BoDanmark 56

N u mm e r 5 6 | j u ni 2 0 0 7

Beretning 2006/2007 Årsberetning 2006-2007

Her udlejer vi boliger

Dette nummer af BoDanmark er også Boligkontoret Danmarks årsberetning for 2006-2007, som vi sender ud til alle vores beboere.

Se oversigten over vores boliger og læs om, hvordan du nemt skriver dig op på ventelisten.

Side 4-7

Kære læser 2006 har været et begivenhedsrigt år for beboerne i almene boliger – på godt og ondt.

En rapport fra socialministeriets bord slog fast, at der brug for store investeringer i de almene bebyggelser for at sikre tidssvarende og attraktive boligområder til fremtidens lejere. Alligevel bød det fireårige boligforlig i efteråret på endnu en dræning af Landsbyggefondens midler, som skal finansiere 25% af statens udgifter til nybyggeri. Det blev desuden fastslået i Østre Landsret, at almene boligselskaber kan tvinges til at sælge deres boliger – en dom, der med tiden kan risikere at bryde den boligsociale balance, der er kendetegnende for vores velfærdssamfund, og som i sidste ende vil gå ud over de svageste.

I Boligkontoret Danmark arbejder vi målrettet på at påvirke den boligpolitiske udvikling og sætte emner som disse under debat. Der er et arbejde at gøre ude blandt samfundets beslutningstagere og i mediernes søgelys.

Men vi må også ændre tingene indefra – og vise verden et godt eksempel.

Det har vi i Boligkontoret blandt andet gjort ved at bane vejen for en ny lovgivning omkring råderetten i de almene boliger. Med Din bolig – dit valg har almene lejere fået mere frihed til at præge deres hjem – en frihed, der styrker den personlige tilknytning til boligen og gør den almene måde at bo på endnu mere attraktiv. Flere og flere benytter sig af de nye nye lånemuligheder og har derigennem været med til at gøre Din bolig – dit valg til en succes.

Også på andre fronter gør vi i Boligkontoret en indsats for at bevare og styrke den sektor, som vi og vores medlemmer er en del af. Boligsøgning og opskrivning via Internettet er for alvor blevet en del af

vores hverdag. Med hjemmesiderne www. søgbolig.nu og www.ledigeboliger.dk er vores boliger blevet synlige for boligsøgende i alle aldre, i alle samfundsgrupper og i alle kroge af landet, og antallet af ledige boliger blandt vores medlemmer er i øjeblikket kraftigt faldende.

I forlængelse af boligforliget blev det vedtaget at nedsætte et udvalg, der skal se på den fremtidige styring af almene boliger. En mere topstyret og centraliseret styring bliver ikke uden konsekvenser for beboerdemokratiet, og der åbnes derfor her for en lang række spørgsmål. Med lektor i statskundskab, Lotte Jensen, som gæsteskribent tager vi med denne beretning hul på debatten om fremtidens beboerdemokrati.

God læselyst.

Lisbet Riis Michael Demsitz Formand Adm. direktør

Kære læser Udgiver Boligkontoret Danmark Redaktion Michael Demsitz, Mette Kramshøj Flinker, Anders Juel Hansen Oplag 23.500 eksemplarer Grafisk design Nina Grut MDD Fotos, hvor intet andet er angivet: Mikal Schlosser, Ole Friis, Henrik Bjerg, Poul-Erik Rath Holm, Boligkontoret Danmark Repro og tryk Saloprint a/s, Miljøcertificeret og EMAS registreret Juni 2007

Indhold Hoveddel

side 6

4

Her kan du komme til at bo

6

Og sådan gør du...

8

Din Bolig – dit Valg

10 Farven på lokumsrullen eller lokal boligpolitik?

12 Det behøver ikke at være enten-eller 14 Det swinger bedre når man er sammen

side 8

Historier – rundt i landet 16 Afdelingskontoret Skanderborg 18 Afdelingskontoret Ribe 20 Afdelingskontoret Fyn 22 Afdelingskontoret Sakskøbing

side 12

24 Afdelingskontoret Helsingør 26 Afdelingskontoret Allerød 28 Afdelingskontoret Holte

Status 2006 side 20

30 500 kommunale boliger og et nyt medlem

Boligkontoret Danmark 32 Vores lokale kontorer 36 Bestyrelsen side 22

37 Hovedkontoret 38 Organisationen

Forsidefoto Ca. 20 meter. Det er afstanden fra Birthes terrassedør til vandkanten i Tejn på Bornholm.

side 28

Bagsidefoto Åbent hus på kontoret i Nørre Aaby, 2003.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

Her kan du komme til at bo

Boligkontoret Danmark udlejer 21.000 boliger i Danmark. Udlejningen sker fra vores afdelingskontorer.

Skriv dig op og betal direkte på vores hjemmeside www.boligkontoret.dk. Ældreboliger udlejes i samarbejde med den lokale kommune.

1 Greve 2 Dragør 3 Albertslund 4 Glostrup 5 Rødovre 6 København 7 Gentofte 8 Egedal 9 Furesø 10 Lyngby-Taarbæk 11 Allerød 12 Rudersdal 13 Hørsholm 14 Fredensborg 15 Helsingør 16 Frederiksværk-Hundested

Favrskov

Silkeborg

Bornholm

Århus

15

Skanderborg IkastBrande

16

14

Horsens

13 12 10 9 7 6 3 45

11 Samsø

8

Hedensted Varde

1

Esbjerg

Kerteminde

Nordfyn Vejen

Kolding

Køge

Middelfart Odense Assens

Haderslev

FaaborgMidtfyn

Nyborg

Næstved

Faxe

Svendborg

Aabenraa

Langeland

Lolland

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

Guldborgsund

2

Afdelingskontoret Holte Gladsaxe kommune

Boliger

Boligselskabet Sæbjørnshuse

135

Greve kommune

Boliger

DVB Greve

Rødovre kommune Funktionærernes Boligselskab Rødovre

297

76

Lillerød Boligforening Lynge-Uggeløse Boligforening Andelsboligforeningen Lundegaard

95

Afdelingskontoret Helsingør Fredensborg kommune

24

Andelsboligforeningen Hørsholm Karlebo Hejrevangens Boligselskab Boligforening Jellerødparken

Egedal kommune Boligselskabet Venbo DVB Stenløse

191 62

Hareskov-Værløse Andelsboligforening 458

Afdelingskontoret Holte Statsbanepersonalets AndelsBoligforening

Glostrup kommune

Hørsholm kommune

Furesø kommune

Boligforeningen Ringbo

33

Andelsboligforeningen Hørsholm Karlebo

Afdelingskontoret Allerød Boligselskabet Birkebo

679 629 214 50

Afdelingskontoret Sakskøbing Guldborgsund kommune

36

Sakskøbing Boligselskab

Bogense Andelsboligforening 753 245 41

90

Fakse og Hylleholt Boligforening Fakse Ældreboligselskab

933 107

324

Afdelingskontoret Ribe Aabenraa kommune DVB Rødekro DVB Bov (enkelte boliger i Tønder og Sønderborg kommuner) DVB Tinglev

Holsted Boligforening Rødding Egnens Boligselskab Sct. Georgs Parken, Brørup

76 54

29

598

547 206

298 23 22

Kolding kommune Boligselskabet Kolding Boligselskabet Flexbo

Albertslund kommune Boligselskabet Rådhusdammen

390 351 306 106

Vejen kommune 277

Faxe kommune 1.052

Bo Godt Ejby Middelfart Andelsboligforening 1946 Nørre Aaby Andelsboligforening 1946 Boligselskabet 1945, Strib

Nordfyn kommune

Helsingør kommune Boligselskabet Teglværksgården DVB Helsingør

98

Middelfart kommune 914 126 70

Rudersdal kommune Søllerød almene Boligselskab Gl. Holte Boligselskab Søllerød Sociale Boligselskab Boligselskabet Holtegårds Jorder (ældreboliger) Statsbanepersonalets Andels-Boligforening

Boliger

DVB Fyn-Langeland

Afdelingskontoret Allerød Allerød kommune

Lyngby-Tårbæk kommune Funktionærernes Boligselskab Lyngby Statsbanepersonalets Andels-Boligforening

Alle fynske kommuner (Ærø undtaget)

650 121

Esbjerg kommune Ribe Boligforening DVB Ribe Boligselskabet RI-BO

645 289 222

Haderslev kommune 96

Lolland kommune Nakskov almennyttige Boligselskab

925

Gram Boligforening Bevtoft Boligselskab

248 40

København kommune DVB København Boligselskabet Hareskovgård Alderdomsfriboligers Byggeselskab Statsbanepersonalets Andels-Boligforening

444 65 51 38

Gentofte kommune Villabyernes Boligselskab Statsbanepersonalets Andels-Boligforening

118 16

50

Ikast-Brande kommune 144

Afdelingskontoret Fyn Faaborg-Midtfyn kommune AAB Ringe Midtfyns Boligselskab Ringe Boligselskab

359 208 82

Nyborg kommune 905

Odense kommune Andelsboligforeningen Samvirke, Odense

Bornholm kommune DVB Parken

DVB Næstved

Andelsboligforeningen Holmegården, Nyborg

Køge kommune Den selvejende Byggevirksomhed for Herfølge

Næstved kommune

276

187

Andelsboligforeningen Brande

222

Afdelingskontoret Skanderborg Midtjysk Boligselskab

127

Afdelingskontoret Skanderborg Midtjysk Boligselskab har 1.900 boliger i kommunerne:

Skanderborg Silkeborg Favrskov Horsens Ikast-Brande Samsø Hedensted Aarhus

564 679 231 149 127 86 14 12

Kerteminde kommune Frederiksværk-Hundested kommune Halsnæs Boligselskab

Arbejdernes Boligorganisation i Kerteminde

40

35

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

Og sådan gør du…

Kom frem i køen til den bolig, du drømmer om – med en opskrivning på venteliste kan attraktive parcelhuse, rækkehuse og lejligheder komme inden for din rækkevidde.

Af informationsmedarbejder Mette Kramshøj Flinker

Prisen for at være skrevet op på en venteliste er 150 kr. om året.

Alt for mange mennesker tror, at ventetiden på de attraktive, almene boliger er uoverskueligt lang. Men mange steder er ventelisterne korte, og både på Fyn og i Jylland er der ledige boliger.

Det gælder bare om at vide, hvor man skal lede. 60% af de boliger, vi udlejer i Boligkontoret Danmark, er parcelhuse og rækkehuse. Du kan finde dem på www. boligkontoret.dk og www.ledigeboliger.dk.

Skriv dig op til en bolig i dag, og lad tiden arbejde for dig.

Fleksibel udlejning

Interne og eksterne ventelister Ventelisterne er din garanti for at komme med forrest i køen til de attraktive boliger.

Hvis du ikke allerede bor i boligselskabet, skal du skrives op på den eksterne venteliste. Du bliver tilbudt en bolig, når dit nummer er blandt de øverste på listen.

Du kan til hver en tid sige nej til en bolig uden at miste din placering.

Hvis du i forvejen bor i boligselskabet eller boligforeningen, kan du blive skrevet op på den interne venteliste. Her har du fortrinsret til de boliger, der bliver ledige i dit boligselskab. Du har desuden fortrinsret til ledige boliger i din egen boligafdeling frem for beboere fra de andre afdelinger i samme boligselskab.

I nogle boligafdelinger er der fortrinsret for særlige grupper. Det kan være personer eller familier med bestemte behov, eller det kan være personer, som boligforeningen ønsker at få ind i bebyggelsen for at bevare en varieret beboersammensætning. Retningslinjerne for udlejningen bestemmes af boligforeningen og kommunen.

Fortrinsretten kan f.eks. gælde for: • Pendlere, der arbejder i kommunen, men bor udenfor • Studerende • Personer over 50 år • Fysisk handicappede Desuden har skilsmisseramte fortrinsret for at kunne bo i nærheden af deres børn.

Du kan henvende dig til Boligkontorets lokale afdelingskontor, der hvor du gerne vil bo, og høre om der er fortrinsret for særlige grupper i de boligselskaber, der ligger i området.

Skriv dig op og betal direkte på vores hjemmeside www.boligkontoret.dk. Så får du et password og kan se din placering på ventelisten og selv ændre dine boligønsker, hvis du får behov det. Ældreboliger udlejes i sam arbejde med den lokale kommune.

På Boligkontorets hjemmeside www.søgbolig.nu er det nemt at blive skrevet op til netop den bolig, du har brug for.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

Tonny fandt www.ledigeboliger. dk via Boligkontorets hjemmeside og tilmeldte sig den elektroniske nyhedsservice på forside-linket, ”Nyt om ledige boliger”. Kort tid efter landede drømmeboligen i indbakken.

Så hurtigt Af informationsmedarbejder Mette Kramshøj Flinker

”Bebyggelsen har et hyggeligt gårdmiljø med fælles plæne og terasse og en attraktiv beliggenhed lige midt i Rønnes charmerende gamle bydel” – sådan stod der i den mail, Käte og Tonny Toftte modtog fra Boligkontoret Danmark i slutningen af januar 2007. Nogle uger før havde de tilmeldt sig den elektroniske nyhedsservice på Boligkontorets hjemmeside for boligsøgende, www.ledigeboliger.dk.

En bolig i indbakken – Vi havde været ude at gå en eftermiddagstur. Vi var på det tidspunkt flyttet fra

kan det gå

Käte og Tonny fik deres drømmelejlighed på en mail.

De havde skrevet sig op på www.ledigeboliger.dk – Boligkontoret Danmarks hjemmeside for boligsøgende.

Hillerød til en bolig i udkanten af Rønne – Det betød meget for mig at komme og havde lige talt om, at det ville være dejtil at bo i bymiljøet. Der hvor vi boede før, ligt at flytte ind i byen, fortæller Käte, der følte jeg mig ofte lidt isoleret, fordi jeg ikke oprindeligt kommer selv kører bil. Det fra København. – Da gjorde mig også Flaget var hejst og de andre vi kom hjem, gik alt for afhængig af beboere kom med blomster til os, Tonny ind og tjekTonny. Her skal jeg den dag vi flyttede ind kede sin mail, mens bare ned og rundt jeg lavede kaffe – og om hjørnet, så er så var lejligheden der! Vi kontaktede straks der mennesker, gågader og butikker, siger Boligkontoret Danmark og sagde, at vi var Käte, der allerede har lært mange at kende i interesserede, og dagen efter var vi henne sit nye lokalområde. at se på stedet.

Det hele gik herefter nemt og hurtigt.

Fremtiden er sikret Mindre end en måned senere var Käte og – Vi har boet i Allerød i 25 år – og i Hillerød Tonny flyttet ind i deres nye fireværelses i fem år, fortæller Tonny. – Alligevel var lejlighed midt i Rønne. det ikke en svær beslutning at rykke til

Bornholm. Jeg er selv født og opvokset i Rønne, så vi har jo en del familie herovre.

Og så har vi et godt sammenhold her i afdelingen.

– Ja, flaget var hejst og de andre beboere kom med blomster til os, den dag vi flyttede ind, mindes Käte. Når der er nogen, der har rund fødselsdag, bliver alle inviteret på morgenkaffe, og i det hele taget holder vi øje med hinanden, om alle nu har det godt. Det er sådan et sted, man skal blive gammel. Jeg slipper det i hvert fald ikke igen – jeg vil bæres ud herfra!

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

Din bolig – dit valg Beboerne låner som aldrig før, når de skal have nyt køkken eller bad. Din bolig – dit valg er historien om en succesfuld ordning, der giver beboerne større frihed.

Af informationschef Anders Juel Hansen

Hvordan skaber vi optimale rammer for beboernes råderet i deres egen bolig? I efteråret 2002 satte Boligkontoret Danmarks direktion og ledelse sig for at finde svar på spørgsmålet. Så frie rammer som muligt og mindst lige så godt som i private andelsboligforeninger var målet.

Andelsboligforeningernes Håndbog blev studeret, lovens råderetsmuligheder gransket, og de bedste eksempler blev hevet frem. Hvordan kan vi gøre det enkelt for den beboer, der gerne vil i gang med at udskifte sit køkken eller bygge en udestue? På den måde opstod modellen Din bolig – dit valg.

Fri ret til at ændre

Lån til forbedringer

tører fortæller om stor interesse hos beboerne, der vil låne til en modernisering af køkkenet eller badeværelset. Størst er interessen i hovedstadsområdet og de større byområder, og så er beboere i de attraktive parcel- og rækkehuse i overtal.

Godtgørelse efter vurdering Tidsånden er med os Stor interesse I dag er modellen en selvfølge for mange beboere, der har taget den til sig og bygger om og til som aldrig før. Det viser en rundspørge i forbindelse med en bog om Din bolig – dit valg, som Boligkontoret Danmark vil udgive. Boligkontorets inspek-

– Jeg tror, der er flere forklaringer på den store gennemslagskraft, Din bolig – dit valg har haft, siger forvaltningsdirektør Klaus Kramshøj.

– For det første er det nu muligt at låne et ganske betragteligt beløb af sin boligafdeling og betale tilbage over huslejen over f.eks. 20 år. Et nyt køkken eller bad

Din bolig – dit valg blev præsenteret på Åbent hus-arrangementer på Boligkontorets lokale kontorer i foråret 2003. Plakater, pjecer og en konkurrence blandt beboerne med de flotteste forbedringer, var med til at synliggøre modellen.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

”Boligfrihed – godt udspil fra boligforening” ”Boligkontoret Danmark har fat i den lange ende. For sagen er jo, at det, som mange lejere har allermest imod ved at bo til leje, er at alt skal være så ens, så ens.”

Leder i dagbladet Politiken, 11. marts 2003

løber jo hurtigt op i 100.000 kr. i dag.

Og vores beboere har også mærket det økonomiske opsving og fået flere penge mellem hænderne til at betale lidt ekstra i husleje.

– Og så tror jeg Forvaltningsdirektør bare tidsånden, er Klaus Kramshøj var med os. Alle taler med til at udvikle om boliger. Det helt Din bolig – dit valg. vilde boligmarked i de sidste fem år, et væld af boligprogrammer i tv og alle artiklerne om boligindretning i aviser og ugeblade gør jo, at vi snart sammenligner boligpriser og diskuterer boligindretning ved ethvert middagsselskab.

Mit hjem er min base

Lang vej var det hele værd Inden Din bolig – dit valg kom på plads, skulle der et langt sejt træk til. Modellen skulle forelægges for bestyrelserne i alle boligselskaber og boligforeninger, og der skulle beregnes et maksimumbeløb for, hvad huslejen kunne klare i de forskellige områder. Der måtte ikke opstå udlejningsproblemer pga. dyre moderniseringer og høj husleje.

Herefter blev modellen forelagt for beboerne på møder i boligafdelingerne, og kommunerne skulle give deres godkendelse.

Det sidste var ikke uden problemer.

– For de første kommuner var det helt nyt, da vi bad om den slags godkendelser.

Så der gik noget tid i starten, men da vi fik de første godkendelser i hus, kom der hul på bylden, og andre kommuner fik lettere ved at følge efter og give deres godkendelse, fortæller Klaus Kramshøj.

– Nu, hvor det bare fungerer, er jeg glad for, at så mange beboere har glæde af modellen.

– Vores nye køkken har sat sit præg på hele huset. Vi er så glade for det, siger Flemming Petersen i Ringe. Flemming og Anni har benyttet sig af Din bolig – dit valg og fået et nyt køkken til 147.000 kr., som de betaler 920 kr. for i ekstra husleje. De har selv bekostet en udestue til 100.000 kr.; den udvider det lille hus på 67 m2 med 22 m2, der kan bruges en stor del af året.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

Farven på lokumsrullen eller lokal boligpolitik?

Af lektor Lotte Jensen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Som en del af finanslovsaftalen for 2007 besluttede regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre at nedsætte et udvalg, der skal se på den fremtidige styring af den almene sektor. Inden da havde Kommunernes Landsforening spillet ud med en rapport om samme emne.

Essensen i KL’s oplæg er, at man anbefaler at udskifte den statslige detailstyring af den almene sektor med en bredere mål- og rammestyring mellem kommunerne og de almene organisationer. Kort og godt flyttes styringen fra det statslige til det kommunale niveau. Det giver muligheder for mere lokalt tilpassede aftaler som erstatning for den regeljungle, man i mange år har stønnet over i den almene boligsektor.

Fra regelrytteri til blød styring Ideen fra KL går på, at styringen af den almene sektor skal bygge på aftaler mellem kommunen og boligselskaberne om mål, rammer og resultater på de områder, hvor de almene organisationer spiller en rolle i den kommunale politik – herunder

10

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

ikke mindst det boligsociale område, der blandt andet har med anvisning af boliger at gøre. Det betyder, at den almene sektor også kommer til at medvirke i den politiske udvikling omkring emner som f.eks. områdeudvikling, skolepolitik og fritidsaktiviteter.

Samtidig betyder det, at kommunerne ønsker sig professionelle aftaleparter, der kan levere de resultater, som aftalerne omfatter. Med mere end 700 boligselskaber og næsten 8.000 boligafdelinger i den almene sektor står de enkelte kommuner over for en ’bisværm’ af forskellige parter med vidt forskellig størrelse og grad af professionalisering i den politiske deltagelse såvel som i forvaltningen.

For at opnå tilstrækkelig bæredygtighed foreslår man derfor, at boligorganisationerne lægges sammen til større enheder, og at der oprettes et samlet organ på tværs af enhederne, som kommunerne kan indgå aftaler med. Kort og godt – hvis den almene sektor skal have større betydning og større frihed, skal sektorens lokale repræsentanter til gengæld kunne løfte denne udvidelse, både politisk og administrativt.

Større enheder giver større afstand Set ovenfra er ønsket om færre, større og mere topstyrede organisationer forståeligt.

Set nedefra – fra beboerne i boligafdelingerne – åbner en sådan udvikling for en række spørgsmål.

Kommunernes udspil beskæftiger sig alene med relationen mellem kommunen og det øverste niveau i boligorganisationen – dvs. repræsentanter for boligselskabernes bestyrelser og administrationer, som vil udgøre en centraliseret aftalepart.

Relationerne mellem beboerne, afdelingsbestyrelserne og boligselskabets bestyrelser er ladt ude af syne indtil videre. Og det er hér, de aktive beboere og beboerdemokrater bør se på, hvilke konsekvenser de nye styreformer får for den beboerdemokratiske dagligdag. Hvis den almene sektor skal inddrages mere i den lokale, boligpolitiske udvikling, og hvis kontakten mellem kommunerne og sektorens beboere skal formidles gennem en centraliseret aftalepart, bliver det store spørgsmål, hvordan forholdet mellem denne aftalepart og afdelingerne skal formidles i fremtiden.

Hvordan skal beboernes ønsker, ideer og betænkeligheder samles og afvejes mod

Det er nu, at debatten om fremtidens beboerdemokrati skal i gang, hvis beboerne og deres repræsentanter skal have indflydelse på den styreform, beboerdemokratiet skal operere under de næste mange år.

Den positive læsning af de nye styreformer er derfor, at beboerdemokratiet kan få et meget bredere indhold, der netop overskrider matriklen og bøgehækken, fordi verden fortsætter lige udenfor.

Lotte Jensen, Ph. D., har forsket og skrevet om den almene boligsektor siden starten af 1990'erne. Hun har været udpeget til regeringens udvalg om almene boliger og har skrevet Ph.D. afhandlingen "Demokratiforestillinger i den almennyttige boligsektor" fra 1997. I 2003 udgav Lotte Jensen bogen "Den store koordinator" om sin forskning i Finansministeriets rolle i centraladminstrationen.

hinanden i en overordnet aftale mellem selskab og kommune om mål og resultater?

Der er behov for en diskussion, som ser de nye visioner om aftalestyring nedefra og kommer med bud på, hvordan den beboerdemokratiske indflydelse og deltagelse skal og kan udvikle sig fremover. Og disse bud kan kun komme et sted fra: fra beboerdemokratiet selv.

Farven på lokumsrullen eller lokal boligpolitik?

Set nedefra indebærer KL’s visioner om aftalestyring en fare for, at mange forhold reelt vil blive besluttet direkte mellem kommunen og selskabet, som så derefter skal ud at ’sælge’ beslutningerne på det lokale plan.

Der er på den måde risiko for, at det lokale beboerdemokrati tømmes for indhold og alene bliver til beslutninger om fastelavnsfester og farven på lokumsrullen. Risikoen er reel, hvis der ikke lægges et stort arbejde i at inddrage beboere og afdelinger i udviklingen og illustrere deres muligheder for indflydelse på de nye strukturer.

Men man kan også lægge et andet perspektiv på beboerdemokratiet ud fra KL's oplæg. I og med at boligafdelingernes ses

som en del af de brede politiske indsatser på det kommunale landkort, åbnes der op for, at beboerdemokratiet netop kan komme til at handle om andet og mere end spørgsmålet om flis eller grus, hundehold og antenner. Beboerdemokratiet i en afdeling kan pludselig komme til at handle om, hvordan denne bebyggelse i samspil med de andre bebyggelser i området, andre boligtyper, forretningslivet og foreningerne kan medvirke til at udvikle området med hensyn til f.eks. børneliv, miljø og integration. For hvis ikke den pågældende afdeling selv kommer frem i skoene og gør sin indflydelse gældende, bliver beslutninger af den art truffet alligevel – men af andre.

Den positive læsning af de nye styreformer er derfor, at beboerdemokratiet kan få et meget bredere indhold, der netop overskrider matriklen og bøgehækken, fordi verden fortsætter lige udenfor.

Fra formand til netværksaktør Det bredere beboerdemokrati stiller derfor nye krav til og giver nye muligheder for fremtidens beboerdemokrater. Den historiske formandsfigur, der sidder på nøglen og styrer stort og småt i afdelingen, vil i

den fremtidige struktur skulle afløses af en ”netværksaktør”.

Netværksaktøren skal arbejde både opad og nedad i boligselskabets regi, men også udad mod omverdenen. Fremtidens beboerdemokrat er den, som formidler beboernes ideer, visioner og bekymringer opad i systemet, så de afspejles i aftalerne med kommunen om, hvad boligselskabet skal levere – og er omvendt også den, der ’oversætter’ aftaler og visioner, så de bliver konkrete og interessante for beboerne.

Beboerdemokraten skal samtidig skræve over bøgehækken og gå i dialog med omgivelserne – andre boligafdelinger, idrætten, skolen osv.

Formidling og forhandling vil blive kernekompetencer, som kan erstatte noget af den detaljerede regelkatekismus, som den statslige overstyring har gjort til en nødvendig ballast for de beboerdemokrater, som har båret beboerdemokratiet dertil, hvor det er i dag. De nye krav og muligheder vil derfor kalde på nye typer af beboere, som med sig fra beboerdemokratiet får en lang række kompetencer, som kan bruges på CV’et uden for bøgehækken.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

11

Det behøver ikke at være enten-eller Med individuelt tilpassede seniorordninger bevarer Boligkontorets ansatte tilknytningen til arbejdslivet og kollegerne, mens de trapper ned på jobbet.

Af informationsmedarbejder Mette Kramshøj Flinker

– En god senioraftale er en fordel for alle parter. Vi bestræber os derfor på, at alle ældre medarbejdere får en god afvikling af deres jobliv, siger Boligkontoret Danmarks administrerende direktør, Michael Demsitz, der i den seneste tid har udformet individuelle arbejdsforløb i samarbejde med flere af Boligkontorets seniorer.

– De ældre medarbejdere har en erfaring og en lang række gode kompetencer, som vi ikke vil miste. Ved at reducere den arbejdsbelastning, de har i det daglige, kan vi og vores medlemmer fortsætte med at drage nytte af den historik og personlige kontakt, som er blevet bygget op gennem årene. Samtidig får den enkelte medarbejder mulighed for at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet – og ikke mindst til kollegerne – mens de gradvist vænner sig til det nye liv.

Længere liv og højere livskvalitet I takt med at levealderen stiger, bliver der generelt stillet større krav til det liv, man lever i den tredje alder. Med tiden bliver det nødvendigt for alle at skrue ned for blusset, men behovet for at bibeholde et forholdsvis højt aktivitetsniveau i en høj alder er stigende. Dette er en udvikling, som arbejdsmarkedet må følge med i.

– Som en moderne arbejdsplads må vi tænke mennesket som helhed og dermed medvirke til at få flere dele af tilværelsen til at hænge sammen, siger Michael Demsitz. – Der skal derfor være mulighed for at trappe ned på arbejdet, så der bliver gjort plads til andre aktiviteter, familieliv, børnebørn osv. Samtidig lever vi stadig i en tid, hvor – i hvert fald de ældre generationer – identificerer sig meget med deres arbejde. Det er derfor også vigtigt at blive

Step by step. En langsom nedtrapning fra den krævende ansvarspost som forretningsfører til livet som – næsten – fuldtids efterlønner blev løsningen for Ole Therkildsen fra Afdelingskontoret Sakskøbing.

12

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

Som en moderne arbejdsplads må vi tænke mennesket som helhed og dermed medvirke til at få flere dele af tilværelsen til at hænge sammen

ved med at skabe rum for den del af den enkeltes liv. I stedet for bare at hive stikket ud og lukke ned for en hel verden, kan vi som arbejdsplads tilpasse os til en situation, hvor identiteten og det netværk, man er en del af, bevares.

Fokus på individuelle ønsker Og at senioraftalen netop er en tilpasning, der sker efter den enkeltes ønsker, er en pointe.

– For at være et reelt tilbud til medarbejderen skal stillingen formes individuelt, siger Michael Demsitz. – Idet man skaber ”rummet” for stillingen, skal man sørge for at gøre fleksibelt, hvordan dette rum skal indrettes. Det handler meget om hele tiden at tænke i den retning – stillingerne opstår jo ikke af sig selv, men er noget vi skaber, når vi kigger aktivt på den samlede situation og samtidig har den enkelte medarbejders ønsker i baghovedet.

En senioraftale kan derfor rumme mange forskellige ordninger. Nogle vælger at arbejde på nedsat tid – enten ved at afkorte arbejdsdagene eller holde en eller to ekstra fridage om ugen. Andre foretrækker længere ferier og udvidede muligheder for orlov. Andre igen ønsker at ændre på selve arbejdsopgavernes indhold og trappe ned på graden af ansvar.

Det er den enkelte medarbejder selv, der ved, hvilke ændringer der skal til, for at lysten og evnen til et par ekstra år på arbejdsmarkedet bevares.

Nedtrapning – trin for trin De konkrete eksempler på seniorordninger for boligkontorets medarbejdere illustrerer netop forskelligheden – og ikke mindst muligheden for at ændre på ordningen undervejs, i takt med nedtrapningen.

I 2003 fik Ole Therkildsen på Afdelingskontoret Sakskøbing stor glæde af en seniorordning med ændrede arbejdsopgaver, da han af helbredsmæssige årsager ønskede at stoppe som forretningsfører.

– Det er med stolthed, at både min kone og jeg vidt og bredt kan fortælle om seniorordningen. Den form for personalepolitik findes ikke i mange virksomheder, og den

vækker beundring. Ordningen var i første omgang på fuld tid, men fortsatte fra januar 2006 som en deltidsordning. Fra januar 2007 vikarierede jeg som sagsbehandler, indtil jeg for nylig endelig valgte at takke af og lukke døren til en periode i mit liv, fortæller Ole, som dog alligevel har ladet døren stå lidt på klem.

– I en periode vil jeg fortsat have tilknytning til Boligkontoret, dels ved oplæring af den nye forvaltningskonsulent, dels ved at foretage flyttesyn på nogle kommunale boliger.

mere tid til blandt andet huset, sommerhuset, rejser og lange løbeture.

– Det er dejligt, at der nu også bliver plads til andet. Men jeg har altid været glad for mit arbejde, og det ville være svært at stoppe helt lige nu. Derfor er jeg rigtig glad for, at det kan lade sig gøre på den her måde. Så er jeg stadig med hvor det sner!

Stadig med hvor det sner Også inspektørerne i Boligkontoret har grebet muligheden for at få en mere glidende overgang mellem arbejdslivet og efterlønnen. Sidste år begyndte Frede Petersen på Afdelingskontoret Allerød at overveje muligheden for en senioraftale – og pr. 1. juli i år bliver det til virkelighed.

– Jeg kunne ikke fortsætte på fuld tid med aftenmøderne osv. – men jeg havde på den anden side heller ikke lyst til at gå fra fulde omdrejninger ned til nul. Så da der opstod en mulighed for at ansætte en ”halv mand” på vores kontor, slog jeg til.

Med de færre arbejdstimer glæder jeg mig til at kunne gå i gang med at opbygge det fritidsliv, som om nogle år fra nu bliver det, der fylder mest.

På Afdelingskontoret Fyn er inspektør Leif Madsen også parat til at tage det første skridt ind i et nyt liv, hvor arbejdet vil fylde lidt mindre, end det har gjort i det næsten kvarte århundrede, han har været ansat i Boligkontoret Danmark.

– Efter 21 år med fuld inspektørfunktion er det blevet tid til at skrue ned for tempoet. Vi har ordnet det på den måde, at jeg fra den 1. oktober 2007 går ned til at have ansvaret for to organisationer, hvilket betyder, at jeg går fra de 850 boliger, som jeg har nu, til godt 300 boliger. På den måde vil jeg arbejde mindre, men fortsætte det personlige samarbejde med de organisations- og afdelingsbestyrelser, som jeg efter de mange år på stedet har lært rigtig godt at kende.

Med sine 62 år glæder Leif sig til at få

Med sin senioraftale føler Leif på Afdelingskontoret Fyn, at han stadig er med, hvor det sner, efter 21 år i Boligkontoret Danmark.

Det var især aftenmøderne, der fik Frede på Afdelingskontoret Allerød til at overveje en nedtrapning på arbejdet.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

13

sammen

Det swinger bedre når man er

14

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

sammen En vellykket start på det strategiske samarbejde med FSB og Lejerbo giver nu gevinster til beboere og boligsøgende. Boligportalen www.findlejebolig.dk bliver lagt på nettet, og et økonomisk samarbejde skaffer en årlig besparelse på en halv millioner kroner om året.

Af informationschef Anders Juel Hansen

Fra Frederikshavn til grænsen, fra Holstebro til Rønne. Boligkontoret Danmark, Lejerbo og det københavnske boligselskab FSB råder over boliger i hele landet. Fra juni måned gør vores strategiske samarbejde livet lidt lettere, hvis du skal finde en anden bolig. Boligportalen www.findlejebolig.dk bliver landets største, hvor du kan søge blandt 70.000 almene boliger i hele landet og skrive dig op via hjemmesiden. Med en nem geografisk søgning via Danmarkskortet, eller en søgning ud fra andre kriterier, bliver portalen meget brugervenlig.

Det er også muligt, at få et hurtigt overblik over ledige boliger. I flere områder i Jylland og på Fyn og Sjælland kan du nemt finde en her-og-nu bolig, mens det i hovedstadsområdet især er nybyggeri, der rummer dine største chancer for en hurtig bolig.

Det har ikke været uden problemer at få de forskellige itsystemer med boligdata til at snakke sammen; det har faktisk været mere besværligt, end vi først troede. Ikke mindst fordi vi har holdt fast i, at boligsøgningen skal være nem at gå til, og præsentationen af boligafdelingerne skal give boligsøgende tilstrækkelig information til at skrive sig op direkte på siden.

Vi synes det er lykkedes, men tjek selv på www.findlejebolig.dk.

Det strategiske samarbejde med FSB og Lejerbo blev indledt den 1. juli 2006.

Målsætningen er at udnytte know-how hos hinanden og skaffe stordriftsfordele. Det er allerede lykkedes med et nyt økonomisk samarbejde.

1.500.000.000 kroner til salg

Direktører og formænd i FSBbolig, Lejerbo og Boligkontoret Danmark mødes jævnligt for at drøfte projekter i det strategiske samarbejde. Fra venstre Søren Peter Jensen, direktør i FSBbolig, Lisbet Riis, formand for Boligkontoret Danmark, Palle Adamsen, direktør i Lejerbo, Birthe Qasem, formand for FSBbolig, Bent Bundgaard, formand for Lejerbo og Michael Demsitz, direktør i Boligkontoret Danmark.

21 kg. Så meget vejede materialet, da ni forskellige banker bød på opgaven med at få mere end 1,5 mia. kroner til at yngle.

Det er ikke noget med lotto eller poker, pengene skal anbringes i obligationer. Jo bedre renteafkast af obligationerne og jo mindre gebyr til banken, jo højere renter får beboerne af deres opsparede penge i boligafdelingerne.

Den 20. november 2006 udløb fristen for at give tilbud på selskabernes fælles EUudbud af pengeforvaltningen. Den består i at styre køb og salg af de obligationer, som selskaberne anbringer penge i for at skaffe beboerne bedre renter.

Med økonomidirektør Bent Gail i spidsen gik økonomifolkene i FSB, Lejerbo og Boligkontoret Danmark i gang med at

vurdere tilbuddene. I fællesskab havde de lavet et pointsystem, hvor der for hvert tilbud blev foretaget en vurdering inden for områderne: Renteafkast, pris for administration, bankens soliditet og referencer, samt rapportering om pengeforvaltningen.

Tre gange bank Det blev bankerne Danske Capital, Nordea Bank Danmark og Nykredit Portefølje Bank, der fik den højeste score og dermed afgav de tre bedste tilbud. Med hver af de tre banker er der nu indgået en porteføljemanagement-aftale, og ved årsskiftet bliver bankernes afkast sammenlignet. På den måde bevarer boligselskaberne den indbyrdes konkurrence mellem bankerne og spreder risikoen, hvis en bank er uheldig med sine investeringer i obligationer.

Tilsammen giver aftalerne en besparelse på næsten 500.000 kr. om året for Lejerbo, FSB og Boligkontoret Danmark afhængig af, hvor stor kapital man skyder ind.

– Vi forventer en besparelse på ca.

185.000 kr om året, og det betyder at boligafdelingerne får en lidt højere rente af deres opsparede penge end de ellers ville få, fortæller Bent Gail, der har udarbejdet udbudsmaterialet.

Mere til fælles Samarbejde handler nok så meget om personlige relationer – hvordan går vi i spænd sammen, kan vi finde tonen og få samarbejdet til at swinge? Formænd, direktører og andre beboervalgte og medarbejdere mødes jævnligt for at drøfte projekter, og medarbejderne holdes orienteret med et fælles nyhedsbrev. Samarbejdet viser, at vi har mere til fælles, områder hvor vi kan gøre brug af hinanden, og nye kolleger kan give anderledes indspark til dagligdagen.

På uddannelsesområdet er samarbejdet allerede godt i gang. Der bliver holdt fælles møder og kurser for administrative medarbejdere og ejendomsfunktionærer, og et fælles kursusprogram for beboervalgte har set dagens lys. Vi er også begyndt at hjælpe hinanden med rekruttering og uddannelse af elever. Med de små ungdomsårgange bliver det vanskeligere at rekruttere elever, men elevsamarbejdet gør det lidt nemmere. Blandt de næste projekter bliver at forhandle aftaler på plads med vores store leverandører for at opnå besparelser ved at optræde som én stor kunde.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

15

Skanderborg

Afdelingskontoret Skanderborg Poul la Coursvej 27, 8660 Skanderborg Telefon 86 52 21 77

Fra boligselskab til boligforening Den 16. april 2007 blev Midtjysk Boligselskab omdannet fra en selvejende boligorganisation til en almen andelsboligforening.

Af informationsmedarbejder Mette Kramshøj Flinker

– Det handler først og fremmest om at følge med tiden og udviklingen, siger Bente Kristensen, formand for Midtjysk Boligselskab gennem 11 år. – Midtjysk Boligselskab er en boligorganisation, der har gennemgået mange ændringer, siden den blev oprettet i 1947. Hvis den var blevet oprettet nu, ville den helt sikkert være blevet oprettet som en andelsboligforening – det passer simpelthen bare bedre til den konstruktion, vi har i dag.

84% sagde JA Tanken om at omdanne Midtjysk Boligselskab til et alment andelsselskab

spirede frem i slutningen af 2005. Forslaget blev godt modtaget af en enig bestyrelse, og på repræsentantskabsmødet i juni sidste år fik bestyrelsen bemyndigelse til at arbejde videre med idéen. I november måned blev forslaget sendt til urafstemning blandt selskabets beboere, og med et stort flertal på 84% sagde beboerne JA til omdannelsen.

– Vi syntes, det var vigtigt at få beboernes mening om forslaget. Deres medindflydelse er netop noget af det, vi gerne vil fremhæve i forbindelse med omdannelsen. I modsætning til ”i gamle dage” har vi i dag en bestyrelse, der udelukkende er beboervalgt. Et fokus på demokrati, åbenhed og beboernes rettigheder er således en selvfølgelig del af det at følge den naturlige udvikling. På den måde rummer beslutningen også en signalværdi om at støtte op om foreningstanken, siger Bente Kristensen.

Hvad er forskellen?

Forskellen på et boligselskab og en almen andelsboligforening ligger i reglerne for tildelingen af boliger.

– Når du melder dig ind i vores andelsboligforening, betaler du et engangsbeløb på 140 kr., og så giver vi dig et medlemsnummer. Fra den dag er du medlem og opsparer anciennitet, fordi vi udlejer boligerne til den, der har det laveste medlemsnummer. Du behøver slet ikke at betale 150 kr. om året for at stå på ventelisten, hvis du først får brug for en bolig om fem år. Først til den tid skal du gøre dig aktivt boligsøgende og betale 150 kr. for at komme på ventelisten, forklarer Alfred Larsen, forretningsfører for Midtjysk Boligselskab.

Trods omdannelsen til almen andelsboligforening beholder Midtjysk Boligselskab sit gamle navn og logo, som efterhånden har sat sig godt fast i det midtjyske.

16

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

For de nuværende beboerne er det endnu bedre.

– Alle vores beboere har fået et medlemsnummer efter den dag, de flyttede ind i Midtjysk Boligselskab. Så de har jo fået mange af de lave numre. Og så er det først, hvis de får brug for en anden bolig i Midtjysk, at de skal betale 150 kr. om året for at stå på ventelisten som aktivt boligsøgende.

Mere tryghed og mindre papirarbejde De nuværende beboere i Midtjysk Boligselskab er i løbet af vinteren og foråret 2007 blevet registreret som medlemmer af den ”nye” almene andelsboligforening – som dog beholder sit gamle navn og logo – og der er blevet udstedt andelsbeviser med medlemsnumre til beboerne i de i alt 1.904 lejemål. Ancienniteten af medlemskabet i boligforeningen er blevet fastsat fra det tidspunkt, hvor beboeren flyttede ind i Midtjysk Boligselskab, og indmeldingsgebyret på 140 kr. er betalt af foreningens arbejdskapital.

– Vi ser frem til at arbejde med de nye regler for tildeling af boliger, siger Alfred Larsen. – Efter vores mening får de interne beboere meget større glæde af at bo i en almen andelsboligforening. Som forening kan vi desuden holde på de medlemmer, som vi ellers mister, når de flytter. Vi forventer også, at der i fremtiden skal sendes færre tilbud ud, når der skal findes en ny lejer til en bolig. Mange står nemlig på ventelisten i dag, selvom de ikke har et aktuelt ønske om at flytte. De vil blot sikre sig en god placering, hvis ønsket senere skulle opstå. Som medlemmer af en almen andelsboligforening kan de nu trygt vente med at betale for opskrivning på ventelisten, indtil den dag, de ønsker at blive tilbudt en ny bolig.

Standen på boligmessen i Silkeborg var et af de initiativer, der var med til at markedsføre boligerne i Midtjysk Boligselskab.

Imageudvalget i Midtjysk Boligselskab Af informationsmedarbejder Mette Kramshøj Flinker

I 2004 bevilgede Midtjysk Boligselskab 300.000 kr. til markedsføring af selskabets boliger. I den forbindelse blev der nedsat et imageudvalg, der havde til opgave at øge kendskabet til boligselskabet i det midtjyske.

Midtjysk Boligselskab havde på det tidspunkt stigende udlejningsproblemer.

Ventelisterne blev kortere og kortere, mens antallet af ledige boliger voksede.

Midtjysk Boligselskab fylder rundt I år er det 60 år siden, at tre mænd fra Skanderborg tog initiativet til at stifte et boligselskab. Efter fem mørke besættelsesår var lyset og troen på fremtiden i 1947 ved at vende tilbage – men der manglede boliger. Boliger til almindelige mennesker. Den stiftende generalforsamling blev afholdt den 3. juli, og resultatet blev ”Skanderborg Amts Boligaktieselskab”. Den nyvalgte bestyrelse gik straks i gang med arbejdet, og inden længe var

Lejeledigheden lå på cirka 20 boliger og udgjorde et lejetab på omkring 800.000 kr. om året.

Imageudvalget tog fat på opgaven med en række nye tiltag. Selskabet fik lavet skiltning ved alle afdelingerne, og der blev indledt samarbejde med en ejendomsmægler og taget direkte kontakt til erhvervsvirksomheder. I det hele taget blev der tænkt i målgrupper, branding og synlighed, både i form af skiltning og annoncering, og med helt nye idéer som sponsorering af

selskabets første afdeling født – på Damager i den lille by, Hørning.

Meget er sket siden dengang. Mange flere mursten blev lagt, navnet blev ændret, og beboerdemokratiet vandt indpas. I dag har Midtjysk Boligselskab 71 boligafdelinger fordelt på otte forskellige kommuner. Med sine 1.904 boliger udgør selskabet det største blandt Boligkontorets medlemmer. Og midt i sit 60 års jubilæum har selskabet gennemgået endnu en forandring, da det i april blev omdannet til en

lørdagsjazz, Åbent hus-arrangementer og deltagelse i boligmessen i Silkeborg.

Ifølge forretningsfører Alfred Larsen har markedsføringsarbejdet været alle pengene værd.

– Der er ingen tvivl om, at Midtjysk Boligselskab er blevet mere kendt i det midtjyske. Både kontoret i Silkeborg og kontoret i Skanderborg kan melde om stor interesse for at blive skrevet op til vores boliger. Især Åbent hus-arrangementerne har båret frugt. I afdeling 44 Dalsvinget i Silkeborg blev der holdt Åbent hus en lørdag i april måned 2006. Arrangementet gav 130 nye opskrivninger til afdelingen. Det svarer til det samme antal opskrivninger, som afdelingen fik fra år 2000 og frem til 2006.

Antallet af ledige boliger i Midtjysk Boligselskab er i dag faldet til omkring 5 boliger. Det giver en besparelse på tabt leje på cirka 60.000 kr. om måneden.

Statistikken viser desuden, at Midtjysk Boligselskab har fået 1.000 nye boligsøgende i løbet af 2006.

Imageudvalget i Midtjysk Boligselskab vandt sidste år Boligkontorets jubilæumspris for deres indsats.

I det hele taget blev der tænkt i målgrupper, branding og synlighed

almen andelsboligforening.

– I Midtjysk Boligselskab bestræber vi os på at være på forkant med udviklingen, siger formand Bente Kristensen. – Det har derfor også været en stor glæde at opleve, at der er så stor opbakning til den linje, bestyrelsen har anlagt gennem de sidste 10 år. Jeg håber, at Midtjysk Boligselskab også i fremtiden kan være med til at skaffe boliger til alle. Rige som fattige.

Boligkontoret Danmark ønsker tillykke med de 60 år.

I april 2003 kunne beboerne rykke ind i Midtjysk Boligselskabs boliger på Rosenkjærvej. Byggeriet er selskabets seneste og består af 20 boliger i et og to planer.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

17

Ribe

Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30, 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00

Næste gang flytter de domkirken CVU Vest lukker Ribe Seminarium, og lærere og studerende bliver flyttet til Esbjerg. Boligselskabet RI-BO frygter at få udlejningsproblemer med selskabets 159 ungdomsboliger.

Af informationschef Anders Juel Hansen

– Hvem skal vi udleje vores boliger til?

Den købekraft, byen har fået fra de 800 mennesker på seminariet, forsvinder.

Stemningen hos John Søborg og ripenserne er på lavpunktet. Fra 2009 er lærerseminariet nedlagt, og byens helt store uddannelsesinstitution flytter til Esbjerg, der ikke har haft et lærerseminarium siden 1988.

I Ribe er Esbjerg storebroren i det kommunale samarbejde, og i den gamle købstad er man bange for at sygne hen, hvis byen tømmes for arbejdspladser og liv.

Byens stående vittighed er, at borgerne vil slå ring om domkirken, så den ikke forsvinder samme vej som seminariet.

Kommunen har et ansvar

Søborg.

Boligkontoret Danmark administrerer også Ribe Boligforening og Seminariekollegiet, der begge bliver mærket af lukningen.

Ramt fra flere sider Jens Hunderup, formand for Ribe Boligforening, er enig.

– Det påvirker også os – vi har ungdomsboligerne i vandtårnet, men der er da sikkert mange fra seminariet og de andre arbejdspladser, der bor i vores familieboliger.

– I Ribe er vi bange for, at de trækker det hele til Esbjerg. Politimesteren er forsvundet, dommerkontoret er flyttet og amtsgården nedlagt. Godt nok flytter Skat arbejdspladser til amtsgårdens bygninger, men det batter ikke meget sammenlignet med de mange ansatte, der var på amtsgården, mener Jens Hunderup.

Reformen inden for politi og retsvæsen og nedlæggelsen af amterne føjer sig til nedlæggelsen af seminariet og giver uro om fremtiden.

Lukningen er en katastrofe, siger mange og med dem John Søborg. Han er formand for Boligselskabet RI-BO, der med 159 ungdomsboliger i Ribe går en svær fremtid i møde.

– Vi bliver nødt til at tale med kommunen om følgevirkningen for os. Jeg tror, at mindst halvdelen af beboerne i vores ungVi vil have en helhedsplan domsboliger er tilknyttet seminariet. Det er RI-BO’s afdeling 5 består af 159 ungdomsvi ved at undersøge. boliger, der ligger fem steder i Ribe, og Jeg vil skrive et afdelingen er allerebrev til Esbjerg de på vej ud i krise.

Vi vil have lavet en helhedsplan kommune og bede Hovedparten af og holde fast i kommunen om et møde, og boligerne er et-rums og Landsbyggefonden for at få jeg tror også, at boliger, og de første en løsning fem måneder i 2007 Seminariekollegiet giver et lejetab på og Ribe Boligforening vil deltage. Vi 80.000 kr. for bebobliver alle meget berørt af lukningen, og erne i afdelingen. Ved udgangen af april er jeg vil binde kommunen op på, at den har der fire ledige boliger. et ansvar i denne her situation, siger John – Vi har allerede ombygget små værelser

18

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

– Vi bliver alle meget berørt af lukningen, og jeg vil binde kommunen op på, at den har et ansvar i denne her situation, siger John Søborg, der vil arrangere et møde med kommunen.

med fælles køkken og bad til to-rums boliger, der er lettere at udleje. Nu er vi blevet overhalet indenom af seminariets lukning.

Når vi kommer uden for bymidten, bliver ungdomsboligerne sværere og sværere at udleje.

– Vi vil have lavet en helhedsplan og holde fast i kommunen og Landsbyggefonden for at få en løsning, siger John Søborg.

Må handle hurtigt Seminariets lukning får hurtigt virkning for udlejningen, mener John Søborg.

– De, der starter på seminariet i 2008, vil allerede begynde at bosætte sig i Esbjerg. Så vil de pendle frem og tilbage til Ribe det første år, og derefter skal de jo studere i Esbjerg.

Uden for bymidten har RI-BO 32 ungdomsboliger på Skyttevej i Nørremarken, et eftertragtet område for familier med børn, men også for ældre. Der er bus til døren, indkøbsmuligheder tæt på og idræts- og fritidsfaciliteter lige ved hånden. Men ungdomsboligerne er svære at udleje, og John Søborg er betænkelig ved ideen om at sammenlægge etplansboligerne til ældreboliger eller toplansboligerne til familieboliger.

– Vi skal være sikre på, at der er behov for andre boliger. Hele boligmarkedet og handelslivet bliver påvirket, så det er usikkert, hvad vi skal gøre.

Centralisering af uddannelser Undervisningsminister Bertel Haarder har med et folketingsflertal i ryggen videre-

ført centraliseringen af de mellemlange uddannelser. I dag er uddannelserne til f.eks. lærer, pædagog, sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut og jordemoder, lagt sammen i regionale centre, Center for Videregående Uddannelser. Ledelsen i CVU Vest har længe ønsket at lukke Ribe Seminarium, og nu har Bertel Haarder meldt klar bane. En disposition der har skabt stort røre i Ribe. Seminariet har god søgning og har givet pæne overskud modsat oplysninger fra ledelsen i CVU Vest, der har base i Esbjerg.

– Det er utroligt, at man lægger seminariet i Esbjerg. Det er jo regionens nordvestlige hjørne.

Jeg frygter, at de unge fra oplandet syd for os, i Gram, Skærbæk og nede omkring

Løgumkloster, vil fravælge seminariet i Esbjerg og vælge Haderslev.

Tilbage står, at flytningen er med til at fjerne selve byens puls.

– Vi har et blomstrende foreningsliv.

Når man fjerner seminariet, påvirker det os meget. De unge på seminariet er meget aktive i foreningslivet. De tilhører den mest aktive aldersgruppe, og vores sportsforeninger bliver derfor også ramt, siger John Søborg.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

19

Fyn

Afdelingskontoret Fyn Sivlandvænget 27B, 5260 Odense C Telefon 63 12 75 80

- Det har været en lang, men nødvendig, proces at komme igennem, men det har været det hele værd, siger formand for Nørre Aaby Andelsboligforening, Svend Hansen, om renoveringen af Bøgeparken.

Vi skal holde standarden Renoveringen af Bøgeparken i Nørre Aaby står færdig med nye facader i røde sten, store lyse altaner og enkle hvide køkkener.

Af informationsmedarbejder Mette Kramshøj Flinker

– Det betyder meget, at man bor i nogle pæne omgivelser, og jeg håber virkelig, at folk vil være med til at passe på tingene, nu hvor det hele er så nyt og flot, siger Inger Dragsbæk, der har boet i Bøgeparken i to år.

– Jeg flyttede ind i juli 2005, og måneden efter gik håndværkerne i gang. Siden har det stået på med støv og larm, stilladser og skurvogne – det har taget sin tid, men heldigvis har det været det hele værd, og jeg synes, vi har fået nogle rigtig dejlige hjem.

20

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

Skandinavisk design – enkelt og pænt Inger er specielt glad for sit nye køkken, som er den del af renoveringen, hun mærker mest i det daglige.

– Især de gamle låger var grimme og slidte. Det nye køkken er lyst og lækkert, det er vist nok et svensk fabrikat, og stilmæssigt er det helt up to date. Jeg kan især godt lide de pæne, glatte flader. Jeg er mest til den enkle stil, og jeg er glad for, at der ikke er fyldt med krummelurer over det hele.

Udover et helt nyt køkken har alle bebo-

ere fået udskiftet toiletter og blandingsbatterier. Ellers har arbejdet mest været koncentreret om de udvendige ombygninger.

– Der er virkelig blevet gjort noget for at forskønne området, og jeg får mange tilkendegivelser fra venner og bekendte om, at det er blevet flot heroppe, fortæller Inger, der også nyder afdelingens dejlige beliggenhed i naturskønne omgivelser med et stort udbud af stisystemer til længere gåture.

Det gamle byggesjusk kostede 34 millioner At tingene tager tid kan kun bekræftes af Svend Hansen, der som formand for Nørre Aaby Andelsboligforening har været med i forløbet fra starten.

– Det er en proces – en lang proces – at sætte en renovering i gang og få den gennemført. Men hvis den startes, er man allerede et godt skridt på vejen, og så må man jo ende med at blive færdig før eller

AAB i Ringe og Midtfyns Boligselskab fusionerer Fra den 1. oktober 2007 vil to af Boligkontorets medlemmer – Arbejdernes Andelsboligforening i Ringe og Midtfyns Boligselskab – blive til ét. AAB i Ringe blev stiftet i 1952 af arbejderbevægelsen, og det noget yngre Midtfyns Boligselskab blev til i 1986 – dengang under navnet Ryslinge Kommunes Boligselskab. De to fusionsparter bliver ved sammenlægningen den største boligorganisation i den nye Faaborg-Midtfyn Kommune med 566 boliger.

– Gennem årene har Helle Dalsgaard (formand for Midtfyns Boligselskab, red.) og jeg fulgtes til mange formandsmøder i Nyborg, fortæller Helge Jensen, formand for AAB i Ringe. – På de ture har vi ofte talt om muligheden for et samarbejde – alternativt på sigt en

egentlig sammenlægning – og det var faktisk sådan, det hele startede.

– I forbindelse med forberedelsen af strukturreformen læste vi i den periode også om, hvordan kommunerne anbefalede de små boligforeninger at slå sig sammen. Både Helge og jeg synes derfor, det var en rigtig god idé at gøre det selv – inden der var nogen, der kom og dikterede noget andet oppefra, fortæller Helle Dalsgaard.

Navnet på den boligorganisation, der bliver skabt ved fusionen, bliver besluttet på baggrund af en konkurrence, der netop er blevet afholdt blandt alle beboerne.

Det ligger allerede fast, at de to medlemmer, hvoraf det ene er et boligselskab, vil fortsætte som en boligforening.

– Det har vi fra starten været helt enige om. I det hele taget arbejder vi ud fra det krav, at

siden, siger han og refererer til det omfattende papirarbejde, der gik forud for den konkrete ombygning.

– Det var en massiv koncentration af byggesjusk, der affødte renoveringen, fortæller han. – Bebyggelsen er fra 1972, og ingen kunne drages til ansvar for de fejl, den var ”født” med, så vi måtte selv tage fat. Vi havde især store problemer med facaden. Murværket smuldrede, armeringen hang, og der trængte vand ind i lejlighederne. Så der var nok at gå i gang med.

Alt i alt er Bøgeparken blevet renoveret for 34 millioner kr. – en investering, der aldrig havde ladet sig realisere uden hjælp

vi skal være enige om tingene – den ene skal ikke pålægge den anden noget. Indtil nu har det været positivt, og vi ser frem til vores fremtidige samarbejde, slutter begge formænd.

Ørbæk Pensionistboligforening Boligkontoret har pr. 1. januar 2007 overtaget administrationen af Ørbæk Pensionistboligforening.

– Ørbæk Pensionistboligforening blev stiftet i 1981 og stod to år senere klar med 18 boliger og et fælleshus, fortæller Peder Hansen, der har været formand for foreningen siden 1998.

– I 1985 kom øvrige 10 boliger til. Den nu nedlagte plejecentral, som kommunen opførte i forbindelse med byggeriet, blev senere omdannet til yderligere to boliger, og vi har altså i dag 30 selvstændige boliger

fra Landsbyggefonden. Udskiftningen af køkkenerne har dog været ustøttet, og beboerne er ikke sluppet for huslejestigninger. De ca. 1.000 kr. ekstra om måneden har imidlertid ikke taget modet fra Inger.

– Jeg er smadder glad for min lejlighed, og jeg må sige, at jeg vil gøre alt for at have råd til at blive boende i den. Og man skal jo huske på, at jeg aldrig står og ringer til håndværkere eller betaler for alle mulige småreparationer. Når girokortet først er betalt, er der faktisk ikke mere, jeg skal spekulere på.

Et flot resultat I dag kan den lange renoveringsproces anses for afsluttet. Kun dele af udendørsarealerne mangler at blive fræset, inden der skal sås nyt græs. På Bøgeparkens grund står nu fire flotte bygninger. De gule, krakelerede mure er udskiftet med røde sten i kombination med sort eternit. Altanerne har fået nye, lette fronter af plexiglas, der, fastgjort i smalle stålrammer ud fra murværket, giver bygningen lys og luft.

Inger Dragsbæk er især glad for sit nye køkken, der i sit enkle design passer ind i hendes smag.

for ældre. Ørbæk Pensionistboligforening ligger centralt i Ørbæk i udkanten af et boligområde tæt på forretninger og grønne områder. – Det er et hyggeligt sted med rare mennesker, siger Peder Hansen. – Beboerne er glade for at bo der og kerer sig om hinanden.

Udlejningen af de 30 boliger sker i samarbejde med Nyborg Kommune.

Resultatet er et flot og moderne byggeri, der ikke bare er blevet et bedre og mere attraktivt sted at bo, men også en mere miljøvenlig bebyggelse.

– Vi har fået en klimaskærm, der kan holde vind og vejr ude, og alle lejligheder har fået nye vinduer. Det er alt sammen noget, der vil kunne ses på varmeregningen. Det er dér, det må stå sin prøve, mener Svend Hansen.

Et område i rivende udvikling At renoveringen er sket på et godt tidspunkt, hersker der ingen tvivl om. Over alt i området bygges der på livet løs, og Bøgeparkens nye standard matcher fint alt det andet nye i området.

– Det lader til, at man har fået øjnene op for den gode beliggenhed, vi har her i Nørre Aaby, mener Svend Hansen, der selv har boet i byen i over 30 år. – Der kommer flere og flere til, efterhånden som priserne stiger i de større byer. Og det kan jeg jo godt forstå. Med den smukke natur, den korte afstand til strandene og den centrale placering i forhold til Middelfart, Fredericia og Kolding er der masser at flytte efter her i Nørre Åby.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

21

Sakskøbing

Afdelingskontoret Sakskøbing Guldborgvej 2, 4990 Sakskøbing Telefon 54 70 29 50

Vi gør livet bedre for de ældre Fakse Ældreboligselskab er til for de ældre borgere og arbejder tæt sammen med kommunen.

Af informationschef Anders Juel Hansen

Vi bliver ældre og ældre. Og kræver bedre og bedre boliger, også når vi har svært ved at klare os selv. Der er bud efter større boliger med tip-top indrettede badeværelser, hvor kørestolen kan komme ind, og plejepersonalet kan komme til, hvis der bliver behov for det. Mange kommuner har de senere år valgt at lade lokale boligselskaber løse opgaven med at få ombygget eksisterende plejehjem og bygge nye ældreboliger og plejecentre.

I Fakse Kommune valgte politikerne at gå en anden vej. Kommunen oprettede i 2000 sit eget boligselskab, Fakse Ældreboligselskab, og samlede sine boliger for ældre og handicappede og tre plejecentre i boligselskabet. Selskabet har 206 boliger i Fakse, Karise og Fakse Ladeplads.

Plads til ældre – De fleste boliger, vi stiller til rådighed, er på 60 m2, men fremtidens pensionister vil have mere plads. Vi er begyndt at opføre ældreboliger på 85 m2, og vi skal have flere større boliger til vores ældre. Jeg forventer, at Boligkontoret Danmark på en professionel måde kan hjælpe os med den opgave, siger Jens Jørgen Balle Knudsen, formand for Fakse Ældreboligselskab, der fra 1. januar 2007 er medlem af Boligkontoret Danmark.

Tæt på kommunen

Fakse Ældreboligselskab byggede i 2005 16 ældreboliger på Teglhaven i Fakse Ladeplads.

22

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

Boligselskabet er tæt sammenvævet med kommunens tilbud til ældre borgere. Første boligafdeling med 20 boliger blev i 1986 opført sammen med Æblehaven, et dagcenter for borgerne i Fakse. Boliger og center er opført i den gamle konsul Boserups æblehave. Æblehaven er et kommunalt aktivitetshus for pensionister, hvor de får hjælp fra ergoterapeuter og fysioterapeuter.

– Vi skal have flere større boliger til vores ældre, siger Jens Jørgen Balle Knudsen, formand for Fakse Ældreboligselskab.

Fakse Kommune byggede i 1997 Hylleholtcentret i Fakse Ladeplads med 35 lejligheder.

Der er desuden et daghjem til ældre, der har ekstra behov for omsorg. ”Verdens bedste forsamlingshus” kalder Jens Jørgen Balle Knudsen Æblehaven, der har 35-40 frivillige hjælpere. Siden kom Hylleholt Centret og Solhave Centret til, og sammen med Lindevejscentret har boligselskabet tre ældrecentre. Til centrene er knyttet pleje- og tryghedsboliger, og flere af ældreboligerne er kollektivboliger til både ældre og personer med handicap.

bestemmer og har flertallet i bestyrelsen, er det noget andet at udfylde rollen som beslutningstager med styr på selskabets forhold. Her ligger Jens Jørgen Bakke Knudsens opgave.

– Beboerne forventer, at jeg tager mig af tingene og går til kommunen og afklarer de spørgsmål, hvor den skal med ind over. Vi er jo et lille samfund, hvor vores borgere forventer, at vi lytter til dem og løser deres problemer med familiens ældste.

Et anderledes beboerdemokrati

Tilstede lokalt

Jens Jørgen Balle Knudsen er udpeget af kommunen til bestyrelsen i boligselskabet. Han er valgt for Borgerlisten til Faxe Kommune, hvor han er medlem af socialudvalget og omsorgsudvalget.

I boligselskaber med udelukkende ældreog handicapboliger, har beboerdemokratiet særlige vilkår. Mens beboerne formelt

Jens Jørgen Balle Knudsen er godt tilfreds med at samarbejde med en større boligadministration, der også er tilstede lokalt.

– I har noget, vi har brug for. Fordi I administrerer Fakse og Hylleholt Boligforening og har kontor i byen, har I lokal forankring og lokalt kendskab, siger Jens Jørgen Balle Knudsen. Han forventer,

Kommuner vælger Boligkontoret I den gamle institution Rødbygård i Rødbyhavn er indrettet flere Bo- og Naboskaber.

Region Sjælland har valgt at lade Boligkontoret overtage opgaven med at stå for 22 boli-

ger med pavilloner og gangarealer, der er bygget i 2006. I de nye lave bygninger med store glaspartier kan de fysisk og psykisk handicappede beboere komme rundt og nyde sollyset.

Med kommunalreformen har de nye kommuner fra årsskif-

at samarbejdet med Boligkontoret Danmark kan være med til at fremtidssikre ældreboligområdet i kommunen.

– Efter at Fakse blev lagt sammen med Haslev og Rønnede kommuner, skal vi sikre, at vi har ældreegnede boliger i alle kommunens byer. Og så skal vi have større boliger – vi vil gøre livet bedre for kommunens ældre borgere, når det drejer sig om ældreboliger og pleje- og aktivitetscentre.

Boligkontoret Danmark har fra 1. december 2006 også overtaget administrationen af 252 kommunale ældreboliger fra de tidligere Fakse, Haslev og Rønnede kommuner.

Her administrerer Boligkontoret i forvejen den selvejende institution, Solgården, og Fakse Hylleholt Boligforening. Fra 2007 administrerer Boligkontoret Danmark i alt 1.000 boliger i den nye Faxe Kommune.

tet overtaget mange amtslige boliger, mens de nye regioner i særlige tilfælde får overdraget boliger til f.eks. fysisk og psykisk handicappede. Flere kommuner benytter anledningen til at lade boligselskaber overtage administrationen af både egne kommunale boliger og amtets boliger.

Guldborgsund Kommune har overladt administrationen af 178 boliger til Boligkontoret.

85 ældreboliger ligger i den gamle Stubbekøbing Kommune på Nordfalster. Andre af boligerne er overtaget fra Storstrøms Amt og den tidligere Nysted Kommune.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

23

Helsingør

Afdelingskontoret Helsingør Fabriksvej 8C, 3000 Helsingør Telefon 49 26 66 44

Borupgård folder sig ud Beboerne i Borupgård kan nu glæde sig over en bebyggelse, som naboerne står i kø for at flytte ind i.

Efter en omfattende renovering er boligerne tip top og huslejen rimelig for området

Af Helene Hjort Knudsen

Det var H.C. Andersens 200 års fødselsdag i jubilæumsåret 2005 – nærmere bestemt den 2. april. To afdelingsformænd stod side om side og satte spaden i jorden som startskud til en renovering, de havde ventet meget længe på. Der havde været ballade i renoveringssagen i Borupgård 1 og 2 i Snekkersten siden 1994. Alle var derfor glade denne aprildag.

Solen skinnede, og det store telt var rejst og fyldt med forventningsfulde beboere. Omkring dem lå boligblok på boligblok med deres sært knappe og kantede former, flade tage og dybtliggende, mørke vindueshuller. Og ligesom i eventyret om den grimme ælling håbede alle på, at når bebyggelsen kom under håndværkernes kyndige hænder, ville den forvandles og folde sig ud som en svane – og blive både smukkere og sundere. ”Vi måtte så grueligt meget igennem” sagde den ene formand ved spadestikket.

Og den anden nikkede let og bekræftende med hovedet.

Åben og imødekommende Ved indgangen til sommeren 2007 begynder beboerne i de 415 boliger for alvor at glæde sig over, at deres boliger er blevet netop, som de drømte om. Næsten alle blokke står færdige med nye, rejste tage og fine, lette vinduespartier, der giver bebyggelsen et helt andet, langt mere venligt og imødekommende udtryk. Der er rene, nye flisebelægninger på stierne uden revner og huller, og der er spændt net ud på gavlene, så der kan plantes grønt espalier.

De gamle, frønnede hegn omkring terrasserne er erstattet med nye. Og mange af haverne er taget i brug igen med legeredskaber og tørresnore og stole og borde på terrassen. I nogle haver står dog stadig en bunke med fliser til belægningen på terrassen. Den blev fjernet af hensyn til arbejderne ved fundamentet.

100 individuelle forbedringer

Nye trapper er blandt de flotte detaljer i det renoverede Borupgård.

24

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

Mere end 150 familier har benyttet sig af byggesagen til at gøre brug af individuelle tilvalg i badeværelset, så de har fået bruseniche, særlige fliser eller andet armatur.

Og mere end 120 familier har benyttet sig af Din bolig – dit valg og indrettet et helt

nyt køkken efter deres eget hoved. Med 20-årige lån fra afdelingen og en huslejestigning i samme periode.

De store boliger har en meget fin planløsning, hvor der fra køkkenet er udgang til en terrasse i den lille have, der hører til boligen. Køkkenet er rummeligt med plads til et stort spisebord. Bettina og Erik Wendel har brugt 130.000 kr. på deres nye køkken i massiv ask. De har fået et lån af afdelingen og betaler 854 kr. i ekstra husleje.

Huslejen for rækkehuset på 127 m2 er på 7.700 kr. Bebyggelsen ligger tæt ved strand og hav og lige op ad store grønne områder.

– Med de frihedsgrader vi har, er det helt fantastisk at bo her. Tilsvarende huse i området koster jo 19.000 kr. i husleje. Og muligheden for at låne er vores sikkerhed for, at vi ikke kommer i klemme, siger Erik Wendel.

En stor mundfuld – Efter planen skulle alle arbejder være afsluttet inden foråret, men renoveringen er blevet 5-6 måneder forsinket, forklarer Boligkontoret Danmarks forretningsfører, Dennis Christensen. Samarbejdet med entreprenørerne har hele vejen gennem projektet været meget vanskeligt. Der er også flere mangler end normalt ved aflevering af boliger.

Det har givet byggeledelsen grå hår og været en stor belastning for byggeafdelingen i Boligkontoret Danmark. Men det har også givet meget ekstraarbejde til personalet på kontoret i Helsingør og ikke mindst de lokale ejendomsfunktionærer.

– Det er jo os, beboerne ringer til, når noget ikke fungerer eller ikke er færdigt til tiden.

De mange ekstra opgaver med genhusning, syn af lejligheder og huslejeafregninger har givet medarbejderne nok at se til, men det har været arbejdet værd,

Et venligt og imødekommende indtryk er resultatet af renoveringen af Borupgård, der har fået nye rejste tage og lette vinduespartier.

for nu ser det lysere ud for Borupgård. Vi begynder at få længere ventetider på at få en bolig her. Den imageforbedring, vi håbede på, er allerede slået igennem, kon-

De usunde huse Det langvarige forløb af byggesagen – der ender med at løbe op i mere end 300 mio. kr. – skyldes en masse små skimmelsvampesporer, der havde alt for gode betingelser i de dårligt byggede huse med kuldebroer og fugtige krybekældre.

Skimmelsvampen blev opdaget i starten af 2000. Det satte en lavine af undersøgelser i gang, og den planlagte renoveringsproces gik helt i stå.

Landsbyggefonden forlangte, at der blev fundet en løsning på problemet med skimmelsvamp, inden den ville støtte renoveringen af husene.

I januar 2002 stod en demonstrationsblok klar, og først året efter kunne man efter målinger på blokken dokumentere, at de byggetekniske løsninger

kluderer en tilfreds forretningsfører Dennis Christensen, der ved udgangen af april måned forlod posten som forretningsfører på afdelingskontoret i Helsingør.

havde fået bugt med svampen.

I september 2003 vedtog beboerne det endelige projekt for renoveringen, og i løbet af 2004 havde projektledelsen de endelige forhandlinger med Landsbyggefonden om økonomien.

Uden støtte fra Landsbyggefonden var det aldrig gået. Projektet var nu mere end dobbelt så dyrt som det projekt, der var givet tilsagn til, før skimmelsvampen blev opdaget. Og beboernes ønske til fonden var, at der ikke ville komme nogen huslejestigning.

Sådan blev det. Boligerne er renoveret for mere end 700.000 kr. pr. bolig – uden huslejestigninger.

Landsbyggefonden er boligselskabernes fælles solidariske fond, der støtter trængte boligafdelinger økonomisk for at hjælpe beboerne.

Din bolig – dit valg Erik og Bettina Vedel i Borupgård benyttede sig af lejligheden og fik helt nyt køkken og badeværelse. Familien lånte 129.000 kr. til køkkenet og betaler 854 kr. ekstra i husleje. Nye gulve samt badeværelse er finansieret af egen lomme.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

25

Allerød

Afdelingskontoret Allerød Kirkevænget 8A, 3450 Allerød Telefon 48 17 22 21

Som formand for Uglevangs afdelingsbestyrelse var Jeanette med i front, da der blev indført fleksible udlejningsregler i Lillerød Boligforenings to store afdelinger, Ørnevang og Uglevang.

Det handler om fremtiden En fremsynet bestyrelse fik sidste år indført fleksible udlejningsregler i Lillerød Boligforenings to store afdelinger, Ørnevang og Uglevang.

Af souschef Christen Mors og informationsmedarbejder Mette Kramshøj Flinker

Lillerød Boligforenings to store afdelinger, Ørnevang og Uglevang, var begyndt at ligne en gennemgangslejr med et støt stigende antal fraflytninger. Det ønskede bestyrelserne i de to afdelinger at gøre noget ved. Der var brug for et stykke forebyggende arbejde, der kunne forhindre udviklingen i at blive en negativ spiral.

– Jeg vil gerne tage tingene, inden

26

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

de løber løbsk, siger Jeanette Oxfeldt Nordenkvist Braae, der er formand for Uglevangs afdelingsbestyrelse. – Det slider alt for meget – både på lejlighederne og på fællesskabet, når folk flytter ud allerede efter to år.

Blandet er godt For at standse den uheldige udvikling foreslog afdelingsbestyrelserne, at man indførte fleksible udlejningsregler. Ved at tilgodese særlige grupper på ventelisten til de nord-

sjællandske boliger ville man på den måde tiltrække flere af de ressourcestærke beboere. Foreningens hovedbestyrelse var enig, og de nye udlejningsregler blev vedtaget på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i maj 2006.

– Med de fleksible udlejningsregler kan man arbejde aktivt med at skabe og bevare en blandet beboersammensætning, forklarer Jeanette. – Det er sundt med en blanding, og vi har gode erfaringer med samspillet mellem forskellige mennesker.

Vi skal desuden være endnu bedre til at hjælpe hinanden, og der er derfor brug for stærke hænder, der kan være med til at løfte.

Fortrinsret for byens pendlere Helle Nissen er en af de beboere, der har fået en lejlighed gennem de fleksible udlejningsregler. Helle boede i Slangerup, men arbejdede i Allerød. Da hun gennem en kollega blev opmærksom på, at Lillerød Boligforening havde indført fleksible udlejningsregler, besluttede hun sig for at prøve lykken og meldte sig aktiv på ventelisten.

– Det har været meget positivt at flytte til Uglevang. Jeg er glad for lejligheden, der har fire værelser og er på 98 m2. Jeg har to børn og sætter derfor pris på pladsen, fortæller Helle.

Det var blandt andet for at tiltrække beboere som Helle, at Lillerød Boligforening ændrede udlejningsreglerne. Helle fik fortrinsret, fordi hun arbejdede i Allerød, men boede uden for kommunen.

– Reglen med pendlerne er ikke bare til glæde for boligsøgende, men også for samfundet, pointerer Jeanette. – Der er alt for mange mennesker, der hver dag bruger oceaner af tid og benzin på at rejse frem og tilbage mellem hjem og arbejdsplads.

Det er jo egentlig lidt absurd!

Før Helle fik lejlighed i Uglevang, pendlede hun mellem Slangerup og Allerød. I dag har hun via både job og bopæl i kommunen en stærkere tilknytning til lokalområdet.

Rødder i den lokale muld Til en lejlighed i Ørnevang eller Uglevang gives også fortrinsret til personer, der er under 25 år eller over 50 år og har tilknytning til Allerød Kommune. Er man er blevet skilt og har tilknytning til Allerød Kommune eller har samkvem med børn, der bor i Allerød Kommune, har man også fortrinsret til en bolig i Ørnevang eller Uglevang.

Udover at tiltrække ressourcestærke beboere vil boligforeningen altså gerne have flere lokale beboere – eller i hvert fald beboere, der har en tilknytning til Allerød.

Tanken er, at mennesker med en personlig tilknytning til området dels vil være med til at passe godt på lokalområdet, dels vil blive boende i en årrække og dermed sænke antallet af fraflytninger.

Muligheden for at tiltrække en særlig gruppe beboere skal – når reglerne er blevet vedtaget i den enkelte boligforenings

Tanken bag de fleksible udlejningsregler er blandt andet at få flere beboere, der med en stærk lokal tilknytning vil være med til at passe godt på området.

repræsentantskab – også godkendes af kommunen. I Lillerød Boligforening har man vedtaget de fleksible udlejningsregler som en 3-års forsøgsordning med en årlig evaluering af de virkninger, reglerne har på beboersammensætningen. På den måde kan man i foreningen følge med i, om reglerne opfylder det mål, der var baggrund for ordningen – en mere alsidig, ressourcestærk og rodfæstet beboersammensætning.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

27

Holte

Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. sal, 2840 Holte Telefon 39 25 10 00

Ældreboliger klar til indflytning Birthe Olsen og Elly Nielsen var blandt de første indflyttere, da dørene blev slået op til DVB Parkens 21 nye ældreboliger på Havnevej i Tejn.

Af informationsmedarbejder Mette Kramshøj Flinker

– Det bedste af det hele er altså udsigten, mener Elly Nielsen, der en varm og solbeskinnet weekend i april flyttede ind i den nye ældrebolig i sin hjemby, Tejn, på det nordlige Bornholm. Ved siden af hende nikker Birthe Olsen samstemmende.

Sammen sidder de i solen på Ellys nye terasse og får en velfortjent kaffepause midt i det store udpakningsarbejde. Fra terassen er der direkte udsyn til havet og ikke mere end godt 20 meter til vandkanten.

Gammelt venskab i nye omgivelser Elly og Birthe har været veninder, siden de for 57 år siden blev naboer et par hundrede meter længere henne af vejen. I 19 år boede de dør om dør og har siden holdt kontakten ved lige. Og i dag er de nu igen – næsten – naboer.

– Vi havde ikke aftalt indbyrdes at blive skrevet op til boligerne – men det kom ikke som nogen overraskelse, at vi begge var interesserede fra den dag, vi første gang hørte om byggeplanerne. Der er virkelig et

kæmpe behov for ældreboliger her i områBoede i køberens kælder det. Stort set alle de beboere, der flytter Birthe har glædet sig meget til indflytninind lige nu, er lokale, og vi er alle meget gen. Hendes hus blev solgt allerede i marts, glade for at kunne blive her i Tejn, hvor vi og hun har derfor boet i kælderen hos de hører til. Hvis ikke det her var blevet bygnye ejere i halvanden måned, indtil hun get, havde vi været nødt til at flytte herfra. kunne flytte ind på Havnevej.

Der er stort set ikke noget for ældre at bo i – Vi hentede nøglerne i torsdags, hvor på Nordbornholm. stort set alle de kommende lejere mødte op Både Elly og Birthe har indtil for nylig til nøgleudleveringen. Derefter gik vi direkboet alene i eget hus, som dog til sidst blev te over og kiggede på lejligheden. Selvom for meget for dem at vedligeholde. jeg tidligere havde været inde at se en af – Sidste år brækkede jeg benet, fordi det de færdige boliger, var jeg meget spændt var isglat. Kort tid – jeg havde jo ikke efter brækkede jeg set, hvor jeg selv Hvis ikke det her var blevet håndleddet, fordi jeg skulle bo, fortæller bygget, havde vi været nødt faldt med mine krykBirthe, der flyttede til at flytte herfra. ker. Så var det jeg ind allerede dagen Der er stort set ikke noget for tænkte: Nu flytter efter. ældre at bo i på Nordbornholm jeg!, fortæller Elly, Elly og Birthe der er glad for nu at håber begge på, at skulle bo et sted, hvor alle kan være med ibrugtagelsen af det nye boligområde kan til at passe på hinanden. blive startskuddet for en lang række sociale – Her er trygt og socialt, understreger aktiviteter for de ældre på egnen. De er Birthe. – Der er mennesker omkring en, en begge aktive i den lokale pensionistforrigitg god beliggenhed og ikke så meget ening, hvor Elly har siddet i bestyrelsen de at holde. Og så er det jo ekstra dejligt at sidste 10 år. flytte ind i noget helt nyt, som ingen andre – Vi kunne godt bruge et fælleshus her har brugt. i nærheden, hvor vi kunne mødes og lave

DVB Greve klar med 76 nye boliger I Freyas Kvarter i Hundige står DVB Greves nye bebyggelse snart færdig med 76 nye boliger.

En bebyggelse der, med borgmester Hans Barlachs egne ord, bliver et af Greve Kommunes mest spændende og visionære nogensinde. Det nye boligområde bygger på idéen om at kombinere

28

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

forskellige boligformer til mange forskellige målgrupper. De 76 boliger bliver således hjem for både unge under uddannelse, handicappede, psykisk syge og udviklingshæmmede. Boligernes funktionalitet er kombineret med en lang række æstetiske kvaliteter, smukke udendørsarealer, kunstnerisk udsmykning og et fælles aktivitetshus.

I Tejn får beboerne glæde af en fantastisk udsigt i DVB Parkens afdeling 9 på en af egnens mest attraktive grunde. Bebyggelsen er tilpasset det skrå terræn, så man fra alle boliger kan kigge ud over havet. De i alt 21 boliger er indrettet, så de egner sig for seniorer.

forskellige ting, sige Birthe. Det er der rigtig mange, der er interesserede i.

Mangler bare lige telefonstikket Med den nye bebyggelses beliggenhed er der til Ellys store glæde også masser af muligheder for sociale aktiviteter udendørs.

– Man kan gå hele vejen til Allinge langs stranden. Det er en flot tur. Der er også en badestrand lige hernede. Og så kan man stå på rutebilen oppe ved rundkørslen 100 meter herfra.

Der er tilsyneladende masser af ting at glæde sig til for de to veninder i Tejn.

Siddende på terassen med sin kaffe denne eftermiddag har Elly dog én altoverskyggende ting, hun glæder sig til.

– Jeg har ventet hele formiddagen på, at de skulle komme fra telefonselskabet og sætte et stik i væggen. Jeg kan ikke rigtig komme videre med at sætte ting på plads, før jeg kan få placeret mine reoler. Jeg håber de kommer i eftermiddag. Så kan jeg komme rigtig på plads i mit nye hjem!

Elly (t.v.) og Birthe har været veninder siden 1950, hvor de blev naboer for første gang. 57 år senere bor de nu igen (næsten) dør om dør.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

29

500 kommunale boliger og et nyt medlem 2006 blev for Boligkontoret Danmark et år med en stor tilgang af boliger – og et kraftigt fald i ledige boliger.

Den 1. januar i år blev Fakse Ældreboligselskab medlem af Boligkontoret Danmark. Fakse Ældreboligselskab har 206 boliger i Fakse, Karise og Fakse Ladeplads.

I løbet af 2006 har Boligkontoret desuden overtaget administrationen af en god portion kommunale boliger, og flere har ønsket at indlede et samarbejde med os: • Faxe Kommune, 252 boliger • Guldborgsund Kommune, 178 boliger med servicearealer.

• Region Sjælland, 22 boliger i Rødbyhavn • Ørbæk Pensionistboligforening, 30 boliger I Guldborgsund Kommune kommer yderligere 21 boliger til, der vil blive taget i brug i slutningen af 2007. I alt har Boligkontoret overtaget godt 500 kommunale boliger.

En besparelse på en halv million Boligkontoret har i 2006 – sammen med vore samarbejdspartnere FSBbolig og Lejerbo – gennemført et EU-udbud med det formål at reducere omkostningerne til porteføljepleje. Udbuddet resulterede i en samlet besparelse på næsten 500.000 kr. årligt, hvoraf de 185.000 kr. går til Boligkontorets medlemmer.

Telefonerne gløder hos økonomidirektør Bent Gail, der bl.a. holder øje med beboernes 755 mio. kr. i Boligkontorets fælles pengeforvaltning. Han har ekstra travlt hver gang Boligkontoret overtager administrationen af kommunale boliger eller får nye medlemmer. Her sammen med økonomimedarbejder Nataly Cordova.

30

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

Færre ledige boliger 2006 har også budt på stor succes for boligsøgning og opskrivning via Boligkontorets hjemmesider. Den særlige hjemmeside www.ledigeboliger.dk har forbedret markedsføringen af medlemmernes ledige boliger. Antallet af ledige boliger er faldet fra et gennemsnit på 49 boliger i andet halvår af 2005 til et gennemsnit på 42 boliger i andet halvår af 2006. Tallene er stadig faldende og viser i de første fire måneder af 2007 et gennemsnit på 27 ledige boliger.

Den store nedgang i ledige boliger skyldes især en ekstraordinær indsats i Midtjysk Boligselskab, der gennem målrettet markedsføring i lokalområdet har mere end halveret antallet af ledige boliger.

Den fælles pengeforvaltning Boligkontoret Danmark har alle boligorganisationernes og Boligkontorets egne midler placeret i en fælles pengeforvaltning for at sikre en god forrentning og lave omkostninger. Der var i 2006 indgået aftale med tre forskellige banker om forvaltningen af boligselskabernes formue. Det er muligt for boligselskaberne at vælge, om de ønsker deres midler placeret i korte eller mellemlange obligationer. Boligselskaber med en stor egenkapital (målt pr. bolig) har mulig-

hed for at placere flest penge i mellemlange papirer, der ved kursstigninger giver større renteafkast, men til gengæld også rummer en større risiko ved kursfald.

Det samlede indestående i den fælles pengeforvaltning var i 2006 på 755 mio. kr. mod 722 mio. kr. i 2005. Der er i gennemsnit opsparet 30.000 kr. pr. bolig – de fleste boligforeninger har en opsparing på mellem 25.000 og 40.000 kr. pr. bolig.

Renten i 2006 var 1,94% i den korte pulje og 1,54% i den lange. Renteniveauet blev således 1-2% lavere end i 2005. Det skyldes, at kursen på obligationerne er faldet, og for første gang siden 2002 har obligationer med mellemlang varighed givet dårligere rente end obligationer med kort varighed. Set i forhold til Benchmark EFFAS (en teoretisk gennemsnitsrente) er de opnåede resultater gode. Blandt andet fordi renteafkastet på obligationer i løbet af året har været lavere end forventet, viser regnskabet for 2006 et lille underskud på 204.000 kr. – en difference fra det budgetterede overskud på ca. 1,2 mio. kr., der svarer til de manglende renteindtægter, der gav ca. 1,4 mio. kr. under det forventede. I lyset af de manglende renteindtægter kan årets resultat derfor betegnes som tilfredsstillende.

1200

Boligenheder pr. inspektør

180

Boligenheder pr. medarbejder

300

160

1100

250

140

1000

200

120

900

100

800

80

150 100

60

700

40

600

50

20

500

0

0 2004

2005

2006

2007

2004

2008

Udgifter til IT pr. boligenhed i kroner

2005

2006

2007

2004

2008

2005

2006

2007

2008

Antal lejemålsenheder pr. inspektør

Antal boligenheder pr. medarbejder

Udgifter til IT

Det har altid været et særkende for Boligkontoret, at vi har en god normering for inspektører. Hver inspektør varetager drift og vedligehold af mellem 900 og 1000 boliger. Det er også inspektøren, der er leder for ejendomsfunktionærerne, som sørger for, at afdelingens fællesarealer og udearealer bliver passet.

Forholdet mellem antallet af boligenheder og antallet af medarbejdere holder sig nogenlunde stabilt omkring de 168-172.

Udgifterne til drift af IT-systemerne har udviklet sig fra 212 kr. i 2005 til lidt under 250 kr. pr. boligenhed i forventet udgift i 2007 og 2008. Udviklingen skyldes blandt andet en række større initiativer, heriblandt nye hjemmesider til Boligkontoret og medlemmerne, der vil blive lanceret i 2008. Vi er desuden ved at indføre webfaktura, hvor vi indscanner alle regninger og behandler dem elektronisk, og et nyt lønsystem, der vil give vores medarbejdere en lidt lettere dagligdag.

Tal for 2008 er budgettal.

Tal for 2008 er budgettal.

Tal for 2008 er budgettal.

Udgifter

Indtægter

n Bestyrelsen 1%

n Renter 5%

n Møder 2%

n Eksterne 4% n Kontorhold 12%

n Afskrivninger 4% n Lokale 6%

n Moderniseringssager 6%

n Gebyrer 6%

n Nybyggeri 3%

n Uforudsete udgifter 1%

n Personale 74%

n Administrationsbidrag 76%

Udgifter og indtægter i 2006 Boligkontorets samlede udgifter var i 2006 79 mio. kr., og indtægterne var på 78,8 mio. kr.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

31

Afdelingskontorer Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2.

2840 Holte Telefon 39 25 10 00 Forretningsfører Carsten Vammen Souschef Torben Eriksen Inspektører Bo Lund Pedersen Søren M. Jensen Flemming Nissen Niels Posselt Ejvind Poul Nielsen, projektansat Mette Chang, projektansat Forvaltningskonsulenter Ulrik Breidahl Vakant Sagsbehandlere Martin Kuhlmann, gruppeleder Helle Poulsen, gruppeleder Jette Schiøtt Annemette Aagaard Nathalia Lund Lena Scott Jane Trapp Voldborg Sekretærer Lena Asbjørn Vakant

Medlemmer Boligselskabet Sæbjørnshuse i Gladsaxe Funktionærernes Boligselskab i Rødovre Funktionærernes Boligselskab i Lyngby De Vanføres Boligselskab, Stenløse Boligselskabet Venbo, Stenløse Hareskov-Værløse Andelsboligforening Boligforeningen Ringbo Gl. Holte Boligselskab Boligselskabet Rådhusdammen Boligselskabet Hareskovgård Statsbanepersonalets Andels-Boligforening Søllerød almene Boligselskab Villabyernes Boligselskab i Gentofte De Vanføres Boligselskab for Københavns Kommune Den selvejende Byggevirksomhed for Herfølge DVB Parken Søllerød kommunes sociale Boligselskab Halsnæs Boligselskab Boligselskabet Holtegårds Jorder DVB Greve Foreningen af alderdomsfriboligers Byggeselskab Administration for Dansk Blindesamfund DSI Solgaven, Valby DSI Solgaven, Vanløse E/F Kystparkens Fælleshus A/B Lykkebækparken III, Køge Stenløse Kommunes boliger Søllerød Kommunes boliger I alt

Afdelinger 1 2 1 2 10 11 1 6 1 1 5 5 2 9 1 8 8 1 1 1 1

Boliger 135 297 95 62 191 458 33 629 96 65 204 679 118 444 50 187 214 35 50 76 51

1 1 1 1 1 1 3 93

53 143 64 0 32 33 104 4.643

Desuden administration for ejerforeninger i Rønne og Nærumvænge Torv og antenneforeninger.

Afdelingskontoret Holte Forrest: Lena Scott, Carsten Vammen, Mette Chang, Jane Trapp Voldborg, Helle Poulsen, Lena Asbjørn, Martin Kuhlmann, Jette Schiøtt, Annemette Aagaard, Bo Lund Pedersen.

Bagerst: Torben Eriksen, Anders K. Holck, Nathalia Lund, Niels Posselt, Ulrik Breidahl, Søren M. Jensen, Flemming Nissen, Ejvind Poul Nielsen.

32

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

Afdelingskontoret Allerød Forrest: Anne Dorte Petermuus, Christen Mors Bagerst: Frede Petersen, Birthe Dahl Poulsen, Kim Svarre, Marianne Jakobsen.

Afdelingskontoret Allerød Kirkevænget 8A 3450 Allerød Telefon 48 17 22 21 Forretningsfører Christen Mors Inspektører Frede Petersen Kim Svarre Sagsbehandlere Helen Faurum Marianne Jakobsen Marit Christensen Birthe Dahl Poulsen Anne Dorte Petermuus Marianne Østergaard, vikar

Medlemmer Boligselskabet “Birkebo”, Birkerød Lillerød Boligforening Andelsboligforeningen Lundegaard Lynge-Uggeløse Boligforening Administration for AOC Engholms boliger I alt

Afdelinger 10 19 4 5

Boliger 1.052 914 70 126

2 40

81 2.243

Afdelinger 6 16 3 1 8 34

Boliger 245 933 107 41 1.030 2.356

Desuden administration for ejerforening i Birkerød.

Afdelingskontoret Helsingør Fabriksvej 8C 3000 Helsingør Telefon 49 26 66 44 Forretningsfører Lars Lehmann

Medlemmer Hejrevangens Boligselskab, Fredensborg-Humlebæk Boligselskabet Teglværksgården, Helsingør DVB, Helsingør Den Almene Boligforening Jellerødparken Andelsboligforeningen Hørsholm Karlebo I alt

Inspektør Jan Larsen Forvaltningskonsulent Jakob Sparre Sagsbehandlere Else Ernstsen Lone Gulmaj Larsen Mai-Britt Lindenskov Gitte Tvilling Sørensen Christina Nielsen

Afdelingskontoret Helsingør Forrest: Jan Larsen, Lars Lehmann, Gitte Tvilling Sørensen.

Bagerst: Christina Nielsen, Else Ernstsen, Jakob Sparre, Lone Gulmaj Larsen, Mai-britt Lindenskov

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007 2005-2006

33

Afdelingskontoret Sakskøbing Fra Venstre: Ole Therkildsen (seniorordning), Lillian Piil, Bettina Garner, Lene Jensen, Pia Christensen, John Arildsen, Betina Thomsen, Erling Olsen, Tina Oldrup, Kim Frederiksen.

Afdelingskontoret Sakskøbing Guldborgvej 2 4990 Sakskøbing Telefon 54 70 29 50 Forretningsfører Kim Frederiksen Forvaltningskonsulent Tina Oldrup Inspektører Erling Olsen, lokation: Fakse John Arildsen, lokation: Nakskov Forvaltningskonsulent Bettina Garner, lokation: Nakskov Sagsbehandlere Lene Jensen Ranko Kozuh Betina Thomsen, lokation: Fakse Lillian Piil, lokation: Fakse Betina Garner, lokation: Nakskov Pia Christiansen, lokation: Nakskov

Afdelingskontoret Fyn Sivlandvænget 27 B 5260 Odense Telefon 63 12 75 81 Forretningsfører Karina Lauridsen Souschef Jørn Stiil Frederiksen

Medlemmer Sakskøbing Boligselskab Fakse og Hylleholt Boligforening Nakskov almennyttige Boligselskab DVB Næstved Fakse Ældreboligselskab Administration for Guldborgsund Kommune ældreboliger Faxe Kommune DSI Humlehaven Region Sjælland I alt

Boliger 598 547 927 144 206

12 19 1 1 91

298 253 24 22 3.017

Desuden administration for ejerforening i Fakse

Inspektører Leif Madsen Torben Hansen Jørgen Slangerup Forvaltningskonsulenter Helle Duus Andresen Conny Bruun Mona Jensen, lokation: Nyborg

Sagsbehandlere Trine Lund Helle Brix, lokation: Nyborg Jette Egebjerg, barsel Susanne Madsen Christina Harboesgaard Line Klelund Højsgaard Susanne Vissing (fra 1. juli)

Medlemmer Arbejdernes Andelsboligforening i Ringe Midtfyns Boligselskab Andelsboligforeningen Holmegården, Nyborg Andelsboligforeningen Samvirke, Odense Arbejdernes Boligorganisation i Kerteminde De Vanføres Boligselskab, Fyn-Langeland Ringe Boligselskab Boligselskabet af 1945 i Strib Nørre Aaby Andelsboligforening af 1946 Middelfart Andelsboligforening af 14. maj 1946 Bo Godt Ejby Bogense Andelsboligforening

Afdelingskontoret Fyn Forrest: Jørgen Slangerup, Jørn Stiil Frederiksen, Helle Brix. 2. række: Susanne Madsen, Jette Egebjerg, Conny Bruun, Line Klelund Højsgaard, Trine Lund, Christina Harboesgaard.

Bagerst: Mona Jensen, Leif Madsen, Torben Hansen, Helle Duus Andreasen, Karina Lauridsen.

Afdelinger 16 20 8 2 12

Administration for A/B Skt. Klemens I, Odense A/B Skt. Klemens II Odense DSI Solgaven, Pårup Nyborg Kommunes Ældreboliger Plejecentret Nørrevænget, Fåborg-Midtfyn Kommune Middelfart kommune Ørbæk Pensionistforening I alt

Afdelinger 10 14 28 7 3 5 4 6 10 8 25 19

Boliger 359 208 905 276 40 98 82 106 306 351 390 324

1 1 1 1 1 4 1 149

18 26 24 24 45 70 30 3.682

Desuden administration for ejerforeninger i Fåborg-Midtfyn Kommune 34

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00 Forretningsfører Anders Fabricius Inspektører Kristian Bechsgård Leif Sleimann Morten Køhlert Rudi Post (synsinspektør)

Afdelingskontoret Ribe Forrest: Dennis Larsen, Gitte Borup, Anders Fabricius, Tina Ehmsen.

2. række: Hanne Thomsen, Sonni Jørgensen, Marianne Forsberg, Kristian Bechsgård.

Bagerst: Heidi Dam, Jeanette Helmer, Morten Køhlert, Gitte Nielsen.

Forvaltningskonsulenter Dennis Larsen Asger Helles Marianne K. Thomsen, barsel Sagsbehandlere Hanne Thomsen Tina Ehmsen

Sonni Jørgensen Heidi Dam Marianne Forsberg Gitte Nielsen, lokation: Holsted Gitte Borup, lokation: Kolding Jeanette Helmer, lokation: Kolding

Medlemmer De Vanføres Boligselskab, Bov De Vanføres Boligselskab, Tinglev Boligselskabet RI-BO De Vanføres Boligselskab, Rødekro Rødding Egnens Boligselskab Boligselskabet Flexbo Ribe Boligforening De Vanføres Boligselskab, Ribe Bevtoft Boligselskab Gram Boligforening Holsted Boligforening Andelsboligforeningen Brande Sct. Georgs Parken Boligselskabet Kolding Administration for Tistrup Boligforening Seminariekollegiet i Ribe Ældreboligerne v/Esbjerg Kommune Ældreboliger og bofællesskaber v/ Tønder Kommune Bofællesskabet Bramdrupdam, Region Syddanmark Ældreboliger og bofællesskaber v/ Haderslev Kommune Bofællesskaber v/ Sønderborg Kommune Bofællesskabet Fuglemajgård, Region Syddanmark I alt

Afdelinger 3 4 5 6 1 4 17 14 2 11 17 3 1 6

Boliger 54 29 222 76 23 121 645 289 40 248 298 222 22 650

1 1 4 5 1 6 2 1 114

8 30 86 87 8 111 50 11 3.330

Afdelinger 71

Boliger 1.905

1 72

3 1.908

Afdelingskontoret Skanderborg Poul la Coursvej 27 8660 Skanderborg Telefon 86 52 21 77 Forretningsfører Alfred Larsen Inspektører Jan Vissing Andersen Lars Larsen, lokation: Silkeborg Forvaltningskonsulent Dorte Støve Sagsbehandlere Bente Würtz Susanne Jensen Susanne Vissing Birgitte Høj Jørgensen

Medlemmer Midtjysk Boligselskab Administration for Gedved Kommune I alt

Afdelingskontoret Skanderborg Forrest: Bente Würtz, Annette Tümmler (regnskabsafdelingen), Susanne Jensen, Dorte Støve, Birgitte Høj Jørgensen.

Bagerst: Lars Larsen, Jes Hovind (ejendomsmester Midtjysk Boligselskab), Alfred Larsen, Kim Würtz (ejendomsmester Midtjysk Boligselskab), Jan Vissing Andersen.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

35

Boligkontoret Danmark

Bestyrelsen

36

Lisbet Riis (formand) Søllerød Sociale Boligselskab

Jens Hunderup Ribe Boligforening

Søren Jensen Boligselskabet Birkebo

Hans-Chr. Andersen (næstformand) Den selvejende Byggevirksomhed for Herfølge

Lisbeth Bjørn Jensen Valgt af medarbejderne

Birgit Larsen Holsted Boligforening

Knud Kingo Christensen Boligselskabet af 1945 i Strib

Bente Kristensen Midtjysk Boligselskab

Lisbet Hansen Søllerød almene Boligselskab

Leif Christensen Andelsbolig-foreningen Holmegården

Ole Steen Larsen Hejrevangens Boligselskab

Bo Lund Pedersen Valgt af medarbejderne

Niels Chr. Hansen Andelsboligforeningen Hørsholm Karlebo

Arno Kreutz Nielsen Boligselskabet Teglværksgården, Helsingør

Henning Tønning Sakskøbing Boligselskab

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

Hovedkontoret Lundsgade 9 2100 København Ø.

Telefon 35 44 80 80

Direktion Michael Demsitz, adm. direktør Klaus Kramshøj, forvaltningsdirektør Bent Gail, økonomidirektør Katja Adelhøj Lindblad, direktionssekretær Projektmedarbejder Louise Abrahamsen

Informationsafdeling Informationschef Anders Juel Hansen Informationsmedarbejder Mette Kramshøj Flinker Webmaster Kristian T. Sørensen

Hovedkontoret Forrest: Nataly Cordova Gajardo, Margit Mølgaard. 2. række: Bent Gail, Klaus Kramshøj, Gitte Deleurand, Peter Wilkens. 3. række: Lisbeth Bjørn Jensen, Bjarne Nigaard, Anne-Lis Pedersen, Dorthe Pedersen, Christian Hauser. 4. række: Jesper Telcs, Michael Demsitz, Louise Abrahamsen, Danny Lauritzen, Poul Degenkolv, Louise G. Feldt. 5. række: Thomas Andersson, Bjarne Karlsen, Mette Kramshøj Flinker, Katja Adelhøj Lindblad, Inge Michaelsen, Michael Pedersen, Lars Murmann Kragh, Christian Kjærgaard, Ole Benny Nielsen. 6. række: Susanne Jensen, Benedikte Ginderskov, Karina Lindberg Sabroe, Heidi Gormsen, Henriette W. Rasmussen, Manda Zvirovski, Rasmus Kjeldgaard, Anders Juel Hansen, Casper Gudmand Bang, Frank Schrøder.

Sekretariat Forvaltningsdirektør Klaus Kramshøj Sekretærer Karina Lindberg Sabroe Anne-Lis Pedersen

IT-medarbejdere Poul Vad Vakant

Regnskabschefer Inge Michaelsen Michael Pedersen

Driftsstab

Økonomimedarbejdere Lisbeth Bjørn Jensen Thomas Andersson, IT hotline Birgitte Nielsen Inge-Lise Bokvist Margit Mølgaard, reception Nataly Cordova Gajardo

Driftschef Bjarne Karlsen

Projektmedarbejder Casper Gudmand Bang

Byggeafdeling

Lønafdeling

Byggechef Christian Hauser

Lønchef Benedikte Ginderskov Lønmedarbejdere Heidi Gormsen Birgitte Arnoldi Susanne Jensen

Projektledere Birgit Engelsen Ole Benny Nielsen Grete Alvagaard Louise G. Feldt Ellen Bisgaard, lokation: Kolding (barsel) Jens Krauthammer, lokation: Kolding

Regnskabsmedarbejdere Gitte Deleurand Lars Murmann Kragh Manda Zvirovski Danny Lauritzen

Chefjurist Bjarne Nigaard

Økonomimedarbejdere Poul Degenkolv

Juridisk medarbejder Lykke Johansen

Sekretær Liselotte Thygesen

Regnskabsassistenter Frank Schrøder Sureshkanna Subaschandrabose Rasmus Kjeldgaard Dorthe Pedersen Henriette W. Rasmussen Annette Tümmler, lokation: Skanderborg

IT-afdeling

Økonomi- og regnskabsafdeling

Forbrugsafdeling

IT-chef Ivan Larsen

Økonomidirektør Bent Gail

Forbrugschef Jesper Telcs

Juridisk Afdeling

Forbrugsmedarbejder Peter Wilkens Christian Kjærgaard

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

37

Organisationen Boligkontoret Danmark Beboernes repræsentanter

Repræsentantskab

Bestyrelse

Kontoret i København

Direktion

Information

Byggeafdeling

Sekretariat

Driftsstab

Økonomi

IT

Løn

Jura

De lokale kontorer

Afd. kontor Sakskøbing

Lokalkontor Fakse

Beboernes repræsentanter

Afd. kontor Allerød

Afd. kontor Fyn

Afd. kontor Holte

Lokalkontor Nakskov

Lokalråd

Beboernes repræsentanter Repræsentantskabet er øverste myndighed i Boligkontoret Danmark; de mødes en gang om året og vælger bestyrelsen.

Bestyrelsen består af 15 medlemmer, heraf to medarbejderrepræsentanter, og holder otte møder om året. Foruden et forretningsudvalg har bestyrelsen nedsat fire permanente udvalg, alle med repræsentanter fra lokalrådene. De fire udvalg er: Et administrationsudvalg, et byggeudvalg, et målsætningsudvalg og et kursus- og informationsudvalg.

38

Afd. kontor Helsingør

Finansforvaltning

Regnskab

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

Afd. kontor Ribe

Lokalkontor Kolding

Lokalråd

Lokalråd

Lokalråd

Til afdelingskontorerne er knyttet et lokalråd, der består af beboerrepræsentanter, der mødes to-tre gange årligt. Lokalrådene vælger repræsentanter til de fire udvalg nedsat af bestyrelsen.

Kontoret i København Boligkontoret Danmarks organisation er decentral. Ca. 1/3 af medarbejderne – 53 – er beskæftiget på kontoret i Lundsgade i København – heraf er tre placeret på lokale kontorer.

Forbrug

Lokalkontor Holsted

Lokalråd

Afd. kontor Skanderborg

Lokalkontor Silkeborg

Lokalråd

De lokale kontorer Ca. 2/3 af medarbejderne – 85 – er beskæftiget på syv afdelingskontorer og fem lokalkontorer, der står for udlejning og service.

Lokalkontoret i Silkeborg er dog uden udlejning. De lokale kontorer samarbejder med 239 ejendomsfunktionærer, der er beskæftiget i boligafdelingerne.

Boligkontoret Danmark administrerer medio 2007 21.179 boliger for 61 boligforeninger og -selskaber og 25 samarbejdspartnere. Boligerne er beliggende i 593 afdelinger.

r

Boligkontoret Danmark Udlejning af 21.000 boliger fra afdelings- og lokalkontorer

n

ommuner hvor K Boligkontoret administrerer boliger

n Hovedkontor l Afdelingskontorer l

Lokalkontorer

Silkeborg

●

Skanderborg

Helsingør

●

●

Allerød

● ● København n Holte

Holsted

● Ribe

Kolding

● Fyn

●

●

Fakse

●

●

Nakskov

●

Sakskøbing

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2006-2007

39

Boligkontoret Danmark Hovedkontoret Lundsgade 9 – 2100 København Ø Telefon 35 44 80 80 – Fax 35 44 80 01 Boligkontoret@bdk.dk Opskrivning til boliger og betaling til ventelisten kan ske på vores hjemmesider. www.boligkontoret.dk www.ledigeboliger.dk

Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. sal – 2840 Holte Telefon 39 25 10 00 – Fax 39 25 10 01 holte@bdk.dk Afdelingskontoret Allerød Kirkevænget 8A – 3450 Allerød Telefon 48 17 22 21 – Fax 48 17 76 03 alleroed@bdk.dk Afdelingskontoret Helsingør Fabriksvej 8 C – 3000 Helsingør Telefon 49 26 66 44 – Fax 49 26 66 77 helsingoer@bdk.dk Afdelingskontoret Sakskøbing Guldborgvej 2 – 4990 Sakskøbing Telefon 54 70 29 50 – Fax 54 70 29 51 sakskoebing@bdk.dk

Lokalkontoret Fakse Østervej 17 – 4640 Fakse Telefon 56 71 32 30 – Fax 56 71 35 25 fakse@bdk.dk

Lokalkontoret Nakskov Axeltorv 18 – 4900 Nakskov Telefon 54 91 09 10 – Fax 54 91 09 19 nakskov@bdk.dk

Afdelingskontoret Fyn Sivlandvænget 27B – 5260 Odense S. Telefon 63 12 75 80 – Fax 63 12 75 81 fyn@bdk.dk Afdelingskontoret Skanderborg Poul la Coursvej 27 – 8660 Skanderborg Telefon 86 52 21 77 – Fax 86 51 04 74 skanderborg@bdk.dk

Lokalkontoret Silkeborg Markedsgade 8, st.tv. – 8600 Silkeborg Telefon 86 81 60 25 – Fax 86 81 60 25 (Ingen udlejning)

Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30 – 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00 – Fax 75 42 20 27 ribe@bdk.dk

Lokalkontoret Kolding C.F. Tietgensvej 1C – 6000 Kolding Telefon 76 60 32 32 – Fax 75 50 32 32 kolding@bdk.dk

Lokalkontoret Holsted Nørregade 1 – 6670 Holsted Telefon 75 39 35 66 holstedboligforening@bdk.dk