Boligkontoret Danmarks beboermagasin #79 by Boligkontoret Danmark

beboermagasinet

Boligkontoret

Danmark #79 • maj 2016

EN FLYGTNING SOM NABO Side 20

HUSDYR OG HUSORDEN Side 22

DU ER MED TIL AT BESTEMME DIN HUSLEJE Side 46

Side 8

MANU SAREEN

TRO, KÆRLIGHED

OG OPRØR

Udgiver Boligkontoret Danmark Redaktør

Kære Læser Vi går alle rundt og tror, formoder og mener i hverdagens små og store spørgsmål. Troen på det bedste, at ens drømme går i opfyldelse, eller man kan tro på, at man altid kommer galt afsted. Tro kan være styrende for ens liv, og tro kan give ro, retning og støtte. Temaet for dette nummer af Beboermagasinet handler om at tro.

Eva Rastén

I interviewet med Manu Sareen hører vi om hans forhold til tro og kærlighed, og at han tror på, at det nytter at gøre oprør. Du kan også få et indblik i verdens 6 største trosretninger og gode madopskrifter på højtidsretter på tværs af tro.

Skribenter

Niklas Ingerslev

Det modsatte af at tro er måske at være utro. I artiklen: Utroskab – en folkesport – kan du læse om, at vi danskere er det mest utro folkefærd i verden i forhold til vores partner. En noget utrolig statistik. På tværs af alt om tro tror jeg på, at vi sammen kan skabe et godt boligliv, blandt andet også ved, at vi bliver inspireret og informeret gennem dette Beboermagasin, som jeg håber, du får stor fornøjelse af at læse.

Katrine V. Køber Grafisk Design

Lisbet Riis Formand for Boligkontoret Danmark

www.prik.dk Tryk Bording A/S Oplag 25.866 eksemplarer Udgivet: 31. maj 2016 Kostpris 2,25 kr./pr. måned Ansvarshavende Adm. dir. Michael Demsitz Denne tryksag er CO2–neutral Tryksagens CO2-påvirkning udregnes efter Green House Gas Protocol (GHG Protocol)

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark bidrager til dagsordenen og den aktuelle debat omkring almene lejeboliger. Magasinet præsenterer Boligkontoret Danmarks visioner og kompetencer gennem artikler, der er inspirerende, fængende og informerende om hverdagsog boliglivets emner for at bibeholde nuværende lejere og tiltrække nye. NOR DI

MILJØMÆR

ING KN

Tr y k s a g 1 6

Indhold Artikler 8

Manu om tro, kærlighed og oprør

Store trosretninger

En flygtning som nabo

Del, byt, fiks

Husdyr og husorden

Pas på falske mails og undgå spam

Reportager 40

Fotoreportage

Indgangspartier – velkommen hjem

Nyheder fra Boligkontoret 4, 5, 32, 33, 38 og 49

Inspiration 6

Højtidsretter på tværs af tro

Bofællesskaber er det nye sort

Hvad tror du på?

Utroskab – en folkesport

10 gode råd til en sund bolig

Bliver der råd til huslejen?

4 gratis beboertilbud til dig

Oppe til at opdage brand

Kære Henriette

Du er med til at bestemme din husleje

Det sker – rundt omkring

– juridisk brevkasse.

Konkurrencer 48

Vind bog om Manu af Manu Sareen eller 17 personlige fortællinger om tro

Boligkontoret rundt

Bogense

NYBYGGERI I BOGENSE ER SNART KLAR TIL INDFLYTNING Nærum

NABOSKABET STYRKES MED FÆLLESSPISNING

For knap et år siden startede byggeriet af 24 nye rækkehuse i Bogense. Nu er boligerne efterhånden ved at være klar til indflytning. De nye 2-, 3- og 4-værelsesboliger blev hurtigt lejet ud, og den 1. juni er de så klar til de nye indflyttere. Rækkehusene ligger med strand, havn, svømmehal, bibliotek, lægehus og indkøbsmuligheder inden for få hundrede meters afstand.

Hos Egevang Nord i Nærum er der lagt op til spændende snakke og kulturudveksling over middagsbordet. Her er fællesspisninger blandt boligafdelingens flerkulturelle beboersammensætning blevet så stor en succes, at der er opstået stor åbenhed, fællesskab og nye venskaber på tværs af naboskaberne. Det er ikke hver dag, at beboerne i Egevang Nord i Nærum smager mad fra lande som Iran, Irak, Frankrig, Somalia eller Danmark for den sags skyld. Det bliver der lavet om på ved fællesspisningerne i boligafdelingen, hvor beboere med forskellige nationaliteter bidrager til hyggeligt samvær og kulturel udveksling med retter fra deres hjemland. Indtil videre er det blevet til to fællesspisninger, hvor flere end 30 beboere er mødt op med smil, åbent sind og nysgerrighed overfor deres naboer. En af de beboere, der har fået meget ud af arrangementerne, er Maria AlTaia, som oprindeligt kommer fra Irak. Hun mærker tydeligt, hvordan fællesskabet er blevet styrket i afdelingen. – Før havde jeg næsten ingen kontakt med de andre beboere, og jeg troede ikke, at det ville lykkes at skabe mere fællesskab. Nu har vi holdt to fællesspisninger, og det har været med til at få folk til at åbne op. Det er som om, jeg møder nogle helt andre beboere, og nu hilser vi på hinanden. Det har været en rigtig god oplevelse, og det betyder rigtig meget for mig, at jeg trives, der hvor jeg bor, forklarer hun.

beboermagasinet BoDanmark

Lillerød

NYT DRIFTSSAMARBEJDE I ALLERØD Den 1. december 2015 startede et nyt driftssamarbejde mellem Lillerød Boligforening og Andelsboligforeningen Lundegaard. Formålet er at sikre en mere effektiv udnyttelse af de fælles ressourcer og derved sikre driftsbesparelser for begge boligforeninger. De to boligforeninger har været drevet meget forskelligt, og særligt hos Andelsboligforeningen Lundegaard vil beboerne kunne mærke forandringer. Her har beboerne været vant til at rydde sne og slå græs, men disse opgaver bliver nu en del af fællesdriften. Begge formænd er glade for det nye samarbejde og forventer både et højere serviceniveau for beboerne, besparelser på håndværkerudgifter samt nyttige synergieffekter de to boligforeninger imellem.

Hos Boligkontoret ønsker vi at styrke vores digitale kommunikation, og derfor kørte vi i starten af året en konkurrence for at indsamle flere mailadresser fra vores beboere. Vinderen er nu fundet, og det endte med at blive Svend Erik Andersen fra Birkerød. Han fik sammen med sin kone overrakt præmien på en måneds husleje og ser frem til at modtage sin post fra Boligkontoret digitalt fremover. – Det er jo tidens løsning at kommunikere digitalt, og det er noget nemmere end at skulle have alle de breve. Jeg er ikke helt ferm til computere, men det kommer jo efterhånden, og det er jo smart, at man hurtigt kan få overblik over sit forbrug og sin husleje, fortæller han.

Boligkontoret

Fotos: Colourbox

OG VINDEREN AF EN MÅNEDS HUSLEJE ER …

Bevtoft

Flygtninge bliver hilst velkommen i Bevtoft I sommeren 2015 modtog Bevtoft Boligselskab fire flygtninge. Da de ankom, blev de modtaget ved et lille velkomstarrangement, så de kunne hilse på områdets beboere, og siden hen er de blevet inviteret på middag hjemme hos flere af beboerne. Da flere af flygtningene næsten ingen ejendele havde, har områdets beboere desuden hjulpet med at indsamle møbler, køkkenredskaber, en cykel og andre nyttige ting, som de kunne

overtage. Det har givet anledning til stor ros fra Haderslev Kommune. – Da vi var ude og besøge boligområdet, kunne vi mærke, at der var interesse og velvilje til at få det her til at lykkes. At vi så kan høre, at der er blevet taget rigtig godt imod de nye beboere, er vi jo kun ekstra glade for, fortæller Maria Hurup Sigurdson, der tager sig af Haderslev Kommunes integrationsindsats.

Skanderborg

HØJVANGEN AF GHETTOLISTEN Boligkontorets medlem Højvangen i Skanderborg er ikke længere på ghettolisten. Flere beboere i området er kommet i arbejde, og der er færre kriminelle. Det skyldes ikke mindst den flerårige indsats, der er sket gennem den boligsociale helhedsplan.

beboermagasinet BoDanmark

Tema

Tro

HØJTIDSRETTER PÅ TVÆRS AF TRO AF KATRINE VESTERMARK KØBER, kako@bdk.dk

Danmarks nationalret – stegt flæsk med persillesovs • Skiver af stegeflæsk eller kogeflæsk • Mælk • Smør • Mel • 2 dl hakket, frisk kruspersille • Groft salt og friskkværnet peber Steg kødskiverne på en pande. Krydr med salt. Smelt smør i en gryde og rør det sammen med mel. Tilsæt mælk lidt ad gangen og lad det koge op under omrøring, til det tykner. Tilsæt persille, salt og peber. Serveres med kogte kartofler.

Fotos: Colourbox

Eid-ul-Fitr Muslimerne fejrer afslutningen på fastemåneden ramadan med en stor fest kaldet Eid-ul-Fitr. Der spises mange forskellige retter afhængigt af regionale traditioner. Yayla corbasi (Yoghurtsuppe) • 5 dl yoghurt • 1 æg • salt • 7,5 dl bouillon • 3 spsk. ris • 2 spsk. tørret mynte • 1 spsk. paprika • 1 spsk. smør Yoghurt, æg og salt piskes sammen og varmes langsomt op under stadig omrøring til det koger. Varm bouillon hældes i de vaskede ris.. Kog ved svag varme, til risene er møre. Tilsæt mynte. Rør rundt og tag suppen af varmen. Paprika svitses i smør og hældes over suppen. Kilde: www.dk-kogebogen.dk

beboermagasinet BoDanmark

Jødernes påskemiddag Jødernes påskemiddag fortæller historien om, hvordan jøderne slap ud af Egypten og begyndte den lange rejse mod det forjættede land. Måltidet består af bitre urter fx radiser og selleri dyppet i saltvand, charoset, hårdkogte æg, lam og usyret brød.

Sarma – tyrkiske vinbladsruller • 30 forarbejdede vinblade • 200 g hakket oksekød • 0,75 dl kogte ris • 1/2 finthakket løg • 25 g pinjekerner • 1/2 dl rosiner • salt og peber • 1/2 tsk. paprika • 1/2 tsk. stødt koriander Kogelage: • 1/2 dl vin • 1 dl vand • 1/2 dl olie Skyl vinbladene grundigt og læg dem to eller tre sammen. Rør farsen af kød, ris, løg, pinjekerner, rosiner, salt, peber og krydderier. Pak en skefuld fars ind i et par blade, så det ligner små pakker. Læg dem tæt i et ovnfast fad eller en bradepande. Bland vin, vand og olie og hæld over. Fadet dækkes med stanniol og bages i ovnen ved 190 grader i 30-40 minutter, til farsen er helt gennemstegt. Serveres kolde. www.madabc.dk

Fırın sütlaç – en sød risgrød, der minder lidt om risengrød, men spises kold. • 1 l mælk • 1,5 dl grødris • 2,5 dl vand • 1 dl sukker • 1 tsk. vanilje Kog risene med lidt vand ved svag varme. Hæld mælken i og rør jævnligt rundt, indtil det koger. Tilsæt sukker og vanilje og lad det koge ved svag varme, indtil konsistensen tykner. Hæld grøden over i nogle ildfaste portionsforme og bag dem øverst i ovnen ved 250 grader og grillfunktion. Overfladen skal bare have lidt farve, så pas på, at det ikke får for længe. Serveres kold med kanel på. Kilde: 2verdener.dk

Under ramadanen, efter solnedgang, spises der ofte dadler, da man efter en lang dag uden mad kan have brug for hurtig energi.

Charoset – spises til minde om den mørtel, jøderne brugte til at bygge egypternes huse, da de var slaver. • To håndfulde finthakkede valnødder • Fire skrællede og hakkede store madlavningsæbler • Lidt sød vin til at fugte med • 2 tsk. kanel • 2 tsk. sukker • 2 tsk. honning Valnødder og æbler blandes, så konsistensen bliver tyk. Fugtes med vin og smages til med kanel, sukker og honning. Lammekød • 1 godt stykke lammekød • 1/2 tsk. sort peber • 1 tsk. salt • Lidt friskskåret ingefær • 2 fed hvidløg, hakket • 1/4 kop olivenolie • 1/4 kop sojasauce • 1/4 kop dijonsennep • 1/2 kop brun farin • 2/3 kop citronsaft Bland salt, peber, sojasauce, ingefær, hvidløg, olivenolie, dijonsennep, brun farin og citronsaft og marinér lammekødet med blandingen. Lad det trække i køleskabet i mindst otte timer. Hæld marinaden fra og kog den i en gryde, så den bliver let fortykket. Smør lammet ind i olie og grill det i 40 til 50 minutter med en minimumstemperatur på 65 grader. Serveres med marinaden som sovs. Usyret brød (matzah) – spises til minde om, at jøderne skulle flygte og ikke havde tid til at lade brødet hæve. • 2 kopper matzoh-mel • 1/2 tsk. salt • 1/2 tsk. hvidt sukker • 1 kop vand • 1/2 kop vegetabilsk olie • 4 æg Bland matzoh-mel, salt og sukker godt sammen. Kog vand og olie i en gryde og hæld det over dejen. Rør det godt sammen. Pisk et æg ad gangen i blandingen, og lad den hvile i 15 minutter. Form dejen til ruller med olierede hænder. Bages ved 190 grader i en forvarmet ovn i 50 minutter. Kilde: www.kristendom.dk

beboermagasinet BoDanmark

Tema

Tro

beboermagasinet BoDanmark

o r T

Manu om:

d e h g i l kær

og opRør Det er mennesket og kærligheden – krydret med en hang til det aktivistiske og oprør mod autoriteter – der betyder noget for Manu Sareen.

AF EVA RASTÉN, evr@bdk.dk FOTO: SØREN MALMOSE

beboermagasinet BoDanmark

Tro

Hangen til det aktivistiske gav sig blandt andet til udtryk dagen før valgaftenen, hvor Manu blev valgt til kirkeminister. Her holdt han vagt, da hans ven, kunstneren Marco Evaristti*, hældte lyserød frugtfarve i de københavnske springvand – som en protest imod den hårde tone i det danske samfund. Men det var ikke Manus eneste protest op mod valget i 2011. – Jeg var imod ordlyden i de borgerlige vielser, fortæller Manu. – Jeg var på Københavns Rådhus og viede heteroseksuelle. Ordlyden er sådan noget med: “Kære Betina, vil du have Brian til ægtefælle, og I skal leve i ægteskab og kærlighed.” Men ikke med homoseksuelle. Her var ordlyden: “Kære Lars, vil du have Jakob til partner i et registreret partnerskab.” Det siger jeg virkelig ikke. Jeg synes, at det lyder som to fabrikker, der bliver fusioneret. Vi taler om vores folkekirke som værende rummelig og dejlig, og det synes jeg også, at den er. Men hvis man tilfældigvis bliver forelsket i en af samme køn, så kan man ikke blive gift i kirken. For mig er kærlighed kærlighed, uanset om det er til en mand eller en kvinde. Hvis vi snakker rummelighed, synes jeg også, vi må snakke om rummelighed her. Folkekirken er folkets kirke, som folket betaler til. Det er danskernes kirke. Jeg sagde derfor ægtefæller og ægteskab ved alle vielser. Det fik jeg at vide, at jeg ikke måtte, hvortil jeg i protest svarede, at jeg så ville melde mig ud af folkekirken. Guderne ville, at jeg efter valget fik nøglerne til Kirkeministeriet. Det synes jeg egentlig var ret fedt. Du kan ikke få de bøsser gift i en kirke … Den besked fik Manu af sin departementschef et par uger efter, at han var indtrådt som kirkeminister. Det blev efterfulgt af en advarsel om, at så ville biskopperne komme. – Jeg kan huske, at jeg kiggede ud ad vinduet med et billede i hovedet af biskopperne, der kom gående med kutter, hatte og sværd – fast besluttede på, at nu skulle de eddermame sparke ham inderen ud af Danmark, fortæller Manu med et smil – og blikket igen rettet ud ad vinduet, som om de kutteklædte biskopper stadig var der. – Biskopperne havde i mange år arbejdet på, at det skulle hedde livsfæller, men der havde jeg det bare sådan, at “nej – det synes jeg ikke.” Det var op ad bakke, men jeg havde jo sagt det, og folk vidste helt klart, hvor jeg stod. I love Jesus Manu er opvokset i et hinduistisk hjem, men da han var fyldt 30 år, besluttede han at træde ind i folkekirken. – Jeg har læst testamentet,

beboermagasinet BoDanmark

koranen og beskæftiget mig meget med buddhisme, fortæller Manu. – Det som jeg synes går igen – og som jeg godt kan lide i buddhismen, hinduismen og i Det nyeTestamente – er næstekærlighed. Det at vende den anden kind til. Det er tilgivelsen, som kan være alt i det små, fra at man i stedet for at hoppe ud af bilen og gå amok, hvis ens parkeringsplads bliver taget – at man så tilgiver og kommer videre. Det synes jeg ikke har noget med religion at gøre, men mere, at jo ældre jeg bliver, jo mere reflekterende og “slap nu af” bliver jeg. – Jeg har aldrig bedt til Gud, det kan jeg ikke få mig selv til. Men jeg elsker jo Jesus – det lød vildt, griner Manu – “I love Jesus” – men det er ikke sådan, det skal forstås. Men nærmere at Jesus også gjorde oprør mod farisæerne

BLÅ BOG MANU SAREEN: • • • • •

Manu Sareen, født 16. maj 1967 i Indien, søn af Subh Sareen og Satish Sareen. Folketingsmedlem for Radikale Venstre i Københavns Storkreds fra 15. september 2011. Midlertidigt folketingsmedlem for Radikale Venstre i Københavns Storkreds fra 1. januar 2011 til 15. april 2011 (stedfortræder for Lone Dybkjær). Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fra 3. februar 2014. Minister for ligestilling og kirke og minister for nordisk samarbejde fra 3. oktober 2011 til 3. februar 2014. Statsrevisor fra 8. januar 2008 til 30. september 2010.

Forfatter til: • Selvbiografien Manu, Når kærlighed bliver tvang • Sådan undgår man frafald A-Z • Vores indiske køkken • Gangsterens nye klæder • Klods-Hassan, Mohammed og Grete • Rødhætte og Mohammed • Nanok • Juleevangeliet • Alvins farvel • En serie af børnebøgerne om Iqbal Farooq, hvor Iqbal Farooq og den hemmelige opskrift også er filmatiseret.

Der var meget blĂŚst, da jeg blev kirkeminister.

beboermagasinet BoDanmark

Tro Tryghed

– mod alt det rigide. Han sagde, at det er kærlighed, det handler om, og ellers uden øvrig sammenligning. Hvad hvis vi bare er aber, der har lært at køre bil? – Desværre føler jeg, at jo ældre jeg bliver – jo længere bliver der til noget guddommeligt. Det er jeg lidt ked af. Jeg ville ønske, at det ikke var sådan. Jeg søger stadigvæk, når det kommer til min egen tro. Jeg kan se, at alle de mennesker, der tror på Gud, har sådan en dejlig ro i sig. De er ikke bange for at dø. Jeg har det sådan – gad vide hvad fanden der sker med mig? Hvis livet bare er en række af tilfældigheder, som fysikerne mener. Hvor det blot er de rette betingelser, der skal være til stede. Hvad hvis det er sådan? Så er der ingenting, når vi lukker øjnene. Den tanke synes jeg er frygtelig. Hvis vi bare er aber, der har lært at køre bil. Det ser jeg som den ene ende af trosskalaen. I den anden ende sidder der en med langt hvidt skæg og venter på, vi kommer op. Det har jeg svært ved at forholde mig til, og jeg roder rundt et eller andet sted midt imellem. Det er min tilgang til tro. Vi er så oplyste, men det betyder ikke, at jeg ikke kan mærke noget spirituelt – det kan jeg sagtens. Jeg kan mærke noget mere nærvær, en følelse af at der kan være noget. Man får beretninger fra folk, som har været døde og er kommet tilbage til livet, men så har jeg også hørt, at det er den sidste rest af udslag i hjernen. Samlet set kommer jeg længere og længere væk fra det at tro. Det står i den store bog, hvornår man skal dø – Min far og mor er meget troende, så det er ikke fremmed for mig. Det giver dem en ro – at tingene er, som de skal være. De tror på, at tingene er forudbestemt. Det står i den store bog, hvornår man skal dø, og vi skal op til Gud. Den bog gad jeg godt have et eksemplar af. Sådan er det inden for alle religioner – de er et sæt leveregler. Og når man sætter en ramme op, så ved man, hvad der sker, og at det, der sker, er Guds vilje. Så tænker jeg – ja, men det er alligevel synd, at hun skulle dø så tidligt, selvom det er

beboermagasinet BoDanmark

Guds vilje. Min familie var hinduer, da Indien og Pakistan blev dannet. Der var meget myrderi og had på grund af religion. Det er noget, som har præget mig som politiker og som menneske. Og det er også derfor, apropos homovielser, at jeg bekæmper al intolerance, så meget jeg overhovedet kan – også religiøs intolerance, som jeg synes er noget af det værste på alle leder og kanter. Det går ud over mennesker og kan skabe død. Det er alt fra muslimsk æresdrab til, at man i de katolske og afrikanske lande nægter kvinder abort. Kvinder kan dø af det. Det bunder i nogle bøger, som der er nogen, der har skrevet. Det synes jeg er mystisk. Hvis folk gerne vil tro på Gud eller en bog og finder, det er helligt – så fint nok. Men omvendt skal de også have respekt for, at det ikke er alle, der har det sådan. De skal også have respekt for det, som jeg tror på – nemlig menneskerettigheder. Vi er alle sammen født lige. Det står i § 1. Man ikke må pådutte andre mennesker tvang med sin religion. Det tror jeg på. *Marco Evaristti er ham med kunstudstillingen, hvor man kunne blende en guldfisk – som ikke var guldfisk, men sværddragere.

Manu Sareen har i november måned

før jul udgivet en selvbiografi kaldet “Manu”. – Det er helt vildt at skrive en biografi, fortæller Manu. Det er en psykologisk renselsesproces. Man skriver om sit liv på godt og ondt og tager ting op, der har været pakket ned længe og ligget rundt omkring i hovedet. Det er en virkelig givtig proces. Jeg skriver bedst om aftenen og om natten, og så drømte jeg om bogen bagefter. Det er det, jeg mener med en renselsesproces. Jeg tror, at det er enormt sundt. Med hensyn til kritikken har jeg fået en distance til mig selv som offentligt menneske. Men der kan være tidspunkter, hvor det kan være svært. Men når man stikker snotten frem, så er der en risiko. Når folk får 300 sider af ens liv, så peger de på det, som de synes er lidt juicy. En selvbiografi er narcissisme, det kan være oprør og en modreaktion på, at jeg blev forundret over, at der var aviser, der prøvede at grave snavs frem om mig. Men hvad hvis det, der bliver gravet frem, er en misforståelse eller er fra en, der vil mig det dårligt? Det synes jeg er ubehageligt, og reaktionen er denne her biografi. Men det helt overordnede formål med bogen er at give mine børn et eksemplar og sige “Hey – det her er jeres fars liv.”

beboermagasinet BoDanmark

Tema

Tro

Store trosretninger – kort fortalt Vi har alle dage haft tro og religion. At tro kan give den enkelte ro, retning, være et holdepunkt og give støtte. Tro er individuelt og forskelligt. Er du nysgerrig på, hvordan man kan tro, eller skulle du en dag falde i snak med en nabo, eller en anden person, mens du står og venter på bussen, din sidemakker ved kortbordet eller en forælder fra klassen – og emnet falder på tro og religion – så har du her et koncentrat med indblik i 6 af de store trosretninger. AF EVA RASTÉN, evr@bdk.dk

iarder kristne Kristendommen – 1,9 mill Den religion, der har flest tilhængere i verden, er kristendommen. 32 pct. af verdens befolkning kalder sig kristne, om man er katolik, protestant, ortodoks eller kopter. Kristendommen tager sit udgangspunkt i Jesus fra Nazareths liv. De første kristne gav ham titel af Kristus, der betyder den salvede. Frelsen er et af de centrale begreber i kristendommen – både frelsen for synd og den kærlighed, der ligger i at blive frelst.

Eksempler på højtider som kristen I julen fejrer man Jesu fødsel den 24./25. december. Man holder påske på grund af Jesu soningsdød og opstandelse mellem den 22. marts og 25. april. I maj eller juni falder pinsen. Her fejrer man, at Helligånden kom til disciplene og gjorde dem i stand til at tale flere sprog, og dermed kunne det kristne budskab blive spredt til hele verden.

beboermagasinet BoDanmark

Foto: Scanpix

I hvilken ramme mødes kristne om deres tro? Kirken er rammen om det kristne fællesskab. Her mødes man fx til gudstjeneste, ved dåb, konfirmation, bryllup eller begravelse. I kirken synger man salmer, præsten prædiker, og der fremsiges bønner som fx fadervor. Bibelen er de kristnes hellige bog.

beboermagasinet BoDanmark

Tro

Islam - 1,03 milliarder muslimer

Verdens næststørste religion er islam, hvor 23 pct. af verdens befolkning er muslimer. De to største retningen inden for islam er sunnimuslimer (ca. 90 pct.) og shiamuslimer (10 pct.). Der findes i islam kun én gud, nemlig Allah, som betyder guden. Det er den samme gud, som de kristne og jøderne bekender sig til. Muhammed er profet og stifter af islam i rækken af profeter som Abraham, Moses og Jesus. Efter Muhammeds død overtog kaliffen Muhammeds religiøse og verdslige pligter. I hvilken ramme mødes muslimer om deres tro? Moskéen er det religiøse mødested for muslimer. Her mødes man ved religiøse højtider og ved den store fredagsbøn, som bliver fremsagt af imamen. Men moskéen er også et medborgerhus, hvor der kan undervises i de hellige skrifter, og der er plads til, at man kan bede i retning mod Mekka, som er muslimernes hellige by. Islams hellige bog er Koranen. Hvilke højtider har man som muslim? Ramadan er navnet på måneden, hvor muslimer faster i dagslys. Måneden skifter fra år til år. Til fastebrydningsfesten (den lille fest) fejrer man, at ramadanen er overstået. Den fejres den første dag i måneden shawwal i forhold til den islamiske kalender. Den store fest afholdes to måneder og 10 dage efter den lille fest for at hylde Abrahams offer af et får i stedet for en søn.

Ingen religiøs identitet/ ateister - 850 millioner Udtrykket ateisme og at være ateist betyder, at man ikke tror på, at der eksisterer nogen gud/guder. Ofte bliver ordet også brugt, hvis man har en (for nogle) forkert tro. Til denne gruppe hører også tvivlere, a-religiøse og agnostikere. Agnostikere er de personer, der ikke mener, at man kan vide, om Gud eksisterer og derfor synes, at det er meningsløst at tale om.

beboermagasinet BoDanmark

Hinduisme - 764 millioner hinduer Hinduismen har ingen stifter, og troen giver plads til tilbedelse af en eller flere guder. Reinkarnation er det centrale og gennemgående element. Hinduerne stræber efter at befri sjælen ved at efterleve moralske begreber som sandfærdighed, ikkevold, renhed, gavmildhed og medfølelse for at opnå evig genfødsel. Der findes mange hinduistiske guder og gudinder fx Krishna, der er guddommelig kærlighed, Vishnu, der beskytter og opretholder denne verden, og Rama, der er den ideelle mand, og som står for retfærdighed og de gode kræfter. Hinduer er i praksis inddelt i et kastesystem. Præster i den øverste kaste og herefter kommer krigere, bønder/handlende/håndværkere og til sidst tjenerklassen. I hvilken ramme mødes hinduisterne om deres tro? Templer er hinduernes hellige sted. Templer kan både være en bygning, et telt eller andet – det er guden/ gudernes hjem, hvor man ofrer og beder. Bhagavadgita er en af de mest læste og respekterede skrifter blandt hinduer. Hvilke højtider fejrer man som hinduist? Høstfesten Pongal fejres hvert år og markerer høsten af afgrøder. Festen varer i 4 dage i januar. Maha Shivaratri – Shivas nat – fejres på natten for nymåne i februar eller marts til ære for den ødelæggende og livgivende gud, Shiva. Holi er farvernes fest og den mest udbredte hinduhøjtid, der afholdes i februar eller marts ved fuldmåne og markerer overgangen fra vinter til forår. Holi varer i 2 dage.

Buddhisme - 338 millione r buddhister Buddhister ser ikke buddhismen som en religion, men som en vej mod dybere erkendelse og indsigt til at opnå befrielse fra lidelserne ved livet. Derfor anerkender man heller ikke eksistensen af nogen gud. Stifteren af buddhisme er Siddharta Gotama, der var Buddha (Buddha betyder den oplyste). Der findes to hovedgrupper inden for buddhismen – den tibetanske og den kinesiske. Målet for buddhister er Nirvana, som er den totale frigørelse fra lidelse. I den tibetanske del af buddhismen bruger man Lamaer som læremestre, og Dalai Lama er deres øverste lærer. I hvilken ramme mødes buddhister om deres tro? Buddhister mødes i templer, hvor man mediterer, men man beder ikke som buddhist. Buddhismen har mange skrifter, men ingen egentlig bibel. Hvilke højtider har man som buddhist? Navne og tidspunkter for fester i buddhismen varierer efter den buddhistiske retning. Men fx Theravada-buddhister fejrer nytår i april med en tredages vandkamp, hvor alle sprøjter vand på alle i gaderne. De Mahayana-buddhistiske lande fejrer nytår i januar, og i Tibet i februar, hvor nytår kaldes Losar. Buddhas dag er den største og vigtigste festival i Theravada-buddhismen, hvor man fejrer Buddhas fødsel, oplysning og død. Dagen fejres på den første fuldmåne i maj (undtagen skudår, der er det i juni).

jøder Jødedom - 13,4 millioner Jøderne tror kun på én gud, og Gud er én. Jødedommen er udover at være en religion også en kultur og traditioner, der er forbundet med det jødiske folk, det jødiske sprog – hebraisk – og jødernes land Israel. Forskellighederne i jødedommen afhænger af, hvordan man overholder de religiøse bud og forbud. Der er to måder, man kan være jøde på – hvis ens mor er jødisk, eller hvis man konverterer til jødedommen. I hvilken ramme mødes jøder om deres tro? De ortodokse jødiske mænd beder bønner tre gange om dagen, hvorimod kvinder kun beder én gang om dagen. Visse bønner kan kun siges i synagogen, der er jødernes mødested. Tora (der betyder belæring) er grundlaget for den jødiske tradition og identitet. Tora findes i en mundtlig og skriftlig version, hvor den skriftlige er den jødiske bibel, som også kaldes Tanak. Hvilke højtider har man som jøde? Jøderne har mange fest- og fastedage. Hver fredag aften begynder sabbatten. Sabbatten indeholder forbud mod at tænde lys, køre, skrive, tale i telefon og lytte til radio/tv, da det kan tage opmærksomheden fra helligdagen. Det traditionelle sabbatmåltid er præget af glans, ritualer og omhu og fungerer som familiens samlingspunkt, hvor der synges, samtales og fortælles. Lørdag samles man i synagogen, og lørdag aften afsluttes sabbatten i hjemmet. Yom Kippur er den største jødiske højtid og er forsoningsdagen, hvor synd bekendes og tilgives. Fejringen varer 25 timer, hvor jøder beder og mødes over hele verden med venner og familie, ligesom man mødes i synagogen til den traditionelle aftengudstjeneste.

RELIGION SAT I PERSPEKTIV:

Hvis jorden kun bestod af 100 mennesker, ville der være: • 33 kristne • 22 muslimer • 14 hinduister • 7 buddhister • 12 ville praktisere en anden religion • 12 ville ikke tilhøre nogen religion* *Tallene er afrundet og stammer fra en undersøgelse af dekan Fritz J. Erickson og professor John A. Vonk. Øvrige tal oplyst i artiklen er foretaget af den uafhængige amerikanske tænketank PEW Research Center.

beboermagasinet BoDanmark

Tema

Tro

Healing Krystaller til 30 kr. pr. styk på www.tessies.dk.

Hvad tror Spå om fremtiden 78 tarotkort til 269 kr. på www.bog-mystik.dk

beboermagasinet BoDanmark

Få en sten med kraft Agat skulle bl.a. give selvtillid, styrke, intelligens og handlekraft. Fås til 19 kr. hos www.Stenbutikken.dk.

Kend din fremtid Krystalkugle til 90 kr. på www.tessies.dk.

Find vejen Buttet pendul i sølv til 169 kr. på www.lotu.dk

du på? Sov godt Drømmefanger til 89 kr. på www.sjaelogsans.dk Få fingerkræfter og ro i krop og sjæl med kinesiske helsekugler til 129 kr. på Budoland.dk

Pynt smerten væk Metalarmbånd til 299 kr. på www.smykkeverden.dk. Metalarmbånd siges at mindske bl.a. migrænesmerter, allergier, gigt og forhøjet blodtryk.

beboermagasinet BoDanmark

Foto: Scanpix

EN FLYGTNING SOM NABO Det går galt helt fra begyndelsen. Larm. Ingen hensyntagen. Kulturelle forskelle. Vi kan ikke snakke sammen. Beboere bliver ladt magtesløse i stikken. Kender du det skrækscenarie? AF EVA RASTÉN, evr@bdk.dk

Ali Haratizadeh er 32 år og flygtet fra Iran, fordi han skiftede religion. Han har i dag været væk fra Iran i 3 år. I 2 år og 3 måneder boede Ali i et asylcenter, inden han fik sin lejlighed i Kolding. – Jeg er glad for at bo i Danmark, her er fredeligt og trygt, siger Ali, der taler med vores boligrådgiver Gitte fra afdelingskontoret i Ribe. Ali kan lidt dansk – men ellers er det Google Translate, som baner vejen for kommunikationen. Ali fortæller også til Gitte, at han synes, at der er mange regler i Danmark, men at det er vigtigt for ham at overholde dem og tilpasse sig til Danmark. Ifølge Ali ønsker han, at fremtiden bringer ham et arbejde, at han lærer at tale dansk og betaler skat.

beboermagasinet BoDanmark

Line Skaarup og hendes datter på 6 år er naboer til én af de 3 flygtninge, der er flyttet ind samtidig med Ali i Kolding. – Jeg tror, at jeg var påvirket af nyhederne og de historier, man hører, fortæller Line. Det første jeg tænkte, da jeg hørte, at jeg fik en flygtning til nabo, var, at “skal jeg nu til at have ballade og klage, og kan min datter så ikke sove på grund af larm?” Men det er gjort til skamme. Jeg møder kun min nabo i vaskekælderen og får et “hej” og “ha’ en god dag” med på vejen. Line var med til at byde deres 3 flygtninge fra Syrien, Iran og Afrika velkommen. – Det er en god idé med informations/velkomstmøder, synes Line. – På velkomstmødet fortalte vi om de vigtigste

husregler, fordi de kun står skrevet på dansk. Vi fortalte fx omkring reglerne med larm, hvornår man må bore/banke, og at man ikke må ryge i opgangen. Så viste vi rundt i boligafdelingen, hvor vi havde tolke med, så vi var sikre på, at vi kunne forstå hinanden. Også i Boligforeningen Lillebælt på Fyn modtager de flygtninge ved at gå en runde i boligafdelingen og tale om viceværtsfunktionen, affaldssortering og husorden. Fra kommunen får de økonomisk støtte til tolk ved velkomstmøder og oversættelse af husorden/vedligeholdelsesreglement. For som medlem af bestyrelsen, Lene Jensen, siger: – Den største udfordring, vi har, er kommunikationen.

Del, byt, fiks

– beboere indfører deleøkonomi Et ubrugt kælderrum iTibberupparken i Espergærde er blevet omdannet til byttecentral, reparationsværksted og systue. Her kan områdets beboere hjælpe hinanden med at fikse gamle cykler, bytte ejendele eller få lagt et par bukser op – et bæredygtigt tiltag, der både er sjovt for beboere, der kan et håndværk, og samtidig er til stor gavn for fællesskabet. AF NIKLAS INGERSLEV, nira@bdk.dk

Det hele startede, da Tibberupparken i Espergærde, Boligselskabet Nordkysten, stod over for en større renovering. Beboerne havde arrangeret et loppemarked for at komme af med gamle ejendele, men de endte med at stå tilbage med en masse genstande, der ikke blev solgt. Det var her, idéen opstod til at oprette en permanent byttecentral, hvor folk kunne give og tage efter behov. Derved kunne beboerne både hjælpe hinanden og styrke den gode sag omkring genbrug. Sidenhen blev idéen videreudviklet, fortæller Hanne Grarup på 68 år, der er en af de frivillige i kælderen. – Vores kælderrum er egentlig tre sammenhængende rum, og da byttecentralen kun fyldte det ene, besluttede vi at indrette et værksted og et syrum i de to øvrige. Vi har flere beboere, der kan et håndværk og gerne vil hjælpe andre. Derfor giver det jo rigtig god mening, at de eksempelvis kan hjælpe med at fikse et strygejern eller sy en gammel jakke. Jeg synes selv, det er rigtig spændende at være med til at hjælpe andre, og jeg bliver også en del af fællesskabet på den måde, fortæller hun. Et opgør med samfundets “brug og smid væk”-kultur Projektet i Tibberupparken er blandt andet

inspireret af Københavns reparationscaféer – værksteder, hvor håndværkskyndige folk hjælper med at fikse ting frem for at følge den overvejende “brug og smid væk”-kultur, der hersker i samfundet. Reparationscaféerne er et globalt fænomen, der også findes i mange andre storbyer og ligger i tråd med den fremstormende bevægelse omkring bæredygtighed og deleøkonomi. En vigtig del af denne bevægelse bygger på en grundtanke om, at man som enkelt individ kan gøre en forskel, og det er netop det, de forsøger i Tibberupparken. – Selvom vi starter i det små, så betyder det jo både, at vi får genbrugt en masse ting, der stadig kan bruges, og samtidig får vi styrket fællesskabet her i området, fortæller Anne-Louise Lysholm Hansen, som er netværkskoordinator i Tibberupparken. Anne-Louise er en del af den boligsociale helhedsplan, der har kørt i Tibberupparken siden 2014, og hun ser en stor gevinst ved beboernes initiativ. – Mit arbejde går ud på at bygge netværk og fællesskab, og det er jo netop det, der sker her. Det handler om at udnytte de faciliteter, der er, og hjælpe beboerne til at få brugt deres kompetencer. Der er rigtig mange, der kan noget og ønsker at hjælpe andre, og det får vi sat i spil her, fortæller hun.

FAKTA: Kælderen i Tibberupparken har åbent hver anden torsdag kl. 16-20 og har i øjeblikket tilknyttet fire frivillige. Der gøres desuden en indsats for at udbrede kendskabet til kælderen blandt andet ved at tale med nye tilflyttere.

beboermagasinet BoDanmark

HUSDYR OG HUSORDEN Må du holde husdyr, når du bor alment til leje? Og hvad dækker ordet husdyr egentlig over? Om du må holde husdyr som fx hunde og katte fremgår af husordenen, der er en form for regelsæt for afdelingens sociale leveregler. AF KATRINE VESTERMARK KØBER, kako@bdk.dk

Et regelsæt for fællesskabet – Fordi vi bor tæt sammen, er det godt at have et regelsæt, så vi ikke generer hinanden unødigt, siger Jørgen Rasmussen, der bor i Boligforeningen Faaborg-Midtfyn. – Jeg synes, at en husorden er med til at sikre, at fællesskabet fungerer, så vi får et godt naboskab. For mig handler det om at tage hensyn. Med fælles regler ved alle, hvad man har at forholde sig til, og det giver tryghed, siger Jørgen Rasmussen, hvis husorden i afdelingen netop er opdateret. Din boligafdelings husorden omhandler afdelingens indbyrdes sociale leveregler. Det er blandt andet der, det fremgår, om du må have husdyr eller ej. Hvis du har ændringsforslag til husordenen, skal det tages op på det årlige afdelingsmøde, og en ny husorden skal altid godkendes på et afdelingsmøde. Husdyr eller kæledyr Husdyr i relation til husordenen skal normalt

beboermagasinet BoDanmark

forstås som “løsgående større dyr”, hvilket netop er hunde og katte. Derfor nytter det ikke at ignorere husordenens forbud mod husdyr, fordi man anser sin kat for at være et kæledyr og ikke et husdyr. Omvendt er det ikke muligt at holde grise, geder og høns i en almen bolig, selvom man godt kan mene, at de dyr hører under betegnelsen husdyr. Problemer med naboernes husdyr Det er altid ejerens ansvar at tage sig af sit dyr. Dyret må ikke være til væsentlig gene for andre – fx på grund af støj, lugt, uhumskhed, eller hvis det skaber frygt og er til fare for de øvrige beboere. Beboere, der oplever problemer med indtrængende dyr på deres grund, må siden ændringen af Mark- og Vejfredsloven 1. juli 2014 ikke

længere aflive de omkringstrejfende dyr. Men man må gerne jage fremmede dyr ud af ens grund. Det er kun, hvis dyret angriber andre husdyr, personer, eller hvis der er overhængende fare for, at det vil angribe personer eller ejendom, at man må aflive et løssluppent dyr uden advarsel. (Kilde: Bolius). Oplever du problemer med naboens husdyr, er det altid en god idé at tage dialogen direkte med ejeren først. Hjælper det ikke, kan du altid rette henvendelse til boligselskabet for at få hjælp. Du kan få dispensation fra husordenens forbud mod husdyr, hvis du har en vedvarende fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, fx er blind eller svagtseende. Servicehunde som fx førerhunde er således altid velkomne.

SE MIT SJÆLDNE KÆLEDYR: DYR: To leopardgekkoer, 1 og 3 år gamle, hedder “Heidi” og “Eclipse”. EJERE: Karina og Peter med lille Silje i Skødstrup. Når man træder ind i Karina og Peters rækkehus lidt nord for Aarhus, har man ikke den fjerneste anelse om, at man er under samme tag som kongeboaer, regnbueboaer, fugleedderkopper, jagtedderkopper, skorpioner, pilegiftfrøer, kakerlakker, katte, tusindben, melorme, bananfluer, mus og rotter. Leopardgekkoerne er favoritterne, hvis man skal vise et dyr uden for terrariet, fordi de er nemmest at holde styr på. – Vores drøm er at have et 50 m2 kælderrum, som kunne have zoo-jungle-tema med indbyggede terrarier. Et kæmpestort hobbyrum, siger Karina, der ligesom Peter arbejder som dyrepasser. – Vi siger ikke til alle, at vi har fx slanger, for hvis de ved det, vil nogle af dem ikke besøge os, forklarer Peter. Foto og tekst: Anders Birch.

beboermagasinet BoDanmark

DYR: 14 papegøjer (dværgara, blågul ara, solparakitter, blåpandet amazone, soldaterara, rødkronet congopapegøje og gråpapegøje), hedder bl.a. “Freja”, “Zippo” og “Gonzo”. EJER: Sanne med sine to børn Nikolaj og Miccalla på Amager. Da Sanne besøgte en stor fuglepark på Bali, der havde tamme papegøjer, var hun solgt. Fra hun fik sin første papegøje, steg interessen, og hurtigt fik hun flere af dem. Nogle af papegøjerne skulle ifølge eksperter have en intelligens som et 2-5-årigt barn, derfor er det vigtigt at give papegøjer meget samvær og kontakt. – Man skal indrette sig efter papegøjerne og ikke omvendt, siger Sanne, der har haft papegøjer i seks år. – De skal have legetøj og standere, de kan sidde på – for du kan tage dyret ud af naturen, men du kan ikke tage naturen ud af dyret. Sanne bor i et industriområde, hvor der er langt til næste nabo. På den måde generer det ikke naboerne, når hun tager papegøjerne ud i det store bur foran huset efter arbejde. Foto og tekst: Anders Birch.

beboermagasinet BoDanmark

DYR: To hårløse marsvin, 2 og 3 år gamle, hedder “Skinnylicious Chuck” og “Filip”. EJER: Jeanne i Odense. En dag, da Jeanne sad og surfede på nettet, faldt hun over en hjemmeside, der havde små dyr til salg, og hun syntes, de lignede hårløse kæmperotter. Kort tid efter fløj hun til Tjekkiet for at købe sit første hårløse marsvin. I dag lever hun af sin hjemmeside: www.petpile.dk, hvor hun sælger hængekøjer, huler og senge lavet af farverig fleece til alle mindre kæledyr. – De hårløse marsvin ser ret specielle ud, det er derfor, jeg gerne vil have dem. Jeg gider ikke have de samme slags kæledyr som alle andre. I første omgang er det vel altid udseendet, man falder for, forklarer Jeanne. De hårløse marsvin er mere energiske og aktive end deres behårede slægtninge, og så fælder de ikke. I Jeannes ejendom må man ikke have katte eller hunde, kun kæledyr i bur eller akvarium. Foto og tekst: Anders Birch.

beboermagasinet BoDanmark

GODE RÅD TIL

EN SUND BOLIG

Du kan som beboer gøre meget for at få et sundt indeklima i dit hjem. Det er både godt for dit helbred og din økonomi. Her får du 10 gode råd til en sund og energivenlig bolig.

Sæt alle termostater i sammenhængende rum på samme temperatur Du sparer intet ved at have en enkelt radiator tændt og resten slukket. Tværtimod bruger én radiator, som er fuldt opvarmet, mere energi end tre, der kører på lav drift.

Hold dørene lukket til køligere rum Husk altid at holde døren lukket til de rum, hvor du ønsker en lavere temperatur. Varmen søger mod kolde rum, og den vil derfor blive dårligt udnyttet, hvis dørene er åbne.

Tildæk aldrig radiatorerne Er radiatorerne dækket til, kan rummet ikke varmes op, selvom man bruger lige så meget varme, som man plejer. Stil derfor ingen møbler foran radiatoren, tør ikke tøj på radiatoren, og dæk ikke radiatoren til med gardiner eller andet. En radiator skal have luft omkring sig.

Luft ud i 5-10 min med fuld gennemtræk mindst 2 gange dagligt En hurtig udluftning påvirker ikke varmeregningen negativt. Ny tør luft er hurtigere og billigere at opvarme. Ved udluftning nedsættes risikoen for sundhedsproblemer med skimmelsvamp og husstøvmider.

Tør aldrig tøj indendørs Vådt tøj afgiver meget fugt. Det øger risikoen for skimmelsvamp og fugtskader. Tør derfor dit tøj i de fælles tørrerum, udenfor eller i tumbler.

beboermagasinet BoDanmark

Vær særlig opmærksom på fugtproblemer i badeværelset Der er særlig stor risiko for skimmelsvamp i badeværelset på grund af den høje luftfugtighed. Sørg altid for god udluftning, relativt høj temperatur og at tørre våde overflader af efter bad.

Læg låg på gryden Madlavning er en stor kilde til fugt i boligen. Brug derfor altid emhætte, og læg låg på gryden, når du koger vand.

Tildæk aldrig ventilationskanaler eller friskluftsventiler Varmen forsvinder ikke gennem trækkanalen. Fugtig luft kræver mere energi at opvarme end frisk, tør luft. Hvis du lukker for trækkanaler eller friskluftsventiler i vinduerne, opnår du en mere fugtholdig luft, en dyrere opvarmning og risiko for fugtskader og skimmelsvamp. En effektiv ventilering udskifter derimod den fugtige luft med tør luft, som er langt hurtigere og billigere at opvarme.

9 10

Alle boligens rum skal have en temperatur på over 18 grader Så undgår du nemlig fugtskader og usund skimmelsvamp. Lad derfor altid termostaten stå på minimum trin 1 i alle rum – også når du tager på ferie.

Investér i et sparebrusehoved En god sparebruser kan købes for under 200 kr. og nedsætter vandforbruget med op til 50 pct., når du bader, uden at du mærker forskel. En sparebruser er tjent hjem på mindre end 1 år. Eksempel: en familie på fire kan spare op til 1.500 kr. pr. år ved at installere en sparebruser.

Pas pa

falske mails

og undga spam “Tillykke! Du har arvet 3.000.000 kroner fra en fjern slægtning. Send os dine kontooplysninger, så overfører vi pengene til din konto”. De fleste med en mailadresse kan genkende ordlyden af denne type mails. De såkaldte phishingmails kan være svære at undgå, men her får du et par gode råd. AF NIKLAS INGERSLEV, nira@bdk.dk

Phishingmails dækker over det fænomen, hvor svindlere forsøger at narre adgangskoder eller private oplysninger ud af modtageren. Ofte er de lette at spotte, men flere svindlere er blevet rigtig gode til at fremstå som velkendte eller seriøse afsendere. Her får du et par gode råd til at håndtere denne type mails. •

Sørg for at have et spamfilter De fleste mailkontoer har et spamfilter, men hvis du alligevel ender med at få flere spammails fra samme afsender, kan du som regel blokere afsenderen i dine indstillinger for mailkontoen.

•

Slet med det samme Får du en spammail i din indbakke, så slet den med det samme. De fleste svindlere kan se, om du åbner mailen, og hvis du gør, er du pludselig blevet betydelig mere interessant at sende mails til.

•

Klik ikke på links Har du først åbnet en spammail, så slet den med det samme. Klik ikke på links, og undgå også at klikke på afmeld eller afbestil, hvis der er tale om en falsk afsender.

•

Vær opmærksom og kritisk Store organisationer som SKAT er tidligere blevet misbrugt til phishingmails, og det kan være svært at gennemskue, hvis man ikke er opmærksom. Husk derfor at tjekke, hvilken hjemmeside der linkes til i mailen, inden du klikker. Da SKAT i sin tid fik sit navn misbrugt, var det ikke www.skat.dk der blev linket til, men derimod en falsk webadresse.

beboermagasinet BoDanmark

Bofællesskaber er det nye sort Måden, vi bor på, udvikler sig konstant. I efterkrigstiden kom der gang i byggeriet, og pludselig skød det op med parcelhuse. I slutningen af 60’erne blomstrede kollektiverne frem som modsvar til parcelhusejernes isolerede boform. Og i dag ser vi, hvordan danskernes høje levealder, ændringer i familiestrukturen og et øget fokus på deleøkonomi og fællesskab har sat sit præg på boligsektoren. Her er fællesskabet kommet i fokus. Vi har kigget nærmere på, hvad der gør denne boform så interessant.

De seneste år er der sket en bemærkelsesværdig udvikling i folks måder at bosætte sig på. Siden 2008 er antallet af husstande med mere end én familie ifølge Danmarks Statistik steget med 35 pct.* Samtidig har flere medier beskrevet, hvordan efterspørgslen på bofællesskaber er markant stigende. Også hos Boligkontoret mærker vi både efterspørgsel og stor tilfredshed i de boligområder, hvor der lægges vægt på fællesskabet. Her får du et indblik i to forskellige boligområder, som har ét til fælles – nemlig fællesskabet.

Bare fem minutter fra Odense C ligger Kragsbjerghave. Omringet af kolonihaver, gemt væk fra trafik og støj, ligger en lille enklave af treetagers boliger. De nyrenoverede bygninger omkredser en stor grøn fælleshave, der fungerer som åndehul i de varme sommermåneder. Lidt ude i et hjørne, skjult bag et blomsterbed, ligger en lille petanquebane. Det er områdets samlingspunkt, og her spilles de årlige petanqueturneringer, som er en vigtig del af fællesskabet blandt beboerne. Det er det spirende fællesskab og venskaber på tværs, som beboerne fremhæver, da jeg på mit besøg spørger til, hvad der gør Kragsbjerghave til et særligt sted at bo. – Her er en rolig atmosfære, og vi tager hensyn til hinanden her hos os. For mit eget vedkommende ville jeg ikke kunne holde ud at bo inde bag en ligusterhæk og ikke snakke med nogen. Den åbenhed, der er her, er meget vigtig for mig, fortæller Bodil Hansen fra Kragsbjerghaves bestyrelse.

*Dette tal dækker dog også over nogle plejehjem (der er forskel på kommunernes måde at registrere denne husstandstype) og hjemmeboende børn, der er 25+ år.

Venskaber opstår på tværs Det er ikke bare de ydre rammer, der indbyder til fællesskab. Boligområdet har også et lille bibliotek, et beboerhotel for besøgende og en spisesal, hvor der hver dag bliver serveret mor-

AF NIKLAS INGERSLEV, nira@bdk.dk

KRAGSBJERGHAVE

beboermagasinet BoDanmark

– det livlige fællesskab i hjertet af Odense gen-, middags- og aftensmad for dem, der ønsker at spise med. Der arrangeres også filmaftener, fællesudflugter og særlige middage i forbindelse med højtider. Alt sammen noget, der er med til at styrke de sociale relationer, og det sættes der stor pris på. – Der hvor jeg boede før, så jeg næsten ikke mine naboer, og jeg havde ikke noget til fælles med dem. Men her i Kragsbjerghave kommer man hinanden ved. Hvis man har behov for at tale med nogen, så går man bare ned i biblioteket. Her er der stole og sofaer, og så kan man sidde og snakke over en kop kaffe. Det er også rart, at når man har været ude og rejse, så er der altid nogen, der gerne vil høre om det, når man kommer hjem. Man kommer hinanden ved, hvis man ønsker det. Det synes jeg er så

dejligt, fortæller Gitte Andersen, der flyttede ind i april 2015. Hun suppleres af Bent Jensen, der som bestyrelsesmedlem har stået for at arrangere flere fællesaktiviteter for beboerne. Han forklarer, at fællesaktiviteterne er vigtige både for at få lokket flere af de ældre beboere ud af deres lejligheder, men også for at de kan få nogle gode oplevelser sammen med de andre beboere. Unge og ældre bor side om side Beboersammensætningen er også speciel i Kragsbjerghave. Boligerne er nemlig både forbeholdt beboere over 40 år samt studerende, der ikke har langt til uddannelsesinstitutioner som eksempelvis Syddansk Universitet. – Det fungerer rigtig fint med de unge. De er altid meget høflige og

hilser, men de holder sig også meget for sig selv. De bruger jo tid på at studere, og mange har fritidsaktiviteter og arbejde ved siden af, så det er ikke meget, vi ser til dem, fortæller Bodil Hansen. Selvom de unge ikke bruger fællesskabet i lige så høj grad som de ældre beboere, får jeg et indtryk af, at Kragsbjerghave er et rart sted at bo som studerende. Det bekræfter Martin Jensen på 31 år, der tidligere boede i området, da han læste på Syddansk Universitet. – Jeg havde et par rigtig gode år i Kragsbjerghave, mens jeg studerede. Jeg prøvede også at koble mig lidt på fællesskabet. Indimellem var jeg med til at spise middag med de ældre, og jeg hjalp også med at installere tv-signaler for dem. Det endte med, at jeg fik et ret fint forhold til mine to naboer, hvoraf den ene var 92 år, fortæller han.

beboermagasinet BoDanmark

KOLLEKTIVHUSET – Bofællesskabet på Et rødligt skær fra eftermiddagssolen oplyser det lyse fællesrum. Både fra det store runde loftsvindue og den vestvendte vinduesfacade. Udsigten til et hav af tagrygge og skorstene møder en klar blå himmel i horisonten. På den anden side af bygningen kan jeg følge Københavns havnefront, og i det klare vejr ses Sverige tydeligt i det fjerne. Jeg står i et af de nybyggede bofællesskaber i det almene byggeri Kollektivhuset på Østerbro, DVB København. Med udsigten fra 10. og 11. etage kan man ikke undgå at blive en smule betaget af Tobias Frichs lejlighed, der udgør en af i alt 21 lejligheder, fordelt på 6 forskellige bofællesskaber. Boligerne ligger på toppen af et gammelt lejlighedskompleks, der oprindeligt blev bygget som moderne boliger i byen forbeholdt handicappede. Bygningen huser stadig flere handicappede og har generelt en meget mangfoldig beboersammensætning. Tre lejligheder og et fællesrum Tobias Frichs lejlighed fungerer akkurat som en

beboermagasinet BoDanmark

almindelig lejlighed, forskellen er blot, at han deler en stor fælles stue med sine bofæller. Fællesrummet kan tilgås fra to øvrige lejligheder, og i den ene bor hans bror med sin kæreste. I den tredje lejlighed bor et par fra Australien, men Tobias kender den ene fra deres fælles fritidsinteresse, sportsgrenen Ultimate Frisbee. Selvom det er et bofællesskab, er der dog også plads til at bruge fællesrummet til egne arrangementer. – Vi har spist sammen alle sammen et par gange, men ellers er det ikke, fordi at fællesskabet er altoverskyggende i den måde, vi bor på. Vi har en god balance og kan også bruge fællesrummet hver især. Jeg holdt eksempelvis noget fødselsdag, hvor hele fællesrummet var fyldt med gæster, og det giver vi hinanden plads til, fortæller Tobias. Fællesskab som tilvalg Da jeg spørger Tobias om det bedste ved at bo i bofællesskabet, er der ikke megen tøven. – Det er helt klart udsigten og så selvfølgelig muligheden for at vælge fællesskabet til, når man ønsker det. Vi bor jo i hver vores lejlighed, så vi kan til enhver tid vælge, om vi ønsker fællesskabet eller ej. Jeg har tidligere boet på kollegie og været vant til at have folk omkring mig, så det falder mig meget naturligt at have fællesskabet tæt på, fortæller han.

FAKTA: Hos Boligkontoret har vi 9 bofællesskaber, hvoraf størstedelen er seniorbofællesskaber. De fleste seniorbofællesskaber har kommunal anvisning, mens enkelte, som eksempelvis seniorbofællesskabet i Gelsted på Fyn, har egen venteliste. Det er muligt at blive skrevet på venteliste hos både Kragsbjerghave og Kollektivhuset, DVB København. Kontakt henholdsvis afdelingskontoret på Fyn eller afdelingskontoret i Allerød for at blive skrevet op eller brug boligsøgningen på www.bdk.dk.

toppen af København Ud over fællesskabet i boligen sætter Tobias også meget pris på det fællesskab, der er med resten af bygningen. – Min kæreste er med i et projekt, hvor de skal finde et sted til nogle høns her på grunden, og jeg er selv frivillig i vores lektiecafé her i bygningen. Her hjælper vi børn, der ikke har det helt nemt til at få en lettere skolegang. Det er jo rigtig fedt, at vi som forholdsvis ressourcestærke mennesker kan være med til at bidrage til fællesskabet i bygningen og hjælpe dem, der har det svært, fortæller han. I Tobias’ tilfælde er det altså ikke kun inden for bofællesskabets vægge, at fællesskabstanken lever. Den spreder sig også til resten af bygningen, og det kommer de øvrige beboere til gode.

FAMILIESTRUKTUREN ÆNDRER SIG: Antallet af singler er støt stigende, og det har indflydelse på boligbranchen. Ifølge Danmarks Statistik er antallet af enlige voksne i Danmark vokset til over 1,6 millioner personer, hvilket svarer til 37 pct. af samtlige voksne og 54 pct. af samtlige familier.

VORES MIDDELLEVETID STIGER, OG VI BLIVER FLERE ÆLDRE: Ifølge Danmarks Statistik er middellevetiden i Danmark steget fra 76,9 år i 2001 til 80,6 år i 2015. Samtidig bliver vi flere ældre, og det anslås, at 25 pct. af befolkningen i 2042 vil være over 65 år. Det stiller naturligvis krav til flere plejehjem og ældreboliger, men også seniorbofællesskaber og lignende boformer.

beboermagasinet BoDanmark

Boligkontoret rundt + –

Udbetaling

Tilbageblik og beregning

Udbetaling

1. januar Du får udbetalt din boligstøtte

1. februar Du får udbetalt din boligstøtte

Midt i februar

1. marts Du kan få mere eller mindre udbetalt i boligstøtte

Midt i måneden ser vi på, hvad din indkomst var ifølge SKAT i måneden før, og hvad du har oplyst, den vil være. Hvis der er forskel på SKATs oplysninger og de oplysninger, du har givet, får du enten mere eller mindre udbetalt i boligstøtte næste måned. Skal du have mindre udbetalt, sender vi et brev til dig midt i måneden.

Boligkontoret

MODTAGER ELLER SØGER DU BOLIGSTØTTE? DER ER KOMMET NYE REGLER FOR BOLIGSTØTTE Fra den 1. januar 2016 skal du ikke længere dokumentere din indkomst – de oplysninger får Udbetaling Danmark, der udbetaler din boligstøtte, fremover automatisk fra SKAT. Samtidig bliver de oplysninger, der mod-

tages fra SKAT hver måned, brugt til at se, hvis indtægten hos dig, eller en du bor sammen med, ændrer sig. Hvis ændringen har betydning for din boligstøtte, får du et brev fra Udbetaling

Danmark. Måneden efter får du enten udbetalt det, du har fået for lidt, eller får trukket det beløb, du har fået for meget i din boligstøtte. Se også på billedet ovenfor, hvordan boligstøtten bliver beregnet hver måned.

Boligkontoret

KONTANTHJÆLPSLOFT RAMMER BOLIGSTØTTEN Regeringen ønsker at spare 100 mio. kr. på boligstøtten i 2016 stigende til 590 mio. kr. i 2020. – Det stiller endnu større krav til os som boligadministration og til vores medlemmer, siger Michael Demsitz, administrerende direktør i Boligkontoret Danmark. – Godt 15.500 af vores lejere får boligstøtte. Det nye kontanthjælpsloft vil berøre mange af vores beboere, og det skal vi være opmærksomme på. For det første kan vi hjælpe vores udsættelsestruede beboere med vores

beboermagasinet BoDanmark

tilbud om individuel, økonomisk rådgivning. For det andet og på den lange bane gør vi en indsats med at holde huslejen i ro og få mest muligt ud af vores huslejekroner ved at optimere driften og nå bestyrelsens mål om en besparelse på 20 % inden år 2020. Endelig kan vi opfordre kommunerne til med denne skærpelse af den samlede støtte til de svageste af vores beboere at være endnu mere opmærksomme på huslejens størrelse, når det kommer til, hvem der boligplaceres hvor.

Kolding

Boligkontoret adopterer 2.a og 2.b Almene boliger på skoleskemaet. Det har godt 45 børn fra 2.a og 2.b på Munkevængets Skole fornøjelsen af – lige indtil de går ud af skolen. Børnene bliver indført i vores forunderlige almene verden og lærer alt, fra hvad en vicevært, en etage og en grabber er, til at der er andre jobs, man kan ønske sig end at være tandlæge, advokat eller direktør. – Det tog ikke Boligselskabet Kolding, der er medlem af Boligkontoret Danmark, Bovia og Lejerbo lang tid at sige “ja tak” til spørgsmålet, om vi kunne tænke os at adoptere 2.a og 2.b og blandt andet lære

børnene om, hvad vi arbejder med, siger Morten Køhlert, der er souschef på Boligkontorets afdelingskontor i Ribe. Børnene bor i vores område, og vi tænker, at det er en målrettet indsats, vi kan gøre med hensyn til at opbygge de personlige relationer til børnene og børnenes forældre. Det kan fx også give børnene noget forståelse for, hvilke job vi kan tilbyde, hvad lommepengeprojekter er, og hvem der betaler for at vedligeholde det område, de bor i. 2.a og 2.b har været på deres første rundtur i de lokale almene boligområder omkring Munkevængets Skole i Kolding.

Dagen bød på at tælle etager i en boligblok, forklaring af hvad en ungdomsbolig er, et møde med en vicevært og derigennem forståelsen for en grabber, skuffe- og hakkejern, og endelig madpakkespisning ved et seniorbofællesskab i Bjert. Efter den første tur rundt i de almene boligområder vil 8-årige Leonardo stadig være politimand. 9-årige Hamsi vil være imam, mens 7-årige Sarah fortsat vil arbejde i Bilka. Men der er stadig 8 år at rykke på. BL er kilde til uddrag af citater fra Munkevængets Skole.

Boligkontoret

BEBOERRELEVANTE NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE Kunne du tænke dig vores beboernyhedsbrev? Tilmeld dig og få nyheder om gode tilbud, beboerdemokrati, tips til boligen, information og inspiration til et godt boligliv direkte i din indbakke. Skriv en e-mail til os på beboernyt@bdk.dk med “Tilmeld Beboernyhedsbrev” i emnelinjen – så modtager du vores nyhedsbrev fire gange om året. Følg os også på Facebook.

beboermagasinet BoDanmark

UTRO Utroskab. Et tabu, men ikke desto mindre er det hyppigt udbredt i Danmark at være utro, og stadigt flere danskere dyrker det. Der kan findes mange grunde til utroskab, men for at komme problemet til livs skal vi kigge indad. Det er ikke partnerens skyld. AF MIKKEL ANDERSEN, ILLUSTRATION: PRIK.DK

I Danmark har vi en tabubelagt rekord. Vi er det mest utro folkefærd i verden, og det viser sig, at halvdelen af danskerne på et tidspunkt har været deres partner utro. Det fortæller statistikken. Omkring 60 procent af alle mænd og 40 procent af kvinderne har mindst én gang i deres liv været seksuelt sammen med en anden end deres partner. Gitte på 38, der er skolelærer, er en af de kvinder. Hun har været sammen med sin mand i 20 år, som hun også har tre børn med. Hun elsker sin mand over alt på jorden, som hun siger, men hun kan ganske enkelt ikke lade være med at være sammen med andre mænd. – I starten af vores forhold var jeg sammen med andre seksuelt. Siden har det så udviklet sig til længere flirter, hvor vi har mødtes i det skjulte. Jeg kan bare ikke lade være med at opsøge det hos andre mænd, fortæller Gitte, der udmærket er klar over, at hun sårer sin familie og sig selv. Men

beboermagasinet BoDanmark

SKAB

– EN FOLKESPORT

hun føler et behov – næsten en afhængighed – for at have andre mænd ved siden af forholdet, og utroskaberne kan opstå meget pludseligt. Gitte fortæller om, hvordan hun på et tidspunkt mødte en mand, som bare spurgte til hendes efternavn. – Jeg endte med at finde ham på nettet og tage hjem for at besøge ham senere på dagen. Jeg blev inviteret indenfor – og vi endte, hvor vi ikke skulle være endt. Jeg ønsker virkelig ikke, at det skal ske igen, men jeg kan ikke sige nej. Organiseret utroskab er en succes Sexolog Joan Ørting fortæller, at vi bliver mere og mere utro, og at store sites på nettet som fx Victoria Milan – et site, hvor folk med partnere mødes for at være utro – har succes, fordi vi er splittet mellem frihed og tryghed. – Vi vil have det hele – det trygge hjem med partner og børn, mens vi ikke vil give afkald på singlelivet og friheden, hvor vi kan gøre, hvad vi har lyst til. Behovet for at være utro stammer helt tilbage fra 4-5-årsalderen, hvor man måske ikke har fået nok opmærksomhed. Det kompenserer man så for som voksen ved at søge bekræf-

telse andre steder. På engelsk hedder begrebet “wanting to be wanted”. Det dækker jo egentlig meget godt, siger Joan Ørting. Det er nok lidt lige som narkotika For et par år siden begyndte Gitte at gå til psykolog for at blive sin utroskab kvit, men det har ikke hjulpet stort. Hun har nemlig stadig ikke fundet ud af, hvorfor hun har den dybe trang til utroskab. – Vores ægteskab fungerer optimalt, og selvom min mand har travlt med arbejde, er der altid overskud til børnene og mig. Jeg ved ikke, hvorfor jeg har dette her ødelæggende behov. Det er nok lidt lige som narkotika. Situationen virker uoverskuelig for Gitte, der nu overvejer at gå fra sin mand. – Jeg vil have, at han skal nå at få muligheden for at blive forelsket i en anden kvinde og blive lykkelig med hende, så han få det liv, han fortjener. Så højt elsker jeg ham, siger hun. Joan Ørting råder til, at man stopper op og gør noget ved det, så snart den mindste anledning til kedsomhed eller tvivl opstår i forholdet, og tager tyren ved hornene.

Hold balance i forholdet Hans Jørgen Juhler er specialiseret i parterapi. Han behandler ca. et par om dagen i terapi, som har oplevet utroskab, og han fortæller, at der er forskellige grunde til, at man er utro. – Først og fremmest må man se i øjnene, at monogami er en myte. Det ligger ikke biologisk til mennesket kun at have én partner, så man skal arbejde på ikke at være sammen med andre end sin partner, men det kan glippe. Det gængse, jeg oplever, er, at man går fejl af hinanden i forholdet og bliver uvenner. Og når intimiteten ryger, er fristelsen til at være utro større. Herudover er der dem, der simpelthen ikke kan styre deres impulser, samt dem, der konstant søger bekræftelse fra andre, og det er noget, man må lære at takle med sin partner, siger han. Joan Ørting uddyber, hvordan utroskab oftest sker, fordi vi ikke har nok selvtillid, og vores selvfølelse ikke er stor nok. – Vi lever i en moderne verden, hvor man skal give et billede af sig selv og sit liv som helt perfekt – se bare på Facebook. Det er det samme derhjemme. Vi tør ikke at være ærlige over for vores partner, og så søger vi andre steder hen for at få afløb for, hvad vi i virkeligheden har brug for. Et forhold kommer ikke i modvind pga. utroskab – omvendt opstår utroskab, fordi forholdet er ude af balance. Se jer selv i øjnene og vær oprigtige, inden det går skævt, råder hun.

beboermagasinet BoDanmark

gratis

beboertilbud til dig!

Riv af her og gem

Udvidet selvbetjening til dig på bdk.dk

Dit nye beboer-login er et ekstra servicetilbud til dig som beboer. Nyttige informationer er samlet for at give dig overblik over ... • dit forbrug • din vaskerikonto • din vedligeholdelsesordning • dine sidste huslejeopgørelser • nyheder • kontaktinformationer til din vicevært, bestyrelse eller dit lokale afdelingskontor Du er også altid velkommen til at tage kontakt til dit afdelingskontor. Se mere på www.bdk.dk. under “Log ind”.

beboermagasinet BoDanmark

Riv af her og gem

Råd til husleje

Vi tilbyder alle vores beboere økonomisk rådgivning over telefonen. Vi står parat med hjælp og vejledning ... • hvis du står i en situation, hvor din økonomi har ændret sig, og du har brug for gode råd til at få overblikket • til at få overblik over, om du har mulighed for at modtage økonomisk støtte fra din kommune eller Udbetaling Danmark • hvis du ikke har betalt din husleje til tiden og modtager en ophævelse af dit lejemål Har du spørgsmål? Se mere på www.bdk.dk eller ring til Maria Karolini på tlf. 7376 2141 eller Katja Giebel på tlf. 7376 2142. E-mail: raadtilhusleje@bdk.dk

Se mere på www.bdk.dk

– det skal være nemt, trygt og ligetil at bo til leje hos os

Riv af her og gem

Er du bekymret for din nabo?

Oplever du, at én af dine naboer ... • har ændret adfærd? • isolerer sig? • ikke ser ud til at kunne passe sin bolig? • virker ude af balance? • overlader børnene til sig selv? Du kan hjælpe og gøre en forskel! Fortæl om din bekymring til din nabo, din ejendomsfunktionær eller en medarbejder, som er del af en boligsocial helhedsplan. Boligkontorets boligsociale rådgivning står klar til at hjælpe bestyrelser og ejendomsfunktionærer med at bringe bekymringen videre til rette sted. Er du i tvivl? Tal med dit lokale afdelingskontor! – Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Riv af her og gem

Er der brug for en beboerambassadør? Hvis der er opstået uenighed i en afgørelse truffet af Boligkontoret Danmark, kan du få hjælp fra beboerambassadøren til at ... • genvurdere en klage • være en neutral part, der lytter til alle involverede • bygge bro mellem beboer, bestyrelse og Boligkontoret Ambassadøren bidrager til sikring af lejernes og beboerdemokratiets retssikkerhed. En eventuel tvist eller klage skal altid først forsøges løst via dit lokale afdelingskontor. Er der brug for en beboerambassadør? Kontakt Klaus Kramshøj på tlf.: 2124 0042 eller på e-mail beboerambassador@bdk.dk.

beboermagasinet BoDanmark

Boligkontoret rundt

København

KOLLEKTIVHUSETS FORVANDLING Den karakteristiske bygning for enden af Helsingørmotorvejen på Østerbro har de sidste 10 år været præget af konstant byggeaktivitet. Kollektivhuset har både fået renoveret gavle og facader, fået et underjordisk parkeringsanlæg samt fået udskiftet diverse tekniske installationer. Senest er 10. og 11. etage, som tidligere har fungeret som erhvervslejemål, blevet indret-

tet til moderne bæredygtige kollektivboliger, der fungerer som mini-bofællesskaber. D. 31. marts 2016 havde Byens Netværk så inviteret til rundvisning og foredrag om den ikoniske bygning. Det skete blandt andet med oplæg fra DOMUS Arkitekter og repræsentanter fra Boligkontoret.

Boligkontoret

URIMELIGT HØJE RENTER PÅ BANKLÅN TIL VORES KOMMENDE BEBOERE En stikprøveundersøgelse foretaget af DR Nyheder viser, at vores kommende beboere betaler op til 13 % i rente på indskudslån. Lån, der er garanteret af kommunen og derfor ikke er forbundet med nogen risiko. For 3 år siden havde Per Klitgård ikke noget sted at bo og fik en bolig gennem kommunen her hos Boligkontoret Danmark i Boligselskabet Nordsjælland. – På det tidspunkt handlede det bare om at få et sted at bo, fortæller Per. Men Per havde ikke nogen penge til indskuddet, og derfor garanterede Helsingør Kommune for hans indskudslån. Per fik et lån til 12 % i rente. – Der var slet ikke nogen forhandling,

beboermagasinet BoDanmark

fortæller Per, – det var bare enten/eller, altså tag det eller lad være. Som Boligkontoret Danmarks administrerende direktør Michael Demsitz siger: – Når vi opdager en urimelighed i, hvordan markedsvilkårene fungerer for vores kommende beboere – beboere, som i forvejen har en svag økonomi – synes vi, at det er vores opgave at finde en bedre løsning. Efter vores mening er det urimeligt, at vores kommende beboere skal betale de høje renter, vi ser på de risikofrie indskudslån, uden at vi skal blande os i bankernes forretningsmodel. Vores løsningsforslag er, at vi i Boligkontoret tilbyder nye beboere, der har en kommunal garanti, lån til 4-4,5

% fra vores beboeres opsparede midler. Midler, som i dag ikke giver nogen rente. Eller at vi i Boligkontoret foretager ét lån hos den bank med den laveste rente. Det lån foretager vi på vegne af alle vores kommende beboere, der har brug for et indskudslån. Herefter administrerer vi udlånet til den enkelte. For os at se er det en gevinst for alle parter. Bankerne overlader en opgave, som de har udtalt, de finder tung at administrere og svær at tjene penge på, til os. Og vores beboere får lavere renter. Ministeriet arbejder i øjeblikket på at lovliggøre en af de modeller, som Boligkontoret Danmark har foreslået. Sagen bliver derfor fortsat fulgt tæt.

Bliver der råd til huslejen? Regeringens kontanthjælpsloft anslås at ramme godt 30.000 familier, og ifølge Danmarks Almene Boliger kan det komme til at betyde, at 13-14.000 enlige med børn ikke længere har råd til at blive i deres bolig. En af dem, der bliver ramt, er Heidi Rasmussen, der bor hos Boligselskabet Nordkysten i Helsingør. Hun står til at miste 2.536 kr. om måneden og kan derfor blive tvunget til at flytte. AF NIKLAS INGERSLEV, nira@bdk.dk

Heidi Rasmussen er enlig forsørger og bor sammen med sine to børn på 10 og 14 år i en lejlighed i Helsingør. Hun har boet hele sit liv i Nordsjælland, men risikerer nu at skulle rive rødderne op og forlade det liv, hun kender. – Jeg har ikke råd til at blive boende, når det nye kontanthjælpsloft træder i kraft. Det er ikke til at finde en billig bolig i Nordsjælland, og derfor ender jeg formentlig med at skulle flytte til Falster. Det vil betyde, at jeg risikerer at miste forældremyndigheden over min søn, fordi han har et større tilhørsforhold til det område, hvor vi bor nu. Det er her, hans far bor, og vi har lige nu delt forældremyndighed. Alternativet er at flytte i en containerby i Helsingør Kommune, men det vil jeg ikke med to børn, fortæller hun. Heidi har tidligere benyttet sig af økonomisk rådgivning for at få styr på familiens økonomi, men det har ikke kunnet ændre på den situation, hun står i nu. Ifølge hende selv er hendes bedste håb at blive godkendt til en revalidering, så hun efter et langt sygdomsforløb kan komme i gang med en uddannelse. Det vil redde hendes situation, fortæller hun. Mangel på billige og ledige boliger Heidis situation er ikke enestående, og hos Boligkontoret Danmark forventes det, at godt 500 lejere vil blive ramt af det nye kontanthjælpsloft, og det rammer også børnefamilier. De risikerer at stå i en situation, hvor manglen på ledige og i særlig grad billige boliger kan gøre det rigtig svært at finde et hjem med en husleje, der kan betales. Ifølge tal fra søgeportalen Danmark Bolig var der 874 ledige almene boliger pr. 4. april 2016 med en husleje på under 5.000 kr. om måneden. Heraf kun 10 i Nordsjælland og hovedstadsområdet. Stilles der pludselig krav til kvadratmeter og antal rum, hvilket vil være nødvendigt, når der tales om børnefamilier, så snævres tallet markant ind. Rådgivning skal forhindre udsættelser Fra Boligkontorets side ønsker vi at hjælpe vores beboere bedst muligt. Siden 2011 har Boligkontoret haft stor succes med at tilbyde økonomisk rådgivning til udsættelsestruede beboere, og det er håbet, at denne service kan være med til at hjælpe de beboere, der rammes af det nye kontanthjælpsloft.

– Vi kontakter de beboere, der har modtaget en ophævelse af deres lejemål, og tilbyder dem hjælp til at finde ud af, hvordan de kan få betalt deres husleje eventuelt med en afdragsordning. Desuden kan beboere, der i forvejen har en sårbar økonomi, få hjælp til at lægge et budget, gennemgået deres gæld og eventuelt få lavet en henstands- eller afbetalingsordning med deres kreditorer for på den måde at forebygge fremtidige restancer. Kun i ganske få tilfælde vil vi kunne hjælpe dem over i billigere boliger, men da vi generelt ikke har mange ledige boliger, bliver det rigtig svært, fortæller Charlotte Sommer Bjørnsgaard, der er boligsocial gruppeleder hos Boligkontoret Danmark. Du kan læse mere om økonomisk rådgivning på www.bdk.dk under Råd Til Husleje.

BRUG FOR HJÆLP: Har du spørgsmål til vores rådgivning, er du velkommen til at kontakte: Stina Amdi Letvad Tlf.: 73 76 21 65 Mail: stle@bdk.dk Katja Giebel Tlf.: 73 76 21 42 Mail: kagi@bdk.dk

beboermagasinet BoDanmark

AF KATRINE VESTERMARK KØBER, kako@

Indgangspartier Indgangen til dit hjem – døren til dit hus eller din opgang – er det første, der møder dig, når du kommer hjem, og det første indtryk dine gæster får, når de besøger dig. Indtrykket kan være imødekommende eller afvisende. Det kan være kedeligt, rodet, nydeligt eller skille sig ud som noget ganske særligt. For mange er indgangspartiet en identitetsmarkør – særligt i enfamilieshuse og rækkehuse, da man ikke deler opgang med andre. Men også i etageboliger kan man være fælles om at gøre indgangen indbydende. Det kan være med til at løfte indtrykket af boligafdelingen generelt. Blomster, farver og pyntegenstande kan skabe en helt særlig stemning, der passer til det indtryk, du gerne vil give af dit hjem. Så gå en tur udenfor og se, hvilket førstehåndsindtryk dit hjem giver.

ETAGEEJENDOMME beboermagasinet BoDanmark

– velkommen hjem

bdk.dk

Fotoreportage

Nakskov Almene Boligselskab, Præstestræde, Lolland. Arkitekt Friis Andersen. Byfornyet i 1988. Markante farver gør huset og indgangen let genkendelig. Døren har vinduessprosser, der er typisk for ældre massive døre.

beboermagasinet BoDanmark

Fotoreportage

ETAGEEJENDOMME

Boligselskabet Kolding, Skovvejen. Opført fra 1982-85. Indgangspartiet har et lille vindfang, hvor man kan stå i læ, mens man finder nøglen frem. Boligselskabet Nordsjælland, Kastanjeparken. Opført i 2008. De store glaspartier er typisk for nybyggeri. En stor elevator gør det nemt at komme op på de øverste etager.

Sønderportsgade, Ribe Boligforening. Den flotte bygning er opført i 1900 og renoveret i 1994. Et stort monumentformet halvtag med boligselskabets logo byder beboere og gæster velkommen til Kollektivhuset hos DVB København. Opført I 1957.

beboermagasinet BoDanmark

Foto: Lecia Gail-Kalashnyk

ETPLANSHUSE, VILLAER OG RÆKKEHUSE

Et halvtag sikrer, at man kan stå i tørvejr, mens man finder nøglen frem eller venter på, at husets beboere lukker op. Er ventetiden lang, har man mulighed for at hvile ud på bænken. Ketiltorp Allé 60, Hvidovre. De Vanføres Boligselskab, Københavns Kommune. Sjælland. Opført i 1950'erne.

Døren med aflange vinduessprosser er typisk for 1960'ernes byggerier. En lampe ved døren er tryghedsskabende og er med til at øge tilgængeligheden. Med god belysning er risikoen for at snuble op ad trappetrinet mindre, og man kan nemt finde nøglehullet. Lynge-Uggeløse Boligforening, Kærhøjgårdsvej, Sjælland. Opført i 1962.

To markante buske adskiller det ene hus fra det andet. Håndtaget giver støtte op ad trappen. Midtjysk Boligselskab, Damager – Hørning. Opført i 1949.

En markant farve til døren og et rudeformet vindue gør denne indgang speciel og let at huske. Hejrevangens Boligselskab, Boserupvej, Sjælland. Opført i 1968-9. Dørene blev skiftet i 1990'erne.

beboermagasinet BoDanmark

Fotoreportage

ETPLANSHUSE, VILLAER OG RÆKKEHUSE

Blomsterkrukker pynter og skaber hyggelig stemning. Fliser kan være nemmere at holde end store bede og græsplæner. Buske og blomster kan afgrænses i mindre bede og krukker.

Lynge-Uggeløse Boligforening, Langkæret, Sjælland. Afdeling: Elmedalen. Opført ca. 1984. Boligforeningen Lillebælt, Ved Skoven Ejby. Bofællesskab opført i 2004.

I dag er der krav om, at indgangspartier som udgangspunkt skal være tilgængelige for bl.a. rullestolsbrugere. Derfor er der i de fleste nyere byggerier niveaufri adgang. Det giver et andet arkitektonisk udtryk end tidligere.

Nakskov Almene Boligselskab, Søhusene, Lolland. Opført i 2016.

Boligselskabet Kolding, Vesterager 3-95, Almind. Opført fra 2001-2.

beboermagasinet BoDanmark

Oppe til at opdage brand AF EVA RASTÉN, evr@bdk.dk

Klokken 3.17 den 11. oktober 2015 ringer Tatijna, der bor i Skoleparken i Hillerød, til brandvæsenet.

Gode råd fra Boligkontorets juridiske afdeling – hvis uheldet skulle være ude! • • • • • •

Det er vigtigt med en indboforsikring! Kun med en indboforsikring kan du få erstattet dit indbo (møbler, tv, tøj, værdigenstande m.m.), hvis du skulle være så uheldig at komme ud for en brand. Husk at sikre, at summen af din indboforsikring svarer nogenlunde til værdien af dit indbo. Dokumentér dit indbo. Det kan være svært at huske (og bevise), hvilke ting du har – tag derfor billeder/film af dine ting. Husk at opbevare dine billeder/film et andet sted end hjemme. Sørg for at have røgalarmer forskellige steder i din bolig.

Har du allerede en indboforsikring og kommer ud for en brand? Anmeld hurtigst muligt skaden til dit forsikringsselskab. Vær så detaljeret som muligt i din skadesanmeldelse. Vedlæg gerne kvitteringer, billeder m.m., der beviser de genstande, der er gået tabt i branden. Vent med at smide beskadigede ting ud, indtil du har talt med forsikringsselskabet, da det kan ske, at de ønsker at sende en taksator. Ring endelig til dit forsikringsselskab og få helt styr på reglerne, hvis du er i tvivl.

Foto: Colourbox

– Jeg kunne ikke sove den nat. Kl. lidt i 3 ryger strømmen til mit internet, og der lugter kraftigt af røg i min lejlighed. Jeg går rundt og tjekker mine elektriske apparater for at se, om der er et eller andet, der er ved at brænde sammen. Lidt over kl. 3 ryger al strømmen – og jeg vil derfor gå ud og skifte en sikring. Det var da jeg åbnede døren, at jeg opdagede al røgen. Jeg når kun at ringe på hos naboen for at vække dem, og bagefter ringer jeg til brandvæsenet. Brandvæsenet siger til mig, at jeg skal hoppe ud ad vinduet. Men min nabo får hentet en stige, og efter at han har hjulpet sin egen familie ud, hjælper han mig. Vi var de første, der var ude, fortæller Tatijna om den skæbnesvangre nat, hvor hun var oppe til at opdage en brand. – Ejendommens 4 hovedindgange er under renovering, da branden opstår, fortæller Per Lykke, der er forretningsfører på afdelingskontoret i Hillerød. Det komplicerer evakueringen af beboerne. 24 familier måtte ud fra bagsiden af huset ved hjælp af stiger og stod nu pludselig uden tag over hovedet. Heldigvis kom ingen til skade, og årsagen til branden er ukendt. Politiet antager, det kan være et cigaretskod, kortslutning i et elektrisk apparat eller lignende. Evakueringen foregik eksemplarisk, og 11 personer blev kørt på hospitalet til observation for røgforgiftning. Beboerne har efter branden været genhuset enten på hotel, i kolonihavehus eller i privat indkvartering, og i dag er 22 af familierne genhuset i boligselskabets egne boliger. Kiss Valentin Pedersen, der er formand for afdelingsbestyrelsen i Skoleparken, blev vækket kl. 4 den morgen ved, at politiet ringede. – De spurgte, om jeg kunne åbne vores nye aktivitetshus for de evakuerede familier og tage kontakt til vores rådgivende ingeniører. Sidstnævnte var lidt et problem, fordi det var så tidligt om morgenen, men efter at jeg havde sendt dem en SMS, kom de i løbet af 20 min. Men jeg har aldrig oplevet mere positive beboere, end jeg gjorde denne her morgen. De støttede og hjalp hinanden. Når det virkelig gælder, står vi sammen. Det var ret fantastisk at se. Tatijna venter i dag på at få hendes ejendele retur fra skadesservice – renset for røg og skidt. Ikke alle beboere, som var impliceret i branden, havde tegnet en indboforsikring. Men heldigvis havde Tatijna, for som hun siger: – Selvfølgelig har jeg da en forsikring – og det er jeg rigtig glad for i dag.

FAKTA:

beboermagasinet BoDanmark

DU ER MED TIL AT BESTEMME

DIN HUSLEJE AF EVA RASTÉN, evr@bdk.dk

Når du bor til leje i en almen bolig, dækker din husleje de udgifter, der er til at drive din boligafdeling. Det er på det årlige afdelingsmøde, at budgettet besluttes. Ud fra omkostninger i budgettet bestemmes huslejen. Den boligafdeling, du bor i, er en del af en boligorganisation, som er en nonprofitvirksomhed. Der er således ingen, der skal tjene penge på din husleje. Vedligeholdelse, fornyelse og forbedringer Her er de faste udgifter, der er til drift af en boligafdeling, som fx: • Vedligeholdelse af bygninger og udendørs arealer • Betaling af udgifter til lån, skatter og afgifter • Bortkørsel af husholdningsaffald Sådan får du indflydelse på din husleje – bliv frivillig i din boligafdeling Som beboer har du det afgørende ord omkring den daglige drift. Deltag på det årlige afdelingsmøde, bliv frivillig eller meld dig ind i din afdelingsbestyrelse for at få indflydelse på driften af din boligafdeling. I afdelingsbestyrelsen kan du også få indflydelse på, om der skal laves en ny legeplads, en urtehave, eller om trappeopgangen skal renoveres. Deltag i afdelingsmødet, der afholdes mindst én gang om året. Her kan du også meldes ind i afdelingsbestyrelsen. På www.bdk.dk kan du læse alt om det frivillige arbejde under bestyrelser/beboerdemokrati. Fordele ved at bo alment til leje • Huslejen dækker dine boligudgifter (ekskl. forbrug) • Der skal ikke være overskud i din boligafdeling – den skal bare løbe rundt • Du får ingen ekstra udgifter, hvis komfuret går i stykker, eller taget bliver utæt • Du skal ikke vedligeholde bygningen, de grønne områder, vinduer, døre m.m. • Du har indflydelse på, hvordan din afdeling skal drives gennem beboer møder og beboerdemokratiet • Du kan bygge om i din bolig gennem råderetten • Du kan søge boligstøtte og lån til indskud hos kommunen • Du skal ikke tegne en bygningsforsikring – men du skal huske at tegne en indboforsikring, hvis dine ejendele skal være dækket i tilfælde af brand, tyveri m.v. • Du har mulighed for at få gode naboer, der er lige omkring dig • Du kan få hjælp til mange spørgsmål omkring din bolig hos din afdelings bestyrelse, dit afdelingskontor eller hos Boligkontoret Danmark. Se mere på www.bdk.dk.

beboermagasinet BoDanmark

Inden det årlige beboermøde i din boligafdeling modtager du et forslag til budget. Udgifter, der er markeret med rødt, har vi ingen indflydelse på. Det er fx ejendomsskatter og forsikringer. Udgifter, der er markeret med gult, har vi delvis indflydelse på. Det er fx renovation og fællesfaciliteter. Udgifter, der er markeret med grønt, har vi indflydelse på – som fx vedligeholdelsesudgifterne.

ØNSKER DU AT BLIVE FRIVILLIG I DIN BOLIGAFDELING? Få indflydelse hvor du bor ved at gøre en aktiv og positiv forskel. Du får brugt eller udvidet dine kompetencer, og du kan få frivilligt arbejde og kurser på dit cv – og ikke mindst: du får indflydelse på din husleje.

03 TRIN TIL AT BLIVE FRIVILLIG TRIN

Her kan du gøre en forskel Du kan få hverdagen og det sociale liv i din boligafdeling til at fungere ved at være med til: Som frivillig: • At hjælpe til i boligafdelingen ved en fest, sociale arrangementer, hjælp til naboer, loppemarkeder, sanggruppe, petanqueturnering osv. • At føre de gode idéer ud i livet, som er besluttet på det årlige afdelingsmøde, hvis der fx skal bygges en ny legeplads, klub eller café. • At føre dine egne gode idéer ud i livet efter aftale med din afdelingsbestyrelse. Som frivilligt medlem af afdelingsbestyrelsen kan du fx være med til at bestemme: • Hvordan huslejekronerne fordeles • Om og hvordan beboerne må bygge om i boligen (råderetten) • Hvad der skal stå i husordenen • En plan for vedligeholdelsen af bygninger og udeområder

? TRIN

Sådan kan du deltage Tal med din afdelingsbestyrelse om dine idéer, og hvordan det passer dig bedst at bidrage – så det passer til din hverdag. Passer det dig fx bedst at deltage på ad hoc-basis i et enkelt projekt/udvalg? Hvis det er svært for dig at deltage i møder, kan du høre, om det er muligt at mødes på en anden måde? Måske I kan mødes i et digitalt møderum? Eller der kan tænkes nyt inden for strukturen i, hvordan man arbejder i afdelingsbestyrelsen i dag? Prøv at spørge din afdelingsbestyrelse, eller deltag på det årlige beboermøde.

TRIN

Ønsker du at blive frivillig – og hellere i dag end i morgen?

• Kontakt din afdelingsbestyrelse eller deltag på afdelingsmødet • Deltag på afdelingsmøderne i din boligafdeling og bidrag med alle dine gode forslag

beboermagasinet BoDanmark

Konkurrence

Manu af Manu Sareen. Tidligere minister og børnebogsforfatter. Manu Sareen var Danmarks første minister fra et tredjeverdensland, den første mandlige ligestillingsminister, ham med Iqbal Farooq og ham med homovielserne. Det er sådan, vi bedst kender den smilende tidligere socialminister Manu Sareen.

VIND EN BOG Du har nu mulighed for at deltage i lodtrækningen om de to bøger Manu af Manu Sareen og Min tro – 17 personlige fortællinger af Else Marie Nygaard. Send en mail med dit navn, adresse, boligorganisation og telefonnummer til bodanmark@bdk.dk. Skriv enten “Manu” eller “Min tro” i emnefeltet. Alternativt kan du udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark, Havneholmen 21, 1561 København V, Att: Katrine Køber. Besvarelsen skal være fremme senest 1. juli. Vinderne offentliggøres i næste nummer af Beboermagasinet.

Navn:

Adresse:

Boligorganisation:

Telefonnummer: Hvis jeg vinder, vil jeg gerne have:

Min tro – 17 personlige fortællinger af Else Marie Nygaard. I bogen MIN TRO deler 17 markante personligheder deres historier, erfaringer og tanker om troens væsen. Troen kan opstå ud af svigt og trods eller i nærvær med næsten, der overraskende rækker hånden frem. Den kan vise sig i forundring over naturen eller som en ro midt i kaos. For nogle er religiøse ritualer en naturlig vej ind i troen, mens andre oplever glimt af tro som et håb, der pludselig rammer.

KONKURRENCEVINDERE BoDK78 Vinderne af konkurrencen om en krimi eller en håndmalet sten blev: Axel Lindorf, Arbejdernes Boligselskab Kerteminde (Krimi), Marion Mogensen, Sakskøbing Boligselskab (sten) og Thomas Kristensen, Midtjysk boligselskab (sten).

beboermagasinet BoDanmark

Boligkontoret rundt Boligkontoret

BEBOERNE ØNSKER MEST AF ALT LAVERE HUSLEJE OG EN OPTIMERING AF DRIFTEN – Når budgettet kommer inden vores beboermøde, kigger jeg det igennem, og jeg må ærligt indrømme, at jeg altid bliver irriteret, når der er huslejestigninger, siger Brian Poulsen, der er far til 3 og bor i Søllerød Almene Boligselskab. Som så mange andre beboere er han helt bevidst om, at en stor del af udgifterne ikke er noget, man har direkte indflydelse på – men alligevel … Brian er blot én blandt 3.461 beboere, der i august måned 2015 fik mulighed for at give sin mening til kende omkring driften af hans boligafdeling med spørgsmål som: “Hvilken betydning har det for dig som beboer, hvordan vedligeholdelsen af din bolig og udeområderne varetages?” Lige præcis driften af de almene boliger får i denne tid meget politisk opmærksomhed. Der bliver nemlig øjnet besparelser på den samlede driftspost for almene boliger i hele Danmark på 1,8 mia. kr. om året. Og driften af din boligafdeling kan også have indflydelse på huslejens størrelse. Som Boligkontoret Danmarks forvaltningsdirektør Lars Lehmann siger: – Vores repræsentantskab* i Boligkontoret Danmark har været fremsynede, da de i juni 2015 vedtog, at der i Boligkontoret skal iværksættes initiativer, der kan medvirke til en optimering af visse driftskonti på 20 % frem mod år 2020. Det har resulteret i, at Boligkontoret i 2016 i samarbejde med samtlige 60 boligorganisationer og mere end 700 boligafdelinger har iværksat et kæmpe projekt, der skal sikre den bedste service til den billigst mulige pris. Her vil fx brugen af leverandører og håndværkere blive analyseret og gennemgået med en tættekam.

BOLIGKONTORETS RENOVERINGER INDSTILLET TIL RENOVERPRISEN Søhusene i Nakskov, Nakskov Almene Boligselskab ogTibberupparken i Espergærde, Boiigselskabet Nordkysten er begge indstillet til RENOVERprisen.

beboermagasinet BoDanmark

Juridisk brevkasse

Kære Henriette I vores husorden står der, at man ikke må opsætte parabol i tilknytning til boligen. Kan udlejer godt forbyde opsætning af paraboler? Reglerne omkring parabolopsætning fremgår af Almenlejelovens § 36. Udlejer kan kun nægte opsætning af parabol, såfremt anbringelsen af parabolen er til ulempe for ejendommen, eller såfremt du som lejer kan få adgang til de ønskede programmer enten gennem udlejers fælles tv-forsyning eller gennem et af lejerne etableret fællesantenneanlæg. I så fald vil udlejer have muligheden for at forbyde opsætning af paraboler.

Min veninde og jeg har boet sammen i hendes lejlighed i 5 år. Det er hende, der står på lejekontrakten. Vi har hørt, at der er én fra en anden boligafdeling, der ønsker at bytte sin bolig. Derfor vil jeg gerne skrives på kontrakten, sådan at jeg kan overtage den bolig. Men er det muligt for mig at overtage boligen, hvis jeg kommer på lejekontrakten? Det er korrekt, at man som udgangspunkt kan få lov til at bytte sin bolig, når man har været lejer i 3 år. Rettigheden er dog forbeholdt lejere. Derudover er formålet med boligbytte netop, at begge parter igennem bytte får en anden permanent bolig og desuden frigiver en bolig samtidig. I dit tilfælde er du først og fremmest ikke lejer, idet du bor hos din veninde. Endvidere har du ingen bolig at bytte med, hvorfor det ikke vil være muligt at bytte bolig. Da du således ikke frigiver en bolig ved din fraflytning, vil det ikke være muligt at bytte boliger.

beboermagasinet BoDanmark

hete@bdk.dk

Vi er nogle stykker, der har fundet ud af, at der i vores afdeling bor en mand, som godt nok opholder sig i sit lejemål, men ikke har folkeregisteradresse her. Kan det være rigtigt, at han kan være tilmeldt folkeregisteradresse et andet sted, når han reelt bor her og har underskrevet en lejekontrakt på en bolig? I skriver, at manden reelt bor på adressen, men ikke er tilmeldt folkeregisteradresse. Det er ikke et krav i henhold til lejekontrakten, at man skal tilmelde sig folkeregisteradressen, hvorfor udlejer ikke kan kræve dette af lejerne. Det er korrekt, at der ifølge loven er et krav om, at lejeren skal bebo lejemålet. Lejeren må således ikke fraflytte det lejede i utide og derved lade lejemålet henstå. Ligeledes må lejeren ikke overlade brugen af det lejede til andre. Det er dog ikke tilfældet her. Hvis lejeren anvender det lejede, som han skal, er det uinteressant for udlejer, hvor vedkommende har sin folkeregisteradresse. Det afgørende er altså, om han bruger lejligheden som sin bolig.

r e k s t De

Foto: Scanpix

R Å 0 8 E K L I W E H T R I B

ngen Husker du sa sejle i ”Skibet skal the Wilke nat” med Bir inckler? og Gust av W kåret Sangen blev ngen a f som vindersa ske det førs te dan Prix i Melodi Grand t interna1957. Ved de i Grand tionale Melod n på Prix kom de n. Bir the tredjepladse evtoft Wilke bor i B b og Boligselska fyldte 80 år . den 19. mar ts

.dk – opret en Naboboersen en del a f nabo profil og blev s ti t, hvor du gra fællesskabe låne ting. kan dele og

100 ÅRS FØ DSELSDAG PÅ HADER SLEVVEJ I KOLDING Den 4. mar ts fyldte Tove Ra ntzau Nielsen kunne hun fe 100 år. Samtid jre, at hun ha ig r boet 60 år i s Haderslevvej amme lejligh i Boligselska ed på bet Kolding. B markerede da e b o erne i afdelin gen med fæll gen es morgenbo sang foran To rd o g fø ves alt an. dselsdags-

Boligkontoret Danmark – din boligadministration Skriv dig op til en bolig hos os

Se mere på www.bdk.dk for at skrive dig op til en bolig og find information om alt, der vedrører dig som beboer. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer. For boliger i Viborg-området se www.boviborg.dk.

Boligselskabet Sct. Jørgen Brovej 18 – 8800 Viborg Telefon 87 92 59 25 – Fax 86 62 78 72 post@bsjviborg.dk eller viborg@bdk.dk

Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. sal – 2840 Holte Telefon 39 25 10 00 – Fax 39 25 10 01 holte@bdk.dk

Afdelingskontoret Silkeborg Ved Skrænten 4 – 8600 Silkeborg Telefon 86 52 21 77 – Fax 86 51 04 74 silkeborg@bdk.dk

Afdelingskontoret Hillerød Bakkegade 25, st. – 3400 Hillerød Telefon 48 26 90 00 hillerod@bdk.dk Afdelingskontoret Allerød Kirkevænget 8A – 3450 Allerød Telefon 48 17 22 21 – Fax 48 17 76 03 alleroed@bdk.dk

Lokalkontoret Skanderborg

Afdelingskontoret Helsingør Vestermarken 16A – 3060 Espergærde Telefon 73 75 76 60 – Fax 73 75 76 77 helsingoer@bdk.dk

Poul La Cours Vej 21 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 21 77

Boligkontoret Danmark Havneholmen 21 – 1561 København V. Telefon 35 44 80 80 – Fax 35 44 80 01 www.bdk.dk

Afdelingskontoret Sakskøbing Vestergade 2-4 – 4990 Sakskøbing Telefon 73 75 76 30 – Fax 54 70 29 51 sakskoebing@bdk.dk

Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30 – 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00 – Fax 75 42 20 27 ribe@bdk.dk

Lokalkontoret Fakse Østervej 17 4640 Fakse Tlf. 56 71 32 30 – Fax 56 71 35 25 fakse@bdk.dk

Lokalkontoret Kolding Haderslevvej 75B 6000 Kolding Tlf. 76 60 32 32 – Fax 75 50 32 32 Kolding@bdk.dk Lokalkontoret Holsted Nørregade 1 6670 Holsted Tlf. 75 39 35 66 holstedboligforening@bdk.dk

Afdelingskontoret Fyn Sivlandvænget 27B – 5260 Odense S. Telefon 63 12 75 80 – Fax 63 12 75 81 fyn@bdk.dk

Afdelingskontoret Nakskov Axeltorv 18 4900 Nakskov Tlf. 73 75 76 40 – Fax 54 91 09 19 nakskov@bdk.dk