Bdknyt6

Page 1

# 6 • juli 2013

BDKnyt

Det er nu vi har brug for en dejlig have, en god bænk i det grønne eller en solrig altan. Sommertid er udetid. I øjeblikket er jeg rundt og besøge vores boligområder, og det er mange små grønne perler med beboere, der slikker solskin, jeg har været forbi. Sommer skaber trivsel. Enkelte steder trænger vi til at indrette grønne rum, der indbyder til mere ophold og samvær. Det kan vi løse sammen - det er også en del af vores kampagne - lej dig til muligheder.

På tur med Lej dig til muligheder

Gratis opskrivninger, glade konkurrencevindere og aktive bestyrelser præger starten på Boligkontorets kampagne. 500 mennesker kom forbi de kulørte boder for at høre om mulighederne ved at bo til leje, da de tre første Lej dig til muligheder arrangementer blev afholdt i maj og juni...

Det bedste boligliv

- Jeg tror, at fællesskabet kommer på mode igen. Vi kommer til at hjælpe hinanden som naboer i langt større udstrækning fremover, sagde Lisbet Riis i sin beretning ...

Forvandler etageblokke til grøn haveby Tegnestuen Arkitema vinder arkitektkonkurrence og omdanner med et nytænkende projekt Riddersborgparken i Nakskov...

Bylivsstudier - studie af det, vi aldrig tænker over Hvor mange går der forbi på en time ? Hilser de? Kurser og møder

Medarbejdernyt

Det sker...

Synskurser for ejendomsfunktionærer

Ny sagsbehandler i Allerød

Ny lov om solceller

Ny sekretær i Jura

Vindere af en måneds husleje trukket

Bogligsocialt kursus for afdelingsbestyrelser

Nyudnævnelser i Byg Øst og Byg Vest

Fradrag på håndværkerregningen

Ny driftschef på Fyn

Beboerundersøgelse i efteråret

Forretningsfører i Skanderborg, sagsbehandler i Helsingør og driftschef på Fyn - stoppet.

Vild ide i Lerbakken Grydemosegård fejret med piber og trommer


Tilbage til forsiden

På tur med Lej dig til muligheder

Gratis opskrivninger, glade konkurrencevindere og aktive bestyrelser præger starten på Boligkontorets kampagne. 500 mennesker kom forbi de kulørte boder for at høre om mulighederne ved at bo til leje, da de tre første Lej dig til muligheder arrangementer blev afholdt i maj og juni.

storbyen. Derfor støtter vi også initiativer som disse, sagde Koldings borgmester, Jørn Pedersen, i sin tale på Skovvejen i Boligselskabet Kolding, der var næste stop på turen. Loppemarked og dansepiger skabte succes Kampagnens første turné sluttede med et stort arrangement i Skoleparken i Gl. Holte Boligselskab, der nærmest udviklede sig til en lille byfest med fælles dans for mellembørn og voksne. Helsingør Pigegarde åbnede festen foran boderne, og mange lokale havde benyttet sig af lejligheden til at deltage på det lokale loppemarked. – Jeg er simpelthen så begejstret for alt det her. Vi har selv lige fået tilbudt en fireværelses lejlighed, så vi er glade, fortalte Heidi, der havde taget familien med. Lej dig til muligheder fortsætter i efteråret – følg med på hjemmesiden www.lejdigtilmuligheder.dk.

– Netop de almene boligområder har rammerne for at etablere fællesskab på flere forskellige niveauer. Når de utroligt mange frivilliges kræfter mobiliseres, skaber det rum for mange af de muligheder, lød det i talen fra folketingsmedlem Trine Bramsen i Kollektivhuset Kragsbjerghave i Odense, der var første stop på turen. Der var trængsel ved boden med gratis opskrivninger til et boligselskab efter eget valg – over 150 har indtil videre valgt at skrive sig op til en bolig i forbindelse med kampagnen. Lejernes fest – Tit hylder vi fællesskabet i de små lokalsamfund i landsbyerne og glemmer lidt, at fællesskabet også sagtens kan trives inde i

- Det er bare så godt, at der kommer så mange bestyrelser fra andre boligorganisationer for at se, hvordan de kan bruge Lej dig til muligheder. Jeg håber, at der er mange, der tager ideerne med hjem, og tager dem i brug siger Karina Lauridsen (t.v.), marketingchef i Boligkontoret og leder af kampagnen.


Det bedste boligliv

- Jeg tror, at fællesskabet kommer på mode igen. Vi kommer til at hjælpe hinanden som naboer i langt større udstrækning fremover, sagde Lisbet Riis i sin beretning på Boligkontoret Danmarks repræsentantskabsmøde lørdag den 8. juni. Økonomisk pres kræver nye løsninger Lisbet Riis satte fokus på det økonomiske pres på velfærdssamfundet og udviklingen af nye samarbejder på tværs. - Vi får et langt større behov fremover for forskellige former for samarbejde og interaktioner, mellem det offentlige, private og civilsamfundet. Socialt enzym skal i arbejde Almene boligorganisationer fremhævede Lisbet Riis netop som ”det sociale enzym”, der kan være omdrejningspunktet for samarbejdet. - Vores administrative og organisatoriske setup, med stor vægt på det frivillige beboerdemokrati, som er vores stærke fundament, er den oplagte samarbejdspartner for det offentlige og den private sektor. 2 nye boligselskaber budt velkommen 140 repræsentanter, medarbejdere og gæster var samlet på Radisson Blu hotellet i København, og her kunne Lisbet Riis byde velkommen til Boligkontorets to nye medlemmer, Borgerbo i Humlebæk og Strandparken i Dragør. Nyt målsætningsprogram skal række frem til 2020 Målsætningsprogrammets strategi for vækst og administration af 30.000 enheder inden 2015 er allerede opfyldt, og frem til repræsentantskabsmødet i 2014 igangsættes en proces, hvor medlemmerne inddrages i arbejdet med et nyt målsætningsprogram for perioden frem til 2020. Nordkysten repræsenteret i bestyrelsen Boligkontorets store medlemmer har i april måned valgt et nyt medlem til bestyrelsen. Inge-Lise Danielsen fra Boligselskabet Nordkysten indtræder som nyt medlem i bestyrelsen.

Tilbage til forsiden


Tilbage til forsiden

Tegnestuen Arkitema vinder arkitektkonkurrence og omdanner med et nytænkende projekt Riddersborgparken i Nakskov til en haveby. Dommerkomiteen kalder skitseprojektet for “meget overbevisende”. De gennemlyste rækkehuse med ovenlys, der er åbnet til kip i køkken/alrummet, danner rammen om en ny, åben bebyggelse med vægt på det sociale liv i grønne omgivelser. - Det er et fantastisk projekt, og det opfylder vores krav om en lav bebyggelse med fin tilgængelighed, siger Erik Brown Petersen, formand for Nakskov Almene Boligselskab. Opskrivningen er startet Riddersborgparkens etageblokke med 326 boliger bliver revet ned, så kun murene til 104 nye rækkehuse står tilbage. Vinderprojektet har skabt stor opmærksomhed og med en meget konkurrencedygtig husleje på omring 6.700 kr. for et 4-rums rækkehus med egen have, viser de boligsøgende stor interesse.

Landsbyggefonden sikrer lav husleje Riddersborgparken er fra 1970’erne, og har i en årrække haft vanskeligt ved at udleje etageboligerne, og der er udarbejdet en helhedsplan for at fremtidssikre bebyggelsen og reducere antallet af boliger. Nedrivningen og ombygningen løber op i 350 millioner kroner, og det er Landsbyggefonden, der sikrer den favorable husleje ved at sørge for støttede lån til 250 millioner kroner og en årlig huslejestøtte på 10 millioner kroner de første ti år. - Uden Landsbyggefonden var det aldrig gået. Vi havde ikke en kinamands chance for at klare det selv, siger Erik Brown. De nye rækkehuse er færdige ved udgangen af 2015 og Riddersborgparken kan følges på www.ridderborgsparken.dk.


Bylivsstudier - studie af det, vi aldrig tænker over Hvor mange går der forbi på en time – hilser de på hinanden – hvor er gangvejene - hvor bliver bænkene benyttet – hvor lang tid bliver folk siddende – hvad ser de på?

Der er ingen hokus pokus i arkitekt Jan Gehls studier af bylivet - de foregår ved at observere og kan bruges i enhver boligafdeling. Detaljer afgør succes 50 års erfaring af opsamlet snusfornuft om velfungerende byrum og opholdssteder med folk, der nyder at opholde sig i det åbne, er samlet i bogen Bylivsstudier skrevet

sammen med kollegaen, Birgitte Svarre. Metoden er sociologisk og kan virke simpel, men detaljerne er afgørende, når de kombineres med det praktiske. Fx når bænken skal placeres skal mikroklimaet være afprøvet. Er der et indhak i beplantningen, der giver læ – er der sol? En bænken placeret, så man har ryggen fri og ikke føler sig betragtet bagfra? Og det mere indlysende: Er der noget se på – kan man følge de forbipasserende - er der legende børn – blomster og fugle – er man fri for larm? Private forhaver skaber liv Bylivsstudier giver dig inspiration og ideer til at forbedre og indrette udearealerne. Med masser af eksempler på, hvordan undersøgelserne er udført, og hvilke ændringer der virker, er den et godt opslagsværk, der også kan overføres til boligområder. Fx er private forhaver med til at skabe ophold og aktivitet, viser undersøgelserne. Ligesom det simple faktum, at jo flere (velplacerede) bænke – jo flere der sidder.

Tilbage til forsiden

Maria Holbech er 1. maj startet som sagsbehandler på Afdelingskontoret Allerød. Klaudia Larsen er 1. juni startet som juridisk sekretær i Jura. Alfred Larsen er 31. maj stoppet som forretningsfører på Afdelingskontoret Skanderborg. Hanne Svane Andersen er 31. maj 2013 stoppet som sagsbehandler på Afdelingskontoret Helsingør.

Heine Krarup Møller (Byg Vest) og Søren Møgelgaard Jensen (Byg Øst) er udnævnt ti souschefer i byggeafdelingerne pr. 1. august 2013. Jan Olrik starter den 5. august som driftschef på Afdelingskontoret Fyn. Han afløser Martin Holst, der er stoppet som driftsforretningsfører på kontoret.


Det sker...

Tilbage til forsiden

Ny lov om solceller

Folketinget har den 28. juni vedtaget, at beboere kan nettoafregne el fra solcelleanlæg. Det betyder, at det kan blive rentabelt for beboerne, at boligafdelingen installerer solceller og sparer klimaet for CO2 udslip. En analyse af de tekniske forhold kan vise, om det kan svare sig. Er taget fx orienteret mod syd, er hældningen den rigtige, kan tagkonstruktionen holde til vægten af solcellerne? Forbrug i dagtimerne Elforbruget skal være i dagtimerne, for at det er økonomisk fornuftigt at installere solceller. Det gælder både beboernes eget elforbrug og forbruget i fællesområder. Fælles hovedmåler og individuelle bimålere Elmålingen skal omlægges, for at det bliver fordelagtigt at lade solceller dække beboernes individuelle forbrug. Boligafdelingen skal afregne hele forbruget med elselskabet via en hovedmåler, og elselskabets individuelle målere hos beboerne skal udskiftes med afdelingens egne bimålere. Boligkontorets energi- og miljøafdeling vil i efteråret 2013 orientere boligafdelingerne om de nye muligheder. Læs om loven i BL Informerer

Vindere af en måneds husleje udtrukket 6.063 beboere indtastede deres e-mailadresse og deltog i Boligkontorets konkurrence om en måneds husleje og gavekort til SuperBrugsen. Læs mere og se vinderne i konkurrencen.

Fradrag på håndværkerregningen

Folketinget har vedtaget at forlænge den såkaldte boligjobordning, der giver fradrag på op til 15.000 kr. pr. voksen beboer. Boligejere er stadig favoriseret, men beboere i almene lejeboliger kan få fradrag, hvis de f.eks. har maler til at ordne boligen eller køber nyt køkken og betaler af egen lomme. I alle tilfælde gælder, at beboeren selv skal betale håndværkeren og søge fradraget hos skat. Beboere med fritidshus har også mulighed for fradraget, der kan søges i 2013 og 2014, og fradraget kan også bruges ved rengøring, havearbejde og anden service. Læs mere på www. skat.dk


Beboerundersøgelse i efteråret Hvordan vurderer du viceværtens indsats? Yder vi en tilfredsstillende service på vores afdelingskontorer? Har du hørt om Boligkontorets kampagne Lej dig til muligheder? Boligkontoret Danmark gennemfører i efteråret den tilbagevendende beboerundersøgelse blandt 10 % af alle beboere. Denne gang samarbejder vi med analysebureauet Megafon om undersøgelsen hos beboerne, der er tilfældigt udtrukket, og vi udsender spørgeskemaerne i september.

Vild idé i Lerbakken blev til virkelighed

Boligafdelingen i Helsingør søgte om og fik en halv million til en stor terrasse og en sti ved afdelingens sø. Projektet er nu færdigt og blev indviet af byens borgmester. Læs om områdets nye smutvej på www. boligkontoret.dk.

Som tidligere har Boligkontorets boligorganisationer mulighed for at tilmelde sig en lokal 100 % undersøgelse, hvor spørgeskemaet uddeles til samtlige husstande i boligorganisationen. Blandt alle deltagere trækker vi lod om 2 Ipads, og resultatet af undersøgelsen kan læses på www.bdk.dk, og omtales i BDKnyt og BoDK.

Grydemosegård fejret med piber og trommer

Helsingør Pigegarde kom forbi med piber og trommer da Grydemosegård Syd i Espergærde fejrede 25 års jubilæum tirsdag den 11. juni 2013. Omkring 200 beboere og gæster kiggede forbi i boligafdelingen, der tilhører Boligselskabet Nordkysten.

Tilbage til forsiden


Kurser og møder

Tilbage til forsiden

Synskurser for ejendomsfunktionærer

Boligkontoret afholder løbende kurser for (nye) ejendomsfunktionærer, der syner boliger ved fraflytning. I Birkerød blev der i juni afholdt et synskusus, og i september arrangeres et kursus i Dragør i forbindelse med Boligkontorets nye medlemmer. Fremover er hensigten, at der hvert år udbydes kurser øst og vest for Storebælt. Aftale om synskurser sker med den lokale driftschef.

Boligsocialt kursus for afdelingsbestyrelser

Danmarks Almene Boliger (BL) udbyder i efteråret et kursus for afdelingsbestyrelser i boligafdelinger med helhedsplaner og boligsociale medarbejdere. Tilmelding og mere information på ww.boligsocialtnet.dk

BDKnyt Nr. 6, juli 2013 Udgives af: Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 2100 København Ø Tlf. 3544 8080 Fax: 3544 8001 www.bdk.dk

Redaktion:

Udsendes til:

Michael Demsitz (ansv.) Mette Kramshøj Flinker Anders Juel Hansen Louise Honoré Pryn Eva Rastén, layout

Organisations- og afdelingsbestyrelsesmedlemmer, suppleanter, ansatte i Boligkontoret Danmark og ejendomsfunktionærer i medlemskredsen.

Email: bdk@bdk.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.