Boligkontoret Danmark – en præsentation
Boligkontoret Danmark administrerer knap 30.000 lejemåls enheder for vores 59 medlemmer (boligorganisationer) samt 41 samarbejdspartnere. Boligorganisationerne betjenes gennem otte afdelingskontorer og er geografisk spredt udover Danmark. ENGAGEMENT
FÆLLESSKAB
MANGFOLDIGHED
NÆRVÆR
Vi er der hvor beboerne er I Boligkontoret Danmark har vi sammen med vores 59 medlemmer (boligorganisationer) taget et valg om at være til stede dér, hvor beboerne er. Boligkontoret Danmark er derfor decentralt opbygget med fagligt kompetente afdelingskontorer rundt i landet, som hver betjener et antal boligorganisationer i lokalområdet. Gennem det geografiske nærvær tilbydes en lokalt tilpasset administration, der tilgodeser den enkelte boligorganisations behov og forventninger. Hensynet til den enkelte boligorganisation betyder, at inddragelse af beboerdemokratiet spiller en helt central rolle i vores samarbejde. Eksempelvis bestemmer den enkelte boligorganisation, om eget logo, grafiske linje, hjemmeside m.m. skal benyttes i markedsføringen, eller om man ønsker at markedsføre sig sammen med Boligkontoret Danmark.
Afdelingskontorerne har fuld administration Hvert afdelingskontor er organiseret med forretningsfører, chefkonsulenter, driftschefer og sagsbehandlere og har kompetence i de daglige forretninger med både beboere og den beboervalgte ledelse i boligorganisationerne og bolig-afdelingerne. Sekretariatsfunktionen for beboerdemokratiet er placeret lokalt, og det er den lokale forretningsfører og chefkonsulent, der har ansvaret for kommunikationen med kommuner og organisationsbestyrelser. Driftscheferne er ligeledes til stede lokalt, og har det direkte samarbejde med afdelingsbestyrelserne, samt ledelsesansvaret for de ansatte funktionærer i boligafdelingerne.
For beboere og boligsøgende er det en fordel, at der altid er kort vej til afdelingskontoret, og vores fysiske nærvær medfører, at vi som sagsbehandlere kender vores beboere og omvendt. – Helle Vasegaard, gruppeleder på afdelingskontoret i Holte.
Hovedkontoret understøtter afdelingskontorerne På Hovedkontoret i København har vi samlet vores stabsfunktioner, som understøtter arbejdet på afdelingskontorerne samt kvalitetssikrer og udvikler Boligkontoret Danmarks serviceydelser til gavn for vores medlemmer. Her præsenteres stabsfunktionerne og den ydelse som tilbydes.
Økonomi Varetager styringen af medlemmerne (boligorganisationernes) midler i fællesforvaltningen. Gennemfører låneoptagelser ved moderniseringssager og holder øje med, om man med fordel kan omlægge lån i boligafdelingerne. Afdelingen bogfører de løbende ind- og udbetalinger og håndterer scannede fakturaer fra afdelingskontoerne.
Marketing Har fokus på både udlejningssituationen hos medlemmerne og en generel markedsføring af Boligkontoret for at få flere boligsøgende skrevet op, særligt hvor ventelisterne er vigende. Afdelingen igangsætter løbende en lang række aktiviteter med events og åbent hus arrangementer, annoncering på boligportaler, skiltning, tv-skærme med filmvisninger og mange andre aktiviteter for at øge synligheden af boligerne og deres kvaliteter.
IT Står for den daglige drift af Boligkontoret Danmarks IT-systemer og servere og sikrer systemernes funktionalitet. IT fungerer som supportfunktion til vores boligadministrative system, EG Bolig. Det er centralt i vores IT-strategi, at der bliver arbejdet på en digitalisering af hele boligadministrationen, så vi kan sikre effektivitet, kvalitet og god økonomi.
Kommunikationsafdelingen Har ansvaret for den daglige drift af hjemmesider og intranet og udarbejder informationsmateriale herunder beboermagasin, digitalt nyhedsbrev, udlejnings- og kampagnemateriale profilfoldere og webfilm for boligorganisationerne. Afdelingen planlægger desuden kurser, der udbydes lokalt i samarbejde med afdelingskontorerne.
Udvikling Udarbejder bl.a. boligsociale helhedsplaner samt strategi- og udviklingsplaner og har ansvaret for brugerundersøgelser hos boligorganisationerne, såsom trivselsundersøgelser blandt ejendomsfunktionærer, naboskabsundersøgelser, beboerundersøgelser samt formands- og afdelingsbestyrelsesundersøgelser. Endelig udarbejder afdelingen også fondsansøgninger.
Regnskab For at opnå ekspertise, effektivitet og driftssikkerhed er regnskabsudarbejdelse, intern revision og kvalitetssikring placeret centralt. Budgetudarbejdelse sker lokalt på afdelingskontorerne i tæt samarbejde med beboerdemokratiet.
Byg Styrer nybyggerier og større renoveringsog moderniseringssager. Byggesager gennemføres gennem inddragelse af afdelingskontorets driftschefer, bygherrer og nedsatte beboerdemokratiske byggeudvalg. Byggeafdelingen tilbyder desuden byggetekniske gennemgange og fremtidssikringsanalyser, som kan ligge til grund for store Landsbyggefondsstøttede renoveringssager.
Sekretariatet Koordinerer og styrker tværgående initiativer i organisationen. Sekretariatet støtter afdelingskontorerne i særlige driftsopgaver og varetager kvalitetssikringen i organisationen.
Indkøb Foretager attraktive indkøbsaftaler gennem stordriftsfordele og fælles konkurrenceudsættelse af varer og tjenesteydelser. Indkøbsfunktionen er etableret i et strategisk samarbejde med Boligforeningen 3B.
Energi & Miljø Udarbejder læsevenlige forbrugsregnskaber for el, vand, varme og enkelte steder renovation. Afdelingen afregner også forbrugsregnskaber udarbejdet af målerfirmaer, som f.eks. Brunata. Energi- og Miljø tilbyder desuden kontrolbesøg og overvågning af energiforbruget i boligafdelingernes varmecentraler og koordinerer Boligkontorets samlede indsats på klima-, energi- og miljøområdet.
Jura Et tilbud om specialviden i organisationen i forbindelse med løsning af juridiske problemstillinger og inkassofunktion i forbindelse med huslejerestancer.
Personale HR-funktion, rekruttering og lønadministration. Boligkontoret gennemfører systematiske kursus- og medarbejderudviklingsforløb, som personaleafdelingen tilrettelægger i samarbejde med direktionen og personalegrupperne for at sikre kompetente og , veluddannede ledere og medarbejdere.
Er du interesseret i at vide mere? Se mere på www.boligkontoret.dk og vores kampagneside www.lejdigtilmuligheder.dk eller kontakt os på 3544 8080.
Afdelingskontorer hos Boligkontoret Danmark
BOLIGKONTORET DANMARK • TEL: 3544 8080 • WWW.BOLIGKONTORET.DK