- Sammen bygger vi fremtiden
Indhold
2
Indholdsfortegnelse
2
Velkommen v/Robert W. Thorsen Boligkontoret Århus - Hvad er det for noget? Hvordan startede det? Hvem er med i samarbejdet bag Boligkontoret Århus? Tankerne bag Boligkontoret Århus Visionens Ord Og hvad betyder så det? For den enkelte beboer betyder det? Det nye logo er et billede af dit boligkontor Hvorfor har et boligkontor brug for et logo? En blomst? Eller et boligområde set fra oven? Ny administrationsbygning Udlejningen Arbejdsmiljø Teknisk Afdeling Steen Møller Andersen Hvordan er det at bo til leje i en almen boligforening? Mange forskellige boliger Gode og sunde boliger Hvordan er det egentlig at være lejer? Lejere har også råderet over boligen Lejeren bestemmer selv Vil du bo i eller udenfor byen? Beboerdemokrati
3 4 4 5 6 7 7 7 8 8 8 12 12 14 14 15 17 17 17 18 18 19 21 29
Afdelingsbestyrelsen Organisationsdiagram Boligforeningernes repræsentantskabsmøde Boligforeningernes hovedbestyrelser Bestyrelsen i Boligkontoret Århus
29 30 31 31 31
Repræsentantskabet for Boligkontoret Århus Kort
31 34
Nyttige kontaktoplysninger
35
Velkommen til Boligkontoret Århus! Den 1. januar 2008 etablerede boligforeningerne
Bestyrelsen for boligkontoret ønsker hermed be-
VesterBo, Højbo, Fagbo og BO83 en fælles administration; Boligkontoret Århus.
boere, medarbejdere, afdelingsbestyrelser og repræsentantskaber tillykke med den fælles administration. Vi ser frem til et godt og spændende
Boligforeningerne har arbejdet på det spændende
samarbejde i årene fremover.
nye projekt i hele 2007, og resultatet er nu, at 33 medarbejdere står klar til at modtage dig i de fælles nye lokaler på Brendstrupgårdsvej.
Robert W. Thorsen
Vi fire boligforeninger har besluttet at oprette en
Formand
fælles administration, fordi vi vil være bedre til at
Boligkontoret Århus.
leve op til de krav, som både vores beboere og samfundet omkring os stiller til en moderne boligorganisation. Der har været holdt mange møder i de fire foreninger, og vi er blevet enige om en vision for boligkontoret. Visionen er nærmere beskrevet på side 7, men ganske kort kan det siges, at visionens hovedmål er at sikre den bedst mulige betjening af vores beboere, og at støtte beboerdemokratiet i foreningerne. Samtidig ønsker vi også at blive bedre til at leve op til de stadigt stigende krav om gode løsninger og optimal servicering. Det kan vi bl.a. blive ved at forene vores faglige ekspertise. Boligkontoret Århus administrerer omkring 7000 almene boliger, og vi håber, at dette profilmagasin kan være med til at give et indtryk af den nye administration. Alle er naturligvis velkomne til at kontakte os i administrationen, hvis der er spørgsmål, eller hvis konkrete opgaver ønskes løst.
3
Boligkontoret Århus – Hvad er nu det for noget? I løbet af 2007 satte fire århusianske boligforeninger sig ned og diskuterede mulighederne for at etablere en fælles administration. Og fra den 1. januar 2008 er den fælles administration blevet en realitet, - under navnet Boligkontoret Århus. De fire boligforeninger bag Boligkontoret Århus, VesterBo, Højbo, Fagbo og BO83, har fået fælles administration, men er ellers stadig fire selvstændige boligforeninger.
Hvordan startede det? Allerede tilbage i 2003 etablerede de fire boligforeninger sammen med Statsbo opnoteringssamarbejdet Aarhusbo. Dette samarbejde har fungeret så godt, at de fire boligforeninger besluttede at føre det videre med en fælles administration. Du kan stadig søge bolig via Aarhusbo. Dette samarbejde kører nemlig videre, og den fælles internetbaserede søgeplatform giver dig mulighed for at søge online og vælge mellem mere end 8.000 boliger i og omkring Århus. Du kan også få hjælp ved at henvende dig direkte til Statsbo eller Boligkontoret Århus.
4
Hvem er med i samarbejdet bag Boligkontoret Århus? VesterBo VesterBo blev etableret i 1946, og i dag kan denne almene boligforening tilbyde omkring 2700 boliger beliggende i Århus og omegn. Højbo Boligforeningen Højbo blev etableret i 1942 under navnet ”Det Sociale Boligbyggeri for Århus og Omegn”. Denne boligforening skiftede senere navn, men siden 1991 har den været kendt under navnet Boligforeningen Højbo. Højbo råder over omkring 1700 boliger og flere forskellige boligtyper. Fagbo Boligforeningen Fagbo er i dag en almen boligforening uden tilknytning til faglige organisationer. Foreningen blev oprindelig stiftet i 1951. Fagbo har cirka 1650 boliger. BO83 BO83 blev oprettet i 1983 og er en videreførelse af Jyas Bygge- og Boligselskab s.m.b.a, der blev stiftet i 1947. Boligforeningen råder over 1025 boliger i Århusområdet.
5
Tankerne bag Boligkontoret Århus Det har gennem længere tid været diskuteret, om ikke et tættere samarbejde mellem boligforeningerne ville kunne forbedre forholdene og serviceniveauet for både nuværende og kommende lejere. Mange forskellige aspekter omkring miljø, energivenlige løsninger og sunde, naturlige byggematerialer diskuteres dagligt i boligforeningerne. Derfor er VesterBo, Fagbo, Højbo og BO83 blevet enige om at indlede et samarbejde og et fællesskab, der har styrken til at sikre boligforeningernes interesser i samfundet.
6
Visionens Ord ”Det er de fire boligorganisationers vision at udnytte den synergi, der ligger i at bringe fire boligorganisationer sammen, og på den måde yde en højere kvalitet indenfor hovedformålet; at administrere støttet boligbyggeri i overensstemmelse med reglerne i lov om almene boliger m.v.”
Og hvad betyder så det? I al sin enkelthed betyder det, at de fire boligforeninger er blevet enige om at arbejde sammen for at sikre et højt niveau af boliger og en endnu bedre service for vores medlemmer. Og vi ønsker at forene vores kræfter for at nå disse mål. Vi tror på, at vi i fællesskab vil kunne udvikle os og dermed skabe moderne og nytænkende løsninger på boligområdet for både nuværende og kommende beboere. I vores moderne samfund er det ikke tilstrækkeligt at være ”god nok” – vi vil gerne være de bedste!
For den enkelte beboer betyder det: • At det skal være let og overskueligt at søge bolig. På tværs af boligforeningerne, • At man kan forvente et højt serviceniveau, når man kontakter Boligkontoret Århus, • At man får en enkel og gennemsigtig administration af boligforeningen, • At man får god, klar og forståelig information om både rettigheder og pligter.
7
Det nye logo er et billede af dit boligkontor Det er ikke tilfældigt, at det nye logo for Boligkontoret Århus ser ud, som det gør. Her er forklaringen.
Hvorfor har et boligkontor brug for et logo? Boligkontoret Århus er et nyt navn, som du ofte vil støde på i fremtiden. Måske fordi du allerede bor i en af de fire boligforeninger, der har samlet administrationen under det nye fælles navn. Boligforeningerne beholder deres eget navn, men Boligkontoret Århus har valgt at lave et nyt logo, der kan samle alle foreningerne under et fælles symbol. Ikke alene giver det os et fælles kendt ansigt udadtil, vi sparer også penge på trykning af papirer, kuverter osv. Og det kommer i sidste ende
Det er 4 selvstændige og ligeværdige foreninger, der er gået sammen om etableringen af Boligkon-
Det nye logo symboliserer starten på netop det
toret Århus. Derfor startede vi med fire lige store cirkler. Grønne, fordi grøn er en sund, positiv og optimistisk farve, og det er værdier, der kendetegner
samarbejde.
vores vision for sammenlægningen.
vores beboere til gode.
En blomst? Eller et boligområde set fra oven? Når nu vi møder flere tusinde logoer hver dag, er det vigtigt, at man skaber et symbol, der ikke bare ligner alle de andre. Men det skal ikke bare være et symbol for symbolets skyld. Der skal være indhold i grafikken. Der skal være noget, der gør logoet personligt. Mange danske boligforeninger har valgt at bruge et hustag som symbol. Derfor er mange af disse logoer også røde. Og derfor fravalgte vi på forhånd hustaget som symbol og rød som farve. Vi vil være noget for os selv.
8
De 4 foreninger samler de administrative funktioner, der lapper over hinanden, så vi har samlet de 4 cirkler, så de også lapper over hinanden. Cirklerne eksisterer stadig, men de danner samtidig en helhed. Foreningerne kommer tættere på hinanden. Og administrationen er i centrum.
Det har vi understreget ved at gøre administrationskontoret til centrum – omgivet af grønne områder
Nu har du fået historien om, hvorfor vores nye logo ser ud, som det gør. Det er ikke tilfældigt. Måske
og stier. Kombinationen af de hvide cirkelstreger og de rundede, ydre former betyder, at det hele ser ud som om, det bevæger sig – prøv at knibe øjnene lidt
synes du om det – måske er det ikke din smag. Alle har ret til at have en mening, men vi håber under alle omstændigheder, at logoet opfylder den vigtig-
sammen og kig længe på symbolet.
ste mission af dem alle: At du genkender det på et splitsekund, næste gang du møder det.
Eller kig på blomsten, som er det symbol, de fleste først får øje på. Et positivt symbol på vækst og harmoni.
Og vi håber selvfølgelig, at du genkender den grønne, positive boligforening i bevægelse, du er medlem af.
9
10
11
Ny administrationsbygning Boligkontoret Århus er flyttet ind i nye og dejlige lokaler på Brendstrupgårdsvej 7 i Århus N. Herfra glæder 33 medarbejdere fra de fire boligforeninger sig til i fællesskab at servicere både nuværende og kommende beboere i de fire boligforeninger.
Udlejningen
Som boligsøgende eller beboer i en af boligforeningerne vil du fortrinsvis møde personalet i Udlejningen. Det er deres ansigter, der smiler dig i møde, når du ankommer til vores nye kontorer. Og de er parat til at hjælpe med stort og småt.
12
En af de ansatte i Udlejningen er Rikke Laursen. Rikke har arbejdet i boligforening i 13 år, og hun er glad for sit arbejde. ”Jeg synes stadig, jeg møder nye udfordringer i hverdagen, og arbejdet er varieret og spændende”, siger hun. Og det skyldes i høj grad, at hver eneste dag byder på nye ansigter og nye opgaver, der skal løses. Som ansat i Udlejningen skal man nemlig være parat til at tackle flere forskellige problemstillinger i løbet af en enkelt arbejdsdag. Rikke er glad for det nye samarbejde, og synes det er spændende med nye kolleger. Hvad omgivelserne angår i den nye administration, har hun skullet vænne sig til dem. Men sådan er det jo altid, når man flyttes fra vante rammer til noget nyt. Hendes arbejdsopgaver har ikke ændret sig så meget, for hun arbejdede også tidligere i Udlejningen, men nu skal hun jo, ligesom de andre medarbejdere, forholde sig til nuværende og kommende beboere i fire boligforeninger i stedet for en. Og det kan naturligvis godt give sved på panden i perioder. En typisk arbejdsdag rummer både sagsbehandling af opsigelser, tilbud og kontraktskrivning. Og Rikke møder kunderne enten personligt, når de møder op på kontoret eller via telefonen. Ofte er der også tale om decideret rådgivning omkring boligvalg, flytning eller lignende. En stor del af hendes arbejde går også ud på at hjælpe med eksempelvis udfyldning af ansøgningsskema eller give gode råd om, hvor det er bedst at søge lejlighed, og hvor mulighederne er størst for at finde noget, der passer til ansøgerens behov.
13
Arbejdsmiljø Med nye omgivelser og et godt, sundt arbejdsmiljø har vi på Boligkontoret Århus lagt kursen for en ny og moderne kultur. Vi ønsker at gå i spidsen med åben, imødekommende og venlig betjening, og vi vil være endnu bedre til at sætte beboerne og deres ønsker og behov i centrum. Derfor hører vi gerne fra dig, hvis du har ønsker eller forslag til ændringer.
Teknisk Afdeling Også i Teknisk Afdeling er der tænkt på det fysi-
andre boligforeninger, og sammen har de beskre-
ske arbejdsmiljø med lyse farver, grønne planter og masser af lys og luft. Men de faste medarbej-
vet arbejdsopgaverne. Tanken er, at procedurerne i de enkelte boligforeninger hen ad vejen skal blive
dere på Boligkontoret Århus er her ikke kun p.g.a.
mere standardiserede, så der ikke er forskel på
det fysiske arbejdsmiljø. Det er ganske enkelt en
de enkelte afdelingers arbejdsmetoder og -proces-
god arbejdsplads at være på, og denne holdning udtrykkes da også direkte af Jørgen Holm fra Tek-
ser. På sigt vil det blive en fordel for de ansatte og ikke mindst for beboerne i boligforeningerne.
nisk Afdeling. Jørgen har arbejdet i boligforening siden 1979 og er rigtig glad for sit arbejde. ”Jeg er i kontakt med mange forskellige mennesker hver dag, og ikke to dage er ens”, fortæller Jørgen, der holder af variationen i arbejdsopgaverne, men endnu mere af de mange dejlige mennesker, han møder. Jørgen har ansvar for vedligeholdelse af bygningerne i boligforeningen. Og den personlige kontakt med beboerne foregår som regel i forbindelse med syn af lejlighederne, men det er nu også ganske ofte, for i øjeblikket har han omkring 300 syn om året! ”Jeg var lidt skeptisk i starten overfor alt det nye, men jeg er blevet mere og mere positiv”, fortæller Jørgen. I forbindelse med sammenlægningen har han siddet i en arbejdsgruppe med kolleger fra de
14
”Jeg ser også denne sammenlægning som en ny mulighed”, siger Jørgen. ”Nu hvor vi er flere kolleger, er der også flere erfaringer og mere faglig viden at trække på.”
Steen Møller Andersen Steen Møller Andersen er ny direktør for den fælles administration. Han er uddannet jurist og har
Det er således en bred erfaring indenfor flere forskellige ledelsesmæssige områder Steen Møller Andersen
en HD i Organisation og Ledelse. Derudover har han også en lederuddannelse fra forsvaret, hvor han stadig er officer af reserven og har tjeneste op til 10 dage om året.
stiller til rådighed for den nye fælles administration.
I løbet af sin studietid var han udsendt nogle gange af forsvaret, bl.a. til Bosnien og Rwanda, og hans erfaringer herfra vækkede en interesse for menneskerettigheder og humanitære forhold. Med i bagagen har den nye leder af administrationen også en tid som leder af tre Røde Kors asylcentre, samt en bred baggrund i det offentlige. Senest har han som Miljø- og Teknikdirektør været medansvarlig for sammenlægningen af den nye Norddjurs Kommune.
”Jeg har igennem de senere år overvejet at søge fra det offentlige over i en privat eller halv-privat organisation”, fortæller Steen Møller Andersen og fortsætter: ”Faktisk havde jeg allerede blikket vendt i retning af ejendomsadministration!” Alligevel var han på ingen måde aktivt jobsøgende, da stillingen som direktør for Boligkontoret Århus blev slået op. Men jobbeskrivelsen fangede ham umiddelbart, idet den både rummede ejendomsaspektet og var en spændende ledelsesmæssig udfordring i kraft af selve sammenlægningsprocessen.
15
Visionerne Og det er en leder med visioner og holdninger til
valg i forhold til eksempelvis miljøspørgsmål, når
den almene boligsektor, der står ved roret på Boligkontoret Århus.
der bygges nye huse. De almene boligforeninger har den store fordel, at de ikke skal tjene penge på at leje boliger ud.
”Jeg mener de almene boligforeninger har en stor rolle at spille i samfundet i dag”, siger Steen Møller Andersen. ”Hele vores samfund synes at orientere
Rollen som chef
sig mod parcelhusbyggeriet, men der skal simpelthen være et alternativ til parcellerne. Fordi det er bedst og mest naturligt med blandede boligområ-
Som leder har Steen Møller Andersen stor respekt for medarbejdernes viden og kompetencer. Det er
der med tilbud til alle, også til de mennesker, som af den ene eller anden grund ikke har mulighed for eller lyst til at bo i parcelhus, men som gerne vil bo i et særligt lokalområde.”
hans stil at uddelegere ansvar, og som udgangspunkt ønsker han at give den enkelte medarbejder endnu mere ansvar og kompetence til at træffe beslutninger. Medarbejderen har den direkte kontakt til beboerne og er dermed også, i langt de fleste tilfælde, bedst i stand til at træffe de rigtige afgørelser.
Det bliver også en væsentlig opgave for den nye fælles administration at arbejde for opførelsen af flere almene boliger og bl.a. være vagthund overfor kommunen, så den fastholder det almene boligbyggeri i deres store strategiplan. ”Men vi skal også selv være med til at løfte ansvaret som boligforeninger”, siger han. ”Blandt andet ved at sørge for gode, tidssvarende boliger i høj kvalitet”. Kort og godt ønsker han at arbejde for langtidsholdbare og samtidig fleksible boligløsninger, der modsvarer samfundets krav om personlige og individualistiske boliger. Og hvis rammebeløbet lægger op til det, kan der træffes bevidste
16
Han ser også etableringen af fællesadministrationen som en mulighed for at uddanne deciderede specialister indenfor vanskelige fagområder. Eksempelvis med viden om råderetten, så medarbejderne i endnu højere grad kan rådgive beboerne om mulighederne på dette område og dermed lukke op for en større individualisering af boligerne. Han ønsker, at den nye fælles administration skal være en god og attraktiv arbejdsplads. Og det vil han gøre blandt andet ved at indføre en konsekvent uddannelses- og efteruddannelsespolitik for medarbejderne. Samt naturligvis ved at bidrage aktivt til at arbejdsmiljøet bliver endnu bedre.
Hvordan er det at bo til leje i en almen boligforening? De fire boligforeninger samlet under Boligkontoret Århus råder over boliger af mange forskellige typer. Målrettet de behov vi har som mennesker, hvad enten vi for første gang sætter foden under eget bord i en ungdomsbolig, eller vi etablerer os i en +55 bolig, når ungerne er fløjet fra reden. Og i hele den mellemliggende periode, mens der er småfolk overalt, er der næsten ikke noget bedre sted at bo end i en boligforening. Mange forskellige boliger Sammen tilbyder de fire boligforeninger et bredt spektrum af gårdhavehuse, rækkehuse, fritliggende huse, samt store og små lejligheder i etagebyggeri. Overalt er der tænkt på både børn, unge og ældre med masser af grønne fællesområder, mange steder også med egen have til boligen. Børnevenlige adgangsforhold og legepladser med tilsyn, hvor legeredskaberne altid lever op til lovens strengeste krav til sikkerhed, er en selvfølge. Gode og sunde boliger Boligkontoret Århus tilbyder sunde og gode boliger, samtidig stræbes der efter at gå i spidsen med nytænkende arkitektoniske løsninger. En fælles bevidsthed om vigtigheden af det rigtige grønne klima både inde og ude. Det er også en del af vores vision for samarbejdet mellem de fire boligforeninger i Boligkontoret Århus.
17
Hvordan er det egentlig at være lejer? Når man bor til leje i en boligforening, er man en del af et større fællesskab. Man kan søge hjælp hos viceværten, når vandhanen driller, eller hvis vinduet er utæt. Og det er også viceværten, der må trække huen ned over ørerne og sørge for snerydning, når den danske vinter for alvor sætter ind. Vita Jensen har boet til leje det meste af sit voksne liv. Og da hendes børn var små, nød hun de fordele, det giver at bo i en boligforening med velfungerende vaskekælder og en varmemester, der kommer som kaldet! ”Sådan noget med at luge i haven, det er det altså dejligt at slippe for, når man har små børn”, siger Vita med smil i stemmen.
Lejere har også råderet over boligen Mange mennesker tror, at der ikke må laves ændringer i en lejebolig. Men det er faktisk ikke længere sandt! Glem alt om gamle dages betonadministration og ufleksible holdninger til ændringer og forbedringer af din lejebolig. Siden den 1. juli 2005 har det været muligt for lejere at udføre forbedring af deres bolig, samt endog at få økonomisk godtgørelse efterfølgende, hvis der flyttes fra boligen, før forbedringerne er afskrevet. Det gælder eksempelvis hvis badeværelset renoveres, eller hvis der sættes et helt nyt og bedre køkken op.
18
Lejeren bestemmer selv Den enkelte lejer bestemmer selv, hvad der skal forbedres og skal også selv sørge for at få arbejdet udført. Men det skal være ændringer, der øger boligens samlede værdi, og man skal altid anmelde forbedringer i boligen til boligforeningen, før man går i gang. I visse tilfælde skal man endvidere sørge for byggetilladelse fra kommunen. Også på dette område er hjælpen nær, for Boligkontoret Århus står naturligvis parat med gode råd og anvisninger til, hvordan sådan en proces skal gribes an. Kontakt os gerne og hør mere om forbedringer af din bolig. Vita Jensen er en af de lejere, der har nydt godt af forbedringer i boligen. Hun har fået nyt badeværelse og for fem år siden også nyt køkken. I hendes afdeling var det dog hele afdelingen, der i fællesskab tog beslutningen. ”Afdelingsmødet blev præsenteret for to forskellige modeller til renovering af vores badeværelser og valgte i første omgang at nøjes med en udskiftning af rørene i alle badeværelser”, fortæller Vita og fortsætter: ”Men samtidig besluttede afdelingsmødet, at beboere der ønskede fuldstændig renovering kunne udnytte råderetten, og vi kan derfor glæde os over et dejligt nyt badeværelse i vores lejlighed”.
19
20
Vil du bo i eller udenfor byen? De fire boligforeninger under Boligkontoret Århus tilbyder værelser, lejligheder og huse i flere størrelser både i Århus C og ”uden for Ringgaden”.
Hvad enten man er til den hyggelige rumlen fra
lingens børn”, fortæller hun. Afdelingen har indført
Ringgaden eller holder mere af stilhed og fugle-
et julearrangement den første søndag i advent, hvor børn og voksne samles om at lave juledeko-
sang i haven, kan man finde en bolig via Boligkontoret Århus. For det er jo nu engang sådan, at nogle mennesker uanset alder og familieforhold næsten ikke kan leve uden suset fra den store by. Mens andre holder af at dyppe tæerne i morgendug på græsplænen og helst ikke vil forstyrres af natteravne på vej hjem fra en glad aften. Børnefamilier foretrækker ofte en bolig der ligger i ”jordhøjde” og med let adgang til grønne arealer – som fodboldbaner og legepladser. Men også i vores lejlighedsbyggeri i byen er der tænkt på børnene. Så i bund og grund handler det om den helt personlige frihed til at vælge, hvor man gerne vil bo! Og netop den frihed og det personlige valg er vigtig for os. Derfor vil vi fortsætte med at tilbyde vores lejere attraktive og moderne boliger både i og udenfor storbyen. Vi har spurgt nogle af vores beboere, hvordan de har det med at bo henholdsvis i byen og udenfor byen. De bor tæt på Ringgaden Vita Jensen bor i VesterBos afdeling på Hammershusvej, hvor hun er formand. Hun glæder sig over det gode fællesskab, der er i afdelingen og fortæller med stolthed om de mange fælles aktiviteter og arrangementer. ”Vi holder fest både forår og efterår, og der er også fastelavn hvert år for afde-
rationer og julepynt, og hvor traktementet står på æbleskiver og gløgg. ”Vi laver altid arrangementer, der er for både børn og voksne”, fortæller Vita, der glæder sig over det liv og det fællesskab, det giver, når der bor både børnefamilier og lidt ældre beboere i afdelingen. Vagn Andersen er en af veteranerne i boligforeningen Fagbo. Han har boet i boligforening siden 1954 og kunne ikke tænke sig at bo på andre måder. ”Mens børnene var små, havde vi en stor fire værelses lejlighed”, fortæller han. ”Men da de flyttede hjemmefra, flyttede vi til en mindre og mere overkommelig lejlighed”. ”Jeg bor i en lille afdeling på Paludan Müllers Vej, og her er et rigtigt godt forhold mellem unge og ældre”, siger Vagn og tilføjer, ”Også varmemesteren har vi det godt med – når der kommer en ny, sørger vi for at få ham dresseret, så han passer til os!” Selvom Vagn Andersen bor i en af de rigtig ”gamle” afdelinger, er lejlighederne ført op til nutidig standard, og der har været løbende renovering af bygningerne. Eksempelvis med nyt tag og nye toiletter.
21
22
2323
24
De bor langt fra Ringgaden Astrid og Henrik bor i et toplans rækkehus i Egå med
Der er et godt fællesskab blandt beboerne i bebyg-
en søn på fire år og en lille datter på otte måneder.
gelsen, og ungerne kan trygt lege udendørs. ”Man holder sådan lidt øje med hinandens unger”, for-
De nyder at bo forholdsvis tæt på vandet, og husets størrelse passer dem perfekt. Det var helt bevidst, at de valgte Egå, for de kendte området i forvejen og ville gerne være tæt på familien. Og det var også bevidst, at de valgte en lejebolig. ”Min mand kan rigtigt godt lide, at vi bare kan ringe til viceværten, hvis der er problemer”, fortæller Astrid med smil i stemmen. ”Så selv om vi næsten kunne
tæller Astrid. Og med kammeraterne tæt på kan børnene frit løbe rundt på kryds og tværs i husene. ”Vi har et fantastisk naboskab”, fortsætter hun. Der hører også et fælleshus med til beboelsen. Det kan man leje til private arrangementer, men
bo i eget hus for de samme penge, vælger vi de
der afholdes også mange arrangementer for beboerne, - både børn og voksne. Julehygge, sommerfest, Skt. Hans bål og fastelavn er blandt nogle
fordele, der er ved at bo til leje”.
af de mange tilbud.
Parret havde tilbragt en del år i København, men flyttede tilbage, da deres ældste barn var på vej.
Astrid kunne ikke tænke sig at flytte tilbage til byen,
De kiggede udelukkende på rækkehuse og tæt/lav bebyggelse, da de søgte bolig. ”Det er simpelthen dejligt at man bare kan lukke døren op og gå ud i sin have”, siger Astrid og fortsætter:
Hun er vokset op med hus og have og holder af den frihed det giver, at man bare kan gå udenfor.
”Vi er ikke de store havemennesker, men kan godt lide at nusse lidt i vores egen have. Og om sommeren er det næsten som et ekstra rum til huset”. Udover haven glæder de sig også over de mange grønne områder, hvor der spilles fodbold og basketball på livet løs. Og hvor ungerne har mulighed for rigtigt at bruge kræfterne.
selvom hun har haft mange gode år tæt på centrum.
”Hvis man bor i lejlighed med børn, er man nødt til at gå med ud og holde øje med dem hele tiden. I hvert fald så længe de er små”, siger hun. Der hvor de bor nu, kan hun uden bekymring lukke den store søn ud at lege i haven eller i området i det hele taget. ”Men man skal helst ikke luge, når han er med”, fortæller Astrid. ”For han kender ikke forskel på blomster og ukrudt, så der kan hurtigt ryge en blomst her og der”.
25
26
2727
28
Beboerdemokrati
Afdelingsbestyrelsen
På Boligkontoret Århus vil vi gerne sikre, at alle be-
I alle de fire boligforeninger holder vi hvert år et
boere har mulighed for at få indflydelse både på de nuværende og på de fremtidige forhold i deres
afdelingsmøde for samtlige beboere i afdelingen. Her kan alle møde op og give deres mening til
boligforeninger. Det skal være let at få indflydelse
kende. På mødet fremlægges store og små pro-
og give sin mening til kende.
blemstillinger, og deltagerne har mulighed for at
Boligkontoret Århus ønsker også at spille en aktiv
ytre sig og få indflydelse på helt konkrete og daglige områder. Og det gælder, hvad enten det dre-
rolle i at få beboerdemokratiet til at fungere bedst muligt. Det vil vi bl.a. gøre ved at udvikle forskellige værktøjer til brug i bestyrelserne i de lokale afdelin-
jer sig om trappevask eller de helt store linjer omkring eksempelvis renovering af boligerne. Lejerne har indflydelse på det kommende års budget og
ger, og ved at tilbyde rådgivning og aktiv støtte til
planlagte arbejder. Det er på disse møder, man
udvikling af nye projekter. På sigt er det også tanken at tilbyde interne kurser, samt at hjælpe med
som beboer for alvor har mulighed for at sætte sit præg på afdelingen, og for at få indflydelse på sine
at nedsætte grupper til udveksling af erfaringer og
egne boligforhold.
meget, meget mere. På det årlige møde i afdelingen vælges medlemmer til afdelingsbestyrelsen, der tager sig af de løbende sager året igennem. Afdelingsbestyrelsen vil typisk skulle arbejde med spørgsmål omkring eksempelvis beboerarrangementer, vaskeforhold og lignende. Afdelingsbestyrelsen har indflydelse på kommende vedligeholdelse i afdelingen, men det er selve afdelingsmødet, der beslutter, hvilke arbejder der skal udføres og ligeledes tager stilling til de økonomiske konsekvenser.
2929
Organisationsdiagram
VESTERBO
HØJBO
FAGBO
BO83
Repræsentantskab
Repræsentantskab
Repræsentantskab
Repræsentantskab
Organisationsbestyr.
Organisationsbestyr.
Organisationsbestyr.
Organisationsbestyr.
Repræsentantskab BKÅ* Bestyrelse BKÅ*
Administrationen
*BKÅ = Boligkontoret Århus
30
Boligforeningernes repræsentantskabsmøde
Bestyrelsen i Boligkontoret Århus
Til afdelingernes årlige repræsentantskabsmøde
Med den nye fælles administration bliver der sat en
samles de medlemmer fra afdelingsbestyrelserne, der er valgt til repræsentantskabet. På dette møde
”hat” på organisationen. Boligkontoret Århus er et særskilt administrationsselskab dannet af de fire for-
trækkes de store linjer op, og man diskuterer for-
eninger. Det er medlemmer fra de fire boligforenin-
holdene i de forskellige afdelinger. Er der fælles
gers hovedbestyrelser, der sidder i bestyrelsen for Boligkontoret Århus. Der er således adgang i lige linje
træk og ønsker om nye tiltag? Hvad sker der i det hele taget indenfor boligområdet? Her diskuteres eksempelvis også samfundsmæssige og politiske forhold eller tiltag, der kan få eller allerede har fået betydning for boligforeningernes forhold. Repræsentantskabsmødet er den øverste myndighed for
fra beboerniveau til bestyrelsen.
Repræsentantskabet for Boligkontoret Århus
boligforeningerne.
Ligesom de enkelte boligforeninger har egne repræsentantskaber, har også Boligkontoret Århus
Boligforeningernes hovedbestyrelser
et repræsentantskab. I dette sidder samtlige hovedbestyrelsesmedlemmer fra de fire boligforeninger i samarbejdet.
Medlemmerne i boligforeningernes hovedbestyrelser vælges blandt medlemmer fra samtlige afdelingsbestyrelser. På hovedbestyrelsens møder diskuteres bl.a. nye byggeprojekter, økonomi med videre. Grundkøb diskuteres også på baggrund af bemyndigelse fra repræsentantskabsmødet. Alle forhold vedrørende økonomi skal desuden endeligt godkendes i hovedbestyrelsen.
31
Vita Jensen er formand for afdelingen på Hammershusvej, og hun mener beboerdemokratiet er selve grundlaget for boligforeningerne. ”Mange tror, at afdelingsbestyrelsen bestemmer det hele, men hos os er afdelingsbestyrelsen faktisk kun formidler af information, og så har vi ellers ansvar for at få udført det, beboerne beslutter”, fortæller hun. Hun opfordrer kraftigt til, at man benytter sig af sin mulighed for at få indflydelse. ”Her er et sted i samfundet, hvor ”kommandovejen” er forholdsvis kort, og man har reel mulighed for at præge det sted, man bor, hvis man bare møder op til afdelingsmødet”, siger Vita Jensen.
32
Også Vagn Andersen, der bor på Paludan Müllers Vej, kunne tænke sig at endnu flere beboere involverede sig i afdelingens arbejde. ”Jeg ville blive glad for at få mere gang i beboerdemokratiet”, siger Vagn og fortsætter: ”Det glæder mig meget, at den nye fælles administration vil arbejde aktivt for at stimulere lysten til at deltage”. Det er hans oplevelse, at det kan være svært at engagere de unge i boligforeningerne, og han synes, det er ærgerligt, de ikke benytter sig af chancen for at blive hørt.
33
Kort
Søfte nvej
andsvej Skejby Nordl
sve
der
Ran
3 - 115 - 117 118 - 918X
j
j sve ård g y kejb
S
vej rds
Boligkontoret Århus Brendstrupgårdsvej 7
11
gå rup
t nds Bre
8200 Århus N.
nd
Ra
101
ej sv
er
14 - 17 -101
der R an sve
vej
j
R lby Vej
ÅRHUS
34
ing
Nyttige kontakoplysninger
TELEFON TELEFAX TEKNISK AFD. TELEFAX UDLEJNING TELEFAX BOGH. / LEDELSESSEKR. HJEMMESIDE E-MAIL ADRESSER GENEREL UDLEJNING BOGHOLDERI TEKNISK AFDELING TELEFONTIDER MANDAG - ONSDAG TORSDAG FREDAG EKSPEDITIONSTIDER MANDAG - ONSDAG TORSDAG FREDAG
87 39 39 39 87 39 39 59 87 39 39 58 87 39 39 57 www.bk-aarhus.dk post@bk-aarhus.dk udlejning@bk-aarhus.dk bogholderi@bk-aarhus.dk tekniskafd@bk-aarhus.dk 9.00 – 15.00 9.00 – 17.00 9.00 – 12.00 9.30 – 15.00 9.30 – 17.00 9.30 – 12.00
35
'MFSF PH GMFSF IBS TFU GPSEFMFOF WFE BVUPNBUJTL N¤MFSBGM¥TOJOH 4UBEJH GMFSF FKFS BOEFMT PH MFKFSGPSFOJOHFS G¤S ·KOFOF PQ GPS GPS EFMFOF WFE JTUBØT SBEJPCBTFSFEF WBOE PH WBSNFN¤MFSF UJM GKFSOBGM¥T OJOH .FE EF OZF N¤MFSF CFI·WFS CFCPFSOF JLLF MBEF TJH GPSTUZSSF FMMFS IBWF CFTW¥S NFE O·HMFVEM¤O EB BGM¥TOJOHFO TLFS BVUPNBUJTL
XXX JTUB EL
.¤MFSOF FS OBUVSMJHWJT J EFO T¥EWBOMJHF I·KF JTUB LWBMJUFU Õ PH FS VEWJLMFU UJM CSVH J BMMF UZQFS BG CFCPFMTFT PH FSIWFSWTFKFOEPNNF PH UJM C¤EF OZCZHHFSJ PH WFE SFOPWFSJOHTPQHBWFS 3JOH GPS ZEFSMJHFSF JOGPSNBUJPO
* $+) *, " %4+'"' * ,"% )*(# $,& *$ , " $ ' * ,0 '"' ' +,* & )*(# $,+,0*"' ( $ ' ,"% 0 ' % . *"' ++"$$ *! ( 5 +, ' * +(& * ' +,2 ' "' ' (* $4$$ ' * ' ! ' * *,"6 * , , * + &, ( %% .(* + )*( -$, * 3* * ' $%"& 3*$ , +(& * '," (* , * ( +-' * "' $%"& - $ ' +- ' '0 ( , ' - +,* $, + *." * .(* (*! ' % * + )*( ++"(' %% *!. *.+ %"' * %" * *2 ".'"' " )% '%3 '"' + + ' ,"% % . *"' ( $(&)% , "'+, %% *"' '0 $4$$ ' * +- ' $ ' ." *2 ". +%-, *- * +2 $ ' 2 "' "." - %% 4'+$ * () 0% , "' ( !4* '3*& *
* "' $%"& (* , +"$* .(* $-' * , * ( +-' * "' $%"& ! * ." + && ' & '+$ ' $%"& 3*$'"' '' & 4*, -' *+4 %+ * &"%#4&3++" )2."*$'"' * * )*( -$, * * 6 ' + " , &( *' $4$$ ' %% .(* )*( -$, * * % . , *-' " , ' %0+ * , ( * +(& ' 4*+, '+$ $4$$ ' *"$ % . , ,"% %, ' $%"& 3*$ ,
4$$ ' (*-& 1*!-+ *4. # "%+, %
/// !,! $
Boligkontoret Århus Brendstrupgårdsvej 7 8200 Århus N. Tlf. 87 39 39 39 www.bk-aarhus.dk