Årsberetning 2008 by Boligkontoret Danmark

N u mm e r 5 9 | j u ni 2 0 0 8

Beretning 2007/2008 Årsberetning 2007-2008 Dette nummer af BoDanmark er også Boligkontoret Danmarks årsberetning for 2007-2008, som vi sender ud til alle vores beboere.

Danmark har brug for flere almene boliger Helle Thorning- Schmidt er gæsteskribent Side 16

Kære læser 2008 er jubilæumsår. Boligkontoret Danmark fylder rundt. 60 år er der gået, siden Administrationsselskabet af 1948, som vi hed dengang, så dagens lys. 60 somre – og en fødselsdag at fejre. Det er noget, der giver anledning til at standse op og kigge sig lidt tilbage. Derfor vil du i dette nummer af BoDanmark, som også er årets beretning, kunne se den lille ”film”, som gennem den første del af magasinet tager os med tilbage til 1948 og fortæller historien om Boligkontoret Danmark. Med det historiske tilbageblik kan vi stille os selv en række spørgsmål: Hvordan startede det hele? Hvem var vi dengang? – og hvem er vi nu? Spørgsmål, som i lyset af fortiden, også kan vise os nogle veje ind i fremtiden. Og fremtiden byder først og fremmest på en række udfordringer, som vi allerede nu er godt i gang med at ruste os til. I de kommende år vil den almene sektor blive underkastet en række forandringer, som vil gøre behovet for en nærværende og decentral administration endnu større, end det allerede er i dag. I det kommende samarbejde med kommunerne vil der være ekstra brug for den fleksibilitet og individuelt tilpassede service, som gennem historien har været Boligkontorets varemærke. Med Din bolig – dit valg stillede vi skarpt på den enkelte beboers ønsker og idéer omkring det at skabe et hjem. I den kommende tid vil vi stille skarpt på det fællesskab, der er en vigtig del af fundamentet for den almene boligform. Ved hjælp af udviklingsplaner for de enkelte boligafdelinger vil vi kombinere den nødvendige fremtidssikring af de fysiske rammer med udvikling af afdelingernes sociale forhold. Et godt naboskab, tryghed og stærke sociale netværk i boligområdet er vigtige områder at fokusere på, når det handler om beboernes fremtid. Vi vil i denne forbindelse også være

med til at styrke beboerdemokratiet, så det er parat til at møde og trives i det kommende brede samarbejde med kommunerne. En af fremtidens helt store udfordringer er de miljøproblemer, som vi i den almene sektor deler med resten af samfundet. Boligkontoret Danmark har netop afsluttet en beboerundersøgelse, der har bekræftet, at beboerne hos vores medlemmer bakker op om en grøn indsats på boligområdet, for eksempel ved at nedbringe CO2-udslippet i den enkelte boligafdeling. Dette er derfor en opgave, vi vil tage på os i samarbejde med vores medlemmer. Med disse målsætninger vil Boligkontoret Danmark fortsætte sin kurs ind i fremtiden som en nærværende og nyskabende boligadministration. Godt jubilæumsår! Lisbet Riis Formand

Michael Demsitz Adm. direktør

Kære læser Udgiver Boligkontoret Danmark Redaktion Michael Demsitz, Mette Kramshøj Flinker, Anders Juel Hansen Oplag 23.500 eksemplarer andet er angivet Boligkontoret Danmark Repro og tryk Saloprint a/s, Miljøcertificeret og EMAS registreret Juni 2008

Grafisk design Nina Grut MDD

Fotos hvor intet

Indhold Hoveddel

side 4

Hvor er vi på vej hen?

Vi sætter fokus på visioner og fremtidssikring

Vi havde hørt, at man kunne låne til et nyt køkken

10 Nye hjemmesider på vej 12 Boligkontoret skaber nye netværk 14 Fremtiden står for døren 16 Danmark har brug for flere almene boliger side 8

Historier – rundt i landet 18 Afdelingskontoret Skanderborg 20 Afdelingskontoret Ribe 22 Afdelingskontoret Fyn side 12

24 Afdelingskontoret Sakskøbing 26 Afdelingskontoret Helsingør 28 Afdelingskontoret Allerød 30 Afdelingskontoret Holte

side 20

Status 2007 32 Det kræver kreativ omtanke at være trendsætter 34 Karina og Karrieren

Boligkontoret Danmark side 26

36 Vores lokale kontorer 40 Bestyrelsen 41 Hovedkontoret 42 Organisationen

side 34

Forsidefoto: Peter Elmholt, bagsidefoto: Ole Friis

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

Hvor er vi på vej hen? I en tid, hvor boligområdet rummer de vigtigste årsager til den voksende ulighed i samfundet, inviterede Boligkontoret Danmark i marts til værdidebat om boligpolitik og sammenhængskraft.

punkt i den enkelte borgers pligt til at tage ansvar for videreførelsen af vores samfund og vores demokrati, lagde Morten Albæk op til en debat om fællesskab, solidaritetsbegreber, social mobilitet og andre emner, der er med til at forme vores samfund.

Verden udenfor

Af kommunikationskonsulent Mette Kramshøj Flinker

– Sammenhængskraften skal starte med os selv – der skal være sammenhæng mellem det vi siger, og det vi gør. Det er dér, den sociale sammenhængskraft starter! Sådan lød oplægget til dagens debat, der under den fulde titel: Boligpolitik og sam-

menhængskraft – en debat på værdier og holdninger udgjorde formiddagsprogrammet på Boligkontoret Danmarks konference den 29.- 30. marts 2008. Ordene kom fra forfatteren og samfundsdebattøren, Morten Albæk, der har markeret sig – også i det almene Danmark – med sine markante og kritiske holdninger til blandt andet nutidens manglende engagement i fællesskaberne. Med udgangs-

60 år

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

– På grund af udviklingen i løbet af det seneste årti, er boligmarkedet blevet et område, der mere end noget andet rummer de vigtigste årsager til den voksende ulighed i samfundet. Og det er de almene boligområder, der mere end nogen andre mærker konsekvenserne af denne ulighed. Derfor valgte Boligkontoret i år ikke kun at sætte fokus på boligpolitikken og den almene sektor, men også på det samfund, som vores sektor lever og virker i – og som i så høj grad er med til at forme de grund-

Kære alle sammen Vi vil på de følgende sider fortælle historien om Boligkontoret Danmark. Boligkontoret har nemlig eksisteret i 60 år – og det vil vi gerne fejre.

1948 Året hvor Boligkontoret Danmark blev til.

Sagt under debatten: ”De skattelettelser der er givet til boligejerne på boligskatten svarer omtrent til de otte mia. der er taget fra Landsbyggefonden – så beskatningen af boligejerne er faldet fra 1% til 0,6%.”

”Jeg er her jo også for at lytte til problemerne og tage nye ting med hjem – og det har jeg tænkt mig at gøre”

Eyvind Vesselbo

Lars Andersen

”Det handler om ansvarlighed. Tingene skal ikke komme ned fra himlen. Det eneste jeg kan acceptere er hjælp til mennesker, der ikke kan

”Der skal være økonomisk rum til udvikling – der skal være midler til renovering af almene boliger, og så skal der ses på rammebeløbet, grundkapitalen og arbejdes med en

klare sig selv.”

finansieringsreform.

Martin Ågerup

Formand Lisbet Riis bød velkommen til de i alt 260 deltagere i årets konference på Hotel Nyborg Strand. Foto: Ole Friis.

Nanna Westerby

De fire debattører på Boligkontoret Danmarks konference 2008: Nanna Westerby (folketingsmedlem for SF og formand for Folketingets boligudvalg), Eyvind Vesselbo (folketingsmedlem for Venstre og medlem af Folketingets boligudvalg), Lars Andersen (direktør i Arbejderbevægelsns Erhvervsråd) og Martin Ågerup (direktør i tænketanken CEPOS). Foto: Ole Friis

læggende vilkår for beboerne, siger HansChristian Andersen, der som formand for Boligkontorets kommunikationsudvalg har deltaget i planlægningen af konferencen. De fire debattører udgjorde derfor en blanding af folketingspolitikere med tilknytning til boligområdet (Nanna Westerby, SF, og Eyvind Vesselbo, V) og to ikke-politikere, men derimod repræsentanter fra to så værdimæssigt forskellige organisationer som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (dir. Lars Andersen) og den liberalistiske tænketank CEPOS (dir. Martin Ågerup). Med Reimer Bo Christensen som ordstyrer og med indlæg fra konferencens deltagere diskuterede de fire debattører velfærdssamfund og markedskræfter, frie valg og ulige muligheder, private sundhedsforsikringer og mange andre områder, der påvirker uligheden og opsplitningen i samfundet – og i sidste

ende også kan få indflydelse på den almene sektor, de almene boligers fysiske og sociale tilstand, beboersammensætningen og risikoen for ghettoisering. Efter dagens debat var der frokost og herefter fortsatte programmet med temagrupper om henholdsvis regeringsudvalgets rapport om fremtidens almene sektor og om boligsociale helhedsplaner.

Boligkontoret Danmark afholder regelmæssigt konferencer med fokus på aktuelle emner og problemstillinger inden for den almene boligsektor. På konferencen deltager bestyrelsesmedlemmer fra boligorganisationerne i Boligkontoret Danmark samt en række af Boligkontorets egne medarbejdere.

Første punkt på programmet var forfatter og samfundsdebattør, Morten Albæks, oplæg om individualitet og fællesskab. Foto: Ole Friis.

Der var mange indlæg fra salen til debatten om uligheden og opsplitningen i samfundet – og på boligområdet. Foto: Ole Friis.

Hugo Nielsen blev direktør. En række boligselskaber i Københavnsområdet slog sig sammen og dannede Administrationsselskabet af 1948 – også kaldet A-48.

Formanden hed Thorkild Hansen.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

Vi sætter fokus på visioner og fremtidssikring Med en strategi- og udviklingsplan kan din boligafdeling gå fremtiden i møde. Af kommunikationskonsulent Mette Kramshøj Flinker

– Udviklingen på boligmarkedet går stærkt – og de almene boliger skal følge med. Kravene til hjemmets rammer bliver større og større. Folk vil have tidssvarende, trygge og rummelige boliger, der svarer til moderne standarder. For de almene boliger er det vigtigt at kunne opfylde de voksende behov, så den almene sektor fortsat kan tilbyde et godt og attraktivt alternativ til ejerboligen. Derfor har Boligkontoret Danmark i januar 2008 etableret en udviklingsafdeling, der fremover vil tilbyde udarbejdelse af

Samarbejdet mellem Boligkontorets udviklingsafdeling og afdelingsbestyrelsen på Apotekervænget i Sakskøbing Boligselskab har været helt i top. Analyserne har blandt andet resulteret i forslag om nye altaner og omlægning af udearealerne. Foto: Ole Friis.

Administrationsselskabet af 1948 tog sig af de kedelige – men nødvendige – opgaver for boligselskaberne. Der skulle opkræves husleje, bogføres udgifter og laves regnskaber.

strategi- og udviklingsplaner til fremtidssikring af de enkelte boligafdelinger hos Boligkontorets medlemmer.

Hvad er en strategiplan?

for, hvordan boligafdelingen kan fremtidssikres. Med denne vision som målsætning, præsenterer den samtidig en række helt konkrete forslag til, hvordan afdelingen kan nå dette mål, forklarer bygningskonstruktør, Louise Feldt, der er ansat som konsulent i udviklingsafdelingen.

– En strategiplan er kort fortalt en kortlægning af boligafdelingen ud fra et helhedssyn, fortæller Katja Lindblad, der siden januar har fungeret som chef for den Der er frit valg nyetablerede udviklingsafdeling. – Afhængigt af den enkelte boligafdelings – Det er med andre ord en analyse af behov kan man vælge kun at fokusere på boligafdelingen fra A til Z, hvor vi kommer henholdsvis de fysiske eller de sociale forhele vejen rundt. Ved at kigge på, hvordan hold i afdelingen – eller man kan, som de afdelingen ser ud her og nu, både fysisk fleste gør, vælge ”hele pakken”, fortæller og socialt, kan vi danne os et billede af, Katja Lindblad. – Undersøgelsen af de fysihvad der skal til for ske forhold kan for at dække beboernes eksempel pege på, ”Både de nuværende og de behov i fremtiden at der i afdelingen kommende beboere skal tænkes – hvordan den nøder brug for en bedre ind i helheden for at sikre en vendige udvikling tilgængelighed, flere velfungerende og attraktiv boligskal gribes an. Både ældreegnede boliafdeling – også om 5, 10 og 20 år” de nuværende og de ger, nye køkkener, kommende beboere mere belysning af skal tænkes ind i udearealerne, større helheden for at sikre en velfungerende og boliger ved hjælp af sammenlægninger attraktiv boligafdeling – også om 5, 10 og og meget andet. Sammen med arkitekten 20 år, fortæller Katja Lindblad. forholder vi os til det hele, både stort og Med en strategi- og udviklingsplan i småt – lige fra opsætning af altaner til nye hænderne får den enkelte boligafdeling blomsterkummer. Det kan ofte have en stor altså et værktøj, som kan bruges til at tage effekt at arbejde med eksempelvis at gøre hul på de opgaver, der knytter sig til den udearealerne mere indbydende, hvis det er nødvendige fremtidssikring. tryghedsskabende foranstaltninger, der er – Den færdige strategiplan giver et overbrug for. blik over situationen og opridser en vision I arbejdet med de sociale forhold under-

60 år

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

”Der har været et utrolig godt samarbejde mellem boligafdelingens og boligselskabets bestyrelser, og det er meget vigtigt for at få det bedste og mest givende resultat”

Og det skulle der gøres for flere og flere boliger.

Boligkontoret Danmarks nyetablerede udviklingsafdeling består af udviklingschef Katja Lindblad (t.v.) og udviklingskonsulent Louise Feldt (t.h.) samt studentermedhjælperne Anna L. Austring og Dorthe Dahl. Foto: Mikal Schlosser.

søger vi først og fremmest, hvordan beboerne har det med hinanden. Med udgangspunkt i de beboere, der er – men som nævnt også dem, vi gerne vil have skal komme – kigger vi på, hvad der er brug for. Det kan være en legeplads for børnene, et værested for unge eller arrangementer, der er fælles for alle beboerne. Men det kan også være der er brug for imagekampagner eller fokus på, hvordan man får et bedre naboskab. Det handler om at se på afdelingen med friske øjne og kombinere det med en dialog med beboerne og bestyrelsen.

Efter et år var der 850 boliger at tage sig af.

Nye altaner og hyggelige udearealer Senest har Boligkontorets udviklingsafdeling udarbejdet en strategi- og udviklingsplan for Sakskøbing Boligselskabs afdeling 5 på Apotekervænget i Sakskøbing. – Afdelingsbestyrelsen i Apotekervænget har sammen med formanden for Sakskøbing Boligselskab været meget aktive og engagerede i hele processen, fortæller Katja Lindblad. – Der har været et utrolig godt samarbejde mellem boligafdelingens og boligselskabets bestyrelser, og det er meget vigtigt for at få det bedste og mest

– Og i 1956 var tallet oppe på 7.000.

givende resultat. Blandt de mange handlingsanvisninger, der har været resultatet af den samlede fysiske og sociale analyse af Apotekervænget, er blandt andet forslag om haver eller altaner til alle afdelingens boliger, elevatortårne på udvalgte blokke og en afskærmning fra den store gade i afdelingens ene ende, der skal forhindre knallertkørsel gennem afdelingens fællesområder.

Efter 2. verdenskrig og årevis uden nybyggeri, blev der op igennem 50’erne bygget på livet løs. Og det var især det solide murstensbyggeri, der voksede op overalt. Boliger med centralvarme. Rækkehuse med små haver.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

Vi havde hørt, at man kunne låne til et

nyt køkken Fak ta Boligselskabet Teglværksgården, afdeling 81, Hovparken i Espergærde. Boligtype: Etagebyggeri i tre etager, fireværelses bolig fra 1966 på 89 m2. Husleje: 4.206 kr. ekskl. varme og forbedringer. Beboere: Jamil Shiwani og Bushra Hamid og børnene Zagros og Las.

Forbedringer Køkken År Udgift Finansiering Huslejestigning

2007 76.000 kr. 20-årigt lån 505 kr. i 20 år

Leverandør: Aubo Køkken Materiale: Hvidlaseret ask.

Jamil Shiwani og Bushra Hamid er blandt de mere end 1.000 beboere, der har lånt til et nyt køkken eller bad. Her med sønnen Zagros.

Eget Arbejde: Rev køkkenet ned Byggeperiode: En uge

60 år

Alle var i gang. Også blandt medlemmerne i Administrationsselskabet af 1948 var der gang i byggeriet. Støberiarbejderen Helge Jensen fra Arbejderens Andelsbolig-forening i Ringe var en af dem, der gjorde sit for ”Fremtidens Danmark” og byggede boliger for alle.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

En anden ildsjæl, der også skulle få stor betydning for Boligkontoret, var skolelæreren Jørgen Schunck. Den socialdemokratiske lokalpolitiker flyttede i 50’erne til det nye etagebyggeri i Gl. Holte Boligselskab, i folkemunde også kendt som ”grødslottet”.

1968. Året hvor

Jørn Hjorting, radiovært og beboer i Gl. Holte Boligselskab, præsenterede den første udgave af programmet Dansktoppen, Danmark fik sin kronprins, og verden mistede Martin Luther King.

nyt køkken Af kommunikationschef Anders Juel Hansen

– Jan Larsen sagde, at vi bare kunne købe køkkenet hvor som helst, men at vi skulle kontakte ham, når vi havde fundet ud af, hvad vi ville have. Jamil Shiwani er en af de mere end 1.000 beboere, der låner til et nyt køkken eller bad og har kontakt med en af Boligkontorets driftschefer. – Vi var trætte af vores gamle køkken og overvejede, om vi skulle male lågerne og skifte grebene, men det var meget slidt, og vi havde allerede malet det én gang. Vi havde hørt fra naboen og viceværten, at man kunne låne til et køkken. Så tog jeg op på kontoret og talte med Jan, der fortalte hvor meget, vi maksimalt kunne låne, fortæller Jamil Shiwani, der har fået nyt køkken og revet et skab ned for at få bedre sammenhæng mellem køkkenet og spisepladsen. – Vi er meget glade for køkkenet, fortæller Jamil, der er af kurdisk afstamning, uddannet ingeniør og arbejder som teknisk sælger. Han har tidligere arbejdet som tolk for Udlændingestyrelsen og er medlem af integrationsrådet i Helsingør Kommune, hvor han har boet i 23 år.

Travl driftschef Jan Larsen er driftschef på Afdelingskontoret Helsingør, og han er den medarbejder i Boligkontoret, der har taget sig af flest henvendelser fra beboere, der vil have nyt køkken eller bad. Med et særligt regneark, han selv har været med til at udvikle, bliver papirarbejdet og udregningerne hurtigere

Familien Shiwani er blandt de mange beboere, der forbedrer deres lejlighed. Beboere og boligselskaber i hele Danmark er overraskede over de gode muligheder beboerne har hos Boligkontorets boligforeninger, og mange bestiller Boligkontoret Danmarks bog for at læse om Din bolig – dit valg.

og lettere. – For mig er det en fornøjelse at hjælpe beboerne, så de selv kan bestemme hvilket køkken eller bad de vil have. Jeg har arbejdet i 20 år med almene boliger, og det er noget af det mest positive, jeg har oplevet, siger Jan Larsen, der alene har haft med over 200 individuelle forbedringer at gøre de seneste par år. På Almene Boligdage, et arrangement for alle boligselskaber i Danmark, skal Jan Larsen til august fortælle om sine og Boligkontorets erfaringer med Din bolig – dit valg.

Skubber til snærende regler Siden Boligkontoret i august 2008 udgav bogen Din bolig – dit valg – da beboerne blev herre i eget hus har der været stor efterspørgsel efter bogen, og oplaget på 5.000 eksemplarer er tæt på at være udsolgt. Alle Danmarks 700 boligselskaber og boligforeninger fik sendt et gratis eksemplar af bogen, og flere har valgt at bestille ekstra bøger til bestyrelsesmedlemmer. De fleste bestillinger på bogen kommer dog direkte fra beboere i andre boligselskaber. Flere har ringet til Boligkontoret for at få gode råd om, hvordan de i deres eget boligselskab kan indføre de samme muligheder. For mange bestyrelser og administrative medarbejdere er det en ny og anderledes måde at tænke på, når det er den enkelte beboers behov og ønsker, der afgør, hvad der skal laves og hvornår. Bogen er udsendt i magasinformat til alle beboere hos Boligkontoret Danmark

Samtidig steg velstanden i raketfart, og der blev bygget som aldrig før. Typehuse og højhuse skød op i rekordfart takket være elementbyggeri i kranspor. Store københavnske selskaber som Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe forlod A 48, der ikke rigtig var med på højhus-bølgen. A 48 var nået op på 14.000 boliger, men blev nu næsten halveret. Det var de mindre selskaber, der blev. Og det var især i provinsen, at trofastheden sejrede.

– Det er noget af det mest positive, jeg har oplevet, fortæller driftschef Jan Larsen om de mange beboere, der indretter køkken eller bad efter egne ønsker.

som en særudgave af BoDanmark. Den oprindelige bog er gratis, og den er udgivet med støtte fra Realdania og kan bestilles mod betaling af porto og et bestillingsgebyr, så længe lager haves. Bestilling sker via www.boligkontoret.dk.

I 1973 kom danskerne ned på jorden igen. Og det blev en hård landing. Jordskredsvalg og oliekrise. Arbejdsløshed. Høje renter. Udlandsgæld. De gode gamle dage var nu for alvor slut. Også i A 48 kradsede krisen. Medlemsskaren var halveret, og investeringerne i det nye system med magnetbånd havde kostet dyrt.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

Nye hjemmesider på vej I løbet af de kommende måneder vil både Boligkontoret Danmark og Boligkontorets medlemmer få helt nye hjemmesider med funktionelle arbejdsrum og automatisk opdatering.

arbejdsrum til beboerdemokraterne og en automatisk opdatering af bestyrelseslisterne, fortæller Annitta Vejstrup Veje, der Nyt design, nemmere at finde rundt og som projektleder i Boligkontoret Danmark mulighed for at sætte egne fingerafsiden sommeren 2007 har været tovholder tryk på det nye ansigt udadtil. Sådan lyder for opstarten og gennemførelsen af hjemde primære krav til mesideprojektet. de nye hjemmesider, I det digitale der fremover skal arbejdsrum får de ”Med de nye hjemmesider får synliggøre og profibeboervalgte muligBoligkontorets medlemmer nye lere Boligkontorets hed for at dele filer muligheder for at skabe netop medlemmer i cybermed hinanden og det udtryk, som den enkelte space. udveksle kommenboligorganisation ønsker at Over halvdelen tarer og praktiske profilere sig med” af Boligkontoret informationer i det Danmarks 61 tilhørende debatfomedlemmer – herunder ca. 500 forskelrum. Der bliver desuden mulighed for at lige boligafdelinger – har gennem årene kommunikere med Boligkontoret via det benyttet sig af Boligkontorets tilbud om at samme system. Der bliver lavet arbejdskomme på internettet med egen hjemmerum for både afdelingsbestyrelserne og side. Det er disse medlemmer, der nu kan organisationsbestyrelserne, og nye bestyfå udskiftet de efterhånden seks år gamle relsesmedlemmer oprettes automatisk på hjemmesider med nye. hjemmesiden. Det hele bliver lavet i et nyt system, der er nemt at redigere i, så webEt arbejdsrum på nettet interesserede beboerdemokrater kan opda– Udover et mere moderne design og en tere og rette på deres hjemmeside. mere overskuelig struktur får vi en række – Det handler om at give bestyrelserne helt nye funktioner – blandt andet et online nogle muligheder for at bruge internettet aktivt i bestyrelsesarbejdet, og med det nye system bliver det desuden nemmere for det enkelte medlem at indrette og Projektleder Annitta Vejstrup Veje har siden juli 2007 arbejdet på at bane vejen for de nye hjemforme hjemmesiden efter egne ønsker og mesider. Udover hjemmesideprojektet arbejder behov, fortæller Annitta Vejstrup Veje. Annitta med Boligkontoret Danmarks forvaltAf kommunikationskonsulent Mette Kramshøj Flinker

ningsrevision, det nye servicekoncept, Din service – dit valg, samt Boligkontorets nye store projekt, Talentudvikling, der skydes i gang til august. Foto: Mikal Schlosser

Poul Holst Pedersen fra A 48’s mindste selskab blev formand. Regnskabschef Ole Hansen blev direktør. Man rykkede tættere sammen og gik skulder ved skulder ind i fattigfirserne.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

Tiden blev et styrtdyk for ejerboliger. Ildsjælen, og nu formand, Helge Jensen byggede almene boliger i landsbysamfundene.

Jørgen Schunck, nu både skoleinspektør, viceborgmester i Søllerød Kommune og formand for fem boligselskaber byggede almene boliger blandt velhavere.

www Boligforeningen bestemmer selv

Designet på de nye hjemmesider bliver udarbejdet i tråd med designet på Boligkontorets egen nye hjemmeside. Farverne i designet kan herefter tilpasses den enkelte boligorganisations farver og logo, ligesom der også bliver mulighed for at udskifte fotoelementerne på forsiden med et design, der er lavet ud fra lokale fotos. – Med de nye hjemmesider får Boligkontorets medlemmer nye muligheder for at skabe netop det udtryk, som den enkelte boligorganisation ønsker at profilere sig med. På den måde kan de bevare og udvikle deres egen identitet og vise deres boliger frem på den måde, der er den mest relevante for dem, fortæller Annitta Vejstrup Veje. – Lillerød Boligforening har for eksempel foreslået, at foreningens boliger bliver opdelt i tre kategorier, nemlig rækkehuse, parcelhuse og etageboliger, der med fotos på forsiden illustrerer de tre boligtyper, som boligsøgende herefter kan gå ind og kigge nærmere på. For andre af vores medlemmers vedkommende kan en anden opdeling eller præsentation af boligerne være mere relevant – hovedsagen er, at den enkelte boligorganisation selv kan bestemme. I forbindelse med indvielsen og implementeringen af de nye hjemmesider vil der blive udbudt kurser til de kommende webmastere.

1988. Året hvor Bille August fik en Oscar for Pelle Erobreren, og verden vejrede morgenluft med virkningerne af Gorbatjovs Glasnost. Og så var 1988 året, hvor Administrationsselskabet af 1948 skiftede navn til Boligkontoret Danmark. Regnbuen blev symbolet på Boligkontorets mangfoldighed og store produktudvalg.

Boligkontorets kommunikationsafdeling arbejder i øjeblikket med en række forslag til designet på medlemmernes nye hjemmesider. En af mulighederne bliver en forside med et stort foto fra et af den pågældende boligforenings byggerier og en opdeling i de tre boligtyper etagebolig, parcelhus og rækkehus med tilhørende foto, som det ses her med et eksempel for Lillerød Boligforening.

Boligkontoret Danmarks egen hjemmeside får et nyt og brugervenligt design med direkte link til medlemmernes hjemmesider, boligsøgningen via Danmarkskortet, bestyrelsernes arbejdsrum og meget mere.

Med murens fald i slutningen af 1989 fulgte optimisme og udvikling. Clinton kom til magten, den kolde krig var slut, og velstanden havde fuld fart på. 1990’ernes håb om fred sluttede brat med angrebet på World Trade Center. Året var 2001 og stemningen skiftede fra optimisme til pessimisme og rådvildhed – men velstanden fortsatte sin kurs opad. Foto: Paramount

60 år

Det samme gjorde uligheden. Danmark delte sig socialt mellem ejerboliger og lejeboliger. Det blev enlige forsørgere, indvandrere og pensionister, der udgjorde den store gruppe af nye beboere. Den almene sektor måtte tage kampen op mod salgslove, ghettoisering og tyverier i Landsbyggefonden.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

Forretningsfører Karina Lauridsen, fra Boligkontorets afdelingskontor på Fyn, styrede en fælles medarbejderdag for udlejningsmedarbejdere i Boligkontoret, Lejerbo og FSBbolig. Her med direktørerne Pelle Adamsen, Lejerbo (t.v.) og Søren Peter Jensen, FSBbolig. Foto: Ole Friis.

Boligkontoret skaber nye netværk Nye samarbejdspartnere udvider Boligkontorets netværk, mens det strategiske samarbejde er i en afklaringsfase. Af kommunikationschef Anders Juel Hansen

Boligkontoret Danmark har indledt samarbejde med Andelsboligforeningen Espergærde i Nordsjælland og Boligselskabet Sct. Jørgen i Viborg. Samarbejdet med Espergærde Andelsboligforening har stået på, siden de to parter i sommeren 2007 indgik en samarbejdsaftale.

Boligkontoret Danmark slog igen med Din bolig- dit valg, så også de almene beboere kunne begynde at få del i velstandsstigningen.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

– Jeg synes rigtig godt om samarbejdet med Boligkontoret Danmark. Det var meget vigtigt for os at få ansat en dygtig og kompetent forretningsfører, og det fik vi hjælp til, siger Inge-Lise Danielsen, formand for Espergærde Andelsboligforening. –- Aftalen er også en forsikring for os, hvis der skulle opstå langvarig sygdom i vores administration, siger hun.

Espergærde Andelsboligforening består af syv boligafdelinger med i alt 800 boliger foruden et plejehjem, en børnehave og nogle erhvervslejemål.

Netværk med aktiv bygherre Fra 1. januar 2008 har Boligkontoret Danmark også indledt samarbejde med Boligselskabet Sct. Jørgen i Viborg for at

På verdensmarkedet var Kina kommet til – og pludselig kunne man få alt – og meget mere til samme pris. Vi blev et hårdt pumpet forbrugersamfund på high speed. Med internet, mobiltelefoni og 30 TV-kanaler blev hverdagen et bombardement af kommunikation og infotainment. Foto: Amdi Thorkild/Polfoto

I Boligkontoret Danmark er Ole Jørgensen blevet afløst som formand af Lisbet Riis.

udnytte kompetencer og viden hos hinanBoligkontoret og de to strategiske samarden og give begge parter udbytte af det bejdspartnere ved at afklare. nye netværk. For Boligkontoret Danmark er det afgø– Vi har en forventning om at blive sparrende, at medarbejdernes service til beboringspartnere for hinanden. Det kan være ere og bestyrelsesmedlemmer kan fortsætte udgangspunkt for fra lokale afdeen udvikling hos lingskontorer som ”Størrelse giver muligheder og begge parter, der hidtil. Et tættere indflydelse, og i øjeblikket er kan være til gavn samarbejde eller en vores branche i opbrud og mange for beboerne, siger egentlig fusion vil boligselskaber slår sig sammen. Jørn Cato Nielsen, derfor særligt berøre Vi må tænke langsigtet.” formand for opgaver, der løses Boligselskabet centralt. Sct. Jørgen. Det sker for at Boligselskabet har startet en kampagne fremtidssikre Boligkon-toret, der oplever et for at synliggøre beboernes muligheder, når stigende krav for at kunne tilbyde løsninger de vil forbedre i deres boliger og benytter inden for flere områder. Udviklingsplaner Boligkontorets magasin om Din bolig – dit for boligområderne er seneste opgave, der valg som inspiration til bestyrelsesmedlemkræver ny ekspertise. Større robusthed i mer og beboere. f.eks. en udviklingsafdeling er blandt de fordele, et tættere samarbejde eller en Boligselskabet Sct. Jørgen er en aktiv bygherre og har netop opført 30 ungdomsfusion kan give. boliger i et hjørne af Viborg Stadion, hvor kvindelige håndboldtalenter kan bo under Vi må tænke langsigtet deres uddannelse. Sct. Jørgen har desuden Boligkontoret Danmarks formand, Lisbet opført 225 kollegie- og ungdomsboliger i Riis, ser også en fordel i, at Boligkontoret Camp Logos, tæt på stadion. Danmarks boligpolitiske rolle kan styrkes. Boligselskabet administrerer i alt 5.200 – Vi har en rolle at spille, når der skal boliger i de midtjyske kommuner, Viborg, lægges pres på politikerne og skabes gode Silkeborg og Favrskov, hvoraf 3.700 boliboligområder for alle dele af befolkningen. ger er selskabets egne. Desuden tager Det er netop fordi, vi er mange små boligBoligselskabet Sct. Jørgen sig af 1.500 boliselskaber, der er gået sammen, at vi i dag ger for andre boligselskaber/foreninger og har fået stor indflydelse og været med til kommuner. at skaffe beboerne bedre vilkår, f.eks. med Din bolig – dit valg. Størrelse giver muligheStrategisk samarbejde er der og indflydelse, og i øjeblikket er vores ved målstregen branche i opbrud, og mange boligselskaber Fælles boligportal, besparelser ved udbud slår sig sammen. Vi må tænke langsigtet. af kapitalpleje, fælles oplagsværk for at En foreløbig afklaring af, hvilken retning lette driftschefernes hverdag og samardet strategiske samarbejde skal tage, forbejde om boligsociale helhedsplaner. Det ventes tidligt på efteråret. strategiske samarbejde med Lejerbo og det københavnske boligselskab FSBbolig har vist et stort potentiale, men hvordan skal et eventuelt tættere samarbejde foregå? Det er

Boligkontoret Danmarks administrerende direktør, Michael Demsitz, fremlægger sine visioner omkring det fremtidige samarbejde. Foto: Ole Friis.

Strategisk samarbejde Boligkontoret Danmark FSBbolig Lejerbo Samarbejdsaftaler Haderslev AndelsBoligforening Boligselskabet INI i Grønland Andelsboligforeningen Espergærde Boligselskabet Sct. Jørgen i Viborg

Michael Demsitz er direktør. En ny æra er i gang.

60 år 60 år

Ildsjælen Helge Jensen er fortsat som formand i Arbejdernes Andelsforening i Ringe indtil 2007, hvor foreningen fusionerer med Midtfyns Boligselskab. Her går Helge af – i en alder af næsten 80 år.

Samme år har Jørgen Schunck rundet de 84, da han lægger fire af de fem formandskasketter på hylden og lader de unge på 60 tage over.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

Fremtiden står for døren Mere frihed og mindre kontrol. Ideerne om den fremtidige styring af den almene sektor går den rigtige retning – men hvad med pengene?

Af kommunikationskonsulent Mette Kramshøj Flinker

I efteråret 2006 indgik regeringen et boligforlig med Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Som en del af forliget besluttede parterne, at der skulle nedsæt-

tes et udvalg om mulighederne for at gøre ge, og den enkelte boligforening kan få en den almene sektor mindre regelstyret og mere individuelt tilpasset behandling, siger med flere muligheder for lokale aftaler. Michael Demsitz. Udvalgsarbejdet har indtil videre udmøntet sig i en rapport med en række konkrete Hvor skal pengene komme fra? forslag til ændringer. Med færre regler og flere lokale aftaler vil – Et af de centrale punkter for udvalgsden almene sektor få en større bevægelarbejdet har været at se på mulighederne sesfrihed, som skal være med til at gøre for en afbureausektoren konkurrenkratisering af den cedygtig. De almene ”Det er godt med mere frihed og måde, tingene boliger skal have et for eksempel mere individuelt gøres på i dag – for løft, så de passer tilpassede helhedsplaner, der eksempel ved at til fremtidens boligkan løfte boligernes nedsætte antallet af behov. standard ind i fremtiden – men godkendelser hos – Formålet hvis Landsbyggefondens midler kommunerne, formed regeringens ikke følger med, er der ingen tæller Boligkontoret udvalgsarbejde tog penge at gøre det for” Danmarks adminiafsæt i nogle prostrerende direktør, blemstillinger, som Michael Demsitz. vi i den almene sektor – I stedet for detaljerede regler skal staten allerede har nogle klare forestillinger om, udstikke nogle overordnede rammer og hvordan skal løses. Det spændende bliver mål. Boligorganisationerne skal herefter nu at se, hvor langt deres løsningsforslag have meget større frihed i arbejdet med at ligger fra vores. Det er godt med mere nå disse mål – blandt andet i kraft af lokale frihed og for eksempel mere individuelt aftaler med kommunerne, som i fremtiden tilpassede helhedsplaner, der kan løfte bolivil blive nære samarbejdspartnere. Ved gernes standard ind i fremtiden – men hvis at man slipper den stramme styring, vil Landsbyggefondens midler ikke følger med, arbejdsgangene og beslutningsprocesserne er der ingen penge at gøre det for, påpeger blive meget enklere og mere gennemskueliMichael Demsitz. – På den måde er der flere vinkler, man skal kigge på, når de nye styringsforhold skal træde i kraft. Færre regler skal ikke resultere i mere tilsyn og kontrol. Øget frihed kræver i stedet mere gennemsigtighed, siger Boligkontoret Danmarks administrerende direktør, Michael Demsitz. Foto: Peter Elmholt

Historierne om Helge Jensen og Jørgen Schunck er bare to ud af tusinder af historier om aktive beboerdemokrater blandt Boligkontorets medlemmer, der gennem tiderne gjort en kæmpe indsats for at løse en meget stor boligsocial opgave. Her formænd fra fem boligforeninger og -selskaber på Vestfyn.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

Mere gennemsigtighed Udover spørgsmålet om finansieringen af den nødvendige fremtidssikring bør man,

På boligmarkedet er de store etagebyggeriers tid forbi. Alle bygger tæt-lavt. Så Boligkontoret og medlemmerne er blevet moderne igen! Over 60% af de administrerede boliger er rækkehuse og parcelhuse. Nu er det de nære værdier, det handler om.

60 år

”Færre regler skal ikke resultere i mere tilsyn og kontrol. Øget frihed kræver i stedet mere gennemsigtighed”

ifølge Michael Demsitz, også huske at være opmærksom på de forskellige roller i de nye samarbejdsrelationer. Hvordan vil kommunerne håndtere tilsynsrollen samtidig med partnerrollen? Hvordan vil boligselskaberne gribe det brede samarbejde an i de nye storkommuner? Hvordan vil beboerdemokraterne ude i afdelingsbestyrelserne klare opgaven med at være netværksaktører med koordinering af initiativer og aktiviteter, der spinder tråde mellem måske mange boligforeninger? – Med fremtiden for døren er det nødvendigt med et baneskifte. Der skal tænkes i større sammenhænge, og åbenheden i sektoren bliver endnu mere vigtig, end den er i dag. Færre regler skal ikke resultere i mere tilsyn og kontrol. Øget frihed kræver i stedet mere gennemsigtighed. Og den kan blandt andet plejes ved hjælp af forskellige former for åben dokumentation – f.eks beboerundersøgelser, forvaltningsrevision, etiske spørgeskemaer og lignende. Det er her vi kan vise, hvem vi er, og hvad vi kan i den almene sektor, understreger Michael Demsitz.

Individuelt tilpassede helhedsplaner for de almene boligafdelinger bliver et vigtigt værktøj til løsningen af de problemstillinger, der venter forude. I Boligkontoret Danmark er det den nyetablerede udviklingsafdeling, der udarbejder strategi- og udviklingsplaner for Boligkontorets medlemmer. Læs også side 6-7 her i magasinet.

Folk vil have en personlig og nærværende administration.

Og det har Boligkontoret. Den decentrale opbygning gør det muligt altid at være tæt på – og i direkte kontakt med beboerne...

Dem sætter Boligkontoret nu fokus på.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

Danmark har brug for flere almene boliger

Foto: Lars Svankjær, socialdemokraterne.dk

Af Helle Thorning-Schmidt Formand for Socialdemokraterne

Vi skal være stolte over, at vi i Danmark har så mange velfungerende boligområder med store lejligheder og med dejlige grønne områder til beboerne. Jeg er selv vokset op i et almindeligt lejlighedsområde i Ishøj. Min mors lejlighed var en ejerlejlighed. Men det var et nyt kvarter med mennesker fra alle dele af samfundet og forskellige boligformer. Netop den alsidighed er så vigtig for at skabe forståelse for andre menneskers livsvilkår. Den giver os en forståelse for at livet ikke altid er lige gavmildt over for alle. Og boligområder med en blandet beboer sammensætning giver os et blik for at livet kan leves på forskellige måder, hvis bare de grundlæg-

gende spilleregler bliver accepteret. Vores boligområder er nøglen til et harmonisk og stærkt Danmark. En god og tidssvarende bolig i et velfungerende boligområde er afgørende for den enkelte families velfærd. Derfor spiller ikke mindst de almene boliger en stor rolle i vores velfærdssamfund. Den almene boligsektor har i generationer været garanten for at den gode bolig ikke var forbeholdt for en lille privilegeret af befolkningen. Det er VKregeringen ved at ændre. Vi står med en stor udfordring i forhold til at få bygget flere almene boliger. Regeringen har på ingen måder gjort noget for at forbedre boligchancerne for de mange tusinder, der står på ventelister til lejligheder i det almene boligbyggeri. Faktisk tværtimod. I 2007 og 2008 har regeringen givet henholdsvis 287 og 289 og det går direkte ud over fx folkeskoletilsagn om byggeri af almene boliger. Er det få eller mange? Det er meget, meget få! læreren, buschaufføren og pædagogen, der I årene op til 2007 blev der givet langt har fået børn, og nu kigger efter en større flere tilsagn. Det toppede i 2002, hvor der lejlighed. Men den må de desværre kigge i blev givet tilsagn til vejviseren efter. Der godt 14.000 nye er større chance ”Der er større chance for at boliger. Tilsagn, der for at vinde på et vinde på et skrabelod, end der i øvrigt var finansieskrabelod, end der er for at finde en 4-værelses ret af midler fra den er for at finde en 4lejlighed, som rent faktisk er til tidligere SR-regeværelses lejlighed, at betale i store dele af landet.” ring. Herefter faldt som rent faktisk er antallet af tilsagn til at betale i store til ca. 6000 om året dele af landet. i de efterfølgende år. Og nu står vi altså i Socialdemokraterne har foreslået, at en situation, hvor der to år i træk er givet kommunerne får mulighed for at sælge sølle små 300 tilsagn. byggegrunde under markedsprisen, for Der er altså reelt tale om et byggestop at få gang i byggeriet af almene boliger.

I efteråret 2002 satte Boligkontoret Danmark sig for at finde et svar på spørgsmålet: Hvordan skaber vi optimale rammer for beboernes råderet i boligen? Resultatet blev den nye råderetsmodel Din bolig – dit valg, som gav beboerne frihed til at ændre i deres bolig, mulighed for at låne pengene af boligafdelingen og ret til at få godtgjort investeringerne ved flytning.

Bogen er tænkt som inspiration og vejledning til alle beboere og beboerdemokrater, der vil gøre drømmen om en modernisering af deres bolig til virkelighed – og Liselotte Risell giver sit besyv med i form af gode råd til, hvordan man skaber lys, rum og balance, når man indretter sit hjem.

Boligkontoret Danmark udlejer og administrerer 21.000 boliger for boligselskaber og boligforeninger i Danmark.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

Din bolig – dit valg

– da lejerne blev herre i eget hus

Modellen blev en succes og er siden blevet brugt flittigt af lejere i hele Danmark. En lang række af dem viser nu rundt i deres bolig og fortæller om de tanker og erfaringer, de gjorde sig, da de med Din bolig – dit valg gav deres hjem et nyt udseende og et personligt præg.

Din bolig – dit valg

Designerbadeværelser med italienske fliser. Store køkken-alrum med splinternyt inventar. Jo, det er faktisk almene boliger, der er tale om. Denne bog viser nemlig, hvordan det også kan være at bo alment. Viser at, det er noget andet og – meget mere – end det billede, man oftest ser i medierne.

Der bliver lavet forståelige varmeregnskaber, budgetfoldere, der forklarer boligafdelingens økonomi, og beboere, der flytter, kan købe boliggarantibeviser. Nye boligforeninger strømmer til – mere end en tredjedel af Boligkontorets 60 medlemmer er kommet til inden for de seneste 15 år, hvor antallet af boliger er steget fra 13.000 til 22.000.

– da lejerne blev herre i eget hus

– da lejerne fik magt over deres bolig

Boligkontoret er med til at skubbe til grænserne, når den almene boligpolitik bliver for snæver. Med synliggørelse, nyudvikling og råderetskampagner er vi aktive i samfundsdebatten. I dag er Boligkontoret også førende inden for forvaltningsrevision. Her er det os, der sætter standarden. Strategiplaner bliver den næste store opgave, når udviklingen i boligafdelingerne skal have et skub med på vejen.

Vi skal bygge ordentlige boliger til det store mix af forskellige borgere, som er glade for at bo i lejeboliger, skriver Helle Thorning-Schmidt. DVB København har den 1. maj i år åbnet for indflytningen i deres nyeste skud på stammen, ”Spinderiet” på Skolegade 12 i Valby. Her har de 109 m2 store fire-rums familieboliger kunnet holde sig nede på en husleje på 9.230 kr. + forbrug. Bebyggelsen ligger i det gamle bomuldsspinderi på porcelænsgrunden i Valby lige ved det nye indkøbscenter og Valby st. Boligerne er i to plan med egen tagterrasse og orienterer sig alle ind mod fælles, lukkede træterrasser med beplantning og rislende vand. Foto: Peter Elmholt

Finten er, at de entreprenører, der skal flere almene boliger i Danmark. Det er ikke bygge boligerne får et bedre økonomisk af nød, at vi skal udbygge den almene udgangspunkt for at bygge ordentlige boliboligsektor. Det skal være i anerkendelse ger af god kvalitet. Og samtidig undgår de af, at vi skal bygge ordentlige boliger til fremtidige lejere at det store mix af skulle betale for de forskellige borgere, ”Vi skal bygge ordentlige boliger høje grundpriser som er glade for at til det store mix af forskellige over huslejen. bo i lejeboliger, og borgere, som er glade for at Det har regerinsom på ingen måde bo i lejeboliger, og som på ingen gen desværre blankt drømmer om at flytmåde drømmer om at flytte i afvist. Det undrer te i en ejerbolig. en ejerbolig.” mig. Hvis det kan Vi skal i fremtilade sig gøre i Paris den sikre, at boligog London, kan det vel også lade sig gøre områderne skal kunne huse lejere, der er i Danmark. forskellige steder i deres liv, og som har Socialdemokraternes vision er, at vi i meget forskellige krav og ønsker til deres løbet af de næste 10 år får bygget langt bolig. Vi skal bygge boliger, som henvender

Vores formænd bliver til netværksaktører, og nye opgaver står på dagsordenen, når morgendagens bestyrelser mødes. Sammen med medlemmerne vil Boligkontoret skabe det frirum, som beboerne har brug for. Med friheden i eget hjem…

sig til studerende, pensionister, handicappede, børnefamilier, enlige – ja, alle der uanset hudfarve, nationalitet og religion ønsker at bo i den almene boligsektor. I dag tager det kun få måneder at bygge et hus. Elementerne kommer kørende fra fabrikshallen og monteres af dygtige håndværkere. Alt er timet og tilrettelagt. Men det tager år, at skabe et boligområde, hvor mennesker trives. Det tager år at skabe en opgang, hvor beboerne deler mere end postnummer og ungerne løber fra lejlighed til lejlighed. Kvaliteter der altid har kendetegnet vores almene boliger. Derfor vil Socialdemokraterne styrke de almene boliger i Danmark. Vi har brug for jer.

60 år

…og med fællesskabet lige uden for døren.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

Skanderborg

Afdelingskontoret Skanderborg Poul la Coursvej 27, 8660 Skanderborg Telefon 86 52 21 77

En strategi for Nørre Snede Midtjysk Boligselskab er i en helt uvant situation – selskabet har ingen ledige boliger. Afdelingsformand Jan Albrecht i Nørre Snede har sin del af æren.

Af kommunikationschef Anders Juel Hansen

– Han gør et kanon stykke arbejde med at finde beboere til de ledige boliger i Nørre Snede. Så kender han nogen, der kender nogen, der har brug for en bolig, og så er han straks på banen, fortæller Susanne Jensen fra Afdelingskontoret Skanderborg, der sidder med udlejningen af boligerne i Nørre Snede. Jan Albrecht kunne have været ejen-

domsmægler, men nej – den pensionerede militærmand flyttede for to år siden fra Svebølle på Sjælland til Bellisvej i Nørre Snede, blev formand i Midtjysk Boligselskabs afdeling 34 i Nørre Snede, og bruger i stedet sin energi på at hjælpe boligsøgende og gøre sin boligafdeling til et godt sted at bo. – Jeg ser gerne, at der er flere beboere, der kommer og beder om at få en have. Selv har han inddraget græsplænen, der lå ubrugt hen, bygget en udestue og indrettet den mest velplejede lille have, som styres med fast hånd af hans kone Inge. Han planter træer på de nøgne græsplæner ved de andre huse og skaber kontakter på tværs i afdelingen, der har 22 rækkehuse i Nørre Snede, 12 rækkehuse i Klovborg og 4 rækkehuse i Hampen. Foreløbig med et årligt arrangement for beboerne – en aften på Ejstrupholm Kro og en bustur til Tyskland er det blevet til. Beboere fra 23 af afdelingens 38 boliger var med på busturen.

Udlejningschef med en sikker hånd – I januar 2007 havde vi syv ledige boliger i vores afdeling og i alt elleve ledige i Nørre Snede. Nu har vi fået lejet den sidste ud og har ingen ledige boliger, fortæller Jan Albrecht. Han var selv mand for at køre en boligsøgende de 42 km. til Skanderborg for at få en underskrift på lejekontrakten, som han bad Susanne Jensen have parat, og bagefter kørte de til posthuset for at betale indskuddet.

En vej der signalerer forfald. Jan Albrecht ser gerne, at Ikast-Brande Kommune også sørger for at vedligeholde vejene, når kommunen i 2009 vil investere i byfornyelse i Nørre Snede. Foto: Ole Friis

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

– Jeg er tit i kontakt med Susanne – jeg får mails om, hvilke boliger der bliver ledige, og efter vi er begyndt på det, er vi nået rigtig langt. Selv viser han gerne ledige boliger frem og hjælper også til med at skaffe beboere til en anden af Midtjysk Boligselskabs boligafdelinger i Nørre Snede. På områdets campingpladser og i supermarkeder hænger han opslag op om ledige boliger, der også findes på hans hjemmeside www. janalbrecht.dk.

Nul ledige – Jeg har været her i fem år og det er første gang alt er udlejet i Nørre Snede, fortæller Susanne. For forretningsfører Alfred Larsen og Midtjysk Boligselskab er det også en helt ny situation. – Vi har på skift haft en enkelt ledig bolig her og der i vores afdelinger, men i Nørre Snedeområdet har der altid været flere ledige boliger. Og så her, 1. maj, er alt udlejet – jeg tror det er første gang i snart 10 år, at vi ikke har ledige boliger, siger Alfred Larsen. En række initiativer i Midtjysk Boligselskab begynder at slå igennem. Med nedsættelse af et imageudvalg, omdannelse til boligforening, udlejningskampagner, deltagelse på boligmesser, skiltning ved afdelingerne og annoncering hos ejendomsmæglere har Midtjysk Boligselskab fået succes med at synliggøre boligselskabet og boligerne. I Nørre Snede har selskabet åbnet for salg af boliger i afdeling 66 Skovbakken for at reducere antallet af boliger, men indsatsen stopper ikke her.

Byfornyelse på vej – Midtjysk Boligselskab overvejer at få udarbejdet strategi- og handlingsplaner for boligafdelingerne i Nørre Snedeområdet.

– Jeg ser gerne, at der er flere beboere, der kommer og beder om at få en have, siger Jan Albrecht, der selv har indrettet en have på græsplænen, der ikke blev brugt. Foto: Ole Friis

Så vi ved, hvad der er behov for i afdelingerne, og hvad vi skal satse på. Det er der brug for, når vi skal tale med Ikast/Brande Kommune, der i 2009 vil bruge byfornyelsesmidler i Nørre Snedeområdet, fortæller Alfred Larsen. Jan Albrecht ved godt hvad kommunen passende kunne starte med at investere i. Midt på Bellisvej smuldrer belægningen af SF-sten og efterlader et indtryk af forfald. – Kommunen kan da ikke have sådan nogle veje – det er da uværdigt, at vi skal slås med dem om betalingen – det er ikke på den måde Nørre Snede bliver en attraktiv by, hvor man gerne vil flytte til. Afdeling 34, Midtjysk Boligselskab og Ikast/Brande Kommune får dog hjælp fra en helt anden kant, når det gælder potentielle tilflyttere.

virksomheden tredoblet antallet af medarbejdere og af de 3.900 medarbejdere på globalt plan arbejder omkring halvdelen i byen. Kommunikationschef Martin Olesen oplyser, at der i Brande i øjeblikket ansættes omkring 70-80 nye medarbejdere hver måned. Produktion og udvikling af møllehusene sker i byen og i 2009 fordobler virksomheden kontorarealet med 12.000 nye m2.

fra maj ansætter Kjeldsen sæsonarbejdere til at bage julens (nybagte) småkager. Fabrikschef Torben Rosendal fortæller, at omkring 100 ansættes midlertidigt på sæsonbasis, mens den faste stab med kontorfolk udgør omkring 160 medarbejdere. Med det rette forhold mellem kvalitet og husleje får Midtjysk Boligselskab således gode muligheder for mere permanent at slippe for at have boliger stående tomme i Nørre Snede området.

Skanderborg

Suger arbejdskraft til området

Vindmøllefabrikanten Siemens Wind Power – en del af Siemenskoncernen – har hovedsæde i nabobyen Brande. Siden 2004 har

Mange kager små…

I Nørre Snede ligger Kjeldsen, der bager småkager. KelsenBisca, som virksomheden hedder, har været igennem opkøb og fusioner med andre kage- og kiksefabrikanter, og i 2005 lukkede virksomheden to afdelinger i Hobro og Hjørring og flyttede produktionen til Nørre Snede. På to nye produktionslinjer kan der bages 14 mio. småkager – om dagen – og de seneste par år er der ansat omkring 40 nye medarbejdere. Juletid er højsæson for kager, og allerede

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

Ribe

Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30, 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00

Ribe

Renoveringen af Skovvejen i Kolding har skabt en anderledes moderne og børnevenlig bebyggelse, og nu vil afdelingsbestyrelsen sammen med AAB Koldings nabobebyggelse Skovparken søge midler til at skabe aktiviteter for beboerne i det store boligområde. Foto: Ole Friis

Resultatet er i topklasse Skovvejen søgte Landsbyggefonden og fik 85 mio. kr. til renovering. Indsatsen har givet pote. De flotte rammer for beboerne kan mærkes på udlejningen. Færre flytter, men afdelingsbestyrelsen vil gøre endnu mere.

Af kommunikationschef Anders Juel Hansen

– Nu er det mere gæsterne, der siger: Nej, hvor er det blevet flot, fortæller ejendomsmester Michael Johansen om de besøgende i Boligselskabet Koldings gennemrenoverede bebyggelse på Skovvejen i Kolding. Beboerne har vænnet sig til de nye omgivelser, som de tydeligvis er tilfredse med. Fraflytningen er ifølge Gitte Borup på Boligkontorets lokalkontor på C.F. Tietgensvej i Kolding faldet med 40% sammenlignet

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

med samme periode sidste år. Og vigtigere, lejlighederne er nemmere at udleje, fordi området langsomt er ved at skifte image. – Vi lejer dem meget hurtigere ud, når vi skriver ud til de boligsøgende, fortæller hun og Michael Johansen supplerer. – Folk er overraskede over det flotte område, når jeg viser lejlighederne frem, og så spørger de ind til: Hvad er det her for et område, er der trygt, hvem er det der bor her? Nu vil folk meget hellere flytte ind hos os. Det er en positiv spiral, vi er ved at få gang i.

Ekstraordinært godt forløb Omfattende renoveringer med facadeudskiftning kan være et sandt helvede for beboerne, med mange dages eller ugers gener i lejlighederne. – Jeg har fået udskiftet alle vinduespartierne. Det tog en dag for det hele, fortæller Ingrid Christensen, beboer på Skovvejen. Samarbejdet om renoveringen har været særligt succesfuldt med en stram tidsplan for håndværkerne. – Vi lavede en prøveblok og stoppede op og fandt ud af, hvad der fungerede, og

Nye vinduespartier med bedre isolering, energiruder og inddækning af de indeliggende altaner har givet beboerne besparelser på varmeregningen – lejlighederne er to-tre grader varmere med sædvanlig opvarmning. Foto: Ole Friis

Formand Erik Andersen sørgede for, at den gamle skiltning blev udskiftet til en ny, der matcher Skovvejens nye udseende. Foto: Ole Friis

Beboerne har selv betalt for at få dørtelefoner i de flotte indgangspartier. For hver opgang kan beboerne bestemme på hvilke tidspunkter af døgnet, deres opgangsdør skal være låst. Foto: Ole Friis

Boligselskabet Koldings ejendomsmester Michael Johansen (tv), Boligkontorets driftschef Morten Køhlert og formanden Erik Andersen har arbejdet tæt sammen for, at renoveringen skulle give beboerne færrest mulige gener. Foto: Ole Friis

hvad der skulle ændres. Håndværkerne sørger for, at de ikke tager hul på flere lejligheder, end de kan nå at lukke samme dag, og så rydder de op efter sig, så man kan bruge køkkenet, fortæller Michael Johansen. Sammen med entreprenørernes folk var han inde i hver lejlighed inden håndværkerne startede, for at fortælle hvad der skulle ske. – Lige fra dag ét var det sådan, at når håndværkerne forlod en blok, så skulle den ”den onde lyne mig” være færdig. Det betyder, at vi finder meget få fejl under opfølgningen, fortæller Boligkontorets driftschef, Morten Køhlert, der roser Michael Johansen og afdelingsbestyrelsen for det gode samarbejde.

Teamwork gav resultater – Når man kører sådan en renovering, er det helt afgørende, at vi kan få klare udmeldinger, og bestyrelsen med Erik Andersen i spidsen har været meget aktiv,

siger Morten. – Jeg ville have nye husnumre – når det hele bliver flot nyt, nytter det ikke at sætte den samme gamle type op, fortæller Erik Andersen, der er formand for Boligselskabet Kolding og afdelingsbestyrelsen på Skovvejen. Det var ikke med i det oprindelige projekt, men det kom det. Afdelingsbestyrelsen har fulgt renoveringen tæt under hele forløbet og været med til at sørge for, at alle detaljer kom på plads, f.eks. steder på facaden, hvor malingen skulle repareres.

Naboskab Selvom Skovvejen i dag har fået skiftet sit image af at være et slidt boligområde, vil boligselskabet og afdelingsbestyrelsen videre. Sammen med nabobebyggelsen har man fået foretaget en naboskabsundersøgelse, der kortlægger beboernes netværk i boligområdet, og ser på, hvor man kan sætte ind for at styrke beboernes lokale

engagement. – Vi har det rigtig godt i opgangen. Jeg synes, det er sødt af de andre i opgangen, at de spørger om jeg skal have noget med fra Fakta – jeg kan næsten ikke gå og bliver nødt til at bruge kørestol for at komme derned, siger Ingrid Christensen, der har boet på Skovvejen siden 1978. Men ikke alle beboere har samme gode netværk som Inge, og derfor har Erik Andersen nye planer. – Vores nabobebyggelse Skovparken har fået flere millioner til aktiviteter for beboerne, og nu må turen være kommet til os. Sammen med Boligkontorets udviklingschef Katja Lindblad vil vi se på, om vi kan søge Landsbyggefonden om penge til aktiviteter for vores beboere. Nu skal vi have slået det sidste søm i, så renoveringen af vores byggeri kan følges op med tilbud, der gør livet bedre for os her på Skovvejen.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

Fyn

Afdelingskontoret Fyn Sivlandvænget 27B, 5260 Odense C Telefon 63 12 75 80

Fyn

Før var det bare konkurrence

Et stærkt netværk blandt beboerdemokraterne er blot én af de mange positive konsekvenser, som ideen om et årligt lokalrådsseminar har haft for bestyrelsesarbejdet på Fyn.

Af kommunikationskonsulent Mette Kramshøj Flinker

Da deltagerantallet begyndte at falde på lokalrådsmøderne på Fyn, besluttede man sig for at gøre noget ved sagen.

Resultatet blev et 24-timers seminar med både fagligt og socialt indhold. Ideen om det nye lokalrådsmøde blev født ca. fire år tilbage, da færre og færre af de lokale beboerdemokrater valgte at bruge tid på

de traditionelle lokalrådsmøder. – Vi ærgrede os over, at der ikke kom flere til møderne, og samtidig var vi flere, der savnede noget mere indhold på programmet. Derfor fandt vi på at slå lokalrådsmødet sammen med et seminar, hvor vi kunne arbejde mere i dybden med skiftende temaer, fortæller Klaus Bentzen, der er formand for Bogense Andelsboligforening.

Folk skal blandes

Bestyrelserne på Fyn har fået tilført arbejdet i deres lokalråd større dynamik med et årligt 24 timers seminar, og fremmødet er stort. Foto: Ole Friis

Seminaret, der varer ca. 24 timer fra fredag eftermiddag til lørdag eftermiddag, blev i januar 2008 afholdt for tredje gang og var en stor succes med omkring 35 deltagere. – Med den nye form har vi mulighed for at gøre en masse ud af indholdet, fortæller Klaus Bentzen. – Vi inviterer oplægsholdere udefra til at tale om et udvalgt tema. Vi arbejder benhårdt om eftermiddagen med de relevante faglige problemstillinger og indtager derefter en sen middag. Om aftenen er der mulighed for socialt samvær, men hele tiden med den faglige erfaringsudveksling for øje – og helst på tværs af organisationsbestyrelserne! – derfor laver vi f.eks. bordplan, så folk bliver blandet. Noget af det vigtigste er, at vi giver os god tid til at snakke sammen – også med dem vi ikke lige plejer at snakke med, understreger Klaus Bentzen. Om lørdagen afholdes det egentlige lokalrådsmøde, men inden da arbejder deltagerne i grupper, der tager afsæt i fredagens program.

Synlige resultater

Boligkontorets direktør Michael Demsitz er fast gæst på lokalrådets møder. Foto: Ole Friis

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

Et af de temaer, der har været behandlet på det årlige seminar, er renovering af boliger – både ude og inde. – Her kom en arkitekt og fortalte om mulighederne for forskellige former for modernisering, og vi havde en rigtig god debat om blandt andet den indi-

Vicedirektør i Boligselskabernes Landsforening, Bent Madsen, var inviteret til at fortælle om den boligpolitiske situation. Foto: Ole Friis

viduelle råderet, fortæller Klaus Bentzen. andet og mere med hjem, end man får fra – Sidste år var temaet moderne ledelse. Her de traditionelle møder. Med kombinationen blev der sat fokus på det ledelsesansvar, af det faglige og det sociale får man én på man har som bestyrelse og på hvilke roller, opleveren. Vi lærer hinanden at kende på man skal indtage i forhold til for eksempel en helt anden måde – og derfor føler jeg, beboerne, ejendomsat vi i dag udgør et funktionærerne og stærkt netværk, der ”Noget af det vigtigste er, administrationen. har stor nytte af den at vi giver os god tid til at Mange af deltagerne gensidige erfaringssnakke sammen” blev her opmærkudveksling. Før var somme på nogle det bare konkurvigtige områder i bestyrelsesarbejdet, og rence indbyrdes mellem boligforeningerne der blev diskuteret problemer og løsninger, – i dag er vi blevet klar over, hvor meget vi som der så blev fulgt op på i år. Her kiggekan lære af hinanden, understreger Klaus de vi på, om de nye værktøjer, vi fik sidste Bentzen. år, var blevet indført i det daglige arbejde. Kombinationen af tema og opfølgning er Noget alle burde gøre en meget givende proces, fordi det tvinger Helle Dalsgaard, der er næstformand i folk til selvrefleksion. Emnerne bliver bearBoligforeningen Faaborg-Midtfyn, deler bejdet, taget til efterretning og fører på den Klaus Bentzens begejstring for lokalrådsmåde til konkret handling, der viser mærkseminaret. – Det er en meget inspirerende bare resultater. måde at mødes på, og temaerne giver stof Ifølge Klaus Bentzen er en af de helt til eftertanke. Det er sundt at tænke over, store gevinster ved lokalrådsseminaret hvorfor man egentlig gør tingene på netop således, at der både sættes nogle tanker i den måde og blive præsenteret for nye og gang, som giver inspiration til nye idéer, og anderledes måder at handle på. Fordi vi værktøjer, som kan bruges til at føre dem lærer hinanden at kende, får vi en tættere ud i livet. – Man får ganske enkelt noget dialog – og på den måde er der grobund

for en vidensdeling, som vi aldrig havde haft alene med det traditionelle møde. Jeg kan kun anbefale opskriften til andre, siger Helle Dalsgaard. Til dem, der ønsker at følge eksemplet fra Fyn, kan Klaus Bentzen fortælle, at det blot kræver tre-fire ildsjæle fra forskellige boligorganisationer, der sammen med en tovholder fra Boligkontoret Danmark kan udgøre udvalget bag arrangementerne. – Og vi kommer gerne ud og fortæller andre om det hele på det næste lokalrådsmøde!, slutter Klaus Bentzen.

Hvad er et lokalråd? • I lokalrådene samles repræsentanter fra de boligorganisationer, der er tilknyttet det samme afdelingskontor. • Deltagerne er organisationsbestyrelsesmedlemmer og repræsentanter fra afdelingsbestyrelserne. • Lokalrådene ledes af en bestyrelse eller et formandskab. • Lokalrådene holder 2-3 møder årligt. • På lokalrådsmøderne føres en åben debat om forskellige aktuelle forhold, som har indflydelse på beboernes, boligorganisationernes og bestyrelsesmedlemmernes hverdag. Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008 23

Sakskøbing

Afdelingskontoret Sakskøbing Guldborgvej 2, 4990 Sakskøbing Telefon 54 70 29 50

Det gik stærkt med at få en lejlighed DVB Næstved skaffer boliger til tiden, når husejerne i området vil flytte i lejebolig. Otte nye rækkehuse i Engparken er taget i brug i efteråret 2007.

Af kommunikationschef Anders Juel Hansen

– Det var for at gøre det lettere for mig selv, så jeg ikke havde den store have at holde. Joan Kjær flyttede til en lejlighed i Engparken, da hun for tre år siden solgte huset i Næstved. – Det gik stærkt med at få en lejlighed, det var ligesom at få et nyt liv – jeg ville gerne have gavn af min friværdi, og jeg har et sommerhus på Enø, så jeg har altid et fristed. Men lejligheden lå på 2. sal i den del af bebyggelsen, hvor der ikke er elevator. – Så jeg tænkte selvfølgelig på, at der

kommer en tid, hvor man er ældre og måske bliver dårligere på benene og skal op ad trapper til 2. sal. Jeg underviser ældre i en motionsklub, så jeg har set, når ældre får skavanker.

Forår med nye naboer På en solskinsdag i slutningen af april er Joan på hug og i gang med at plante blomster ud i sine bede. Ejendomsleder Peter Rubin kommer forbi og hilser på, og snakken går med naboen Ove hen over den undselige nyplantede hæk. Der er forår i luften og nybyggerstemning. Joan fik muligheden for at rykke over i

et af de otte nye rækkehuse, fordi hun var skrevet op på den interne venteliste. DVB Næstved havde efter lang behandlingstid i Næstved Kommune omsider fået tilladelse til at bygge husene, som blev færdige i oktober 2007. Kommunen krævede, at rækkehusene blev opført i samme stil som Engparken med røde mursten og flade tage. Husene er bygget med en god stor stue og udstyret med et stort handicapvenligt badeværelse og huslejen er 5.363 kr. for boligerne på 76 m2 og 5.862 kr. for boligerne på 86 m2.

Joan Kjær er i fuld gang med at plante ud og forklarer ejendomsleder Peter Rubin, hvor blomsterne kommer til at stå. Foto: Boligkontoret Danmark

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

Sakskø

”Bytte” fra hus til lejlighed

havde ikke stået på en venteliste siden vi Joans naboer Ove og Benni Kristensen for mange år siden flyttede fra København. boede i eget hus i Næstved – kun 600 Pludselig fik vi tilbudt en taglejlighed på meter fra Engparken – da de i 2003 kunne Sdr. Farimagsvej – men det var for hurtigt ”bytte” med datterens lejlighed i Engparken, og den ville vi ikke have, så vi bad om at fordi de i en årrække havde været skrevet stå som passive på ventelisten, fortæller op i DVB Næstved. - I efteråret 2007 – Vi flyttede til gjorde vi os aktive Vi flyttede til Engparken for at Engparken for at igen – vi tænkte, nu slippe for at holde hus og have, slippe for at holde er det tid til at flytte fortæller Ove Kristensen. hus og have, fortæltil noget, der ikke er ler Ove Kristensen. så arbejdskrævende. Og fra lejligheden var der et flot kig ud Otte dage efter lå der er et brev. til Karrebæksminde, men udsigten til flyt”Tillykke med jeres nye lejlighed, send terod og midlertidig genhusning under den lige 36.000 kr.” Vi kørte straks ud og så på kommende renovering af Engparken var det. Så kiggede vi ind af vinduerne og kigderimod ikke tiltalende. I stedet søgte de et gede på hinanden. Her kan vi godt bo, her af de ny rækkehuse. kan vi godt blive gamle. Det var de små – Vi ville gerne bo i noget nyt, også selv haver og det åbne miljø, der gjorde det, det om vi skal betale mere i husleje. virker som om der er et fællesskab, hvor man møder hinanden, fortæller Hanne. ”Tillykke med jeres nye lejlighed” Mens det gik hurtigt at få rækkehuset i Karsten og Hanne Olsen har også besluttet Engparken, er markedet for ejerboliger gået sig for at tage springet og sælge huset og i stå. Priserne er faldet, alle er forsigtige og flytter ind i et af rækkehusene i Engparken. venter med at købe, hvis priserne skulle BoDanmarks udsendte er taget ud for at falde yderligere. Karsten og Hanne Olsen besøge dem i parcelhuset i Næstved, som har derfor besluttet at flytte til Engparken er sat til salg. I næste uge skal de flytte ind uden at have en køber på hånden. Og det i deres nye rækkehus. har de ikke fortrudt. – Vi var forbavsede over, at det gik så – Vi kender jo allerede dem der bor derhurtigt. Vi troede, man skulle vente i åreude – her ser vi aldrig nogen, bortset fra vis. Vi blev skrevet op for tre år siden – vi vores gode venner, der er vores naboer.

Dem kommer vi til gengæld til at savne, siger Hanne, der er godt tilfreds med den nye bolig på nær en ting. – Man skal ind igennem soveværelset for at komme til toilettet, det er måske den eneste ulempe.

Landsbyggefonden hjælper Engparken Engparken med 90 boliger er et handicapvenligt byggeri fra 1970, og er i tidens ånd opført som et kollektivhus med stort fælleskøkken og spiselokale. Bebyggelsen er med årene blevet ”træt” og delvis utidssvarende – nogle af lejlighederne er for små og betonen har taget skade – og bebyggelsen står foran en renovering til omkring 60 mio. kr. Landsbyggefonden støtter renoveringen, der omfatter reparation af betonelementer, inddækning af altaner, sammenlægning af lejligheder, udskiftning til større elevator og ombygning af det store fælles køkken. På en del af den store græsplæne, der udgør haven, skal der indrettes hyggekroge og en sansehave, tæt på de nye rækkehuse. Arbejdet er sendt i udbud hos entreprenører og kan formentlig starte omkring årsskiftet 2008/2009.

– Vi var forbavsede over, at det gik så hurtigt. Vi troede, man skulle vente i årevis. Da Karsten og Hanne Olsen ville flytte fra parcelhuset kunne DVB Næstved hurtigt tilbyde en lejlighed. Foto: Boligkontoret Danmark

bing

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

Helsingør

Afdelingskontoret Helsingør Fabriksvej 8C, 3000 Helsingør Telefon 49 26 66 44

Med Musti og Louis til Champions League De vil sparke døren op for drengenes fællesskab og fantasi, så Kokkedals drenge får et alternativ til at hænge ud i området.

Af kommunikationschef Anders Juel Hansen

Mostapha “Musti” Faour og ”Louis” alias Caspar Holland Christensen har dedikeret sig til drengeklubben i Kokkedal. De to unge på henholdsvis 21 år og 23 år tager sig af klubben for drenge mellem 11 og 14 år, hvor 18 drenge har fået plads indtil videre. – Det handler om at børnene skal have det godt – vi skal have det skægt sammen, siger Musti og flækker i et grin, mens han

”Louis” alias Caspar Holland Christensen er 23 år og med til at lede Drengeklubben i Kokkedal.

Mostapha “Musti” Faour er 21 år, er i gang med at uddanne sig til farmakon, arbejder som lærervikar og er fodboldtræner for drenge i FC Øresund.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

forsikrer, at han ikke kan lade være med at lave jokes med drengene i Kokkedal. Musti er selv en del af Kokkedal, nærmere betegnet Egedalsvænge, den store etagebebyggelse med 600 boliger, og han træner blandt andet drengene i den lokale fodboldklub FC Øresund. Også Louis bor i Egedalsvænge, hvor han flyttede ind for tre år siden, fordi han kender mange der bor der.

Drengeklubben tager blandt andet til Ungecentret på Møllevej mellem Kokkedal og Nivå for at se Champions League. Centret huser en række sportsfaciliteter, ungdomsklub mv.

Dét en politiker drømmer om Begge har de travlt med uddannelse og jobs og er aktive i deres fritid. De er alt det, som enhver politiker og embedsmand drømmer om, når der skal skabes kontakt til unge. Dér hvor systemets repræsentanter er de fremmede og ikke bliver accepte– Det ultimative er at tage på tur; at ret eller får nogen form for anerkendelse få drengene væk fra Kokkedal. Det er her hos de unge, her træder Musti og Louis ind. deres sociale relationer er, men selvom det For dem er det en naturlig ting at skabe giver tryghed at kende sit boligområde, har netværk. De involverer sig, hjælper til og de brug for andre kontakter, andre indtryk, råber stop, når det går for langt. som de kan trække på senere, siger Louis. Louis, der interesser sig for arabisk kulDrengene er med til at bestemme og tur og har fulgt forelæsninger på Carsten planlægge de ting, der skal ske, og skal også Niebuhr Instituttet opbygge et sammenpå Københavns hold i gruppen. ”Det handler om at børnene Universitet, har gen– Forleden, da skal have det godt – vi skal have nem tiden hjulpet der var en der lavedet skægt sammen” unge i Egedalsde lidt ballade, var vænge, når de ikke det en af de andre vidste, hvordan de får deres feriepenge, der gik over og fik det stoppet – det er ikke hvordan de gør brug af deres frikort, eller os – de har selv ejerskab til deres klub, fornår de skal skrive en jobansøgning. tæller Musti. I Kokkedal bor der mange med anden Drengeklubben etnisk baggrund end dansk. Drengeklubben I drengeklubben har Louis og Musti til en består af drenge med palæstinensisk, start taget drengene med op på Ungekurdisk, tyrkisk, albansk og dansk bagcentret på Møllevej for at se Champions grund, og de kommer fra boligafdelinLeague på storskærm. Boldspil og udflugter gerne Byengen-Nordengen og Skovengen, er de næste punkter på dagsordenen. der hører under Andelsboligforeningen

Hørsholm Karlebo, og Egedalsvænge, der hører til Boligforeningen 3B.

Hip Hop Akademiet Sammen med biblioteksklubben, hvor lidt yngre børn tager bussen sammen til biblioteket, er drengeklubben den første af de mange nye aktiviteter i Kokkedal. Rollespil, pigeklub, generationer på tværs i haverne og filmklub følger efter – og så selvfølgelig Hip Hop Akademiet, der startede medio april. Rapperen Al Agami er opvokset i Egedalsvænge. Han er flyttet tilbage til sit barndomskvarter og er ansat som projektkoordinator i projekt Kokkedal på vej. Han leder Hip Hop Akademiet og deltager i andre projekter, der sættes i gang i sekretariatet, der ledes af Michael Hedegaard.

Check på 12 mio. kr. til Kokkedal – Vi vil sammen med beboerne i projekt Kokkedal på vej skabe en positiv spiral for hele området. Vi har nogle problemer i Kokkedal, ingen tvivl om det, men det er i

med en uddannelse. I Kulturel i Kokkedal bund og grund et velfungerede boligområde med store menneskelige ressourcer, der vil sekretariatet hjælpe beboerne til at på det nærmeste skriger på at blive brugt, skabe aktiviteter på tværs af etnisk bagsiger Michael Hedegaard. grund, alder, køn, og boligafdeling. Men – Vi skal have slettet ”ProblemKokkedal” med omkring 500 børn i aldersgruppen af tavlen, og det kan vi først, når beboerne 7-17 år er Barn og ung i Kokkedal placeret selv oplever en forandring og fortæller de centralt i projektet. positive historier fra deres boligområde. – De unge i Kokkedal bruger ikke klubDet tager tid at ber og andre tilbud skabe aktiviteter i kommunen i lige ”Vi skal have slettet og vende opfatså stor udstrækning ”ProblemKokkedal” af tavlen, og telsen af Kokkedal, som andre unge. det kan vi først, når beboerne og vi arbejder med Vi vel gerne have selv oplever en forandring og en tidshorisont dem med i nye fortæller de positive historier på fire år. Vi har aktiviteter, men også fra deres boligområde” fået 12 mio. kr. af meget gerne i eksiLandsbyggefondens sterende aktiviteter, 400 mio. kr., der er afsat til problemramte både i Kokkedal, i Ungecentret på Møllevej boligafdelinger, fortæller han. og andre steder i kommunen, og kan vi En del af projektet, Kokkedal i Job, er få skabt kontakter til virksomheder i eller finansieret af Fredensborg kommune, der udenfor Kokkedal, er vi nået langt. Jeg har flyttet et jobcenter ud i en lejlighed i ved, at mange af de unge gerne vil have Skovengen, hvor opsøgende teams skal et arbejde efter skoletid, siger Michael hjælpe flere beboere i arbejde eller i gang Hedegaard.

Helsingør

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

Allerød

Afdelingskontoret Allerød Kirkevænget 8A, 3450 Allerød Telefon 48 17 22 21

Aller

Lundegaard er sin egen

Formanden i Andelsboligforeningen Lundegaard i det hyggelige Blovstrød vil styrke beboernes engagement og fællesskab.

– Vi har det hele lige ved hånden og har også vores egen lokale Brugsen, fortæller Claus Fosbæk, der er formand for Andelsboligforeningen Lundegaard. Foto: Peter Elmholt

Af kommunikationschef Anders Juel Hansen

Man svinger til højre fra Kongevejen, gearer helt ned og befinder sig i en tidslomme af idyl med gadekær, præstegård og kirke. Her i den gamle landsby Blovstrød mellem Birkerød og Allerød ligger Andelsboligforeningen Lundegaards 70 parcel- og rækkehuse.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

– Vi har det hele lige ved hånden og har også vores egen lokale Brugsen, fortæller Claus Fosbæk, formand for andelsboligforeningen. Lundegaard blev oprettet i 1953 af militærfolk på Bådsmandsstrædes kaserne (det nuværende Christiania), der skulle udflyttes til Blovstrødområdets militære institutioner – særlig kendt er Høvelte og Sandholm

kaserner – sidstnævnte blot 500 meter væk og i dag omdannet til modtagelseslejr for flygtninge og asylansøgere.

Tæt på beboerne Lundegaard stod i mange år selv for det hele, opkrævede husleje og styrede vedligeholdelsen. Beboerne malede selv husene og henvendte sig til reparationsformanden,

ød

når de skulle have lavet noget i huset. I 1998 valgte foreningen at blive medlem i Boligkontoret Danmark. – Vi er ikke så specielle mere. Vi er gået bort fra, at beboerne selv skal male – der var nogle, der ikke fik det gjort – og i to af vores afdelinger, har vi outsourcet reparationsformændenes arbejde. I stedet tager Boligkontorets driftschef, Frede Petersen, sig af beboernes henvendelser mod timebetaling. Alligevel er foreningen kendetegnet ved praktiske løsninger og tæt kontrol med vedligeholdelsen. – Beboerne køber f.eks. selv bruserslanger, der skal udskiftes, og så får de refunderet pengene hos mig. Jeg godkender også alle håndværkerregninger efter, at reparationsformændene har sagt god for arbejdet.

Huse til topkarakterer Lundegaard har igennem de seneste år brugt mange kræfter på at få bragt husene i god stand. Der er lagt nye gulve, isoleret, skiftet vinduer og gasfyr, renoveret badeværelser og køkkener, og elinstallationer med stofledninger bliver udskiftet i de ældste huse. Senest har beboerne fået bredbånd – en fremtidssikret løsning, hvor de fleste værelser i husene er udstyret med stik til enten telefon, tv eller internetopkobling. Parcelhusene fra 1950’erne og rækkehusene fra 1972 og 1990 fremstår tip top, og alle afdelingerne får karakteren A i Boligkontorets rating, der er en samlet bedømmelse af boligernes økonomi, vedligeholdelsesstand og attraktivitet. – Vi har fået en rigtig god vedligeholdelsesstand, siger Claus Fosbæk, der til gengæld mener, at andre ting i foreningsarbejdet trænger sig på.

– Vi har svært ved at få beboerne til at engagere sig. Jeg savner viljen til at gå ind i en dialog. Da jeg startede her for 15 år siden, kom der 60-70 til generalforsamlingerne. I dag tror jeg, at det kun er halvdelen, der møder op. Jeg er på linje med Morten Albæks argument, at vi er berøringsangste, vi skal turde stå på vores standpunkter, men også lytte til andre og finde en fælles løsning ud fra en meningsbrydning. Vi skal have gang i samværet – folk skal ikke bare sidde inde hos sig selv og kukkelure, vi skal måske have grillfester, skabt dialog og få mere glæde ind i vores fællesskab.

Det kollektive før det individuelle Betoningen af kollektivet, betyder også, at AB Lundegaard ikke er tilhænger af at modernisere boligerne efter individuelle ønsker, som det i dag sker mange steder med Din bolig – dit valg. – Vi anerkender at individualismen har vundet indpas i lovgivningen og har allerede på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse opstillet en lang række individuelle tiltag, hvoraf nogle senere kan gøres kollektive. – Politisk går vi dog ikke ind for det individuelle, vi er tilhængere af de kollektive løsninger, som vi ved er billigere. De individuelle tiltag flytter vor opgave fra igangsættere til kontrollanter af kvaliteten i de individuelle projekter. Der er dog stadig goder, som næppe bliver til individuelle projekter fx ny kloaker, tage, og andet, slutter Claus Fosbæk. Beboerne i de store parcelhuse med store haver har dog et stort råderum til at indrette haver og huse efter eget hoved, så længe de holder sig inden for fællesskabets rammer eller investerer egne penge.

Vi skal mentalt geare om – Jeg oplever, at den kollektive tanke er smuldret, folk er mere individualistiske. Men det er ikke en selvskreven ting, at vi bor så godt. Man bliver nødt til at gøre noget for det gode, vi har i kraft af vores boliger, med store haver og fællesskabet i boligforeningen. Det kommer ikke af sig selv, siger han.

Andelsboligforeningens gedigne huse breder sig på begge sider af vejen og på flere lukkede villaveje, der støder op til Drabæk Mose og Sjælsø i baggrunden. Fotos: Peter Elmholt

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

Holte

Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. sal, 2840 Holte Telefon 39 25 10 00

Holte

Ingen har gået på gulvene før os

På Køjevænget i Dragør har de første beboere indtaget deres nye firerums rækkehuse. Til juli og igen til oktober vil resten af DVB Københavns nye attraktive boligafdeling være klar til indflytning.

Af kommunikationskonsulent Mette Kramshøj Flinker

på 13 år ville ikke flytte fra Dragør – hun har jo sin skole og alle sin venner her – Jeg kan virkelig godt lide stilen: – og derfor begyndte vi at lede efter noget enkelheden og de rene linjer. Det er større i området. Vi var ude og kigge på meget moderne, lyst og elegant – og så kan lidt forskelligt, men fandt ikke det rigtige. jeg godt lide tanken Samtidig gik vi dagom, at det hele er ligt forbi lige her ”I lang tid troede vi, at det var nyt og ubrugt. Ingen udenfor – Isabellas ejerboliger, der var ved at blive har gået på gulvene vuggestue ligger bygget. Det var først, da vi før os!, siger Nanna nemlig lige hernede henvendte os til kommunen og Larsen, der i marts for enden af vejen fik nummeret til Boligkontoret 2008 flyttede ind i – men i lang tid Danmarks afdelingskontor i det nybyggede ræktroede vi, at det var Holte, at vi fandt ud af, at det kehus i Dragør samejerboliger, der var faktisk var almene lejeboliger” men med sin mand, ved at blive bygMariano Pastore, og get. Det var først, deres to døtre, Damiana og Isabella. da vi henvendte os til kommunen og fik – Efter at vi havde fået Isabella, der nummeret til Boligkontoret Danmarks afdei dag er to år, var vi begyndt at mangle lingskontor i Holte, at vi fandt ud af, at plads i det rækkehus, vi boede i. Damiana det faktisk var almene lejeboliger, fortæller Nanna Larsen.

Hyggelige og private haver – I forhold til de andre rækkehuse, vi havde kigget på, syntes vi først og fremmest, at der her var meget mere privatliv, fortsætter Nannas mand, Mariano. – Den måde, det hele er bygget op på, med forskydninger, der skiller boligerne fra hinanden og giver nogle hyggelige og afskærmede haver, gør at man ikke hele tiden kan se og høre alle naboerne. Når man har børn, er det meget rart, at man ikke hele tiden skal være bange for, at de larmer eller forstyrrer andre. Og så er her

De 32 rækkehuse på Køjevænget i Dragør er på 109 m2 og har fire rum i to plan. Til hver bolig hører en privat have, carport og tagterrasse. I stedet for radiatorer er boligerne udstyret med gulvvarme. Huslejen er på 8.730 kr./måneden + forbrug. Bebyggelsen består desuden af 2 handicapegnede rækkehuse på 103 m2 og 10 ungdomsboliger på 40, 46 eller 50 m2. Boligerne udlejes gennem Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Holte.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

Nanna Larsen og Mariano Pastore (her fotograferet fra trappen op til rækkehusets 1. sal) er glade for deres store, lyse køkken, der har direkte udgang til haven. Foto: Peter Elmholt

en god sikkerhed, da der ikke er nogen farlig trafik i nærheden. Der er masser af grønne udearealer og ingen biler udover beboernes, understreger Mariano Pastore. Mariano er desuden glad for husets praktiske ventilationssystem, de lyse trægulve og de store vinduer, der lukker masser af dagslys ind i køkkenet. – Det eneste negative ved at flytte ind i noget helt nyt, er at man skal beslutte sig, før huset er bygget. Det var svært at tage stilling til at sætte en underskrift på noget, man ikke kunne se, siger Mariano Pastore.

Vennerne flytter med Alle i familien er heldigvis glade for at være flyttet ind på Køjevænget. – Vi fik en chance for at blive i vores lokalmiljø, som vi ønskede, siger Nanna Larsen. – Haven er mindre, end den vi havde før, men det passer mig fint – så er der ikke så meget arbejde ved den! Og vi har stadig adgang til både private og fælles grønne områder og ikke mindst Dragør Center, Dragør havn og den gamle bydel. Og når de næste huse i byggeriet står færdige, flytter tre af vores vennepar også herover – det skal nok blive hyggeligt!

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

Gode muligheder for at tilpasse arbejdstiden er blandt de forhold medarbejderne i Boligkontoret sætter særlig højt. Det viser de årlige trivselsundersøgelser. Nicoline er med sin mor, Jette Egebjerg, kommet forbi til kontormøde på Afdelingskontoret Fyn. Foto: Ole Friis

Det kræver kreativ omtanke at være trendsætter Boligkontoret Danmark konsoliderer sig som landets førende boligadministration med individuelt tilpasset service, forvaltningsrevision og god selskabsskik. 2007 blev et år med fremgang, udvikling og flere opgaver – og medarbejdere kan blive en mangelvare.

Af kommunikationschef Anders Juel Hansen

Boligkontoret Danmarks koncept for forretningsgange og målsætninger er fra 2007 markedsført til hele branchen. De systematiske vejledninger og tjeksystemer skal sikre bedre kvalitet i arbejdet og en omkostningsbevidst administration, der lever op til boligforeningernes målsætninger for beboerservice, økonomi og udlejning. Boligselskabernes Landsforening (BL) tilbyder sammen med Schultz Lovservice og Boligkontoret Danmark forvaltningsrevision til alle landets boligforeninger og boligselskaber, som BL er paraplyorganisation for. Salget er en succes og har i 2007 givet ekstra indtægter til Boligkontoret.

En liste der vokser Konsekvent arbejde med udvikling gavner beboerne og giver Boligkontoret fordele – og listen med forbedringer vokser. •F orvaltningsrevision – forretningsgange og målsætninger til medarbejdere og bestyrelser

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

• Budgetfolder – læsevenligt budget til beboerne med sammenligninger og fotos. • Boligbank – boliggaranti til fraflyttere • Din bolig – dit valg – udvidet råderet til beboerne • Varmeregnskab – forståeligt og beboervenligt regnskab med forklaringer • Ledigeboliger.dk – markedsføring af ledige boliger • God selskabsskik – materiale til bestyrelser • Strategi- og udviklingsplaner – fremtidssikring af boligafdelingerne. Næste punkt bliver et revideret servicekoncept til medlemmerne. Nærvær og personlig oplevelse er den røde tråd i Boligkontorets servicekoncept til bestyrelserne, hvor interesserede boligforeninger og boligselskaber kan bestemme, hvordan opgaverne skal løses hos dem.

Flere boliger til Boligkontoret I 2007 balancerede Boligkontorets indtægter og udgifter omkring 87 mio. kr. med et beskedent underskud på 283.000 kr., og

året bød på en pæn tilgang af boliger. I august blev Boligkontoret Danmark af Samsø Kommune anmodet om midlertidigt at overtage administrationen af Samsø Ældreboligselskab med 53 boliger. I marts 2008 vandt Boligkontoret en udbudsrunde om administration af Billund Kommunes 270 boliger. Boligerne er fortrinsvis ældre- og handicapboliger, som Boligkontoret skal tage sig af fra 1. juli 2008.

Medarbejdere kan blive en mangelvare De store årgange fra 1940’erne går i disse år på pension, og landet drænes næsten for arbejdskraft, mens de små årgange født i 1980’erne langt fra kan dække behovet for nye hoveder. Boligkontoret Danmark mærker presset fra et arbejdsmarked med fuld beskæftigelse, og den slidte frase, ”Medarbejderne er vores vigtigste ressource” får en ny betydning – er det overhovedet muligt at fastholde og tiltrække arbejdskraft?

Status 2007 Tilfredshed med selvstændighed i arbejdet Boligkontoret foretager hvert år undersøgelser af medarbejdernes trivsel, og udgangspunktet for at fastholde medarbejdere er, i følge undersøgelsen, godt. Undersøgelsen omfatter omkring 100 spørgsmål om forholdene i Boligkontoret, som medarbejderne bedømmer på en skala fra 0-5. Samtidig prioriterer de, hvilke spørgsmål der har størst betydning for dem. I fire ud af de fem vigtigste spørgsmål for medarbejderne scorer Boligkontoret topkarakterer på skalaen. Topscorerne er spørgsmålene omkring hvordan medarbejderne vurderer selvstændigheden i arbejdet og muligheden for at tilpasse arbejdstiden til egne ønsker, mens spørgsmålet omkring lønnen som det eneste får en mere gennemsnitlig reaktion, og ikke fremkalder vild jubel hos medarbejderne.

Flere nye ansigter i Boligkontoret I lighed med det øvrige arbejdsmarked oplever Boligkontoret en væsentlig større udskiftning af medarbejdere, når fuld beskæftigelse betyder lønpres. Udskiftningen er steget fra et meget lavt niveau på kun 6% i 2003 til en udskiftning på 17% i 2007. Et tal som ledelsen gerne vil have nedbragt. Boligkontoret starter derfor en række initiativer for at gøre organisationen til en arbejdsplads, der er en tak mere attraktiv og bedre kan møde medarbejdernes ønsker om løn, uddannelse og udvikling.

Trivselsundersøgelse 2007

Boligkontoret vil således arbejde på at tilpasse overenskomsterne, så de bliver mere fleksible og giver plads til individuel tilpasning af arbejdstiden og lønnen. Medarbejderne tilbydes allerede medarbejderobligationer, tilskud til hjemmepc og andre personalegoder.

Uddannelse og udvikling af talenter Boligkontoret huser mange unge medarbejdere, der har gjort hurtig karriere. Den udvikling sætter vi nu i system, og den første gruppe på 22 medarbejdere skal fra 2008 igennem et toårigt udviklings- og uddannelsesforløb. Alle medarbejdere i Boligkontoret får også lagt en plan med tilbud om kurser og uddannelse, ligesom en individuelt tilpasset sundhedsordning er trådt i kraft. Driftschefer, chefkonsulenter, forvaltningskonsulenter og forretningsførere deltager i mange beboermøder i boligafdelingerne eller i bestyrelsesmøder. Boligkontoret arbejder derfor på at afholde flere af møderne som fyraftensmøder, så medarbejderne har lettere ved at få arbejdsliv og familieliv til at fungere sammen. Boligkontoret vil med denne brede indsats over for medarbejderne sikre arbejdsog lønforhold, så vi til stadighed har dygtige og kompetente medarbejdere, der kan yde vores sædvanlige gode service til beboere, bestyrelser og samarbejdspartnere.

Udgifter

Indtægter n Kontorhold 12%

Boligkontoret Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse af medarbejdernes trivsel. Blandt de 100 spørgsmål, medarbejderne har fået stillet, har de prioriteret nedenstående som de fem vigtigste for deres arbejde i Boligkontoret Danmark. Tallene angiver, hvordan medarbejderne vurderer deres tilfredshed på en skala fra nul til fem, hvor fem er bedste vurdering.

Hvor tilfreds er du med: Selvstændigheden i dit arbejde

4,5

Muligheden for at tilpasse arbejdstider til egne (evt. familiens) ønsker

4,5

Samarbejdet i din afdeling

4,1

Mit arbejde er spændende og udfordrende

4,0

Din løn – alt i alt

3,2

n Andet 1% n Moderniseringer 6% n Nybyggeri 0,4% n Eksterne 4%

n Lokaler 6% n Afskrivninger 4% n Revision 0,2% n Tilskud til afdelinger 0,02% n Møder 1% n Honorarer 1% n Renter 1%

n Personale 75%

n Lovmæssige gebyrer 8%

n Renter 4%

n Administrationsbidrag 77%

Udgifter og indtægter i 2007 Boligkontorets samlede udgifter var i 2007 86,9 mio. kr. og indtægterne var på 86,6 mio. kr.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

Arbejdsliv

Karina og karrieren

Karriere og familieliv på én gang kan godt lade sig gøre, men det kræver planlægning, planlægning og planlægning – og så handler det om at have en fleksibel arbejdsgiver.

Af kommunikationskonsulent Mette Kramshøj Flinker

konstant lærerigt, når man hver dag både skal være personlig rådgiver, økonomisk – Det er vigtigt at skabe noget rum til ekspert og professionel sparringspartner. sig selv – der skal være plads til noget Og så er det godt med de fleksible arbejdsmig-tid en gang i mellem, siger Karina tider. I vores branche er der mange aftenLauridsen om i at få arbejdslivet og familiemøder, og dér er det rart at have friheden livet til at hænge sammen. Som forretningstil at kompensere for aftentimerne ved fører for Boligkontorets at tage sig god tid afdelingskontor næste morgen. Som på Fyn har Karina leder har jeg dog et ”Det er vigtigt at skabe noget det daglige ledelansvar for at være rum til sig selv – der skal sesansvar for 14 synlig over for både være plads til noget mig-tid en medarbejdere og det medlemmer og medgang i mellem” overordnede ansvar arbejdere, så jeg for administrationen kan ikke tillade mig af de 21 boligorganisationer og foreninger, arbejde hjemme hele dage ad gangen. der er tilknyttet Boligkontoret Danmark på Karinas karriereforløb har udviklet sig Fyn. Samtidig er hun gift med Jesper og mor hurtigt og sikkert siden 2000 – og med et til to børn, Simon på fem og Johanne, der krævende arbejdsliv og de daglige opgaver lige er fyldt tre år. med at få en småbørnsfamilie til at fungere, – Jeg plejer at betragte min arbejdshar hun været nødt til at indføre et par situation som en stol, hvor de fire ben ekstra regler for en gang i mellem at genrepræsenterer henholdsvis familie og fritid, oprette balancen. personaleledelse, kundepleje og personlig – Når jeg er ’bagud’ på familiekonudvikling. Det kræver en god balancegang toen, er jeg begyndt at indføre arbejdsfrie at holde stolen nogenlunde lige – nogle weekender, hvor computeren er helt slukgange kræver persoket. Det giver et helt naledelen ekstra andet slags nærvær, fokus, for eksempel hvor jeg ikke hele ”Mit arbejde er spændende, i forbindelse med tiden har baghofordi det er så alsidigt. Jeg har nyansættelser, andre vedet fyldt med et meget bredt ansvarsområde gange er det kundespekulationer om og har derfor alle mulige komplejen, der skal have arbejdet. Før jeg fik petencer i spil hele tiden” ekstra opmærksombørn var der ingen hed, for eksempel grænser – men i dag når to medlemmer fusionerer. I sådanne er jeg nødt til at sætte nogle – for eksempel perioder må de andre områder nedprioriteprøver jeg at bringe antallet af aftenmøder res, men det er min overbevisning, at disse ned på 40 om året. Før var det omkring 75, så får tilbagebetaling på et andet tidspunkt, fortæller Karina. fortæller Karina, der indledte sin karriere i Boligkontoret Danmark som forvaltningsSom at styre to døgnkiosker konsulent i 2000, men blev udnævnt til forIfølge Karina kan det dog ofte være sværere retningsfører på det daværende afdelingsfor kvinder end for mænd at sætte de vigkontor Vestfyn allerede året efter. tige grænser. – Som kvindelig leder skal du styre en Arbejdsfrie weekender døgnkiosk på arbejdet, og du skal styre – Mit arbejde er spændende, fordi det er så en døgnkiosk derhjemme. Midt i alt det alsidigt. Jeg har et meget bredt ansvarsomhar mange kvinder svært ved at finde tid råde og har derfor alle mulige kompetencer til sig selv. Der er mange forventninger i spil hele tiden. Det er udfordrende og fra omgivelserne, som hele tiden træk-

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

Foto: Ole Friis

ker i en anden retning – men faktisk er det ofte op til en selv at vælge ind imellem at slippe tøjlerne og overlade kontrollen til en anden. Det kan være en svær øvelse – men den er rigtig god! Den personlige udvikling – det sidste af de fire stoleben – har derfor været nedprioriteret lidt for længe, må jeg indrømme – typisk for en kvinde, tror jeg. Vi vælger ofte at tilfredsstille alle

andres krav, indtil vi til sidst når til vores egne. Heldigvis har Boligkontoret Danmark i år sat fokus på karriereudvikling, hvilket jeg håber vil give mig positive indspark til også at få dette stoleben i den rigtige højde igen.

Karina Lauridsen er en af de tre unge forretningsførere, der har gjort hurtig karriere i Boligkontoret Danmark. Nu systematiserer Boligkontoret talent- og kompetenceudviklingen, så medarbejderne får gode muligheder for at planlægge og udvikle deres fremtidige karriere i Boligkontoret Danmark. Talentudviklingsprogrammet igangsættes august 2008.

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

Afdelingskontorer Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. 2840 Holte Telefon 39 25 10 00 Forretningsførere Carsten Vammen Torben Eriksen Driftschefer Bo Lund Pedersen Niels Posselt Kim Svarre Jens Møller Mette Chang, projektansat Chefkonsulenter Ulrik Breidahl Rene Robertsen Vakant Forvaltningskonsulent Martin Kuhlmann Driftskonsulent Nathalia Lund Gruppeleder Helle Poulsen Sagsbehandlere Jette Schiøtt Annemette Aagaard Helle Hjorting Dorte Bertelsen Lena Scott Jane Trapp Voldborg Helen Faurum Sekretærer Eva Guldbæk Ramsing Charlotte Krebs

Afdelingskontoret Holte Fra venstre: Mette Chang, Charlotte Krebs, Rene Robertsen, Martin Kuhlmann, Kim Svarre, Ulrik Breidahl, Carsten Vammen, Torben Eriksen, Niels Posselt og Per Eriksen. På trappen: Jane Trapp Voldborg, Helle Hjorting, Jette Schiøtt og Eva Guldbæk Ramsing. Foto: Mikal Schlosser

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

Medlemmer Boligselskabet Sæbjørnshuse i Gladsaxe Funktionærernes Boligselskab i Rødovre Funktionærernes Boligselskab i Lyngby De Vanføres Boligselskab, Stenløse Boligselskabet Venbo, Stenløse Hareskov-Værløse Andelsboligforening Boligforeningen Ringbo Gl. Holte Boligselskab Boligselskabet Rådhusdammen Boligselskabet Hareskovgård Statsbanepersonalets Andels-Boligforening Søllerød almene Boligselskab Villabyernes Boligselskab i Gentofte De Vanføres Boligselskab for Københavns Kommune Den selvejende Byggevirksomhed for Herfølge DVB Parken Søllerød Sociale Boligselskab Halsnæs Boligselskab Boligselskabet Holtegårds Jorder Foreningen af alderdomsfriboligers Byggeselskab Boligselskabet “Birkebo”, Birkerød Administration for Dansk Blindesamfund DSI Solgaven, Valby DSI Solgaven, Vanløse A/B Lykkebækparken III, Køge Stenløse Kommunes boliger Rudersdal Kommunes boliger

I alt

Afdelinger 1 2 1 2 10 11 1 6 1 1 5 5 2 11 1 8 8 1 1 1 10

1 1 1 1 1 3

Boliger 135 297 95 62 207 462 33 629 96 65 204 679 118 529 50 187 214 35 50 51 1.052

53 143 64 31 33 82

5.656

Desuden administration for ejerforeninger i Birkerød, Rønne og Nærumvænge Torv og antenneforeninger.

Afdelingskontoret Allerød Fra venstre: Frede Pedersen, Birthe Dahl Poulsen og Finn Weidekamp. Foto: Mikal Schlosser

Afdelingskontoret Allerød Kirkevænget 8A 3450 Allerød Telefon 48 17 22 21 Forretningsfører Finn Weidekamp Driftschef Frede Petersen Sagsbehandlere Marit Christensen Birthe Dahl Poulsen Anne Dorte Petermuus

Medlemmer Lillerød Boligforening Andelsboligforeningen Lundegaard Lynge-Uggeløse Boligforening DVB Greve Administration for AOC Engholms boliger I alt

Afdelinger 19 4 5 1

Boliger 914 70 126 75

2 31

81 1.266

Afdelinger 6 16 3 1 8 34

Boliger 245 933 107 41 1.029 2.355

Desuden administration for ejerforening i Birkerød.

Afdelingskontoret Helsingør Fabriksvej 8C 3000 Helsingør Telefon 49 26 66 44 Forretningsfører Lars Lehmann

Medlemmer Hejrevangens Boligselskab, Fredensborg-Humlebæk Boligselskabet Teglværksgården, Helsingør DVB, Helsingør Den Almene Boligforening Jellerødparken Andelsboligforeningen Hørsholm Karlebo I alt

Driftschefer Jan Larsen Jesper Kjærsgaard Chefkonsulent Jakob Sparre Sagsbehandlere Else Ernstsen Mai-Britt Lindenskov Gitte Tvilling Sørensen Christina Nielsen

Afdelingskontoret Helsingør Fra venstre: Lars Lehmann, Jan Larsen, Gitte Tvilling Sørensen, Jakob Sparre, Christina Nielsen, Jesper Kjærsgaard, Else Ernstsen og Mai-Britt Lindenskov. Foto: Mikal Schlosser

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

Afdelingskontoret Sakskøbing Fra venstre: Tina Oldrup, John Arildsen, Erling Olsen, Kim Frederiksen, Gitte Vagner, Annettte Rasmussen, Bettina Garner, Lene Jensen, Pia Christiansen og Ranko Kozuh. Foto: Ole Friis

Afdelingskontoret Sakskøbing Guldborgvej 2 4990 Sakskøbing Telefon 54 70 29 50 Forretningsfører Kim Frederiksen Chefkonsulent Tina Oldrup Driftschefer Erling Olsen, lokation: Fakse John Arildsen, lokation: Nakskov Sagsbehandlere Lene Jensen Ranko Kozuh Annettte Rasmussen Gitte Vagner , lokation: Fakse Bettina Garner, lokation: Nakskov Pia Christiansen, lokation: Nakskov

Medlemmer Sakskøbing Boligselskab Fakse og Hylleholt Boligforening Nakskov almennyttige Boligselskab DVB Næstved Fakse Ældreboligselskab

Afdelinger 16 20 8 2 12

Boliger 613 547 925 152 206

Administration for Guldborgsund Kommune ældreboliger Faxe Kommune DSI Humlehaven Region Sjælland

17 21 1 1

343 289 24 22

I alt

3.121

Desuden administration for ejerforening i Fakse

Afdelingskontoret Fyn Sivlandvænget 27 B 5260 Odense Telefon 63 12 75 81 Forretningsfører Karina Lauridsen Souschef Jørn Stiil Frederiksen Chefkonsulent Helle Duus Andresen

Afdelingskontoret Fyn Forrest fra venstre: Jette Egebjerg, Trine Grønlund, Helle Duus Andresen og Conny Bruun. Bagest fra venstre: Leif Madsen, Christina Zeeberg Harboesgaard, Karina Lauridsen, Susanne Madsen, Jørn Stiil Frederiksen, Line Klelund Højsgaard, Jørgen Slangerup, Christian Nielsen, og Torben Hansen. Foto: Ole Friis

Driftschefer Leif Madsen Torben Hansen Jørgen Slangerup Christian Nielsen, lokation: Nyborg Forvaltningskonsulenter Conny Bruun Mona Jensen, lokation: Nyborg

Sagsbehandlere Trine Grønlund Jette Egebjerg Susanne Madsen Christina Zeeberg Harboesgaard Line Klelund Højsgaard Susanne Vissing Kontormedhjælper Maria Rasmussen

Medlemmer Boligforeningen Faaborg Midtfyn Andelsboligforeningen Holmegården, Nyborg Andelsboligforeningen Samvirke, Odense Arbejdernes Boligorganisation i Kerteminde De Vanføres Boligselskab, Fyn-Langeland Ringe Boligselskab Boligselskabet af 1945 i Strib Nørre Aaby Andelsboligforening af 1946 Middelfart Andelsboligforening af 14. maj 1946 Bo Godt Ejby Bogense Andelsboligforening Administration for Billund Kommune A/B Skt. Klemens I, Odense A/B Skt. Klemens II Odense Plejecentret Nørrevænget, Faaborg-Midtfyn Kommune Middelfart kommune Ørbæk Pensionistboligforening DSI Solgaven, Pårup

I alt

Afdelinger 24 32 7 3 5 3 6 10 8 25 19

Boliger 566 905 276 40 98 82 106 303 350 390 322

17 1 1 1 4 1 1

270 18 26 45 69 30 24

168

3.920

Desuden administration for ejerforeninger i Faaborg-Midtfyn Kommune 38

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00 Forretningsfører Anders Fabricius

Synsinspektør Rudi Post

Heidi Dam Marianne Forsberg

Sagsbehandlere Hanne Thomsen Tina Ehmsen Sonni Jørgensen

Gitte Nielsen, lokation: Holsted Gitte Borup, lokation: Kolding Vibeke Monberg Hansen lokation: Kolding

Souschef Dennis Larsen Forvaltningskonsulent Asger Helles Driftschefer Kristian Bechsgård Leif Sleimann Morten Køhlert

Afdelingskontoret Ribe Forrest fra venstre: Hanne Thomsen, Anders Fabricius, Marianne Forsberg, Gitte Nielsen, Morten Køhlert, Heidi Dam, Kristian Bechsgård og Tina Ehmsen. Bagest fra venstre: Sonni Jørgensen, Dennis Larsen og Leif Sleimann. Foto: Ole Friis

Medlemmer De Vanføres Boligselskab, Bov De Vanføres Boligselskab, Tinglev Boligselskabet RI-BO De Vanføres Boligselskab, Rødekro Rødding Egnens Boligselskab Boligselskabet Flexbo Ribe Boligforening De Vanføres Boligselskab, Ribe Bevtoft Boligselskab Gram Boligforening Holsted Boligforening Andelsboligforeningen Brande Sct. Georgs Parken Boligselskabet Kolding

Afdelinger 3 4 5 6 1 4 17 20 2 11 17 3 1 5

Administration for Tistrup Boligforening Seminariekollegiet i Ribe Ældreboligerne v/Esbjerg Kommune Ældreboliger og bofællesskaber v/ Tønder Kommune Bofællesskaber, Region Syddanmark Ældreboliger og bofællesskaber v/ Haderslev Kommune Bofællesskaber v/ Sønderborg Kommune Aabenraa Kommunes Ældreboliger

I alt

1 1 4 12 2 6 2 2

Boliger 54 29 222 76 23 121 645 313 40 237 298 222 22 650

8 30 82 131 19 111 50 24

129

3.407

Afdelinger 71

Boliger 1.905

3 1 1

47 10 3

1.965

Afdelingskontoret Skanderborg Poul la Coursvej 27 8660 Skanderborg Telefon 86 52 21 77 Forretningsfører Alfred Larsen Driftschefer Jan Vissing Andersen Lars Larsen, lokation: Silkeborg

Medlemmer Midtjysk Boligselskab Administration for Samsø Ældreboligselskab Silkeborg Kommune Horsens kommunes ældreboliger

I alt Desuden administration for ejerforening i Nørre Snede.

Forvaltningskonsulent Dorte Støve Sagsbehandlere Bente Würtz Susanne Jensen Birgitte Høj Jørgensen Anita Didderiksen

Afdelingskontoret Skanderborg Forrest: Bente Würtz, Annette Tümmler (regnskabsafdelingen), Susanne Jensen, Dorte Støve, Birgitte Høj Jørgensen. Bagerst: Lars Larsen, Jes Hovind (ejendomsmester Midtjysk Boligselskab), Alfred Larsen, Kim Würtz (ejendomsmester Midtjysk Boligselskab), Jan Vissing Andersen. Foto: Ole Friis

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

Boligkontoret Danmark

Bestyrelsen

Lisbet Riis (formand) Søllerød Sociale Boligselskab

Jens Hunderup Ribe Boligforening

Bent Nielsen Boligselskabet Birkebo

Hans-Chr. Andersen (næstformand) Den selvejende Byggevirksomhed for Herfølge

Nathalia Lund Valgt af medarbejderne

Birgit Larsen Holsted Boligforening

Knud Kingo Christensen Boligselskabet af 1945 i Strib

Bente Kristensen Midtjysk Boligselskab

Lisbet Hansen Søllerød almene Boligselskab

Leif Christensen Andelsboligforeningen Holmegården

Ole Steen Larsen Hejrevangens Boligselskab

Bo Lund Pedersen Valgt af medarbejderne

Niels Chr. Hansen Andelsboligforeningen Hørsholm Karlebo

Arno Kreutz Nielsen Boligselskabet Teglværksgården, Helsingør

Henning Tønning Sakskøbing Boligselskab

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

Hovedkontoret Lundsgade 9 2100 København Ø. Telefon 35 44 80 80

Direktion Michael Demsitz, adm. direktør Klaus Kramshøj, forvaltningsdirektør Bent Gail, økonomidirektør Christine Danielsen, direktionssekretær

Udvikling Udviklingschef, Katja Adelhøj Lindblad Udviklingskonsulent, Louise G. Feldt Udviklingsmedarbejdere, Anna L. Austring, Dorthe Dahl

Kommunikation Kommunikationschef, Anders Juel Hansen Kommunikationskonsulent, Mette Kramshøj Flinker Webmaster, Julie Stougaard Neumann

Sekretariat Forvaltningsdirektør, Klaus Kramshøj Projektleder, Annitta Vejstrup Direktionssekretær, Karina Lindberg Sabroe

Hovedkontoret 1. række fra venstre: Jesper Telcs, Sureshkanna Subaschandrabose, Christine Danielsen, Louise G. Feldt, Annitta Vejstrup, Thomas Andersson og Grete Alvagaard. 2. række fra venstre: Heidi W. Jensen, Gitte Deleurand, Nataly Cordova Gajardo, Michael Demsitz, Benedikte Ginderskov, Birgit Engelsen og Christian Hauser. 3. række fra venstre: Jette Bek, Lotte Thygesen, Michael Pedersen, Lasse Danielsen, Henriette W. Rasmussen, Irina Buharu, Kate Lyngsig, Pernille Gotfred, Heidi Gormsen og Klaus Kramshøj. 4. række fra venstre: Inge Michaelsen, Danny Lauritzen, Margit Mølgaard, Katja Adelhøj Lindblad, Karina Lindberg Sabroe, Manda Zvirovski, Anne-Lis Pedersen, Mette Kajbæk Bille og Ivan Larsen. 5. række fra venstre: Poul Degenkolv, Rasmus Kjeldgaard, Jette Holmboe, Susanne Agger, Bjarne Nigaard, Anders Juel Hansen og Søren M. Jensen. Foto: Mikal Schlosser

Sekretær, Anne-Lis Pedersen

Løn Lønchef, Benedikte Ginderskov Lønkonsulenter, Heidi Gormsen, Susanne Agger, Jette Holmboe

Jura Chefjurist, Bjarne Nigaard Juridiske medarbejdere, Irina Buharu, Maiken Bek

Projektledere, Birgit Engelsen, Grete Alvagaard, Søren M. Jensen, Ellen Bisgaard, lokation: Kolding

Økonomikonsulenter, Henrik From Jørgensen, Inge-Lise Bokvist, Kate Lyngsig, Margit Mølgaard, reception

Økonomikonsulent, Poul Degenkolv, Jette Bek

Regnskabskonsulenter, Gitte Deleurand, Lars Murmann Kragh, Manda Zvirovski, Danny Lauritzen

Afdelingssekretær, Lotte Thygesen Elev, Heidi W. Jensen

IT IT-chef, Ivan Larsen

Økonomi og regnskab

IT-konsulenter, Poul Vad, Henrik Skjoldlund

Økonomidirektør, Bent Gail (til udgangen af maj 2008)

Regnskabsmedarbejdere, Sureshkanna Subaschandrabose, Rasmus Kjeldgaard, Henriette W. Rasmussen, Mette Kajbæk Bille, Nataly Cordova Gajardo, Indira Vojnikovic, Annette Tümmler, lokation: Skanderborg

Forbrugsregnskab Drift og teknik Teknisk chef, Bjarne Karlsen

Byg Byggechef, Christian Hauser

Regnskabschefer, Inge Michaelsen, Michael Pedersen IT-konsulenter, Thomas Andersson, Lasse Danielsen

Forbrugschef, Jesper Telcs Regnskabskonsulenter, Christian Kjærgaard, Pernille Gotfred

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

Organisationen Boligkontoret Danmark Beboernes repræsentanter

Repræsentantskab

Bestyrelse

Kontoret i København

Direktion

Kommunikation

Byg

Udvikling

Drift og teknik

Sekretariat

Økonomi

Løn

Jura

De lokale kontorer

Afd. kontor Sakskøbing

Lokalkontor Fakse

Beboernes repræsentanter

Afd. kontor Allerød

Forbrug

Afd. kontor Fyn

Afd. kontor Holte

Lokalkontor Nakskov

Lokalråd

Beboernes repræsentanter Repræsentantskabet er øverste myndighed i Boligkontoret Danmark; de mødes en gang om året og vælger bestyrelsen. Bestyrelsen består af 15 medlemmer, heraf to medarbejderrepræsentanter, og holder otte møder om året. Foruden et forretningsudvalg har bestyrelsen nedsat fem permanente udvalg, alle med repræsentanter fra lokalrådene. De fem udvalg er: Et administrationsudvalg, et byggeudvalg, et målsætningsudvalg, et beboerdemokratiudvalg og et kommunikationsudvalg.

Afd. kontor Helsingør

Finans

Regnskab

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

Afd. kontor Ribe

Lokalkontor Kolding

Lokalråd

Til afdelingskontorerne er knyttet et lokalråd, der består af beboerrepræsentanter, der mødes to-tre gange årligt. Lokalrådene vælger repræsentanter til de fire udvalg nedsat af bestyrelsen.

Kontoret i København Boligkontoret Danmarks organisation er decentral. Ca. 40% af medarbejderne – 56 – er beskæftiget på kontoret i Lundsgade i København – heraf er to placeret på lokale kontorer.

Lokalkontor Holsted

Lokalråd

Afd. kontor Skanderborg

Lokalkontor Silkeborg

Lokalråd

De lokale kontorer Ca. 60% af medarbejderne – 84 – er beskæftiget på 7 afdelingskontorer og 5 lokalkontorer, der står for udlejning og service. Lokalkontoret i Silkeborg er dog uden udlejning. De lokale kontorer samarbejder med 243 ejendomsfunktionærer, der er beskæftiget i boligafdelingerne. Boligkontoret Danmark administrerer medio 2008 21.690 boliger for 61 boligforeninger og -selskaber og 29 samarbejdspartnere. Boligerne er beliggende i 633 afdelinger.

Boligkontoret Danmark Udlejning af 22.000 boliger fra afdelings- og lokalkontorer

ommuner hvor K Boligkontoret administrerer boliger

n Hovedkontor l Afdelingskontorer l

Lokalkontorer

Silkeborg

●

Skanderborg

Helsingør

●

Allerød

● ● København n Holte

Holsted

● Ribe

Kolding

● Fyn

●

Fakse

●

Nakskov

●

Sakskøbing

Boligkontoret Danmark · Årsberetning 2007-2008

Boligkontoret Danmark Hovedkontoret Lundsgade 9 – 2100 København Ø Telefon 35 44 80 80 – Fax 35 44 80 01 Boligkontoret@bdk.dk Boligsøgning, opskrivning til boliger og betaling til ventelisten kan ske på vores hjemmesider. www.boligkontoret.dk www.ledigeboliger.dk

Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. sal – 2840 Holte Telefon 39 25 10 00 – Fax 39 25 10 01 holte@bdk.dk Afdelingskontoret Allerød Kirkevænget 8A – 3450 Allerød Telefon 48 17 22 21 – Fax 48 17 76 03 alleroed@bdk.dk Afdelingskontoret Helsingør Fabriksvej 8 C – 3000 Helsingør Telefon 49 26 66 44 – Fax 49 26 66 77 helsingoer@bdk.dk Afdelingskontoret Sakskøbing Guldborgvej 2 – 4990 Sakskøbing Telefon 54 70 29 50 – Fax 54 70 29 51 sakskoebing@bdk.dk

Lokalkontoret Fakse Østervej 17 – 4640 Fakse Telefon 56 71 32 30 – Fax 56 71 35 25 fakse@bdk.dk

Lokalkontoret Nakskov Axeltorv 18 – 4900 Nakskov Telefon 54 91 09 10 – Fax 54 91 09 19 nakskov@bdk.dk

Afdelingskontoret Fyn Sivlandvænget 27B – 5260 Odense S. Telefon 63 12 75 80 – Fax 63 12 75 81 fyn@bdk.dk Afdelingskontoret Skanderborg Poul la Coursvej 27 – 8660 Skanderborg Telefon 86 52 21 77 – Fax 86 51 04 74 skanderborg@bdk.dk Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30 – 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00 – Fax 75 42 20 27 ribe@bdk.dk

Lokalkontoret Silkeborg Markedsgade 8, st.tv. – 8600 Silkeborg Telefon 86 81 60 25 – Fax 86 81 60 25 (Ingen udlejning) Lokalkontoret Kolding C.F. Tietgensvej 1C – 6000 Kolding Telefon 76 60 32 32 – Fax 75 50 32 32 kolding@bdk.dk

Lokalkontoret Holsted Nørregade 1 – 6670 Holsted Telefon 75 39 35 66 holstedboligforening@bdk.dk