Min hest har næsen foran by Arnold Busck

Dr. med. vet. Gerd Heuschmann

MIN HEST HAR NÆSEN FORREST! Rid rigtigt og få en sund hest På dansk ved dr. phil. Birgitte Eggeling Illustreret af Katharina Rücker-Weininger

Borgen

Min hest har næsen forrest! Oversat fra tysk af dr. phil. Birgitte Eggeling Originalens titel: Min Pferd hat die Nase vorn Copyright © 2009 Wu Wei Verlag, 86938-Schondorf Dansk udgave © Borgens Forlag 2010 Omslagsdesign: Lars Rosenquist Bech-Jessen Fotos: Arkiv: s. 20 til venstre og s. 72 til venstre Sabine Gistl: s. 91 til højre Petra Herrmann: s. 83, s. 129, Kathrin Hester: s. 67, s. 131 Gerhard Kapitzke: s. 71 til højre Guillaume Levesque: s. 91 til venstre Prof. Kurt Mrkwicka: s. 149 Privat: s. 9, s. 46, s. 114 Katharina Rücker-Weininger: s. 20 til højre, s. 37, s. 57, s. 104, s. 107, s. 120, s. 121, s. 134, tjekliste (hest, stald) Jacques Toffi/FN-Archiv: Tjekliste (ridelærer) Christina Wunderlich: s. 136

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 FORFATTERENS FORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

KAPITEL 1 – DET ØMME PUNKT

Published by Borgens Forlag, Mosedalvej 15, DK-2500 Copenhagen Valby Bogen er sat med The Mix og trykt hos Litotryk, København

Et blik bag kulisserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rytterne .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fritidsrytterne .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Konkurrencerytterne .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hesteavlerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Publikum .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dommerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rideinstruktørerne og rideforbundene .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

ISBN 978-87-21-03610-2 1. udgave, 1. oplag 2010

KAPITEL 2 – KLASSISK RIDEKUNST

Illustrationer: Katharina Rücker-Weininger, www.ruecker-art.de Anatomi-illustrationer: Kaja Möbius

www.borgen.dk

Hvad er det? .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . De tyske forskrifter for militæret .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det tyske rideforbunds etiske grundprincipper .. . . . . . . . . . . . . . Skaf tid og ro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Løsgjorthed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hjælperne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

11 12 13 14 16 18 20 22

25 26 28 29 31 32

34 36 39 40 42

KAPITEL 3 – OPSTALDNING AF DIN HEST Sådan vil heste leve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Flugtdyret hesten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sådan skal heste leve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Din hest har brug for tre ting .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

KAPITEL 4 – DIN HESTS ANATOMI Brokonstruktionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hovedet .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Halshvirvelsøjlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Brysthvirvelsøjlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Brysthvirvlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lændehvirvlen .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Korsbenet .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Halehvirvler .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nakkebåndet .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rygbåndet .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Muskler .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skeletmuskulaturen .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den lange rygmuskel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hesteryggen .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den afspændte ryg .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hesten bærer sig over ryggen .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den anspændte ryg .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den nedre spænding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Halsmuskulaturen .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Krydset og bagparten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hestens krop – hvad sker der, når man rider? .. . . . . . . . . . . . . . . . . Den udstrakte holdning .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Grundgangarterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Problemer forårsaget af rytteren .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hoved-hals-akse .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

45 46 46 47 47 47 48 49 49 49 50 52 53 54 55 56 56 57 58 62 65 67 69 72 73

KAPITEL 5 – UDDANNELSE AF HESTE Stille og roligt og med tålmodighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Uddannelsesskalaen .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forbindelse (kontakt til biddet) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ungheste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

79 80 84 88

Rygsving . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sådan uddanner man hesten rigtigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sideførende gangarter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Schenkelvigning .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvad er samling? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvilken indflydelse har hestens kropsbygning på uddannelsen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ned med hovedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ugidelig? .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

90 90 92 94 95

98 100 102

KAPITEL 6 – DU OG DIN HEST Alt, hvad der gør dig og din hest lykkelig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Generelt – det har du brug for . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det er allerdejligst i græsfolden – udestald med luftefold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Et væld af muligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sund og velplejet .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dressurridning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ridebanespringning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Cavaletti-træning .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Terrænridning og militaryridning .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ridning i naturen .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Græsning og gåtur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kørsel med sulky .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rytterlege .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Arbejde fra jorden .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det tyske rideforbunds (FN) ni etiske grundprincipper for hestens ven . . . . . . . . . . . . . . . . . .

105 106 108 1 1 0 1 1 2 1 1 4 1 16 1 19 120 123 124 127 128 1 3 1 134

FORLÆGGERENS ORD .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136 OVERVEJELSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138

INDLEDNING Da vi gik i gang med at skrive denne bog, blev det klart for os, at vi havde brug for en hovedperson, som kunne vise jer, hvordan jeres ponyer kan have næserne forrest. Vi havde brug for en pige, som lige netop nu er godt i gang med at lære at ride rigtigt, med næseryggen foran lod, så hesten ikke bliver syg. Gerd Heuschmann blev begejstret, da illustratoren (det er hende, som har lavet billederne i denne bog for jer) foreslog Luise Foris. Luise er netop en sådan pige. Hun begår selvfølgelig fejl, og alt er ikke helt så perfekt, som hun selv gerne vil have det, men hendes ponys trivsel kommer i første række, og hendes store drøm er at få ridning op på niveau med andre kunstarter…

KÆRE LÆSERE!

Der er i Tyskland mere end en million heste og ponyer. Mere end

„Min hest har næsen forrest“ er en sætning, som kan be-

1,6 millioner rider eller voltigerer. Endnu flere holder af heste og

tyde flere ting. Først og fremmest naturligvis, at vi kun kan

interesserer sig for dem: Ifølge en spørgeundersøgelse er der ca.

uddanne vores heste godt, hvis de virkelig konsekvent har

11 millioner hesteinteresserede. Der tjenes mange penge på heste:

næsen foran den lodrette linje.

Hesteavlere, hestehandlere, producenter af hestetilbehør og mange andre omsætter for ca. 5 milliarder euro årligt.

Hvis du er i stand til at ride din hest sådan, så har du også på et stævne mulighed for at klare dig godt på din raske hest. Men, som vi har omtalt hidtil, fungerer det kun, hvis din hest har næsen foran lod, når du rider den. Det betyder, at du virkelig skal respektere din hest og holde af den. Ellers er din hest en slave. Med denne bog forsøger jeg at formidle et par grundlæggende

Det er utrolig mange penge! Der er mennesker, som kun beskæftiger sig med heste for at tjene penge på dem eller for at opnå succes på stævnerne.

kundskaber og færdigheder, som udgør et solidt fundament for god ridning. Det gælder, uanset om du udelukkende har lyst til at ride for fornøjelsens skyld i terrænet, til springstævne eller om du vil ride dressur.

Ikke så sjældent sker det, at sejren bliver vigtigere end kærligheden til hesten. Hvis det er tilfældet, bliver hestene ofte uddannet dårligt og for hurtigt, og de rides helt forkert. Hovederne bliver trukket ned i håbet om hurtigt at gå af med sejren.

Hvis I oprigtigt har lyst til at beskæftige jer seriøst med hestens uddannelse, vil det for mange af jer blive en lidenskab, som vil vare ved hele livet. Med udgangspunkt i mine egne erfaringer kan jeg fortælle, at det er vigtigt, at I altid bliver ved med at være venlige,

En anden gruppe ryttere rider kun i deres fritid, og fordi de har stor

åbne og kærlige, og at I forsøger at tilegne jer så megen viden

glæde ved det. Her begås mange fejl med opstaldning, fodring og

om hesten, som det nu engang er muligt.

træning. Hovedårsagen hertil er uvidenhed.

Det kan godt betale sig at udvide sin horisont og se på andre discipliner, ridemetoder og uddannelsesfilosofier. Søgningen efter den smukkeste og mest enkle uddannelsesvej, som samtidig tilgodeser hestens tarv bedst muligt, er en livsopgave – en af de skønneste, der findes. Jeres

Dyrlægen, hestenes talerør.

KAPITEL 1

DET ØMME PUNKT ET BLIK BAG KULISSERNE Min hest glæder sig til at komme til stævne sammen med mig.

Der tjenes mange penge på heste, og der er mange mennesker, som arbejder med dem. Men ikke alle behandler deres heste lige godt: • Nogle ryttere rider deres heste groft og hensynsløst for at vinde konkurrencer, • nogle hesteavlere vil tjene hurtige penge og tilrider derfor unghestene for tidligt og for hurtigt, • og nogle dommere lader de heste vinde, som har fået en grov og voldsom uddannelse.

Disse mennesker gør hestene fortræd. Læs de næste sider, og du vil kunne forstå, hvorfor det er nødvendigt at ændre mange ting. Ros er det vigtigste hjælpemiddel for din hest.

Også selvom samlingen bagfra kunne have været bedre, så bærer hesten sig selv smukt med næseryggen foran den lodrette linje.

RYTTERNE

FRITIDSRYTTERNE

Der findes i Tyskland ca. 1,6 millioner ryttere (inklusive

De ryttere, som ikke er medlem af en ride-

børn og unge under 14 år). Så mange rider jævnligt på egne

klub, tilsluttet det pågældende lands ride-

eller på andres heste. Nogle af dem rider bedre, nogle rider

forbund, og ikke deltager i de stævner, som

dårligere end andre. Og de fleste af dem gør sig umage for

landets rideforbund arrangerer, kaldes som

at behandle deres heste godt.

regel fritidsryttere. Fritidsryttere tager ikke

De fleste forbinder hesten med ridning, og der findes et Der findes rigtig mange typer trensebid. Det vigtigste for din hest er imidlertid, hvordan man rider med det. Sørg for altid at ride med en fintfølende hånd!

stort udvalg af konkurrencer, som man kan deltage i med sin hest. Andre har den som et hobbydyr og rider hovedsageligt skovture på den eller bruger den til kørsel.

til dressur- eller springstævner. De fleste af dem rider fortrinsvis i terrænet, andre rider dressur i overensstemmelse med den spanske, portugisiske eller franske ridelære. Deres forbilleder er Baucher og De la Guérinière, som har offentliggjort de såkaldte klassiske læresætninger. De fleste fritidsryttere gør sig umage for at give deres heste en uddannelse, som tilgodeser hestenes tarv. Inden for denne sektor er

To venner efter endt arbejde.

der mange hestetrænere med dårlige kvalifikationer, fordi de selv ikke har fået en god

HVEM ER BAUCHER? Francois Baucher (1796-1873) var franskmand og udgav en ny ridelære med navnet „Ridekunstens metoder ifølge nye retningslinjer“�. Denne bog revolutionerede tidens fremherskende opfattelse af ridning. Bauchers arbejdsmetoder var og er stadig den dag i dag meget omdiskuteret, fordi mange ikke rigtig har forstået hans koncept om ridningens finhed med udgangspunkt i letheden. Baucher lagde stor vægt på den fintmærkende og bløde indvirkning på hesten og opfandt specielle strækøvelser for at løsne op for hestens spændinger. Hvis man anvender disse øvelser forkert eller overdriver, kan hesten dog også tage skade. Desuden siger hans kritikere, at hans heste ikke bærer sig over ryggen.

uddannelse. Derfor er det umiddelbart svært at bedømme, om deres træningsmetoder er hestevenlige eller ej. Rytterne ønsker ikke, at deres heste tager skade. De holder af deres hest og gør sig umage for at ride den, så den trives. Hvis de i den forbindelse begår fejl, så er det ikke, fordi de vil skade hesten, men fordi de ikke ved nok om, hvad hesten har behov for. Mange af disse ryttere ved ikke, hvordan og hvor de kan få træning.

Ofte spændes næsebåndet for stramt, og hesten forhindres således i at tygge på trensebiddet. I mange tilfælde kan man undlade næsebåndet eller blot spænde det meget løst.

HVEM ER DE LA GUÉRINIÈRE? François Robichon de la Guérinière levede fra 1688 til 1751 og opfandt rytterens sæde, som man sædvanligvis også ser i dag. Hans ridelære „Ecole de Cavalerie“, hvori han afsiger sig vold og tvang, beskriver den systematiske træning af hesten og danner grundlaget for den klassiske ridelære. Guérinière regnes også for at være opfinderen af versaden på lige linje, som er meget vigtig i forbindelse med ligeudretning af hesten. Denne franske mester er kendt for at have sagt: „Dressuren er til for hestens skyld og ikke omvendt.“ Med dette udsagn udsendte han et signal om, at hesten skal behandles respektfuldt og hensynsfuldt.

KONKURRENCERYTTERNE Mange ryttere tager regelmæssigt til stævner. De vil gerne vinde! Ofte glemmer man i den forbindelse den vigtigste partner, nemlig hesten. Stævner burde

Hestene bliver ofte syge: Forkert ridning overbelaster ryggen og benene; når der er gået et stykke tid, skal de behandles af dyrlægen, eller de bliver endda indlagt på dyreklinikken.

KONKURRENCESPORTEN I TAL I 2007 … … startede 1.409.834 heste til stævne.

have til formål at kontrollere uddannel-

Naturligvis er det ikke kun rytterne, som

sen. Det er faktisk den oprindelige me-

er skyldige: Det er de forbund inden for

ning med stævnerne. Hestens velfærd

ridesporten også, som arrangerer de på-

… startede 1.487.710 heste til stævne.

må aldrig træde i baggrunden. Hvis disse

gældende stævner og alt for hyppigt til-

heste ikke har fået den korrekte grund-

lader, at unge heste får lov til at starte.

Det er næsten 80.000 stævnestartere mere end året før.

uddannelse, så lider de særlig meget, når

Medskyldige er også de dommere, der

jagten efter succes er det primære mål.

giver forkert redne heste gode placerin-

Hertil kommer, at hesten bliver udsat for

I 2008 …

ger til stævner.

stress, når den skal til stævne hver weekend.

IKKE SÅDAN!

Det første stævne er en nervepirrende oplevelse!

MEN SÅDAN:

En ung hest har brug for venner ligesom du for at føle sig godt tilpas.

HESTEAVL I TYSKLAND I 2008 … solgtes 1.204 rideheste på auktion til en gennemsnitspris af lidt mere end 172.000 danske kroner. De sidste to år er begge tal gået betydeligt tilbage.

Men der er mange, som gerne vil tjene penge hurtigt og derfor forsøger at sælge deres heste i en meget ung alder til en så høj pris som muligt. Det går ud over hestenes helbred.

HESTEAVLERNE

Det går også ud over unghestenes uddannelse. De to- og treårige heste tilrides ikke længere langsomt og skånsomt og får ikke til-

Uden hesteavlere havde vi ikke haft alle de vidunderlige heste,

strækkelig tid til at vænne sig til rytterens vægt og til de krav, der

vi har i dag. Med stor kærlighed til hesten – og for det meste

stilles til en ridehest. I stedet for skal de på et meget tidligt tids-

også med en stor faglig viden om nedarvning, slægtskab, sund-

punkt vise spektakulære bevægelser med et fastspændt hoved.

hed og opdræt – udlever utallige hesteavlere deres passion.

Her begås desværre ofte meget store fejl. Derfor skal tilridningen

Da heste, som har præmierede forældre, eller som har flotte bevægelser og med gode chancer for udsigt til succes inden for

af disse ungheste hyppigt efterfølgende korrigeres. Det får konsekvenser for hele deres liv.

konkurrencesporten, ofte sælges til en høj pris, er hesteavl ikke

Alt dette kan naturligvis kun få lov til at

kun noget, man arbejder med, fordi man elsker heste. Hesteavl

ske, hvis der er ryttere, som vil købe en så-

drejer sig også om mange penge.

dan hest! Og dem er der altid nogle af: Des-

Det er dyrt at opdrætte og uddanne heste. Jo tidligere en hesteavler kan sælge sin unghest som en lovende konkurrencehest, desto tidligere får han de penge ind igen, som det hele har kostet ham, og desto større er således hans fortjeneste. Da hesteavlere lever af det, er det jo i princippet helt i orden at avle heste ud fra et økonomisk synspunkt. Men unghestenes velfærd må aldrig komme i anden række.

værre betaler de væsentligt mindre for en ung og skånsomt tilredet hest end for en unghest, som på et alt for tidligt tidspunkt er klar til at starte til det første stævne og „spjætter“ med benene (se side 72, billedet til venstre). De ryttere, der køber disse hurtigt tilredne heste, vil jo have succes på stævnerne.

De små føl har det rigtig godt hos deres mor.

PUBLIKUM

Kun en sejr på en godt redet løsgjort hest er en ægte sejr – også for din hest!

Til et stævne er der også altid tilskuere. De jubler og klapper og er således også med til at afgøre, hvilket uddannelseskoncept der skal have succes. Den tilskuer, der klapper af en rytter, som ikke blot rider sin hest dårligt, men som også piner sin hest ved dårlig show-ridning, understøtter til en vis grad en forkert uddannelsesmetode. Denne tilskuer er skyld i, at forkert ridning bliver mere og mere udbredt, og at det bliver belønnet. Men hvordan ved man, at en hest rides forkert? Det er selvfølgelig langt fra alle tilskuere, der er i stand til at se det. Først skal man lære, hvordan heste ser ud, der rides rigtigt, og det er i sig selv heller ikke specielt let. Det kan ofte være meget vanskeligt at vurdere ud fra hestens ydre, om den er uddannet korrekt, eller om den er uddannet dårligt. Denne bog forsøger at give dig nogle vigtige informationer om dette. Den offentlige interesse har stor betydning for konkurrencesporten.

DOMMERNE Kan man vinde en konkurrence med en dårligt redet hest? Kan det

DOMMERNE I TYSKLAND

overhovedet lade sig gøre? Ja, desværre! I dagens ridesport – og det

Dommere skal have en grunduddannelse, og de skal

gælder både for det lille stævne i nabobyen som for De Olympiske

aflægge en eksamen. For at blive indstillet til en sådan

Lege – ser man igen og igen heste, som bliver præmieret, når de

eksamen skal de kunne dokumentere, at de har opnået

„spjætter“ rundt på dressurbanen med en anspændt krop. Det er

placeringer på stævner.

ganske vist bundforkert og gør hestene syge, men det vises faktisk og belønnes.

IKKE SÅDAN!

MEN SÅDAN:

De kriterier for god ridning, som det tyske rideforbund har fastlagt i retningslinjerne for ridning og kørsel, i uddannelsesskalaen og i de etiske grundprincipper synes ikke at have den store interesse. Det er virkelig for dårligt, at heste kan vinde en konkurrence på den måde. Det har nemlig til følge, at der er flere og flere, som rider deres heste forkert – de efterligner ganske enkelt de ryttere, der har stjernestatus: „Hvis sådanne ryttere kan stille op i en af de store konkurrencer og vinde, jamen så må det jo være rigtigt …“ Dommerne har altså helt sikkert en udslagsgivende indflydelse på, hvordan deltagerne rider.

Hvis det er muligt at vinde på den måde ved OL, så kan denne form for ridning da ikke være helt forkert, eller kan den? At den helt klart er forkert, er der mange ryttere, der ikke engang ved. Det er der ikke noget underligt i, for netop sådanne heste bliver højt præmieret i mange konkurrencer. Dommerne belønner den forkerte spjætten med forbenene. De er oven i købet fuldstændig ligeglade med, om den stakkels hest har ondt i ryggen, eller om halsen værker.

Disse tre herrer har en afgørende indflydelse på konkurrencehestens velfærd.

En god ride instruktør med indlevelsesevne er meget vigtig.

RESUMÉ resultat på bekostning af hestene, så er rideinstruktørerne mange gange tvunget til at uddanne hestene efter kundernes ønske, nemlig groft og for hurtigt. På den anden side er der også mange rideinstruktører, som slet ikke har nogen rigtig uddannelse, og som siger om sig selv, at de arbejder efter „klassiske“ eller særligt „hestevenlige“ metoder, men som i virkeligheden ikke ved ret meget om hestens uddannelse og opstaldning. Disse pseudo-rideinstruktører gør ligeledes stor skade. Du bør derfor spørge din rideinstruktør, hvilken uddannelse hun/han har, og ikke kun danne din egen mening ud fra den pågældendes show-

RIDEINSTRUKTØRERNE OG RIDEFORBUNDENE En sikkerhedsgodkendt ridehjelm er obligatorisk! En god rideinstruktør sørger for, at eleverne altid er klædt rigtigt og sikkert på!

Rideinstruktørerne og trænerne bestemmer, hvordan en hest uddan-

ridning eller ud fra, hvilken placering den pågældende har fået på et stævne.

nes. De bliver også bedømt efter, hvor stor succes de har til stævnerne.

Bagest i bogens omslag findes

En rideinstruktør eller en træner, hvis heste ikke har opnået høje pla-

en tjekliste, som du kan bruge

ceringer på stævnerne, regnes ikke for at være succesrig. På den

til at finde ud af, om du har den

måde havner rideinstruktørerne og trænerne i en ond cirkel. Mange af dem ved godt, hvordan de skal uddanne deres heste korrekt og skånsomt, men i sidste instans drejer det sig om deres levebrød. Hvis kunderne ønsker et hurtigt

rigtige rideinstruktør eller ej.

DET ØMME PUNKT RYTTEREN Hvorfor vil du lære at ride, eller hvorfor rider du? Det er helt sikkert nok, fordi du holder af heste! Det synes du sikkert er en selvfølge, men det er vigtigt at understrege det, fordi succesen til et stævne aldrig må være det allervigtigste.

KONKURRENCERYTTERNE Rider du til stævner, eller kunne du godt tænke dig at deltage i et stævne på et eller andet tidspunkt? Det lyder godt. Det er nemlig sjovt at være sammen med sin hest og sine venner og opleve noget. Men du må i den forbindelse aldrig glemme, at også din hest skal have det sjovt, og at det ikke er en sportsmaskine. Deltag kun i et stævne på en sådan måde, at du ikke skader din hest eller stiller for store krav til den.

HESTEAVLERNE Måske får du på et tidspunkt lov til selv at udvælge din egen hest hos en hesteavler. Hvis du får det, så skal du holde godt øje med, om hesteavleren holder lige så meget af heste, som du gør, og om din hest eventuelt er for ung til at blive redet på. Ofte er det bedre at købe en ældre hest, som allerede har gennemgået en solid uddannelse, hvis man ikke selv har så megen erfaring.

PUBLIKUM Hvis du godt kan lide at gå til stævner for at kigge på, så prøv at lægge mærke til, hvordan hestene bliver redet dér. Du vil forhåbentlig ikke klappe af de ryttere, som skader deres heste, vil du?

RIDEINSTRUKTØRERNE En god rideinstruktør og træner er noget af det allervigtigste, når man skal lære at ride. Hun/han kan helt nøjagtigt fortælle dig, hvordan du bærer dig ad med at ride rigtigt, så du ikke kommer til at skade din hest. 23Hun/han hjælper dig også med at uddanne din hest, så den lærer at bære sig.

KAPITEL 2

KLASSISK RIDEKUNST HVAD ER DET? Den klassiske ridekunst tager sit udgangspunkt i den erfaring, mange ryttergenerationer har opnået, og aturligvis også i vores hestes velfærd. n

Har du nogensinde læst en bog om at lære at ride? Sådanne bøger hedder ofte „Ridning for nybegyndere“ eller lignende og gennemgår, hvad man skal vide om ridning og de forskellige hjælpere. Vha. en sådan ridebog kan man inden for husets fire vægge læse det, som en rideinstruktør har fortalt én, og bogen beskriver f.eks. også, hvilke hjælpere rytteren skal give og hvordan. Hvis man gennem længere tid opbygger en sådan solid basisviden, kan der i løbet af de næste mange år opstå ægte „ridekunst“. Det er kun godt uddannede og modne mennesker med stor indlevelsesevne, som er i stand til at opnå dette allerhøjeste mål. Der er stor forskel på de forskellige bøger om ridning, men de fleste ridebøger tager deres udgangspunkt i den „klassiske ridekunst“. Enhver uddannelsesfilosofi kan karakterisere sig som „klassisk ridekunst“, hvis den sætter hestens velfærd og præstationsberedskab i højsædet. Derudover skal den pågældende uddannelsesfilosofi have historiske rødder.

DE TYSKE FORSKRIFTER FOR MILITÆRET Basis for den „klassiske ridekunst“, som vores konkurrenceridning tager udgangspunkt i, er de tyske forskrifter for militæret fra 1912

Enhver hest kan rides på klassisk facon. Også denne P.R.E.�-hingst.

(forkortet kaldet HDV 12�). Forskrifterne blev skrevet for soldaterne for næsten 100 år siden. I HDV 12 findes de vigtigste grundlæggende principper for uddannelsen af hesten, såsom:

UDDRAG AF DE TYSKE FORSKRIFTER FOR MILITÆRET (HDV 12) „Formålet med og grundprincippet i dressur: … Forskrifterne har til formål at uddanne hesten til maksimal ydeevne og gøre den lydig. Dette mål opnås kun, hvis man er i stand til at forme hesten og bringe hesten i en sådan holdning, at den har mulighed for at udvikle sine kræfter til fulde, samtidig med at man bevarer og fremmer dens naturlige anlæg.“ Denne gamle formulering siger, at hesten, og ikke et eller anden uddannelseskoncept, skal stå i centrum for uddannelsen. Det er vigtigt, at man tager højde for de fysiske særegenheder, som enhver hest har! Det burde egentlig være en selvfølge. Når det kommer til stykket, så ved vi godt, at der er nogle, som har let ved at lære visse øvelser, mens andre muligvis har brug for lidt længere tid til det. Det betyder altså, at en ridelære altid skal tage hensyn til den enHvis vi sammenfatter ovenstående til blot én sætning, ville der have stået: Under uddannelsen af hesten skal der altid tages hensyn til hesten!

kelte hests fysiske og psykiske egenskaber, og at man naturligvis skal være opmærksom på hestenes individuelle forskelle. Ikke alle heste er ens. Det, som den ene hest har let ved at udføre, kan måske være svært for en anden hest. På det punkt ligner hestene os! Derfor må en ridelære ikke urokkeligt insistere på indlæringsprincipperne, men tage hensyn til, hvordan hesten har det. Inden for den klassiske ridelære er det en selvfølge.

DET TYSKE RIDEFORBUNDS ETISKE GRUNDPRINCIPPER

Hest i balance og med samling.

Kravet om, at uddannelsens tempo skal afpasses efter hesten for ikke at overbelaste den, står ikke kun i HDV 12. Det står ligeledes opført i de „etiske grundprincipper“, udgivet af det tyske rideforbund. Her står, at der skal tages hensyn til hesten, når man rider eller kører med den. Dermed tager vor tids ridelære – og egentlig også konkurrencesporten – udgangspunkt i hestenes velfærd. De, der ikke overholder disse krav, forsynder sig således ikke kun imod den gamle klassiske ridelære og HDV, men også imod de aktuelle

retningslinjer,

udstedt

SKAF TID OG RO

af det tyske rideforbund.

Meget af det, vi foretager os, gør vi hurtigt og under tids-

UDDRAG AF DET TYSKE RIDEFORBUNDS (FN) ETISKE GRUNDPRINCIPPER „Brug af hesten inden for ride-, køre- og voltigeringssporten skal rette sig efter hestens anlæg, ydeevne og præstationsberedskab.“

pres. Vi har ofte travlt, og så bliver det hele stresset. Det går ikke, når vi er sammen med heste. De har brug for ro og tålmodighed. Den, som er hektisk, gør hurtigt hesten nervøs. Rytterens sæde bliver også dårligere af det. Det er vigtigt at have tid og ro, også når det drejer sig om ridning i overensstemmelse med den klassiske ridelære.

Den forhenværende leder af

Heste skal langsomt vænnes til rytterens vægt, ellers får de ryg-

DET SIGER RIDEMESTER

den berømte spanske hofride

smerter. Muskulaturen skal stille og roligt have lov til at tilpasse

ALOIS PODHAJSKY:

skole i Wien, oberst Alois Pod-

sig den nye belastning.

hajsky, sagde følgende: „JEG

„Hestens uddannelse kan og må ikke være præ-

HAR TID – jeg ønsker at stille

get af hastværk, ellers kan det gå ud over hestens

dette krav til alle ryttere, som

helbred!“

pludselig støder på problemer og ikke kan blive enige med deres heste.“

En unghests uddannelse til en ridehest, som også kan deltage i stævner, tager et par år. Den, som forlanger for vanskelige øvelser af sin hest, overbelaster den. Også i samværet med hesten er tid og ro en grundlæggende forudsætning. Heste er flugtdyr, som bliver usikre og nervøse, hvis man er hektisk, når man omgås dem.

Med disse ord fremhæver Alois Podhajsky et af de allervigtigste

LØSGJORTHED

punkter overhovedet. Hestens uddannelse kan og må ikke fremskyndes, ellers får hesten muskelspændinger, og den bliver syg.

Et meget vigtigt punkt, som igen og igen påtales i den klassiske ridelære, er løsgjortheden.

En hest, som er i god balance – men desværre er hesten skæv. Det kan du se ved, at det højre øre holdes dybere end det venstre. Et tydeligt tegn på, at hesten ikke er lige eftergivende i begge sider af kroppen.

Hvis du får rideundervisning og allerede har et ryttermærke, har du måske allerede hørt om begrebet løsgjorthed. Det står opført på uddannelsesskalaen (du kan læse mere på side 76) og er dermed et af de grundlæggende principper i enhver hesteuddannelse. Først og fremmest skal ungheste lære at løbe løsgjort, når en rytter sidder i sadlen. De er først nødt til at lære at finde sig til rette med rytterens vægt. At det ikke er let og tager tid, står også op-

DET SIGER RIDEMESTER

ført i HDV 12.

OSKAR MARIA STENSBECK:

I HDV beskrives derudover også, hvordan en hest med rytter skal

(Én af de mest fremtrædende trænere

løbe, hvis den skal fortsætte

for professionelle ryttere)

med at være sund og rask.

„Hvis man ikke er i stand til at gøre sin hest eftergivende og løsgjort med jævn forbindelse (kontakt), så gør man klogest i helt at give afkald på de gangarter, som kræver den højeste samlingsgrad, i stedet for at fremføre dem karikeret.“