6 minute read
Fra fremtidens cement til tøjvask uden plast
from Bizz Up Efterår 2021
by Bizz Up
FRA FREMTIDENS CEMENT
TIL TØJVASK UDEN PLAST
Advertisement
Fra store industrivirksomheder med en lang historie til små iværksætterfirmaer vokset ud af en grøn idé. Business Rebild rådgiver mange typer virksomheder om bl.a. forretningsudvikling og bæredygtighed. Mød to af dem her!
Tekst: Lene Høg / Foto: Johny Kristensen
Om Ambercon A/S
Har eksisteret siden 1965, er familieejet og er en af Danmarks førende beton-elementproducenter.
Beskæftiger i alt 260 medarbejdere, heraf de 220 i Støvring.
Arbejder fokuseret på grøn omstilling, bl.a. med det nye produkt EnvironMent, der nedbringer CO2-udledningen med 30%.
Læs mere på www.ambercon.dk
Lige op ad motorvejsfrakørsel 31 ved Støvring Syd ligger virksomheden Ambercon. Ambercon producerer betonelementer og står i øjeblikket midt i en spændende opgave:
Virksomheden skal levere facade- og betonelementer til det store, prestigefulde projekt UN17 Village i Ørestaden – et bæredygtigt boligbyggeri, der omsætter FN’s 17 Verdensmål til konkret handling. Betonelementerne udføres i cementtypen EnvironMent med et 30% lavere CO2aftryk, end cement ellers har. EnvironMent er baseret på Aalborg Portlands nyudviklede cementtype, FutureCem. Ambercons direktør Apichat Bonde forventer, at det nye, bæredygtige produkt kommer til at præge fremtidens løsninger:
"Inden for få år vil det udgøre en væsentlig del af vores produktion. Nu har både entreprenør og bygherre i hvert fald mulighed for at vælge det. Med vores forretningsområde kan vi aldrig blive 'lige så grønne som træ', men vi kan optimere på miljøhensynet, så vi ikke producerer som for 30 år siden."
Samarbejde kræver oplæring og kontrol
Ambercon arbejder i dag med bæredygtighed på flere områder: Virksomheden benytter lokale leverandører af cement, sand og grus, genanvender procesvand i produktionen, genbruger råvarer og returnerer spild fra f.eks. isolering til producenten. Samarbejdet med leverandører og lokale håndværkere er et af de områder, hvor Ambercon både kan spille en vigtig rolle og har en udfordring i den grønne omstilling. For virksomheden er afhængig af, at deres leverandørkæde også kan leve op til kravene. Apichat Bonde fortæller:
Om Business Rebild
Lokalt erhvervskontor for Rebild Kommunes knap 2.500 virksomheder.
Tilbyder rådgivning, netværk, mentorordning, eksportsparring mm.
Driver netværk for produktion, detail, e-Hub og turisme og indgår i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling.
"Vi udarbejder EPD’er – miljøvaredeklarationer – for vores produkter, så det kræver vi også af vores leverandører. For de små virksomheder kan det være svært, så her må vi støtte og hjælpe dem. Det kræver både oplæring og kontrol."
Desuden arbejder Ambercon videre med bæredygtighed i deres produktudvikling, bl.a. med designudvikling af facadeelementer og modulbyggeri.
Stort udbytte af erhvervsnetværk
Det målrettede, strategiske arbejde med bæredygtighed startede for et par år siden hos Ambercon, og Business Rebild har spillet en vigtig rolle som sparringspartner i processen, siger direktøren:
"Vi har haft rigtig stor nytte af Business Rebild. De satte os bl.a. i kontakt med det regionale Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling, som hjalp os med at få gennemført en bæredygtighedsscreening. Via netværket er vi også koblet til Det Grønne Rejsehold – en flok nyuddannede kandidater fra Aalborg Universitet og UCN, som lige nu er i gang med at kortlægge, hvordan vi hos Ambercon kan arbejde endnu mere med FN’s 17 Verdensmål."
Apichat Bonde fremhæver også Business Rebilds nyligt afholdte bæredygtighedskonference, hvor 70 virksomheder fra hele Region Nordjylland udvekslede erfaringer om grøn vækst og social ansvarlighed: "Det var virkelig inspirerende for os at høre, hvordan andre arbejder med det her! Det bekræftede os i, at vi er på rette vej hos Ambercon."
Forretningsidé startet på forundring
En anden virksomhed, som har nydt godt af Business Rebilds rådgivning, er Bleschu. Den relativt unge virksomhed sælger naturlige og plastikfri produkter til tøjvask – både direkte til forbrugerne i egen webshop og via de store supermarkedskæder som COOP, REMA 1000 og Salling Group under navnet Care by Nature.
Camilla Lendal Schulze startede i 2016 Bleschu på baggrund af en forundring over, at man ikke kunne købe plastikfri grønne husholdningsprodukter i Danmark. Undervejs opdagede hun sæbebær – et rent naturprodukt, der kan anvendes til tøjvask, og det blev startskuddet til vaskeserien Care by Nature. I 2019 trådte Tine Bork ind som partner, og virksomheden har i dag opbygget en stærk forsyningskæde i Nepal hvor bærrene høstes og tørres, inden de sendes til Danmark og pakkes lokalt. Allerede tilbage til virksomhedens spæde start havde Camilla stor gavn af erhvervskontorets kontakter:
"Jeg blev en del af inkubationsmiljøet i Business Park Nord, hvor Business Rebild har til huse, og dér fik jeg virkelig mange gode kontakter og mulighed for rådgivning. Det var også erhvervskontoret, der satte mig i forbindelse med Tine, som dengang var international rådgiver i SMVdanmark. I dag fylder Bleschu fem år – og vi er nu fem kvinder, der arbejder for vores grønne mission."
Om Bleschu ApS
Har eksisteret siden 2016 og ejes i dag af grundlægger Camilla Lendal Schulze og udviklingschef Tine Bork.
Sælger plastikfrie og allergivenlige produkter til husholdning og tøjvask, herunder sæbebær dyrket og forarbejdet i Nepal.
Produktionen i Nepal er miljøvenlig og socialt ansvarlig og er med til at støtte 125 familier.
Læs mere på www.carebynature.dk
Kompromisløst grønne
Bleschu medvirkede i foråret 2021 i sjette sæson af Løvens Hule, men uden at opnå investering i deres forretningsidé fra nogen af tv-programmets investorer. Til gengæld gav deres medvirken stor opmærksomhed omkring vaskeserien Care by Nature og var med til at åbne nye døre. For de to virksomhedsejere er kompromisløsheden omkring den grønne forretningsmodel og produktioner, der løfter, altafgørende, fortæller Tine Bork:
"Vi har for nylig indgået et samarbejde med den socialøkonomiske virksomhed Fabrikken Aalykke, som pakker vores produkter i Aalborg. Egentlig var det, fordi corona-pandemien forsinkede vores vareflow, og så gav det mening at få pakningen foretaget tættere på. Men det går også rigtig godt i spænd med vores værdier at samarbejde med Aalykke, der er et beskyttet værksted."
Produktionen i Nepal er bæredygtig på mange parametre: Sæbebærrene plukkes på træer ejet af småbønder, og bærrene tørres i solen og forarbejdes i hånden. Produktionen er med til at støtte 125 familier i de yderste regioner af Himalaya-bjergene. Eneste klimabelastning er fragten hjem, der foregår med båd.
Bleschu arbejder på at opnå den økologiske mærkning EcoCert af Care by Natures forsyningskæde – en lidt vanskelig proces, fordi produktion og certificering sker i Nepal, med brug af konsulenter fra Indien. Men en mulighed og et godt kvalitetsstempel for det bæredygtige produkt, der også er allergivenligt og kompostérbart.
30 dages miljøvenlig challenge
Genanvendelige vandflasker Kortere bade
Brug genanvendelige indkøbsposer Donér tøj
Brug bæredygtige produkter
Tag et koldt bad Handl lokalt
Ikke flere plastik sugerør Lær om genbrug Få kvitteringer online
Hæng dit tøj til tørre
5
Genanvend 5 ting
Stop madspild
Sluk lyset
Vask dine genanvendelige materialer Spar på vandet
Brug ikke flere plastikposer Brug miljøvenlig transport
Genanvendeligt krus
Køb genbrugstøj Afskaf råvarer ordentligt Lær en ven om bæredygtighed Brug bæredygtige produkter
Brug genbrugsmaterialer
Brug opvaskemaskine i stedet for at vaske op i hånden Plant noget
Ring til 5 venner om bæredygtighed
Pant dine flasker og dåser
Spis kødfrit
Genbrug byggematerialer