Beboermagasinet #81 by Boligkontoret Danmark

beboermagasinet

Boligkontoret

Danmark #81 â&#x20AC;¢ april 2017

SOLO:

TEMA OM AT BO ALENE Interview med Huxi Bach

Udgiver Boligkontoret Danmark Redaktør

Thomas Yde Søgaard Skribenter

Maria Dyrborg

Vi skal huske at komme hinanden ved Vi lever i et samfund og i en verden, hvor normen i høj grad har været at finde kærligheden og stifte familie. Mange vil sikkert være enige i, at dette er selve meningen med livet. I mange år har individualiseringen dog lagt denne traditionelle tilgang til livet under pres, og i dag er det for mange mennesker således blevet vigtigere at skabe en karriere og ’finde sig selv’ – mere end noget andet. Denne tendens afspejles også i den moderne udvikling i boformen, hvor flere og flere lever alene – i nogle tilfælde endda som et aktivt valg. Antallet af enlige danskere har således rundet 1,6 millioner voksne mennesker, og husstande med kun én person udgør hele 56 procent af det almene boligmarked. Blandt beboerne hos Boligkontoret Danmarks medlemmer er der således også mange aleneboende, og derfor sætter denne udgave af beboermagasinet fokus på det at bo alene samt glæderne og udfordringerne herved.

Niklas Ingerslev

Temaet ’Solo’ undersøger desuden, hvordan man som aleneboende, men selvfølgelig også generelt, kan få indfriet sine forventninger til nærvær og fællesskab. Det er nemlig langtfra alle enlige, der selv har valgt at leve alene, og savner man kontakt, er det vigtigt at huske på, at man også selv er opsøgende – også i sin egen boligafdeling.

Lonnie Møller Jensen

Jeg håber derfor, at alle – aleneboende som samboende – med dette nummer af beboermagasinet vil finde inspiration til nærvær og fællesskab. God læselyst.

Karina Lauridsen

Lisbet Riis Formand for Boligkontoret Danmark

Grafisk Design www.prik.dk Tryk Bording A/S Oplag 26.000 eksemplarer Udgivet: 18. april 2017 Kostpris 2,25 kr./pr. måned Ansvarshavende Adm. dir. Michael Demsitz Denne tryksag er CO2–neutral

Tryksagens CO2-påvirkning udregnes efter Green House Gas Protocol (GHG Protocol)

NOR DI

MILJØMÆR

ING KN

Tr y k s a g 1 6

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark bidrager til dagsordenen og den aktuelle debat omkring almene lejeboliger. Magasinet præsenterer Boligkontoret Danmarks visioner og kompetencer gennem artikler, der er inspirerende, fængende og informerende om hverdags- og boliglivets emner for at bibeholde nuværende lejere og tiltrække nye.

Indhold

Reportager 28

Kvinderne fra Gram

Nyheder fra Boligkontoret 4, 5, 27, 38, 39 og 49

Artikler 6

Vi er flere, der lever alene

Når byggestøvet lægger sig

Inspiration 40

Et netværk af muligheder

Jeg falder lidt udenfor normen

Skal du og din ejendomsfunktionær fejre sejren med 10.000 kr.?

Jagten på den gode ensomhed

Kære Henriette

10 gode råd om ensomhed

Vil du også have råd til en dejlig ferie?

Opslagstavlen

Vi ses på tirsdag

– juridisk brevkasse

Konkurrencer 23

Vind billetter til Huxi Bach

Boligkontoret rundt

“Kollektivhuset var i to timer et magisk helle. Det var, som om placeringen på 10. sal gav koncerten en andægtighed, som var virkelig passende til Bisse som kunstner.” – Emil Sørensen og Asger Degett Holmsted fra Frost Festival

beboermagasinet BoDanmark

Foto: Malthe Ivarsson

Boligkontoret

Nye åbningstider

København

Bofællesskab lagde stue til Bisse-koncert I februar måned åbnede seks unge beboere deres fælles hjem i Kollektivhuset (DVB København) for 50 publikummer og den prisvindende musiker og sangskriver Bisse. Koncerten var arrangeret af Frost Festival, der ønskede at bringe deres Frost Bites-koncerter ud i de almene boligområder og hjem i stuerne. Kollektivhusets nyrenoverede minibofællesskaber på Østerbro i København havde især vakt arrangørernes interesse på grund af deres alternative indretning og åbne fællesområder. Idéen med Frost Bites er nemlig at invitere byens borgere, i dette tilfælde københavnerne, med til en række nærværende og personlige koncerter, hvor publikum møder hinanden og musikken i anderledes rammer. Værterne havde gjort deres for at byde gæsterne velkommen og skabe rammerne om en god aften. “De var åbne overfor alle gæster og helt vildt gode at være på besøg hos. De serverede både ramen og havde bagt citronmåne, så alt i alt en hel perfekt aften!” udtaler Emil Sørensen og Asger Degett Holmsted, projektkoordinator hos Frost Festival.

Boligkontoret Danmark udvider åbningstiden pr. 1. maj for afdelingskontorerne i Hillerød, Allerød, Espergærde, Holte, Nykøbing F, Odense, Ribe og Silkeborg: Åbningstider for afdelingskontorerne

Nye åbningstider for afdelingskontorerne bliver: Mandag + tirsdag: kl. 8.30-12.00 og kl. 12.30-15.00 Onsdag: Lukket Torsdag: kl. 8.30- 12.00 og kl. 12.30-16.00 Fredag: kl. 8.30-13.00 Se kontaktoplysninger på www.bdk.dk Åbningstid for hovedkontoret på Havneholmen 21, Kbh.V. tlf. 3544 8080:

Mandag til torsdag: kl. 9.00- 16.00 Fredag: kl. 9.00-14.00

beboermagasinet BoDanmark

Tema

Solo

VI ER FLERE, DER LEVER

ALENE

Antallet af enlige har i mange år været stigende i Danmark. Antallet af enlige voksne har således rundet 1,6 millioner i 2016, hvoraf ca. 1 million bor alene. Kigger vi nærmere på den statistiske udvikling, adskiller de almene beboere sig faktisk fra resten af befolkningen.

Vi er flere enlige

af samtlige voksne danskere er i dag enlige. Det absolut højeste antal enlige voksne siden Danmarks Statistik startede med at føre statistik over husstande og familier for over 30 år siden. Betegnelsen “enlig” dækker over en voksen, der ikke bor sammen med andre voksne.

Der er 93.000 flere enlige kvinder end mænd på landsplan. Andelen af enlige kvinder har i perioden 19862016 hele tiden været højere end andelen af enlige mænd. Sidste år var der 852.471 enlige danske kvinder og 760.369 enlige mænd.

13,3%

2,5%

46 år

af alle kvinder i alderen

af alle mænd i alderen

Aldersgennemsnittet er 46 år for enlige mænd og

30-49 år er enlige forsørgere

Andelen af 30-49-årige enlige kvinder, der bor sammen med mindst et barn, er over 5 gange større end andelen af enlige mænd i samme aldersgruppe. Dette skyldes blandt andet, at det stadig er størstedelen af skilsmissebørn, der får adresse hos moderen.

54 år

54 år for enlige kvinder. Der er flest enlige mænd i alderen 22-57 år, mens der er flest enlige kvinder fra 58 år og opefter. En af grundene til, at der er flere ældre enlige kvinder end mænd, er blandt andet, at kvinder ofte danner par med mænd, der er ældre end dem selv, samt at kvinder generelt lever længere. Kilde: Danmarks Statistik

Vi er flere, der er ensomme

% 4,6

af danskerne kender mennesker, som de tror eller ved er ensomme.

beboermagasinet BoDanmark

6,4

af danskerne føler sig ofte eller altid ensomme (210.000 danskere) Kilde: Mary Fonden

af de 16-29-årige føler sig ofte eller altid ensomme.

5,2

af de 80+ årige føler sig ofte eller altid ensomme.

Ensomhed er størst blandt de unge (16-29 år) og de ældste ældre (80+ år), men den forekommer i alle aldersgrupper.

Vi er flere, der bor alene

1 ud af 5 af alle 30-49-årige bor alene, og især denne aldersgruppe vokser markant i disse år. 2 ud af 3 af de aleneboende i aldersgruppen

af alle danske husstande består i dag af én

person. Det svarer til ca. 1 million voksne danskere, der bor i en husstand uden andre personer på adressen.

30-49 år er mænd. Dette skyldes blandt andet, at det stadig er størstedelen af skilsmissebørn, der får adresse hos moderen.

Ærø kommune topper listen over kommuner med flest husstande med kun 1 person. 48 procent af alle husstande i Ærø kommune består således af én person. København, Frederiksberg, Samsø og Læsø ligger også helt i top, alle med over 45 procent husstande med kun 1 person.

Kilde: Danmarks Statistik

Vi er flere i det almene I dag bor ca. 975.000 personer, svarende til en sjettedel af Danmarks befolkning, i en almen lejebolig. Den almene boform egner sig netop godt til enlige, i og med almene lejeboliger typisk er mindre end ejerboliger og ikke kræver “startkapital” udover indskuddet.

306.000

aleneboende kvinder i almene boliger.

240.000

Husstande med kun 1

person udgør hele 56 procent af boligerne på det almene boligmarked i modsætning til 34 procent i resten af befolkningen.

aleneboende mænd i almene boliger.

Husstandsstørrelser i den almene boligsektor 5 personer eller flere 4 % 4 personer 6 % 3 personer 9 %

2 personer 25 %

1 person 56 %

Øvrig boligsektor

Almene boliger

ENLIGE MÆND

17%

26%

ENLIGE KVINDER

21%

41%

PAR

53%

26%

ØVRIGE HUSSTANDE

Kilde: Landsbyggefonden

beboermagasinet BoDanmark

Når byggestøvet lægger sig For tiden ligner boligafdelingen Uglevang i Allerød nærmest et månelandskab. De treetagers boligblokke er pakket ind i plast. Store containere fanger blikket, hvor end du vender dig. Og fællesarealerne er omdannet til en stor, uigenkendelig byggeplads. Det er med andre ord tydeligt at se, at Uglevang er i gang med sit livs ansigtsløftning. Men selvom det uden tvivl bliver godt til sidst, så er det ikke altid fryd og gammen at være en del af en større renoveringssag. Tekst: Karina Lauridsen, kala@bdk.dk Foto: Thomas Yde Søgaard

Her kan du møde nogle af hovedrollerne i en renoveringssag og høre, hvordan de oplever den aktuelle renovering af Uglevang i Lillerød Boligforening.

beboermagasinet BoDanmark

Den beboervalgte i byggeudvalget Leif Boyer Petersen bor i Uglevang og er beboervalgt medlem af byggeudvalget. Han er for nylig blevet formand for udvalget: “Jeg har den fordel, at jeg har været med lige fra starten af. Hvad mange ikke ved er, at vi har ventet over 10 år, fra vi startede med ansøgningen hos Landsbyggefonden, og til vi nu er i gang. En renoveringssag kræver altså utrolig stor tålmodighed fra både beboere og bestyrelse. Heldigvis er vores byggeudvalg de samme personer som dem i afdelingsbestyrelsen, og vi har holdt sammen hele vejen. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan processen havde været, hvis

beboermagasinet BoDanmark

ikke vi havde haft den samme bestyrelse gennem alle årene. Vi lægger mange frivillige timer i det. Bare for at finde de rette vinduer søgte vi land og rige rundt med rådgiverne. De nye vinduer skulle nemlig kunne åbnes 360 grader for at kunne vaskes indefra, men alligevel fik nogle af boligerne sat andre vinduer i, der kun kan åbnes 90 grader. Når så vinduesleverandøren melder ud, at de valgte vinduer pludselig ikke kan fås mere grundet brandmyndighedskrav, så står man og ligner ét stort spørgsmålstegn. Derfor gør vi nu også krav gældende over for de ansvarlige.

Én ting er fejl – noget andet er uforudsete forhindringer. Eksempelvis skulle vores kloakker igennem en større renovering end først forventet. Så nu har en del af beboerne i stueetagen fået gravet deres have op. Samtidig slås rådgiver og entreprenør om, hvorvidt etablering af højtvandslukkere var med i udbudsmaterialet. Derfor er kloakarbejdet ufærdigt, og hullerne står og gaber i kældrene. Det er hårdknuder som disse, der gør det svært som almindelig lægmand at forstå en renovering. Jeg er jo beboernes mand, så de kommer til mig for at få svar. Derfor er det yderst frustrerende, når jeg af gode grunde ikke kan give dem svar. I sommers, hvor vores stilladsfirma gik konkurs, og stilladset stod et halvt år mere end beregnet og spærrede for udsigten, fik vores område og nabobebyggelsen pludselig mediernes opmærksomhed. Så lægges der ekstra pres på os i byggeudvalget, hvorfor det bliver endnu vigtigere, at vi er velinformerede på forhånd og har et godt samarbejde med vores rådgivere. Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at man som beboer har brug for, at det er en eller andens skyld, når noget går i hårdknude. Det er bare sjældent så ligetil. Ingen af de ting, der er gået i hårdknude i vores renoveringssag, kunne være forudset. For mig er det derfor vigtigt at forsvare byggeudvalget over for de beboere, der tror, at det er os i udvalget, der har taget nogle forkerte beslutninger. Heldigvis har vi kun en håndfuld brokkehoveder her i Uglevang. Og selvom de fylder meget på Facebook, så hører vi fra mange af de andre beboere, at utilfredsheden langtfra er gældende for alle.

Beboeren “Når man lukker døren op for håndværkere i ens hjem, betyder det alverden, at de er flinke og rydder pænt op efter sig.”

Benny og Anne-Marie flyttede ind i naboafdelingen Ørnevang i 1968. I 1981 blev de tilbudt deres nuværende lejlighed i Uglevang, som de takkede ja til, da den passede bedre til familien på dengang 3 hjemmeboende børn. I dag er børnene for længst fløjet fra reden, og Benny og Anne-Marie nyder deres otium sammen. For Benny har renoveringen kunnet mærkes i dagligdagen på flere måder: “Der er ingen tvivl om, at det er den største renovering i området nogensinde, men jeg må indrømme, at jeg ikke helt kunne se behovet, før de gik i gang. Så faldefærdigt var det da heller ikke. Men jeg er jo heller ikke tekniker. Vi kan dog godt mærke, at vi har fået nye 3-lags vinduer i, for nu kan vi igen se isblomster på vinduerne. Det vidner om, at varmen ikke ryger ud ad vinduerne, og det kan vi forhåbentlig også se på den kommende varmeregning.

Når man lukker døren op for håndværkere i ens hjem, betyder det alverden, at de er flinke og rydder pænt op efter sig. Og jeg må nok sige, at de opfører sig pænt her hos os. De unge håndværkere tiltaler mig endda med “ja hr.” Selv da Anne-Marie lå syg i sengen, listede de lige så stille forbi soveværelset. Der har været en del forsinkelser, som vi løbende får sedler på. Vi har fået tonsvis af sedler, men det har ikke været mere, end at vi godt kunne leve med det. Hvis vi har været i tvivl, kan vi altid spørge håndværkerne eller vores gårdmænd. Men vi er jo også hjemme og kan hele tiden følge med. Det er nok anderledes for dem, der går på arbejde. Den største gene er faktisk ikke de mange håndværkere eller larmen og støvet i dagligdagen. Mest af alt savner jeg min parkeringsplads. Vi har fået anvist et andet sted til at parkere under renoveringen, men der er fyldt op med skurvogne og containere. Så det er svært at finde en plads. Derfor glæder jeg mig nok allermest til, at vores nye parkeringspladser bliver lavet færdige. I det store og hele vil jeg dog sige, at det går fint. Vi er måske også af en årgang, der ikke er så krævende som de yngre generationer. Vi er glade for det, vi har, og sætter pris på det. Derfor har vi også tænkt os at blive boende her i Uglevang i al evighed.

beboermagasinet BoDanmark

Projektlederen Charlotte Heitmann er projektleder for renoveringen af Uglevang. Hun er ansat i Boligkontoret Danmarks byggeafdeling, som er byggeforretningsfører i sagen: “Mit job er at sikre, at Uglevangs renoveringssag forløber inden for de korrekte rammer i forhold til kommunen, Landsbyggefonden og det organisatoriske bagland i Lillerød Boligforening. Der er mange tidsmæssige, økonomiske og formelle bindinger i sådan en sag. Væsentligst af alt er jeg byggeudvalgets mand. Det er mit job at sikre, at byggeudvalget har et ordentligt grundlag at træffe beslutninger ud fra, så vi får det bedst mulige resultat. Derfor prioriterer jeg også samarbejdet med Leif og resten af byggeudvalget meget højt. Vi skal have en stor grad af tillid til hinanden, som står sin prøve i tider med ekstra pres på. Og her tager jeg virkelig hatten af for byggeudvalget i Uglevang. De er enormt engagerede, har stor faglig indsigt i renoveringen, selvom de er lægmænd, og er hele tiden opmærksomme på beboernes trivsel. Selv når vi har ligget i skyttegravskrig med stort set samtlige parter i byggesagen, har de stadig overskud til beboerhygge med gløgg og æbleskiver op til jul. I renoveringen af Uglevang har den største udfordring for mig nok været at prøve at oversætte de vilkår, som renoveringen foregår på, til beboerne. På beboermøderne står jeg sammen med byggeudvalget på mål for de mange spørgsmål og frustrationer, som beboerne har. Eksempelvis hvorfor vi tager ting med i renoveringen, som for beboerne kan synes ligegyldige. I Uglevang fandt vi for eksempel frem til, at det gav god mening også at udskifte stigestrenge, vandføring og kloakker, når vi nu alligevel skulle ind og renovere installationsskakterne. Disse ekstraarbejder giver mange gener, da der skal bores op igennem etageadskillelser og lukkes for

beboermagasinet BoDanmark

vandet. Og når vi er færdige, kan man ikke rigtig se resultatet, fordi det er indmaden bagved, der er udskiftet. Så er det nemmere at forklare behovet for udskiftning af emhætter. Det er også en udfordring at kommunikere renoveringens indhold og formål til nye indflyttere, der ikke har været med til at beslutte de grundlæggende rammer for renoveringen og derfor ikke har haft samme indflydelse på, hvordan Uglevang moderniseres, som dem, der har boet her i en menneskealder. Så jeg forsøger hele tiden at målrette kommunikationen til beboernes forskellige behov.

Fakta Uglevang er en bebyggelse opført i 1973 på 171 lejligheder beliggende midt i Allerød. Renoveringen af Uglevang foregår med økonomisk støtte fra Landsbyggefonden og består i hovedtræk af: • Renovering af altanbrystninger • Efterisolering af murede gavle • Udskiftning af vinduer og altan/terrassedøre • Udskiftning af lejlighedsdøre • Udskiftning af emhætter • Renovering af faldstammer • Reparation af kloakker • Renovering af parkerings pladser • Ny rørføring i kældre samt højtvandslukkere • Delvis udskiftning af vandrør i boligerne • Reparation af kælderskakte • Udskiftning af tag og tag isolering

Rådgiveren Søren Holck-Christiansen er leder af tegnestuen Pålsson Arkitekter, der er rådgiver i Uglevangs renoveringssag: “Som rådgiver er det vores rolle at udforme og drive renoveringen ud fra de behov og beslutninger, der er taget i boligafdelingen, og samtidig være bygherrens ambassadør. I denne renovering vil det sige Lillerød Boligforenings ambassadør. Vi skal med andre ord sikre, at selve renoveringsprocessen kører, som den skal, og at det, der er aftalt med beboerne, nu også er det, der ender med at blive udført i boligerne og i bebyggelsen. Samtidig er det vores opgave at sikre, at arbejderne udføres efter gældende regler. Ikke blot i forhold til byggeteknik og proces, men også sikre, at sikkerheden er i orden på byggepladsen, og at f.eks. nedrivning af gamle byggematerialer ikke udgør en sundhedsmæssig risiko for beboere og håndværkere. Ligesom i mange andre større renoveringer kan renoveringen af Uglevang ses som et unikt forløb, hvor mange parter skal arbejde sammen for første gang: Totalrådgiver, underrådgivere, entreprenør, underentreprenører, håndværkere, byggeforretningsfører, driftspersonale, bestyrelse og byggeudvalg. Og der ligger en stor opgave i at koordinere og lede processen, så den rette viden deles rigtigt mellem alle. Uanset hvor godt vi forbereder os, vil der dog altid være udfordringer, der skal håndteres undervejs – også udfordringer med stor påvirkning for beboerne. Det kan måske lyde underligt, når vi som rådgiver har stor erfaring i renoveringssager, men det er næsten umuligt at forudse alle risici på forhånd. Og vi bliver da også klogere for hver eneste sag. I Uglevang afslørede de indledende kloakundersøgelser eksempelvis ikke, at visse kloakbrønde var i så ringe stand, som de har vist sig at være. Og tagkonstruktionen var ikke helt, som den var tegnet på det oprindelige tegningsmateriale, da vi åbnede op. Så må vi tilpasse

og ændre undervejs, og det kan give forsinkelser. Som rådgiver er det vigtigt, at vi hele tiden har fokus på det samlede mål for boligforeningen – nemlig den modernisering, der skal fremtidssikre bebyggelsen og skabe merværdi til beboerne. Også når det går stærkt, og bumpene på vejen kan skygge i et langt renoveringsforløb. Målet ude i horisonten når vi kun gennem et godt samarbejde og en konstruktiv tilgang til at løse udfordringerne sammen. Det handler om, hvordan vi bedst muligt kommer fra A til B ved at løse i fælles flok – og så kan det godt være, at vi må tage en anden vej, end den der først var aftalt, fordi det nu engang er det muliges kunst. Det kan til tider godt virke frustrerende for beboerne og byggeudvalget. Derfor prøver vi altid at sætte os i beboernes sted. Selvom det nogle gange udefra kan se ud som om, at håndværker-

ne kommer ind i beboernes boliger i tilfældig rækkefølge, så er det koordineret. En tømrer kan eksempelvis være blevet syg, hvorfor entreprenøren sætter andre håndværkere ind for at udnytte tiden. Netop fordi det er svært for beboerne at afkode de bagvedliggende beslutninger, er det vigtigt, at vi hele tiden informerer grundigt. Både gennem blokmøder, nyhedsbreve og varslinger. I Uglevang er der rigtignok sendt mange varslinger til beboerne. Og selvom alle prøver at gøre deres bedste, kan der indsnige sig fejl undervejs i koordineringen. Desuden sker der ændringer så sent, at beboerne ikke kan nå at blive varslet om ændringen. Det er svært at undgå. Vi skal dog hele tiden huske på, at vi som rådgivere og projektledere kan tage hjem om aftenen, men beboerne lever i det døgnet rundt. Derfor er beboerhensyn alfa og omega i enhver renoveringssag.

beboermagasinet BoDanmark

Tema

Solo

normen

Jeg f alder lidt udenfor

Mange vil sikkert betegne Huxi Bach som enhver svigermors store drøm, men faktisk lever han stadig solotilværelsen i en alder af 39 år. At bo alene er dog ikke selvvalgt, sådan er omstændighederne bare lige nu, og om 10 år skulle det gerne se anderledes ud. Vi møder manden, der ofte står på scenen, men andre gange spiser aftensmaden alene foran skærmen, til en snak om livet som eneboer, nærvær og om at tage det første skridt. Tekst: Thomas Yde Søgaard, thys@bdk.dk Foto: Dennis Morton

beboermagasinet BoDanmark

ed lidt god vilje så kan man godt presse to kopper ud af den. Huxi står entusiastisk og præsenterer sin alternative stempelkande, der egentlig kun er designet til at lave én kop kaffe ad gangen. Vi er i hans lejlighed oppe på 5. sal af det indre Vesterbro i København. Her har han boet i halvandet år, og ligesom den stigende gruppe på over en million danskere bor han alene. – Udviklingen overrasker mig egentlig ikke. Der har jo længe været en tendens til en større individualisering – på godt og ondt. Jeg kender for eksempel mange, der bor alene eller har fået børn alene, også nogle der selv har valgt det, fordi de synes, det er en fed boform. Men der er helt sikkert også mange, der ikke selv har valgt det – og dem er det da ærgerligt for. Men der er nogle trends og bølger i alting, så jeg kunne forestille mig, at tallet er gået ned igen om 20 år. Der er det ikke sikkert, at alle skal ud og realisere sig selv og flyve solo. Det tror jeg ikke. Den underlige eneboer Dybt inde i mennesket tror Huxi nemlig på, at vi er flokdyr. Vi er ikke ensomme ulve. – På en eller anden måde er der jo også noget unaturligt i det. Eneboeren er jo lidt den underlige, siger Huxi med et smil og eksemplificerer: – Jeg har for eksempel to skytsbørn (udøbte gudbørn red.), der tit er heroppe at bo. Da den store så var heroppe for nylig, går hun rundt og kigger lidt, og lige pludselig ser hun over på mig og siger: “Øh … Er det ikke kedeligt at bo alene?” Vi kommer begge til at grine, da Huxi lever sig meget ind i rollen som skytsbarn, men han fortsætter i den mere alvorlige tone. – Og det er det da nogle gange, hun har jo fuldstændig ret. For hende er det jo sært. Jeg er sådan en voksen én, så hvor fanden er min kone og børn? – det forstår hun jo ikke. Det er da også sært og statistisk set også unormalt, så jeg kan da sagtens se, hvad hun mener.

beboermagasinet BoDanmark

Jeg spørger Huxi, om han sommetider ligefrem kan føle, at han falder udenfor en norm ved at bo alene. – Det kan jeg helt sikkert – især jo ældre jeg bliver. Men det hænger også sammen med andre ting. Det at jeg bor alene, ikke har nogen kæreste, ikke har nogen børn, og at jeg snart bliver 40 – det udgør ligesom den store pakke, der gør, at jeg falder lidt udenfor normen. – Det er ikke sådan, at folk udskammer mig, siger han grinende – men jeg kan jo selv se det i forhold til mine venner og dem, jeg er vokset op med. Langt de fleste af dem er et andet sted, end jeg er.

Det sure med det søde Huxi har ikke aktivt valgt at bo alene. Det er bare omstændighederne, der er blevet sådan. – Jeg har ikke nogen kæreste lige nu, og sådan er det. Det skulle gerne se anderledes ud om 10 år. Når det er sagt, så trives han fint med at bo alene, og selvom det – som skytsbarnet påpeger – kan være kedeligt, så nyder og omfavner han også sin nuværende boligsituation. – Man vænner sig også til det. Man bliver virkelig god til at bo alene. Man får sine små vaner og særheder, og man har det der rum, hvor ingen siger, hvad man bør og skal. I den sammenhæng kommer vi ind på en snak om fordelene ved at bo alene. – Der er jo masser af fordele ved det. Den åbenlyse fordel er, at jeg på de her kvadratmeter kan gøre præcis, hvad jeg vil, og hvornår jeg vil – inden for hvad mine andre samfundsforpligtelser ellers tillader. Og hvis jeg ikke gider snakke med nogen, så kan jeg bare slukke telefonen, sætte mig i en stol med en avis og tune helt ud – der er jo ingen, der ved, om jeg er her, siger han jokende og fortsætter: – Et barn ville jo elske det og tænke “Nu må jeg bestemme alt! Jeg må spise min livret, jeg må sove længe, jeg må lege med min brandbil, indtil jeg falder i søvn.” Det er sådan den helt barnlige tilgang til

det, og selvfølgelig kan det være skønt, men faren ved det og den der enorme individualisering er samtidig, at man kan komme til at mure sig for meget inde og afskære sig fra andre input. Ifølge Huxi er man nemlig nødt til at komme ud, få noget inspiration og interagere med nogle andre mennesker for at blive skubbet i nogle retninger, man egentlig ikke vidste, man gerne ville i. – For der er masser af fordele ved at være alene, de er bare ret ensporede. Så kom ud og prøv noget andet. Både for at få inspiration til, hvad end du går og laver, men også for at få inspiration til dig selv. Tag ud og smag en ny kaffebønne i stedet for at sidde i lejligheden og lave kaffen, som du har gjort det i de sidste 15 år. Om ikke andet så for at blive bekræftet i, at der er noget forfærdelig kaffe derude, og så kan du komme hjem til din egen kaffemaskine, afslutter han med en komisk undertone. Vi er allerede kommet ind på ulemperne ved at bo alene, så jeg spørger, om han også ser nogle mere lavpraktiske af slagsen. – Selvfølgelig. Eksempelvis når man er syg – så er man syg helt alene. Så er der ikke nogen, der kommer med forsyninger – altså medmindre man har en sød og rar mor, og man i en alder af snart 40 år stadig ikke føler nogen skam over at ringe til hende, svarer han med en god portion selvironi og fortsætter: – Og så kan man gå tilbage til den der med at være barnlig og lave sin livret hver aften, for det er også dig, der skal vaske op og gå ud med skraldet. Alle bagsiderne af medaljerne tilfalder også dig. Her er det altid mig, der skal rydde op, gøre rent og betale huslejen … – Det lyder jo næsten helt uretfærdigt, siger jeg med et glimt i øjet. – Jamen det er frygteligt. Frygteligt, svarer Huxi med et grin.

Ensomheden når den er bedst Vi skal tilbage til de mere positive sider ved at bo alene, så jeg spørger ham, hvornår han trives bedst med at være alene og i sit eget selskab.

“Når man lever af at tale enormt meget, så kan det nogle gange være en lise at komme hjem og bare holde kæft…” – Noget jeg kun kan gøre, fordi jeg bor alene, og når jeg en gang imellem har en formiddag fri, det er, at jeg kan tage mig den gigantiske luksus at sove, til jeg vågner. Så kan jeg sove til klokken 8-9 stykker, stå op, lave mig en kop kaffe, og så tage min computer og gå i seng igen. Og så kan jeg ellers sidde inde i min seng i 3-4 timer, hvor jeg læser netavis og ser nogle gakkede klip på nettet. Og tit er det faktisk, mens jeg sidder der, at jeg lige får nogle gode idéer til et job eller et show. Det er ikke så tit, jeg kan gøre det, men når jeg kan gøre det, er det virkelig rart. Jeg får fornemmelsen af, at Huxi lever en travl tilværelse. Samtidig hæfter jeg mig ved, at hans arbejde spiller så central en rolle i en ellers afslappende stund. – Jamen, mit liv kredser enormt meget rundt om mit arbejde, så jeg arbejder også en del herhjemme. I virkeligheden har jeg svært ved at skelne mellem, hvad der er mit arbejde, og hvad der er ting, jeg gør for sjov. Det skal du ikke sige til dem, der hyrer mig, men mange af de ting, jeg laver, ville jeg jo egentlig godt gøre uden at få penge for det. Og det er jo enormt privilegeret at have det sådan – det prøver jeg virkelig også at være bevidst om. Jeg har det sgu godt, og hvis folk hører mig klage over noget som helst, så skal de bare stikke mig en syngende lussing, for det bør jeg ikke. Et keyboard, en banjo og fem guitarer i arbejdsværelset vidner samtidig om, at musikken også betyder noget for Huxi, og det er blandt andet også her, han søger hen, når han har brug for at koble af.

beboermagasinet BoDanmark

“Hvor svært det end kan være, så handler det om at tage det første skridt og tage kontakt til nogle andre mennesker. Det kan være naboen, det kan være at gå ud på gaden, det kan være at gå ned i kiosken og sige goddag til kioskmanden.” – Huxis råd til dem, der kan føle sig ensomme.

beboermagasinet BoDanmark

– Jeg har altid spillet musik, og det har altid været en slags afkobling for mig. De seneste par år er jeg også begyndt at skrive lidt småsatiriske viser til mine shows. Når man lever af at tale enormt meget – det har jeg jo gjort i rigtig mange år efterhånden – så kan det nogle gange være en lise at komme hjem og bare holde kæft, sidde og klimpre lidt på en guitar og så bare … Han gestikulerer med armene, mens han trækker vejret dybt ind og ånder ud med en afslappet mine: “Aahhh …” – Men igen. Jeg bor alene, så det er mig, der bestemmer, hvad der bliver spillet – og jeg må spille højt, afslutter han humoristisk.

Kom ud Midtvejs i interviewet kan jeg godt fornemme, at Huxi generelt er afklaret og okay med at bo alene, men jeg spørger

beboermagasinet BoDanmark

ham alligevel, om han nogensinde har haft ensomhed inde på livet. – Nej, det har jeg ikke, svarer han hurtigt. Alligevel stopper han op i nogle sekunder, lige for at tænke sig om en ekstra gang. Svaret forbliver dog det samme. – Nej, og det er ikke fordi, at jeg ikke vil ind i en snak om ensomhed overhovedet, men det har jeg oprigtig talt ikke. Der er da tider, hvor det ville være fedt, hvis der boede nogle flere her – sådan er det jo – men jeg er god til at komme ud og snakke med folk. Og jeg ved godt, at det ikke er alle forundt, og at det kan være nemmere sagt end gjort, men jeg tror, det er det, det handler om. Eller rettere, det er det, det handler om. Er man ensom, handler det ifølge Huxi nemlig om at komme ud af lejligheden, hvor banalt det så end måtte lyde. – Og det er slet ikke for at forklejne det, men så simpelt er det jo egentlig

bare. Hvor svært det end kan være, så handler det om at tage det første skridt og tage kontakt til nogle andre mennesker. Det kan være naboen, det kan være at gå ud på gaden, det kan være at gå ned i kiosken og sige goddag til kioskmanden. Uanset hvad, så vil det første skridt blive belønnet tifold, hvis ikke hundredfold. For jeg tror egentlig, der er mange, der har det på samme måde. De er ikke nødvendigvis ensomme, men min fornemmelse er, at der er masser af mennesker, som i hvert fald er ængstelige ved at tage kontakt. Og det bliver jo til en ond cirkel. – Bare det at gå over til naboen, banke på og præsentere sig, det kan jo være det første skridt. Man skal jo ikke gøre det til noget stort. Så kan man sige: “Goddag, jeg hedder Ole, jeg vil bare lige sige, at jeg bor herinde ved siden af. Skulle du nogensinde have brug for noget sukker, så kommer du bare ind.” Altså bare det

at lave åbningen, det er jo nok til, at der kan ske noget. Og hvis man laver en håndfuld af dem, så kan der ske vidunderlige ting, siger Huxi med et smil. – Det er sgu mit bedste råd, og det er i virkeligheden også min erfaring, afslutter han med overbevisning i stemmen.

Det er mærkeligt ikke at gøre det Da Huxi flyttede ind i sin nuværende bolig, lagde han selv ud med at gå en tur igennem opgangen. – Jeg bankede på hele vejen ned bare for at sige goddag, og at jeg lige var flyttet ind: Så ved I hvad jeg hedder, og at jeg bor oppe på femte. Det snakkede jeg efterfølgende med nogle af mine venner om, og det var der faktisk mange, der ikke havde gjort. Det synes jeg jo er underligt! – Jeg synes ikke, man er forpligtet til det, men jeg synes bare, det er mærkeligt ikke at kende sine naboer, så jeg gjorde

det jo i virkeligheden også for min egen skyld. Så kan man altid gå ned og råbe ad dem, hvis de spiller for høj musik, siger han grinende og fortsætter: – Og hvis du vidste, hvad jeg har lånt af værktøj og skrammel – det er fedt – og naboerne tøver jo heller ikke med at komme herind. Hilser man ikke på naboerne, kan det ifølge Huxi samtidig blive lidt akavet. – Vi har altaner her i bygningen, hvilket de også har ovre på den anden side af gården. Så der hilser jeg også vældigt på folk. For det der med at sidde og læse avisen, mens der sidder nogen i bar mave og morgenhår lige ovre på den anden side – altså det er da for mærkeligt. Så kan man bare lige sige goddag. Så er det gjort, og så er alting godt.

“Der er da tider, hvor det ville være fedt, hvis der boede nogle flere her – sådan er det jo – men jeg er god til at komme ud og snakke med folk.”

Familie, venner og nærvær En ting er at have en god relation til naboerne. Men når man er enlig eller bor

beboermagasinet BoDanmark

alene, har man ikke umiddelbart den livsledsager og sparringspartner, man har i et parforhold eller ægteskab. Så hvordan opfyldes mon Huxis behov for nærvær? – Jeg har rigtigt nok ikke den der ene livsledsager, jeg vil nok nærmere sige, at jeg har en vifte af dem. Jeg ses enormt meget med min familie – især min lillebror. Vi er kun halvandet år fra hinanden, så vi er vel nærmest pseudotvillinger, tror jeg man kalder det. Derudover har jeg jo mine kolleger og venner, hvor jeg i kraft af mit aleneliv er ret nem at lave en aftale med, i hvert fald når jeg ikke lige arbejder. Og så igen, så har jeg jo de to aber der (skytsbørn, red.), som også er her rimelig tit. – Det er jo dejligt nemt for deres mor og far lige at smide dem af her, tilføjer han og griner. – Samtidig – og det ved jeg ikke helt, om man kan kalde nærvær – er jeg jo enormt meget ude og møde alle mulige mærkelige mennesker, når jeg er ude at optræde. Så jeg interagerer med virkelig mange mennesker, virkelig mange steder. Det er måske også der, man lærer at være den, der tager det første skridt. Jeg prøver at grave et spadestik dybere, da jeg føler, at en samboende partner unægtelig kan komme lidt tættere på end en ven, kollega eller lillebror kan. Derfor spørger jeg Huxi, om han kan føle, at han mangler en grad af nærvær i sit liv. – Det er der helt sikkert nogen, der vil sige, at jeg gør. Og det gør jeg måske også, men jeg føler det ikke selv, for jeg har aldrig … Jeg har eksempelvis aldrig boet sammen med en kæreste – ikke sådan rigtigt. Så jeg kender ikke til det. Derfor er det også muligt, at jeg kun er på trin 9 ud af de 10 trin på nærhedsstigen – det skal jeg ikke kunne sige, svarer han med et grin og supplerer: – Men det er ikke sådan, at jeg føler et afsavn. Jeg føler ikke, at jeg mangler nogen at sige

beboermagasinet BoDanmark

noget til, hvis jeg er ked af det, eller der er sket noget forfærdeligt, eller jeg står i et dilemma. Slet ikke. Der føler jeg mig fuldt ud dækket ind.

”Det er muligt, at jeg kun er på trin 9 ud af de 10 trin på nærhedsstigen.” Vi kan alle lære af min mor Er der til gengæld nogle enlige eller aleneboende derude, der savner nærvær og social kontakt, så kan vi alle, ifølge Huxi, lære af hans nyligt pensionerede mor, der lige har rundet de 70. – Min mor og far flyttede for nylig til København, og min mor er enormt god til at komme ud. Noget af det første, hun gjorde efter flytningen, var at finde ud af “Nå, men hvad foregår der så herovre i København?” Og bum, så var hun startet til

seniorkarate, i et gospelkor og som frivillig underviser i en lektiecafé ude på Nørrebro. – Det har så givet hende et fuldstændig gakket netværk af ældre damer, der går til karate og synger gospel, som nu også er begyndt at se hinanden socialt udenfor træningen. Og der har hun jo lært nogle mennesker at kende, som hun garanteret ikke var løbet ind i, hvis ikke hun havde taget sig selv i kraven. – Så det handler om at være opsøgende. Og i virkeligheden om at opsøge et eller andet, som man selv synes ville være sjovt – ikke nødvendigvis noget, der bare virker sikkert. Så man behøver ikke gå til bingo eller bridge – by all means, hvis man synes, det er det fedeste – men hvis man egentlig har en drøm om at gå til lerdueskydning. Jamen så gør det. Det er jo også sådan, man møder ligesindede. – Og det har jeg helt sikkert arvet fra min mor, det der med at kaste sig ud i tingene. Der er nemlig masser, der vil tage imod dig med åbne arme, og der er masser, der gerne vil snakke med dig. Men de ringer ikke selv, du bliver nødt til at komme til dem, afslutter Huxi opfordrende.

Baggrund Huxi er født i 1978 og opvokset i Aalborg. Karrieren startede på Danmarks Radio i januar 2001, hvor han efter kort tid fik sit gennembrud som vært på musikprogrammet Boogie. Siden lavede han en lang række radio- og tv-programmer, blandt andet med Karen Thisted som hyppig samarbejdspartner. Efter 10 år på DR arbejder han i dag som freelancer og satiriker. Det faste holdepunkt er den ugentlige tjans på Radio24syv, og herudover optræder han til diverse events og med egne onemanshows. Han er kendt for sine raske replikker og sit gode humør – og selvom han ser flink og rar ud, så går han ofte i kødet på politikerne.

4. OKT. 2017 KØBENHAVN 5. OKT. 2017 KØBENHAVN 6. OKT. 2017 KØBENHAVN 7. OKT. 2017 KØBENHAVN 11. OKT. 2017 SØNDERBORG 12. OKT. 2017 HORSENS 13. OKT. 2017 VEJLE 14. OKT. 2017 FREDERIKSHAVN 25. OKT. 2017 HJØRRING 26. OKT. 2017 AARHUS 27. OKT. 2017 AARHUS 28. OKT. 2017 AARHUS 30. OKT. 2017 RIBE 31. OKT. 2017 RIBE 1. NOV. 2017 RIBE 2. NOV. 2017 RIBE 3. NOV. 2017 HERNING 4. NOV. 2017 KØGE 7. NOV. 2017 BALLERUP 8. NOV. 2017 AALBORG 10. NOV. 2017 ODENSE 11. NOV. 2017 RØDOVRE 15. NOV. 2017 SILKEBORG 18. NOV. 2017 ASSENS 21. NOV. 2017 KALUNDBORG 22. NOV. 2017 TØNDER 23. NOV. 2017 RANDERS 24. NOV. 2017 VIBORG 25. NOV. 2017 SVENDBORG 28. NOV. 2017 SKANDERBORG 29. NOV. 2017 KOLDING 30. NOV. 2017 KØBENHAVN 1. DEC. 2017 KØBENHAVN 6. DEC. 2017 NÆSTVED 14. DEC. 2017 ROSKILDE 18. JAN. 2018 GREVE 19. JAN. 2018 THYHOLM 20. JAN. 2018 THISTED

Konkurrence VIND BILLETTER TIL HUXI BACH – IND TIL BENET I skrivende stund er Huxi ved at lægge sidste hånd på sit fjerde onemanshow, der har premiere d. 5. oktober på Bremen Teater i København, inden det ruller ud i resten af landet. Du har nu mulighed for at deltage i lodtrækningen om 3 x 2 billetter til Huxi Bachs nye onemanshow – IND TIL BENET. Send en mail med dit navn, adresse, boligorganisation og telefonnummer til bodanmark@bdk.dk. Skriv Huxi i emnefeltet, efterfulgt af navnet på den by, du gerne vil se showet i. Alternativt kan du udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark, Havneholmen 21, 1561 København V, Att.: Thomas Yde Søgaard. Besvarelsen skal senest være fremme d. 1. juli. Vinderne offentliggøres i næste nummer af Beboermagasinet. Navn: Adresse: Boligorganisation: Telefonnummer: Hvis jeg vinder, vil jeg gerne have billetter til showet i (by) d. (dato)

Konkurrencevindere Beboermagasinet #80. Vinderne af konkurrencen om et smartur og en powerbank blev: Eva Maren Mouritzen, Ribe Boligforening, og Diana Fjeldstad, Boligforeningen Faaborg-Midtfyn.

beboermagasinet BoDanmark

Tema

Solo

Jagten

på den gode ensomhed

Vi mennesker er skabt som sociale væsener, men i det moderne samfund bliver vi mere og mere individualiserede. Stadigt flere bor alene, og et stigende antal vælger ligefrem singlelivet fremfor det traditionelle familieliv. Denne samfundsudvikling har konsekvenser, og knap 5 procent af den danske befolkning føler sig ofte eller altid ensomme.

Danmark i 2015 endte med skilsmisse. Samtidig er antallet af enlige voksne rekordstort. Selvom der ikke findes nogen entydig forklaring på, hvorfor flere ender med at bo alene, peger flere forskere på nogle centrale årsager: Tekst: Niklas Ingerslev, nari@bdk.dk

Mennesket er et flokdyr. Det ligger i vores grundlæggende natur at søge fællesskaber, og fra tidernes morgen har det været en del af vores overlevelsesinstinkt at holde sammen. Fællesskaber spiller også en vigtig rolle i vores kultur. Vi lærer fra barnsben, hvordan det føles ubehageligt og sorgfyldt at blive holdt udenfor, og omvendt hvor trygt og bekræftende det føles at være en del af et fællesskab. Vi har et stort behov for sociale relationer, men samtidig oplever vi i disse år en udvikling, hvor mange vælger at frigøre sig fra de traditionelle fællesskaber og i stedet gå egne veje. Det ses ikke mindst på antallet af skilsmisser, hvor 48 procent af alle ægteskaber i

beboermagasinet BoDanmark

• Kvindefrigørelsen: Flere kvinder får en højere uddannelse, de vælger karrieren frem for familielivet, og det styrker muligheden for at være uafhængige og selvstændige. • Urbaniseringen: Byernes hastige vokseværk skaber nye subkulturer, andre typer fællesskaber og muligheder for at socialisere i byens rum. De mange muligheder for at vælge fællesskabet til øger også behovet for et frirum, hvor man kan vælge det fra. • Digitale medier: Antallet af medier og måder at kommunikere på er steget eksplosivt. Ønsker man at være social, kan man hurtigt indgå i en digital dialog, og ønsker man at være alene, kan man koble fra.

• Forhøjet levealder: Flere ældre foretrækker at bo alene frem for at flytte på institution eller ind hos familie. Bedre pensionsordninger, ambulante behandlingsmuligheder og en socialforvaltning, der tager hånd om de ældre, gør det muligt for mange ældre at bo længst muligt i eget hjem. Ensomheden trænger sig på

En af de store og negative konsekvenser ved den øgede individualisering er, at stadigt flere danskere føler sig ensomme. I 2015 fik Mary Fonden udarbejdet en undersøgelse, der viser, at 210.000 danskere over 16 år, svarende til knap 5 procent af den voksne befolkning, er ensomme. Det kan virke paradoksalt, at vi på den ene side i langt højere grad vælger at bo alene og på den anden side har et kæmpe samfundsproblem med folk, der er ensomme. Men ensomhed er fuld af paradokser ifølge psykologiprofessor Peter Elsass, der har skrevet bogen “Kunsten at være alene”. Han forklarer, hvordan vi drages af ensomheden, når vi eksempelvis tager i sommerhus eller

søger ud i naturen for at være alene, men samtidig foragter vi den ensomhed der følger, når vi føler os alene og mangler nogen at tale med. Ensomhed er dog ikke nødvendigvis forbundet med at være alene. Mange singler har en stor vennekreds og føler sig ikke alene, mens ensomhed for nogle kan virke stærkest, når vi færdes blandt andre eller i parforholdet, hvor vi jo netop ikke er alene. Peter Elsass skelner mellem det, han kalder “den gode ensomhed” og “den onde ensomhed”. Den gode ensomhed kan defineres som den selvvalgte alenehed, som er meningsfuld og berigende. Peter Elsass nævner blandt andet flere store kunstnere og Nelson Mandelas fangenskab som eksempler på, hvor ensomheden bruges konstruktivt til at udtrykke sig og udfolde tanker. Den onde ensomhed er den ufrivillige og sørgmodige ensomhed. Følelsen af at være alene og ikke have nogen at tale med kan både være sygdomsfremkaldende og få en selvforstærkende effekt. Ender man først i en spiral, hvor man sidder alene med sine følelser og bliver

bange for at åbne op og opsøge fællesskaber, kan det være rigtig svært at komme ud af den. Nye fællesskaber vinder frem

Kampen mod den onde ensomhed er i fuld gang. Ensomhed er et stort samfundsmæssigt problem, som har en masse sundhedsmæssige omkostninger. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed er såkaldt “svage sociale relationer” årligt årsag til omkring 10.000 hospitalsindlæggelser og 250.000 kontakter til egen læge. I de seneste år har der været sat gang i flere landsdækkende kampagner og initiativer, som har sat fokus på ensomhed som et samfundsmæssigt problem. Det har blandt andet handlet om at få aftabuiseret emnet, vise vejen ud af ensomhed og få fortalt, at ensomhed ikke kun er et problem, der rammer de få. En vigtig vej ud af ensomhed kan være at indgå i et fællesskab. I de seneste år har mange nye fællesskaber vundet frem. De klassiske store fællesbevægelser, som man ofte knyttede til “for livet”, har ikke længere samme styrke, og vi ser i øjeblik-

ket en udvikling, hvor mange mindre fællesskaber vinder frem. Det handler ofte om kortsigtede og uforpligtende fællesskaber, eksempelvis ideologiske fællesskaber som økologiske fælleshaver, fødevarefællesskaber eller et fitnesshold. De digitale fællesskaber er også med til at forbinde folk. Med digitale platforme og sociale medier er det muligt at få kontakt til folk på den anden side af kloden, som deler ens nicheinteresse, og være forbundet i store netværk som eksempelvis Facebook. Ofte nævnes dog en bagside ved denne type fællesskaber, da de kan være med til at forstærke følelsen af at føle sig udenfor og udstille ens mangel på nærhed. Om vejen ud af ensomhed findes i fællesskaberne eller ved at finde frem til det meningsfulde og berigende ved at være alene, er helt individuelt. Uanset hvad, vil mennesket fra naturens side altid være et flokdyr, og selvom individualiseringen fortsætter, vil vi formentlig altid finde nye måder at socialisere på.

beboermagasinet BoDanmark

Tema

Solo

10gode råd mod ensomhed

Ensomhed er et samfundsproblem, og for at komme det til livs er vi alle nødt til at gøre en indsats. Her får du derfor et par gode råd til at bekæmpe ensomheden.

Føler du dig ensom? 1. Få sat ord på dine følelser Ensomhed er et tabubelagt emne, som kan være svært at tale åbent om. Men det vigtigste råd er at acceptere dine følelser og være åben omkring dem. Få sat ord på, og gerne til andre, det gør det meget lettere at komme følelserne til livs. 2. Saml styrke og vær modig At komme ensomheden til livs kræver både styrke og mod. Du er nødt til at overvinde nogle af de barrierer, der gør det svært at tale med andre. Den eneste måde at komme følelsen til livs på er at starte med dig selv og finde den styrke, der skal til for at finde en vej ud af ensomheden. 3. Opsøg en relation i dit netværk Start med at tage kontakt til en person fra dit netværk, som du synes godt om. Brug din styrke til at få åbnet op, og tro på dig selv. Selv små samtaler kan være starten på en vej ud af ensomhed.

beboermagasinet BoDanmark

4. Opsøg og indgå i et fællesskab Hvis du ikke har nogen i dit netværk, du lige kan tage kontakt til, eller hvis du har brug for nye kontakter, så kontakt en organisation eller et fællesskab, du finder interessant. Der findes et hav af fællesskaber og helt sikkert et, der passer til dine interesser og behov – det handler bare om at være opsøgende og turde kaste sig ud i det. 5. Husk at du ikke er alene Ensomhed er en følelse af at være uønsket alene. Følelsen kan både opstå, hvis du bor alene, men også når du er sammen med andre eller er i et parforhold. Du er bestemt ikke alene med dine følelser – omkring 210.000 danskere anslås ofte eller altid at føle sig ensomme.

Hjælp andre med at komme ud af ensomhed Kender du nogen, der føler sig ensomme, så har du en enestående mulighed for at gøre en forskel.

1. Tal åbent om ensomhed Italesæt ensomhed som en naturlig følelse, som mange oplever; det kan være med til at nedbryde tabuet omkring emnet. 2. Vær opmærksom på andre mennesker Kig folk i øjnene, vær åben for samtale, og hils pænt på andre. På den måde kan du være med til at anerkende og gøre en forskel for andre. 3. Åbn dine fællesskaber og tag initiativ til nye relationer Er du selv involveret i et fællesskab, så prøv evt. at invitere andre eller vær åben for nye “medlemmer”. Ved at være åben over for nye bekendtskaber og evt. tage initiativ til nye relationer gør du det lettere for andre at bryde de barrierer, der kan holde dem tilbage fra at bryde ensomheden. 4. Bliv frivillig Mange frivillige tilbud er med til at hjælpe mennesker, der føler sig ensomme. Du kan være med til at gøre en forskel, hvis du involverer dig som frivillig. Samtidig kan du styrke dit eget netværk ved at blive frivillig. 5. Vær venligt vedholdende Det kan være overvældende at involvere sig socialt, hvis man har følt sig ensom længe. Giv derfor vedkommende tid, og respekter et nej til en invitation. Prøv i stedet igen på et senere tidspunkt og vind vedkommendes tillid på denne måde.

Boligkontoret rundt

Fyn

Ny forretningsfører på Fyn Boligkontoret

Tre indstillinger til RENOVER prisen Hvert år uddeles RENOVER prisen som en hyldest til Danmarks bedste renovering, men i år uddeles der en særlig jubilæumspris til Danmarks bedste almene renoveringsprojekt. Her er hele tre af Boligkontoret Danmarks renoveringsprojekter blevet indstillet. Det drejer sig om Søhusene hos Nakskov Almene Boligselskab, Kollektivhuset hos DVB København og Tibberupparken hos Boligselskabet Nordkysten. Vinderen offentliggøres ved en stor prisfest d. 31. august 2017.

Kim Johansen, som indtil årsskiftet var driftschef i Bogense Boligforening, er ny forretningsfører på Fyn. Kim har siden 1994 arbejdet med bl.a. nybyggeri og renoveringer og er desuden aktiv lokalpolitiker med særligt fokus på at levere gode og stabile boligforhold til alle.

Hørsholm Kokkedal Midtjysk

Renovering og genhusning

Midtjysk

Efter flere års planlægning og forsinkelser er den store renovering af Midtjysk Boligselskabs 145 lejligheder på Poul La Cours Vej i Skanderborg nu endelig gået i gang, og den midlertidige genhusning af beboerne er startet. Den forestående renovering er tiltrængt og vil bl.a. omfatte renovering af køkkener og badeværelser samt etablering af elevator i flere opgange. Afdelingens beboere har været en afgørende del af hele processen og har bl.a. haft repræsentanter med til projektgruppemøderne. At beboerne netop har haft stor medindflydelse, kom også til udtryk, da der blev foretaget en underskriftsindsamling med det formål at få omstødt en beslutning om at åbne altanerne. Det lykkedes, og altanerne forbliver nu lukkede. I slutningen af januar så man de første synlige beviser på, at renoveringen nu er i gang, da en hel kolonne af ladvogne kom kørende med 18 beboelsespavilloner. Der dannede sig således en ny lille by i afdelingen, som i de næste 3,5 år vil danne rammen om de genhusede beboeres dagligdag.

Stor succes med åbent hus Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal havde d. 26. november inviteret til åbent hus i Byengen/Nordengen for at fremvise en totalmoderniseret boligblok, hvor 20 boliger er slået sammen til 14. Interessen for arrangementet oversteg langt arrangørernes forventninger. Således mødte næsten 350 besøgende op i løbet af de få timer, arrangementet varede, og ifølge beboer og bestyrelsesformand Marianne Lundberg Andersen kom de både fra Helsingør, Hørsholm, Birkerød og Farum. Ud over den omfattende renovering af den ene boligblok er de resterende boliger i Byengen og Nordengen blevet renoveret for i alt 213 mio. kr.

beboermagasinet BoDanmark

Tema

Solo

Kvinderne fra Gram Tekst: Thomas Yde Søgaard, thys@bdk.dk Foto: Dennis Morton

På en iskold februardag er vi taget en tur til Gram i det centrale Sønderjylland. Byskiltet leder os ind på de små snoede veje, over åen, forbi det gamle kongeslot, igennem den hyggelige bymidte og op til vores destination. Vi skal besøge Højmarken – en del af Gram Boligforening. Her har Jytte nemlig indviet os i, at hendes boligafdeling har en klar overrepræsentation af enlige. Ja, faktisk er hele 54 ud af de i alt 64 lejemål bosat af enlige, hvoraf mere end 75 procent af de enlige er kvinder. Som Jytte siger: “Så har vi det såmænd godt her i Højmarken.” Vi er dog også interesserede i at finde ud af, om de enlige rent faktisk kommer hinanden ved, når nu de er i så stort et overtal. Samtidig vil vi gerne have et indblik i, hvordan de hver især takler livet som enlig. Vi skal nu hjem til tre forskellige kvinder, der alle bor i Højmarken og har boet alene i en årrække. Det går hurtigt op for os, at de alle har kontakt med naboerne i højere eller mindre grad, men vi lærer også hurtigt, at de angriber livet som enlig på tre vidt forskellige måder.

beboermagasinet BoDanmark

Trine – har boet alene siden 2005 Cathrine har boet i Højmarken i 9 år og ses dagligt med naboerne Jytte og Birthe, der bare kalder hende ’Trine’. De tre mødes altid hos Trine, uden undtagelser – for ifølge Birthe er det altså bare hyggeligst. Her snakker de om alt fra verdenssituationen til dårlige udsendelser i fjernsynet, og så hjælper de hinanden, når der er brug for det. Cathrine siger, at hun kan finde sig tilfreds, bare hun har sit strikketøj og fjernsynet; men samtidig ville det være lidt ensomt, hvis ikke de andre damer kiggede forbi.

beboermagasinet BoDanmark

Birthe: “Hvis jeg ikke har været ovre ved Trine et par dage, så begynder de andre at undre sig – og det er i grunden rart nok at vide, at de bekymrer sig om mig…”

beboermagasinet BoDanmark

Mona – har boet alene siden 2009 Mona har boet i Højmarken i 10 år til september. Hun synes, det var lettere at komme i kontakt med andre, dengang man var to, men nyder, at man kan snakke med naboerne, når man støder ind i dem. Monas daglige gåture er blevet hendes ritual, og skal hun rigtig hygge sig, tager hun en tur til Ribe, hvor hun kan nyde en god kop kaffe eller et godt glas vin.

“Jeg kan virkelig godt lide at gå ture. Når man er alene, og man ikke har bil eller familien lige omkring sig, så hellere komme ud at få rørt sig i stedet for at sidde hjemme i sofaen.”

beboermagasinet BoDanmark

Janice – har boet alene siden 2010 Janice kommer oprindeligt fra Wales, men flyttede til Danmark i 1970. Janice er med i afdelingsbestyrelsen i hendes boligafdeling, har en månedlig madklub, spiller kornet (blæseinstrument, red.) i to brassbands, arbejder i den lokale genbrugsbutik, besøger jævnligt naboen Rubina, går ture med hunden, og så tager hun til markeder, udstillinger og koncerter med bedsteveninden Ina. Janice ligger med andre ord ikke på den lade side. Hun har desuden bemærket, at danskerne ofte er bange for at tage kontakt, men ifølge hende er det bare med at komme ud og åbne munden, i stedet for at sidde hjemme og trille tommelfingre.

“Musikken startede med, at jeg mødte en anden hundelufter, og jeg kunne bare se på hende, at hun spillede musik. Så jeg gik hen og spurgte hende, og så har jeg været i et band lige siden…”

beboermagasinet BoDanmark

Vil du også ha’ råd til en dejlig ferie? Vi har samlet et par gode råd til, hvordan du kan spare op til sommerferien. Og faktisk handler det mere om vilje og evner end om penge, fortæller en bankmand. Læs med og bliv inspireret. Tekst: Kenneth Wöhlisfelt og Thomas Yde Søgaard Foto: Ian Schneider

Du har måske allerede bemærket det? Foråret er her, og snart følger sommeren, hvor vi skal ud i solen i klipklapper og solbriller. Måske går du også i ferietanker og drømmer om en uge i et hyggeligt sommerhus eller måske en rejse sydpå med en drink under parasollen? Men så er der jo lige det med økonomien. For hvordan får man råd? Mange tror, at det kun er folk med relativt mange penge, der kan spare op til en dejlig ferie, men det er helt forkert. – Der er mennesker på understøttelse, som kan spare 10.000 kr. op, og der er familier med en indkomst på 2 mio. kr. om året, som må sælge alt for ikke at gå konkurs. Det er et fornuftigt styret forbrug, der skaber en opsparing. Ikke de høje indkomster, siger Søren Fossing. Han er selvstændig konsulent og har arbejdet i banksektoren i 42 år. – Der er faktisk kun to måder at spare op på: med viljen og med evnen, og har man begge egenskaber, så går det stærkt. Er kun viljen til stede, går det langsommere, siger han og opfordrer til, at du tjekker dine indkøbsrutiner, hvad der kommer i kurven i supermarkedet, og hvor du køber ind. Du skal også gå de faste og variable udgifter igennem med en tættekam: – Hvor kan du spare udgifter væk eller reducere dem ved at vælge en ny leverandør? Kig eksempelvis på din kontoudskrift og sæt en grøn tusch på de nødvendige udgifter og en rød tusch på de overflødige. Fjern så flest mulige af de røde poster. Og nok så vigtigt: Sørg for at holde besparelserne i praksis, siger Søren Fossing. I de efterfølgende afsnit får du syv gode idéer til, hvordan du kan spare op til ferien – og uden at det kræver de helt store omvæltninger eller nedskæringer i din hverdag. Vi ønsker dig held og lykke med dit nye liv som opsparer.

Sådan sparer du op til ferien Hold dig beskæftiget i weekenderne

Hvis du tænker over det, hvad laver du så i weekenden, når du keder dig? Måske tager du en tur i shoppingcentret eller i biografen, men det bliver hurtigt en dyr fornøjelse. Prøv at holde dig beskæftiget i weekenden med ting, som ikke koster dig noget – gå en tur i den nærmeste park eller skov, få gjort rent i hjemmet eller noget helt tredje. Fokuser på deleøkonomi

Princippet er, at privatpersoner deler, lejer og køber ting af hinanden og således går uden om traditionelle udbydere og fordyrende mellemled. På airbnb.com kan du leje folks private hjem, mens ejerne alligevel er væk på ferie eller weekend. På gomore.dk er der billig transport med private bilister, der alligevel skal køre tværs igennem landet. Og på reshopper.dk kan du som børnefamilie købe brugte børneting fra familie til familie. Du kan også overveje, om du selv vil være udlejer/sælger og tjene lidt ekstra penge. Overvejer du at fremleje din bolig via airbnb.com, skal du dog være opmærksom på reglerne for almene boliger, ligesom feriefremleje skal være godkendt af dit boligselskab (læs mere på bdk.dk). Køb og sælg brugt

Tøj, møbler, bøger, biler, elektronik og mange andre varer kan du ofte finde til en lavere pris, hvis du køber dem brugt – og brugte ting kan du finde nemt på internettet eller i din lokale genbrugsforretning. Nogle boligselskaber har endda deres egen byttebørs eller genbrugscentral. Genbrug har samtidig været en længerevarende tendens i både mode og indretning. Tænk dig derfor om, inden du smider dine gamle møbler eller pyntegenstande på gaden – de kan være penge værd, og køberne står i kø til de “rigtige” sager. Vælg din bank

Bankskifte kan være en god mulighed for at spare penge, da renter og gebyrer varierer meget fra bank til bank. Der kan således være mange

beboermagasinet BoDanmark

penge at spare, hvis du finder en bedre aftale hos en anden bank. Tjek f.eks. mybanker.dk, hvor du nemt og hurtigt kan få tre nye tilbud fra andre banker. Gennemgå dine aftaler og abonnementer

Vi kender det alle sammen – man har et fast medlemskab til motionscentret, men kommer ikke rigtigt af sted. På samme måde kan man abonnere på en avis eller en streamingtjeneste, som man ikke rigtigt får læst eller brugt. Således kan abonnementerne bare stå og trække penge måned efter måned, uden at du får noget ud af pengene. Mindst én gang om året bør du derfor gennemgå dine aftaler og abonnementer – både for at se, om du kaster penge ud ad vinduet, men også for at se, om du betaler for meget og kan finde en billigere løsning. Priserne på eksempelvis mobiltelefoni, internet og forsikringer ændrer sig konstant, så der kan være mange penge at hente på årsbasis. Vær miljørigtig

At være miljøbevidst er ikke kun godt for miljøet – det er også en rigtig god idé for din pengepung. Sparer du eksempelvis på vandet og skærer brusebadet ned til fem minutter i stedet for ti minutter, kan du ca. spare 1.000 kr. årligt pr. person i husstanden. Undgå, at apparaterne står på standby, og sluk helt for TV, stereoanlæg, DVD og spilkonsoller. Gør du det, kan du ligeledes spare ca. 1.000 kr. årligt. At have en bil er en af livets helt store friheder, men husker du at tænke på miljøet, når du sidder bag rattet, så bliver det også en billigere fornøjelse. Køber du en brændstoføkonomisk bil, kan du ifølge FDM spare ca. 1.000 kr. om året for hver km, bilen kører længere på literen. Letter du samtidig foden fra speederen, sparer du hurtigt 10, 20 og 30 procent på benzinregningen. Lav madplaner

Madplaner kan ligeledes hjælpe dig til at spare penge, og når du planlægger måltiderne, undgår du i højere grad madspild og dyre impulskøb. Du kan også gå på biblioteket eller i boghandlen og finde bøger om billig mad. Spørg f.eks. efter bogen “Grennessminde – Mad til alle”. I den finder du de lækreste opskrifter, hvor du kan lave mad for 30 kr., f.eks. oksesteg med bagte rødbeder og rodfrugtmos.

Sæt økonomien i system Skal du have råd til ferie, så må du lægge et budget, siger Forbrugerrådet En sommerferie kommer ikke af sig selv. Den skal man spare op til. Det siger Troels Hauer Holmberg, der er seniorøkonom i Forbrugerrådet. – Jo strammere din økonomi er, jo sværere er det at spare op. Det vigtigste er, at du får lavet et godt budget – og i det også afsætter penge til din sommerferie. Få sat økonomien i system. Der findes en masse budgetværktøjer på nettet, og i flere banker kan man også få hjælp, siger Troels Hauer Holmberg. Han opfordrer til, at man får lavet en budgetkonto, hvis man ikke har sådan en i forvejen. Budgetkontoen skal også bruges som din Nemkonto, således at din løn, pension osv. går ind på den. – Det er også fra budgetkontoen, at du skal betale alle dine regninger. På den måde har du en konto, du kun bruger til dit løbende forbrug. Når alle regninger er betalt over budgetkontoen, kan du se, hvad du har til rådighed resten af måneden. Jeg ved fra vores gældsrådgivning, at mange også gør det, at de hver uge hæver det beløb, de må bruge, i kontanter. Det giver dem et bedre overblik, fortæller økonomen. I sommers trådte der nye regler i kraft på bankområdet. Regler, der betyder, at alle har ret til et betalingskort, en konto og netbankadgang. Bankerne må gerne opkræve et gebyr for denne service, men priserne er forskellige fra bank til bank, så spørg dig for.

beboermagasinet BoDanmark

Boligkontoret rundt Boligkontoret

Fra flygtningeboliger til billigboliger Sidste år åbnede regeringen for puljen på 640 mio. kr., som kommunerne kunne søge støtte fra til etablering af almene boliger målrettet flygtninge. Ikke desto mindre har det vist sig, at det aktuelle behov for flygtningeboliger er langt mindre end forventet. Derimod er der et stigende behov for billige lejeboliger ikke kun målrettet flygtninge, men målrettet alle, hvis indkomst nødvendiggør en husleje i den lave ende. Derfor bruges puljen nu til opførelsen af små lejeboliger til en overkommelig husleje – typisk under 3.000 kr. om måneden. Boligkontoret Danmark samarbejder med Boligselskabet Nordkysten, Boligforeningen Lillebælt og Boligselskabet Nordsjælland om at bygge billige boliger i Helsingør, Middelfart og Gribskov Kommune. Hvis du vil vide, om din kommune har søgt puljemidler til opførelse af de billige almene lejeboliger, kan du se det på http://uim.dk/filer/nyheder-2016/kortover-ansoegende-kommuner.pdf

Nakskov

Indvielse af det nye Fjordgården Nakskov

Efter knap et år med håndværkere, byggerod og gennemgribende renovering fremstår Fjordgården i Nakskov flottere end nogensinde. Allerede under opførelsen i midten af 1950’erne betegnedes boligafdelingen som luksusbyggeri, ikke mindst grundet den fantastiske udsigt over Nakskov indre fjord. Udsigten er stadig lige fantastisk. Dette er nok også en stor del af grunden til, at indvielsen af de attraktive lejeboliger d. 22. januar var så velbesøgt. I dag er Fjordgården nemlig stadig et yndet bosted – især for de ældre beboere. Renoveringen af de i alt 41 lejemål har kostet ca. 40 mio. kr. To af fem opgange er ombygget til tilgængelighedsboliger med elevator samt nyt køkken og bad, mens alle boliger har fået fransk altan, nyt tag og ny isolering.

beboermagasinet BoDanmark

Lokalrådsseminaret i Bogense i år var velbesøgt af bestyrelsesmedlemmer fra hele landet.

Fyn

Lokalråd – hvad for noget? I Boligkontoret Danmark er der en lang tradition for demokratisk indflydelse og erfaringsudveksling mellem boligselskaberne. Det sker bl.a. på lokalrådsmøderne, hvor lokale forhold drøftes, erfaringer udveksles, og lokale netværk skabes. Lokalråd Fyn har i en årrække netop dyrket netværket på tværs af boligselskaberne. Derfor var det i år 12. gang, at de åbnede dørene for et velbesøgt 24timers lokalrådsseminar. Formand for lokalråd Fyn, Klaus Bentzen fra Bogense Boligforening, siger: – I år har vi sat fokus på nybyggeri, da der faktisk er en del boligselskaber, som står overfor at skulle bygge eller er i gang. Da nybyggeri er en svær, kompleks og dyr proces, er det vigtigt at holde styr på, hvem der gør hvad, og især hvad der er bestyrelsens rolle og ansvar i processen. Der er tilknyttet et lokalråd til hvert afdelingskontor eller region, og møderne afholdes minimum 2 gange årligt.

Boligkontoret

Husk forsikringen – billigt alternativ på vej En ny undersøgelse viser, at hele 20,1 procent af danskerne, der bor til leje, står uden en indboforsikring. Begrundelsen er ofte, at forsikringen er for dyr, men er uheldet ude, kan det være knusende for både boligsituation og privatøkonomi. Forsikringsselskabet Alm. Brand lancerer derfor en ny type forsikring med navnet “Yndlings”, der er en fleksibel

løsning med en billig basisforsikring (inkl. retshjælp, ansvar og genhusning) til en forventet pris på 29 kr. om måneden. Udover basisforsikringen kan forsikringstageren også vælge at forsikre lige præcis de ting, som betyder noget særligt, f.eks. en computer eller mobiltelefon, deraf navnet yndlings. Prisen afhænger af, hvor mange og hvilke ting

du vil sikre og hvor længe. Den nye “Yndlings-forsikring” kan desuden styres fra en app på din smartphone, og Alm. Brand forventer at lancere forsikringen i løbet af første halvår 2017.

beboermagasinet BoDanmark

Tema

Solo SharePeeps

SharePeeps er et deleøkonomisk initiativ, der har et grønnere samfund og mindre overforbrug som målsætning. Platformen fungerer som et socialt netværk, der formidler kontakten mellem brugere, som alle ønsker at bytte, låne eller forære ting til og med hinanden. Herudover tilbyder platformen, at personer kan hjælpe hinanden ved at stille deres ejendele til rådighed. Det kunne eksempelvis være udlån af en havegrill eller nogle højttalere, du alligevel ikke selv skal bruge, så nogle andre er dækket ind til havefesten. Det er gratis at benytte SharePeeps, og den findes både til iPhone og Android.

Et netværk af Meetup

Her kan du finde alverdens sociale fællesskaber opdelt efter interesseområder, såsom madlavning, fotografi eller musik. Appen kan bruges til at finde ligesindede og venner, som elsker at gøre de samme ting, som du interesserer dig for. Det er desuden muligt at finde Meetup-arrangementer i de områder, man befinder sig i, for eksempel sprogcaféer, biografture og fællesspisning. Det er gratis at bruge Meetup, der er på engelsk og findes til både iPhone og Android.

Single.dk

Denne er blot én af de mange datingapps, som findes på markedet i dag. Single.dk har eksisteret siden 1999 og har mere end 50.000 aktive medlemmer, der alle leder efter en partner. Det er gratis at oprette en profil, men der kan vælges forskellige abonnementer mod betaling. De udsteder dog ikke en garanti for at finde kærligheden :) Single.dk findes både til Android og iPhone.

beboermagasinet BoDanmark

Mondly

Har du længe drømt om at lære fransk, engelsk eller italiensk, så du bedre kan socialisere og begå dig på din næste ferie, så skal du ikke lede meget længere. Med Mondly kan du lære nye sprog med daglige gratis lektioner – og der er i alt 33 sprog at vælge imellem. Via stemmegenkendelse sætter appen dig i gang med en basal samtale mellem to mennesker, hvorefter du hurtigt vil begynde at huske grundlæggende ord og være i stand til at rekonstruere samtalen selv. Er den daglige lektion for lidt, er der mulighed for tilkøb i appen, der fås til både iPhone og Android.

muligheder Der findes et hav af apps til din smartphone og tablet. Derfor kan det også være en jungle at finde lige netop den app, der kan gøre dit liv nemmere eller bare være godt tidsfordriv.Temaet for dette magasin er solo, og selvom denne livsform for nogle er selvvalgt, er det at høre til i et fællesskab stadig vigtigt for mange. Vi har her forsøgt at samle en række apps, der hver på deres måde inviterer til fællesskab.

Be My Eyes

Undersøgelser viser, at knap halvdelen af danskerne deltager i frivilligt arbejde, men mange vælger det også fra, da det kan være tidskrævende. Det behøver det faktisk ikke at være. “Be My Eyes” er en dansk opfindelse, som har mange brugere på verdensplan og derfor primært er på engelsk. Appen giver seende mulighed for at hjælpe blinde med daglige gøremål, såsom at svare på, om en vare er tæt på udløbsdatoen, eller hjælpe med indstillingen af vaskemaskinen. Samtalen foregår via webcam og/eller mikrofon. Det er gratis at benytte Be My Eyes, der foreløbig kun findes til iPhone.

beboermagasinet BoDanmark

Tema

Solo

Vi ses på tirsdag! Tekst: Karina Lauridsen, kala@bdk.dk Foto: Thomas Yde Søgaard

beboermagasinet BoDanmark

Klokken nærmer sig to, og der er allerede ved at være fyldt godt op ved langbordet i Tibberupparkens beboerhus i Espergærde. Med to et halvt år på bagen er Tibberupparkens beboercafé ved at være et fast samlingspunkt for flere af beboerne. Det er oftest de samme beboere, der kommer i beboercaféen hver tirsdag eftermiddag, men en gang imellem tropper nogle nye indflyttere op. Det tyder altså på, at indsatsen fra blokrepræsentanterne virker. Disse udpegede beboere har nemlig til opgave at byde nye indflyttere i Tibberupparken velkommen med en blomst og fortælle om områdets mange tilbud til beboerne. I beboercaféen er det ligesom med Tibberupparkens andre beboeraktiviteter fællesskabet, der trækker. Måske især for de enlige beboere. Det er det livsbekræftende samvær med hinanden der gør, at beboerne ser frem til at mødes med hinanden i beboerhuset tirsdag efter tirsdag.

beboermagasinet BoDanmark

Annemette Samuelsson er 60 år og bor alene. Hun har boet i Tibberupparken i 5-6 år:

– Vi var i forvejen nogle stykker, som arbejdede sammen på fællesaktiviteter i Tibberupparken, så selvfølgelig skulle vi også komme i beboercaféen, da den startede op. Det er meget de samme, der kommer her gang efter gang, men det betyder også noget, at vi kender hinanden og hinandens historie så godt efterhånden. Det giver et godt sammenhold. Jeg er her næsten hver uge i den mørke tid på året. Conny Christiansen er 74 år og bor alene. Han har boet ca. 40 år i Tibberupparken:

– Jeg er kommet her lige fra starten af, hvor beboercaféen blev oprettet. For mig var det naturligt at komme ned og se, hvad det var for noget – især hvis man ikke møder så mange andre i dagligdagen. Og så er jeg kommet lige siden. Der er desværre ikke så mange mænd, der kommer i beboercaféen. Jeg har prøvet at få

“Der er desværre ikke så mange mænd, der kommer i beboercaféen. Jeg har prøvet at få nogle af dem med herned, for det giver én meget at komme her.” – Conny Christiansen

nogle af dem med herned, for der bor skam nok af enlige mænd i Tibberupparken. Det siger dem desværre ikke så meget, hvilket er ærgerligt. For det giver én meget at komme her. Annette Dinsen er 64 år og bor alene. Hun har boet i Tibberupparken i 4½ år:

– Jo bedre man kender hinanden, jo nemmere er det også at spørge andre om hjælp. Det bruger vi også beboercaféen til – det er ikke kun kaffe og snak over bordet. Nogle får eksempelvis hjælp til Facebook, og mens vi har snakket, har én lige solgt to senge til en anden. Conny skulle også have lagt et par bukser op, og det kunne jeg da lige klare for ham, for vi har jo alverdens syredskaber i hobbyværkstedet. Så sparer han 140 kr. hos skrædderen.

beboermagasinet BoDanmark

Anne Nielsen er 63 år og bor med sin mand. Hanne Grarup og Hanne Reeves er henholdsvis 69 og 72 og bor begge alene. Alle tre bor de i Tibberupparken og er den praktiske drivkraft bag beboercaféen.

Hanne R: – Vi får mange gode idéer, når vi mødes i beboercaféen. Idéer til, hvordan vi ellers kan gøre det bedre at bo i Tibberupparken. Vi har bl.a. oprettet Genbrugsen, som er et fast sted, hvor beboerne kan udveksle genbrugsting. Vi fik idéen efter et afholdt loppemarked, hvor der var mange ting i overskud. Og så har vi vores hobbyværksted og cykelværksted – hvor flere også bare kommer for at få en snak og en kop kaffe. Alt sammen for fællesskabets skyld. Hanne G: – Selvom beboercaféen startede op som en del af Tibberupparkens boligsociale helhedsplan for 2½ år siden, kører vi den faktisk selv nu. Derfor bliver det heller ikke noget problem, når helhedsplanen stopper til sommer, og de personer, som var ansat i projektet, stopper. Vi har øvet os i at køre caféen selv det sidste års tid, dvs. 100 procent beboerdreven. Og vi har fået udgifterne på ca. 5.000 kr. om året indarbejdet i driftsbudgettet. Men vigtigst af alt er jo, at beboerne fortsat vil støtte op om beboercaféen, og det tyder alt på, at de vil.

beboermagasinet BoDanmark

“Det er meget de samme, der kommer her gang efter gang, men det betyder også noget, at vi kender hinanden og hinandens historie…” – Annemette Samuelsson

Fakta om Tibberupparken: Tibberupparken er en afdeling i Boligselskabet Nordkysten og består af i alt 240 lejligheder fordelt på 9 blokke i hjertet af Espergærde i Nordsjælland. I 2014 startede en boligsocial helhedsplan op i Tibberupparken, som afsluttes i år. Undervejs er der udover beboercaféen igangsat en lang række aktiviteter for beboerne: Blandt andet yoga, fællesspisning, kvindecafé, modelbyggeklub, hobbyværksted, fælleshaver, bydelsmødre og samarbejde med lokale sportsforeninger – for ikke at nævne de løbende fester og arrangementer. Når de ansatte i den boligsociale helhedsplan og den økonomiske støtte udefra stopper, er det ofte en udfordring at fortsætte beboeraktiviteterne. Heldigvis er Tibberupparken forberedt herpå, da flere af aktiviteterne allerede i dag drives udelukkende af beboerne og er indarbejdet i det fremtidige driftsbudget.

Sådan får I et mødested i din egen afdeling Savner du et mødested i din egen boligafdeling, og vil du gerne starte eksempelvis en beboercafé op, handler det først og fremmest om at finde et egnet sted. Hvis I har et beboerhus i din afdeling eller i boligselskabetet, er det et godt udgangspunkt. Stil forslaget om en beboercafé på dit afdelingsmøde med et anslået årsbudget, og forhør dig forinden omkring hos beboerne, hvad der skal til, for at de har lyst til at komme i en beboercafé.

beboermagasinet BoDanmark

n i d g o u d l a k S ejendomsfunktionær fejre sejren med 10.000 kr? Sidste chance for at hylde din ejendomsfunktionær med BDKprisen 2017

Tekst: Maria Dyrborg, mady@bdk.dk

“Jamen, jeg passer jo bare mit arbejde.” Sådan ville de fleste ejendomsfunktionærer nok sige, hvis du spurgte ham eller hende, hvorfor vi i år vil hylde ejendomsfunktionærerne med BDKprisen. Tidligere år har vi hyldet fællesskabet og det frivillige engagement i boligafdelingerne, og uden at forklejne det vigtige og uundværlige arbejde der udføres her, så er turen i år kommet til at hylde en anden vigtig gruppe – nemlig ejendomsfunktionærerne. Dog er der stadig en sammenhæng til de øvrige års BDKprisen-vindere – nemlig den usynlige lim. I lighed med de lokale ildsjæle og beboerdemokrater rundt om i landet er ejendomsfunktionæren nemlig den, der får hverdagen til at fungere i landets boligområder. Man kan faktisk sige, at ejendomsfunktionærerne er den usynlige lim, der får tingene til at hænge sammen i en boligafdeling – og ofte i tæt samarbejde med blandt andet de frivillige beboerdemokrater.

beboermagasinet BoDanmark

Det er ham eller hende, der har fingeren på pulsen og ved, hvad der sker i afdelingen. Det er ham eller hende, der slår græs og rydder sne, så områdets børn kan lege og beboerne færdes frit. Det er også ejendomsfunktionæren, der sørger for at udlevere nøglen til nye beboere og sørger for, at de får en god start i deres nye hjem. Sidst, men ikke mindst er ejendomsfunktionæren ofte bindeleddet mellem administrationen og beboerne. Det er således en vigtig funktion, der bestemt fortjener at blive hyldet. Hvad får jeg ud af det?

Ved at indstille din ejendomsfunktionær eller ejendomsfunktionærteam til BDKprisen får du mulighed for at vise din taknemmelighed og tilfredshed med det arbejde, der bliver udført i afdelingerne. I en travl hverdag får man måske ikke altid lige sagt, at der bliver gjort et godt stykke arbejde, eller at man værdsætter den personlige service og hjælpsomhed – men nu har du chancen. Der kan vindes en præmie på 10.000 kr., som skal bruges i fællesskab og være til gavn for både boligområdets beboere og den/de indstillede ejendomsfunktionærer. I din indstilling skal du derfor huske at skrive, hvad I gerne vil bruge præ-

mien til, såfremt I vinder – og her sætter kun fantasien grænser. Det kan nemlig være alt fra en hyggelig sommerfest med grill og socialt samvær til plantning af frugttræer, et flot kunstværk eller en ny naturlegeplads. Mulighederne er mange. Hvem kan indstille?

Alle beboere i en boligorganisation under Boligkontoret Danmark kan indstille en ejendomsfunktionær eller ejendomsfunktionærteam til BDKprisen 2017. Hvordan gør jeg?

Indtil d. 15. maj 2017 kan du indstille din ejendomsfunktionær eller ejendomsfunktionærteam til BDKprisen på www.bdk.dk/beboere/bdkprisen. Alternativt kan du sende en indstilling via e-mail eller brev til dit afdelingskontor. Ingen indstilling er for stor eller for lille, og det er helt op til dig, hvad du synes, din ejendomsfunktionær eller dit ejendomsfunktionærteam skal hyldes for. Det eneste, du skal huske, er de tre H’er – nemlig hvem, hvorfor og hvad skal prisen bruges til. Vi glæder os til at høre fra dig! Følg med i indstillingerne til BDKprisen på www.bdk.dk/beboere/bdkprisen

Boligkontoret rundt Næstved

DVB Næstved er blevet til FlexBo Sjælland – Boliger for alle

Nordsjælland Tankerne bag det nye boligområde i hjertet af Helsinge bygger på plads til ophold på fælles udearealer.

Boligselskabet Nordsjælland vandt stort udbud Boligselskabet Nordsjælland har vundet Gribskov Kommunes udbud på opførelse af 113 almene og ca. 50 private nye lejeboliger i hjertet af Helsinge på Rådhuspladsen. Boligselskabet vandt i samarbejde med Boligkontoret Danmark og arkitektfirmaet KANT med et innovativt forslag til fornyelse af Helsinges bymidte. Der lægges op til en god blanding af boligtyper. Med både 1-, 2-, 3- og 4-rums boliger udover køkken og bad i størrelser fra 40 m2 til 110 m2 skulle der gerne være lidt for enhver smag – og for enhver pengepung. – Vi kan slet ikke få armene ned. Vi er virkelig glade for at vinde udbuddet, for vi har mange boligsøgende, der efterspørger nybyggeri. Især er jeg glad, fordi vores forslag ikke kun handler om mursten og materialer. I så stort et nyt boligområde, med så central en beliggenhed, har vi også lagt megen vægt på at skabe spændende fælles opholdsrum, hvor vi kan komme hinanden mere ved. Ikke kun til gavn for vores kommende beboere, men også til gavn for Helsinges borgere, siger Lena Andersen, formand for Boligselskabet Nordsjælland. Stort set hele 2017 kommer til at gå med lokalplansudarbejdelse samt projektering af byggeriet. Boligselskabet Nordsjælland kan herefter skyde byggeriet i gang i 2018, og indflytning i de nye moderne boliger kan forventes tidligst i midten af 2019.

Et forestående byggeprojekt i Haslev og et ønske om at komme væk fra betegnelsen De Vanføres Boligselskab har fået DVB Næstved til at skifte navn. Betegnelsen DVB henviste tidligere til, at boligselskabet var for folk med fysiske udfordringer eller handicap. I dag er beboersammensætningen bredere, og boligerne er tilgængelige for alle – derfor var der behov for et nyt navn. Samtidig skal boligselskabet opføre nye familieboliger i nabobyen Haslev, og der var derfor behov for et mere geografisk dækkende navn.

Boligkontoret

Dine digitale muligheder Husk, at du som beboer hos et af BoligBoligkontoret kontoret Danmarks medlemmer har mulighed for at logge ind på www.bdk. dk. Her kan du se dit vand- og energiforbrug, dine huslejebetalinger, relevante dokumenter som din boligafdelings husorden og vedligeholdelsesreglement samt blanketter og skemaer til alt fra fremleje til opsigelse af din bolig.

beboermagasinet BoDanmark

Juridisk brevkasse

Kære Henriette

hete@bdk.dk

Kære Henriette

Jeg er lige flyttet i en lejebolig, hvor jeg har fået udleveret husorden og vedligeholdelsesreglement sammen med min lejekontrakt. I husordenen står der dog under punktet Musik, at “benyttelse af radio, fjernsyn, musikinstrumenter m.m. skal ske under hensyntagen til naboerne”. Men hvad betyder det helt konkret for mig? Kenneth Kære Kenneth

Det er afdelingsmødet, der eksklusivt fastsætter, hvordan reglerne i en afdelings husorden skal være. Når der her er besluttet, som du beskriver, så betyder det, at du skal udvise hensyn til dine naboer. Det betyder, at du skal tænke på dem, der bor omkring dig, når du hører musik, og at du derfor ikke hører alt for høj musik og slet ikke høj musik om aftenen/natten. Du udviser desuden hensyn til dine naboer, når du tænker på at holde døre og vinduer lukkede, når du hører musik i dit lejemål. Derudover kan du med fordel give dine naboer besked på forhånd, hvis du planlægger at holde en fest. Du skal huske på, at når man bor i en beboelsesejendom, hvor folk bor meget tæt op og ned ad hinanden, så kan musik m.v. være meget generende for naboerne i afdelingen, hvorfor det er vigtigt at tage hensyn til hinanden. Med venlig hilsen Henriette

Kære Henriette

Vi har i vores afdeling besluttet, at det er os beboere, der skal stå for snerydning på fortov og trapper. Men kan vi godt det? Jeg troede, at det måtte være udlejers forpligtelse at rydde sne på fortovene? Med venlig hilsen Mai-Britt Kære Mai-Britt

Ifølge Almenlejelovens § 24, stk. 4, kan udlejers forpligtelser til at vedligeholde og rengøre adgangs- og opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til boligen overtages af lejeren, såfremt afdelingsmødet har fastsat dette i et vedligeholdelsesreglement, jf. Almenlejelovens § 25, stk. 2. Så svaret på spørgsmålet er Ja, men kun hvis det er vedtaget på afdelingsmødet og fremgår af jeres vedligeholdelsesreglement – ellers er det korrekt, at det ville være udlejers forpligtelse. Med venlig hilsen Henriette

beboermagasinet BoDanmark

Kære Henriette

Jeg bor i en lejlighed, hvor det er bestemt, at man ikke må have husdyr. Jeg har dog passet min venindes kat i en periode, og nu har hun spurgt, om jeg vil beholde den, hvad jeg har sagt ja til. Katten er en indekat, og mine naboer ved godt, at jeg har den, hvilket de er helt o.k. med. Der er også andre, der har kat i deres lejemål. Min kat er renlig og på ingen måde til gene. Udlejer har nu skrevet til mig, at jeg skal bortskaffe den, ellers vil de kunne opsige mit lejemål. Men kan han det? Jeg har hørt, at udlejer ikke kan kræve dette, når katten ikke er til gene? Hilsen Ole Kære Ole

Hvis der står i jeres husorden, at du ikke må have husdyr, så må du ikke have husdyr, og så er det underordnet, at husdyret ikke er til gene. Hvis du ikke efterkommer udlejers påbud om at bortskaffe katten, vil udlejer således kunne indbringe sagen for Beboerklagenævnet, som kan træffe afgørelse om, at dit lejemål skal gøres betinget af, at du bortskaffer din kat. Det betyder, at hvis du fortsat ikke bortskaffer katten, vil udlejer kunne opsige dit lejemål. Det er afdelingsmødet, der eksklusivt bestemmer dette i afdelingens husorden, og har flertallet således bestemt dette, kan hverken drift eller administration dispensere herfra. Det eneste, der kan det, er afdelingsmødet, og jeg vil da foreslå, at du stiller forslag om ændring af husordenen, så afdelingsmødet kan tage stilling til, om forbuddet mod husdyr skal opretholdes. Med venlig hilsen Henriette

Opslagstavlen

3 gode råd til haven i maj 1. Sæt ind mod ukrudtet allerede nu, så bliver det nemmere til sommer 2. Fjern alle visne blade og grene. De suger energi fra de raske planter 3. Begynd forspiring af planter allerede nu, og plant dem ud sidst i maj

Følg Boligkontoret Danmark på Facebook Boligkontoret Danmark har sin egen Facebook-side, der opdateres flere gange ugentligt om alt fra nyttige beboerinformationer til aktuelle bolignyheder samt tips og gode råd. På siden bliver der desuden løbende afholdt konkurrencer med flotte præmier.

Det vidste du nok ikke! Fun facts om Boligkontoret Danmark

Alle bringer glaede i dette hjem, nogle nar de kommer, andre nar de gar.

I Boligkontoret Danmark administrerer vi 31.600 lejemål for vores medlemmer og øvrige samarbejdspartnere. Samlede man alle ca. 63.000 beboere, ville de fylde hele Randers, der er Danmarks 6.-største by. Et medlem hos Boligkontoret Danmark står i gennemsnit på ventelisten i 2,5 år til en lejebolig. Går du 20 kilometer om dagen, kan du nå 3 gange rundt om jorden på den samme tid. Så Husk med andre ord at skrive dig op i god tid.

Boligkontoret Danmark - din boligadministration Skriv dig op til en bolig hos os Se mere på www.bdk.dk for at skrive dig op til en bolig og find information om alt, der vedrører dig som beboer. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer. For boliger i Viborg-området se www.boviborg.dk.

Boligselskabet Sct. Jørgen Brovej 18 – 8800 Viborg Telefon 87 92 59 25 – Fax 86 62 78 72 post@bsjviborg.dk

Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. sal – 2840 Holte Telefon 39 25 10 00 – Fax 39 25 10 01 holte@bdk.dk Afdelingskontoret Hillerød Roskildevej 10A – 3400 Hillerød Telefon 48 26 90 00 hillerod@bdk.dk

Afdelingskontoret Silkeborg Ved Skrænten 4 – 8600 Silkeborg Telefon 86 52 21 77 – Fax 86 51 04 74 silkeborg@bdk.dk

Afdelingskontoret Allerød Kirkevænget 8A – 3450 Allerød Telefon 48 17 22 21 – Fax 48 17 76 03 alleroed@bdk.dk

Afdelingskontoret Helsingør Vestermarken 16A – 3060 Espergærde Telefon 73 75 76 60 – Fax 73 75 76 77 helsingoer@bdk.dk

Boligkontoret Danmark Havneholmen 21 – 1561 København V. Telefon 35 44 80 80 – Fax 35 44 80 01 www.bdk.dk

Afdelingskontoret Sakskøbing Klosterstræde 16, 1. sal – 4800 Nykøbing F. Telefon 73 75 76 30 – Fax 54 70 29 51 sakskoebing@bdk.dk

Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30 – 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00 – Fax 75 42 20 27 ribe@bdk.dk Lokalkontoret Kolding Haderslevvej 75B 6000 Kolding Tlf. 76 60 32 32 – Fax 75 50 32 32 Kolding@bdk.dk Lokalkontoret Holsted Nørregade 1 6670 Holsted Tlf. 75 39 35 66 holstedboligforening@bdk.dk

Afdelingskontoret Fyn Sivlandvænget 27B – 5260 Odense S. Telefon 63 12 75 80 – Fax 63 12 75 81 fyn@bdk.dk

Lokalkontoret Fakse Østervej 17 4640 Fakse Tlf. 56 71 32 30 – Fax 56 71 35 25 fakse@bdk.dk Lokalkontoret Nakskov Axeltorv 18 4900 Nakskov Tlf. 73 75 76 40 – Fax 54 91 09 19 nakskov@bdk.dk