sĂĽdan
overlever du
din første
yogatime
Træk vejret Er det frygten for ikke at kunne tage frelste yogier i orange rober og fuld lotus seriøst, der holder dig fra yoga? Eller er du bange for ikke at kunne hamle op med spandexklædte slangemennesker, der vender vrangen ud af sig selv? Her er en hurtig guide til, hvad du kan forvente, så du overlever din første yogatime.
Før timen
Sæt dig ind i, hvilket yogasystem, der passer til dig: Vælg Asthanga eller Vinyasa, hvis du er til fysiske udfordringer blandet med yoga-traditioner og meditation. Bikram (eller Hot), hvis du er til sveddryppende udfordringer, men ikke tænder så meget på yogafilosofi. Eller Hatha, Yin og Iyengar, hvis du er til meditativ og restrorativ yoga, der går laaangsomt. Spis ikke et stort måltid lige inden timen. En mave fuld af spegepølsemadder vil beklage sig, når den vendes på hovedet. Drik masser af vand op til en halv time før klassen og medbring en flaske. Vælg stramt tøj til især de fysisk udfordrende timer, hvor du kommer til at svede. Traditionelt bærer yogier hvidt - det er satvisk (rent), men da ‘Miss Wet T-shirt’ ikke er særlig yogisk, gør du klogt i at droppe det satviske look til hot-timerne. Kom i god tid og sæt eller læg dig på måtten, når du ankommer. Lad være med at demonstrere, at du stadig kan stå i bro, som da du var 8.
I de fleste yogaformer bliver du udsat for Pranayama (vejrtrækningsøvelser). Måske keder du dig allerede ved tanken om at koncentrere dig om at trække vejret, men tænk på, hvordan vejrtrækningen kan hjælpe kvinder klemme noget på størrelse med en melon ud af noget meget mindre. Det er et kraftfulgt værktøj. Det er alment kendt, at et par dybe vejrtrækninger kan reducere stress og gøre dig rolig, så tænk på, hvad halvanden times dybe vejrtrækninger kan gøre. Bliver stillingerne intense undervejs - så fokuser på dit åndedræt og lad det hjælpe dig gennem.
Chanting
Er du typen, der krøller tæer og får associationer til Hara Krishna, når folk chanter? Bare rolig. Det er de færreste yogalærere (uden for Indien), der chanter på en begyndertime. Måske kan du være heldig, at der sniger sig et enkelt “OM” ind. Lyt til de andre første gang og se, om du ikke kan glemme fordommene og nyde lyden af universet (OK, jeg kan godt selv høre det, men forsøg i det mindste ikke at bryde sammen i latterkramper, når dine medstuderende lukker øjnene og gør sig klar til at OM’e).
Svend Sved
Måske forbinder du ikke yoga med sved, eller også har du valgt din yogaform på grund af den. Ønsker du en nær-død-oplevelse, så tag en Bikram-time.
Spis ikke et stort måltid lige inden timen. En mave fuld af spegepølsemadder vil beklage sig, når den vendes på hovedet
Her er du badet i sved før instruktøren når at sige “Japanese ham sandwich”. Første gang ser du dit liv passere, men anden gang ser du lyset. Lad sveden afkøle dig, husk vand, men vov ikke at drikke, før der bliver sagt “party time”. Har du valgt Asthanga, og ved du, at du sveder meget - så medbring et lille håndklæde, som læreren kan lægge mellem dig og sig selv, når han eller hun justerer - og lad ikke den rytmiske lyd af naboens sved, der rammer måtten forstyrre dit ujjayi-åndedræt eller din koncentration. Er du ikke til sved, så vælg en Hatha- eller Iyengar-time, men forvent ikke at gå hjem fuldstændig tør.
Shavasana
Efter klassen (og nogle gange under den) bliver du bedt om at ligge på måtten og spænde af. Tag denne del af times ligeså seriøst som de fysiske øvelser for at få det fulde udbytte af yogaen. Slip tanker og projekter og slap af. Her er der altid én der falder i søvn og gør sig selv pinligt berørt ved at snorke højt. Så hold dig vågen og forsøg at holde latteren tilbage, når du hører høj snorken.
Namaste
Når klassen slutter, samler læreren (oftest) hænderne foran brystet og siger “namaste”. Det er sanskrit for: Det guddom-
melige i mig hilser det guddommelige i dig. Gør som læreren og gentag namaste, hvis du har lyst. Er et “ciao” eller et “see ya” mere dig, kan du jo altid bruge det. Men prøv at sige det indeni dig selv... Nu skulle du gerne være klar til din første yogatime. Lad ambitionerne om at komme til at ligne en pretzel blive hjemme (i hvert fald på første time) og husk at trække vejret. God fornøjelse!