BoDanmark 54

N u mm e r 5 4 | N o v e mb e r 2 0 0 6

Gellerup viser vejen I Gellerupmodellen tager klubledere og nærpoliti hånd om unge, der er på vej ud på et skråplan.

Læs side 5 2.500 km på to hjul – følg H.-C. Andersen på cykel rundt i Europa.

Læs side 12 Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre skylder os en forklaring.

Læs side 20

Kære læser Vi synes det er tid til forandring.

Netop ved 10 års jubilæet for vores beboeravis har vi valgt at ændre BoDanmark. Fremover udkommer BoDanmark tre gange årligt som et beboermagasin. Det første nummer har du set, vores beretning der fremover udsendes hvert år i juni måned.

Der sker så mange gode ting hos vores medlemmer og i deres boligafdelinger, og vi føler det rigtigt at give alle 30.000 beboere muligheden for at læse de lokale historier. Tidligere fik hver landsdel sit eget tillæg med egne historier. Nu bringer vil alle historierne i samme magasin.

Vi har derfor fået flere farver på paletten, flere historier og nye vinkler. Det virker underligt på én og samme tid at præsentere hvordan tingene kan lade sig gøre: Vise flotte boliger, beboere der kan indrette sig som de vil, flot kunst der liver op i hverdagen. For derefter at fortælle at vi er ved at skabe ghettoer – at almene boliger er på vej til at blive sociale boliger og vi mange steder ser kimen til problemer.

Ikke desto mindre er det virkeligheden. Et broget billede – men sådan er det hos os.

Vi har en stor mangfoldighed, der kræver rummelighed. Af os, bestyrelserne og ikke mindst af alle beboere.

For der skal være plads til det ekstraordinære, det fandenivoldske og det usædvanlige, der viser at forskellighederne trives fint hos os.

Hold da helt op tænker man når man læser historien om 2.500 km rundt i Europa på cykel – den fortælles af vores næstformand i Boligkontoret Danmark – men når lysten driver værket, kan man komme langt.

Temaet for dette nummer er et område, hvor der er brug for stor energi og mange ressourcer. Integration. Indsatsen i Gellerupparken i Århus viser, at det nytter.

Det skal der også være plads til i fremtiden. Vi er meget bekymrede, når det gode boligmiljø i almene boligområder er i farezonen. Uligheden i det danske samfund er stigende, og beboerne hos os bliver ramt hårdt, når sparekniven er fremme.

Vi vil lade vores røst lyde – så den kan høres hos politikerne – når der er ting, der går vores beboere og den almene sektor imod. Når der lægges op til beslutninger, der kan skade beboerne og true selve ideen med almene boliger – gode boliger og boligområder til alle. Når beboerne eksempelvis får frarøvet og beslaglagt huslejekroner af staten – så er vi der – det vil vi også være fremover.

Lisbet Riis, Formand, Boligkontoret Danmark

Kære læser Udgiver Boligkontoret Danmark Redaktion Michael Demsitz, Helene Hjort Knudsen, Anders Juel Hansen Oplag 22.500 eksemplarer Grafisk design Nina Grut MDD Fotos, hvor intet andet er angivet: Mikal Schlosser, Ole Friis, Henrik Bjerg, Boligkontoret Danmark Repro og tryk Saloprint a/s, Miljøcertificeret og EMAS registreret

November 2006

Indhold

4 Gellerup viser vejen I Gellerupparken er 45% af beboerne under 18 år og der et stort netværk af klubber for børn.

8 Tak for opgaven – den løser vi! Hvor skal vi sende regningen? side 4

10 Fremtidens etniske proletariat skabes i belastede boligområder

12 2.500 km på to hjul

16 Havefolk er mindre stressede side 16

Inderst inde har vi nemlig en klar fornemmelse af, at haver, grønne områder og naturen på forunderlig vis gavner menneskers velbefindende…

18 Lejere i almene boliger mærker den stigende ulighed særlig hårdt

20 Det rammer os hårdt side 22

22 4 værelser i Humlebæk for 4.022 kr. om måneden Jørn og Lissie overtog et håndværkertilbud og bor i dag i en dejlig lejlighed ”Vi har fået en lejlighed lige efter vores hoved”.

24 Kunst i boligområder Billeder eller skulpturer taler til os på en anden måde, de fortæller en historie og giver ro i sindet. side 24

28 Arkitektens eget køkken Indretningsarkitekt Susanne Dinesen er ekspert i køkkener.

30 Velholdt lejlighed med 30% rabat

side 28

32 Åbne døre i Højegården Naboskabet spirer og gror i Flexbos nye afdeling i Kolding.

34 Det rene juristeri Juridisk brevkasse starter i BoDanmark

Forsidefoto side 32

Lederen af nærpolitiet i Gellerup, Lars Bro, har en tæt kontakt til de unge i området.

Han bor selv i Gellerupparken.

BoDanmark 54

Gellerupparken

BoDanmark 54

Gellerup viser vejen Gellerupparkens succes med at styre unge lømler er blevet kendt som ”Gellerupmodellen”.

Af Helene Hjort Knudsen, informationsmedarbejder.

Den 20. maj 2006 åbnede Brabrand Boligforening og Klubberne i Gellerupparken dørene for Boligkontoret Danmarks arkitektur udflugt til Århus. Formiddagen havde stået på besøg i dyre ejerlejligheder med vue over Århus havn og det smukke Aros Kunstmuseum, men det var besøget i Gellerupparken, der for mange af deltagerne var dagens største oplevelse.

For hvilket engagement. Nærpolitiets leder, Lars Bro, udstråler et nærvær og en åbenhed, der går lige i hjertekulen på de unge. Og den særlige Gellerupmodel for, hvordan unge uromagere holdes til ilden med en meget præcis og effektiv indsats, er en positiv historie om at indsats nytter.

Problemer skal tages i opløbet Lars Bro er selv flyttet ind i Gellerupparken.

– Jeg har sejlet og mødt mange forskel-

lige folkeslag i de lande, vi kom til. At bo i Gellerup er ligesom at komme til en ny havn, hvor man oplever imødekommenhed og gæstfrihed, siger han. Det er en farverig bydel med 78 nationaliteter repræsenteret.

– Flere imamer er blandt mine venner, og det giver mig indsigt i, hvorfor den her befolkningsgruppe handler på en bestemt måde i en bestemt situation.

I Gellerupparken er der et barn for hver voksen, hvor der i det øvrige Danmark er 4 voksne for hvert barn. Det gør at børn og unge fylder meget i bybilledet – 45% af beboerne i Gellerupparken er under 18 år.

Det betyder at det er nødvendigt med aktiviteter, så børnene ikke driver alt for meget rundt uden mål og med eller voksne til at holde øje. Selv om der ikke er flere unge med problemer i Gellerupparken end i andre bebyggelser, når man ser på procentfordelingen, så gør det store antal børn i bebyggelsen, at der hurtigt kan opstå ballade.

– Er der ballade på fodboldbanen og måske 50 unge i tumult, så kan vi se, at nærpolitiet har en klar force frem for politiet udefra. Vi går lige ind i gruppen og hiver de tre – fire ballademagere ud, som vi kender – og så falder det hele hurtigt ned, siger Lars Bro. Kommer politiet udefra kan der godt opstå en langt større konflikt end nødvendigt.

Langt den vigtigste indsats handler om at undgå at politiet overhovedet skal på banen – og det er hovedopgaven for klubberne i Gellerup.

Forebyggende indsats Klubleder Anders Glahn har et kæmpestort netværk af klubber og frivillige foreninger han samarbejder med. Anders og klubberne kan tilbyde aktiviteter alle ugens hverdage med et program, der byder på både fodboldskole, basket, fisketure, udflugter og legedage. Der er også særlige pigeaktiviteter som kanoture og klatrevæg, makeup og

Anders Glahn står for det forebyggende arbejde med aktiviteter både ude og inde.

BoDanmark 54

cremer. Og kreative aktiviteter som keramik og syning.

De mange frivillige i klubberne har god kontakt til børn og unge, og er også parate til en snak, hvis der er noget, der trænger sig på.

Klubberne tager sig af børn fra 10 til 18 år; målgruppen er på 1.200 børn. Ud over de frivillige har Anders 10 medarbejdere på lønningslisten, foruden flere medarbejdere i jobtræningsforløb, som samtidig gennem-

BoDanmark 54

fører en akademiuddannelse i ungdomspædagogik.

Rollemodeller – Styrken er at skabe et samarbejde med nogle af de foreninger der i forvejen er i området – at få fat der, hvor der er en organisation, siger Anders Glahn. Han trækker meget på de frivillige i boldklubben ACFC, som hjælper med at holde lidt opsyn, når der er større arrangementer i bebyggelsen.

I sportsforeningerne er der nogle lidt ældre unge, som børnene ser op til og som er gode rollemodeller. Der er også samarbejde med foreninger som den somaliske familiehøjskole og Somalisk Community.

– De frivillige kan tale mere ligeud med de unge end folk fra kommunen, og de har nemmere ved lige at gribe fat og høre: Er der noget du skal have hjælp til, eller hvad er det, du har rodet dig ud i, siger Anders.

For de unge over 18 er der andre tilbud.

I kontaktstedet er ansat unge opsøgende medarbejdere, som selv er vokset op i området – og der bliver dannet netværk af rollemodeller af unge der enten er i gang med arbejde eller uddannelse.

Den egentlige ”Gellerupmodel” er det beredskab, der træder til, når de unge begår kriminalitet. Nærpoliti, socialforvaltning og klubleder har et tæt samarbejde,

og de har en stram snor i unge uromagere.

Sker der hærværk eller vold i området, går der ikke lang tid, før man ved hvem der har været på spil.

Kommer en af de unge på ”listen” sættes et skærpet opsyn i værk og familien og forældrene involveres. Virker det ikke laves en ”familiekontrakt”, hvor der stilles krav til den unge om at passe skole og arbejde.

Det løser ofte problemet, men for særligt hårde nødder, sættes der i sidste instans

Det forebyggende arbejde med at sikre aktiviteter for børn og unge i boligbebyggelserne bliver ikke prioriteret tilstrækkeligt. Også klubberne i Gellerup bliver ramt af sparekniven.

Nærpolitiets leder, Lars Bro, er en isbryder i forhold til Gellerupparkens unge.

Når der skal mere til

ind med en slags ”mandsopdækning”, hvor den unge bliver hentet i skolen og fulgt til fritidsaktiviteter. Det koster ressourcer, men er mindre ressource-krævende end den sidste udvej: at fjerne den unge fra familien.

Gellerupmodellen virker. Kriminaliteten er faldende – og er langt mindre end i andre bebyggelser Gellerup sammenligner sig med.

BoDanmark 54

Tak for opgaven – den løser vi !

Hvor skal vi sende regningen til?

Anders Glahn leder klubberne i Gellerup, der har aktiviteter alle ugens dage for børn fra 10 – 18 år.

Integration af flygtninge og indvandrere har høj prioritet, siger regeringen. Men de skubber opgaven med integration over på almene boligforeninger – uden at der følger penge med.

Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk, handler dels om at skaffe arbejde. Men der er også vigtige opgaver omkring integration i boligområderne. Som man ser af eksemplet i Gellerupparken er det en opgave, der koster ressourcer – også for boligforeningen. Der er tale om en social opgave der ligger ud over boligforeningernes kerneopgave, som handler om at skaffe gode og velvedligeholdte boliger til en rimelig husleje.

Boligforeningerne bruger ressourcer – Vi har talt om at få gjort op, hvor mange ressourcer vi bruger på den sociale opgave i vores bebyggelser, siger Marianne Steenberg, der er informationsmedarbejder i Brabrand Boligforening. Der finder ikke sådan en opgørelse i dag, men der er ingen tvivl om at boligforeningen bruger betydelige ressourcer på de sociale opgaver.

Boligforeningen har et tæt samarbejde med både politi og socialforvaltning og der er to boligsociale medarbejdere, hvis løn beboerne betaler over huslejen.

Afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken har sendt en ansøgning til Landsbyggefondens særlige pulje til ghettobekæmpelse med ønsker om sociale viceværter, om at anlægge et bystrøg i bebyggelsen og om at få et aktivitetshus.

EU støtter også flere projekter. Men hvorfor er der ikke midler i kommunerne til disse opgaver?

Hvor skal vi sende regningen?

Anders Glahns klubber i Gellerup er nu i fare for at blive ramt af sparekniven. Århus Kommune skal som mange andre kommuner spare. Når skatten ikke må sættes op og lønninger og udgifter stiger – så skæres der på mandetimer og kvalitet. Også hjælpen til landets fattigste borgere spares

BoDanmark 54

væk. Regeringen har taget 8 mia. af almene beboeres penge – til nybyggeri. En direkte særskat. De selv samme beboere betaler alene for de sociale opgaver der knytter sig til bl.a. den ressourcekrævende integrationsopgave, som alle landets borgere burde være med til at løfte.

Over 30% af beboerne i den erhvervsdygtige alder i boligforeningerne er på dagpenge, kontanthjælp eller førtidspension.

Hver femte beboer er fra et ikke vestligt land.

Det har fået Kommunernes Landsforening til at kræve reform af den almene sektor, så der kommer større og mere handlekraftige organisationer. Det er også fint. Vi vil gerne hjælpe kommunerne med at løfte boligsociale opgaver. Men vores egne fattige beboere har ikke pengene. Og boligforeningerne har kun de penge at gøre med, som vi kan få ind i husleje. Også pengene i de almene fonde er huslejekroner. Så hvor skal vi sende regningen?

HHK

ANNONCE

iÀÊiÀÊ > }iÊ} `iÊ}ÀÕ `iÊÌ Ê>ÌÊL ÛiÊ i` i Ê>vÊ

iÌÊ > à iÊ >ÛiÃi à >L Ê CÃÊ iÀiÊ«FÊÜÜÜ°ÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊ°` Ê i iÀÊÀ }ÊÌ v°Ê{xÊ ÎÊÈäÊää

£Ê 6 Ê Ê > >À ÃÊÃÌ©ÀÃÌiÊ >Ûi >}>à ÊL ÛiÀÊÃi `ÌÊÊÊ Ê Ì Ê` }Ê££Ê}> }iÊ ÊFÀiÌ

Ê

ÓÊ 6 ÀiÃÊ >Ûi>À Ìi ÌiÀÊÞ`iÀÊv>} }ÊÀF`} Û }Ê }ÊÊ C «iÀÊÊ Ê ` }Ê i`Ê>ÌÊÕ`>ÀLi `iÊi Ê >Ûi« > Ê `ÊLiÌ> }

Ê

ÎÊ iÌÊ > à iÊ >ÛiÃi à >LÊ>ÀÀ> }iÀiÀÊv Ài`À>}]Ê ÕÀÃiÀ]ÊÊ Ê >ÛiÛ> `À }iÀÊ }ÊëC `i `iÊÀi ÃiÀ

Ê

{Ê - Ê i` i Ê>vÊ

Ê > Ê`ÕÊ > iÊi iÀÊÀ }iÊ` Ài ÌiÊÊÊ Ê Ì Ê -«©À}Ê Ê >Ûi Ê Ê }ÊvFÊ ©ÃÌÊ­ CÃÌi ®Ê> iÊ` iÊÊ Ê Ê >Ûi«À L i iÀ

Ê Ê

xÊ

ÊÕ`} ÛiÀÊi ÊÀC iÊëC `i `iÊ }Ê Ã« ÀiÀi `iÊÊ Ê Ê >ÛiL©}iÀ°Ê ÃÃiÊvFÀÊ`ÕÊÌ ÊëiV i Ê i` i ëÀ Ã

Ê

ÈÊ ÕÊ > Ê ©LiÊ `Ê Ê >ÛiÃi à >LiÌÃÊLÕÌ Ê À© iÊ C`iÀ Ê Ê Ì Êv À`i >}Ì }Ê i` i ëÀ à *À Ãi Êv ÀÊ i` i Ãà >LiÌÊiÀÊ{ÇxÊ À°ÊFÀ }Ì°Ê ­ ÀÊ i` i iÀÊ ÊÕ` > `iÌÊiÀÊ«À Ãi ÊÈÓxÊ À°Êv ÀÊ ÕÀ «>Ê }ÊnÓxÊ À°Êv ÀÊÀiÃÌi Ê>vÊÛiÀ`i ®

BoDanmark 54

*À Ãi Êv ÀÊ i` i ÃÃ >LiÌÊiÀÊ{ÇxÊ À°ÊFÀ }Ì°Ê­ ÀÊ i` i iÀÊ ÊÕ` > `iÌÊiÀÊ«À Ãi ÊÈÓxÊ À°Êv ÀÊ ÕÀ «>Ê }ÊnÓxÊ À°Êv ÀÊÀiÃÌi Ê>vÊÛiÀ`i ®

Fremtidens etniske proletariat skabes i belastede boligområder De ressourcestærke etniske minoriteter flytter og øger polariseringen i boligområderne. Vores største udfordring er nu indsatsen mod at der skabes en stor gruppe af belastede unge drenge fra etniske minoriteter, skriver Manu Sareen.

Af Manu Sareen, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Det Radikale Venstre og etnisk konsulent i København.

Det danske samfund er blevet polariseret i mellem etniske minoriteter og etniske danskere. Erfaringer viser, at der stort set ikke findes samspil eller venskaber mellem de to grupper. Vi handler ind hos hinanden, sidder i bussen sammen og læser en del om hinanden i aviserne, men f.eks. venskaber mellem de to grupper er usædvanlige. Læseren kan måske kaste et blik på egen omgangskreds og kigge på hvor mange venskaber man egentlig har fra den anden side. Vi lever desværre meget polariseret i det det danske samfund, side om side uden synderlig megen kontakt med hinanden. To parallelle samfund, kan man vist roligt sige, hvor vi har mange meninger om hinanden.

En undersøgelse fra analyseinstituttet Catinét fra efteråret 2005 viser, at knap halvdelen af danskerne ikke er interesserede i at gøre noget personligt for at møde indvandrere eller flygtninge. 37% siger at de sandsynligvis vil gøre det, men der er desværre meget langt fra det udsagn og til at gøre noget aktivt.

10

BoDanmark 54

De seneste årtier er polariseringen, andre ord forskel på den modstand som f.eks. den sociale og etniske ghettodanen somalisk familie på kontanthjælp på nelse i boligområderne, blevet langt værre Nørrebro i København oplever i forhold til end tidligere. De etniske minoriteter og en iransk akademikerfamilie på Østerbro. danskere, der har råd, flytter så snart de Ligesom der er forskel på den iranske kan komme af sted med det. Det resulteakademikerfamilies tilgang til deres børns rer langsomt i at vi får en voksende miduddannelse og den somaliske families tildelklasse af etniske minoriteter. Men det gang. Den somaliske familie på Nørrebro betyder også at de tilhverken magter eller bageværende bebokan støtte deres ”Det er min personlige frygt at ere i de belastede børn igennem det det danske samfund på et tidsboligområder bliver danske uddanpunkt – måske om 15 år – vil få de med det mindste nelsessystem i en kæmpe gruppe af belastede sociale overskud, modsætning til de minoritetsunge, specielt drenge. den mindste kundvelfungerende og (...) De kommer til at udgøre skabskapital osv. resursestærke famifremtidens etniske proletariat.”

Det er lige præcis lier. Det var i øvrigt børn fra disse familide samme mekaer der enten ikke får nismer der var gælen uddannelse, har det største potentiale dende blandt danskerne i 1930’erne, hvor for at falde fra på ungdomsuddannelserne arbejderklassens børn så småt begyndte at eller ende i kriminalitetsstatistikkerne. bryde den sociale arv.

Etniske minoriteter i underklassen Den manglende integration er ikke kun møder således langt mere modstand end et samfundsmæssigt og økonomisk prominoriteterne i middelklassen. Det sker blem. Det er en katastrofe for integrationen bl.a. på grund af deres møde med det danaf etniske minoriteter, der i forvejen er stigske samfund, som ofte er meget negativt. matiseret – sat i bås – og har ualmindeligt De føler sig mere udsat for diskrimination svært ved at få fodfæste på arbejdsmarog føler sig mindre danske. Der er med kedet. Det er min personlige frygt, at det

SYNSpunkt

”Vi handler ind hos hinanden, sidder i bussen sammen og læser en del om hinanden i aviserne, men f.eks. venskaber mellem de to grupper er usædvanlige.”

danske samfund på et tidspunkt – måske om 15 år – vil få en kæmpe gruppe af belastede minoritetsunge, specielt drenge.

De vil stå uden for det danske samfund og arbejdsmarked på grund af massive sociale problemer, manglende uddannelse og kriminalitet. De kommer til at udgøre fremtidens etniske proletariat. Det danske samfund og arbejdsmarked sætter i dag flere krav end nogensinde tidligere til de unge mennesker. Det ser ikke ud til at ændre sig i fremtiden. Derfor er det måske den største udfordring inden for integrationsområdet i Danmark, at vi får forebygget udstødelsen af minoriteterne netop i de belastede boligområder. Der er tale om familier med børn, der har en anselig risiko for at ende i alle de dårlige statistikker. De skal inkluderes – optages – og blive en del af samfundet på lige fod med andre samfundsgrupper.

Derfor er det bydende nødvendigt at vi tænker alternativt og anderledes, når vi taler om integration i de belastede boligområder. ”Gellerupmodellen” er en del af denne strategi.

Manu Sareen er født i Indien i 1967 og kom med sin mor til Danmark da han var fire år. Han er uddannet socialpædagog og har arbejdet med etniske unge igennem en årrække. Han er en meget benyttet underviser og konsulent på seminarier, amter og i ministerier. Manu Sareen er også en meget aktiv foredragsholder og samfundsdebattør.

Han har skrevet bøgerne ”Når kærlighed bliver til tvang” om tvangsægteskaber og senest ”Sådan undgår man frafald A-Z”. En bog om hvordan man forhindrer at (etniske) unge dropper ud af uddannelses-systemet.

I en årrække har han arbejdet som integrationskonsulent i Københavns Kommune og er i dag tilknyttet Etnisk Konsulent Team.

I 2002 blev han valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation for Det Radikale Venstre, og er i dag formand for den radikale gruppe på rådhuset.

Fodbold i Gellerupparken.

BoDanmark 54

11

2.500 km på to hjul – nyd sommeren stille og roligt på cykel ad Europas landeveje Det er den skønneste oplevelse, hvis man er enige om det, men lad være, hvis I ikke er det.

Af Hans-Christian Andersen, næstformand i Boligkontoret Danmark

Der findes busrejser med cykeltrailer, der kan bringe en til mange forskellige steder i Europa. Man kan vælge at tage frem og tilbage med bussen, eller man kan bruge den den ene vej og så selv klare resten. Det gør vi. Vi har i mange år brugt Ruby-rejser, men der findes flere andre.

I år startede vi i det sydlige Tjekkiet. Vi ankom med bussen til Wimperk tæt på den tyske grænse. Det regnede. Skulle vi slå telt

12

BoDanmark 54

op? Hvad med et værelse på hotellet? Lene gik ind og spurgte, om der var plads, men nej, alt var optaget. Lidt senere opdagede hotelværten, at vi var ankommet med bussen. Så var der pludselig plads. Vi fandt ud af, at tjekkiske prostituerede prøvede at leje værelser til arbejdsbrug. Lene med sine snart 64 år tog det som en kompliment.

Over bjergene til Passau Grå himmel, morgendis og fire timers kørsel op i bjergene. En god start. Når benene syrer til, er det skønt at stå og nyde udsig-

ten. Langt ned og højt op. Her er så fredeligt, midt i det grønne ligger små bebyggelser og putter sig. Lyden af kobjælder går kraftigt igennem.

På grænsestationen til Tyskland bliver vi

venligt vinket igennem. Vi husker tilbage til før 1989. Hvor er schæferhundene, maskingeværerne og de hårde, granskende øjne?

Vi er nået op til passet, så går det nok nedad. Nej, hele vejen til Passau går op og ned. Smukt, men hårdt for vore nybegynderben.

Med kærre rundt i Danmark Som unge var vores sommerferier på cykel med telt. Da vi fik vores første barn i 1966, var der fri hastighed på vejene, og vi turde ikke cykle med et lille barn og fuld bagage.

Uden bil og kørekort måtte det så blive til fods.

Derfor byggede vi en tohjulet kærre med kuskesæde og overdækning som en prærievogn. Det så så usædvanligt ud, at bilerne kørte i en lang bue udenom, og en rar bonde på Hærvejen sagde: ”Enten er I skøre eller også er I skolelærere, men noget at drikke skal I da have”. En politimand i Kiel sagde:” I må ikke sælge noget her på gaden”, og en langhåret ungersvend spurgte: ”Skal vi følges til Istanbul”?

Vi vandrede Danmark tyndt og var også i Sydsverige og Nordtyskland. Det er nok den bedste måde at komme i kontakt med natur og mennesker på. Vi har stadig nære venner fra den tid.

Efter nogle år steg den førstefødte af kærren og begyndte at cykle. Da nummer tre steg af kærren, begyndte vi også at cykle. Det har vi så gjort i 26 år.

Det er blevet til vidunderlige ture rundt i Europa. Der er ikke en plet, der ikke er værd at besøge.

Langs Donau

Vandrehjemmet er en flot hvid bygning.

Vandrerhjemmet i Passau ligger højt over byen i det gamle slot. Ret dyrt som vandrerhjem, men prøv det. Vi får et hjørneværelse øverst oppe med udsigt over slotsgården, byen og landskabet bag. Passau er bestemt et besøg værd. Den ligger smukt ved Donau, hvor floderne Ilz, Inn og Donau mødes.

Udsigt fra hjørneværelset.

Tyskland er cykelruternes land. Der er mange af dem og ofte er de gode og velafmærkede. Det er en god ide at købe gode kort. På Turistinformationerne kan man som regel købe cykel- og vandrekort, hvor ruterne er afmærkede.

Vi kører langs Donau og møder hele tiden cyklende folk på vej ned langs floden. Cykelruten fra Regensburg til Wien er meget brugt. Vi har prøvet den. Den er nem at klare og velegnet for nybegyndere eller utrænede cyklister.

Vi kører den modsatte vej og drejer mod syd ad cykelruten langs floden Vils. Solen står højt, det er så varmt, at vi er ved at blive trykket flade mod grusvejen. Solen er pragtfuld, og skyggen er bedre.

Foto: 3365 Lene på vej mod München Landskabet er fladt og nemt at cykle i.

Her er skove, floder, søer og frodige marker. Vi kommer i snak med et ægtepar, der fortæller, at det for et par dage siden havde haglet med hagl så store som knytnæver.

Ved München slår vi os ned på en campingplads nær Dachau.

Dachau er Hitlertysklands første koncentrationslejr fra 1933. Her internerede man politiske modstandere. Blandt andre socialdemokrater, kommunister fagforeningsfolk.

Den var en såkaldt arbejdslejr og fungerede helt til krigens slutning. Et symbol på kynisme, sadisme, død og elendighed. Alt pakket ind i politisk, ideologisk pragmatisme. Sådan var det dengang og sådan er det stadig mange steder i verden.

Donau.

I München er der fest og farver. FodboldVM sætter sit klare præg. Glade mennesker klædt i favorittens farver. Kampsange, der på grund af øl og hæshed lyder som et maveonde, men der er en gemytlig og fantastisk stemning. Øl er der nok af, godt er det, men München er også spændende som by.

Lidt om glæden ved at bo i telt Efter 80 -100 km. på cyklen er det skønt at nå campingpladsen.

Først sættes teltet op, så indrettes det. Bagagen af cyklerne og ind på plads.

Liggeunderlagene lægges ud. I badet skylles salt og sved af. Frisk tøj på og så er der fadøl. Den første slurk er direkte kontakt

BoDanmark 54

13

med paradis. Resten af øllen er kun vidunderlig.

Liggeunderlagene foldes til stole, der giver rygstøtte, og så sidder vi godt. Læser, laver mad på gasgrillen (den kan lige være i en fortaske på cyklen), nyder skumringen ved et stearinlys og deler en flaske vin.

Fornemmer, at man kan nå hele verden fra skrædderstillig.

Rundt om Ammersee og ad ”Romanticher Strasse” til Rothenburg ob der Tauber Landsberg vest for Ammersee er en pragtfuld gammel by liggende stejlt med trappegader ned mod floden Lech. Byen ligger ved en af de gamle saltveje. Det var i fængslet uden for byen Hitler skrev ”Mein Kampf”. I Landsberg vil man helst ikke tale om det.

Vi kører gennem Augsburg, hvor slægten Fogger grundlagde sin enorme rigdom, der finansierede kejsere fürster m.m. Videre gennem Donauwörth, hvor en voldsom tordenbyge låser os inde i et busstoppested i 2 timer. Vi når nogle kapitler i vores bøger.

Vi når Ries, der er dannet efter et meteornedslag for 15 millioner år siden.

Nördlingen – set fra tårnet ligner den en pizza.

”Bulen” på 25 km. i diameter er nu fyld op, så den fremstår som en stegepande.

Midt på ”panden” ligger Nördlingen. Set fra tårnet ligner den gamle middelalderby en pizza. Torvene i centrum, og gaderne udenom som cirkler på et dartspil. Yderst bymuren med vægtergang hele vejen rundt. Dinkelsbühl er ligeledes en skøn by.

Byer der ikke er så præget af turisme som

14

BoDanmark 54

Rothenburg og derfor dejlige at besøge.

Rothenburg ob der Tauber er dog med rette en turistmagnet.

Lidt om glæden ved vand og benzinstationer Vi har den samme hedebølge som dækker resten af Europa inklusive Danmark. Derfor er vand vores livline. Vi har fire liter vand på cyklerne. Efter et par timer er det varmere end luftens temperatur, der er nået op mod de 40 grader, men det er stadig forfriskende. Stående på en bakketop får ingen os til at bytte lunkent vand for guld.

Slipper vandet op holder vi øje med benzinstationer. Dem med vaskehal er bedst.

De har altid en hane , der kan klare en 1,5 liter flaske. Uden vaskehal får man nøglen til toilettet med en håndvask og dermed et teknisk problem.

Lunkent vand er bare livet.

Langs Tauber, Main og Rhinen Der er cykelruter langs alle tre floder, og de er som hovedregel gode.

I Röttlingen ved Tauber fandt vi ingen campingplads. Byen er en yndig lille købstad med delvis ringmur og borg. Vi fik et dejligt værelse på rådhuspladsen i ”Zum Ochsen”. Utroligt venligt sted. Vi fik lov at lave vores mad i gårdhaven. Fik en stor skål frisk salat forærende. Vi sad i gårdhaven med vores fadøl – direkte kontakt til paradis - omkranset af middelalderlige bygninger og nød en grillbøf, grillet courgette, flute og salat. Livet er skønt.

Om natten slog rådhusuret små skarpe kvarterslag og kirkeuret store rungende hver halve time. Vi fulgte uundgåeligt med tiden.

Bilvejen langs Tauber går fladt langs floden. Cykelruten følger landskabet og er kraftigt bakket sine steder, mærker vi. Vi passerer Wertheim, en smuk by på hjørnet af Tauber og Main, og så går det mod Frankfurt. Fra nu af er det genkendelsens glæder. Her har vi været før og kender mange af bynavnene. Der er masser af både erhvervs- og turisttrafik på floden.

Vi sidder på en campingplads med udsigt over Main. Solnedgangen over floden, de grønne skove, der kranser den og i baggrunden Frankfurts skyline med de imponerende skyskrabere.

Efter Frankfurt er der blind vej ved en farvefabrik. Vi møder to herlige gutter på cykel på vores alder. ”Den klarer vi”, og så fulgte vi dem ad stier, over græsplæner, over broer, gennem skov og pludselig er vi, efter adskillige kilometer, tilbage ved Main

og med industrierne bag os. Den vej havde vi aldrig fundet.

Turen langs Rhinen er smuk. I hvert fald op til Köln.

Rhinen er stærkt befærdet med tungt læssede flodpramme, lystfartøjer og ikke mindst prangende turbåde, der bringer turister op og ned af floden. Vi kan ikke følge med skibene ned ad floden, men op langs floden kører vi hurtigere.

Middelalderborgene ligger tæt og truende på klippeknuderne. De skuler vredt til genboen på den anden side af floden.

Klippefremspringet ved Lorelei presser Rhinen sammen til kun 100 meters bredde, og skibene modstrøms taber næsten pusten, Her sad den smukke, unge, guldhårede pige og lokkede sømændene i fordærv.

I det pragtfulde vejr promenerer adskillige guldhårede skønheder langs floden. Vi må håbe, alle holder øje med skibsrat, bilrat og cykelstyr.

Koblenz ligger smukt på hjørnet af Mosel og Rhinen, dog på det ene hjørne skæmmet af et rædselsfuldt skrummel af et monument for kejser Wilhelm den 1. På det andet hjørne ligger en dejlig campingplads. Vi skal mødes med Lenes bror og svigerinde i Koblenz, men har et par dage, før de kommer. Så vi tager toget til Bonn og besøger gode venner. Tilbage til Koblenz på cykel. Vi havde modvind op til Koblenz og nu er vinden vendt, så der er stadig modvind til Koblenz.

Koblenz er bare modvind, så da vi skal nordpå igen, tager vi en rutebåd til Köln.

Det er fyrre grader varmt, der er småt med skygge på dækket, men det er en vidunderlig oplevelse, og vi får mange hyggelige samtaler undervejs.

Köln ligger meget smukt ved floden.

Kirken knejser stadig som det centrale vartegn. Jeg så den under genopførelse med tagspærrene stående som ribben i 1958.

Hvor bliver vejen af?

Cykelruter er dejlige, men som alt andet dejligt, kan de være lunefulde. Nogen gange forvandler en dejlig asfaltsti sig til en næsten usynlig skovsti, hvor beplantningen slår sammen om en. En gang stopper den pludselig for enden af en mole. Andre gange bliver den til en sandvej, som vi ikke kan slæbe os igennem, eller den forlanger, vi skal vade over en å. Særlig ondskabsfuld er den, når vi kommer et helt forkert sted hen. Vi mener bestemt ikke, vi tager fejl af ruterne, så det må være cykelruternes indbyggede behov for vildledning, vi undgælder for.

Med venner fra Bonn.

Gennem Münsterland med kurs mod Rudbøl Det kan være svært at finde Wesel, hvor vi ville dreje nordpå fra Rhinen. Vi står på en sandvej i en skov og hvad nu? Så dukker en mand på tandem op og med sin niece bagpå. Vi får at vide, at vi er helt galt på den, men han kan hjælpe os på rette vej. ”Vil I se noget undervejs”? spørger han. Vi får en pragtfuld guidet tur og i tilgift rettet kursen op, så vi når frem til en vidunderlig campingplads ved Lippe Kanal. Vi kan følge kanalerne nordpå forbi Münster.

Det er stadig hedebølge, og der er et fluepapir af badegæster hele vejen. De unge løver springer i fra broerne, svømmer ud til flodprammene, svinger sig ombord i farten, sejler et stykke med og hopper så igen i vandet. Det må egentlig være skægt, men skruevandet er ikke til at spøge med.

Vi bor et par dage hos vores venner i Wildeshausen. De har et nyt arkitektonisk avanceret hus og en meget smagfuld og checket indretning af hus og have. Herligt.

Vi både nyder det og længes tilbage til

teltet. Vi når endnu et besøg hos venner i Lilienthal ved Bremen.

Vi kører udvendigt langs diget på vej mod Dagebüll. Vinden er fra nordvest og kraftig. Det er som at slæbe cyklerne op ad en lodret mur. Cyklister flyver forbi os den anden vej.

Lidt om medvind på cykelstier Medvind er et under, der sjældent sker.

Næsten al vind er modvind. Vi har ”beviser” for, at vinden bevidst drejer sig for at genere os, mens den holder med alle de modkørende cyklister. Vi har prøvet at starte morgenen med at råbe: ”I dag kører vi den vej”, og så uden en lyd køre den modsatte.

Det hjalp ikke. Til gengæld har vi en sjælden gang fulgtes med cyklister, der havde medvind, og så havde vi det jo også.

Hjemme igen Der er noget særligt ved at krydse grænsen til sit fædreland. Det er lidt højtideligt, mon det ligner sig selv? Vi har faktisk medvind, så det går stærkt gennem idylliske

Rudbøl over Højer til Skærbæk. Skærbæk Familiecamping øst for byen kan varmt anbefales. Den er billig, der er venligt, og den er meget velindrettet for børn og voksne.

I Danmark bor vi normalt på teltpladser for vandrere og cyklister, så denne er en undtagelse.

Vi besøger venner i Esbjerg, Hammel, Silkeborg, Tinnet,–- og familie I Vester Skerninge ved Svendborg. Turen går gennem Svendborg, over Tåsinge forbi Valdemar Slot over til Spodsbjerg, og så er vi i Nakskov.

Her er den første ”familiekrise”. Pludselig vil jeg se dyner hjemme i Herfølge. Lene synes godt, vi kan tage et par dage til. Jeg er den svageste, så jeg vinder. Vi tager Lollandsbanen til Nykøbing F. og regionaltoget hjem.

Stuerne er, som de var, men også fremmede. Vi skal som små hunde nogle gange rundt i kurven, før vi finder hvile. Vi tænder for TV-avisen. Det første fjernsyn i fem uger. Det hjælper. Vi er hjemme!

BoDanmark 54

15

Havefolk er mindre stressede Haver forebygger stress, viser ny undersøgelse. Nu må samfundet få øjnene op for det grønnes forunderlige virkning på vores sundhed, mener Haveselskabet.

Af Else Mikkelsen, direktør, Det Danske Haveselskab – Øerne

Alle drømmer vi om Paradiset. Men kunne man forestille sig, at Paradis var indrettet som en storby – præget af livet i den moderne civilisation? Nej, vel? For der er ingen tvivl: Vores drømmebillede af dette lyksalige sted fortæller os, at Paradiset er lige netop dét, som det gamle ord oprindelig betyder: en have. Det er Paradisets Have, vi længes efter.

Inderst inde har vi nemlig en klar fornemmelse af, at haver, grønne områder og naturen på forunderlig vis gavner menneskers velbefindende, sundhed og helbred.

Nu er vores urgamle fornemmelse oven i købet blevet dokumenteret med tørre fakta i en ny undersøgelse ”Natur og grønne områder forebygger stress” udarbejdet af Skov & Landskab.

Haver modvirker stress En af det moderne samfunds svøber er stress. På bare ti år har lidelsen grebet voldsomt om sig. I dag føler fire ud af ti danskere sig jævnligt stressede.

Men den ny undersøgelse viser noget markant om stress: Folk, der bruger meget tid i det grønne, føler sig mindre stressede end dem, der ikke bruger så meget tid derude. Jo oftere man er i grønne områder, og jo længere tid ad gangen, jo mindre oplever man stress.

Folk med egen have er klart mindre stressede end andre.

Undersøgelsen viser, at haver nærmest må betegnes som en mirakelkur mod stress. Også fedme og mangel på motion er et alvorligt problem. Undersøgelsen kan forhåbentlig åbne politikernes øjne for det kæmpe sundheds-potentiale, der ligger i Danmarks 1,5 millioner haver.

Abildgårdsvej 2-22 i Sorgenfri har et flot grønt område.

Beboerne i stueetagen har også fået en lille have i gårdrummet, som er grønt og frodigt. En lille oase midt i byen. Foto: Haveselskabet

16

BoDanmark 54

Brug for grønt tæt på os Mange flere af os burde bruge grønne områder til gavn for vores sundhed.

- Vi har ufatteligt store problemer forude med sygdomme, som udelukkende kan skyldes mangel på motion: fedme, knogleskørhed, kræft, hjerte-kar-sygdomme og gammelmandssukkersyge, siger Karsten B. Hansen, som er en af forfatterne til undersøgelsen om ”Natur og grønne områder forebygger stress”.

Undersøgelsen viser, at jo tættere mennesker bor på et grønt område, jo mindre stressede føler de sig.

- Det er utrolig vigtigt, at man bevarer det grønne i byerne, tæt på hvor mennesker bor, fastslår han.

- Det grønne og naturlige skal ligge meget tæt på os, for at vi bruger det ofte.

Der må helst ikke være længere end 300400 meter – ellers udnytter folk ikke denne afstressende mulighed i deres hverdag.

Grøn hvile til hjerner i kog Men hvorfor har det grønne så saliggørende en virkning? Jo, meget tyder på, at den menneskelige hjerne simpelthen længes tilbage til naturen for at kunne koble af.

11 millioner informationer. Så mange påvirkninger strømmer der ind via menneskets sanser. I sekundet!

Ud af dette bombardement kan vores kognitive hjerne – den bevidste tænke- og videnshjerne – kun klare at håndtere sølle 10-15 informationer i sekundet. Kolossale mængder af stimuli må sorteres fra. Dét ordner hjernen, men i vor moderne og krævende hverdag slipper den ikke fra det uden at få læsterlige tæsk.

Er presset for stort og for vedvarende, kan det gå galt. Man bliver ulideligt træt, irritabel, vredladen, egoistisk, deprimeret, får søvnproblemer, spændinger og smerte.

Den kognitive hjerne kan blive så udmattet, at man risikerer at sygne hen som en grønsag.

Når vi derimod er ude i naturen, er det ifølge amerikanske forskere især de mest primitive ur-dele af vores hjerne, der er ’tændt’ for. De kognitive batterier kobler

I Alnarp ved Malmø er der etableret en terapihave til forskningsbrug. Foto: Haveselskabet

af. I den tilstand tappes vi ikke for energi.

Duftene, farverne og lyden af raslende blade giver os tværtimod nye kræfter.

Danmark halter bagefter

Se yderligere på Haveselskabets hjemmeside www.HAVEN.dk under haveterapi

Vi i Haveselskabet efterlyser mere dansk forskning med fokus på haverne.

- Fra udlandet har vi mange studier, som dokumenterer havernes og det grønnes mentalhygiejniske effekt. I Alnarp i Sverige tæt ved Malmø er der tilmed etableret en terapihave, hvor der forskes intensivt i dette område i tæt samarbejde med det nærliggende universitetshospital. Men på dette område halter Danmark bagefter.

BoDanmark 54

17

Lejere bliver koblet af velstandsekspressen Boligejerne spinder guld på den økonomiske vækst, mens lejerne i almene boliger får lov at betale boligejernes skattenedsættelse. Beboerne i almene boliger er koblet af det økonomiske og uddannelsesmæssige løft i samfundet.

Af Anders Juel Hansen, informationschef.

Det går forrygende. Det private forbrug topper, firehjulstrækkere fylder bybilledet og håndværkere er ikke til at opdrive inden for landets grænser. Det er gyldne tider på arbejdsmarkedet; koncerndirektører får tocifrede millionbeløb i bonusordninger. Men der er også en anden

side af dagens Danmark. Pensionister der lever alene på folkepension bliver spist af med små reguleringer. Afstanden mellem top og bund i Danmark har aldrig været større. Et liv i hver sin verden – sådan har det altid været, kan man indvende. Ja, men nyt er det, at kløften mellem ejere og lejere er udvidet kraftigt.

I rapporten ”Stigende ulighed i Danmark”

stiller Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skarpt på forskellen mellem boligejerne og lejerne i almene boliger; hvor mange penge har de hver især i hånden som disponibel indkomst til forbrug.

Surt at være lejer Boligejerne har i tiåret fra 1993 til 2003 oplevet en vækst i den disponible indkomst

Boligejerne har oplevet store værdistigninger og det giver sig udslag i større formuer. I snit havde en boligejer over 75 år i 2003 en formue på 1,2 mio. kr. Siden er huspriserne og dermed formuerne endda vokset pænt. Til sammenligning havde pensionister i almene boliger i 2003 i snit en formue på ca. 200.000 kr. Foto: Scanpix

18

BoDanmark 54

fra 148.000 kr. om året til 189.000 kr. Det svarer til en stigning på 2,5% hvert år. I samme periode har lejerne i almene boliger oplevet en fremgang fra 125.000 kr. om året til 139.000 kr. – en stigning på 1,1% hvert år. Forskellen i disponibel indkomst er med andre ord steget fra 18% i 1993 til 35% i 2003 – en fordobling. Hvorfor nu det?

Husejere har bedre jobs og større tilknytning til arbejdsmarkedet, viser undersøgelsen. Det betyder rigtig meget. Indtægten fra løn- og virksomhedsindkomst er 80 % større hos boligejerne. Dertil kommer at boligejerne har haft stor fordel af den lave rente og ikke mindst de stigende boligpriser. Det sidste giver solide formuer plantet i mursten. Nettoformuen er fra 1996 til 2003 steget med 136.000 kr. og udgør for boligejere over 75 år i snit 1,2 mio. kr. For pensionister i almene boliger er formuen i snit blot omkring 200.000 kr.

Den økonomiske udvikling har været med boligejerne – politisk er de tilmed også blevet favoriseret.

Erhvervsråd viser også, at der internt indenfor både boligejere og lejere sker en større opdeling.

De fattigste 20% af beboerne i almene boliger har haft et fald i den disponible indkomst på 0,1% om året i perioden 1995 – 2003. De rigeste 20% af beboerne i almene boliger har i samme periode haft en stigning på 1,3% om året i den disponible indkomst. Det er særligt beboere, der er på arbejdsmarkedet, der får del i den almindelige velstandsstigning.

Rapporten viser at de fattigste 20% i almene boliger har meget svært ved at komme op i en højere indkomstgruppe – formentlig er en del indvandrere permanent udenfor arbejdsmarkedet og en del personer fastholdes på længevarende offentlig forsørgelse.

Uddannelsesmæssigt halter beboerne efter det øvrige samfund og skolerne i områder med mange almene boliger har en klar overvægt af ressourcesvage elever og tosprogede børn, der kan have svært ved at få opbakning og støtte hos forældrene til at klare lektierne.

Betaler til ejerne

Integration overladt til lejere

Med regeringen Fogh Rasmussens skattestop har boligejerne fået skåret toppen af boligskatten. Skattestoppet lægger nemlig loft over beskatningen af ejendomsværdistigninger. Statens provenuetab i manglende skatteindbetalinger beløb sig i perioden 2002 til 2005 til omkring 9,7 mia. kr.

Hullet i statskassen efter de manglende ejendomsskatter bliver i stedet lukket – næsten udelukkende – af beboerne i almene boliger. I samme periode har Thor Pedersen nemlig inddraget ca.

8 mia. kr. fra beboernes indbetalinger til Landsbyggefonden. Pengene bruges til statens finansiering af nye plejehjem, ældreboliger og almene familieboliger.

Den politiske løsning er sket i to finanslovsforlig mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne, der dog kun deltog i første forlig i 2002.

Hvis du har været i tvivl, om hvor indvandrere er blevet bosat, når de kom til landet, så er forklaringen her. De bor i almene boliger. I 1981 var 2% af beboerne indvandrere, i 2004 var tallet 19%. I ejerboligerne har procentsatsen i samme periode sneget sig op fra 0,4% til 1,7%.

I almene boligområder er tillidsfolk, medarbejdere og beboere med til at løse de mange opgaver, der opstår med etniske minoriteter, og beboere, der skal have særlig hjælp. Der er tale om en stor og frivillig indsats for at skabe netværk og inddrage beboerne i projekter. For at få tingene til at glide og områderne til at fungere. I større bebyggelser sker det med tilførsel af ressourcer fra Landsbyggefonden og i samarbejde med kommunen.

Den store velstandsstigning i samfundet går i stor udstrækning uden om beboerne i almene boliger. Det er denne samfundsgruppe, som politikerne reelt pålægger den omfattende opgave, det er at integrere nye borgere i boligområderne.

Boligejernes formuer vokser

Her gør det ondt Rapporten fra Arbejderbevægelsens

Danmark på vej ned ad listen Danmark er rutschet ned på 15. pladsen hvad angår listen for økonomisk lighed.

Fordelingen er mere ulige end i lande vi typisk sammenligner os med, f.eks. Norge, Luxembourg, Finland, Sverige, Belgien, Holland, Frankrig, Østrig og Tyskland.

Udviklingen er beskrevet i årsrapporten fra FN’s udviklingsorganisation UNDP den 7. september 2005.

– Tallene beskriver, at uligheden er større i Danmark end i flere af de andre europæiske lande. De fattigste har simpelthen en lavere andel af indtjeningen, end de har i for eksempel Sverige og Norge, erklærede UNDP’s svenske statistiker Claes Johansson.

Thor Pedersen gældsætter beboerne Finanslovsudspil tager 3,1 mia. kroner af beboernes fremtidige opsparing Kassen er tom. I 2007 skal Landsbyggefonden låne penge for at betale til byggeri af plejehjem og almene boliger og for at støtte renoveringer i boligområderne. Det er resultatet efter at et flertal i Folketinget siden 2002 har lænset fonden for 8 mia. kr.

Alligevel vil Thor Pedersen igen inddrage penge fra Landsbyggefonden – denne gang er udspillet at tage 3,1 mia. kr. af lejernes indbetalinger til Landsbyggefonden over de næste fire år. De skal gå til nybyggeri.

Rapport på tværs Udspillet til finansloven lå på bordet blot 14 dage inden en stor rapport om almene boliger den 12. september blev offentliggjort af socialminister Eva Kjer Hansen. Rapporten blev i 2005 bestilt af parterne i boligforliget. Den skal danne udgangspunkt for en drøftelse af fremtiden for den almene sektor.

I den 488 sider omfangsrige rapport fremgår det, at Landsbyggefonden ikke kan opfylde behovene for investeringer i at modernisere de eksisterende boliger, bl.a. for at forbedre tilgængeligheden, hvis fonden samtidig skal finansiere nybyggeriet.

Ultimativt krav 0,8 mia. kr. vil Thor Pedersen tage om året til nybyggeri. Fra regeringens side lå et ultimativt krav for at deltage i finanslovsforhandlingerne på boligområdet – inddragelsen af lejernes penge er ikke til diskussion.

Socialdemokraterne har forladt forhandlingerne, der fortsætter med deltagelse af Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.

Dansk Folkeparti i et dilemma Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti har givet udtryk for at Landsbyggefonden skal medvirke til finansiering af nybyggeriet da det i Landsbyggefondens formål, lavet i 1967, hedder, at fonden skal ”fremme det almene byggeris selvfinansiering.”

Pia Kjærsgård har tidligere udtalt til Beboerbladet at partiet vil forsvare lejernes penge i Landsbyggefonden. Dog uden at lægge sig fast på om partiet igen vil tage penge fra lejerne. Regeringens støtteparti står foreløbig bag to indgreb overfor Landsbyggefonden.

Dansk Folkeparti er kendt for bl.a. at tale de fattige folkepensionisters sag. En gruppe der netop bor i almene boliger. Dansk Folkepartis dilemma er derfor, at partiet med et nyt forlig tager penge fra vælgere, som partiet appellerer til. Finanslovsforhandlingerne på boligområdet er i skrivende stund ikke afsluttet.

-ajh BoDanmark 54

19

Det rammer Den økonomiske udsultning af almene boligområder tager mange år at genoprette. Lige nu skaber vi store skel i samfundet, siger Michael Demsitz, direktør i Boligkontoret Danmark, i en samtale om udviklingen i almene boligområder.

Af Anders Juel Hansen, informationschef.

Michael Demsitz ser ikke lyst på den nuværende situation for almene boliger.

– Regeringen har netop udgivet en rapport om fremtiden for almene boliger der til fulde viser at der er et stort behov for investeringer i vores boliger. Allerede inden rapporten er udgivet og skal diskuteres søger regeringen at tage beboernes penge med sit nye finanslovsforslag. Så kan vi se i vejviseren efter penge til moderniseringer for at gøre boligerne up-to-date.

Alligevel er han optimistisk om mulighederne for almene boliger.

– Der har altid været en kamp om hvilken boligstandard samfundet som minimum skal tilbyde landets økonomisk svage borgere. Den almene boligsektor har været med til at hæve den standard. Det vil vi blive ved med.

Ligegyldig historisk diskussion

Min socialpolitik handler om, at folk, der kan og vil, skal tjene gode penge, for det kan skabe arbejdspladser og skatteindtægter. Hvis det betyder, at skellet bliver større, gør det ikke noget, siger socialminister Eva Kjer Hansen. Foto: Marianne Svolgaard, AKB.

20

BoDanmark 54

Thor Petersen og ordførerne fra Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har flere gange hævdet at pengene i Landsbyggefonden inddrages til nybyggeri fordi det indgår i fondens formål ”at fremme det almene byggeris selvfinansiering.” Før 2002 betalte staten, og ikke Landsbyggefonden, for nybyggeriet.

For Michael Demsitz er den diskussion akademisk.

– Det er hamrende ligegyldigt. Lige nu er en stor befolkningsgruppe – mindst halvdelen af vores beboere i almene boliger – ved at blive hægtet af velstandsstigningen i samfundet.

Samtidig koncentreres alle store sociale problemer og problemer med integration af etniske minoriteter udelukkende i vores boligområder. Den cocktail er brandfarlig.

os hårdt Jeg deler Manu Sareens frygt for at vi om ikke mange år står med en blanding af unge danske og unge fra etniske minoriteter – der helt har sat sig uden for samfundets normer – er dybt kriminelle og ude af stand til at komme tilbage i uddannelsessystemet og få et job og et normalt liv. (se Synspunkt på side 10. red.)

Stop ulykken – Vi kan kun tiltrække ressourcestærke beboere, hvis boligerne og boligområderne er pæne og velholdte og det sociale liv fungerer. Det er det beboernes opsparing skal bruges til. Ikke til at aflaste statens finansiering af plejehjem og ældreboliger.

Det er en samfundsopgave. Vi må stoppe opsplitningen på boligmarkedet, så vi ikke får sociale enklaver.

– Først må vi stoppe ulykken – undgå at der kommer flere ghettoer – og så må vi hjælpe de nødstedte – de belastede boligområder, hvor det allerede er gået galt.

Værdifuld nattesøvn – Det er kun hvis vi bliver stillet bedre i konkurrencen med ejerboligerne at vi kan vende udviklingen. Det er jo absurd at landets fattigste borgere skal betale for velstillede husejeres skattelettelser. Tilmed

i en situation hvor boligejere populært sagt tjener mere om natten –skattefrit –end de gør ved at gå på arbejde om dagen.

– Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre skylder os en forklaring på hvordan de vil få rettet op på den ubalance, der giver husejerne masser af penge mellem hænderne mens lejerne særbeskattes.

– Heldigvis har kommunerne meldt sig på banen og støtter os i at investeringerne og Landsbyggefondens midler ikke må gå udenom de nuværende almene boligområder. Det skaber nedslidte byområder og giver problemer i lokalsamfundene.

holdninger, værdier. Tror vi på at vi skal bevare et velfærdssamfund og spænde et sikkerhedsnet ud. Ja, det tror jeg på, og jeg tror også, at vi stadig har befolkningens opbakning.

Skred i holdningen til ulighed

Værdier og rationelle valg

Michael Demsitz mener, at der er sket et skred i holdningen til ulighed i samfundet.

– Når Eva Kjer Hansen, landets socialminister og medlem af partiet Venstre, går i medierne med budskabet: Ulighed skaber dynamik i samfundet, ja, så er det uhørt.

Det var helt utænkeligt førhen at landets socialminister brugte den indfaldsvinkel til sit ministeriums arbejdsområde.

Vi har altid haft det som en del af velfærdsstaten at ulighederne, forskellene, ikke må blive for store. Det skaber sociale spændinger. Det er den holdning, der er under angreb i dag. Det er en kamp om

– For mig, og mange andre, er det et spørgsmål om både menneskelige værdier og rationelle valg. Værdier, fordi det, at vi har et samfund hvor vi stadig kan tale og mødes på tværs af forskelle, er afgørende for at vi føler os frie – trygheden er jo en del af det at føle sig fri.

Et rationelt valg, fordi stor ulighed skaber kriminalitet, vold, begrænset bevægelsesfrihed med indhegnede boligområder med vagter – kort sagt spild af ressourcer og menneskelige værdier – ting som vi stadig skal til f.eks. Frankrig og USA for at opleve.

Lige nu er en stor befolkningsgruppe – mindst halvdelen af vores beboere i almene boliger – ved at blive hægtet af velstandsstigningen i samfundet, siger direktør Michael Demsitz, Boligkontoret Danmark.

Det sagde de ...

Socialministeren – Vi står midt i et opgør med årtiers socialdemokratisk inspireret lighedsmageri. Det er slut nu. Uligheden er der.

Og uligheden må gerne blive større, for den skaber dynamik i samfundet. Vi skal bare sikre, at dynamikken også kommer de dårligst stillede til gode.

– Nu er det os, der styrer udviklingen. Jeg lægger op til et farvel til lighedsmageriet.

Dengang ville man ved enhver given lejlighed forsøge at indsnævre spændet mellem rig og fattig. Jeg siger noget andet: Lad de rige blive rigere, så det kan skabe dynamik og komme hele samfundet til gode. Min socialpolitik handler om, at

folk, der kan og vil, skal tjene gode penge, for det kan skabe arbejdspladser og skatteindtægter. Hvis det betyder, at skellet bliver større, gør det ikke noget.

– Jeg er nået til den erkendelse, at der er nogle fordele ved et samfund, hvor der ikke er for stor ulighed.

Anders Fogh Rasmussen

Eva Kjer Hansen, socialminister, i JyllandsPosten 2005.

Statsministeren – Det er ikke et mål at skabe større ulighed i samfundet. Det skaber efter min mening ikke mere dynamik. Målet er, at det altid kan betale sig at arbejde, og at de svageste i samfundet har det godt.

Socialdemokraten – Hvad er det for en ulighed?

Bistandsklienten i den anden ende af Køge bliver jo ikke fattigere af, at prisen på min bolig stiger.

Ministrene Om øgede indkomstforskelle på grund af højere lønninger og flere under uddannelse: – Alt dette er særdeles positivt, selv om nogle vil kalde det for ”stigende ulighed”. Det vigtigste er jo, at alle samtidig får flere muligheder.

Beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen og socialminister Eva Kjer Hansen oktober 2006 i JyllandsPosten.

Henrik Sass Larsen, politisk ordfører for Socialdemokraterne.

Ideologen Fint at ulighed bliver stueren.

Martin Ågerup, administrerende direktør i den borgerlige tænketank Cepos.

Anders Fogh Rasmussen efter Eva Kjer Hansens indlæg i JyllandsPosten, som hun måtte trække tilbage.

BoDanmark 54

21

Nordsjælland

4 værelser i Humlebæk for 4.022 kr om måneden Bådebyggeren Jørn er havnefoged på Sletten Havn. Han og hustruen Lissie bor i en dejlig lejlighed som var et håndværkertilbud da de fik den tilbudt.

Af Helene Hjort Knudsen, informationsmedarbejder.

22

BoDanmark 54

I 1972 drog Jørn og Lissie Kruse fra Kalundborg til Humlebæk i Nordsjælland. De købte Sletten Bådebyggeri og byggede sig et træhus i det gamle Humlebæk tæt ved havnen.

I dag er Jørn havnefoged på den hyggelige Sletten Havn.

– Det er for dyrt at vedligeholde de gamle træskibe, så mange går over til de moderne glasfiberbåde og dem er der ikke meget håndværk i.

– Bådebyggerfaget er ved at uddø, mener Jørn Kruse.

Fra ejer til lejer For 8 år siden lod Lissie sig skrive op hos Hejrevangens Boligselskab.

– Jeg vidste at der godt kunne gå 10 år, før vi fik en bolig, siger Lissie, men jeg tænkte at det jo var meget sandsynligt at der ville komme en dag hvor vi ikke længere orkede at holde hus og have.

Den dag kom for tre år siden, hvor vedligeholdelsen voksede parret over hovedet.

– Taget skulle skiftes, haven var stor, meget træværk skulle males – i det hele taget meget at holde.

Så da de nye private lejeboliger i Louiseparken blev opført, slog Jørn og Lissie til.

Men Lissie beholdt sin opskrivning hos Hejrevangens Boligselskab – for den nye lejebolig i Louiseparken var dyr.

Råd til rejser og kolonihave Lissie og Jørn fik råd til at rejse da de solgte huset. De lagde ud med at invitere hele familien på 15 voksne og børn til Gran Canaria i julen. Med rejse og ophold betalt.

Parret har været af sted på flere rejser – men hjemme trækker også kolonihaven som de købte samtidig med at de flyttede i lejebolig.

– Jeg gik og kedede mig lidt i lejligheden, i de uger, hvor jeg ikke var på arbejde, siger Lissie. Hun arbejder hver anden uge som aften og nattevagt på Plejehjemmet Ditte Mariehjemmet. Sidste år fejrede hun 25 års jubilæum i jobbet.

Jørn og Lissie glæder sig over at der er mange tilbud i bebyggelsen. Jørn spiller lidt billard. Der er også udflugter og julefest og fælleshus, når tiden bliver til det.

– Vi har fået en lejlighed lige efter vores hoved. Og så er huslejen kun 4.022 kr. med vand og varme og fryserum. Det er 5.000 kr. mindre end det vi betalte i Louiseparken, fortæller Jørn og Lissie, der har sat boligen i stand for 70.000 kr.

Der er en dejlig udsigt fra spisepladsen over grønne områder. Køkkenet er fra KVIK, som var meget fleksible når Lissie og Jørn ændrede i indretningen undervejs i projektet.

Et håndværkertilbud – Her vil jeg ikke bo, sagde Lissie med det samme da hun og Jørn for et år siden fik det første tilbud fra Hejrevangens Boligselskab. Lejligheden lå i bebyggelsen på Ida Tesdorfsvej – lige over for Humlebæk station.

Køkken og bad var fra 50’erne hvor boligerne er opført. Men Jørn kunne se mulighederne. Med lidt ombygning og lidt håndværkerhjælp kunne der komme en rigtig god bolig ud af det. Det fik han ret i.

– Viceværten sagde, at vi måtte gøre hvad vi ville ved lejligheden, bare vi ikke rev bærende vægge ned, og så længe vi havde håndværkere til at lave VVS og elarbejdet. I gamle dage måtte man jo ikke lave om på lejelejligheder, men det har heldigvis ændret sig, siger Jørn.

Parret havde tre måneder til at bygge om. Og de blev brugt til sidste time. Først den sidste aften før de skulle være ude af den gamle lejlighed, flyttede de ind i den nye.

Det var koksvægge vi rev ned, så der var et farligt svineri med koksstøv overalt, fortæller Lissie.

I gangen har Lissie og Jørn blændet den gamle dør og indrettet et stort dejligt klædeskab. Badeværelset er også blevet renoveret. Det gamle terrassogulv blev malet over - det var alt for slidt, håndvasken blev flyttet og radiatoren blev erstattet med en håndklædevarmer.

Lissie og Jørn har revet væggen ned mellem køkken og værelse, så de har fået åben forbindelse mellem køkken og spisestue. Væggen ud til gangen hvor der tidligere var dør ind til køkkenet er blevet flyttet 65 cm.

BoDanmark 54

23

Kunst i boligområder Nogle boligselskaber og boligforeninger har haft en tradition for at indkøbe kunst i forbindelse med nybyggerier. På disse sider viser vi nogle af de værker man har indkøbt og samlet i Sakskøbing Boligselskab på Lolland og Nr. Aaby Andelsboligforening på Fyn. Af Helene Hjort Knudsen, informationsmedarbejder.

Da Sakskøbing Boligselskab byfornyede ejendommen Brogade nr. 7 i 1990, henvendte man sig til den århusianske grafiker Hans Oldau Krull.

Engleparret støtter hinanden og løfter hinanden videre; værket gav anledning til nogen debat, men i dag er der ingen der vil undvære det, siger Henning Tønning.

- Da vi skulle bygge Toldboderne som ligger ved havnen i Sakskøbing, blev jeg kontaktet af Niels Løvig Simonsen, bror til tidligere minister Ole Løvig Simonsen, der spurgte om vi ikke kunne bruge en skulptur til at markere byggeriet, fortæller formanden for Sakskøbing Boligselskab, Henning Tønning. Kan du ikke tegne det for mig, spurgte formanden. Og så fik vi nogle meget flotte og overbevisende skitser. Sakskøbing Boligselskab har købt skulpturen som en gave til afdelingen, og borgerne i hele Sakskøbing får glæde af den, når de lægger en promenade langs havnen. Det var en oprindelig idé at der skulle være nogle bassiner, der trækker vandet med ind i bebyggelsen, og her indgår tranerne fint i det maritime billede.

24

BoDanmark 54

København, sydsjælland og lolland

Billedhuggeren Henrik Voldmester har udført ”Falken” på Falkevej.

Billeder eller skulpturer taler til os på en anden måde, de fortæller en historie og giver ro i sindet, siger Sakskøbing Boligselskabs formand, Henning Tønning, som selv har været med til at starte en kunstforening op i Sakskøbing.

– Vi stræber efter at der skal være kunst ved hvert byggeri. Det giver liv i bebyggelsen og er til glæde for både børn og voksne.

I Åparken er vandmotivet ført over på en stor gavlvæg.

På pladsen foran fælleshuset i Møllehaven har den lokale kunstner Poul E. Rasmussen opført en skulptur med møllefragmenter. Boligkontoret Danmark har sammen med tre andre bidragsydere givet Sakskøbing Boligselskab midler til at opføre skulpturen.

BoDanmark 54

25

fyn

En lokal kunstner i Nr. Aaby, Ingsi, portrætterede folk fra byen, her en dame, som alle kendte.

For 25 år siden plantede Nr. Aaby Andelsboligforening alléen ved afdeling1, Solvænget. I dag et smukt og karakterfuldt indslag i Nr. Aabys bybillede.

En lokal keramiker, Svend Aage Jessen, har udført reliefet, der hænger ved Solgården. Her bag beboeren Johannes Jensen.

26

BoDanmark 54

Frede Troelsen, en lokal kunstner fra Nr. Aaby, der er uddannet på Kunstakademiet, har udført stenskulpturerne foran afdeling 9, Hjørnet.

Min forgænger, boligforeningens tidligere formand gennem 25 år, Keld Rasmussen, havde kontakterne og frækheden til at indkøbe kunst for fornuftige penge, fortæller Svend Hansen, der har været formand for Nr. Aaby Andelsboligforening siden 1990. Keld Rasmussen var uddannet smed, men underviste unge kriminelle på amtsinstitutionen Egely, og lavede blandt andet jernskulpturer sammen med de unge.

- Men det bliver sværere og sværere at finde penge til den slags ting. Skal vi bruge 10-30.000 kr. på kunst skal vi samtidig skære nogle steder, hvor det gør ondt, siger Svend Hansen.

BoDanmark 54

27

Arkitektens Indretningsarkitekt Susanne Dinesen er ekspert i køkkener. Vi har været på besøg i arkitektens eget køkken.

Af Helene Hjort Knudsen, informationsmedarbejder.

Med udsigt til Frelserkirkens tårn og kontor under de flotte træspær i den gamle tagkonstruktion i en Christianshavnerlejlighed fra 1770, bor indretningsarkitekt Susanne Dinesen. I 15 år har hun haft eget firma og rådgivet om indretning af køkkener. I 5 år havde hun sin egen køkkenindretningsbutik i Hørsholm. I sit eget køkken har hun kombineret sine bedste indretningstips.

Køkken alrum Tre skillevægge i den smalle del af huset måtte lade livet, så der kunne blive plads til et køkken efter Susannes hoved. Et køkken, hvor de gode idéer er lige til at kopiere – også i en almen bolig i Ribe eller Allerød.

For det samlede køkken-alrum kan være indenfor 3,40 meter i bredden og 6 meter i længden, og det kan også lade sig gøre andre steder. Hvis man har mulighed for at lægge et værelse til køkkenet, når man alligevel skal i gang med en større renovering.

– Det er rigtigt godt at slå et par rum sammen, så man får en sammenhæng mellem køkken og spiseplads, siger Susanne.

Det bliver mere afslappet når man spiser, og når vi har gæster hjælper folk helt naturligt lidt til. Det gør at man kan arbejde i køkkenet, og have kontakt med dem, der sidder ved bordet.

Et godt arbejdsrum

Indretningsarkitekt Susanne Dinesen har rådgivet om indretning af køkkener igennem 15 år.

28

BoDanmark 54

– Ofte ser jeg, at folk der renoverer køkken i deres bolig, indretter den på samme måde som før. Men det er vigtigt at undersøge: kan det gøres mere funktionelt.

Her er nogle af Susannes gode tips • Vask og komfur skal ikke være for langt fra hinanden • Køleskab og vask skal også være i nærheden af hinanden • En vaskeø er mere praktisk end en kogeø – man opholder sig mere tid ved vasken • Stenplader er smukke og nemme at holde • Skuffer er bedre end skabe – man kan trække dem ud og overskue, hvad der er i dem.

eget køkken • Ryd ud i skabene, så der kun er de ting i skal bruge • I et smalt rum kan man have skabe eller skuffer der kun er 30 cm dybe

Vaskeø Man bruger vask og bord langt mere end komfuret. Derfor mener Susanne Dinesen, at det er langt bedre at have en vaskeø end en kogeø. Vaskeøen er der hvor man renser grøntsager og gør tingene klar. Kombineres vasken med et stort bord, kan den bruges som arbejdsplads for flere. Som hos Susanne, hvor man kan stå hele vejen rundt om bordet, der er 120 cm i dybden. Når man står ved sin vask er det godt at have noget pænt at se på. Den må gerne være placeret, så man kan se ud af et vindue, og samtidig har overblik over rummet. Sådan fungerer vaskeøen i Susannes køkken.

Vaskeøen giver god arbejdsplads til hele familien. Bordpladen er af sandsten og bringer tankerne hen på et Toscansk landkøkken. Bagest ses de ophængte skabe uden sokkel som kun er 30 cm dybe.

Der er god sammenhæng mellem spiseplads og køkken.

BoDanmark 54

29

Kim Sau Therkelsen har købt sin bolig i bebyggelsen på Skovbakken i Nr. Snede.

Bebyggelsen på Skovbakken i Nr. Snede har elevator og forholdsvis nyrenoverede lejligheder med nyt køkken og bad. Alligevel har der været udlejningsproblemer, og nu bruger Midtjysk Boligselskab som en sidste udvej muligheden for at sælge boligerne.

midtjylland

Velholdt lejlighed med 30% rabat Midtjysk Boligselskab sælger boliger i Nr. Snede, fordi de ikke kan lejes ud.

Af Helene Hjort Knudsen, informationsmedarbejder.

– Jeg får 30% rabat på købsprisen, og derfor hænger økonomien sammen, siger Kim Sau Therkelsen, der netop har købt sin almene lejebolig på Skovbakken i Nr. Snede. De 30% skal først betales den dag Kim sælger boligen.

Det er loven om salg af almene boliger der giver Midtjysk Boligselskab mulighed for at sælge deres boliger. Landsbygge-fonden garanterer de 30% som beboerne får i rabat. Man skal bo i boligen for at få lov til at købe, men når der er ledige boliger kan man flytte ind som lejer, og umiddelbart efter købe boligen.

Det er hvad Kim Sau har gjort. Han var formand for en afdeling i Skanderborg, og er egentlig imod salg af almene boliger.

30

BoDanmark 54

– Det går jeg ikke ind for. Almene boliger er netop beregnet for de lidt dårligere bemidlede; så nytter det ikke at sælge ud af dem, så har vi ikke dem til rådighed mere.

har taget et kreditforeningslån på 237.500 kr. og et banklån på resten, og de 30% skal han jo ikke tænke på før han en dag flytter videre.

Kunne ikke have betalt lejen

Nyder roen

Men når nu muligheden byder sig, er det helt ok at få 16 m2 mere for samme husleje, komme til at bo i mere rolige omgivelser, og så måske endda kunne tjene lidt på boligen, hvis den en dag skal sælges. Sådan tænkte Kim, da han havde hørt, hvad boligerne i Nr. Snede skulle koste.

– Jeg kunne ikke have siddet her for 5.000 kr. + forbrug som huslejen ville koste, fortæller Kim. Det er simpelt hen billigere at købe med rabat end at bo til leje.

Kims bolig på 86 m2 blev vurderet til 475.000 kr. – minus 30% = 332.500 kr. Han

Kim slås med en arbejdsskade efter et voldeligt overfald, og har brug for ro og fred.

Så han nyder de rolige omgivelser i Nr. Snede, hvor kirkegården ligger lige overfor.

– Før i tiden var det jo en katastrofe, hvis man havde 45 minutter på arbejde, men i dag ser vi anderledes på det. Her er en rar stemning, hvor jeg nemt falder i snak med nogen, når jeg bevæger mig rundt i byen.

Og der er alt hvad jeg skal bruge, både indkøbsmuligheder og bibliotek tæt på bebyggelsen.

Boligerne på Skovbakken er til salg med 30% rabat.

Hvem vil vinde i lotteriet?

Idéen om salg af almene boliger i bredere målestok er foreløbig faldet til jorden.

I Nr. Snede har salg af boliger med rabat fjernet et problem for boligselskabet, der ikke kunne leje boligerne ud. Men i stort set alle velfungerende boligafdelinger vil det være en katastrofe for mange bolig-

søgende at sælge ud til foræringspris.

Hvem vil ikke gerne eje en almen bolig med 30% rabat i attraktive bebyggelser som Galgebakken i Albertslund, eller i arkitekten Suensons smukke bebyggelser i Nærum nord for København?

Her er det ikke er til at opdrive en ejerbolig, der er til at betale. De almene boliger er med til at sikre, at også skolelærere og sygeplejersker kan bo i området.

Det kunne være en mulighed at sælge ganske få af de attraktive boliger, for at få økonomiske midler til at bygge boliger andre steder. Hvis det var aftalt med

boligselskab og kommune i en samlet løsning.

I den nuværende ordning er der tale om en delvis foræring til førstegangskøberen, og man kan vinke farvel til endnu en bolig til en rimelig husleje. Allerede ved næste salg er den uden for rækkevidde for skolelæreren og hans kolleger.

Idéen om salg i en bredere målestok er foreløbig en fiasko, og Kim Sau er således kun den fjerde der har købt en almen bolig. Der er en halv million almene boliger.

BoDanmark 54

31

syd- og sønderjylland

Åbne døre i Højegården Naboskabet spirer og gror i Boligselskabet Flexbos nye afdeling i Højegården, hvor beboerne har åbne døre og siger Ja til godt naboskab.

Af Helene Hjort Knudsen, informationsmedarbejder.

– Du skal hilse på mine nye veninder, siger Birte Clausen, og tager mig med på en tur ned af Højegårdens to små boligstier der vender ud mod Kolding Fjord.

Naboen Betty Skov byder indenfor selvom hun har besøg. Hun har fået en af de bedst beliggende boliger med en fabelagtig udsigt ud over fjorden fra det gode sofahjørne hvor gæsterne bliver bænket.

Birte og Betty var de første der flyttede ind i Højegården, og de mange oplevelser fra

32

BoDanmark 54

de første måneder, hvor der stadig var byggeplads, har bragt de to veninder sammen.

– Kan du huske da varmen gik, og vi rykkede sammen om en elektrisk varmeovn, som din søn fandt til os, spørger Birte.

Og de to damer ler, lettede over at tingene glider lidt nemmere nu, hvor byggeriet er kommet på plads, og der er en vicevært at kontakte.

Fandt boligen på Internettet Birte Clausen har i 35 år været lærer på Nordfyn, men hun ville gerne tilbage til

Jylland, hvor hun nu bor tættere på datteren, svigersønnen og børnebørnene.

– Det var min datter der hjalp mig med at finde boligerne på Internettet.

– Jeg havde lavet en lang liste med krav om at bo tæt ved natur og skov og vand og samtidigt i en rimeligt stor by, hvor der er et kulturelt liv. Men jeg besluttede mig fra den ene dag til den anden, for alt det kunne jeg jo få opfyldt her i Højegården, fortæller Birte.

Hun synes det er dejligt, at der kun er 1.500 meter til banegården og med kun 10

minutters gang er man nede ved fjorden eller skoven.

At der også er kommet en masse dejlige venner og bekendtskaber til, er et ekstra plus.

– Det er lykken, siger Birte.

Fællesskabet giver inspiration En dag, hvor jeg skulle på lossepladsen, tilbød jeg nogle af naboerne et lift med til Kolding Storcenter. Det endte med at vi fandt ud af at vi skulle lave noget mad sammen. Og sådan begyndte nogle fine venskaber, fortæller Birte.

Vi går ture sammen, og slår gerne en sludder af, når vi går forbi hinandens lejligheder.

Det er helt almindeligt at dørene står åbne ud til gangstien, der går tæt forbi rækkehusenes køkkenvinduer.

For Birte har det på mange måder bragt nyt med sig at flytte ind i bofællesskabet.

– Folk er så imødekommende. Min nabo, Betty, er meget optaget af litteratur. Vi skal gå til foredragsaftener sammen. Og jeg har fået inspiration til at gå i operaen, fortæller hun.

Fra andre naboer har Birte fået praktisk hjælp med at justere bord og parasol på terrassen. Der er ikke langt til en hjælpende hånd.

– Vi har et pragtfuldt fælleshus, så alle muligheder er åbne, mener Birte, der sammen med veninderne så småt er begyndt at tale om, hvad man kunne bruge huset til.

Beboerne har valgt en bestyrelse, som har trukket i arbejdstøjet, som Birte udtrykker det.

Poul Katballe flyttede til Højegården fra Røde Kors Centeret i nærheden. Han er blind, men kan gå fra sin bolig over til centeret og bevæge sig rundt i bebyggelsen ved at følge ledelinierne i belægningen. - Jeg synes ikke jeg kan finde noget der ikke fungerer, siger han om sin nye bolig.

Rundt i bebyggelsen er der borde og bænke, hvorfra beboerne kan nyde den flotte udsigt.

Til boligerne i stueplan hører små terrasser som beboerne allerede har indrettet med krukker og blomster.

Birte Clausen og Betty Skov er blevet naboer og veninder. Her på bænken foran deres lejligheder, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Kolding Fjord.

Lille foto indsat: Birthe Clausen er glad for sin rummelige lejlighed hvor køkken og stue er i åben forbindelse.

BoDanmark 54

33

§§ §

Det rene juristeri Juridisk brevkasse

Ved chefjurist Bjarne Nigaard, Boligkontoret Danmark

Vores juridiske brevkasse besvarer spørgsmål om juridiske problemstillinger med relation til boligområdet og modtager henvendelser fra beboere og tillidsfolk.

Send dit spørgsmål til vores juridiske brevkasse, mærk brevet eller mailen med "Det rene juristeri" og send brevet til Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 2100 København Ø eller send mailen til Anders Juel Hansen ajh@bdk.dk

34

BoDanmark 54

Skru dog ned, mand!

Mange kender det kun alt for godt!

Netop som man har fået sig placeret i sofaen med benene opad og en god film på flimmeren foran sig, med ønsket om en stille, halvsovende torsdag aften alene i selskab med fjernbetjening, aftenkaffe og den bedre halvdel, begynder naboens stereoanlæg at folde sig ud med en volumen der er bedst egnet til at nedbryde lydmuren…

Hos Boligkontoret Danmark får vi tit henvendelser omkring støjende naboer, der enten fester, skramler, har støjende børn og/eller husdyr, eller på en helt fjerde måde har et lydniveau eller en adfærd der virker irriterende på omgivelserne.

Den slags gener er utroligt indgribende i en hverdag, og nerverne kan hurtigt blive tyndslidte hos de, der udsættes for mere eller mindre konstant støj fra en nabo.

Derfor ønsker de støjplagede selvfølgelig, at problemet klares hurtigst muligt. Og det er fuldt forståeligt!

Hos Boligkontoret Danmark vil vi selvfølgelig hellere end gerne være med til at få problemet med støj løst hurtigst muligt.

Men vi er dog som alle andre beboere og administratorer underlagt de regler og love som gælder i lejeboliger.

Disse regler beskriver ganske nøje hvordan man bør forholde sig, hvis der skal være håb om i sidste instans og yderste konsekvens at få en støjende nabo sat ud af sin lejlighed mod dennes vilje.

Før det ender så bastant, er der dog en række mindre indgribende værktøjer, der kan tages i brug i forsøget på en løsning, der kan tilgodese alle parter.

Det skal med det samme slås fast, at det ikke er en acceptabel løsning, at én beboers uacceptable støjniveau får lov at lægge niveauet i hele ejendommen!

En trappestige Men i stedet for at forsøge at smide vedkommende støjende beboer ud efter første pip fra kanariefuglen, så kan der være mulighed for tiltag, der kan genetablere en god og acceptabel balance i ejendommen.

Den almene lejelov har et sæt regler, der beskriver en ’trappestige’ af tiltag overfor generende beboere, forstået sådan, at man skal starte på nederste trin med det mindst indgribende tiltag, og først hvis det ikke virker, gå videre til det næste og lidt mere indgribende i rækken.

Faktisk er det nærmest en betingelse for i sidste ende overfor dommeren i boligretten at få medhold, at man slavisk har fulgt lejelovens ’køreplan’. Og derfor kan en sag om støj føles som om den kommer til at vare uendeligt længe, hvis ikke den støjende beboer reagerer på nogle af de første og mindre indgribende tiltag.

Løs problemet lokalt Når man oplever gener fra en nabo, så er det altid en god idé i første omgang at forsøge at få løst problemet helt lokalt, fx ved at tage en snak med den støjende nabo på trappen, eller måske en aften hvor man har tid til at ringe på hos naboen.

Måske har naboen ikke været klar over sin støj, og vil gerne rette ind.

Det kan selvfølgeligt også være, at naboen er uden for pædagogisk rækkevidde. At han bevæger sig rundt i en konstant rus af hash og bajere sammen med sine 3 kamphunde og 2 tatoverede, hærdebrede rockervenner. I givet fald er det nok den mere formelle vej der skal betrædes for at tage fat om sagen.

De første trin I korthed består den formelle vej af fem trin: Påmindelse, advarsel, beboerklagenævn, opsigelse, boligret.

For altså at kunne vinde hvis sagen ’går hele vejen’ skal man kunne påvise, at man har gjort tilstrækkeligt for at ’hjælpe’ den støjende nabo til at forstå, at hans adfærd er forkert. I praksis vil det sige, at man må begynde med en venlig påmindelse om, at han skal overholde god skik og orden, samt den gældende husorden i ejendommen.

Hjælper det ikke, så kan man give ham den lidt kraftigere advarsel, som er en slags hævet pegefinger; ”Hvis ikke du stopper nu, så blander vi andre ind i det her, og du risikerer at du bliver sagt op!”

Virker heller ikke dette tiltag, så kan man i de grove tilfælde vælge at opsige lejeren med det samme.

Hvis der er tale om et knapt så groft eller et ikke så godt bevist forhold, så kan man sende sagen til beboerklagenævnet.

I beboerklagenævnet Beboerklagenævnet er en uvildig instans, der er nedsat i hver kommune. Nævnet behandler kun klagesager omkring leje-

r

Har du også prøvet at have en støjende nabo? Læs om forløbet i klagesager og hvornår beboerklagenævn og boligretten inddrages.

boliger på det almene område, og de har derfor en vis specialviden.

Nævnet har kompetence til at give en beboer nogle sanktioner, fx en kraftig advarsel, eller en betinget ophævelse af lejemålet. Det sidste betyder, at beboeren skal holde op med sin generende adfærd, og at han i modsat fald må opsiges.

Hvis hverken advarsel eller beboerklagenævn har effekt på generne, må det overvejes, om beboeren skal opsiges. Altså skal beordres til at fraflytte mod sin vilje.

I boligretten Hvis man vælger en opsigelse, skal sagen være for det første godt bevist og belyst, men også være kørt formelt korrekt. En opsigelse kan nemlig modsiges af beboeren, med den effekt, at sagen skal behandles i boligretten.

Her vil en dommer tage stilling til sagen, og det vil han naturligvis gøre ud fra vidneforklaringer, sagens papirer osv.

Igennem hele forløbet er det derfor vigtigt, at de der klager gør det så grundigt og forklarende som det er muligt, og altid skriftligt. Jo mere nøjagtigt beskrevet en gene er, og des flere uafhængige vidner der kan bekræfte problemet, des større sandsynlighed for, at problemet i sidste ende kan elimineres.

Kræver vidner Mange vil sikkert indvende, at det er sin sag at skulle lægge navn til en klage over førnævnte nabo med de 3 kamphunde. Boligkontoret kan godt forstå denne skepsis.

Desværre er reglerne for at kunne vinde en sag i boligretten jo klare: Der skal kunne føres beviser. Og det er i denne slags sager næsten kun muligt at gøre i form af vidner, der har oplevet støjen.

Vi kan derfor ikke garantere anonymitet, men vi vil gerne forsøge at lade sagen foregå så diskret som overhovedet muligt.

Dog har den, der klages over ret til at

forsvare sig, og derfor vil han naturligvis blive gjort bekendt med klagernes indhold.

Og havner sagen i boligretten, vil han også erfare de klagendes navne.

Vores erfaringer er dog også, at så snart flere står sammen mod en støjende nabo, uanset hvilken type han er, så har det effekt til sidst!

Derfor er det vigtigt at tale sammen med andre, der også kan være generet. Stå sammen og støt hinanden hvor det er muligt.

Det er ikke rimeligt, at en enkelt støjende beboer tyranniserer fællesskabet. Det skal naturligvis stoppes. Men for at det kan lykkes så hurtigt og effektivt som muligt, så er det nødvendigt at arbejde sammen.

Er du i tvivl om noget i relation til hvordan du skal gribe en klagesag an, så kontakt gerne dit afdelingskontor. Så vil vores medarbejdere gøre hvad de kan for at hjælpe dig.

Herunder kan du også finde nogle råd til hvordan en klage evt. kan gribes an.

Klagesager – hvad skal man gøre og huske 1. Overvej! Prøv altid først at vurdere, om sagen kan løses via dialog. Forsøg gerne flere gange.

5. Søg neutral hjælp! Kan man få støtte fra myndigheder?

Politi? Eller er der i virkeligheden tale om en person der skal have hjælp af de sociale myndigheder?

2. Skriv! Klager bør være skriftlige, fyldestgørende og præcise.

a. Hvad er der sket, b. hvor er det sket, c. hvornår er det sket, d. hvem har gjort det.

Enten fra klager selv eller med hjælp fra afdelingsbestyrelsen. Brug eventuelt klageformularen fra Boligkontoret Danmark. Du kan finde den på www.boligkontoret.dk under punktet: Information – Blanketter eller du kan få den ved at henvende dig til dit afdelingskontor. Send klagen til Boligkontoret Danmark og aftal hvornår der følges op.

6. Skaf vidner! Er der andre der kan/vil bekræfte sagen?

Få dette på skrift.

7. Dokumentér! Som klager kan man lave en dagbog over generne, og bliv ved! Anfør art, omfang, tidspunkt, tidsrum osv., så der kan dannes indtryk af varige eller omfattende gener for en udenforstående.

8. Hav tålmodighed! Loven foreskriver ’trappetrin’. Sagen kan derfor tage tid (desværre), men des mere grundigt man klager, des bedre chance for en hurtig proces.

3. Bevis! Kan generne dokumenteres/fotograferes/optages?

9. Vær saglig! Hvis sagen skal videre til beboerklagenævn

4. Husk at der skal undersøges! Alle parter skal kunne

eller boligret er det vigtigt, at den er velbeskrevet, veldokumenteret og gerne detaljeret. Des flere vidner des bedre. Des flere og nøjagtige notater, des bedre.

komme til orde. Den der klages over skal have chance for at forsvare sig. Sagen kan derfor ikke behandles ’hemmeligt’.

Men der kan i særlige tilfælde fås anonymitet.

10. Reagér! Lad der ikke gå for længe, når først mulighed for dialog er væk. For lang venten kan misforstås som accept.

BoDanmark 54

35

Boligkontoret Danmark Hovedkontoret Lundsgade 9 – 2100 København Ø Telefon 35 44 80 80 – Fax 35 44 80 01 Boligkontoret@bdk.dk Opskrivning til boliger og betaling til ventelisten kan ske på vores hjemmesider. www.boligkontoret.dk www.ledigeboliger.dk

Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. sal – 2840 Holte Telefon 39 25 10 00 – Fax 39 25 10 01 holte@bdk.dk Afdelingskontoret Allerød Kirkevænget 8A – 3450 Allerød Telefon 48 17 22 21 – Fax 48 17 76 03 alleroed@bdk.dk Afdelingskontoret Helsingør Fabriksvej 8 C – 3000 Helsingør Telefon 49 26 66 44 – Fax 49 26 66 77 helsingoer@bdk.dk Afdelingskontoret Sakskøbing Guldborgvej 2 – 4990 Sakskøbing Telefon 54 70 29 50 – Fax 54 70 29 51 sakskoebing@bdk.dk

Lokalkontoret Fakse Østervej 17 – 4640 Fakse Telefon 56 71 32 30 – Fax 56 71 35 25 fakse@bdk.dk

Lokalkontoret Nakskov Axeltorv 18 – 4900 Nakskov Telefon 54 91 09 10 – Fax 54 91 09 19 nakskov@bdk.dk

Afdelingskontoret Fyn Sivlandvænget 27B – 5260 Odense S. Telefon 63 12 75 80 – Fax 63 12 75 81 fyn@bdk.dk Afdelingskontoret Skanderborg Poul la Coursvej 27 – 8660 Skanderborg Telefon 86 52 21 77 – Fax 86 51 04 74 skanderborg@bdk.dk

Lokalkontoret Silkeborg Markedsgade 8, st.tv. – 8600 Silkeborg Telefon 86 81 60 25 – Fax 86 81 60 25 (Ingen udlejning)

Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30 – 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00 – Fax 75 42 20 27 ribe@bdk.dk

Lokalkontoret Kolding C.F. Tietgensvej 1C – 6000 Kolding Telefon 76 60 32 32 – Fax 75 50 32 32 kolding@bdk.dk

Lokalkontoret Holsted Nørregade 1 – 6670 Holsted Telefon 75 39 35 66 holstedboligforening@bdk.dk