Nr. 82 Maj 2007
Mange flere af de ældre kolleger burde benytte sig af seniorpolitikken, mener Ole Therkildsen, der selv har haft stor glæde af en gradvis nedtrapning af arbejdet over flere år.
Det behøver ikke at være enten-eller Med individuelt tilpassede seniorordninger bevarer Boligkontorets ansatte tilknytningen til arbejdslivet og kollegerne, mens de trapper ned på jobbet. Af informationsmedarbejder Mette Kramshøj Flinker
- En god senioraftale er en fordel for alle parter. Vi bestræber os derfor på, at alle ældre medarbejdere får en god afvikling af deres jobliv, siger Boligkontoret Danmarks administrerende direktør, Michael Demsitz, der i den seneste tid har udformet individuelle arbejdsforløb i samarbejde med flere af Boligkontorets seniorer.
- De ældre medarbejdere har en erfaring og en lang række gode kompetencer, som vi ikke vil miste. Ved at reducere den arbejdsbelastning, de har i det daglige, kan vi og vores medlemmer fortsætte med at drage nytte af den historik og personlige kontakt, som er blevet bygget op gennem årene. Samtidig får den enkelte medarbejder mulig-
hed for at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet – og ikke mindst til kollegerne – mens de gradvist vænner sig til det nye liv, siger Michael Demsitz. Længere liv og højere livskvalitet I takt med at levealderen stiger, bliver der generelt stillet større krav til det liv, man lever i den tredje
fortsættes på side 3
Din service – dit valg
Boliggarantibeviset
Budget 2008
Med Boligkontorets servicekoncept udbygger vi arbejdet med nærvær og lokal tilpasning.
Trygheden er vigtig, når man vil prøve noget nyt.
Se forslaget til Boligkontoret Danmarks budget 2008.
Leder side 2
Læs side 4
Læs side 5-7
Din service – dit valg Af Michael Demsitz, administrerende direktør, Boligkontoret Danmark
BoDanmarknyt Nr. 82 maj 2007 Udgives af: Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 2100 København Ø Redaktion: Michael Demsitz ansv. Anders Juel Hansen Mette Kramshøj Flinker Redaktionen afsluttet 17. april Udsendes til: Organisationsbestyrelsesmedlemmer, afdelingsbestyrelsesmedlemmer og suppleanter i Boligkontoret Danmarks medlemskreds. Alle ansatte i Boligkontoret Danmark samt ejendomsfunktionærer i medlemskredsen Oplag 2.250
I Boligkontoret synes vi, at samarbejdet med vores medlemmer fungerer bedst, når udgangspunktet er partnerskaber frem for købmandsskaber. Det har været administrationsudvalgets og bestyrelsens udgangspunkt, da vi i år drøftede en revision af Boligkontorets servicekoncept. Vi er en organisation, der lever af at servicere beboere, organisationsbestyrelser, afdelingsbestyrelser, udvalg og eksterne kunder som f.eks. kommuner. Derfor er det vigtigt for os at skabe en god balance mellem det, man som samarbejdspartner har af forventninger, og det man ønsker at betale. Pris og kvalitet skal følges ad. Igennem årene har der været stor opbakning til de såkaldte enhedspriser. Alle betaler lige meget, og den solidariske tanke er, at alle medlemmer over tid får lige mange ”meter” service. Det er bare ikke altid, at dagligdagen ser sådan ud. Der kan være stor forskel på, hvor meget de enkelte medlemmer og deres respektive afdelinger forventer. Og forståelsen for, at der også skal være tid og plads til at lade sidemanden komme til, er ikke altid til stede, når vi er ude i marken. Det giver et stigende pres på vores ydelser, specielt mængden af dem. Enten må medarbejderne løbe hurtigere, eller bemandingen opnormeres. Begge løsninger giver problemer, og derfor må vi finde en vej ud, så administrationsbidraget ikke vokser ind i himlen, eller vi får svært ved at holde på medarbejderne.
Alment andelsselskab Lundsgade 9 2100 København Ø Tlf.: 35 44 80 80 Fax. 35 44 80 01 boligkontoret@bdk.dk www.boligkontoret.dk
BoDanmarknyt∙nr. 82
I Boligkontorets ledelse er der forståelse for, at samfundet udvikler sig mere og mere til et forbrugersamfund, og at denne udvikling smitter af på boligarbejdet. Ikke at mange ønsker at betale mere, men flere har ytret ønske om et mere fleksibelt servicevalg. Det skal vi kunne
rumme uden at give køb på vores solidariske model. Vi vil derfor sætte ord på, hvordan vores medlemmer vil have det. Med Din service – dit valg vil vi afstemme forventningerne hos medlemmerne og sikre, at vi fortsat har gode arbejdsbetingelser for vores medarbejdere. Det er ikke en ny model vi introducerer, men en naturlig fortsættelse af vores nuværende koncept. Boligafdelingernes ønsker til den service, vi leverer og måden den skal leveres på, vil vi skrive ind i en aftale. Så ved alle parter, hvad vi hver især kan forvente, og hvilke mål vi sammen vil sætte for et fortsat succesfuldt samarbejde. Vi udbygger altså arbejdet med nærvær og lokal tilpasning af vores ydelser. Men prisen bliver den samme. For Din service – dit valg opererer fortsat som en solidarisk model, hvor der ikke direkte måles i kvantitet. Til medlemmer der måtte ønske det, bliver der mulighed for en større fleksibilitet i administrationsaftalen og prisen. En mere købmandspræget model, hvor aftalen i stor udstrækning handler om kvantiteten af de ydelser man ønsker. Din service – dit valg bliver nu præsenteret på de kommende lokalrådsmøder og herefter skal den behandles på repræsentantskabsmødet i juni. Går alt vel, vil introduktionen ske løbende fra efteråret 2007.
Boligkontoret Danmarks administrerende direktør, Michael Demsitz
En senioraftale kan derfor rumme mange forskellige ordninger. Nogle vælger at arbejde på nedsat tid – enten ved at afkorte arbejdsdagene eller holde en eller to ekstra fridage om ugen. Andre foretrækker længere ferier og udvidede muligheder for orlov. Andre igen ønsker at ændre på selve arbejdsopgavernes indhold og trappe ned på graden af ansvar. Det er den enkelte medarbejder selv, der ved, hvilke ændringer der skal til, for at lysten og evnen til et par ekstra år på arbejdsmarkedet bevares. – Det er godt at kende datoen for sit arbejdsophør i god tid, så man kan indstille sig på det mentalt, siger Ole Therkildsen, der gik på efterløn den 30. marts. Fortsat fra forsiden...
alder. Med tiden bliver det nødvendigt for alle at skrue ned for blusset, men behovet for at bibeholde et forholdsvis højt aktivitetsniveau i en høj alder er stigende. Dette er en udvikling, som arbejdsmarkedet må følge med i. - Som en moderne arbejdsplads må vi tænke mennesket som helhed og dermed medvirke til at få flere dele af tilværelsen til at hænge sammen, siger Michael Demsitz. – Der skal derfor være mulighed for at trappe ned på arbejdet, så der bliver gjort plads til andre aktiviteter, familieliv, børnebørn osv. Samtidig lever vi stadig i en tid, hvor – i hvert fald de ældre generationer – identificerer sig meget med deres arbejde. Det er derfor også vigtigt at blive ved med at skabe rum for den del af den enkeltes liv. I stedet for bare at hive stikket ud og lukke ned for en hel verden, kan vi som arbejdsplads tilpasse os til en situation, hvor identiteten og det netværk, man er en del af, bevares. Fokus på individuelle ønsker Og at senioraftalen netop er en tilpasning, der sker efter den enkeltes ønsker, er en pointe. – For at være et reelt tilbud til medarbejderen skal stillingen formes individuelt, siger Michael Demsitz. – Idet man skaber ”rummet” for stillingen, skal man sørge for at gøre fleksibelt, hvordan dette rum skal indrettes. Det handler meget om hele tiden at tænke i den retning – stillingerne opstår jo ikke af sig selv, men er noget vi skaber, når vi kigger aktivt på den samlede situation og samtidig har den enkelte medarbejders ønsker i baghovedet.
Nedtrapning – trin for trin De konkrete eksempler på seniorordninger for boligkontorets medarbejdere illustrerer netop forskelligheden – og ikke mindst muligheden for at ændre på ordningen undervejs i takt med nedtrapningen. I 2003 fik Ole Therkildsen på Afdelingskontoret Sakskøbing stor glæde af en seniorordning med ændrede arbejdsopgaver, da han af helbredsmæssige årsager ønskede at stoppe som forretningsfører. - Det er med stolthed, at både min kone og jeg vidt og bredt kan fortælle om seniorordningen. Den form for personalepolitik findes ikke i mange virksomheder, og den vækker beundring. Ordningen var i første omgang på fuld tid, men fortsatte fra januar 2006 som en deltidsordning. Fra januar 2007 vikarierede jeg som sagsbehandler, indtil jeg for nylig endelig valgte at takke af og lukke døren til en periode i mit liv, fortæller Ole, som dog alligevel har ladet døren stå lidt på klem. - I en periode vil jeg fortsat have tilknytning til Boligkontoret, dels ved oplæring af den nye forvaltningskonsulent, dels ved at foretage flyttesyn på nogle kommunale boliger. Stadig med hvor det sner Også inspektørerne i Boligkontoret har grebet muligheden for at få en mere glidende overgang mellem
arbejdslivet og efterlønnen. Sidste år begyndte Frede Petersen på Afdelingskontoret Allerød at overveje muligheden for en senioraftale – og pr. 1. juli i år bliver det til virkelighed. - Jeg kunne ikke fortsætte på fuld tid med aftenmøderne osv. – men jeg havde på den anden side heller ikke lyst til at gå fra fulde omdrejninger og ned til nul. Så da der opstod en mulighed for at ansætte en ”halv mand” på vores kontor, slog jeg til, fortæller Frede. – Med de færre arbejdstimer glæder jeg mig til at kunne gå i gang med at opbygge det fritidsliv, som om nogle år fra nu bliver det, der fylder mest. På Afdelingskontoret Fyn er inspektør Leif Madsen også parat til at tage det første skridt ind i et nyt liv, hvor arbejdet vil fylde lidt mindre, end det har gjort i det næsten kvarte århundrede, han har været ansat i Boligkontoret Danmark.
Leif Madsen, inspektør på Afdelingskontoret Fyn.
- Efter 21 år med fuld inspektørfunktion er det blevet tid til at skrue ned for tempoet. Vi har ordnet det på den måde, at jeg fra den 1. oktober 2007 går ned til at have ansvaret for to organisationer, hvilket betyder, at jeg går fra de 850 boliger, som jeg har nu, til godt 300 boliger. På den måde vil jeg arbejde mindre, men fortsætte det personlige samarbejde med de organisations- og afdelingsbestyrelser, som jeg efter de mange år på stedet har lært rigtig godt at kende. Med sine 62 år glæder Leif sig til at få mere tid til blandt andet huset, sommerhuset, rejser og lange løbeture. - Det er dejligt, at der nu også bliver plads til andet. Men jeg har altid været glad for mit arbejde, og det ville være svært at stoppe helt lige nu. Derfor er jeg rigtig glad for, at det kan lade sig gøre på den her måde. Så er jeg stadig med hvor det sner!
Frede Petersen, inspektør på Afdelingskontoret Allerød. BoDanmarknyt∙nr. 82
Boliggarantibeviset - giver fraflyttere fortrins ret til en ledig bolig, hvis de ønsker at flytte tilbage til afdelingen. - er gyldigt i tre år fra fraflytningsdatoen.
- bruges ifølge regler, der fastsættes af den enkelte boligorganisation.
Det er trygheden der er vigtig Alle boligorganisationer i Danmark får nu mulighed for at tilbyde lejerne et boliggarantibevis. Af informationsmedarbejder Mette Kramshøj Flinker
Boliggarantibeviset er kommet for at blive. Det, der i 2001 startede som en forsøgsordning i en række udvalgte boligselskaber, er i dag en permanent service, der kan tilbydes til alle landets almene lejere, hvis ordningen vedtages i den enkelte boligorganisation. Og der er flere og flere, der vælger at få udstedt et boliggarantibevis. Mange er nemlig glade for at kunne sikre sig noget at vende tilbage til, hvis kæresten, det nye job eller livet i sommerhuset ikke levede op til forventningerne. - Det er trygheden, der er vigtig, siger Elisabeth Bækmark, der i 2004 købte et boliggarantibevis, inden hun sagde sin lejlighed op og flyttede sammen med Palle i deres fælles, nyindkøbte hus. Hun havde på det tidspunkt boet i sit rækkehus i Lillerød Boligforening i næsten 10 år. – Selvom vi var oppe i årene, da vi besluttede os for at flytte sammen, syntes vi alligevel, at det var en god idé med boliggarantien. Det handler nok meget om at gå med livrem og seler – og om at ikke at have følelsen af at have kastet alt fra sit gamle liv overbord. Inderst inde regnede jeg jo egentlig ikke med at få behov
BoDanmarknyt∙nr. 82
for at bruge det, og det fik jeg heller ikke. Øverst på ventelisten Elisabeth havde ikke hørt om boliggarantiordningen, før hun stod på afdelingskontoret i Allerød for at opsige sin lejlighed. Da hun dér blev tilbudt at få udstedt et boliggarantibevis, synes hun med det samme, at det var en god idé. – Man vil jo nødig ende bagerst i boligkøen, fordi man gerne vil prøve noget nyt. For nogle år siden drømte jeg om at flytte til Grønland for at undervise og male, og det ville jeg helt sikkert have ført ud i livet, hvis jeg dengang havde haft muligheden for at komme øverst på ventelisten, når jeg kom hjem. Det er jo ikke altid ens drømme lige passer med reglerne omkring fremleje. På den måde giver garantiordningen større frihed til at tage nogle chancer i livet. Jeg kender flere par, der betaler husleje til to boliger, selvom de bor sammen i den ene. Nogle har levet på den måde i 14 år. Med boliggarantien kan man både spare den ene husleje og samtidig være med til at stille en bolig til rådighed for en ny lejer. Giv kærligheden en chance Elisabeth og Palles historie viser, at
ordningen ikke kun henvender sig til unge mennesker, der står over for at skulle bo sammen med en anden for første gang. Boliggarantibeviset rart at have ved hånden, ligegyldigt hvor gammel man er, og uanset hvad årsag er, til at man flytter fra sin bolig. Det vigtigste er at man kan føle sig tryg, mener Elisabeth. – Jeg kommer jo selv fra en tid, hvor man helst skulle være gift for at få en bolig. Så store skridt behøver de unge mennesker heldigvis ikke at tage i dag. Jeg synes, det er sundt at have muligheden for at prøve nogle ting af, inden man binder sig, og ”kærestebeviset” er med til at gøre den proces endnu nemmere. Boliggarantibeviset er kommet for at blive Der er mange, der deler Elisabeths begejstring for boliggarantiordningen, hvilket også er blevet klart i løbet af ordningens prøvetid. Forsøgsordningen udløb i efteråret 2006, gav beboerne hos syv af Boligkontoret Danmarks medlemmer muligheden for at være par på prøve. Pr. 1. april har man fjernet ordet ”forsøg” i ordningen, og det vil være op til de enkelte boligforeninger, om den skal vedtages, og hvordan reglerne skal udformes.
Forslag til Boligkontorets budget for 2008 En fremskrivning på 3,65 % af bruttohonoraret og tillægsydelserne i forhold til 2007
Af økonomidirektør Bent Gail
De fleste år er administrationshonoraret steget med 1-2%. Til 2008 foreslås en stigning, der er lidt højere, men som i virkeligheden bare er et udtryk for, hvor meget lønningerne stiger. Og de udgør trods alt ¾ af de samlede udgifter. I det følgende forklares hvorfor. Honoraret til Boligkontoret Danmark består som bekendt af: et bruttohonorar som alle medlemmer betaler (samme beløb pr. lejemålsenhed) tillægsydelser som opkræves hos de boligafdelinger, der bruger Boligkontorets ydelser mere eller mindre end de an dre (f.eks. forbrugsregnskaber eller vaskerier) rabatter til: •Store boligorganisationer •Store afdelinger •Boligorganisationer med egen inspektør
Udgifter
Bruttohonoraret er som nævnt de sidste 10 år blot steget med ca. 2% om året, mens lønningerne er steget med 3-4 % om året. Det kunne lade sig gøre, fordi der samtidig har været en god vækst i antal administrerede boliger. Antallet af lejemålsenheder vil således i den samme 10-års periode fra 1999 til 2008 stige fra 17.800 enheder til 22.300 enheder – en vækst på 25%. Det er selvfølgelig godt for fællesskabet, at foreningen bliver større. Væksten er både udnyttet til at få flere centrale stabsfunktioner, der kan støtte op om det decentrale system, og så altså til at holde honoraret for administrationen nede. Arbejdsmarkedet er som bekendt meget presset for tiden. Der er kamp om den gode, stabile arbejdskraft. Vi gør i Boligkontoret meget for at holde på vores gode medarbejdere. Vi fokuserer på personalepleje, fastholdelse og karriereudvikling. Og så skal lønningerne også være
tilpas konkurrencedygtige, så medarbejderne ikke bare kan hoppe ud på gaden og snuppe et tilsvarende job med 5.000 kr. eller mere ekstra i lønningsposen hver måned. Med dyre annoncer og stort tidsforbrug til rekruttering og oplæring af nye i jobbene til følge. Ledelsen er opmærksom på, at medarbejderne vurderer deres arbejdsplads på andet end lønnen, men man kan jo ikke betale de daglige fornødenheder med lidt kortere arbejdstid eller høj selvstændighed i arbejdet. På den baggrund har bestyrelsen valgt at budgettet skulle laves, så lønstigningerne udmøntes i et tilsvarende højere honorar. Prisblad for 2008 Udover prisreguleringen er der i prisbladet for 2008 indarbejdet følgende:
En generel aftrapning af rabatterne til store medlemmer
Indtægter
BoDanmarknyt∙nr 82
og store afdelinger. Aftrapningen sker over 5 år, og pengene skal øremærkes til udvikling. Omlægning af betalingen for bygherretilsyn i moderniseringssager, så denne indtægt fremover rummes inden for satserne for byggeadministration. Nye priser for brug af www. ledigeboliger.dk
og følgende nye tillægsydelser:
Udarbejdelse af ekstra forbrugsregnskab pga. flytning Beregning af reduktioner for udsat beliggenhed til varme-
regnskaber Anvendelse af Boligkontorets rammeudbud for rådgivningsydelser Tilpasning af layout af udlejningsbrochurer Juridisk assistance – tilbud om udkørende fogedforretninger og håndtering af fraflytningssager
Prisbladet og det detaljerede budget bliver udsendt forud for repræsentantskabsmødet i juni. Budgettet kan dog rekvireres allerede nu i Lundsgade. Renten i 2008 Hver boligorganisation kan vælge
at deltage i fællesforvaltning med pengene i en eller flere af følgende puljer:
Korte obligationer – forventet afkast i 2008 er 3,67 % Mellemlange obligationer – forventet afkast i 2008 er 4,17 % Bankindskud – forventet rente i 2008 er 3,50 %
Hver boligorganisation kan deltage i flere puljer. En gang om året – inden 1. december – kan bestyrelsen via sin forretningsfører give besked til Økonomiafdelingen, hvis der ønskes ændringer i puljevalget gældende for det efterfølgende kalenderår. 4000 3875 3750 3625 3500 3375 3250 3125 3000
Nøgletal for 2004 til 2008 Prisindeks
114 112
Lønindeks
110 108
Adm. bidrag
106 104
Bruttohonorarets udvikling Honoraret har udviklet sig fra 2.584 kr. i 2004 til 2.881 kr. som er forslaget for 2008. Det svarer til en stigning på 11,5 % i perioden. I samme periode har nettoprisindekset udviklet sig med 8,65 %. Til sammenligning er anført udviklingen i lønningerne for den private sektor i branchen udlejning og ejendomsformidling. Her har udviklingen været 12,1 % i perioden.
102 100 98 96 94 92
2004
2005
2006
2007
2008
2006
2007
2008
Lønindeks 4000
Udgifter pr. enhed
Prisindeks
3875 3750 3625
Bruttoomkostninger pr. boligenhed Bruttoomkostningerne pr. boligenhed har udviklet sig fra 3.723 kr. i 2004 til 3.898 kr. i 2008, svarende til en stigning på 4,7 %. Prisudviklingen har i samme periode været 8,65 %. Denne forskel illustrerer meget godt, at der er funktioner i Boligkontoret, som ikke fordyres ved tilgang af nye medlemmer – der bliver med andre ord flere boligenheder at fordele de faste omkostninger på.
3500 3375 3250 3125 3000
2004
2005
Udgifter pr. enhed
Enheder Antal lejemålsenheder Væksten fra 2004 har været på ca. 6%, svarende til 1250 flere boligenheder. Den seneste tilgang har været Fakse Ældreboligselskab og ældreboliger ejet af Faxe og Guldborgsund kommuner. På Fyn har vi overtaget administrationen af Ørbæk Pensionistboligforening. I løbet af maj måned i år går ca. 70 almene boliger i DVB Greve i drift. Der er tale om én boligafdeling med boliger for handicappede. Boligerne opføres sammen med 32 private andelsboliger.
23000 22000 21000 20000 19000 18000
2004
2005
Enheder
BoDanmarknyt∙nr. 82
2006
2007
2008
Antal medarbejdere — fuldtidsansatte
140 130
Antal medarbejdere Antallet af medarbejdere (omregnet til fuld tid) udvikler sig fra 125,5 i 2004 til 130,3 i 2008, svarende til en stigning på 3,8 %. Heraf er 47 placeret på hovedkontoret i Lundsgade. Det kræver efterhånden større og større kreativitet at finde plads, når nye stillinger oprettes – i et hus der ikke er designet til at rumme kontorer. Indtil videre går det fint – og de fleste nye stillinger, som skyldes tilgang af nye boliger, sker da også ude i det decentrale system.
120 110 100 90
2004
2005
2006
2007
2008
Antal fuldtidsansatte medarbejdere
Boligenheder pr. medarbejder
180 160 140 120 100 80 60
Antal boligenheder pr. medarbejder Antallet af boligenheder pr. medarbejder – over en kam – holder sig nogenlunde neutralt omkring de 168 – 172.
40 20 0
2004
2005
2006
2007
2008
2007
2008
2007
2008
Enheder pr. medarbejder
Enheder pr. inspektør Antal lejemålsenheder pr. inspektør Det har altid været et særkende for Boligkontoret, at vi har en god normering for inspektører. Hver inspektør skal håndtere opgaver for ca. 960 boliger. Tallet har i perioden udviklet sig fra lidt over 900 til lidt over 1000 i 2007, og i 2008 altså igen under 1.000.
1200 1100 1000
Ligesom ejendomsfunktionærernes arbejde er meget synligt for beboerne, er inspektørernes arbejde meget synligt for organisations- og afdelingsbestyrelserne. Derfor gør vi også meget ud af at spørge bestyrelses- og afdelingsbestyrelsesmedlemmer, om der er tilfredshed med inspektørernes arbejde. Generelt er tilfredsheden meget høj, og sker det, at der er konkrete problemstillinger, der burde tages mere hånd om, anføres det også i besvarelsen hvilke, så vi kan reagere og følge op.
900 800 700 600 500
2004
2005
2006
Enheder pr. inspektør
Driftsudgifter pr. enhed i alt Driftsudgifter pr. enhed uden afskrivning Udgifter til IT Udgifterne til drift af IT-systemerne har udviklet sig fra 212 kr. i 2005 til lidt under 250 kr. pr. boligenhed i 2007 og 2008. De seneste større initiativer omfatter:
Nye hjemmesider til Boligkontoret og medlemmerne – idriftsættes i 2008 Webfaktura – indscanning og elektronisk godkendelse af fakturaer – indføres trinvist fra slutningen af 2006 til 2008. Når fakturaerne er scannet, er det muligt at se fakturaerne via hjemmesiden – det kan man allerede nu i Hareskov-Værløse Andelsboligforening og medlemmerne tilknyttet kontoret i Sakskøbing. Boligkontorets egne regninger scannes også. Nyt lønsystem – indføres i 2007. Med det nye lønsystem vil medarbejderne, der arbejder med lønudbetalinger og -afstemning få en lidt lettere dagligdag.
300 250 200 150 100 50 0
2004
2005
2006
Driftsudgifter pr. enhed uden afskrivning Driftsudgifter pr. enhed i alt BoDanmarknyt∙nr. 82
BoPrisen 2007 Boligkontoret Danmarks bopris gives til boligafdelinger, beboerforeninger, afdelingsbestyrelser eller projekter, der gør en forskel i lokalområdet. Det kan være sociale aktiviteter eller miljøaktiviteter. Der er en jubilæumspris på 7.000 kr., en 1. pris på 5.000 kr. og to 2.
Repræsentantskabsmødet 9. juni 2007 Det årlige repræsentantskabsmøde i Boligkontoret Danmark finder sted på Hotel Scandinavia i København. På mødet i juni 2006 ændrede repræsentantskabet reglerne for indstilling og valg til Boligkontoret Danmarks bestyrelse. Ændringen træder i kraft fra 2007, og alle bestyrelsesmedlemmer – undtaget formanden og de to medarbejderrepræsentanter - er derfor på valg. Ændringen betyder, at antallet af lokalråd, der kan indstille medlemmer til bestyrelsen, ændres fra ni til seks. Samtidig ændres størrelsen af de store medlemmer, der kan udpege tre bestyrelsesmedlemmer. Medlemmer med mere end 900 lejemålsenheder kan deltage i udpegningen, mens det førhen krævede 600 lejemålsenheder. Bestyrelsen Bestyrelsen på 15 medlemmer vælges nu sådan: Formand og tre bestyrelses medlemmer vælges uden forudgående indstilling af lokalråd. Seks medlemmer indstilles af lokalrådene til valg på repræsentantskabsmødet. Tre medlemmer udpeges af medlemmer med mere end 900 lejemålsenheder. To medlemmer udpeges af medarbejderne. Store medlemmer De store medlemmer, der kan udpege tre medlemmer, er Midtjysk Boligselskab, Andelsboligforeningen
BoDanmarknyt∙nr. 82
priser på 2.500 kr. Alle kan anbefale en aktivitet til årets Bo-Pris. 9. maj er sidste frist Send dit eller jeres forslag inden 9. maj 2007 til Boligkontoret Danmark, Lundsgade 9, 2100 København Ø, att. Mette Kramshøj Flinker, e-mail: mkf@bdk.dk, fax: 35 44 80 01.
Holmegården, Boligselskabet Birkebo, Andelsboligforeningen Hørsholm Karlebo, Boligselskabet Teglværksgården, Lillerød Boligforening og Nakskov almennyttige Boligselskab. De store medlemmer har valgt at indstille Niels Chr. Hansen, AB Hørsholm Karlebo, Leif Christensen, AB Holmegården, og Arne Kreutz Nielsen, Teglværksgården. Lokalrådene består nu af medlemmer fra afdelingskontorerne Ribe, Skanderborg, Fyn, Sakskøbing, Holte og Nordsjælland (Allerød og Helsingør afdelingskontorer). Lokalrådene holder møder i april/maj og indstiller kandidater til bestyrelsen.
Reception for Jørgen Schunck Mr. Almennyttig i Søllerød, Jørgen Schunck, forlader arbejdet med almene boliger. Jørgen Schunck er tidligere viceborgmester i Søllerød Kommune og tidligere bestyrelsesmedlem i Boligkontoret Danmark. Fra 1974 var han formand for Gl. Holte Boligselskab, Søllerød almene Boligselskab, Søllerød kommunes sociale Boligselskab, Lejerbo, Søllerød og BSB Søllerød. Nu har han forladt alle sine formandsposter og går på ”pension” i en alder af 84 år. I den anledning afholdes der reception den 7. juni kl. 15 –17 et sted i Søllerød, der fastlægges senere. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse på Afdelingskontoret Holte.
Samarbejde med Espergærde Boligforening Boligkontoret Danmark har indgået en samarbejdsaftale om administrativ sparring med Espergærde Boligforening, der har egen administration og råder over 900 boliger ved Helsingør. Aftalen træder i kraft 1. juli 2007.
Medarbejdere Helsingør Forretningsfører Dennis Christensen stopper med udgangen af april som forretningsfører for afdelingskontorerne i Allerød og Helsingør. Dennis har været forretningsfører i Boligkontoret Danmark siden 1998 og starter som udlejningschef i DAB. Lars Lehmann er udnævnt til forretningsfører på afdelingskontoret pr. 1. maj. Lars er 33 år og startede 1. marts 2006 som inspektør på afdelingskontoret. Inden da har han gennem 12 år arbejdet i Helsingør Boligselskab, hvor han også er uddannet. Her har han stået for budgetlægning, regnskaber og taget sig af administrationen af blandet byggeri. Han har gennemført flere uddannelser i BL-regi, bl.a. inspektøruddannelsen. Reception Den 27. april kl. 14 –16 holder vi reception på Afdelingskontoret Helsingør, Fabriksvej 8C i Helsingør, hvor vi siger farvel til Dennis Christensen og byder velkommen til Lars Lehmann. Holte Forvaltningskonsulent Anders K. Holck stopper på afdelingskontoret med udgangen af maj måned.
Lukket Boligkontoret Danmark holder lukket fredag den 1. juni 2007.