at samle penge ind til nødhjælp i Sudan.

Men Vuitton helmede ikke.

Firmaet stævnede endnu engang kunstneren – igen uden hendes egen tilstedeværelse i retten – og vandt igen. Dommen lød igen på dagbøder og visningsforbud.

Denne gang lod Nadia Plesner sig dog ikke intimidere. Med hjælp fra to hollandske advokater – og med støtte fra en stor gruppe af kunstnere i og uden for Danmark – stævnede hun Vuitton for at krænke hendes kunstneriske frihed. Og i maj 2011 vandt hun sagen ved Europadomstolen i Haag.

Nadia Plesner (f. 1981) er uddannet fra Gerrit Rietveld Kunstakademi i Amsterdam og medlem af kunstnergruppen Emergency Room, etableret af billedkunstneren Thierry Geoffroy. I 2008 Plesner grundlagde hun non profit organisationen The Simple Living Committee, hvor hun bruger sin kunst til at skabe opmærksomhed om humanitære emner og rejse penge til nødhjælp. Mere info på: www.nadiaplesner.com

Kunsten kan få problemer, hvis den går for tæt på erhvervslivet interesser.

BKFeren Ole Ahlberg kæmpede med Hergés arvinger i årevis, men vandt til sidst. Ole Ahlberg: Nødlanding. Olie på lærred. 2002.

16

TEMA: KUNSTNERISK YTRINGSFRIHED

Billedkunstneren nr. 3

2015

Samme problematik var på spil i en anden årelang strid mellem en dansk kunstner og et stort firma, nemlig striden mellem maleren – og BKFeren – Ole Ahlberg og tegneren Hergés arvinger i firmaet Moulinsart.

Sagen, der også involverede René Magrittes rettighedshavere, handlede om Ole Ahlbergs ret til at bruge motiver hentet dels fra tegneserieheltens verden, dels fra Magrittes billedunivers, i sine surrealistiske malerier.

»Kunstnere i dag skal kunne navi­ gere i et kompliceret spændingsfelt mellem kommercielle interesser, ophavsretlige interesser og ytrings­ frihedens grænser« Også her vandt kunstnerens frihed i sidste ende: Ole Ahlberg fik en belgisk domstols ord for, at han har lov at bruge Tintin i sine værker. Dommerne vurderede, at der i Ahlbergs malerier er tale om ›parodi‹, og at Ahlbergs ophavsret til sine egne billeder derfor vejer tungere end modparternes krav på ophavsretsmæssig beskyttelse. »Det var både en personlig og principiel sejr,« siger Ole Ahlberg i dag. »Pengetanken Moulinsart skød sig selv i foden. For i deres forsøg på at standse mine billeder endte de med at få en masse dårlig medieomtale. Men jeg har brugt over ti år og mange penge på at føre den her sag,« siger Ole Ahlberg, der fik hjælp af BKFs Ophavsretsfond i kampen.

I dag kan han frit vise Tintin og Kaptajn Haddock på erotiske eventyr i sine Magrittes-inspirerede surrealistiske malerier.

Tilbage står, at kunstnere i dag skal kunne navigere i et kompliceret spændingsfelt mellem kommercielle interesser, ophavsretlige interesser og ytringsfrihedens grænser. Og at de risikerer årelange, bekostelige juridiske bryderier, hvis de lægger sig ud med det private erhvervslivs tunge spillere. »Nogle firmaer er mere nidkære end andre. Disney-koncernen er fx lige som Moulinsart kendt for at gå lige på, hver gang. De er bange for, tingene begynder at skride, hvis de ikke beskytter deres figurer,« siger BKFs jurist Klaus Pedersen. »Men billedkunstnere har en lang tradition for at lade sig inspirere og anvende motiver og elementer fra verden omkring sig. Hvis anklager som dem, vi har set de senere år skulle stå for troende, så bliver det vanskeligt for kunstnere at gengive produkter, som har ikonisk status. Og det ville være en helt uacceptabel indskrænkning af kunstneres frihed til at skildre den verden, vi lever i.«

Ole Ahlberg (f. 1949) har udstillet og solgt værker på en lang række gallerier i ind- og udland, bl.a. i Frankrig, Belgien, Holland, Østrig, Tyskland og USA, i bl.a. New York og Miami.

Mere info på www.oleahlberg.com

Sansour og censuren Den dansk­palæstinensiske kunstner Larissa Sansours værk Nation Estate var for meget for det franske modehus Lacoste, der bortcensurerede hende fra konkurrencen om en fotopris, firmaet sponsorerede. Siden har hun oplevet flere forsøg på at få udstillinger lukket eller værker fjernet, fortæller hun. »I dag ser jeg tilbage på hændelsen, hvor tøjfirmaet Lacoste forsøgte at bortcensurere mit værk fra en fotopris, jeg var nomineret til, som en positiv oplevelse,« fortæller Larissa Sansour til Billedkunstneren.

Billedkunstneren nr. 3

2015

17

Larissa Sansour: Nation Estate. Værket består af en film og en serie fotografier, udviklet i kølvandet på Palæstinas ansøgning om FN-medlemskab. Projektet er vist i ind- og udland, senest i Galleri Montoro 12, Rom, juni 2015.

»Selve censuren var naturligvis forkastelig, ikke mindst fordi beslutningen om at trække min nominering tilbage var politisk motiveret: Mine værker blev fjernet, fordi de var for propalæstinensiske. Men afslutningen på episoden og eftervirkningerne var meget opmuntrende, og jeg er rigtig glad for, at jeg ikke stiltiende accepterede Lacostes beslutning. I stedet udsendte jeg den pressemeddelelse, der fik snebolden til at rulle og som endte med at sætte Lacoste i et rigtig dårligt lys og få fotoprisen nedlagt,« siger hun.

Sagen opstod i 2011, hvor Larissa Sansour var nomineret til en fotopris, sponsoreret af modefirmaet Lacoste, på det schweiziske Musée de l’Elysée. Lacoste trak Sansours nominering tilbage, fordi firmaet mente, hendes værk Nation Estate, der handler om den palæstinensiske sag, ikke ›passede ind i konkurrencens tema‹.

Larissa Sansour blev derefter bedt om at underskrive en udtalelse om, at hun frivilligt havde trukket sig. Det afviste hun og gik i stedet til offentligheden. Kunstneren blev bakket op af l’Elysée museet, der aflyste hele fotokonkurrencen i protest mod Lacostes censur, og sagen skabte massiv kritik af modefirmaet i medierne. »Jeg er dybt taknemmelig over, at så mange mennesker på den måde sluttede sig til protesten. Det var kun fordi, der blev råbt i kor, at det havde nogen effekt,« siger Larissa Sansour.

Siden episoden har kunstneren, der bor og arbejder i London, holdt foredrag og deltaget i debatter om kunstnerisk frihed i mange sammenhænge, bl.a. i FN-regi.

»Her har jeg været så heldig at møde inspirerende og modige kunstnere, politikere og aktivister med historier, hvor der var langt mere på spil, end der nogensinde var i mit tilfælde.« Flere gange efter Lacoste-episoden har Sansour dog oplevet forsøg på at få udstillinger lukket eller værker fjernet, fortæller hun: »Det har navnlig været i USA, hvor opbakningen til den palæstinensiske sag i mange år var moderat. En udstilling i Chicago, som jeg deltog i, blev forsøgt lukket og anklaget for antisemitisme – alene fordi den præsenterede værker af palæstinensiske kunstnere. Jeg er også blevet bedt om at ændre titler på mine udstillinger og værker, med henvisning til at de kunne støde et jødisk segment og derfor skabe uro. Men det ligger efterhånden flere år tilbage. I dag er det langt mindre kontroversielt at udstille palæstinensiske kunstnere, end det var for bare ti år siden.«

Larissa Sansour (1973) er født i Jerusalem, uddannet på kunstakademier i København, London og New York. Hun har bl.a. udstillet på Tate Modern i London, Brooklyn Museum, New York, Centre Pompidou, Paris og Istanbul-biennalen. Herhjemme havde hun sin første soloudstilling på Fotografisk Center i 2012 og er repræsenteret på Museet for Samtidskunst i Roskilde.

Mere info: www.larissasansour.com

18

Billedkunstneren nr. 3

TEMA: KUNSTNERISK YTRINGSFRIHED

2015

Mahmoud Alibadi: Stillbillede fra videoværket ›exhalation‹, der kan ses på Kvindemuseet i Aarhus frem til årsskiftet. Værket er en hyldest til Matilde Bajers kamp for kvinders rettigheder.

»Frygten må ikke styre os« Af Miriam Katz

I Danmark kommer presset mod den frie, kritiske kunst primært fra konservative politiske kræfter, ikke fra islamister, mener billedkunstneren Mahmoud Alibadi.

Irakisk-danske Mahmoud Alibadi flygtede fra sit hjemland, fordi han ikke kunne udtrykke sig frit.

Stor var derfor hans undren, da et af hans værker blev bortcensureret fra en udstilling på en integrationsfestival i Frederiksberg Kommune tilbage i 2009. »Begrundelsen var, at værket ødelagde den gode stemning – men stemningen blev nok først for alvor dårlig, da historien kom frem i medierne,« fortæller billedkunstner Mahmoud Alibadi til Billedkunstneren.

Hans værk Danmark?, der blev pillet ned dagen før åbningen af den frederiksbergske integrationsfestival, forestillede Dansk Folkepartis daværende leder Pia Kjærsgaard og debattøren Asmaa Habdol-Hamid udstyret med hinandens ansigtstræk. Billederne var flankeret af et brændemærket dansk flag.

Installationen blev – i lyset af de voldsomme reaktioner på Muhammed-tegningerne – anset for at være så kontroversiel, at udstillingsarrangøren ikke ønskede at lægge hus til den.

Efterfølgende blev værket dog vist flere steder, bl.a. på udstillingen Generous Gestures i Den Frie Udstillingsbygning, og i dag ser Mahmoud Alibadi den debat, censuren skabte, som noget positivt: »Når politikere eller andre forsøger at begrænse den kunstneriske ytringsfrihed, har det faktisk altid den modsatte virkning: Bevidstheden øges hos de mennesker, censuren vedrører, og modstanden styrkes. Det var også min erfaring i det her tilfælde,« siger han.

Efter virakken om Danmark? har Mahmoud Alibadi oplevet andre forsøg på at begrænse hans ytringsfrihed som kunstner, fortæller han:

Billedkunstneren nr. 3

2015

»Da jeg arbejdede på mit værk It is all about Denmark, hindrede Forsvaret ved Livgarden mig i at gennemføre fotografering af en afrikansk kvindelig model i livgardeuniform på Amalienborgs Slotsplads, selv om der var indgået en aftale om det. Sagen blev omtalt i et par medier på samme måde som i 2009, hvor jeg blev nødt til at stoppe mediestrømmen, fordi sagen begyndte at handle om mig personligt. Der opstod nogle interne kampe mellem politikere, der ikke havde noget med mit budskab eller mit kunstneriske udtryk at gøre,« siger han. »Jeg troede, at disse former for undertrykkelse af kunstneres ytringsfrihed ikke eksisterede i Danmark. At jeg havde lagt disse ting bag mig, da jeg forlod Irak. Men virkeligheden er en anden. For mig at se afspejler det, at der er bevidste eller ubevidste konservative holdninger både i det politiske liv og på den institutionaliserede kunstscene, der handler om, hvad der er legitim kunst, og hvad der er illegitim kunst,« siger han.

TEMA: KUNSTNERISK YTRINGSFRIHED

19

»Den snærende bekymring, der forhåbentlig ikke udvikler sig til angst, og som mange af os måske oplever, skyldes den radikalisering og den terroristiske praksis, der vokser på verdensplan. Det vækker erindring om Muhammed-tegningerne.

Men jeg synes, vi skal huske, at det handler om politik, ikke om religion. Aviserne i Madrid og London havde fx ikke trykt karikaturtegninger eller andet, og alligevel blev de byer ramt af ondskab og terror i 2004 og 2005,« siger han.

Ny politisk virkelighed

Muhammed-tegningerne har haft enorm betydning i det politiske liv, men har ikke forandret vilkårene på den danske kunstscene, mener Mahmoud Alibadi: »De voldelige reaktioner på Muhammed-tegningerne og efterfølgende på Charlie Hebdos satiretegnere har stor betydning i de politiske og sociale offentlige sfærer. Tegningerne var politiske ytringer, og de voldelige angreb, Kritik, ikke nedgørelse der fulgte, har påvirket vores Personligt føler Mahmoud tænkning og dermed de kommunikative handlinger, vi udAlibadi sig dog ikke intimideret – hverken af den modveksler i det offentlige rum, stand, hans kunst har mødt når det drejer sig om islamhos hjemlige beslutningstarelaterede emner. Men i mine gere, eller af de voldsomme øjne er danske billedkunstnere ikke direkte påvirkede af reaktioner, der har været på den nye politiske virkelighed, Muhammed-tegningerne herhjemme og internationalt de som tegningerne har skabt.

Mahmoud Alibadi: Danmark? 2009. seneste ti år: Hverken i forhold til produktion af værker eller på den »Jeg har forladt et land, der offentlige kunstscene,« siger er præget af totalitære ideologier og magtanvendelse. Jeg han.

Mahmoud Alibadi (f. 1965) Billedkunstner uddannet fra Bagdad lader mig ikke længere unAndre politiske faktorer Kunstakademi. Cand. mag. i kunsthistorie og kunstformidling derlægge etiske, religiøse, pospiller derimod ind, mener fra Københavns Universitet og Det Kgl. Danske Kunstakademi litiske eller sociale normer, han.

2015. Bosat i Danmark siden 1992. Har deltaget i en lang række som begrænser mig kunstne»Efter Muhammed-tegninudstillinger i Danmark og udland. Hans arbejde kunne for nylig risk. Jeg er af natur en eksgerne har danske politikere opleves på Statens Museum for Kunsts udstilling Og hvor har du så trem kritisk person og er i taget kunsten som gidsel i hjemme, 2014-2015. Frem til årsskiftet kan videoværket exhalation stand til at udtrykke min medet, man kan kalde deres poses på Kvindemuseet i Aarhus. Aktuel i september-november ning uden at være bange,« silitiske performativitet, som med værket What’s left behind på udstillingen Imago Mundi på ger han. foregår i nyhedsmedierne.

Fondazione Giorgio Cini, Italien. Mere info: www.alibadi.dk »Men jeg tror, der er en geFor mig at se er politikerne nerel bekymring eller frygt ikke reelt interesserede i at hos de fleste mennesker, også hos kunstnere, på baggrund af beskytte den kunstneriske frihed. Det handler snarere om at den udvikling, vi oplever. Vi kunstnere skal ikke lade os beskabe et illusorisk image af dem selv som ytringsfrihedens grænse. Frygt er en naturlig følelse, men den skal ikke styre os. vogtere, så de kan sprede deres egne politiske budskaber.« Hvis vi vælger at udøve selvcensur har vi tabt vores subjektive Det politiske spil, der er opstået om ytringsfrihed, gør, at frihed, og så står vi bare tilbage med et tomt ideal om ytringskunstnerne må være ekstra vågne, mener Alibadi: frihed,« siger han og tilføjer, at der med friheden også følger »Det giver os kunstnere anledning til at omdefinere de demokratiske og juridiske principper, der er forbundet med en et ansvar: fri kunstnerisk praksis. Som kunstnere skal vi protestere, når »Vores ansvarlighed og forpligtelse som kunstnere er bl.a. kunsten anvendes som genstand for politikken. Vi skal holde at være kritiske, for det ligger i kunstens væsen at have en fast i, at kunsten har sit eget rum. Politiske og sociale forhold kritisk dimension. Men når det er sagt, så mener jeg, at den kan behandles som kunstnerisk materiale i produktion af kunstneriske kritik skal rettes mod de diskurser og ideologier, kunstværker, men kunst skal ikke behandles som materiale og man er i konflikt med, ikke mod individer. Kritikken taber genstand for politikken. Det må vi insistere på.« sin betydning, hvis den fungerer som en form for personlig nedgørelse af andre.«

20

Billedkunstneren nr. 3

TEMA: KUNSTNERISK YTRINGSFRIHED

2015

I Danmark er der højt til loftet – eller?

Af Marie Korpe, Freemuse Advisory Board

Sæt handling bag ordene om ytringsfrihedens ukrænkelighed og tag imod forfulgte billedkunstnere og musikere – ligesom man gør med forfattere i den internationale Fribyordning.

Sådan lyder opfordringen til danske politikere fra Marie Korpe fra ytringsfrihedsorganisationen Freemuse.

Debatten om hvorvidt danske kunsterere kan udøve deres kunst uden censur eller risici for overgreb, har været intensiv siden offentliggørelsen af Jyllands-Postens Muhammedtegninger i 2005. Og så sent som i år måtte 19 personer som bekendt sætte livet til i attentaterne i Paris og efterfølgende i København.

Attentaterne vakte afsky og reaktualiserede debatten i Europa om ytringsfriheden og dens grænser. Debatten har mange forskellige niveauer og vinkler, men handler bl.a. om, hvad kunstnerisk ytringsfrihed egentlig er: Hvornår er en ytring kunstnerisk – er karikaturtegninger fx kunst? Hvem er kunstner? Selvom kunstnere har udvidet ytringsfrihed, hvor går så grænsen for deres frihed? Hvilke grænser er der i forhold til internationale konventioner og nationale lovgivninger?

Der er ingen enkle svar på disse spørgsmål, forskellige lande tolker grænserne forskelligt, ligesom ytringsfrihedsorganisationerne forholder sig forskelligt på området.

I et internationalt perspektiv befinder Danmark sig i en gruppe lande, hvor der er højt til loftet, når det gælder ytringsfrihed. Selvom Danmark ikke har afskaffet Blasfemiparagraffen, så viser domstolenes afgørelser, senest i forbindelse med Muhammed-tegningerne, at det vil være vanskeligt at vinde en ›krænkelsessag‹ i Danmark.

Andre lande, andre grænser Den rå og – efter min mening – temmelig unuancerede tone og retorik, som indimellem bruges af såvel etablerede medier som repræsentanter fra både den politiske midte og højrepartier herhjemme, er relativt unik for Danmark og Holland. Den er utænkelig i fx amerikansk offentlig debat.

Signalerne til de danske vælgere synes at være, at det er acceptabelt at omtale eller beskrive minoritetsgrupper og mere specifikt islam i genereraliserende og nedsættende vendinger uden risiko for retslig prøvning.

Anderledes ser det ud i Sverige: Den svenske aktivist og billedmager Dan Park er flere gange inden for de seneste år blevet dømt for overtrædelse af en paragraf i racismelovgivningen, der handler om ’hetz mod folkegruppe’, og flere af hans billeder er blevet pålagt af domstolen at blive destrueret.

Denne retspraksis er ikke ny i Sverige: I 1990 dømtes lederen af Radio Islam i Sverige for overtrædelse af samme paragraf, fordi radioen udsendte antisemitisk propaganda.

Eksemplerne illustrerer blot, at to lande, som begge er demokratier og som begge følger FNs menneskeretskonventioner, fortolker racismeparagraffen meget forskelligt: Sverige væsentligt hårdere end nabolandet Danmark.

I oktober 2014 annoncerede den danske kunstner Kristian von Hornsleth, at hans kunstgalleri ville vise Dan Parks forbudte billeder i samarbejde med det danske Trykkefrihedsselskab. Men da Hornsleth modtog dødstrusler, aflyste han, og en privat fernisering blev holdt i Dansk Folkepartis lokaler på Christiansborg. Derefter vistes billederne i et kælderlokale på Østerbro for publikum.

Dan Parks billeder blev således udstillet midt i det danske demokratis højborg på Slotsholmen og efterfølgende for alle interesserede på en privat adresse i hovedstaden. De ville næppe være vist i USA, hvor kunst og illustrationer, som kan opfattes som racistiske, forlængst er borte fra det offentlige liv – herunder fra gallerier og medier.

Principper vs. hensyn Selvom FNs deklarationer om universelle rettigheder i princippet giver ytringsfrihed til alle, er der reelt begrænsninger.

De diskuteres dog sjældent.

Begrænsningerne omfatter bl.a. krigspropaganda, racisme og religiøst had – og skal ikke mindst ses i lyset af den nazistiske hadpropaganda mod jøder, sorte, romaer og homoseksuelle.

Men ytringsfrihedsorganisationer verden over er ikke enige om, hvor grænserne går. De prioriterer forskelligt i forhold til hvilke sager, de engagerer sig i. ›Ytringsfrihedslandskabet‹ strækker sig dermed fra det, som nogle betegner som ›ytringsfrihedsfundamentalister‹ til mere moderate tolkere, som tager højde for sameksistens og ønsker at tage særlige hensyn til minoriteter.

I Europa har Tyskland og Østrig fx strenge regler for nazipropaganda, mens Grækenland har en restriktiv blasfemilovgivning.

Vandene deler sig Alle fordømte de grusomme angreb og mord på tegnerne på Charlie Hebdo og på de civile i den jødiske kosherbutik i Paris. Dog var alle ikke enige i, at det var ›rigtigt‹ af magasinet at trykke tegningerne af Muhammed, og en del kritik fremførtes også mod tidligere publicerede billeder af Jesus og andre religiøse ikoner.

Billedkunstneren nr. 3

2015

TEMA: KUNSTNERISK YTRINGSFRIHED

21

»Uden tvivl har de seneste års debatter ført til forskellige former for selvcensur – nogle vil kalde det eftertanke – blandt kunstnere, gallerister og medier,« skriver Marie Korpe fra Freemuse. Polfoto.

Spørgsmålene kredsede om, hvorfor religiøse ikoner nødvendigvis skal udsættes for satire. Hvad er motiverne? Til hvilken nytte?, spurgte nogle, mens andre følte sig krænkede.

I forlængelse af forvandlingen af Europa til flerkulturelle samfund mener mange, at det er ren provokation, som medvirker til at øge spændingerne mellem ›dem og os‹. De henviser til begrebet ›common sense‹ og efterlyser fælles rammer eller normer for, hvordan vi taler til og beskriver hinanden i det offentlige rum.

Da amerikanske PEN i juni 2015 meddelte, at organisationen vil uddele en pris til Charlie Hebdo, blev verden atter vidne til, hvordan vandene delte sig: Flere kendte forfattere protesterede mod prisen og udeblev fra prisceremonien, mens Salman Rushdie kaldte kritikerne for tøsedrenge.

Selvcensur eller eftertanke?

I et interview med den tyske avis Stern (juli 2015) fortalte Charlie Hebdos chefredaktør Laurent Sourisseau, at magasinet ikke længere vil publicere karikaturer af profeten Muhammed. Bladet vil ikke fremstå som om det er ’besat af at kritisere islam’, som han formulerede det: »Vi har tegnet Muhammed for at forsvare princippet om at man må tegne, hvad man vil. Vi har gjort vores arbejde. Vi har forsvaret retten til at tegne karikaturer... og vi vil stadigvæk bruge vores ret til at kritisere alle religioner,« sagde redaktøren.

Nogle råbte ›selvcensur‹ og uden tvivl har de seneste års debatter ført til forskellige former for selvcensur – nogle vil kalde det eftertanke – blandt kunstnere, gallerister og medier.

Verdens første friby for billedkunstnere ligger i Sverige Den svenske by Gävle, nord for Stockholm, bliver verdens første friby for billedkunstnere. Anna Livion Ingvarsson, chef for byens kunsthal, fortæller, at en billedkunstner ventes at ankomme til Gävle snart. »Processen har taget lidt længere tid end forventet, men vi håber snart kunne tage imod en kunstner,« siger hun.

Gävles nye status som friby for billedkunstnere er resultat af kunsthalsdirektørens og lokale politikeres fælles indsats, og er led i byens ›kunstfremmende‹ profil.

Siden 1990erne har flere svenske byer tilbudt sig som fribyer for forfulgte musikere, forfattere og journalister, og nu får forfulgte billed­kunstnere fra hele verden altså også muligheden for midler­ tidigt asyl i Sverige, der formidles via den internationale fribysorganisation ICORN.

22

Billedkunstneren nr. 3

TEMA: KUNSTNERISK YTRINGSFRIHED

Freemuse er: En international ytringsfrihedsorganisation med base i København, der arbejder for at sikre kunstneres – primært musikeres – ytringsfrihed verden over. Organisationen følger musikere og komponisters retssager tæt, laver kampagner for arresterede musikeres frigivelse og gør verdenspressen opmærksom på, hvad der foregår.

Freemuse har stået bag store konferencer og debatmøder om kunstnerisk ytringsfrihed de senere år, bl.a. i Oslo 2012, hvor flere billedkunstnere deltog som oplægsholdere.

Freemuse er den eneste organisation, der udarbejder globale statistikker over angreb på kunstneres ytringsfrihed.

2015

fremme og beskytte kunstnerisk ytringsfrihed. Efterfølgende arrangeredes mindre seminarer og møder i flere lande. Året efter præsenterede FNs specielle rapportør for kulturelle rettigheder, Ms. Farida Shaheed, sin rapport The Right to Freedom of Artistic Expression and Creation og bidrog til, at emnet for første gang fik opmærksomhed i FN. Ligeledes arbejder UNESCO i samarbejde med Freemuse nu med udvikling af monitoreringsredskaber for fremme of beskyttelse af kunstnerisk ytringsfrihed – redskaber som skal benyttes i forbindelse med UNESCOs konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, vedtaget 2005.

Fribyer for (flere) kunstnere

Selvom der er kommet større fokus på kunstnerisk ytringsfrihed, må mange kunstnere flygte af frygt for fængslinger eller I 2010 opstod der således en voldsom debat om netop kunstdrab. Nogle af dem har fundet et fristed i den såkaldte Fribyordning, administreret af ICORN (International Cities of Refunerisk selvcensur i Danmark. En A4 undersøgelse påstod, at ge Network) som både Aarhus og København er medlemmer af. danske kunstnere i høj grad underlagde sig selvcensur, mens Netværket tilbød i de første ti år først og fremmest forfulgkunstnerorganisationerne generelt tilbageviste dette. Problete forfattere og journalister en friby i en begrænset periode. mets natur og omfang er stadig ukendt.

Flere organisationer (deriblandt Freemuse) og et par byer, fx Censurens top tre Malmø, har i mange år efterspurgt fribyer for musikere, billedkunstnere, skuespillere osv., og for to år siden åbnede netværLande som Kina, Rusland, Tyrkiet og Iran topper listen over ket for de første musikere. lande, som krænker den kunstneriske ytringsfrihed. I de tre I år har den svenske by Gävle meddelt, at byen bliver verførstnævnte lande bliver kunstnere oftest konfronterede af dens første friby for forfulgte billedstatslige myndigheder og udsatte kunstnere (se boks s. 21, red.). for repressalier som fx anholdelse, »Den rå tone og retorik er relativt For at realisere flere fribyer for tiltale og fængsel af politiske årsaunik for Danmark og fx Holland ger. Mest kendt er nok den kinesibilledkunstnerere kræves at byer, ske kunstner Ai Weiwei, som ikke museer og kunstnerorganisationer – den er utænkelig i amerikansk blot har levet i en slags husarrest i engagerer sig og forsøger at få polioffentlig debat« tikere og kommuner til at afsætte årevis, men som også indtil for ganske nylig har haft udrejseforbud. midler og åbne op for truede billedkunstnere fra alle verdenshjørne.

I Iran er de religiøse myndigheders magt ubegrænset og al Hermed er opfordringen givet videre til de danske politikekunst som betragtes værende i strid med ’islamske værdier’ re: Sæt handling bag ordene i debatten om kunstneres ytringscensureret. frihed og giv ly til nogle af de mange billedkunstnere, musikeI andre deler af verden reguleres og censureres kunst af re og andre kreative verden over, der er truede på livet i deres statslige censur kommitteer, kulturråd eller virksomheder, hjemlande, fordi de udtrykker sig kunstnerisk. Action speaks som ikke ønsker konflikt med myndighederne. I Vietnam, louder than words, som man siger.

Cuba, Egypten må kunstnererne erhverve en licens hos forskellige ministerier for at kunne udstille deres værker.

Marie Korpe var direktør for Freemuse i årene 2000-2013.

Langt hen ad vejen kan censur og angreb på kunstnere kobles sammen med den politiske situation i de lande, som frygter et negativt spejlbillede af deres politiske styre.

I december 2014 arresteredes således den cubanske kunstTal på censuren ner Tania Bruguera i Havanna og fik frataget sit pas efter at I 2014 registrerede Freemuse 237 angreb på kunstnere, heriblandt have arrangeret en kunsthappening – en ›speakers corner‹ installation i Havanna. Efter et halvt år med stort internationalt 30 billedkunstnere. Tallet inkluderer mord, fængsling, fysiske pres på Cuba, fik kunstneren besked om, at hun atter kunne angreb, anklager og censur på kunstnere i 56 lande. Statistikken få sit pas, men i august befandt hun sig stadig i hjemlandet. beskriver kun bekræftede angreb og repressalier, der kan knyttes De kunstnere, der bruger deres kritiske sans og øjne for til kunstneres arbejde og værker. I statistikken indgår ikke karikaat skildre den virkelighed de ser, opnår ofte, at deres kunst turtegnere. Organisationen gør opmærksom på, at disse statistikker fungerer som et politisk instrument til forandring af samkun udgør en registrering af toppen af isbjerget. fundet. Mange udsættes derfor efterfølgende også for stærke Læs mere: www.freemuse.org, www.icorn.org, www.artsfex.org, repressalier. www.artsfreedom.org

Nyt globalt fokus Den første verdenskonference om kunstnerisk ytringsfrihed fandt sted i Oslo Operahus 2012. Det blev startskuddet til en større international diskussion om kunstneres ytringsfrihed i det nyetablerede netværk, Artsfex, der har til formål at

Her slutter temaet om kunstnerisk ytringsfrihed. Fortsæt debatten på Billedkunstnernes Forbunds Facebookside: www.facebook/billedkunstnernes-forbund

Billedkunstneren nr. 3

2015

23

Mælkebøttekunst på vej videre Billedkunstner Lene Juhler står sammen med sin søster, socialfaglig konsulent Sanne Juhler Hansen, bag projektet Barnets Stemme, der sætter fokus på, hvad oplevelse af kunst kan gøre for udsatte børn, så de kan blive såkaldte mælkebøttebørn – børn der kan klare sig og udvikle sig under meget hårde forhold.

Udstillingen Barnets Stemme, der består af værker af Lene Juhler, fik en flot modtagelse, da den blev vist sidste år på Vejle Kunstmuseum. Nu er udstillingen på vej ud i hele Danmark og til Grønland, hvor søstrene arbejder sammen med professionelle og frivillige på området om at nå ud til målgruppen med sociale aktiviteter, konferencer og politiske debatcafeer.

Lene Juhler har indgået et samarbejde med den grønlandske billedkunstner Buuti Petersen om at afholde ›Mælkebøttekunst‹-workshops for børn i Nanortalik, Angmassalik og Thule med temaet ›at fortælle en hemmelighed‹. Her bruger hun kunsten og det kreative arbejde til at få børnene i tale, fortæller hun: »Selve udformningen er, at børnene skriver et hemmeligt brev til Gud eller til englene.« »Børnene skriver et brev, som kun de ser, og alt er tilladt at skrive. I brevet kan

de bede Gud / universet / englene om at være med til at bære denne hemmelighed, så de kan klare det og få styrke. Børnene tegner og maler derefter ovenpå brevet – og her sker transformationen: Alle børnene får lyst til at se hinandens tegninger, og der bliver snakket meget.

Alle tegningerne indeholder blomster, farver, mønstre og glæde. Det hemmelige brev bliver derefter sat på små både i havet som sejler ud og møder andre børn, som har brug for hjælp,« siger Lene Juhler.

Lene Juhler: Installation. Fra udstillingen Barnets Stemme, Vejle Kunstmuseum 2014.

Til kunstmuseet i Nuuk Udstillingen Barnets Stemme, der består af fire lydinstallationer, fire malerier og fire skulpturer, er for stor til at blive vist i de grønlandske bygder, men den er planlagt til visning på Nuuk Kunstmuseum i 2016 -2017, hvor søstrene Juhler sideløbende arrangerer konferencen

Da søstrene Juhler sidste år fik Vejle Kommunes Kulturpris for Projektet Barnets Stemme lød begrundelsen: »Med kunsten og den tværfaglige konference ›Alle kan være med til at skabe mønsterbrydere‹ har Sanne og Lene Juhler været et bindeled mellem politikere, forskere og fagfolk. Det kan kunsten også bruges til«. Foto: Presse.

›At fortælle en hemmelighed‹, i samarbejde med MIO-Grønlandsk børnerettighedskommission og foreningen Grønlandske Børn.

Projektet Barnets Stemme blev sat i gang efter Brønderslev-sagen i 2011, hvor det rystede de to søstre, at mange kendte til vanrøgten uden at børnene fik den tiltrængte hjælp. I projektet sætter de deres to forskellige fagligheder i spil: Lene Juhler bidrager med sin kunstneriske baggrund og sætter fokus på, at kunsten som drivkraft kan skabe forandring. Sanne Juhler Hansen bruger sin socialfaglige baggrund og formidler, at der kan skabes nye løsninger, hvis civilsamfundet og kommunen går sammen om at skabe de nødvendige forandringer for de mest udsatte børn.

Foruden udstillingen af Lene Juhlers værker består kunstprojektet også af kunstevents, hvor Lene Juhler planter små ›mælkebøttebørn‹ på uventede steder – en aktion som bl.a. har lagt vejen forbi Folketinget.

Mere info: www.barnetsstemme.dk

Billedkunstneren nr. 3

24

2015

Succesfuldt mentorprojekt:

Udenlandske kunstnere guides til dansk karriere Af Monica C. Madsen

Indforståede spilleregler kan gøre det svært for udenlandske billedkunstnere at vinde fodfæste, når de flytter til Danmark.

Derfor har BKF – på Statens Kunstråds initiativ – sat et mentorprogram i gang, hvor ni udenlandske kunstnere har fået hjælp til at blive mere synlige på den danske kunstscene.

Hvordan bliver man synlig? Hvordan gør man opmærksom på sig selv på den rigtige måde? Hvad skal der til for at skabe et godt, professionelt netværk? Og hvordan trænger man igennem den usynlige mur af indforståede omgangsformer blandt danskerne?

Både de synlige og de usynlige barrierer kan være mange, når man som udenlandsk kunstner bosætter sig i Danmark med en ambition om at fortsætte sit virke som professionel kunstner.

Derfor besluttede Statens Kunstråd i 2012 at øremærke en pulje til at sikre interkulturelle, professionelle kunstnere i Danmark et bedre fodfæste på den

danske kunstscene. BKF søgte og fik tilskud til et mentorprogram, som afsluttedes i sommers.

Usynlige mure »Netværket er blevet større, og det er lettere at gennemskue, hvordan man begår sig på den danske kunstscene.« Sådan lyder den overordnede tilbagemelding fra de ni billedkunstnere, som siden februar 2014 har deltaget som mentees i programmet med danske billedkunstnere som vejledere.

Menteesene er valgt blandt 30 ansøgere, ud fra deres professionelle niveau og en vurdering af, om de kunne få gavn

af programmet. De fleste har haft svært ved at gennemskue, hvordan man begår sig, når man vil gøre opmærksom på sig selv i professionelle sammenhænge her i Danmark.

Kollegialt værtsprogram Signe Vad har på opfordring fra BKF haft ansvaret for at sy mentorprogrammet sammen. Udover at være billedkunstner og kurator, har hun også en mentor- og en projektlederuddannelse, »Vi har valgt at udforme projektet som et kollegialt værtsprogram, hvor danske billedkunstnere guider i, hvordan man rent strategisk griber en professionel

Mentee Parul Modha har Nina Kleivan som mentor, er kunstuddannet i England og har boet i Danmark i 14 år: »Jeg deltager i mentorprogrammet, fordi jeg gerne vil have et større indblik i mine muligheder her i Danmark. Fx i fht. netværk, nye arbejdsfelter som Land Art, kontakt til kuratorer osv. Jeg har fået rigtigt meget ud af projektet, både de meget informative workshops, og mine ›one-to-one sessions‹ med min mentor, hvor jeg har fået en fin sparring på mine ideer og mine udkast til ansøgninger. Min mentor har også haft gode forslag til, hvad jeg kan gøre for at blive mere synlig og komme i kontakt med udstillingssteder. Og så var vores showcase en rigtig god og succesfuld idé.« Parul Modha: Weaving, Patchwork. 60 × 80cm (× 2) fra Mentorprojektets udstilling Occupation, 2015.

Billedkunstneren nr. 3

2015

25

Linda Weiss Drescher: Fra installationen Pigeon Post på Mentorprojektets udstilling Occupation, udstillingsstedet TYS 2015.

billedkunstkarriere an i Danmark,« forklarer hun: »Det har været vigtigt for os at have særligt fokus på at formidle de uformelle sociale og praktiske spilleregler.

Jeg har selv studeret i Sverige, og da jeg flyttede derover, troede jeg, at danske og svenske billedkunstnere var ret ens. Men jeg stødte gang på gang ind i usynlige, sociale mure i det svenske billedkunstmiljø, og jeg blev til sidst helt fortumlet og indelukket, fordi jeg ikke kunne gennemskue agendaen for, hvordan de svenske kunststuderende begår sig – jeg endte hele tiden som elefanten i glasbutikken. Heldigvis fik jeg en ven i klassen, der var god til at guide mig, fordi hun selv havde boet i udlandet. På samme måde har vi i mentorprogrammet været særligt opmærksomme på at give menteesene indblik i de skjulte ritualer, traditioner og indforståede regler, der sætter dagsordenen på den danske kunstscene,« siger hun.

Størst effekt på lang sigt Mentorprogrammet består af: • Workshops om fx skat og virksomhedsregler i Danmark, støttesystemet og tips fra konsulent Christina Wilson og fra interkulturelle kunstnere, der har klaret sig godt herhjemme.

• Besøg på Statens Værksteder og Billedkunstcenteret i Aarhus.

• Personlige møder mellem mentee og mentor, hvor de har talt om, hvordan man bedst ansøger om støtte, laver det

rigtige præsentationsmateriale osv.

Fle­re mentorer har også inviteret deres mentee med på ferniseringer for at give dem indblik i, hvordan man netværker i praksis.

I april blev der desuden arrangeret en showcase i det kunstnerstyrede udstillingssted TYS i København, hvor centrale aktører fra gallerier og kunstinstitutioner deltog. »En mentee har allerede fået et konkret samarbejde med en gallerist, flere har fået et markant større netværk, og over tid vil effekten slå endnu stærkere igennem, fordi menteesene er blevet mere målrettede og har fået en større forståelse for, hvor og hvordan de selv skal satse på at sætte ind på lang sigt,« siger Signe Vad.

Også egnet til danske kunstnere Hun peger på, at det er oplagt at bruge erfaringerne fra projektet til at lave mentorprogrammer, der henvender sig til danske kunstnere, som gerne vil opdateres på, hvordan man fx skriver kvalificerede ansøgninger eller styrker sit netværk og sin synlighed: »I dag er det som regel ikke nok at være en dygtig kunstner, hvis du skal leve af din kunst. Du skal også være god til fx at kommunikere strategisk og netværke. Derfor ville en del danske kunstnere helt sikkert også kunne profitere af et mentorprogram i stil med vores,« pointerer hun.

Mentee Linda Weiss Drescher har Julie Boserup som mentor, kommer fra USA, har flere kunstneriske uddannelser og har boet i Danmark 27 år: »Mit problem her i Danmark er, at jeg ikke er så kommercielt habil som i USA, fordi jeg ikke har kendt indgangsdørene og helt forstået reglerne og sproget for, hvordan man tænker og taler om sit arbejde. I USA bruger man andre ord og er ofte mere personlig, når man beskriver ens egen praksis. Derfor har det været meget, meget nyttigt for mig at lære at begå mig i og få indblik i de danske udstillings- og støttemuligheder, hvordan man skriver en ansøgning og formulerer sig i en velfunderet, faglig tone osv.« »Det har også været den rene luksus at have min egen professionelle sparringspartner, som har hjulpet mig med at formulere og vægte mine ansøgninger, så de matcher oplægget. Jeg forstår også nu betydningen af researchen og det opsøgende arbejde, når man søger en udstilling. Og at få andre øjne på min praksis og konkrete projekter har været meget værdifuldt.«

Fakta: • Ni mentor-mentees par deltog i BKFs mentorprojekt for interkulturelle kunst­nere i 2014-15. Projektet blev støttet af det hedengangne Statens Kunstråd og afsluttedes i sommer.

Billedkunstneren nr. 3

26

Se alle aktuelle nyhe­ der på www.bkf.dk Presseklip BKF hilser ny kulturminister velkommen Billedkunstnernes Forbund glæder sig til samarbejdet med den nye kulturminister Bertel Haarder (V). Forbundet opfordrer i sit velkomstbrev ministeren til at udarbejde en handlingsplan for billedkunsten, som kunne danne fundament for en frugtbar udvikling af kunstlivet. Læs om ministervelkomst og handlingsplan på www.bkf.dk BKF-seminar om kunst i kommuner 17. september holder BKF endagsseminar i Kulturmaskinen i Odense om kunstens vilkår i kommunerne. Kunstnere, projektledere og fondsbestyrere kommer med inspiration til, hvordan billedkunsten kan styrkes lokalt. Seminaret er rettet mod medlemmer af kommunale billedkunstråd, kommunale embedsfolk og andre, der arbejder med området. Se det fulde program på www.bkf.dk BKF på Bornholm og Mors Billedkunsten indtog både Kulturmødet på Mors og Folkemødet på Bornholm denne sommer. I samarbejde

med BKFs regionale afdelinger i Midtjylland og Nordjylland præsenterede BKF flere billedkunstneriske projekter og installationer på Kulturmødet Mors i august, bl.a. Carsten Schmidt-Olsens malerobot.

På Folkemødet på Bornholm i juni stod BKF sammen med Dansk Kunstnerråd og andre kunstnerorganisationer bag kulturpolitiske debatter i Rosengade i Allinge. Desuden præsenterede BKF Molly Haslunds interative værk ›Gynger‹.

BKFer vandt sag om kunstnerisk frihed BKFeren Søren Hagen blev i august frifundet i en usædvanlig sag, som han med hjælp af BKF har ført ved retten i Glostrup: Kunstneren stod anklaget for at have kopieret sit eget værk. Heldigvis var dommeren enig med kunstneren i, at han har ret til at male samme motiv i flere billeder, ligesom mange kolleger i kunsthistorien har gjort før ham. En sejr for kunstens frihed, men sagen skulle aldrig være nået til domstolen, mener både Søren Hagen og BKFs jurist Klaus Pedersen.

Museum Ovartaci midlertidigt reddet Egentlig skulle de over 8.000 værker, skabt af psykisk syge patienter, pakkes ned ved udgangen af i år. Men i juni besluttede politikerne i Region Midtjylland, at Museum Ovartaci på Aarhus Universitetshospital i Risskov får et år mere at leve i. Dermed har museets ledelse fået mere tid til at finde ny finansiering af museets fremtidige drift. I foråret kom det frem, at museet er

BKF 2015 | Billedkunstnernes Forbund er Danmarks faglige organisation for professionelle billedkunstnere med ca. 1350 medlemmer.

Forbundets hovedformål er at varetage billedkunstneres faglige, sociale, økonomiske og juridiske interesser og at fremme en så bred anvendelse af billedkunst som muligt. Flere oplysninger på www.bkf.dk BKFs bestyrelse 2015 | Formand: Maler og grafiker Bjarne Werner Sørensen: Næstformand: Billedkunstner Camilla Nørgård. Kasserer: Maler Ida F. Ferdinand. Billedkunstner Agnete Bertram, billedkunstner Lene Leveau, billedkunstner Lise Skou, billedkunstner Mille KalsmoseHjelmborg, billedkunstner Nis Rømer, maler Pia Fonnesbech.

lukningstruet pga. Regionens besparelser og flytning af hospitalet til det nye supersygehus i Skejby. Museum Ovartaci rummer en af Europas største og fineste samlinger af såkaldt ›outsiderkunst‹.

Ny direktør for Charlottenborg ›Kunstnerne skal tilbage i samfundsdebatten‹ Det var budskabet fra Kunsthal Charlottenborgs nye direktør, Michael Thouber, da hans udnævnelse blev offentliggjort i august.

Michael Thouber (f. 1971) er cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturvidenskab med en bachelor i kunst- og religionshistorie. Han har arbejdet for DR i en årrække. I slutningen af 1990erne var han medgrundlægger af udstillingsstedet og magasinet 1%, og han har arrangeret udstillinger i Danmark og udlandet.

DIVA-Billedkunst nedlægges Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst meddelte i august, at det har besluttet at lukke puljen DIVA (Danish International Visiting Artist) efter fristen 11. august 2015. ›Udvalget har over længere tid observeret, at karakteren af ansøgningerne ikke matcher hensigten med DIVA-ordningen‹, skriver Statens Kunstfond i en pressemeddelelse. Læs mere på www.kunst.dk

2015

i år. Her kan man bl.a. læse en artikel af kunsthistoriker Sofie Olesdatter Bastiansen, der som den første forsker har fået adgang til Kvindelige Kunstneres Samfunds enestående arkiv. Skrifter for Kunsthistorie udgives af Afdeling for Kunsthistorie, Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet. Læs mere på www.passepartout.co

Nyt fra BKFs sekretariat Nye medlemmer og genindmeldelser Billedkunstner Anna Karen Rasmussen Billedkunstner Anne Louise Høy Blicher Winther Billedkunstner Arthur Köstler Billedkunstner Birgitte Rubæk Holm Billedkunstner Jette Hye Hin Mortensen Billedkunstner Kirsten Brøndum Billedhugger Poul Jepsen Billedkunstner Sonja Lillebæk Christensen Billedkunstner Tine Becker

Kvinder i kunsten Passepartout – Skrifter for Kunsthistorie er på gaden med udgave nummer 36, som sætter fokus på Kvinder i Kunsten i anledning af 100 års jubilæet for danske kvinders stemmeret

Sekretariatsleder: Klaus Pedersen. Koordinator: Vibeke Rostrup ­Bøyesen. Redaktør/informationsmedarbejder: Miriam Katz.

BKFs regioner 2015 | Udvalgsformænd/kontaktpersoner: Fyn: Billed­hugger Frank Fenriz Jensen. København: Billedkunstner Lise Seier Petersen. Midt­jylland: Billedhugger Pia Græsbøll Ottesen.

Nordjylland: Maler Jette Wistoft Noyes. Storstrøm: Maler/grafiker Claudio Bannwart. Sydjylland: Billedkunstner Anne Lildholdt Jensen.

Midt- og Vestsjælland: Billedkunstner Finn Lerkenfeld. Nordsjæl­ land: Grafiker/billedhugger Jørgen Willerup. Bornholm: Billedkunstner Anne Sofie Meldgaard

Billedkunstneren nr. 3

2015

27

RUNDE FØDSELSDAGE

Kontakt BKFs sekretariat min. 3 måneder inden din runde fødselsdag, hvis ikke du ønsker den offentliggjort her.

30 Billedkunstner Jacob Dahlstrup Jensen – 17. september | Billedkunstner Ida Settergren – 6. oktober | Billedhugger Johanne Skovbo Lasgaard – 22. oktober | Billedkunstner Sif Itona Westerberg – 23. november

Jørgen Hvid – 21. september | Maler/Papirkunstner/ Kunstpædagog Emma Løsecke Nielsen – 25. september | Billedkunstner Mogens Otto Nielsen – 28. september | Tekstilkunstner Nina Ferlov – 30. september | Grafiker/Maler Winnie Clare Vöge – 13. oktober | Maler Niels Johan Knøss – 21. oktober | Maler Helga Bugge – 29. oktober | Maler Klaus Thommesen – 13. november | Maler/Grafiker Per Just – 17. november | Billedkunstner Kirsten Dissing Overgaard – 28. november | Maler Nanna Hartman – 9. december

50 Billedkunstner Mette Dalsgård – 16. september | Kunstfotograf Frederikke Friderichsen – 6. oktober | Billedkunstner Maria Leer – 28. oktober | Billedkunstner Morten Tillitz – 10. november | Billedkunstner Peter Stoltze – 24. november | Grafiker Hanne Ida Helstrup Knudsen – 3. december | Grafiker Ann-Kerstina Nielsen – 8. december 60 Billedkunstner Helle Frøsig – 16. september | Maler Jacob Winther – 29. september | Billedkunstner Martin Richard Olsen – 3. oktober | Billedhugger Ane Mette Ruge – 18. oktober | Keramiker mm. Birthe Morberg Nielsen – 4. november | Maler Jon Gislason – 10. november | Billedkunstner Birthe K. Meldgaard – 12. november | Billedkunstner Toni Larsen – 5. december 70 Billedkunstner Susana Errebo Skouborg – 11. september | Grafiker Inge Lise Westman – 16. september | Maler Hans

75 Maler Børge Christian Meibom- 26. september | Maler/ Grafiker Jørgen von Hahn – 17. november 80 Billedkunstner Else Knudsen – 3. november 95 Væver Berit Hjelholt – 21. september Døde Billedkunstner Gerda Larsen Dragsdahl – 6. april | Maler Find Mølgaard Andersen – 14. maj | Billedhugger Ejgil Westergaard – 28. Maj | Maler Paul-Rene Peronard – 15. juni | Billedkunstner Anna Marie Holm – 4. juli | Grafiker og akvarellist Anni Rose – 19. juli | Grafiker Benny W. Dalberg – 23. juli | Billedkunstner Tina Birk – 7. august

MINDEORD for Benny W. Dalberg Det vakte stor sorg at få nyheden om Benny W. Dalbergs pludselige og alt for tidlige død.

Det er stadigvæk ubegribeligt at vi så uventet skulle miste en talentfuld kunstner, et sprudlende og kærligt menneske, en kunstnerisk ildsjæl!

For en ildsjæl, det var han.

I sit kunstneriske virke har han været initiativtager og primus motor for talrige projekter, hvoraf enkelte eksempler skal nævnes her. ›IndeX03‹ – en stor udstilling af ny dansk kunst i det nedlagte svineslagteri i Lemvig, som var inspireret af Bennys besøg på ›Documenta11‹ i Kassel og ›SILO4‹ – et udstillingsrum for samtidskunst på Kerteminde havn.

Bevæbnet med en damptromle var Benny ambassadør for Fyns Grafiske Værksted på Kulturregion Fyns kulturkaravane til Ærø og Bogense, hvor damptromlen blev benyttet, da de store grafiske værker – store træsnit over temaet ›Fynsk folkelighed‹ lavet i samarbejde med de lokale borgere – skulle trykkes.

Da Thomas B. Thriges Gade i Odense blev lukket sidste år, var Benny koordinator for den grafiske udsmykning af plankeværket ved Fyns Grafiske Værksted. Et par af de

store værker på træplader blev skabt under Picnic Fyns lukningsarrangement, hvor deltagere i arrangementet, sammen med Benny, kunne skære deres egne udsagn direkte i pladerne.

Benny havde en bemærkelsesværdig evne til at tænke stort, vildt og alternativt, og formåede at føre sine ideer ud i livet.

Benny var stærkt engageret i at inddrage børn og unge i kunstens verden.

Med sin overbevisning om, at alle har krav på kvalitetskunst, har børn og unge især i Kerteminde Kommune nydt godt af Bennys sjove, skøre og kreative ideer i de mange kunstworkshops for børn og unge, han har stået for.

Han har været en vigtig aktør i skabelsen af Kerteminde Kommunes kulturskole ›Kulturskibet‹, hvor han også var lærer i billedværkstedet ›Design, kunst og Kaos‹.

Få dage inden Bennys død kunne man opleve ham på Kirsebærfestivalen i Kerteminde, hvor han inviterede børn til – med hans egne ord – »at skabe en vild skulptur« af genbrugsmaterialer og industriaffald.

Med Bennys død er der skabt et tomrum og et stort savn.

Vi vil mindes ham som det talentfulde, engagerede, livsglade, passionerede, vellidte og kærlige menneske, han var. Æret være hans minde!

Benny W. Dalberg blev uddannet på Det Fynske Kunstakademi 1994 -1999 Han var medlem af Fyns Grafiske Værksted og BKF Billedkunstnernes Forbund.

På vegne af BKF-Fyn, den fynske regionale afdeling af BKF Billedkunstnernes Forbund Lone V. Petersen

Billedkunstneren nr. 3

28

BKFS GENERALFORSAMLING 2015 Generalforsamlingen afholdes i år lørdag den 7. november på Statens Værksteder for Kunst Gammel Dok Strandgade 23B 1401 København K Kl. 14 Debat Kl. 16 Generalforsamling Efter generalforsamlingen byder forbundet på middag.

Dagsorden samt information om program, tilmelding mv. sendes til alle medlemmer i oktober.

Forslag, der ønskes optaget på den ordinære generalforsamlings dagsorden, skal være forbundets sekretariat i hænde senest den 1. oktober.

ANSØGNINGSFRIST FOR FANØ OG BERLIN DEN 1. OKTOBER! Der er ansøgningsfrist den 1. oktober for ophold i både BKFs lejlighed i Berlin og Malerhuset på Fanø i perioden januar-juni 2016.

Yderligere info og ansøgningsskemaer (obligatoriske) findes på www.bkf.dk/boliger eller kan rekvireres ved henvendelse til sekretariatet på bkf@bkf.dk eller tlf. 33 12 81 70.

HIRSHOLMENE I 2016 BKFs medlemmer kan søge arbejdsophold i Dansk Kunstnerråds to kunstnerboliger på Hirsholmene, et naturreservat tre kvarters sejlads fra Frederikshavn.

Læs mere på www.bkf.dk/hirsholmene.

Ansøgningsfrist for arbejdsophold på Hirsholmene i 2016 er den 15. oktober.

Aktuelle ansøgnings­ frister Legatboliger/ residencies Statens Legatbolig i Paris – Rue de la Perle Ludvig Preetzmann-Aggerholm og Hustrus Stiftelse Den Danske Ambassade i Paris v/Marius Hansteen Tlf. (+33) 01 44 31 21 14 http://frankrig.um.dk/da/ om-os/statens-legatbolig-ifrankrig/ Ansøgere, hvis projekt har en konkret tilknytning til Paris, vil blive givet prioritet. Boligen m/opholdsstue, sovealkove, badeværelse og køkken i 3, Rue de la Perle, 75003 Paris, er fuldt møbleret og udstyret til 2 personer (ikke handicapvenlig). Huslejen er 1150 Euro pr. måned inkl. varme, lys og tlf.abb. Der tildeles som regel kun ophold af én måneds varighed.

Ansøgningsskema: Ja Ansøgningsfrist: 1. oktober (for ophold i 2016) Jeckels Hotel, Gl. Skagen v/Fonden til bevarelse af Jeckels Hotel Jeckelsvej, 9990 Gl. Skagen www.jeckels.dk Hvert år udlodder Fonden nogle ugers arbejdsophold i en af hotellets mindre lejligheder med eget køkken.

Ugerne er 47-50 i 2015 samt 2-6 i 2016. Normalt tildeles ophold af 1-2 ugers varighed, men principielt kan man søge ubegrænset tid. Opholdene er gratis, og man får et fast beløb på kr. 500 til dækning af rejseudgifter. Man er på egen kost. I forbindelse med hotellet er for et par år siden opført et atelier.

Ansøgningsskema: Nej, men ansøgningen skal indeholde kort redegørelse for, hvad opholdet tænkes anvendt til.

Ansøgningsfrist: 1. oktober.

Det Danske Institut i Athen Tlf. +30 210 32 44 644 www.diathens.gr Instituttet råder over to gæsteboliger med flere rum – men ikke noget atelier. Man kan

2015

søge om ophold alene eller ophold med stipendium.

Ansøgningsskema: Ja Ansøgningsfrist: 1. oktober (for ophold i 1. februar - 31. juli 2016) Institutionen San Cataldo Tlf. 99 68 70 41 www.sancataldo.dk Klostret San Cataldo ved Amalfi i Syditalien er et studiehjem for videnskabsmænd, kunstnere og andre åndsarbejdere. Stipendiet består i 1, 2 el 4 ugers ophold med fuld forplejning inden for tidsrummet 1.-28. i den pågældende måned – dog skal stipendiater skal betale 35 Euro pr. uge Ubemidlede kunstnere kan samtidig med ansøgning om ophold ansøge om en portion af Arne Meyers Legat på 3.000 kroner som tilskud til rejseudgifter. Ansøgningsskema skal udfyldes elektronisk på: www.sancataldo.dk Ansøgere uden adgang til internettet kan kontakte Anita Møller på telefon: 99 68 70 41 Ansøgningsfrist: 30. november (for ophold april-juli 2016) Det Danske Institut i Rom Accademia di Danimarca Forskere indenfor alle grene af videnskaben, kunstnere indenfor alle kunstarter, arkitekter, musikere og forfattere kan nu søge studieophold på Det Danske Institut i Rom i foråret 2016.

Instituttet har til huse i Kay Fiskers fornemme bygning fra 1967 og ligger i Borgheseparken, få minutters gang fra Piazza del Popolo og Roms centrum (se www.acdan.it).

Som stipendiat på Det Danske Institut deltager du i et internationalt forsker- og kunstnermiljø. Du får adgang til by-ens enestående ressourcer i form af museer, monumenter, biblioteker, arkiver m.m. Husets personale står til rådighed med hjælp og vejledning.

Information om stipendiemuligheder og ansøgningsskema findes her: www.acdan.it/stipendier.html Frist: 14. september 2015

Billedkunstneren nr. 3

2015

Opslagstavlen — se alle aktuelle opslag på www.bkf.dk/opslagstavle Open Call 2016 Kunstnersammenslutninger – Kunsthal Aarhus Kunsthal Aarhus indbyder til indsendelse af udstillingsforslag, som forholder sig til temaet for kunsthallens toårige program for foråret 2016: COLLECTIVE MAKING. Call’en henvender sig specielt til kunstnersammenslutninger og kunstnergrupper i Danmark.

Ansøgningsfrist: 1. oktober Udvalgte forslag udpeges: 1. november. Læs mere på: http://kunsthalaarhus.dk BKF-Saloner i København BKFs Region København/ Frederiksberg holder saloner for alle interesserede kl. 18 den første tirsdag i måneden resten af året, dvs.: • 6. oktober • 3. november • 1. december Sted: Kunstnerforeningen 18. november, Frederiksgade 8, 4. sal, 1265 København K (man kan kun komme ind i gaden fra Bredgade ved Marmorkirken). Der vil være ost, pølse og kaffe, og tilmelding er ikke nødvendig.

Open Call til Påskeudstilling 2016 på Fanø Kunstmuseum Fanø Kunstmuseum inviterer BKFs medlemmer til at indsende forslag til Påskeud-

29

stillingen 2016. Udstillingsforslaget kan involvere et eller flere medlemmer af BKF, og skal indeholde en beskrivelse af hensigten med udstillingen samt forholde sig til museets målsætning om ›motiver fra Fanø og havet omkring eller af kunstnere med tilknytning til øen‹. Vedlæg meget gerne CV og billedmateriale eller henvisning til hjemmeside.

Påskeudstillingen 2016 har fernisering lørdag den 19. marts. Forslag sendes inden den 1. oktober til: Fanø Kunstmuseum, Nord Land 5, Sønderho, 6720 Fanø I løbet af oktober måned udvælges den/de kunstnere, der tilbydes at udstille i 2016 – og vedkommende får tilbudt frit ophold i uge 11 i BKFs hus i Sønderho.

Kunstkonkurrence for træbilledhuggere – Karlsruhe, Tyskland Den Europæiske Designpris – en kunstkonkurrence for træbilledhuggere og træbilledhuggere under uddannelse – har i en årrække været udbudt i Tyskland, Østrig, Schweiz, Italien og Frankrig, men fra 2016 ønsker arrangørerne at inddrage de danske træbilledhuggere m/k for at udvide den europæiske kreds.

Konkurrencens motto er ›Netværk‹ og fristen for at deltage i første runde med et vellignende foto eller en tegning er den 1. november.

Mere info på www.gestaltungspreis-holzbildhauer.de

Workshops mm på Højbjerg FotoGrafiske Værksted: • Mørkekammerworkshop og -teknikker II v/fotograf Stuart Mcintyre 12.-13.-14.-15. oktober daglig 10-17 (efterårsferien).

Deltagerbetaling 1.200 kr.

NB! Tilmeldingen sker undtagelsesvis til BKF v/Ole Claus Hansen, e-mail oc_h@live.dk Tilmeldingsfrist: 25. september.

• WORKSHOP II (fotografisk flerfarvetryk/ fotogravure) v/grafiker Rita Marhaug – 23.-24-.25.-26. november.

Daglig 10-17.

Deltagerbetaling. 1.500 kr.

Tilmeldingsfrist 9. november.

• Foredragsserie i efterår/ vinter om kunstnerdrevne udstillingssteder – Udstillingsstedet Spanien 19C, Aarhus ved Kim Grønborg.

– Hygum Kunstmuseum, ved Lisbeth Hermansen.

Datoer for foredragene oplyses senere. Mere information og tilmelding: Højbjerg FotoGrafiske Værksted, Oddervej 80 C, 8270 Højbjerg, Tlf: 86725439 hoejbjerg.foto@ mkb.aarhus.dk www.aarhuskommune.dk/hfv Kurser på Fyns Grafiske Værksted • Collografi v. Line Eskestad Fra d. 25.-28. september, alle dage inklusive, max 8 deltagere. Pris 1.100,• Fotogravure med Teresa Larsen. Fra d. 20.-22. november,

alle dage inklusive. Max 5 deltagere. Pris: 1.100,• Koldnål og Mezzotinte med Agustin Rolando Rojas Leyva. Fra d. 11.- 14. september, alle dage inklusive, Max 8 deltagere. Pris 1.100,• Farve-Træsnit med Jens Bohr. Fra d. 4.-7. december, begge dage inklusive, max 8 deltagere. Pris: 1.100,Mere info på fynsgv.dk Alle kurserne foregår på FynsGrafiske Værksted i Hans Jensens Stræde 18, 5000 Odense.

Tilmelding til fynsgrafiskevaerksted@gmail.com Udstillingsprisen Vision 2016 Med Udstillingsprisen Vision indbyder Bikubenfonden museer og udstillingssteder inden for det kunst- og kulturhistoriske felt til at deltage i konkurrencen om at få realiseret et visionært og nyskabende udstillingskoncept. Prisvinderen modtager 3 mio. kr. til realisering af udstillingen. Deadline for deltagelse i konkurrencen i år er 14. december. Vinderen annonceres februar 2016.

Læs mere her: www.bikubenfonden.dk/ny-pris-til-visionaere-og-nyskabende-udstillinger Ledige kunstnerværksteder Aarhus Kommune har to ledige værksteder pr. 1. november 2015. Værkstederne kan søges af professionelle billedkunstnere, der bor i Aarhus Kommune eller som har væsentlig tilknytning

Københavns Kunstnerartikler Ryesgade 58, 2100 Kbh. Ø Tlf. 3535 4826 man-fre: 10.00–17.30 www.kunstnermaterialer.dk

Billedkunstneren nr. 3

30

til det aarhusianske billedkunstmiljø. Værkstederne kan fortrinsvis søges individuelt.

Kunstnerværkstederne er en del af Aarhus Kommunes støtteordning til professionelle billedkunstnere. Derfor stilles værkstederne til rådighed mod en begrænset brugerbetaling. Værkstederne udlejes for en treårig periode.

Der er et ledigt kunstnerværksted på Den Blå Hest, Oddervej 80, 8270 Højbjerg: – Værksted nr. 6-33 m2.

Husleje 580 kr. pr. måned, a conto-forbrug 250 kr. pr. måned, i alt 830 kr. pr. måned og et ledigt værksted på Materielgården, Axel Gruhns Vej 1, 8270 Højbjerg: – Værksted nr. 4-54 m2.

Husleje 840 kr. pr. måned, fast

forbrug 590 kr. pr. måned, i alt 1430 kr. pr. måned.

Læs mere og ansøg på: www.aarhus.dk/da/borger/ kultur-idraet-og-fritid/Kultur/ Stoette-og-Puljer/ Kunstnervaerksteder.aspx Ansøgningsfrist: 20. september. Svar kan forventes senest 28. september.

Ansøgninger kan kun sendes på ovenstående link.

Aktuelt på kunstscenen Medlem af BKF? Send et par linjer og foto, så kan din udstilling gratis annonceres her.

Moderne kvinder: Modtagelighed, intuition og mod Kvindelige kunstnere fra perioden 1880–1945.

Ansøgningsfrist til Statens Værksteder den 2. november På Statens Værksteder for Kunst kan professionelle kunstnere, designere, kunsthåndværkere og konservatorer søge et kortere eller længere arbejdsophold til at udføre et konkret projekt.

Læs mere på www.svfk.dk

2015

Galleriet Hornbæk, Nordre Strandvej 340, Hornbæk.

Udstillingen vises frem til 13. september og er realiseret ved hjælp fra private kunstsamlere samt af billedkunster Pylle Søndergaard. Åbningstider: www.galleriethornbæk.dk

Hanne Sie og Joseph Salamon maleri – grafik – skulptur 7. august - 24. oktober 2015 åbent ma.ti.to.fr. kl. 10-18 ons. kl. 11-18 lø. kl. 10-13 Gratis adgang Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne Store sal, Ringe Bibliotek Algade 40, 5750 Ringe Astrid Holm: Model. Olie på lærred. Kunstnernes Efterårsudstilling 1917.

BKF-KURSER I EFTERÅRET 1-dags kursus i forhandlingsteknik og Den Ny Udstillingsaftale v/Henrik Lemming og Klaus Petersen Tid og sted: Tirsdag den 17. nov. kl. 10-16 Kulturmaskinen Farvergården 7 5000 Odense

Mandag den 23. nov. kl. 10-16 Dansk Kunstnerråd Kronprinsessegade 34 B 1306 København K

Kurset vil dels gennemgå Den Ny Udstillingsaftale og dels give en kort indføring i forhandlingens væsentligste problemstillinger og grundlæggende metode.

Den effektive metode er psykologisk funderet, fri for magtkampe, slagsmål på ego-viljestyrke og fremmer respektfuldt samarbejde.

Vi tager udgangspunkt i forhandling i relation til udstillinger.

Undervisere: Henrik Lemming er uddannet ingeniør og HD i organisation.

Har siden 2000 arbejdet for den kulturelle sektor med forhandlingsteknik, konflikthåndtering, karriere- og lederudvikling samt stresshåndtering. Indehaver af firmaet Betterday (www.betterday.dk) Klaus Pedersen er cand.jur., sekretariatsleder i BKF. Egenbetaling: 150 kr. inkl. en let frokost.

(For ikke BKF-medlemmer er prisen kr. 300) Tilmeldingsfrist: 1. november (maks. 12. deltagere)

3-dags workshop i formstøbning i glas på VAK v/glaspuster Anders Raad Tid og sted: 27. oktober, 3. og 10. november kl. 9.-17 Vestsjællands Arbejdende Kunstværksteder (VAK) Teglværksvej 22 4450 Jyderup www.vak-kunstvaerksteder.dk Workshoppen, der arrangeres i samarbejde med VAK, er fordelt på tre dage over en måned og er en grundlæggende, teknisk orienteret introduktion til glasstøbning. Deltagerne undervises i at lave støbeforme til glasstøbning, programmering af ovne, hvori støbningen foregår, og en efterfølgende simpel bearbejdning af glasstøbningen. Der tages udgangspunkt i deltagernes egne modellerede modeller. Evt. overnatningsmulighed på VAK. Mere info om kurset på www.bkf.dk/kurser Underviser: Anders Raad er glaspuster og underviser. Han har i mange år været tilknyttet KAKA Designskolen Bornholm og har eget glaspusteri i Charlottenlund. (www.raadglas.dk) Egenbetaling: 750 kr. inkl. let frokost.

(For ikke BKF-medlemmer er prisen kr. 1.500) Tilmeldingsfrist: 1. oktober (maks. 8 deltagere)

Tilmelding foretages skriftligt pr. brev eller e-mail til BKF. Kurserne gennemføres ikke ved for få tilmeldinger!

NB! Vær opmærksom på muligheden for eventuel kursusstøtte fra Jobcentret.

Billedkunstneren nr. 3

2015

31

Nye påskønnelseslegater til kunstnere

Hanne Mailand: Natursansning og farvesang – særudstilling på Bornholms Kunstmuseum 9. aug. – 11. nov. 2015.

Malerier og oliekridttegninger af Hanne Mailand: »Naturen her er til så stor glæde. Ikke at jeg bruger den som prospekt, men farven her er i lys, her er rytme og struktur i landskabet, lidt drama og megen poesi.« Malone Dietrich, Karen Abell og Susanne Winther Hansen: Scener fra UNDERGRUNDEN Malone Dietrich, Karen Abell og Susanne Winther Hansen udstiller i BUNKEREN hos Albrectsens galleri i Kongens Have, København. Fra den 25.08-05.09. Hver dag fra kl. 12.00 til 18.00. De tre kunstnere er alle medlemmer af BKF og af Fyns Grafiske Værksted. Se mere på Facebook under Albrectsens Galleri.

Druckgraphik: Line Eskestad, Birgitte Thorlacius og Stefan Bannow 12. september – 13. oktober Druck­ graphik-Atelier × Edition keller-druck, Dietrich-Bonhoeffer-Str. 3, 10407 Berlin. Åbning: Lørdag den 12. September kl. 17-20

Billedkunstnere, som yder en ulønnet og frivillig faglig indsats til almen gavn for billedkunstens område, kan ansøge om at få et påskønnelseslegat i Billedkunstnernes Forbunds Ophavsretsfond (BKFO).

Hensigten med legaterne er at hylde og huske den ulønnede og frivillige indsats, som ydes af billedkunstnere i en række sammenhænge, fx i form af tillidshverv i billedkunstens organisationer, institutioner, foreninger, råd, nævn og juryer.

Som medlem af BKF kan man indstille en kollega, der har fortjent påskønnelsen, men man kan også selv ansøge om legatet. I alt 10 påskønnelseslegater á 15.000 kr. stk. vil i 2015 blive uddelt til billedkunstnere.

Indstillingerne vurderes af Ophavsretsfonden i BKF. Ansøgningsfrist: 15. september 2015.

Indstillingsskema eller ansøgningsskema, findes på www.bkf.dk, eller rekvires fra BKFs sekretariat: Tlf. 33 12 81 70, man-tors kl. 10-15.

Afsender: Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1.th., 1070 København K

ID-nr. 46798

Send kontaktinfo til BKF Er du sikker på, at BKF har nyeste kontaktinformationer til dig? Mail til bkf@bkf.dk med dine opdaterede stam­ oplysninger inden 1. november – så kommer de med på medlemslisten i den nye udgave af BKF Håndbogen, som produceres i efteråret!

ANSØGNINGSFRISTER

Intet giver større frihed end kunsten.

15. september • Lån af kunst 6. oktober • Den åbne residencypulje • Produktion, udstilling og formidling • Udstillingsprogram • Kommunale billedkunstråd 6. november • Refusion af udgifter til visningsvederlagsordningen 8. december • Kunst i det offentlige rum Løbende behandling: • Danske galleriers deltagelse på internationale kunstmesser • Det internationale researchprogram • Billedkunstneres egne hjemmesider

Alt, hvad kunst kræver.

Mere info på www.kunst.dk/kunststoette eller kontakt Kulturstyrelsen (Billedkunst) på tlf. 33 73 33 73

Danmarks store netbutik for kunstnerartikler med mere end 12.000 artikler.

Kulturkontakt Nord 17. september

• Kompetenceudvikling • Produktionsrettet virksomhed 1. oktober

www.boesner.dk

• Netværksstøtte 15. oktober

• NORDBUK Støtteprogram 22. oktober

• Mobilitetsstøtte (rejser) Mere info på www.kulturkontaktnord.org eller kontakt Kulturkontakt Nord tlf. +358 10 583 1023