BoDanmark 58

N u mm e r 5 8 | april 2 0 0 8

De unge og beboerdemokratiet Beboerdemokratiet er hjertet i den almene sektor. Men hvordan får vi flere af de unge med?

Læs forårets store tema.

Side 4-15

Skyskraberne kommer! – og der bygges i højden som aldrig før.

Se et udvalg af de himmelstræbende kæmper.

Side 18-21

Kære læser I temaet, der indleder dette forårsnummer, har vi valgt at sætte fokus på De unge og beboerdemokratiet. Flere og flere boligforeninger oplever en faldende interesse for bestyrelsesarbejdet i deres afdeling – og det er især de yngre generationer, der fravælger fællesskabet. Med en række artikler ser vi på beboerdemokratiets vilkår lige nu og stiller spørgsmål til, hvordan og hvorfor situationen er, som den er – og ikke mindst, hvad vi kan gøre nu og i fremtiden for at styrke interessen for de beboerdemokratiske aktiviteter.

Med årets første udgave af BoDanmark tager vi for alvor hul på foråret – traditionen tro med en tur rundt i landet. Her vil vi fortælle en række af de små og store historier, der udspiller sig hos beboerne.

Du kan blandt andet læse om Projekt Højvangen, der skal udvikle det sociale liv

i to boligafdelinger i Skanderborg. Du kan se, hvordan det går med Pavillonen i rækkehuskvarteret, De tre møller, på Fyn, der sidste år vandt Boligkontoret Danmarks jubilæumspris, og du kan læne dig tilbage og nyde historien om et langt og begivenhedsrigt liv i portrættet af den allestedsnærværende og næsten 92-årige ”Oberst” i Humlebæk.

Som en lille pause midt i magasinet kan du desuden slappe af med en fotoserie, der med et udpluk af bygninger fra hele verden, tager et kig på en af nutidens store byggetrends, skyskraberen.

God fornøjelse!

Lisbet Riis, Formand, Boligkontoret Danmark

Kære læser Udgiver Boligkontoret Danmark Redaktion Michael Demsitz, Mette Kramshøj Flinker, Anders Juel Hansen Oplag 23.500 eksemplarer Forsidefoto Ole Friis Bagsidefoto Mikal Schlosser Repro og tryk Saloprint a/s, Miljøcertificeret og EMAS registreret April 2008

Grafisk design Nina Grut MDD

Indhold 4 Nutidens unge – gider ikke beboerdemokratiet

6 Er det hele bare fucked up? side 4

Filosof og forfatter Morten Albæk giver en karakteristik af sin egen aldersgruppe, som han har døbt Generation fucked up.

12 Det er faktisk en god uddannelse

Charlotte Christensen på 35 viser vejen for beboerdemokratiet.

16 Hvor vil du bo, når du bliver gammel? side 6

18 Vil vi bo i himlen?

Byggeri i højden er noget, der både fascinerer og forarger. Se med og døm selv.

22 Alle kender Obersten

Beboerportræt af Richard Ove Jensen fra Hejrevangens Boligselskab.

side 18

24 Møllerne skaber go' energi

26 De gør klar til tredje halvleg

Din bolig – dit valg… succesen fortsætter. Kell og Margrethe har med deres nye udestue sikret de nødvendige kvadratmeter til fremtiden.

side 22

28 For dårlige til at leje ud

30 Skanderborgs fremtid er gemt i Højvangen

Fem år og en pose penge. Gordon Roberts er koordinator for Projekt Højvangen, der skal skabe sociale aktiviteter for de unge fra Poul la Coursvej og Grønnedalsparken.

side 26

32 Familien sørger for det hele

34 Ka’ jeg så bare smadre væggen ind til det lille værelse?

Det rene juristeri – juridisk brevkasse

side 30

BoDanmark 58

Nutidens unge – gider ikke beboerdemokratiet

Tema

De unge og beboerdemokratiet

Livet er for kort til beboerdemokrati! Sådan synes mange unge at mene om det bestyrelsesarbejde, der gennem årene er blevet varetaget af de ældre generationer i de almene boliger.

Af kommunikationskonsulent Mette Kramshøj Flinker

kedet, fortæller Katja Adelhøj Lindblad, der som udviklingschef i Boligkontoret Danmark og formand for bestyrelsen i sin Når du bor i en almen bolig, har du egen almene boligafdeling i Vallensbæk, indflydelse på de ting, der sker i din kender problemerne indefra.

– Vi har nogle meget store årgange, der afdeling. Alle beboere har mulighed for at være med i de beslutninger, der bliver taget bærer på en stærk tradition inden for det om afdelingens regdemokratiske fodarler, økonomi, sociabejde. Lige som på Vi står over for en le arrangementer arbejdsmarkedet har generationsproblematik ligesom osv. På den måde er de fyldt det meste af den, vi ser på arbejdsmarkedet den demokratiske billedet, men er nu proces med til at på vej til at trække forme det daglige liv sig tilbage og tage for dig og dine naboer. Beboerdemokratiet hul på pensionen. Blandt bestyrelserne i udgør med andre ord selve hjertet i boligde almene bebyggelser har vi ligeledes Foto: Michael Jensen afdelingens fællesskab. en stor repræsentation af ældre beboere – og desværre stadig kun meget få af de De unge gider ikke unge. De, der skal følge efter, har slet Alligevel fravælger mange beboere at delikke samme tradition for at engagere sig i tage i beboermøder. Det bliver sværere og den slags opgaver, og det er derfor blevet sværere at få folk til at engagere sig i det meget svært at rekruttere de yngre generavi her fra udviklingsafdelingen ud og måler, beboerdemokratiske arbejde og at få fyldt tioner til bestyrelserne, siger Katja Adelhøj hvordan en afdeling har det socialt, fortpladserne i afdelingens bestyrelse op. Og Lindblad. sætter Katja Adelhøj Lindblad. – For når der det er især de unge, der vælger beboerer beboere, der føler sig uden for fællesdemokratiet fra.

Sammenhold giver skabet, får vi en svagere og dårligere stillet – Vi står over for en generationsproblestærke boligafdelinger boligafdeling. Og det kan vi gøre noget matik ligesom den, vi ser på arbejdsmarMen hvorfor er det vigtigt? Ifølge Katja ved. Blandt andet ved at styrke afdelingens Adelhøj Lindblad er svaret enkelt: beboerdemokrati. Det politiske arbejde – Manglen på især unge beboerdemoi beboerdemokratiet styrker afdelingens krater går ud over samhørighedsfølelsen sociale liv, og samtidig skaber det sociale i et boligområde. Når de yngre beboere liv bedre vilkår for beboerdemokratiet. Det ikke føler, at de har noget til fælles med hele er en selvforstærkende proces, forklade ældre, føler de heller ikke nogen trang rer Katja Adelhøj Lindblad. til at deltage i de – Når en boligfælles beslutninger afdeling når et højt og aktiviteter. Der aktivitetsniveau med Vi i bor i et fællesskab, vi opstår kløfter melmasser af initiativer betaler i et fællesskab, og vi råder lem de forskellige og god beboerindover ting i fællesskab – så hvorfor beboergrupper, og dragelse, vil der ikke have et fælleskab? det bliver meget også opstå en større sværere at samle villighed blandt Katja Adelhøj Lindblad er udviklingschef i Boligkontoret Danmark og udarbejder strategifolk omkring de aktiviteter og debatter, beboerne til at engagere sig, lave netværk og udviklingsplaner for en lang række almene som har reel betydning for boligafdelingens og komme hinanden ved. Og når en boligboligafdelinger. I fritiden er hun aktiv beboerdemokrat i sin egen afdeling. Foto: Mikal Schlosser fremtid. Derfor er det vigtigt! Og derfor går afdeling først er socialt velfungerende, og

BoDanmark 58

Hvad er målsætningen for jeres afdeling?

Har I brug for en strategi til at fremtidssikre jeres boligafdeling, kan I kontakte Katja Adelhøj Lindblad fra Boligkontoret Danmarks udviklingsafdeling på e-mailadressen kli@boligkontoret.dk eller ringe på telefonnummer 35 44 80 25.

folk er trygge ved hinanden, vil der være der er helt særligt. Vi bor i et fællesskab, overskud til meget mere. Beboerne giver vi betaler i et fællesskab, og vi råder over ganske enkelt sig selv bedre muligheder ting i fællesskab, – så hvorfor ikke have et for at igangsætte en masse ting, tage nogle fælleskab? Og netop nu er engagementet debatter på værdier ekstra vigtigt, underog målsætninger for streger Katja Adelhøj Vi skal engagere os, så vi kan livet i afdelingen og Lindblad. – I øjeblikvise, at de almene boligafdelinger herigennem skabe ket sidder et udvalg ikke er ligesom akvarier, de bedst mulige i Velfærdsministeriet hvor man bare svømmer ind rammer for deres og arbejder på en og ud og rundt mellem hverdag. Både i det reform af lovgivhinanden uden at have noget daglige og i et størningen omkring med hinanden at gøre re perspektiv. Det er de almene boliger. jo nemmere lige at Derfor er det også få malet legehuset, nu, at vi gennem aftale en fælles arbejdsdag eller udveksle arbejdet i og for fællesskabet skal gøre holdninger vedrørende afdelingens fremtivores omverden opmærksom på, at den dige økonomi, når man er vant til at mødes almene sektor løfter en kæmpe social opgaog gøre tingene sammen. ve for samfundet. Vi skal engagere os, så vi kan vise, at de almene boligafdelinger ikke Vi er ikke akvariefisk er ligesom akvarier, hvor man bare svøm– Beboerdemokratiet er de almene boligformer ind og ud og rundt mellem hinanden eningers særkende, det er dér, vi skiller os uden at have noget med hinanden at gøre. ud fra de andre – det er dér, vi kan noget, Og ifølge Katja Adelhøj Lindblad gør

man det bedst ved arbejde målrettet med boligafdelingens målsætninger. – Det handler først og fremmest om at ville noget.

Hver boligafdeling bør sætte sig et mål for den retning, man skal bevæge sig i. Og man må gerne være ambitiøs. Hvis man vil være det bedste sted at bo i sin kommune – eller i hele regionen – så er det det, man skal gå efter. Eller hvis man vil være en 100% miljøvenlig afdeling, så er det målet – og så kan alle beslutninger og aktiviteter være fokuseret omkring det. Et målrettet og seriøst arbejde med et klart fokus vil ofte tiltrække flere unge. Og et fælles mål skaber engagement og ejerskabsfølelse. Især hvis man hele tiden prøver at tænke lidt i nye baner. Og så kan man jo starte med at gøre det yngste medlem af bestyrelsen til formand.

BoDanmark 58

Er det hele bare fucked Tema

De unge og beboerdemokratiet

BoDanmark 58

up?

Beboerdemokrater er en uddøende race – og de unge vil hellere pille sig selv i navlen end tage over, dér hvor de gamle slap. Vores generation er fucked up, siger filosof og forfatter Morten Albæk.

Af kommunikationskonsulent Mette Kramshøj Flinker

værdier over de individuelle.

– Generation fucked up er først og fremmest kendetegnet ved at være stærkt optaHvorfor gider de unge ikke at engaget af eget livsprojekt. Vi er opdraget til at gere sig politisk? Hvorfor er der ikke fokusere på vores eget liv, og på hvilken flere, der engagerer sig i det lokale bebograd af succes, vi her kan opnå – både på erdemokrati? Svarene på disse spørgsmål det personlige, følelsesmæssige plan og på kan måske findes i debatbogen Generation det professionelle, karrieremæssige plan. fucked up?, der går helt tæt på en generaVi møder således vores omgivelser med tion, der efterhånden er mest kendt for sin spørgsmålet: Hvad kan jeg få ud af det selvtilstrækkelighed og manglende inteher?, i stedet for at tænke: Hvad kan jeg resse for fællesskabet. give?

Manden bag den ikke særligt flatterende Med andre ord betragter Generation fucked up alle menneskelige relationer generationsbetegnelse, Morten Albæk, er selv født i 1975 og tilhører dermed den – hvad enten det er kollegaen, naboen, ældre del af den generation, han beskriver. kæresten eller samfundet – som forskel– Kort fortalt dækker begrebet lige muligheder for at få opfyldt en række Generation fucked individuelle behov. up over den gruppe Og denne tilgang unge, der er født til medmennesket Kort fortalt dækker begrebet i perioden mellem – og medborgeren Generation fucked up over den Vietnamkrigens – er ifølge Morten gruppe unge, der er født i afslutning og Albæk, i høj grad perioden mellem Vietnamkrigens Berlinmurens fald. med til at udfordre, afslutning og Berlinmurens fald Det er med andre hvordan vi i dag ord den sidst opfatter begreber ankomne voksensom samfund, fælgeneration og ikke mindst forældregenelesskab og – ikke mindst – demokrati. ration, som i disse år står over for – eller – Vores generation anser demokratiet er i fuld gang med – at uddanne sig, etabfor at være en naturtilstand, som både i lere sig og gøre karriere, fortæller Morten dag, i morgen og til enhver tid vil give os Albæk. den tryghed og de værdier, vi har brug for. Demokratiet er for os ikke noget, man Mig selv og så mig selv skal kæmpe for eller holde ved lige, det er Den pågældende aldersgruppe er samtidig et naturligt gode, som står til vores rådigden gruppe, der efterlyses af bestyrelserne hed. På den måde er der i et demokrati rundt omkring i landets almene boligforaltid nogen, der sover en ”demokratisk eninger. Der er nemlig kun ganske få af Tornerosesøvn”. De læner sig tilbage, lukde 19-35-årige beboere, der har valgt at ker øjnene og lader andre varetage de deltage i det frivillige beboerdemokratiske fælles interesser, mens udviklingen går sin arbejde. En af årsagerne til dette problem gang. er, ifølge Morten Albæk, at der er tale om – Sådan er det også med beboerdemoen aldersgruppe, der hverken føler noget kratiet, fortsætter Morten Albæk. – Og på behov eller nogen forpligtelse til at engagegrund af ligegyldighed og uvidenhed tror re sig i projekter, der sætter fællesskabets de ”sovende” beboere, at det kan være hip som hap, om de deltager eller ej. De ved ganske enkelt ikke, hvad de går glip af – for ingen har lært dem, at det at gøre en indsats for fællesskabet er vigtigt for Morten Albæk udgav i 2005 debatbogen at bevare demokratiets grundværdier – for Generation fucked up? sammen med Rasmus Hylleberg. Bogen er udformet som en udveksling ikke at nævne, at en sådan indsats rent fakaf e-mails mellem de to debattører, der har hver tisk også gør en masse for deres boligafdederes holdning til den aktuelle generationsproblematik. Foto: Peter Elmholt ling og for deres egen personlige udvikling.

BoDanmark 58

Tema

De unge og beboerdemokratiet

”Hvis man ikke gør noget, der synliggør fordelene ved at være demokratisk aktiv, så vil vi heller ikke blive det – for der er nok fordele ved demokratiet, som det er organiseret for den passive”, mener Morten Albæk og opfordrer bestyrelserne i de almene boligafdelinger til at belønne dem, der engagerer sig i fællesskabet med synlige fordele. Foto: Peter Elmholt

Århundredets alibi for at være ligeglad Morten Albæk pointerer, at Generation fucked up faktisk har nogle kvaliteter, som netop egner sig til arbejdet med demokrati og store beslutninger. Men kvaliteterne bliver ikke udnyttet.

– Generelt er vi en veluddannet og velinformeret generation. Vi har en meget stor viden, vi har mulighederne for at indhente de informationer, vi har brug for, og evnen til at tage dem til os. Vi har også et meget større netværk end de ældre generationer, og vi kan derfor nå ud til og påvirke mange

BoDanmark 58

flere mennesker med vores holdninger. Men vi bruger ikke vores evner til gavn for fællesskabet. For det er ikke nødvendigt. Det er nemlig i vores generation fuldstændig betydningsløst, om du er aktiv eller passiv i et fællesskab. Lige meget hvad, mødes du med lige meget respekt, understreger Morten Albæk.

Forklaringen på, at de unge ikke føler noget behov for at gøre noget for fællesskabet er altså, at der i kulturen omkring generation fucked up slet ikke er nogen prestige i at tage ansvar for andre – eller social ringeagt for dem, der ikke gør det.

Der er altså hverken nogen praktiske eller moralske grunde til at engagere sig i noget uden for sig selv. Og det er fuldstændig uden konsekvenser at lade være.

– Vi har ikke dårlig samvittighed over vores manglende handlinger, for der er ikke nogen, der har moraliseret over for os og vist os, at vi derfor bliver dårligere eller mindre betydningsfulde mennesker.

Vi er simpelthen ikke gode til at fortælle hinanden, at det bare ikke er i orden kun at fokusere på egne projekter. Vi protesterer ikke, når vi hører andre sige ”Det har jeg ikke tid til”. Vi burde udfordre hinanden og

spørge, ”Hvorfor har du ikke det? Du har da synes, de er forældede. Vi omorganiserer lingen bliver et rart sted at bo? Det er de tid til både at tage i Bon bon-land med børbeboerdemokratiet for at tækkes de unge spørgsmål, man skal stille. Tal f.eks. om nene og at mødes med vennerne. Så kan og gøre det hele lidt nemmere og hurtigere børnelivet i afdelingen. Det er noget, der du vel også deltage med spørgeskemaer, giver god energi! Man skal undgå petitesser i et beboermøde afstemningssedler og små, negative brokkerier. Emnerne skal eller møde op til under døren, onlinevære nærværende og relevante. I stedet for Der er tale om en aldersgruppe, den fælles arbejdsbeboerinformation at hænge sig i, hvem det er, der har glemt der hverken føler noget behov dag i foreningen.” og online-debat. at lukke et vindue, kan man diskutere, om eller nogen forpligtelse til at Vi bliver ikke bedre Men det er efter boligafdelingen skal have en energipolitik. engagere sig i projekter, der demokrater eller min mening en På den måde kan alt kobles til en større sætter fællesskabets værdier over beboerdemokrater helt forkert måde og vigtigere dagsorden. Så bliver det mere de individuelle af at rede hinanden at gribe det an på. interessant. Vores generation interesserer med hårene eller Der kommer aldrig sig nemlig for de store dagsordener! Man stille den aktive og den til at være en bedre skal gøre det mere vedkommende ved passive lige. Vi får kun et bedre beboerløsning på demokratiudfordringen end at at sætte det i et større perspektiv. Vi kan demokrati, hvis vi begynder at stille krav mødes fysisk og se hinanden i øjnene. Det bedre interessere os for de små ting, hvis til hinanden. Men det kræver mod. Det ville er derfor, man holder topmøder! Det at vi kan se det store formål med det!! nemlig også kræve noget af os selv. Derfor mødes fysisk er ganske enkelt altafgørende har vi lavet en overenskomst, der hedder: for at afklare synspunkter og meninger.

Gør det synligt hvis jeg får lov til at passe mig selv, så gør Demokrati er jo ikke bare at udveksle Men er det overhovedet realistisk? Kan du også – så kan vi gå rundt og have de færdigbagte holdninger. Det er at påvirke man få de unge til at interessere sig for det rigtige meninger uden at handle på dem. hinanden. Det er at blive oplyst om, hvad beboerdemokratiske arbejde uden at ændre Når jeg hører statsministeren i sin nytårsandre mener om det, på den gammeldags tale lefle for de unge børnefamilier ved at man selv siger og mødeform? Ifølge tale om, at de unge jo har så travlt i dag, mener. De fleste af Morten Albæk er De, der engagerer sig, (skal) så får jeg et akut migræneanfald – for han os har faktisk prøvet svaret ja – men det belønnes med nogle helt er ved at skabe århundredets alibi for at at blive klogere af at vil kræve både tid, synlige fordele… En symbolsk være ligeglad – samtidig med at vi faktisk høre, hvad andre har tålmodighed – og erkendtlighed til bestyrelsesmeder mere privilegerede end nogensinde. at sige! – den udviken skarpere linje fra lemmerne er en start… Det kunne ling sker ikke uden bestyrelsens side. være gratis leje af fælleslokaler Vi skal se hinanden i øjnene samtale.

– Der ligger en eller brug af fællesvaskeri Netop det, at der er tale om en privilegeret Derfor er vi nødt kæmpe opdragelgeneration, understreger, at det først og til at kæmpe for at sesopgave her. Men fremmest er et spørgsmål om prioritering. fastholde den form, beboerdemokrati Der er nemlig nok at vælge i mellem, når som beboerdemokratiet har i dag – og så kan læres! Vi skal først og fremmest lære at de unge skal have tiden til at gå. Og så forny indholdet i stedet for. Fornyelsen skal indgå i en demokratisk debat. I vores genelænge det ikke har nogen konsekvenser, at med andre ord ske indefra. ration har vi ikke lært at håndtere modsiman ”vælger sig selv”, er der for beboerdegelser eller at forstå uenighedens skabende mokratiet meget hård konkurrence om at Visioner i steder for snik-snak kraft. Vi gider ikke høre andre tale – det er vinde de unges opmærksomhed. Og den Det, der skal tiltrække flere unge beboere spild af tid. Vi gider ikke blive udfordret tunge, ”gammeldags” arbejdsform med til bestyrelsespladserne, er altså ikke, ifølge på det, vi siger – det er en provokation. I møder og afstemMorten Albæk, et vores generation er det at tage en konfronninger er ikke lige beboerdemokrati i tation eller påpege en uenighed i et offentdet, der tænder en ny og f.eks. digiligt rum noget meget grænseoverskridende Når jeg hører statsministeren i sin Generation fucked tal form. Fornyelsen – det er vi ikke vant til. På den måde går vi nytårstale lefle for de unge up. skal i stedet ske, alle sammen rundt og mener en hel masse. børnefamilier ved at tale om, at – Der er mange, ved at det er en ny Men er der nogen, der mener noget andet, de unge jo har så travlt i dag, så der fokuserer på, at substans, man putgår vi i baglås. får jeg et akut migræneanfald den demokratiske ter ned i den gode, Derfor skal vi lære at lytte. Vi skal ikke proces er en gamgamle form. se en modsigelse som et angreb – men mel konstruktion. Vi – Hvad er det som en chance for at lære noget nyt. Det er derfor begyndt at afvikle de mest alminfor værdier, vi har? Hvad er vores visioner? indebærer nogle helt bestemte værdisæt, delige demokratiske udtryksformer, fordi vi Hvad er det, vi kan udvikle, så boligafdesom skal være på plads. Blandt andet

BoDanmark 58

Du har da tid til både at tage i Bon bon-land med børnene og at mødes med vennerne.

Så kan du vel også deltage i et beboermøde eller møde op til den fælles arbejdsdag i foreningen

respekten for andre – og respekten for fælaf, hvor aktiv, man er. Hvis man ikke gør lesskabet. Og så skal de, der engagerer sig, noget, der synliggør fordelene ved at være belønnes med nogle helt synlige fordele. demokratisk aktiv, så vil vi heller ikke blive Det skal ikke længere det – for der er nok være betydningsfordele ved demoløst, om man er kratiet, som det er Der kommer aldrig til at aktiv eller ej. En organiseret for den være en bedre løsning på symbolsk erkendtpassive. demokratiudfordringen end lighed til bestyrelPå den måde at mødes fysisk og se sesmedlemmerne er bliver det også nemhinanden i øjnene. Det er derfor, en start. Og f.eks. mere at stille krav man holder topmøder! en regel om, at man til den enkelte. Når får mere indflydelse man er ny beboer, og råderet over de skal man have at omgivelser, man er med til at passe på. Det vide straks ved ankomsten, at man nu bliver kunne være gratis leje af fælleslokaler eller del af et aktivt, levende beboerdemokrati, brug af fællesvaskeri. Det kunne også være og at man skal være aktiv i f.eks. minimum flere stemmer til beboermødet – afhængig én af de arbejdsgrupper, der er i boligafde-

”De fleste af os har faktisk prøvet at blive klogere af at høre, hvad andre har at sige! – den udvikling sker ikke uden samtale”, understreger Morten Albæk. Trods nutidens mange kommunikationsmuligheder holder han fast i, at det fysiske møde stadig er en nødvendig platform for den demokratiske proces.

Foto: Peter Elmholt

10

BoDanmark 58

lingen. Budskabet skal være tydeligt: ”Vi har nogle værdier og principper her på stedet, som skal efterleves. Sådan er det her”.

Demokrati tager tid Netop muligheden for at være med i en bestemt arbejdsgruppe og engagere sig i en enkeltsag – f.eks. legepladsen – kan ifølge Morten Albæk være en indgangsvinkel til beboerdemokratiet. Men kun hvis engagementet på længere sigt fører til mere.

– Jeg ønsker ikke et samfund, hvor vi organiserer os omkring de ting, der lige nøjagtig har med os selv at gøre. Desværre ser vi allerede tendensen i dag – ældre, der arbejder for en ældrecheck, og børnefamilier, der arbejder for en børnecheck.

Grundmoralen er her, at jeg bør være lige

så solidarisk med den ældre på plejehjemjo starte et sted – og det kan så være her. met som med barnet i daginstitutionen.

Engagementet i et demokrati kan være en Hvis man kun arbejder for at berige sit eget meget lang rejse, der starter med en relatiliv og ikke fællesskaon! De, der ønsker at bet, bryder vores skabe aktive demosamfund fundamenkrater, skal derfor Hvis man kun arbejder talt set sammen. være tålmodige, for for at berige sit eget liv og ikke Sådan er det også det er en lang danfællesskabet, bryder vores med beboerdemonelsesproces. Det samfund fundamentalt set kratiet. er ikke lige noget, sammen. Sådan er det også med Når det så er man lærer på en beboerdemokratiet sagt, vil jeg også dag – men det kan sige, at arbejdet læres. med enkeltsager selvfølgelig er bedre end ingenting. Ambitionen skal bare være, at de personer, der involverer sig, vil fortsætte og langsomt få et større perspektiv ind i arbejdet. Man skal

Tema

De unge og beboerdemokratiet

BoDanmark 58

11

Tema

De unge og beboerdemokratiet

12

BoDanmark 58

Det er faktisk en god uddannelse Charlotte Christensen er 35 år – og så er hun formand for sin afdeling i Andelsboligforeningen Samvirke. Som del af en bestyrelse, hvis medlemmer alle er i 30’erne, har hun masser af idéer til, hvordan man skal få flere unge med.

Af kommunikationskonsulent Mette Kramshøj Flinker

– Vi syntes, at det var på tide, at de kontaktede inspektøren og fik viceværten ældre trak sig og gjorde plads til de unge. til at sætte dem op. Det tog ingen tid, og i Vi havde så mange nye idéer og ville blandt dag kommer der børn fra hele nærområdet På Munkebjergvej i Odense ligger andet gerne have, for at spille fodbold Andelsboligforeningen Samvirkes afdeat vi alle sammen med ”vores” unger. ling 6. Her flyttede Charlotte ind sammen kunne komme hinMange af de ting, Som beboerdemokrat bliver med sin mor i 1977. Hun var dengang 5 år anden lidt mere ved. vi har fået gjort, er du f.eks. også del af et netværk, gammel – i dag er hun 35 og allerede en Men de ældre satte ting, der er synlige som rækker langt ud over din garvet beboerdemokrat og formand. lidt en stopper for for beboerne. Men egen boligafdeling – Det var egentlig helt naturligt for mig, det hele. Det var selvom vi har tonsat jeg skulle involvere mig i bestyrelsesarsvært at bryde med vis af idéer til nye bejdet. Eftersom jeg er vokset op her, har de gamle indgroede projekter og gerne min egen historie jo været en del af afdemønstre i afdelingen. Det har vi lavet om vil det hele nu, bliver vi nødt til at tage én lingens historie. Jeg har derfor altid haft et på nu. I dag er vi en ”ung” bestyrelse med ting ad gangen. klart billede af, hvad for et sted, jeg synes masser af planer og gå-på-mod. Vi er ikke det her skulle være. Vi har en del ældre i altid enige, men vi har en rigtig god dialog Fokusér på fordelene afdelingen, og på et tidspunkt syntes jeg og finder altid på løsninger, vi alle er tilSelvom Charlotte repræsenterer en bestybare, der skete for lidt. Der måtte nye kræffredse med, fortæller Charlotte. relse, hvor ingen af medlemmerne endnu ter til, tænkte jeg. har rundet de 40, er hun godt klar over, at Med hiv og sving der generelt bliver færre og færre unge, der Lad de unge komme til Blandt den unge bestyrelses initiativer har interesserer sig for beboerdemokratiet.

Startskuddet til Charlottes engagement i været at få opdateret afdelingens 45 år – Jeg tror, det skyldes nogle fordomme, beboerdemokratiet kom dog helt konkret gamle husorden, der nøje skildrede reglersom stadig får lov at leve i bedste velgåi forbindelse med et ophold i USA som au ne for brug af symaskiner med svinghåndende. Mange tror, at man som medlem af pair-pige. tag og korrekte tidspunkter for udendørs bestyrelsen skal være til rådighed for de – På Manhattan, tæppebankning. andre beboere døgnet rundt og nærmest hvor jeg boede i et – Først og fremsove med en tændt mobiltelefon under års tid, havde alle mest ville vi gerne hovedpuden. Der er også nogen, som ikke Mange tror, at man som medlem bygninger dørtelesignalere, at vi altså tror, de er kvalificerede til arbejdet – de af bestyrelsen skal være til fon. Alt andet ville var kommet ind i mener helt automatisk, at der må være rådighed for de andre beboere være utænkeligt. det 21. århundrede nogen, der kan gøre det bedre, eller at døgnet rundt og nærmest Da jeg kom tilbage – så der var lige et naboen har bedre tid. Og så er der rigtig sove med en tændt mobiltelefon til Danmark, syntes par ting, vi syntes, mange, der bare ikke synes, det lyder særunder hovedpuden jeg, det var en stor var mere relevante!, lig spændende, det man laver i en bestyrelmangel, at vi ikke forklarer Charlotte. se. De tror, at det er på niveau med ”Hvor havde den form – Men ellers har vi meget kaffe får vi, og hvem har den mest for sikkerhedssystem i afdelingen, og det fokuseret meget på rammerne for de fælspændende kage med”. blev så min første mærkesag. Jeg startede i les aktiviteter. Vi har fået plantet træer Derfor skal man som bestyrelse gå ud bestyrelsen som suppleant og blev formand på de grønne områder, så der nu er flere og fortælle de unge beboere om den indflyåret efter. hyggelige kroge og delse, de rent fakI år kan Charlotte fejre sit femårsjubihjørner, hvor man tisk kan få. Som ung læum som formand for en bestyrelse, der kan sidde og sludre skal du måske kun Først og fremmest ville vi gerne markerer sig ved kun at bestå af unge menover en kop kaffe. bo på stedet i tre år signalere, at vi altså var kommet nesker i 30’erne.

Af samme grund – men så involvér ind i det 21. århundrede skaffede vi også nye dig i de tre år! Få borde og bænke noget ud af det.

– med ryglæn, så Man gør både andre Pernille Christensen (t.v.) og Charlotte Christensen er begge aktive beboerdemokrater i alle uanset alder nu kan tåle at sidde på og sig selv en tjeneste. Som beboerdemoAndelsboligforeningen Samvirkes afdeling 6. Til dem. Legepladsudvalget ville have fodboldkrat bliver du f.eks. også del af et netværk, bestyrelsen hører også Lars Stenholdt. De er alle i 30’erne. Foto: Ole Friis mål til børnene, så vi bevilgede pengene, som rækker langt ud over din egen bolig-

BoDanmark 58

13

afdeling. Og du får mulighed for at udvikle en lang række kompetencer, der kan komme dig til gode senere – både på cv’et og i praksis: den organisatoriske erfaring, mødet og dialogen med andre mennesker, kendskabet til den demokratiske proces og ikke mindst evnen – og modet – til at skabe, vedligeholde og bruge et netværk.

Alt det skal der fokuseres meget mere på.

Spørg dem!

Charlotte tror først og fremmest, at det gælder om at gøre rekrutteringen af de unge beboerdemokrater personlig.

– Man skal spørge dem direkte. Jeg tror mange vil føle sig smigrede over at være blevet udvalgt. Det kan give en større moti-

vation, at der er nogen, der har lagt mærke viser en varm sommerdag, hvor en blantil lige præcis dig. Og så skal man ikke ding af alle vores beboere sidder og hygger være bange for at tilpasse rollerne lidt til sig i haven. Det betyder meget for mig, at de forskellige kandivi har nogle velfundater, man har udset gerende fællesomsig – vi er jo ikke råder, hvor man har Som ung skal du måske kun ens. Hvis vi i bestylyst til at komme bo på stedet i tre år – men så relsen har en idé, vi og møde de andre involvér dig i de tre år! gerne vil have ført beboere. Vi skal ud i livet, kan vi jo være et fællesskab sige: ”Hey, vi mang– et sted, hvor man ler lige en type, som dig, som kan det og hjælper og tager sig af hinanden. Og så det”. Det er der lidt mere kød på. skal vi have en løbende vedligeholdelse af Selv er Charlotte ikke i tvivl om, hvad bebyggelsen, der bare er helt i top. Det er hun kan, og hvad hun som formand ser mine visioner, fortæller Charlotte. som sit endelige mål.

– Jeg har et billede inde i hovedet, der

For Charlotte handler det først og fremmest om at ville noget – at have nogle idéer og drømme i forhold til det sted, man bor. Foto: Ole Friis

Tema

De unge og beboerdemokratiet

14

BoDanmark 58

Test dig selv

Er du din afdelings kommende beboerdemokrat?

Besvar følgende spørgsmål:

6. H vordan kan du være med til at gøre din afdeling bedre?

1. Prøver du at undgå naboen på trappen?

a) Måske skulle jeg melde mig ind i bestyrelsen… b) Ved at deltage i fællesarrangementerne c) Der er ikke så meget, jeg kan gøre

a) Aldrig b) Nogen gange c) Altid

7. Tror du bestyrelsesarbejdet er 2. H vornår har du sidst snakket med én af de andre beboere? a) Det gør jeg da hver dag, når jeg kommer hjem b) Det var nok til julearrangementet i december c) Jeg hilser da nogen gange, men ikke mere end det

a) spændende og lærerigt b) nødvendigt men lidt kedeligt c) ligegyldigt spild af tid og kræfter

a) = 2 points 3. Hvorfor blev du væk fra beboermødet? a) Jeg kunne simpelthen ikke komme, da jeg havde 40 i feber b) Jeg var meget træt den aften og havde brug for at ligge lidt på sofaen c) Jeg synes ikke, der var nogen grund til at komme

b) = 1 point

4. S idder du og kigger ned i bordpladen, når der skal vælges ny bestyrelse?

8-14 points: Du har jo både motivationen og energien til at

a) Nej, men jeg gør heller ikke noget for at blive set b) Ja, jeg har ikke tid til mere i øjeblikket c) Nej, for jeg kommer ikke til møderne

5. H vilke værdier prioriterer du højest som beboer i en almen bolig? a) Trygheden og fællesskabet med de andre b) Den billige husleje og det høje serviceniveau c) At det er hurtigt og nemt at flytte

c) = 0 point

gøre en masse godt for din afdeling. Skynd dig at stille op til næste valg – der er brug for dig!

3-7 points: Der er et stort potentiale i dig. Du mangler bare et lille skub i den rigtige retning. Tal med nogen fra bestyrelsen, så du kan få mere at vide.

0-2 points: Det ser sort ud. Køb du hellere et hus med langt til nærmeste nabo.

BoDanmark 58

15

Hvor vil du bo, når du bliver gammel?

Selvom vi bliver ældre, kan vi mere. Lysten og evnen til at bevare et højt aktivitetsniveau langt ind i alderdommen vokser, og den tredje alder er mere end nogensinde en tid, hvor der dyrkes nye interesser og oplevelser. Og det er en udvikling, som boligmarkedet skal følge med i.

Af kommunikationskonsulent Mette Kramshøj Flinker

Vi bliver ældre og ældre. Levealderen for mænd og kvinder er siden 1995 steget med over to år. Hvis denne udvikling fortsætter med samme kadence, vil vi i 2040 gennemsnitligt blive syv år ældre end i dag.

Et nyt liv med nye muligheder Med den stigende levealder går vi ind i en tid, hvor gruppen af ældre vil være stadigt voksende. Undersøgelser viser, at der i 2010 vil være næsten 900.000 mennesker over 65 år i Danmark. Der vil dermed også blive et større behov for boliger, der er egnede for ældre – og som ikke mindst opfylder de ønsker, de ældre har til den bolig, der skal danne ramme om deres liv som seniorer.

– Som tingene ser ud i dag, har vi måske 20 gode år tilbage, når vi forlader

arbejdsmarkedet – måske endnu flere, siger Margrethe Kähler, der er boligpolitisk konsulent i Ældre Sagen. – Seniortilværelsen er i høj grad blevet en livsperiode, der er præget af nye aktiviteter og masser af livskvalitet. Fremtidens ældre er ikke en ensartet gruppe, men en sammensætning af mennesker med forskellige ressourcer – og vi vil her se et flertal af ældre, der er både fysisk og økonomisk uafhængige. Derfor er det også vigtigt, at de får mulighed for at bo et sted, der ikke bare opfylder de mest elementære krav omkring f.eks. tilgængelighed og størrelse, men også et sted, der byder på spændende oplevelser og en god beliggenhed nær f.eks. grønne områder, kulturelle tilbud og sociale aktiviteter.

Sammen hver for sig Den nye generation af ældre er altså, ifølge Margrethe Kähler, en generation, der ikke vil lade sig spise af med de traditionelle og ensartede ældreboliger. Ligesom så mange andre aldersgrupper vil de bo og indrette sig ud fra deres egne, personlige ønsker og behov, og det vil de gøre på vidt forskellige måder.

– De ”nye” ældre kan nemlig være mindst lige så eksperimenterende og alternative i deres boformer som unge, fortæller Margrethe Kähler. – Ældre Sagens nye boligundersøgelse fra 2007 viser f.eks., at ca. 25% af de kommende ældre vil vælge bofællesskabet eller et seniorhus som en ny boform i seniorlivet, hvis de flytter. Ønsket om bofællesskab eller et seniorhus skyldes muligvis at rigtig mange voksne danskere faktisk bor alene – også dem, der er i et parforhold: de har hver deres bolig,

Det er fedt at blive ældre. Mange oplever livet i den tredje alder som et frirum, hvor man dyrke sig selv, familien og de frtitidsinteresser, man ikke tidligere har haft tid til. Foto: Workbook/ Polfoto

16

BoDanmark 58

Foto: Workbook/Polfoto

selvom de betragter sig som et par. Der kan således opstå et stort behov for at indgå i andre former for netværker, når livet på arbejdsmarkedet er slut. Derfor skal disse muligheder også tænkes ind i fremtidens boliger som et vigtigt element.

Man skal flytte af lyst – ikke af nød På arbejdsmarkedet bliver det mere og mere almindeligt at trappe ned på jobbet ved hjælp af en senioraftale. En individuelt tilpasset ordning med arbejdspladsen giver de ældre medarbejdere mulighed for få en smagsprøve på den nye tilværelse som efterlønner eller pensionist samtidig med, at kontakten til arbejdslivet og kollegerne bevares. På den måde bliver de forskellige

dele af tilværelsen ved med at hænge sammen, og man kan langsomt blive fuldtids pensionist uden at miste balancen på grund af voldsomme ændringer i hverdagen.

Ligesom det på arbejdsmarkedet altså er blevet muligt at glide ind i den tredje alder uden at rykke sit liv op med rode, bør det, ifølge Margrethe Kähler, også være muligt at gøre det samme på boligmarkedet.

– Vi ser en stigende tendens til, at folk ønsker at blive boende i deres nuværende bolig. Andre ønsker at flytte til noget mindre i en almen boligforening, hvor der er færre praktiske ting at tage sig af – men fælles for disse mennesker er, at deres ønsker omkring den fremtidige ”ældrebolig” er, at det er en helt almindelig bolig – i

den ene eller den anden form. Nutidens og fremtidens friske og aktive seniorer ønsker ikke at bo i ældreghettoer. De ønsker at bevare deres selvstændighed og valgfrihed og vil bo på den måde, de har mest lyst til. Derfor bør man tænke på at bygge og indrette alle nye boliger, så de er fleksible, fremtidssikrede og egnede til alle aldre, slutter Margrethe Kähler.

Margrethe Kähler og Ældre Sagen har netop i samarbejde med Munksgaards Forlag udgivet bogen: Alle tiders boliger – indret din bolig til et langt liv. Bogen kan bestilles på mail: medlemsservice@aeldresagen.dk eller telefon 33 96 86 89 og koster 148,- kroner. For flere oplysninger kontakt Margrethe Kähler på telefon 33 96 86 34/ 30 89 79 80 eller mail: margrethe.kahler@aeldresagen.

BoDanmark 58

17

Den hvide facet, Vejle, Danmark Vejle er godt med på højde-bølgen. I 2006 var Den hvide facet klar til indflytning. Navnet dækker blandt andet over en geometrisk spændende struktur med mange skæve vinkler. Bygningen er desuden beklædt med hvid marmor.

Som Vejles nye vartegn rummer den 56 meter høje bygning 17 etager, hvoraf de tre nederste er indrettet til erhverv. De resterende 14 er boliger.

Illustration: Arkitema og Westergaard arkitekter/Polfoto

Taipei 101, Taipei, Taiwan Siden den blev bygget i 2004 har Taipei 101 – med 101 etager – båret den eftertragtede rekord som verdens højeste bygning og er med en højde på 509 meter stadig det eneste færdiggjorte byggeri, der har rundet den magiske halve kilometer. Taipei er udstyret med verdens hurtigste elevatorsystem med en tophastighed på 63 km/t og er desuden kendt for sine ekstravagante fyrværkerishow i forbindelse med nytår og mærkedage. Taipei står dog over for at miste titlen som verdens højeste, da adskillige igangværende byggerier har passeret de 500 meter. Foto: APphoto/Polfoto

Light*house, Århus, Danmark Et stort havneprojekt i Århus vil i 2010 sætte ny Danmarksrekord.

Med Light*house får vi en 142 meter høj skyskraber, der dermed bliver 22 meter højere end Danmarks hidtil højeste bygning, Herlev Hospital. Selve tårnet bliver 130 meter højt og hertil kommer en glasoverbygning på ca. 12 meter. Sammen med Danmarksrekorden får Århus en ny bydel, der også byder på havnepromenade, caféer og meget mere. 100 ud af bydelens i alt 400 boliger bliver almene lejeboliger. Illustration: 3XN, UNStudio og Gehl Architects/Polfoto

18

BoDanmark 58

Vil vi bo i himlen?

Et højhus er et møghus, sagde man i 1970’erne. Men i dag er vinden vendt.

I hvert fald hvis man kigger på antallet af byggerier i højden.

Af kommunikationskonsulent Mette Kramshøj Flinker

Verdens skyskrabere bliver højere og højere. Og selvom holdningerne til de kolossale spejlglasprofiler er mange, er de fleste mennesker enige om, at der er noget fascinerende ved dem.

Siden de første rigtige skyskrabere blev bygget i 1920’ernes USA, har de gigantiske bygningsværker været symboler på rigdom og magt, på menneskets evne til at overskride begrænsninger og stræbe efter nye mål.

Så hvad handler det om, det med at bygge skyskrabere? Er det praktisk arkitektur, der løser et konkret problem med pladsmangel i storbyernes midte – eller bare en potensforlænger?

Uanset hvad svaret er, så bygges der som aldrig før – også på vores breddegrader. På den anden side af Øresund i Malmö står Turning Torso, der med sine 190 meter er Skandinaviens højeste – indtil videre, for også i Danmark er drømmene om de himmelstræbende mastodonter ved at blive til virkelighed. Vejle har allerede markeret sig

Kom lad os bygge en by og til byen et tårn, som når helt op til himlen, så vi skaber os et sted og et navn og så vi ikke skal spredes ud over hele jorden og blive ensomme.

Det gamle Testamente, 1. Mosebog (Anne Sofie Seidelins gengivelse)

med det 56 meter høje boligbyggeri ”Den hvide facet”, der, siden det stod færdigt i 2006, har været byens vartegn. I Esbjerg planlægger man at bygge et højhus, der – placeret på havnen – skal nå op på 120 meter, og i Århus har man siden byggeriet af KMPG-huset fra 2004 taget springet fra de ”kun” 68 meter til et havneprojekt ved navn Lighthouse, der med 142 meter vil iføre Århus den gule førertrøje i højde-kapløbet. Byggeriet, der altså bliver Danmarks højeste, skal stå færdigt i 2010.

Burj Dubai, Dubai, De arabiske emirater Ingen højere? Nej, kan man vist roligt svare. For selvom målet for Dubai-byggeriets endelige højde holdes hemmeligt, mener man, at skyskraberen, der allerede på dette stadie i byggefasen er verdens højeste, skal ende med at blive mellem 800 og 1.000 meter. Byggeriet blev påbegyndt den 15. april 2005, og den næsten 1 km høje mastodont og verdens højeste menneskeskabte konstruktion vil stå færdig i 2009. Burj Dubai skal rumme både hoteller, kontorer og private boliger.

Foto: APphoto/Polfoto

BoDanmark 58

19

Turning Torso, Malmö, Sverige På den anden side af Øresund, nærmere bestemt Malmö, ligger Skandinaviens højeste skyskraber, Turning Torso. Den 190 meter høje bygning, der også er Europas næsthøjeste beboelsesejendom, består af 54 etager, der fra bunden mod toppen vrider sig i urets retning op til en drejning på 90°. Turning Torso stod færdig i 2005 og repræsenterer den moderne og internationale by, som Malmö er blevet i kraft af åbningen af Øresundsbroen.

Bygningen vil snart få en lillebror på 180 meter, som er tegnet af det danske arkitektfirma C.F. Møller.

Foto: Nordic photos/ Polfoto

20

BoDanmark 58

For eller imod?

For

Der bliver både jublet og protesteret, når der præsenteres planer om nye højhuse i Danmark – og især i København gik bølgerne højt, da der skulle tages stilling til f.eks højhusene på Krøyers Plads og det 100 meter høje hoteltårn ved Tivoli. Begge projekter er blevet opgivet.

Men hvorfor er man for – og hvorfor er man imod?

Woolworth Building, New York, USA “En skyskraber er en maskine, der kan lave penge ud af grundstykker”, skal arkitekten bag det ny-gotiske kontor- og handelshus have sagt om sit værk.

Da den næsten 100 år gamle Woolworth Building blev bygget i 1913 var den verdens højeste kontorbygning, og med sine 241 meter hører den stadig til blandt de 15 højeste konstruktioner i USA. Takket være sin smukke ornamentik og detaljerigdom er Woolworth Building samtidig en af de smukkeste og mest spektakulære bygninger i Manhattans skyline. Foto: The Image Works/Polfoto

Højhuse er pejlemærker i byen. De skaber variation og giver en fantastisk udsigt. De løser et pladsproblem, da mange brugbare kvadratmeter kan samles på et forholdsmæssigt lille areal. Højhuse er desuden dybt fascinerende – de vidner om overskud, styrke og dynamik og udtrykker en vision om modernitet og fremtid. I sin rette arkitektoniske form er skyskraberens skønhed et vidnesbyrd om menneskets fantasi, vilje og overlegenhed. Derfor mener mange også, at det er både gammeldags og bagstræberisk at bremse byggeriet i højden.

Imod Høje huse kan ødelægge omgivelserne.

Omgivet af et ældre, historisk bymiljø skiller de høje huse sig ud og bryder harmonien. Selve udendørsmiljøet omkring et højhus er præget af kolde skyggeområder med turbulens og kastevinde. Forhold der gør, at der ofte ikke er noget byliv i de omgivende udendørsarealer. Undersøgelser viser desuden, at børn ikke trives så godt i højhuse, som børn der bor i lavt byggeri eller i etageejendomme, der kun går op til fem etager. Andre undersøgelser viser, at højhuse har et større energiforbrug end lavere etageejendomme.

Se dem komme en for en til de store slotte af glas og sten og se dem handle i den kolde krig med brugte biler og sminkede lig!

Sirenesangen, Gasolin’/M. Mogensen

World Trade Center, New York, USA Hvis de ikke var det i forvejen, så blev Twin Towers i World Trade Center verdens mest omtalte skyskrabere, da de efter terrorangrebet den 11. september 2001 brød i brand og styrtede sammen. Tvillingetårnene på henholdsvis 415 og 417 meter blev bygget i 1972 og var mere end noget andet symboler på den vestlige verdens økonomiske dominans. På ruintomten, der i dag er kendt som Ground Zero, er der planer om et nyt, stort byggeri med et tårn, der med navnet Freedom Tower og en højde på 1776 fod (ca. 541 meter) skal symbolisere året for udstedelsen af USA’s uafhængighedserklæring. Foto: Zumapress/Polfoto

BoDanmark 58

21

nordsjælland

Alle kender Obersten Af kommunkationskonsulent Mette Kramshøj Flinker

”Obersten”, som han kaldes i folkemunde, er efterhånden en levende legende i sit lokalområde. Og i den lokale presse er kælenavne som ”Humlebækkæmpen”, ”Den gamle viking” og ”Byens travleste pensionist” blot et udpluk af de mange betegnelser, der gennem årene er blevet brugt til at beskrive den i dag snart 92-årige Richard Ove Jensen.

Richards liv har nemlig ikke været helt almindeligt – og det er derfor heller ikke en helt almindelig pensionist, man møder i den hyggelige ældrebolig på Øresundsvej i Humlebæk. Ved det gamle spisebord ved vinduet er der tænkt mange tanker og skrevet indlæg, læserbreve og ikke mindst festsange, som gennem årene er blevet Oberstens varemærke. Richard er altid parat til at bidrage til festen, og selvom synet nu er ved at svigte, sætter han sig gerne til rette ved klaveret. Han har været

formand for områdets ældreråd, aktiv i nåede ud til drengen, var han mere død Danmarks Naturfredningsforening og i utalend levende. Jeg kravlede ud mod ham lige lokale udvalg – og som afdelingsforpå stigen, men både stigen og jeg røg mand for afdeling 7 også gennem isen. og medlem af orgaHeldigvis lykkedes nisationsbestyreldet mig at få den Da jeg nåede ud til drengen, sen i Hejrevangens skubbet ind under var han mere død end levende.

Boligselskab er han mig, og jeg fik Jeg kravlede ud mod ham på stadig i fuldt sving halet både mig selv stigen, men både stigen med at gøre hverdaog drengen op af og jeg røg også gennem isen. gen bedre for sine vandet. Da ambunaboer. lancefolkene kom, var min mor også nået ud til os. Da de ville Reddede 8-årigs liv have mig med på hospitalet, lagde min Noget tyder på, at Richard Ove Jensen allemor armen om mig og sagde ”Nej, det skal rede som ung havde sans for at være lige han ikke – han skal have en ordentlig romdér, hvor der var brug for ham, da han som toddy!”. Og det fik jeg. Senere fik jeg også 15-årig reddede en lille dreng fra at drukne.

Carnegie-fondens medalje for heltemod og – Jeg er vokset op i Brønshøj lige ud til et graveret sølvur af justitsministeren. Og Kirkemosen. Her løb vi altid på skøjter om det var så mit første møde med pressen, vinteren. Et år – det var nytårsaftensdag, smiler Richard. husker jeg – faldt en dreng gennem isen.

I de spæde ungdomsår blev Richard Jeg så det fra vores køkkenvindue og løb udlært som kontorassistent fra det belgiud og hentede vores brandstige. Da jeg ske konsulat. Generalkonsulen, der også ejede en virksomhed med gartneriprodukter, syntes han var en frisk ung mand og tilbød ham en stilling som sælger, som Richard takkede ja til. – Det var nu navnlig motorcyklen, der trak, indrømmer Richard, der snart skulle tage hul på en helt anden livsbane, fjernt fra kontorarbejde og salg af plantefrø.

Opsnappede stikkerbreve til Gestapo Richards liv tog sin store drejning, da han efter værnepligten blev udtaget til Kornetskolen på Kronborg. Sådan startede Richards livslange karriere i det danske militær. Kort tid efter invaderede Tyskland Polen, og 2. verdenskrig var i gang.

– Jeg glemmer aldrig natten mellem den 8. og 9. april 1940, fortæller Richard og tager hermed hul på et af de tusindvis af minder, han har med sig fra et langt og

”Humlebæks travleste pensionist” har stadig mange jern i ilden og dyrker en lang række fritidsinteresser. Udover fiskeri og sejlads bruger Richard blandt andet sin tid på musikken – både som festsangskriver, pianist og som primus motor for den lokale kabaret, der er et fast indslag i forbindelse med byens årlige havnefest.

Foto: Boligkontoret Danmark

22

BoDanmark 58

Nordsjælland

Og hvis du ikke kender ham, må det være fordi du ikke bor i Humlebæk. Her har Obersten, som egentlig er en forkortelse af ”oberstløjtnant”, i næsten et halvt århundrede præget lokalområdet med sin aktive, dedikerede og festlige personlighed.

spændende liv. – Jeg var delingsfører for en morterdeling, og vi befandt os i Fakse, da jeg modtog en besked om, at vi skulle gøre klar til modstand. Vi var helt klar, da der kom en ny melding: vi skulle overgive os til tyskerne øjeblikkeligt. Kaptajnen fik fat på mig og beordrede mig til at møde en tysk deling oppe på Hovedvejen og melde til dem, at vi havde en bataljon, men ville forholde os roligt. Derefter skulle vi smide vores geværer til tyskerne. Flere af soldaterne havde tårer i øjnene, mens det stod på. Nej, hvor var vi skuffede.

Richard fik dog under besættelsestiden alligevel rig mulighed for at gøre sit mod den tyske værnemagt. Som løjtnant arbejdede han for Efterretningstjenesten, hvor han skaffede informationer om tyskernes installationer i hovedstadsområdet. Som modstandsmand indhentede han oplysninger om virksomheder, der fremstillede våben til den tyske hær og var herefter med til at planlægge sabotagen af de pågældende fabrikker. Sammen med sin kone dampede han også breve op, som han fik fra Centralpostkontoret i København.

Når de fandt et stikkerbrev, hoppede Richard på cyklen og kunne på den måde nå at advare den pågældende person, inden brevet fandt sin vej videre til Gestapo.

Soldater på strømpefødder

Siden Richard flyttede ind i Hejrevangens Boligselskab har han været formand for sin afdeling på Øresundsvej. Her har han blandt andet sørget for, at alle boliger fik installeret nye naturgasfyr, og han stod også bag initiativet til at få hvidpudset afdelingens grå og lidt triste facader. Foto: Boligkontoret Danmark

i salen, og resultatet var, at 20 mænd i stramme bukser, med de der store folder i siderne, hoppede rundt med hinanden og bukkede og nejede – på strømpesokker.

Sikken et syn!

Sluttede fred med dansk smørrebrød

Da Richard senere blev sendt til Tyskland, Efter 2. verdenskrigs afslutning blev var han blandt de første, som gjorde tjeneRichard udstationeret i Tyskland. Han var ste ved Den Danske Brigade. I Jever overtog forinden blevet udnævnt til premierløjtnant Richards kompagni en lejr efter briterne, efter at have afsluttet sit ophold på offiog her blev han konfronteret med en lang cersskolen på Frederiksberg Slot – en skole, række kulturforskelle. der lærte soldaterne – Der var stor forlige dele militær skel på den måde, taktik, sprog og vi greb tingene an Tyskerne i området var dannelse. Det skete på i forhold til engpå sultegrænsen og ville gøre blandt andet ved lænderne. Tyskerne alt for en bid mad, et æg eller eksamen i lancier og i området var på en cigaret. boksning. sultegrænsen og – På officersville gøre alt for en skolen talte karakteren bid mad, et æg eller i boksning lige så meget som karakteren i en cigaret. De var vant til at være meget tysk og fransk! Og så skulle vi også lære at underdanige over for briterne – men det danse fint, griner Richard. Vi blev undervist var altså ikke lige noget for os. Året efter af en meget anerkendt og meget alvorlig overtog vi også en af englænderens batalsolodanser fra det kongelige teater – men joner i Oldenburg. Det blev de sure over, vi havde nu godt nok svært ved at holde og det endte med, at de danske og britiske masken. Vi måtte ikke bære ridestøvler soldater kom op at slås i slotsparken. Det

var jo ikke en særlig god start, så derfor fandt jeg – jeg var på det tidspunkt bataljonsadjudant – på at invitere dem alle sammen til fest med dansk smørrebrød, øl og underholdning. Selv optrådte jeg som konferencier og kunne her lave lidt sjov med oversættelsen af ordet slotspark. Der måtte jo være sket en misforståelse, da en ”Schloßpark” jo ikke hedder sådan, fordi den skal bruges til at slås! Det rensede luften. Englænderne guffede i sig – og senere blev alle danskerne også inviteret over til dem. Der kom ikke flere slåskampe, fortæller Richard.

Historier nok til en hel bog Historien fra Oldenburg er et typisk eksempel på Richards måde at løse problemer på.

– Det handler meget om at have situationsfornemmelse, understreger han selv og fortæller videre om dengang, han arrangerede en teatertur for de hjemveramte soldater til Oldenburg Stadttheater. Betalingen til teaterfolkene var en ordentlig omgang boller i selleri, som blev indtaget på scenen efter forestillingen. Sådan kan Richard blive ved med at fortælle fra sit spændende og næsten 92 år lange liv. Og der skulle en hel bog til at få det hele med. – Det bliver måske mit næste projekt, smiler Obersten.

BoDanmark 58

23

fyn

Møllerne skaber go' energi Varmestue, strikkeklub og rollespil. Beboerne i rækkehuskvarteret De Tre Møller fik i 2007 Boligkontoret Danmarks jubilæumspris for initiativet med en pavillon til aktiviteter for børn, unge og ældre.

Af kommunikationschef Anders Juel Hansen

Hærværk på cykler og biler, småkriminalitet og mobning. Skal det mødes med sanktioner, straf og overvågning? Eller aktiviteter, frirum og involvering?

Beboerne i De Tre Møller er ikke i tvivl og driver på andet år et værested i en opstillet pavillon midt i rækkehuskvarteret.

– Vi havde klager over de unge, de mobbede hinanden, der var hærværk, og der var ved at blive en rigtig træt og trist stem-

24

BoDanmark 58

ning i vores kvarter, fortæller afdelingsformand Leif Christensen, der er blandt initiativtagerne til pavillonen, som Nyborg Kommune og boligafdelingerne deler udgifterne til i forbindelse med leje og forbrug af el, vand og varme.

– Vi står for det hele selv. Vi startede med, at man meldte sig som ansvarlig for en aften i pavillonen, og så har tingene udviklet sig. Forældrene arrangerer rollespil og holder åbent for børn og unge. Vi har en slankeklub, hvor 10 beboere mødes en

gang hver 14. dag for at veje sig, gennemgå tabeller, snakke om kure og den slags.

Forældre, rollespil og -modeller Søren Carlsen er i færd med at arrangere rollespil for børn og unge – en aktivitet, der har været tidligere, men som døde i 2007.

– Vores børn er hernede en gang imellem, når der er arrangementer, og vi går som regel selv med herned. Nu vil jeg og min svoger starte rollespil igen. Vi har købt spil og figurer, som skal samles og males, så

Pavillonen i De Tre Møller lagde rum til årets julestue for børnene i kvarterets tre boligafdelinger.

Foto: Ole Friis

Leif Christensen er formand i afdeling 11 og medlem af Andelsboligforeningen Holmegårdens bestyrelse og har været ankermand i arbejdet for at etablere pavillonen for de unge, der blev indviet i januar 2006. Foto: Ole Friis

Jacob Tanne er SSP-konsulent i Nyborg Kommune og aktiv i projektet med at etablere pavillonen, som Nyborg Kommune og boligafdelingerne deler udgifterne til. Foto: Ole Friis

Søren Carlsen er en af de unge forældre, der bruger tid og kræfter på at arrangere rollespil for kvarterets børn og unge.

Foto: Boligkontoret Danmark.

Bedste, Kirsten Christensen, er en af kvarterets ildsjæle og har stået for børnenes strikkeklub og været med til at starte strikkeklubben for de ældre. Foto: Ole Friis

Fyn

vi kan spille rollespil med børnene. Det er et spændende brætspil – jeg har selv spillet det, da jeg var yngre, fortæller Søren Carlsen.

Som en af de forældre, der gør en indsats for kvarterets unge, er Søren Carlsen netop en af de nøglepersoner, Jacob Tanne har brug for i sit arbejde med de unge. Han er SSP-konsulent i Nyborg Kommune og har jævnligt været kontaktet af beboere, hvis børn blev chikaneret og truet, og som af og til medfører konflikter mellem beboerne.

– Indsatsen virker. Jeg kan mærke, at antallet af telefonopringninger har været faldende, og jeg kommer heller ikke så tit i kvarteret mere. Jeg taler jævnligt med politiet, og de siger, at det er meget sjældent, at der sker noget herude.

– Det arbejde, forældrene laver, giver resultater – det er beboerne selv, der er nøglepersonerne i processen, siger Jacob Tanne,

der har været aktiv med at få etableret pavillonen og deltaget i møder med bestyrelser og kommunens øvrige medarbejdere.

Hej Bedste – hvornår starter vi igen?

Aktiviteter, der alene styres og arrangeres af beboere, har det med at opleve bølgetoppe og dale. Også strikkeklubben for områdets børn.

– Vi mødes hver tirsdag. Der er 10-12 stykker hver gang, og så lærer jeg dem at strikke. Der kommer både piger og drenge – faktisk er drengene tit mest udholdende, men her ved juletid havde alle travlt med så meget andet og kom ikke. Så nu har jeg stoppet klubben, men når de ser mig råber de tit ”Hej Bedste, hvornår starter vi igen”, fortæller Bedste alias Kirsten Christensen.

Hun regner med at starte strikkeklubben, når hun igen får lidt mere tid. Som nybagt oldemor og netop startet i Fitnesscentret,

har hun ikke tid til det hele. Derfor deltager hun i øjeblikket heller ikke i de ældres strikkeklub, som Jytte Smested var med til at starte. Her mødes seks til ti ældre hver onsdag formiddag i pavillonen for at strikke og sidde og hygge sig.

De Tre Møller

Rækkehuskvarteret De Tre Møller i Nyborg består af 200 boliger i Andelsboligforeningen Holmegårdens tre boligafdelinger, afdeling 11, Møllervejen, afdeling 12, Møllervangen og afdeling 15, Møllerparken.

Kvarteret var tidligere kendt som et meget børnerigt område. I dag rummer bebyggelserne mange ældre, men er samtidig stadig præget af børn og unge, der har manglet et sted at være. Afdelingerne har ikke beboerhus, men har med pavillonen fået et sted at samles.

BoDanmark 58

25

København, sydsjælland og lolland

København,

De gør klar til tredje halvleg Det hyggelige hus og den gode have var afgørende, da Kell og Malene skulle beslutte sig.

Af kommunikationschef Anders Juel Hansen

– Vi boede egentlig i et større og mere moderne rækkehus, men vi har altid syntes, at husene hernede var rigtig hyggelige. Vi har været skrevet op i 15 år, men blev nødt til at bytte for at komme ind i boligforeningen, fortæller Malene Frimann.

Boligforeningen Ringbos 33 murede huse med røde tegltage og store haver er meget eftertragtede – ikke mindst på grund af den usandsynligt lave husleje. Derfor trænger husene også til modernisering.

Er på vej igennem huset – Køkkenet rev vi ned samme dag, vi flyttede ind og så kom turen til væggen mellem køkkenet og stuen, så vi fik et af de berømte samtalekøkkener, siger Malene

– Vi bliver draget mod stuen herude, når vi kommer hjem og har fyret op i ovnen, så det buldrer og gnistrer, siger Malene Frimann.

Foto: Mikal Schlosser.

26

BoDanmark 58

med et glimt i øjet.

Husets nye magnet Kell Frimann har selv lagt gulv i det nye – Vi startede med at lave en terrasse, men køkken/alrum og er med vennernes hjælp det var, da vi så vores genbos udestue med fortsat med trapperne og klinker i gangen brændeovn, at vi besluttede os. og den ca. 40 m2 Kell og Malene så på store kælder. færdige udestuer, Ét efter ét bliver men endte med at Det er roen, når jeg kommer rummene gjort i lade en ven projekhjem og sætter mig og stand, så huset er tere tilbygningen nyder varmen fra flammerne gennemmoderniog gik selv i gang i brændeovnen. seret i løbet af et med at grave ud og par år. støbe fundamentet – Det, vi sparer i for at spare penge. Det husleje ved at flytte herhen, bruger vi til tog en måned og 14 dages sommerferie at sætte i stand for. Nogle af vores venner med. spurgte, "Hvorfor gør I det, I bor til leje?"

– Hvor har vi kørt jord ud og grus ind, Jamen, vi skal jo bo her. Selv om vi bor til Hold op, hvor vi knoklede – men det var leje, vil vi have det præcis, som vi kan li’ hyggeligt. Vores gode venner og to sønner det, fortæller Kell. hjalp hele vejen igennem, fortæller Malene.

Sydsjælland og Lolland

F akta Boligforeningen Ringbo Afdeling 1, Glostrup.

Boligtype: Fritliggende hus på 79 m2 opført i 1953 og med 800 m2 have.

I dag er huset som forvandlet. Den store, lyse stue med ekstra lysindfald fra de tre ovenlysvinduer indbyder til ophold.

Og så er der brændeovnen i hjørnet, som Malene elsker.

– Det er roen, når jeg sidder og kigger på brændeovnen. Vi bliver draget mod stuen herude, når vi kommer hjem og har fyret op i ovnen, så det buldrer og gnistrer.

Vi er nok lidt forsigtige Kell og Malene forbereder sig i god tid på, at der kommer en dag, hvor de siger stop og trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

De vil gerne stå frit, også økonomisk, så de kan få plads til alt det andet.

– En af vores tanker er på et tidspunkt at betale lånet til udestuen ud. Det giver en anden frihed at have en billig husleje. Vi er

jo vant til at rejse meget, og jeg kan godt lide at have styr på indtægter og udgifter.

Vi er nok lidt forsigtige, siger Kell.

Han og Malene har altid boet til leje i almene boliger – et bevidst valg, som de foretog sammen.

– Vi prioriterede anderledes dengang, da vores venner købte huse og måtte arbejde som bare pokker for at betale af. Jeg har altid arbejdet deltids og gik hjemme på barsel et helt år. Den gang i 1974 var det ikke normalt, fortæller Malene, der aldrig et sekund har fortrudt, at hun har valgt at bo til leje.

T.v. ”En af vores tanker er på et tidspunkt at betale lånet til udestuen ud, det giver en anden frihed at have en billig husleje”.

Foto: Mikal Schlosser.

Husleje: 3.530 kr. eksklusiv varme og moderniseringer.

Beboere: Kell og Malene Frimann.

Forbedringer Køkken År 2003 Udgift i alt 43.000 kr.

Finansiering – egen 18.000 kr.

25.000 kr.

10-årigt lån

fra afdeling Huslejestigning 281 kr. i 10 år Udestue År 2007 Udgift 200.000 kr.

Finansiering 20-årigt lån

fra afdelingen Huslejestigning (forventet) 1.500 kr. i 20 år Køkken Leverandør: HTH Eget arbejde: Opsætning af køkken, nedrivning af væg, lægning af gulv.

Kell og Malene rev straks det gamle køkken ned, fjernede væggen til stuen, lagde nyt gulv og fik plads til et moderne HTH køkken.

Foto: Mikal Schlosser.

Projektstyring: Egen Udestue på 24 m2 Udgift til leverandører + leje af maskiner til udgravning og støbning i alt 200.000 kr.

Leverandør: Bøhms Tømrer & Byggeservice Eget arbejde: Stod for udgravning og støbte fundament – et arbejde til anslået 50.000 kr. – og lagde gulvet.

Projektstyring: Egen – stod for kontakt til tømrer, elektriker og maler.

Byggeperiode: 6 måneder

BoDanmark 58

27

syd- og sønderjylland

For dårlige til at leje ud Gram Boligforening river 10 boliger ned og redder boligafdeling fra konkurs.

Af kommunikationschef Anders Juel Hansen

Formanden for Gram Boligforening, Flemming Rolskov-Paulsen, er snart en rigtig glad mand. Men det er ikke fordi, han har bygget nye almene boliger. Tværtimod.

Efter syv års kamp får han og boligforeningen støtte til at rive 10 boliger ned. De er simpelthen for ringe.

En klods om benet Siden boligforeningen overtog ejendommen på Fabriksvej i Gram i 1990, har ejendommen været et kostbart bekendtskab. Boligforeningens øvrige beboere

28

BoDanmark 58

Flemming RolskovPaulsen foran den ombyggede fabriksbygning i Gram, der rummer ni almene boliger, der ikke kan udlejes og derfor rives ned.

Foto: HC. Gabelgaard

har over en årrække betalt 400.000 kr.

Støtte til at bulldoze for at holde huslejen i ro i den kriseramte – Det har været meget vigtigt for mig, at afdeling. afdelingen ikke gik konkurs. Det havde Små, mørke lejligværet meget ubeheder med vinyl hageligt, siger på gulvet og en Flemming RolskovSmå, mørke lejligheder med ståldrager genPaulsen. vinyl på gulvet og en nem stuen, så en Og det er ikke ståldrager gennem stuen, så en voksen mand skal billigt at lade bulldovoksen mand skal bukke sig for bukke sig for at gå zeren jævne bygninat gå under under. Boligerne er gerne med jorden. så dårlige, at de i Lånene i ejendomperioder har været men skal indfries, og umulige at udleje. Derfor har Flemming omkostningerne til nedrivningen betales.

Rolskov-Paulsen kæmpet i syv år for at få Der skal en kapitaltilførsel på 3,5 mio.

Landsbyggefonden til at støtte en nedrivkr. til og et støttet lån på 2 mio. kr., så de ning. Alternativet havde været, at afdelinresterende 14 boliger i afdelingen også kan gen gik konkurs, og beboerne i de øvrige få udbedret nødvendige skader. Et projekt 14 boliger i afdelingen blev kastet ud i hvor Gram Boligforening spæder til, og det usikkerhed. er Mona Finch på Kirke Allé glad for.

Syd-

Landsbyggefonden Boligselskabernes fælles, solidariske fond, der støtter boligafdelinger i krise, og som skal fremtidssikre almene boliger.

Fonden består af penge, som beboerne i alment byggeri indbetaler.

Siden 2002 har et flertal i Folketinget tømt fonden for 8 mia. kr. for at dække statens finansiering af bl.a. nye ældreboliger og plejehjem.

Boligselskaberne mener, at alle fondens penge skal bruges til at modernisere almene boliger, der sakker agterud sammenlignet med investeringerne i ejerboliger.

Gram Boligforening, afdeling 14 24 boliger opkøbt i 1990, da en lokal entreprenør gik konkurs, og kommunen opfordrede boligforeningen til at købe. Kommunen frygtede, at en privat investor, som f.eks. den berygtede Låsby Svendsen, ville overtage ejendommene og spekulere i at udleje boligerne uden at sørge for vedligeholdelse, så ejendommene endte som slumbyggeri.

Afdelingen er fordelt på fire steder. Ni boliger på Fabriksvej og en bolig på Kongevej, der rives ned.

Tilbage bliver fem rækkehuse på Kongevej, otte lejligheder på Slotsvej samt en lejlighed oven på boligforeningens kontor på Kirkeallé.

Mona Finch glæder sig til at få udskiftet de gamle utætte vinduer og få en karnap, der giver mere plads i spisestuen. Foto: Boligkontoret Danmark

Hun glæder sig Siden juli 2007 har Mona Finch gået og ventet på at få en bred karnap, der giver mere plads i hendes smalle spisestue med skrå vægge. Hun er beboer i en af afdeling 14’s andre boliger, der nu får glæde af Landsbyggefondens støtte. Udskiftning af de utætte vinduer og bedre isolering i det nye loft indgår også i forbedringen af hendes lejlighed.

– Da jeg fik tilbudt lejligheden, fik jeg at vide, at taget skulle udskiftes, og der nok ville blive noget svineri. Så Heidi (Heidi Dam på Afdelingskontoret Ribe – red.) sagde, at hvis jeg var indstillet på det, var lejligheden min, fortæller Mona.

Hun er flyttet til Gram fra den mindre

by Arnum, hvor Gram Boligforening overvejede at bygge. Der blev holdt møde med interesserede, men byggeriet blev

for dyrt og blev opgivet. Mona Finch var og jeg har et par stykker om ugen, der rinet af de tolv nye medlemmer, som Gram ger og hører, om vi har ledige boliger.

Boligforening fik i Arnum ved den lejlighed, Savværksgrunden er den sidste byggemuog da hun senere stod lighed, vi har midt og skulle bruge en i byen, og der vil ny bolig, blev der en vi gerne være med, Alternativet havde været, at loftslejlighed ledig i hvis vi kan komme afdelingen gik konkurs, og afdeling 14 i Gram. ind i et blandet beboerne i de øvrige 14 boliger byggeri med fori afdelingen blev kastet ud Det vender nu skellige ejerformer. i usikkerhed Selv om Gram er et Men jeg vil se tiden område, hvor det lidt an, siger Gram er svært at holde Boligforenings forpå befolkningen, og Flemming Rolskovsigtige formand. For den lokale revisor er Paulsen er ved at rive boliger ned, har han soliditet og økonomisk fornuftige beslutmod på at bygge nye. ninger en æressag.

– Vi har 59 aktive boligsøgende, der gerne vil have en bolig hos os. Det er som om, udviklingen er vendt. Skrydstrup Flyvestation opretter 200 arbejdspladser,

og Sønderjylland

BoDanmark 58

29

midtjylland

Skanderborgs fremtid er gemt To boligforeninger vil sammen med kommunen udvikle Grønnedalsparken og Poul la Coursvej.

Nu har de ansat Gordon Roberts som koordinator for Projekt Højvangen.

Af kommunikationschef Anders Juel Hansen

– Det er som om, der er elektricitet i luften. Den skal bare ledes hen et sted, hvor den kan bruges. Det virker som om, beboerne bare har manglet et sted, hvor de kunne gå hen med deres ideer.

Gordon Roberts er ovenud positiv over den stemning, han møder hos beboerne i Grønnedalsparken og på Poul la Coursvej.

– Jeg oplever beboere, der er forventningsfulde, de vil noget, de stiller krav, de vil være med. Jeg er her for at lytte – hvad vil forældrene?, hvad vil de unge? Den første gruppe af unge har kontaktet mig med deres idéer. Nu henter vi en ung fyr fra Århus til at undervise i Streetdance – altså breakdance og hiphop – i det nye beboerhus på Poul la Coursvej.

– Og vi har fået tid i weekenden i Fælledhallen og arrangerer fodbold, som de unge har foreslået. Og det næste bliver, at vi vil lave fællesspisning for unge her i beboerhuset.

De unge har potentialet ”Værsgo. Du får fem år, en pose penge og hjælp fra kommunen og boligforeningerne.

Gør Højvangen til et attraktivt kvarter med aktiviteter, hvor vi andre får lyst til at tage hen. Og sørg lige for, at beboerne er under uddannelse eller i beskæftigelse.” Sådan kunne man også beskrive opgaven for Projekt Højvangens koordinator.

– Jeg er glad for, at der er afsat fem år til processen – det tager tid, siger Gordon Roberts om det ambitiøse projekt, der skal skabe aktiviteter og netværk i området og flytte de unge fra gaderne til uddannelsesinstitutionerne.

Og de unge kommer til at stå centralt i processen. Det er her, succesen til Højvangens og Skanderborgs udvikling er

Skanderborg Andelsboligforening og Midtjysk Boligselskab har et tæt samarbejde om Projekt Højvangen, og Kent Hansen fra Skanderborg Andelsboligforening (til venstre) og Alfred Larsen (i midten) bliver daglige sparringspartnere for Gordon Roberts. Foto: Jørgen Ploug

30

BoDanmark 58

i Højvangen gemt. Får de unge en uddannelse og en god start på arbejdsmarkedet? Eller bliver de hægtet af og skaber uro i gadebilledet.

Giv folk et initiativ og et ansvar

og jeg, at kommunen vil være med til at få etableret fortove og gadebelysning på Højvangen, hvor der køres stærkt. Den vej er en barriere i forhold til at forbinde vores område med idrætsanlæggene og butikkerne i Højvangcenteret.

Uddannelse eller beskæftigelse bliver nøgleord for de mange børn under 18 år, der udgør omkring 1/3 af beboerne; mange Investerer i Grønnedalsparken med indvandrerbaggrund, men også pæreDet er ikke kun i netværk, klubber og fordanske, der bl.a. bor i områdets ungdomseninger, at der er lagt kræfter. Skanderborg boliger.

Andelsboligforening er i gang med at inve– Det er her, de stere i boligerne og skriver politirapområdet. porten, og vi har – GrønnedalsparGør Højvangen til et attraktivt også haft nogle ken får nye køkkvarter med aktiviteter, hvor vi bilafbrændinger, før kener for 15 mio. andre får lyst til at tage hen. det brød løs i hele kr., og vi har lige Og sørg lige for, at beboerne er landet. Den udviklagt ny belægning under uddannelse eller i ling skal vi have på stierne i bebygbeskæftigelse. Sådan kunne man vendt, og jeg tror gelsen, fortælogså beskrive opgaven for Projekt på, at vi kan komme ler Kent Hansen Højvangens koordinator langt. Hvis du giver fra Skanderborg folk et initiativ og et Andelsboligforening. ansvar, så blomstrer Afdelingen består de, siger Alfred Larsen, forretningsfører for af 46 attraktive rækkehuse og 371 etageMidtjysk Boligselskab. Han ser også gerne, boliger og har tradition for mange aktiviat Skanderborg Kommune lægger en af teter. Grønnedalsparkens store beboerhus kommunens servicefunktioner i Højvangen. rummer aktiviteter fra billard og dart til badminton og banko, og aktive beboere SHEA – et håndboldakademi udgiver beboerbladet Hyggeren og står for – Vi føler os lidt isoleret fra den øvrige del bebyggelsens hjemmeside, som findes på af byen. Vi skal indgå på en bedre måde i www.sab-17.dk. planlægningen af kommunens og foreningernes aktiviteter. I Midtjysk Boligselskab Grønnedalsparken og har vi netop indledt et samarbejde med Poul la Coursvej Skanderborg Håndbold, der etablerer håndTil at skabe aktiviteter og netværk med boldakademiet SHEA, og kan gøre brug af Projekt Højvangen har Landsbyggefonden de 20 ungdomsboliger, vi har i vores afdeog Skanderborg Kommune bevilget 7,3 mio. ling 65, der også ligger på Poul la Coursvej. kr. Kommunen afsætter en medarbejder til Boligerne skal udlejes til 16-19-årige håndprojektet i boligområdet, der består af 557 boldtalenter, der skal træne og studere, og boliger og huser 1.200 beboere. En stor del som får to tidligere elitehåndboldspillere af beboerne har indvandrerbaggrund og som værtsfamilie. Familien kommer til at udgør 37% af Skanderborg Kommunes indbo i en af vores boliger, siger Alfred Larsen. vandrere/efterkommere. Af områdets børn Han vil også have åbnet boligområdet under 18 år udgør børn med indvandrerbagop til omgivelserne. grund mere end tre ud af fire børn.

– Vi søger penge i Landsbyggefonden Gennemstrømningen i boligområdet til at give de grønne områder på Poul la er stor. Mere end 20% af beboerne flytter Coursvej et gedigent løft. Og så håber Kent årligt fra Grønnedalsparkens 417 boliger og (fra Skanderborg Andelsboligforening, red.)

Poul la Coursvej 140 boliger.

Gordon Roberts er startet som koordinator for Projekt Højvangen og har fået kontor i beboerhuset på Poul la Coursvej. Den 57-årige amerikaner har boet i Danmark siden 1980 og har tidligere arbejdet som fritidskonsulent og koordinator af projekter i Århus. Foto: Jørgen Ploug

Det nye beboerhus på Poul la Coursvej bliver base for Gordon Roberts og skal give plads til beboernes aktiviteter. Undervisning i streetdance og fællesspisning for de unge, bliver de første nye tilbud. Foto: Jørgen Ploug

Midtjylland BoDanmark 58

31

Familien sørger for det hele Byggede udestue, der udvidede husets areal med 40% og skabte familiens nye samlingssted.

Af kommunikationschef Anders Juel Hansen

Da Abdul Rahim Sabbah skulle i gang med at bygge til, ville han i første omgang låne pengene af sin boligafdeling.

Men han syntes alligevel, det var for dyrt at låne pengene. I stedet involverede han familien.

– Jeg har lånt halvdelen af pengene af min datter Tagreed og den anden halvdel af

32

BoDanmark 58

mine brødre.

En helt naturlig ting for Abdul, der lever i en familie med stærke bånd.

– Vi bor fire brødre i Helsingørområdet, og tilsammen tæller vores familie 30 personer, og alle de store børn og voksne har været forbi og hjælpe.

De var dog en fast skare på otte fra familien, der igennem sommeren 2007 arbejdede hårdt med at grave ud, støbe

fundament, mure op, lægge tag, pudse vægge, montere vinduer og lægge gulv.

Men først skulle den 31 m2 store udestue projekteres.

Vi samles i stuen – Det var min nevø, der læser til bygningskonstruktør, der sørgede for tegninger, som vi skulle bygge efter og bruge til ansøgningen til kommunen.

F akta Boligselskabet Teglværksgården, afdeling 85, Socialfilantropisk, Ålsgårde ved Helsingør.

Boligtype: Parcelhus på 72 m2 opført i 1960 og med 500 m2 have.

Tilbygningen er godkendt som udestue, og der er ikke etableret opvarmning, men fundament og isolering er udført, så brændeovnen fra den tilstødende stue kan opvarme udestuen undtagen i de koldeste perioder om vinteren.

– Da vi flyttede ind, var der en gammel fugtig træudestue, så den rev vi ned. Huset her er lille, der er kun tre værelser, så jeg snakkede med familien, og vi besluttede, at udestuen skulle være godt isoleret.

– Vi synes, det er blevet en rigtig flot udestue. Vi bruger den, når vi har familien på besøg. Jeg er den ældste bror, og vi har tradition for, at man samles hos det ældste familiemedlem.

Om sommeren flytter vi vores tv derud, og hvis vi alle sammen er hjemme, kan vi finde på at sættes os derud og spise.

Driftschef Jan Larsen fra Boligkontoret Danmark er imponeret over udestuen.

– Det skulle gå stærkt, og de har selv bygget den på kun fire måneder, og det kan jo kun lade sig gøre, når man er mange til at hjælpe. Det er pænt arbejde. Det er den mest omfattende tilbygning, jeg har haft med at gøre, og skulle den opføres af håndværkere, vil jeg anslå værdien til at være op mod 250.000 kr.

Familien Sabbah ejer et stærkt netværk Familien på otte kan godt bruge mere plads. Yasra og Abdul Rahim Sabbah er palæstinensere og flygtede fra borgerkrigen i Libanon. De kom til Danmark med

deres ældste søn Hussein for tyve år siden og er i dag danske statsborgere. Abdul er oprindeligt elektriker, men en ødelagt ryg forhindrer ham i at arbejde.

Hussein er flyttet hjemmefra og uddanner sig til bygningsingeniør på Danmarks Tekniske Universitet, mens den næstældste, Tagreed på 18 år, bor hjemme og går i 3.G. Hun arbejder hos en bager og vil gerne fortsætte med at uddanne sig på et lærerseminarium. De fire yngste sønner går i skole.

I familien Sabbah indgår imidlertid også Abduls brødre og deres koner og børn, der ofte er på besøg. Der er spundet et stærkt netværk i familien, der træder i funktion, når der skal træffes beslutninger, og som har gjort det muligt for familien selv at bygge udestuen.

Husleje: 4.438 kr. inklusiv køkkenmodernisering i 2005, men eksklusiv varme.

Beboere: Yasra og Abdul Rahim Sabbah.

Forbedringer Udestue på 31 m2 År Udgift i alt Finansiering Mulig godtgørelse ved fraflytning Anslået værdi

2007 120.000 kr.

Egen 106.808 kr.

250.000 kr.

Materialer: Muret udestue med tag af bølgeplader

Socialfilantropisk Afdeling 85, Socialfilantropisk, består af syv huse med haver til. Husene ligger i Ålsgårde på den sjællandske nordkyst tæt ved Helsingør, helt tæt på Hammermølle Skov og 500 meter fra Kattegat.

De små huse på 72 m2 er bygget under den tidligere statslåneordning, der blev indført efter 2. verdenskrig. Den 7. maj 1956 blev der holdt møde ”på uddeler Kaj Pedersens bopæl i Hellebæk” for at stifte et selskab til ”opførelse af parcelhuse på Teglværksgårdens jorde i Ålsgårde.”

Det blev starten på Boligselskabet Teglværksgården, der i dag har 933 boliger i Helsingørområdet.

Leverandør: Stark byggemarked Alt udført som eget arbejde.

Byggeperiode: 4 måneder

T.v. – Vi synes, det er blevet en rigtig flot udestue. Når vi har besøg eller alle sammen er hjemme, kan vi samles derude.

Foto: Mikal Schlosser.

T.h. Sønnerne Amir og Suleiman spiller fodbold for Frem Hellebæk og præmierne hober sig op i huset på Erik Gudmandsvej i Ålsgårde.

Foto: Mikal Schlosser.

BoDanmark 58

33

§§ §

Det rene juristeri Juridisk brevkasse

”Ka’ jeg så bare smadre væggen ind til det lille værelse?”

Den fri råderet er nu for alvor blevet fri. Boligkontorets kampagne Din bolig – dit valg er ophøjet til lov, og er dermed blevet en ret for alle lejere i almene boliger. Men for mange er det stadig en overraskelse, hvor meget man faktisk må…

Almenloven blev i 2006 en paragraf rigere. På baggrund af blandt andet de gode erfaringer med Boligkontorets kampagne Din bolig – dit valg indføjedes i loven en ny paragraf, der gav beboeren direkte mulighed for at råde frit over indretningen i den almene lejebolig.

Den fri råderet er simpelthen blevet en ufravigelig rettighed.

I bestemmer!

Ved chefjurist Bjarne Nigaard, Boligkontoret Danmark

Vores juridiske brevkasse be– svarer spørgsmål om juridiske problemstillinger med relation til boligområdet og modtager henvendelser fra beboere og tillidsfolk.

Send dit spørgsmål til vores juridiske brevkasse, mærk brevet eller mailen med "Det rene juristeri" og send brevet til Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 2100 København Ø eller send mailen til Anders Juel Hansen ajh@bdk.dk

34

BoDanmark 58

Hvis den almene afdeling, man bor i, har vedtaget det, så kan alle beboere få lov at låne penge af afdelingen til at gå i gang med forskellige forbedringsprojekter i egen lejlighed. I de tilfælde, hvor man vil låne pengene, må man dog kun vælge at bruge dem til de specifikke forbedringsprojekter, som afdelingen har vedtaget.

Det er vigtigt at huske, at beslutningen om, hvad afdelingen vil låne penge ud til, træffes på afdelingsmødet af beboerne i fællesskab. Så hvis man ønsker mulighed for at låne til en lækker bruseniche i stedet for det gamle løvefodsbadekar med kalkrande, så har man som beboer selv mulighed for at bringe det i forslag og være med til at stemme det igennem på et afdelingsmøde.

Og hvorfor skulle afdelingsmødet og de andre beboere ikke også være interesserede i at få en bedre og mere tidssvarende lejlighed?

Har man lånt til en forbedring, der er vedtaget af afdelingen, så betaler man tilbage via en huslejeforhøjelse, indtil lånet er færdigafdraget. Man kan afdrage i op til 20 år, men det vil typisk afhænge af, hvilken type forbedring, der er tale om. Jo større og mere holdbar en forbedring, jo længere afdragsperiode.

Hvis du selv lægger ud Hvis man selv har en sum penge til at bruge til forbedring i sin lejlighed, så er tingene faktisk endnu nemmere. Reglerne kan, hvis man selv betaler kontant, i korthed

beskrives som: (næsten) frit valg!

Hvis bare det arbejde, man igangsætter, er en forbedring, så kan man anmelde arbejdet til sit afdelingskontor og gå i gang. Og rettigheden går også videre. Hvis man flytter, mens forbedringen stadig har en værdi (altså ikke er afskrevet på grund af alder), så får man betalt en sum penge svarende til værdien af forbedringen på fraflytningstidspunktet. Der er dog et maksimalt beløb på 108.000 kr. (i 2007) for denne godtgørelse.

Der er desuden enkelte ting, man skal være opmærksom på. Udskiftning af hvidevarer er aldrig en forbedring. Og alle forbedringer skal udføres af momsregistreret håndværker, ligesom man skal gemme fakturaer og regninger.

Forbedringerne skal være ”normale” Selv skillevægge – dog ikke de bærende – må man fjerne (dog uden at få kompensation). Så hvis man er træt af de to små kamre i sin firerums lejlighed, så kan man lave dem om til ét nyt, stort værelse og få en trerums bolig i stedet. Det har man faktisk ret til at gøre!

Inden man dog laver sin femværelses lejlighed med altan om til én stor New Yorker-lejlighed helt uden skillevægge, med alu-look, sammenklappeligt samtalekøkken og med fritlagte røde mursten på indervæggene, så bør man huske på to ting: For det første må der som sagt ikke fjernes bærende skillevægge. Og for det andet må man ikke, uanset hvilken forbedring eller hvilket arbejde, lave sin bolig om, så den mister sin karakter af almen lejebolig.

Forbedringerne skal være ”rimelige og hensigtsmæssige”.

Hvad, der konkret menes med det sidste, er selvfølgelig svært at sige helt håndfast. Men hvis man vælger New Yorkerløsningen, eller vælger at indbygge sauna, jacuzzi, guldvandhaner og et stjerneobservatorium i sin lejlighed på den øverste

r

etage i blokken, så har man helt givet fjernet sig fra det almene præg, og man kan derfor ikke forvente at få godtgørelse for ombygningerne.

Gør det!

Forbedringerne skal altså være ’normale’ forbedringer, som alle vil kunne få noget ud af, og alle vil kunne bruge. Inden man går i gang, skal man desuden anmelde sine forbedringsarbejder. Der er ikke tale om en ansøgning, for forbedringer for egen regning er en rettighed. Kun hvis den påtænkte forbedring skaber en eller anden problemstilling i forhold til byggeloven eller andet, kan udlejer sætte forbedringsarbejdet på pause, indtil problemet er løst. Efter anmeldelse skal man altså lige sikre sig et tilbagesvar fra udlejer/afdelingskontoret, inden man går i gang med forbedringen.

Er man så heldig at have en bolig med f.eks. have eller andet udendørsareal, så kan man kun få godtgørelse for forbedringer udenfor, hvis disse – ligesom de indvendige – er vedtaget af afdelingsmødet.

Altså: Hvis du går med tanker om at bruge lidt af opsparingen til et f.eks. nyt køkken, men troede det var alt for besværligt at få ansøgt og at få lov, så er der bare at konstatere: Bare anmeld og gå i gang!

Det er din ret!

Hvis man er træt af de to små kamre i sin firerums lejlighed, så kan man lave dem om til ét nyt, stort værelse og få en trerums bolig i stedet. Det har man faktisk ret til at gøre!

Foto: The Image Works/TopFoto/Polfoto

BoDanmark 58

35

Boligkontoret Danmark Hovedkontoret Lundsgade 9 – 2100 København Ø Telefon 35 44 80 80 – Fax 35 44 80 01 Boligkontoret@bdk.dk Opskrivning til boliger og betaling til ventelisten kan ske på vores hjemmesider. www.boligkontoret.dk www.ledigeboliger.dk

Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. sal – 2840 Holte Telefon 39 25 10 00 – Fax 39 25 10 01 holte@bdk.dk Afdelingskontoret Allerød Kirkevænget 8A – 3450 Allerød Telefon 48 17 22 21 – Fax 48 17 76 03 alleroed@bdk.dk Afdelingskontoret Helsingør Fabriksvej 8 C – 3000 Helsingør Telefon 49 26 66 44 – Fax 49 26 66 77 helsingoer@bdk.dk Afdelingskontoret Sakskøbing Guldborgvej 2 – 4990 Sakskøbing Telefon 54 70 29 50 – Fax 54 70 29 51 sakskoebing@bdk.dk

Lokalkontoret Fakse Østervej 17 – 4640 Fakse Telefon 56 71 32 30 – Fax 56 71 35 25 fakse@bdk.dk

Lokalkontoret Nakskov Axeltorv 18 – 4900 Nakskov Telefon 54 91 09 10 – Fax 54 91 09 19 nakskov@bdk.dk

Afdelingskontoret Fyn Sivlandvænget 27B – 5260 Odense S. Telefon 63 12 75 80 – Fax 63 12 75 81 fyn@bdk.dk Afdelingskontoret Skanderborg Poul la Coursvej 27 – 8660 Skanderborg Telefon 86 52 21 77 – Fax 86 51 04 74 skanderborg@bdk.dk

Lokalkontoret Silkeborg Markedsgade 8, st.tv. – 8600 Silkeborg Telefon 86 81 60 25 – Fax 86 81 60 25 (Ingen udlejning)

Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30 – 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00 – Fax 75 42 20 27 ribe@bdk.dk

Lokalkontoret Kolding C.F. Tietgensvej 1C – 6000 Kolding Telefon 76 60 32 32 – Fax 75 50 32 32 kolding@bdk.dk

Lokalkontoret Holsted Nørregade 1 – 6670 Holsted Telefon 75 39 35 66 holstedboligforening@bdk.dk