2 minute read

LEVER AF SIN TEKNISKE SNILDE

Gl Den Ved Maskiner Er Drivkraften

BAG THY-MORS HAVE & PARK, DER HJÆLPER KUNDERNE MED HAVEN

Advertisement

- Det startede nok allerede i mine drengedage. En af mine skolekammeraters far var elektronikmekaniker og var sådan én, der gik og makkede med elektronik. Ja, jeg blev jo nok noget inspireret af ham. Han havde også et modeltogsanlæg, som han kunne hejse ned elektronisk fra loftet. Det hele var meget magisk derovre, fortæller 48-årige Carsten Jørgensen, da vi møder ham på hans landsted midt på Mors, hvorfra han driver Thy-Mors Have & Park.

Som barn og ung fortsatte han med at udleve sin interesse for elektronik ved at makke med knallerter og et fritidsdiskotek, og det er nu skiftet ud med robotplæneklippere, græstrimmere og stubfræsere – og et hav af andre havemaskiner. Han elsker nemlig at hjælpe folk med at få styr på haven, uanset om det gælder haveanlæg, græsslåning, stakit, fliser, beskæring og ikke mindst at få monteret robotplæneklipper.

Robothotel

På sit lager har han lige nu over 140 robotplæneklippere til vinteropbevaring, der har fået vinterservice, og om kort tid er de nysmurte og gjort klar til forårssæsonen.

- Jeg nyder virkelig at gå og makke med de robotter, så jeg har købt nye og flere reoler, så jeg kan tage endnu flere ind næste år, fortæller han.

Robotplæneklipperne har nemlig ikke godt af at stå ude om vinteren. Samtidig fortæller Carsten Jørgensen, at der på visse modeller kan ydes helt op til 6 års garanti på en robotplæneklipper, men kun hvis den er serviceret rigtigt.

- Det er jo dejlig nemt for folk, at jeg henter den, servicerer den og kommer med den igen om foråret, siger han med et af sine mange lune og venlige smil.

Han sælger også flere modeller af robotplæneklippere, så har man endnu ikke anskaffet sig én til at slå græsset, så kan Carsten Jørgensen nemt levere den og sætte den op. Endda også store modeller, der kan slå græs på op til 20.000 m2.

Kom tilfældigt i gang

Det er nu 7. sæson med robotplæneklippere i Carsten Jør- gensens firma Thy-Mors Have & Park, som han startede ved lidt af en tilfældighed. Hans kone, Sidsel Henriksen, driver Thy-Mors Rengøringsservice, og her begyndte kunderne at spørge, om hun ikke også kunne hjælpe med opgaver i haven. Det kunne hun ikke – men det kunne Carsten da – og så tog det hele fart. thymors-havepark.dk

Han fortæller, at han ofte får en rigtig god snak med folk, når han laver haveprojekter for dem.

- Når vi skal i gang med en opgave, taler jeg gerne grundigt med kunderne først, og vi går haven og projektet igennem. Indimellem bliver det jo en længere snak, fordi folk åbner op, når vi går der og snakker, siger han.

Man tror ham gerne, for han er en sindig morsingbo, der er venligheden selv, og som indbyder til stille og rolig snak.

Carsten Jørgensen er selvlært, og der er ingen tvivl om, at hans tekniske snilde ikke kun gælder elektronik, for han har sammen med sin kone renoveret deres eget landsted på Holme 2 midt på Mors – og den parklignende have, står også skarpt. Udenfor er han lige nu i gang med at bygge terrasse og vild- marksbad – når der altså er tid mellem kunderne.

7

Her finder du en skøn blanding af:

• Brugskunst

• Mindful Making broderi-sæt

• Sy/krea-varer til ferieprojekterne og meget andet...

This article is from: