Bdknyt4 2014

Page 1

# 4 • juni 2014

BDKnyt

Vi skal hjælpe der, hvor vi kan. Fra kommunale medarbejdere, viceværter og andre beboere mærker vi at flere beboere har behov for opbakning. Projekt Stop udsættelser hjælper mange beboere, der ellers ville miste deres hjem. Vi vil gerne forebygge udover at helbrede. Derfor sætter vi ind og tilbyder at koordinere en tidlig boligsocial indsats. Vi er til for beboerne – og samfundet. God sommer!

Vi er på rette vej og i god fart

Hvis vi stiller de tiltag, vi er i gang med, op imod de udfordringer, vi står over for – giver det os alle en klar fornemmelse af, at vi er på rette vej. Vi har sat retningen og er i god fart mod det fælles formål: Det gode boligliv.

Vejen til det gode boligliv

Boligkontoret har med sit nye målsætningsprogram sat målene for de kommende års udvikling.

Vinderen af BDKprisen 2014

Blev fundet og kåret - se film og vinder

Mere uddannelse – flere kurser Efterårets kursusprogram er lanceret på bdk.dk

Kurser og møder

Medarbejdernyt

Basismoduler til afdelingsbestyrelsen

Fyn

Forstå dit budget

Havneholmen

6 kurser til webredaktører Intromøder med formand og direktør

Det sker...

Almene boliger i landdistrikterne Nordvestfyns Boligforening og udsættelser Psykiatrifonden – Sådan kan du gøre Fusion i Nordsjælland Boligkontorets klimaredegørelse Fremtidens bæredygtige almene bolig


Tilbage til forsiden

Vi er på rette vej og i god fart Hvis vi stiller de tiltag, vi er i gang med, op imod de udfordringer, vi står over for – giver det os alle en klar fornemmelse af, at vi er på rette vej. Vi har sat retningen og er i god fart mod det fælles formål: Det gode boligliv. Det var startskuddet på Lisbet Riis, formand for Boligkontoret Danmark, mundtlige beretning på det årlige repræsentantskabsmøde – den 14. juni, hvor 105 morgenfriske delegerede og 29 gæster var fremmødt i Ingeniørernes Hus i København. Snilde og omtanke -Den økonomiske krise fra 2008 har skabt store konkurrencemæssige udfordringer mellem huslejen i ejerboligen og i den almene bolig, specielt uden for byerne. Kravene til moderniseringer stiger samtidig med at kommunerne og mange boligsøgende efterspørger billigere boliger. Et dilemma, som kræver stor snilde og omtanke, når vi skal forberede vores boligafdelingers fremtid. Vi skal gå balancegangen Vi skal være ekstra opmærksomme på huslejeniveauet, så vi også fremover kan tilbyde billige boliger. Vi skal gå balancegangen mellem at følge med udviklingen i boligbehovet og være garant for, at det fortsat er muligt at opføre gode, gedigne boliger i trygge boligområder. Samtidig møder vi udfordringer som: • Et Folketing, der er ved at vedtage en lov, der gør det umuligt for almindelige lejere at etablere solceller med en tilfredsstillende og fornuftig økonomi • En risiko for højere udgifter til tv • En afventning af det kommende boligforlig angående midler til moderniseringer fra Landsbyggefonden • At den almene sektor skal spare 1½-2 mia.kr. i den årlige drift inden for ejendomsfunktionær- og indkøbsområdet Vores arbejde er blevet vanskeligere Vi har som bestyrelser langt flere problemstillinger og udfordringer end for blot 10 år siden, og vi er og bliver en væsentlig brik i velfærdssamfundets opbygning. Det boligsociale område vil give os stadig større udfordringer, og dem vil vi imødekomme med sikker og udstrakt hånd. Blandt andet gennem en udvidelse af vores projekt ”Stop udsættelser” med tilbud om rådgivning til alle vores beboere, og med at styrke dialogen med kommunerne omkring løsning af helt konkrete boligsociale problemer ude i boligafdelingerne.


Tilbage til forsiden

Vi er på rette vej Med vores indkøbsafdeling, som vi etablerede i fællesskab med 3B i 2011, er vi godt i gang med at hente penge hjem til beboerne. Udbud på istandsættelse af flytteboliger og rengøring har givet meget store besparelser og målet er, at alle boligafdelinger kommer gennem processen. Med en kæmpe lokal indsats er det lykkedes forsat at holde lejeledigheden nede, blandt andet ved målrettede kampagner. Gennem en styrket byggeafdeling er det lykkedes at generere mange penge til renovering og modernisering af vores boligafdelinger. Jeg vil gerne fortsætte vejen…. Jeg er jo på valg, og derfor kan jeg godt tillade mig at sige, at jeg er stolt over den organisation, som jeg med jeres hjælp har stået i spidsen for, og som jeg gerne vil forsætte med at lægge kræfter i. Med det sluttede Lisbet sin tale og blev på dagen enstemmigt valgt til at forsætte som formand. Læs Boligkontoret Danmarks beretning.

John Carstensen, formand for bestyrelsen – DSB Herfølge . Hvad giver det dig som aktiv i bestyrelsen at deltage i et repræsentantskabsmøde? Jeg synes, at det er alletiders at komme og få input fra de andre om, hvordan det går i deres selskaber og høre hvordan det kører i Boligkontoret. Hvad tænker du om, at vi i Boligkontoret skal lave en tidligere social indsats? Det er helt fint, at den boligsociale indsats inddrages tidligere. Det er godt, at dem som har brug for hjælpen kan trække på den viden, der gør, at de kan komme videre i systemet så hurtigt som muligt.

Ninna Breum Hansen, næstformand, DVB København. Hvad giver det dig som aktiv i bestyrelsen at deltage i et repræsentantskabsmøde? Jeg netværker – og møder op, fordi jeg synes det er interessant. Jeg har lært en masse ting om regnskaber og organisation – og det synes jeg er godt at have på mit cv. Hvad tænker du om, at vi i Boligkontoret skal lave en tidligere social indsats? Jeg tænker, at alt der hedder forebyggelse giver rigtig god mening – også i den boligsociale indsats, og jo mere man kan samarbejde, desto bedre og desto tidligere kan vi stoppe en udvikling i negativ retning.


Vejen til det gode boligliv Boligkontoret har med sit nye målsætningsprogram sat målene for de kommende års udvikling. Vi har spurgt beboere, boligsøgende, bestyrelser og samarbejdspartnere om, hvilke forventninger de har til den service, Boligkontoret skal levere, og de opgaver vi skal tage os af i fremtiden. Målsætningsprogrammet sætter fokus på, hvordan vi sammen med bestyrelser og kommuner kan bevare og forbedre miljøet og livskvaliteten i vores boligområder. Strategien er opbygget omkring 5 fokusområder og er netop vedtaget på repræsentantskabsmødet.

1 2 3 4

5

Administration En solid basisadministration med velovervejet brug af digitale muligheder til beboere, boligsøgende og bestyrelser, herunder styrkelse af hjemmesider, portaler m.m. Vi styrker forsat udlejningen ved hjælp af moderne markedsføring. Drift og vedligeholdelse At sikre et tæt samarbejde med beboerdemokraterne om en økonomisk forsvarlig drift og vedligeholdelse af boligområderne. Vi optimerer indkøbsprocesserne og muligheden for at opnå rabatter.

Byggeri, renoveringer, miljø og energi Boligkontorets bestyrelse ønsker at fremme medlemmernes muligheder for at fremtidssikre boligafdelingerne, således at boligselskaberne også fremover kan imødekomme beboernes og de boligsøgendes boligbehov, såvel fysisk som miljø- og energimæssigt. Boligsocial indsats Den boligsociale opgave vil vokse i omfang de kommende år. Denne kendsgerning ønsker Boligkontorets bestyrelse at imødekomme ved at styrke vores muligheder for at yde en boligsocial indsats hos medlemmerne. Både ved en integration af projektet Stop Udsættelser for at hindre udsættelser og ved en øget koordinering for at inddrage kommunerne hurtigere, når individuelle og boligsociale problemer skal løses. Beboerdemokratiet Beboerdemokratiet er boligselskabernes fundament. Boligkontorets indsatsområder tager udgangspunkt i de beslutninger, som træffes lokalt af bestyrelser og på beboermøder. Der vil fremover blive en styrket indsats for at skabe de rigtige rammer for beboernes og bestyrelsens arbejde. Boligkontoret støtter op omkring arbejdet med kompetenceudvikling og fornyelse, ligesom vi arbejder for at fremme det frivillige arbejde i boligafdelingerne.


Vinderen BDKprisen 2014 af

Kystparken, Rønne, DVB Parken Bestyrelsen i Kystparken, med Birthe Elfstrøm i spidsen, vandt den 14. juni 2014 BDKprisen på 10.000 kroner for deres mange aktiviteter for beboerne. At være beboer i Kystparken i Rønne er noget særligt. Ikke alene kan de nyde udsigten over Østersøen. Beboerne kan gå til banko, gymnastik, fællesspisning og gudstjeneste i beboerhuset. – Det er meget overraskende, at vi vandt prisen, og det er en dejlig belønning. Vi gør det, fordi vi kan lide at arbejde med mennesker, siger Birthe Elfstrøm, formand i Kystparken. Arne Dahl Andersen, formand for DVB Parken modtog på vegne af Kystparken gavecheck og blomster ved overrækkelse af BDKprisen. Se den korte film med kåringen af Kystparken som vinder af dette års BDKpris.

De tidligere Bo- og Initiativ priser har i år taget en ny form. I år har lokalrådene uddelt en 1. og 2. pris. Vinderne af Lokalrådenes 1. pris er gået videre i dysten om BDK-prisen. En pris til en værdi af 10.000 kr. Temaet for BDK-prisen har været Åbenhed gør forskellen som en inspiration til bestyrelser og beboere til aktiviteter, der kan være med til at bryde mure ned og styrke vores relationer til lokalsamfundet.


Kurser og møder

Mere uddannelse – flere kurser Kursusprogram med basisuddannelse til afdelingsbestyrelserne og eget regnskabskursus for organisationsbestyrelser. Efterårets kursusprogram er lanceret på bdk.dk. En gruppe af chefkonsulenter og driftschefer i Boligkontoret har udarbejdet nye kurser for afdelingsbestyrelserne. Tre basismoduler skal give medlemmer af afdelingsbestyrelsen den grundlæggende ballast til bestyrelsesarbejdet. 1. Introduktion til afdelingsbestyrelsen (1) - opgaver, kompetencer og samarbejde 2. Forstå dit budget 3. Afdelingens drift - årshjul, aktivitetslister og serviceplaner For at sætte fokus på en effektiv udnyttelse af huslejekronerne sætter dette nye kursus bl.a. fokus på indkøb, e-syn og fordele ved fælles drift i boligafdelingerne. 6 kurser til webredaktører For webredaktører er der i september opfølgningskurser til forårets kurser, og senere på året vil projektleder Maria Wiktoria Karolini på aftenmøder fortælle om de gode resultater med projekt Stop udsættelser. Med tilvalgsmodulet Afdelingsbestyrelsen (2) – det daglige arbejde og workshoppen Bestyrelsesarbejde – færre regler, større engagement og effektivitet afprøves nye input til arbejdet. Intromøder med formand og direktør Boligkontorets formand, Lisbet Riis og direktør Michael Demsitz vil på to møder (øst/vest) introducere nye medlemmer i organisationsbestyrelserne til Boligkontoret og arbejdet i bestyrelserne. Til de første møder inviteres alle medlemmer, der er indtrådt i bestyrelsen efter 1. januar 2012. Medlemmer af organisationsbestyrelserne bliver i efteråret indbudt til to regnskabskurser (øst/vest) med tidligere direktør i AKB, Henning Andersen, der har skrevet Håndbog om almene boligafdelingers regnskab. - anha


Tilbage til forsiden

Nye i bestyrelsen

Irene Jensen fra DVB Næstved og Susanne Henriksen fra DVB København blev på repræsentantskabsmødet den 14. juni valgt til Boligkontoret Danmarks bestyrelse. De afløser Lisbet Hansen og Kaj Nørskov Madsen, der på mødet fik blomster og en tak med for indsatsen af Boligkontorets formand Lisbet Riis, der på mødet blev genvalgt med bragende klapsalver.

Fyn Karen Kierkegaard starter den 1. august som chefkonsulent på afdelingskontoret. Karen Kierkegaard er 46 år og kommer fra Højstrup Bolig, der nu hedder Civica. Hun afløser Anders Deleuran Fajstrup, der er stoppet på afdelingskontoret. Havneholmen Forbrugskonsulent Allette Elmklint stopper med udgangen af september i Energi og miljø.

Økonomimedarbejder Kate Lyngsig stopper med udgangen af september i økonomiafdelingen. Lillian Blankenborg er 41 år og starter 1. juli som juridisk sekretær i juraafdelingen. Lillian afløser Klaudia Larsen, der er stoppet i afdelingen. Lønkonsulent Ulla Jakobsen stopper med udgangen af august i HR afdelingen.


Almene boliger i landdistrikterne Boligkontoret Danmark afholder den 1. september 2014 kl. 12-16 en halvdags konference i Lyngby om almene boligers udviklingsvilkår i landdistrikterne. På konferencen vil der være debat med deltagere fra bl.a. KL, BL og ministeriet. Invitation udsendes senere. Nordvestfyns Boligforening tager kampen op imod udsættelser Ifølge en pressemeddelelse tilbyder foreningen økonomisk og social rådgivning til beboere, der har svært ved at betale huslejen og er i fare for at blive sat ud af boligen. Det sker fra 1. juli 2014, når foreningen bliver en del af projekt Stop udsættelser. Sådan kan du gøre Psykiatrifonden har udgivet en pjece og en plakat med ti gode råd, som en guide til ansatte i boligselskaberne, når de møder beboere med psykisk sygdom. Pjecen kan bestilles via skizofre9til5.dk, hvor du også kan se en videoen ”Det gælder om at være i øjenhøjde.” Fusion i Nordsjælland Boligkontorets medlemmer DVB Helsingør og Boligselskabet Nordkysten har besluttet at fusionere med virkning fra 1. september 2014, og der er valgt ny bestyrelse. Læs mere på Boligens hjemmeside. Klimaredegørelse Læs om Boligkontorets arbejde med at mindske organisationens klimabelastning i klimaredegørelsen for 2013. Fremtidens bæredygtige almene bolig Arkitekterne Dissing & Weitling architecture og Tegnestuen Vandkunsten har vundet konkurrencen om fremtidens bæredygtige almene bolig udskrevet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Se arkitektforeningens omtale af de to projekter, der skal realiseres i Seest ved Kolding og Lisbjerg ved Aarhus.

BDKnyt Nr. 4, juni 2014 Udgives af: Boligkontoret Danmark Havneholmen 21 1561 København V

Redaktion:

Udsendes til:

Michael Demsitz (ansv.) Anders Juel Hansen. red. Eva Rastén Niklas Ingerslev

Organisations- og afdelingsbestyrelsesmedlemmer, suppleanter, ansatte i Boligkontoret Danmark og ejendomsfunktionærer i medlemskredsen.

Email: bdk@bdk.dk Tlf. 3544 8080 Fax: 3544 8001 www.bdk.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.