Beboermagasinet #80

beboermagasinet

Boligkontoret

Danmark #80 • december 2016

ROBOTTERNE IKKE BARE KOMMER – DE ER HER Side 8

NÅR DIT BOLIGKONTOR BLIVER DIGITALT SIDE 14 HYLD DINE EJENDOMSFUNKTIONÆRER SIDE 32

Udgiver Boligkontoret Danmark Redaktør

Eva Rastén Skribenter

Niklas Ingerslev

Karina Lauridsen

Katrine V. Køber

Kære Læser Jeg er faktisk ret fascineret af alle de muligheder, den digitale udvikling giver os. Når vi sender en e-mail, varer det ikke mange sekunder, før den er landet i modtagerens indbakke. Vi kan komme i kontakt med hinanden på vores mobiltelefoner, uanset hvor vi er. Når det er sagt, synes jeg dog også, at det indimellem er noget besværligt at huske koder, password og NemID, når jeg sætter mig foran computeren for at arbejde.

Men mobiltelefonen og e-mailen er jo næsten allerede ved at blive gammeldags i forhold til, hvad fremtiden bringer af robotter og virtuelle verdener. Det kan du læse mere om i interviewet med den digitale trendanalytiker Christiane Vejlø. Robotterne ikke bare kommer – de er her allerede.

I artiklen “Når dit boligkontor bliver digitalt” kan du læse, at Boligkontoret Danmark hele tiden arbejder med at udvikle de digitale værktøjer for at gøre det nemmere og mere overskueligt at anvende dem, både som boligsøgende, beboer og bestyrelsesmedlem.

Selvom jeg synes, det er skønt, at ting bliver nemmere, synes jeg dog også, det er vigtigt at holde fast i vores ret til at gå offline, som det hedder. Jeg tager fx i sommerhus og nyder at være i tæt kontakt med naturen – og bare være mig selv. Derfor synes jeg også, at det er opmuntrende at læse i artiklen om robotificeringen, at vi i vores digitale fremtid hverken behøver at frygte robotterne eller at blive som robotter. Vi skal tværtimod være rigtig gode til at have fokus på det at være mennesker.

Som mennesker, familier og samfund har vi alle dage lagt vægt på traditioner. Og hvad er mere traditionsrigt end den forestående jul, uanset hvad vi hver især har af traditioner omkring den.

Derfor synes jeg også, at det er interessant at høre om julens betydning for fire beboere fra Kolding, der har rødder i både Belgien, Bulgarien, Eritrea og Danmark.

Jeg håber, at du vil nyde at tage denne trykte og helt analoge version af dit beboermagasin i hånden. Bladre dig gennem inspiration fra nær og fjern og tage en kort pause fra julens, computerens og telefonens trængsel og alarm.

Maria Dyrborg

Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår

Grafisk Design www.prik.dk Tryk Bording A/S

Lisbet Riis Formand for Boligkontoret Danmark

Oplag 26.000 eksemplarer Udgivet: 5. december 2016 Kostpris 2,25 kr./pr. måned Ansvarshavende Adm. dir. Michael Demsitz Denne tryksag er CO2–neutral Tryksagens CO2-påvirkning udregnes efter Green House Gas Protocol (GHG Protocol)

NOR DI

5

41

MILJØMÆR

ING KN

SK

Tr y k s a g 1 6

6

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark bidrager til dagsordenen og den aktuelle debat omkring almene lejeboliger. Magasinet præsenterer Boligkontoret Danmarks visioner og kompetencer gennem artikler, der er inspirerende, fængende og informerende om hverdagsog boliglivets emner for at bibeholde nuværende lejere og tiltrække nye.

Indhold Artikler 6

Robotterne ikke bare kommer – de er her

14

Når dit boligkontor bliver digitalt

17

Indeklima på forbrugsafregningen

18

Robotter i driften

20

Vil du komme til et digitalt beboermøde

24

Robotificeringen

27

Sundt og sikkert brug af lys i julen

28

Brevet til julemanden

30

Hvad betyder julen for dig?

32

Hyld dine ejendomsfunktionærer!

42

Nu rammer kontanthjælpsloftet

44

Kronik: Der lægges gift ud for det danske velfærdssystem

Reportager 34

Fotoreportage

Nybyggerier og renoveringer

Nyheder fra Boligkontoret 4, 5, 13, 33 og 47

Inspiration 22

Elektronik til dit hjem

46

Juleopskrifter fra andre lande

48

Så grøn bliver din bolig i fremtiden

50

Kære Henriette

51

Det sker – rundt omkring

– juridisk brevkasse.

Konkurrencer 47

Vind bog om gadget

Boligkontoret rundt Boligkontoret

GODT SAMVÆR GIVER GODT NABOSKAB

Faaborg-Midtfyn

DIN BOLIG, DIT VALG Råderetten, som giver dig mulighed for at indrette din bolig lige præcis, som du ønsker, bruges idag flittigt i mange af Boligkontoret Danmarks medlemsboligselskaber, og råderetten kender ingen alder.

Edel Andersen fyldte 92 år i juni og bor hos Boligforeningen Faaborg-Midtfyn. Efter et besøg hos naboen, som netop havde fået nyt køkken, besluttede Edel sig for, at det ville hun også gerne, og så gik det ellers stærkt. Hun fik hjælp af ejendomsfunktionæren til at klare alt det praktiske, og efter kun få ugers ventetid stod Edel i et spritnyt køkken til en merpris på kun 286 kr. om måneden.

Også hos Midtjysk Boligselskab er råderetten populær.

Ifølge Bjarne Almind Johansen, som er formand for Midtjysk Boligselskab, er det især køkkener og badeværelser, der bliver moderniseret, og han fortæller endvidere, at råderetten er populær, fordi beboerne betragter lejeboligerne som deres egne.

Hvis du ønsker at gøre brug af din råderet, er det vigtigt, at du starter med at kontakte dit afdelingskontor, som vil hjælpe dig med at få styr på økonomien og de praktiske detaljer, inden byggeriet går i gang. Dette gælder også hvis du selv ønsker at stå for hele eller dele af renoveringen.

4

beboermagasinet BoDanmark

Er det vigtigt at have et godt fællesskab i en boligafdeling? Nej, ville nogle måske sige. Det har vi ikke tid til lyder det ofte, men i virkeligheden er tiden til fællesskab givet rigtigt godt ud. Det giver mange gode oplevelser og mindsker andelen af konflikter i en boligafdeling.

En stor del af boligafdelingerne blandt Boligkontoret Danmarks medlemmer, forsøger at styrke fællesskabet i afdelingerne ved at arrangere forskellige beboeraktiviteter.

I Ribe Boligforening har en af boligafdelingerne f.eks. en madklub for de ældre beboere. I Gram Boligforening arrangeres fællesspisning 4 gange om året, og i Andelsboligforeningen Brande mødes 20 sangglade beboere hver anden tirsdag. Også i Boligforeningen Faaborg Midtfyn hylder de fællesskabet og har bl.a. etableret en byttecentral, hvor f.eks. møbler skifter ejermand. Og vi kunne blive ved – rundt omkring i hele landet mødes beboere i fælles samvær på mange forskellige måder.

Fælles for alle aktiviteterne i de forskellige boligafdelinger på tværs af landet er budskabet om, at et godt naboskab er vigtigt, og det kan beboeraktiviteter være en hjælp til at opnå.

Birkebo

Ribe

75 ÅR JUBILÆUM I RIBE BOLIGFORENING

Da Ribe Boligforening blev stiftet i 1941, var formålet at sikre boliger til de mange tilflyttere, der kom til byen som følge af industrialiseringen.

Krigen havde lagt en dæmper på byggeriet, og der var hårdt brug for gode, sunde boliger til en overkommelig husleje. Derfor satte Ribe Boligforenings to pionerer, malermester Chr. Brogaard og maskinmester Arnold Petersen sig for at sætte gang i det almennyttige byggeri.

I 1957 havde foreningen opført over 200 boliger, og siden da er der kun kommet flere til. I 2012 fusionerede de to almene boligselskaber DVB Ribe og Boligselskabet RI-BO ind i Ribe Boligforening og sikrede en endnu stærkere og gennemslagskraftig boligforening, som i dag rummer over 1.100 boliger.

I november kunne boligforeningen fejre 75-års jubilæum, hvilket blev markeret sammen med beboere, ansatte og samarbejdspartnere.

Stort tillykke med jubilæet til Ribe Boligforening.

Boligselskabet Birkebo sætter 150.000 kr. til side om året til forebyggelse af fugt og skimmel – Vi synes, det er en god foranstaltning på sigt for selskabet med forebyggelse fremfor helbredelse – for helbredelse er så hamrende dyrt, siger Bent Nielsen, der er formand for Boligselskabet Birkebo.

– På vores beboermøde er det besluttet, at vores boliger skal sundhedstjekkes. Målet er, at alle vores boliger sundhedstjekkes en gang om året og får installeret fugtmålere. Målingerne bliver løbende overvåget af Energi- og miljøafdelingen hos Boligkontoret Danmark. Det er vigtigt at tage problemer med fugt og skimmel i opstarten, og samtidig være opmærksom på, om årsagen skyldes beboeradfærd.

– I et sundhedstjek gennemgår jeg boligernes tilstand rum for rum med et tjekskema, fortæller Daniel Poulsen, der er driftsmedarbejder hos Boligselskabet Birkebo. – Jeg tjekker fx vandtemperaturen, luftfugtigheden, om der er tegn på skader i konstruktionen, som revner i altanen, og boligens generelle sundhedstilstand. I den boligafdeling, jeg lige har gennemgået, er der nye køkkener og badeværelser, og det er minimalt, hvad der skal reageres på. Men vi har opdaget lidt skimmelsvamp, der i dette her tilfælde skyldes beboeradfærd.

Midtjysk

Midtjysk Boligselskab synes, det har været super at spare 2,6 mio. kr. om året Siden 2015 har man i Midtjysk Boligselskab investeret i e-syn og sendt maling- og rengøringsarbejder ved fraflytninger i udbud. Det har givet en besparelse på over 2,6 mio. kr. om året. – Det har været en super oplevelse, som jeg klart vil anbefale alle, og øvelsen kommer naturligvis beboerne til gode, fortæller formand for Midtjysk Boligselskab, Bjarne Almind Johansen, og fortsætter: – Måske slipper vi for at hæve administrationsbidraget i selve boligselskabet, men også de timer, som vores ejendomsmestre sparer på indflytnings- og fraflytningssynet efter indførslen af e-syn, kan i stedet bruges til bedre service for vores beboere.

Regeringen, BL – Danmarks Almene Boliger og KL er blevet enige om at effektivisere hele den almene boligsektor for 1,5 mia. kr. frem mod 2020. Boligkontoret Danmarks repræsentantskab vedtog i juni 2015 at opnå en optimering af driften på 20 % inden år 2020.

beboermagasinet BoDanmark

5

6

beboermagasinet BoDanmark

Tema

Digital fremtid

Robotterne ikke bare kommer – de er her!

Med lyden af sci-fi ringetoner for mit indre øre.

Hovedoverskrifter som “Robotterne kommer”, og “Vi er midt i en digital revolution” i frisk hukommelse.

Medbringende intet andet end min iPad og iPhone, der i dagens anledning er omdannet til diktafoner – og en følelse af altid at være lidt teknologisk bagud – mødes jeg med den digitale trendanalytiker og elektronista Christiane Vejlø – for at blive real time bekræftet. Udviklingen går ikke alene stærkt.

Fremtiden er her!

Af EVA RASTÉN, mail@erasten.com Foto: SIF MEINCKE

Digital fremtid

Vi er i den fysiske, cafélignende og medlemsejede “klub”, der ligger ved Torvehallerne i København. En klub, hvor man godt må arbejde, men ikke for meget, for formålet med klubben er at skabe et rum, hvor vi er noget så analogt som både vedkommende og nærværende i hinandens selskab. Fungerende som diktafoner kommer iPhone og iPad frem – begge to – i tilfælde af, at den ene går i stykker. Klog af skade ved jeg, at det ikke er altid, teknikken virker, som den skal.

Teknologi skal være nemt at betjene, og så skal det sgu bare virke – Vi er meget bevidste om teknologi, når det ikke virker, når vi skal rode med det, og når det er svært at sætte op. Men når det først virker som fx vores lys, så tager vi det for givet. Vi kan tænde og slukke det, og det fungerer i vores hverdag. Sådan tror jeg, det er med al digitalisering.

Det bliver en naturlig del af vores hverdag, fortæller Christiane Vejlø, mens hun har lagt sin iPhone med ryggen opad for at være nærværende og kun i ny og næ stryger pegefingeren henover sit smartwatch for lige at tjekke.

– Hvis vi tager den gamle snak om kvinder og teknik, så kan der være kvinder, der føler, at de er dumme til teknik, men det kan have noget at gøre med, at de har mænd, kærester eller sønner, der har taget sig af teknikken for dem, fortsætter Christiane. – Der er også nogle kvinder, især i den ældre generation, som har nogle bekymringer i forhold til, om de nu kommer til at ødelægge noget. Tør de overhovedet gå i gang, og hvis de ikke kan finde ud af det, så føler de sig dumme. Dem bliver der færre og færre af. Brugerne af teknologien i dag har en større selvforståelse af, at hvis der er noget, der ikke virker, er det ikke brugeren, der er problemet, men derimod teknologien.

– Vi er på vej i forhold til teknologisk ligestilling, hvis vi kigger på, hvordan mennesker bruger teknologi. Der er ingen, der synes, det er fedt, hvis teknologien er svær at bruge. Hvis man spørger kvinder om deres ønsker til teknologi, så siger de, at det gerne må være brugervenligt, funktionelt og i noget lækkert design. Det samme vil mænd gerne have. Det er det menneskelige krav til teknologien. At vores teknologiske produkter er til at betjene og udfylder den rolle, det skal.

Det skal sgu bare virke.

Programmering på skemaet fra børnehaveklassen Den digitale kultur, som fremtiden bringer, kræver en smidighed og en forandringsvillighed, som jeg synes vores børn skal have med i skolen.

Hvis vi kigger på folkeskolen, så vil alle børn, der starter i disse år, komme ud til et job, hvor det er nødvendigt med nogle digitale færdigheder. Det bliver børnene ikke rustet nok til i undervisningen. Der er ikke sat programmering, iværksætterfag eller denne her form for innovationskultur på skoleskemaet. Det synes jeg er vigtigt, for der vil

8

beboermagasinet BoDanmark

beboermagasinet BoDanmark

9

Digital fremtid

komme et behov for masser af nye jobs, som vores børn selv skal kunne finde ud af at skabe. De kommer ud til en verden, hvor anciennitet og lange uddannelser ikke spiller den samme rolle længere. Hvor den viden, man besidder, hurtigere bliver forældet. Vi skal sørge for, at vi får digitalisering mere på skemaet i folkeskolen, og at vi får programmering helt fra børnehaveklassen. Det kan man sagtens, og jeg synes, der skal stilles krav om, at det skal være en del af undervisningen.

En førerløs bil bliver ikke træt, aggressiv eller sms’er, mens den kører Men bliver det hele ikke lidt for digitalt – og ligefrem med programmering i børnehaveklassen? Vil mennesker ikke hellere bare tale med mennesker?

– Kunstig intelligens (også kaldet AI – artificial intelligence) vil vi komme til at se en del af på flere niveauer. Dels er der den tunge/hardcore kunstige intelligens, der uddanner og videreudvikler sig selv. Og så er der den mere grundlæggende, som kan vinde i skak eller Jeopardy, og som egentlig bare er en algoritme eller en meget avanceret søgemaskine, som svarer hurtigt.

Men vi kommer til at tale og chatte mere med robotter/computere. I dag kender vi fx teknologien som Siri på iPhone, Cortana på Microsoft eller Google Now på android telefoner. Her taler du med din telefon og spørger, hvor den nærmeste pizzabutik er, eller hvor varmt der er i Paris lige nu. Du taler med en robot, og der bliver svaret tilbage med en stemme. Men det er reelt en ret simpel søgemekanisme. Det kommer til at udvikle sig. Vi vil fx i stedet for at tale med en person i kundeservice komme til at tale og få hjælp fra en robot. Alle spørgsmål, der har et standardsvar, kan lige så godt blive betjent af en computer. Computeren vil vide mere, den kan tage 10.000 opkald på én gang, den er hurtig, også til at finde lige præcis din historik med virksomheden, den er fejlfri, og vi slipper for at sidde i kø. Egentlig vil de fleste af os nok helst snakke med et menneske, men når vi opvejer fordele og ulemper – så bliver computeren ofte valgt.

Det samme gælder for den førerløse bil. Hvis man kigger på statistikken, er den mere sikker at køre i. Den bliver ikke træt, den sms’er ikke samtidig, og den bliver hverken sur eller aggressiv og reagerer med det samme. Når vi erfarer det, er vi også mere villige til at vælge førerløse biler. Da bilen kom, blev kusken arbejdsløs. Nu kommer den førerløse bil, og sådan vil teknologien blive ved med skabe nye arbejdspladser og gøre andre overflødige.

Robotter og kunstig intelligens vil dog aldrig erstatte alle mennesker.

Kun de mennesker, der ikke kan betjene en computer. Vi vil opleve en periode, hvor der er nogle, der ikke kan nå at komme med på det digitale.

De har fx ikke den knowhow, der skal til, eller har måske aldrig haft et arbejde, som kræver it-kundskaber. Det er derfor, jeg foreslår, at man lærer programmering allerede i børnehaveklassen.

10

beboermagasinet BoDanmark

ROBOTTERNE ER HER PRINT DIN EGEN SKRUE 3D-print er ved at være standardiseret i byggefag og design. Men også for folk uden produktionsmæssig erfaring kan man fx hos GreenCreative få lavet et 3D-print. I fremtiden vil nogle også have en 3D-printer hjemme hos sig selv, og hvis der så mangler en skrue i IKEA samlesættet, så kan den blot printes.

FØRERLØSE BILER I VESTHIMMERLAND Robotforsker Henrik Schärfe ved Aalborg Universitet siger, at man allerede inden for kort tid vil se førerløse biler på vejene i Vesthimmerland. Henrik Schärfe mener, at tiden er moden til, at man i landdistrikterne implementerer kørsel uden chauffør.

ROBOTLÆGEN DOKTOR WATSON MED KUNSTIG INTELLIGENS IBM’s supercomputer Watson bliver i dag forsøgsvist brugt til at læse og analysere store mængder data for sundhedsvæsnet.

Flere lande har allerede indført kunstig intelligens som en del af diagnosticerings- og behandlingsforløb. Watson blev blandt andet sat på en svær opgave med en leukæmipatient, som ikke reagerede på behandling.

Watson pløjede sig igennem 20 millioner videnskabelige artikler på 10 minutter for dernæst at konkludere, at patienten havde en sjælden form for leukæmi. Selvom historien ikke melder noget om, hvordan det gik for patienten, resulterede hjælpen fra Doktor Watson i hvert fald i en ny behandling.

ROBOT SOM KOK Firmaet Moley Robotics har udviklet en robot med finmotoriske arme, der selv har lært sine bevægelser fra mennesker, så den kan lave mad til os. Ud over at robotten har et repertoire af opskrifter på lager, så er idéen også, at den kan lave mad efter opskrifter, som vi fx finder online. Robotkokken forventes i handlen i år 2017 til den nette pris af 100.000 kr.

Vi kommer også til at date i en virtuel verden Går digitaliseringen i retning af, at vi har to parallelle verdener – den virkelige og den virtuelle?

– Den virtuelle verden/virtuel reality (VR) er et felt, som vi virkelig kommer til at se noget interessant fra i fremtiden, fortæller Christiane. Det er en 360 graders verden, hvor man kan gå rundt om personer (en elektronisk version af ens person – også kaldet ens avatar, red.). Vi kommer til at kunne mødes på tværs af geografiske afstande i en virtuel verden, hvor vi kan date med vores langdistancekæreste og gå i Eiffeltårnet eller dykke i det Caribiske Hav. Men det er også et rum, som jeg tror især kommer til at blive brugt i forhold til læring. Kirurger kan træne en operation 200 gange, før de går ud og udfører det på et menneske. Eller når du går ind til en ejendomsmægler, kan du ved at have et virtuel reality sæt på sidde og se på 10 forskellige lejligheder, før du beslutter dig for, hvilke lejligheder du ønsker at se i virkeligheden. Det samme er muligt, hvis du skal ud og rejse – så kan du tjekke hotellet og stranden, inden du køber rejsen.

Virtuel reality er en helt vild oplevelse, fordi du føler dig virkelig transporteret hen til det sted, du vælger. Det snyder din krop, din psyke og dine almindelige angstrefleksioner osv. Men det første skridt er augmented reality, som er en light version af virtuel reality. Augmented reality bliver blandt andet brugt i spillet Pokémon Go. Virkeligheden bliver tilføjet et lag af information, fantasi eller spil. Så hvis jeg fx går en tur gennem Rom, vil jeg med min telefon eller tablet kunne klikke på en bygning og få information omkring, hvornår den er fra, hvad der går i biografen, hvad er der på tilbud osv. – i stedet for at jeg søger på internettet. I dag kræver det specielle briller at kunne se disse informationer, men i fremtiden tror jeg, at vi kommer til at få nogle meget små øretelefoner og en eller anden form for kontaktlinser.

Man forsøger at få teknologien til at fylde mindre og mindre og til at være en integreret del af vores person, hvor vi bruger vores krop som leder.

Vores læger bliver (næsten også) robotter – På hospitaler kan vi effektivisere flere steder til fordel for patienterne.

Dels med hensyn til en samlet digitalisering af vores journaler og ved fx at spore hospitalssenge. Men så er der også dele af lægens job, som kunstig intelligens kan klare bedre end lægen selv. Hvis vi har en patient, der har 3 symptomer, så vil computeren på et sekund kunne læse tusindvis af sider, rapporter, forskningsmateriale og journaler. Herefter kan computeren komme med flere bud på en diagnose. Der vil også være en maskine, der kan læse røntgenbilleder i detaljer. Lægen vurderer og kigger på de resultater, som vi får fra computeren, og taler med patienterne. Det er altså lægen, der tager samtalen med patienten, men med stor hjælp fra teknologien.

I en perfekt verden vil de fleste praktiske ting blive mekaniseret og digitaliseret, sådan at vi kan få frigivet tid til andre ting. Fx kan man som ældre i fremtiden få hjælp til den private hygiejne af en maskine, og det

beboermagasinet BoDanmark

11

Digital fremtid

kan også godt være, at man synes, at det er meget rart, fordi det er mere privat.

Til gengæld kan det være, at plejeassistenten så får tid til at spille kort eller noget andet. Men vi har et ansvar for at finde ud af, hvad vores værdier er i samfundet, og hvordan vi gerne vil have det. Vi kan jo også bare effektivisere, så der kun er en plejehjemsbestyrelse og så robotter for resten. Men er det, hvad vi ønsker?

Alt omkring os bliver i fremtiden digitalt målt og registreret Det, som kommer til at have en stor betydning på tværs af alle dele i vores private liv og i faglige sammenhænge, er internet of things – IoT – tingenes internet. Internet of things (IoT) er en stor revolution, fordi alle ting kommer online og bliver en del af nettet. Vi kan godt forestille os, at vores computer, smartphone og smartwatch er online og en del af nettet, og at vi derfor kan samle data ind fra dem. Men i fremtiden kan alle elektroniske apparater i vores hjem som fx vores vaskemaskine, lys og gardiner fjernstyres og “tale” sammen. Det betyder, at støvsugeren først går i gang med at støvsuge, når vaskemaskinen er færdig. Det aftaler apparaterne – uden om os. Det næste skridt er, at det ikke kun er de elektroniske apparater, men også alle fysiske ting, som bliver tilknyttet internet of things. Der vil fx blive sat sensorer ind i en bro, der indsamler data, om en bropille er porøs, eller der er noget, der trænger til at blive skiftet. Sådan bliver alt maskineri, veje, huse – alt omkring os i fremtiden målt og registreret for at give os data at handle ud fra.

Det er ikke Facebooks skyld, hvis du er dårlig til at mødes og drikke kaffe med dine venner Kommer vi så til at være mennesker, der bliver målt og vejet, og som lever vores liv med robotter i en virtuel computerverden, og som ikke ses med andre mennesker?

– Det er jo ikke sådan, at vi kan sige: “Så kom teknologien, og så stak det helt af for os”. Vi har som mennesker stadig ansvaret for at forvalte teknologien.

Vi må have nogle etiske overvejelser omkring, hvad fx programmeringen af en førerløs bil betyder. Hvis man kommer ud for et uheld, hvordan skal man så undvige? Skal bilen programmeres til at køre en fodgænger ned, eller skal den køre ind i bilen ved siden af? Hvordan tager vi de beslutninger med alle de her paradokser, der opstår? Der vil hele tiden være dilemmaer, og det er vi som mennesker nødt til at have nogle etiske samtaler omkring og tage ansvar undervejs.

Jeg hører folk, der siger, at de efter de er kommet på Facebook savner at mødes med deres venner og drikke kaffe. Nu ses de kun på Facebook. Men så synes jeg, at det er fordi, at man er dårlig til at mødes og drikke kaffe med vennerne, man kan jo ikke skyde skylden på Facebook.

Jeg er lidt træt af denne her ansvarsfraskrivelse. Det samme gælder for den generelle digitale udvikling. Vi må tage ansvar.

Vi er lidt umodne i forhold til datasikkerhed Hvad med datasikkerheden – hvor sikkert er internettet, og hvor godt beskyttet er vores private dataliv?

12

beboermagasinet BoDanmark

– Hvis vi tager NemID, så er det ikke særlig nemt. Til gengæld er det rimelig sikkert. Jo nemmere det er, jo mere usikkert kan det også gå hen og blive.

Her forleden hørte jeg en biolog, der tog spørgsmålet om data op på et helt andet niveau. Vi går hele tiden og ryster biologiske data af os. Altså hår og hudceller.

Prøv at forestille dig en fremtid, hvor der er nogle, der samler den data op og bruger det til at hacke os eller lave kloner. Så kan det være, at vi i fremtiden er nødt til at gå og spraye noget lak på os selv, for at vi ikke går og kaster data af os.

Generelt så er det sådan med data, at hvis der er mennesker involveret, så kan der ske alle mulige katastrofer i forhold til, hvordan data bliver behandlet, misbrugt og kommercielt udnyttet. Vi er slet ikke færdige med at se lækager med nøgenbilleder, og hver gang er der nogle, der tænker: Ups, jeg skulle måske lige tænke mig lidt bedre om. Om en 10-15 år tror jeg, vi kigger tilbage og tænker, at vi bare tossede rundt med vores data, og ærgrer os over, at vi ikke tog det noget mere seriøst.

Boligkontoret rundt Hørsholm Kokkedal

VILJE TIL FÆLLESDRIFT vores driftspersonale i dag. Derfor er det vigtigt for os at lave vores helt egen ABmodel, der både sikrer en billigere og mere effektiv drift og samtidig bevarer vores driftspersonales lokale forankring, fortæller bestyrelsesformanden for AB Hørsholm Kokkedal, Marianne Lundberg Andersen.

Stordriftsfordele kan give større fleksibilitet Hanne Jensen er formand for afdelingsbestyrelsen i afdeling 14 hos AB Hørsholm Kokkedal, og hun ser også meget positivt på udsigten til mere fællesdrift i foreningen.

Som formand i en boligafdeling med kun 20 lejemål har hun oplevet, at det økonomiske handlerum har været meget snævert.

– Jeg kan se nogle helt åbenlyse forde-

Nakskov

Digitaliseringscaféen Kvinder i 40-50-års-alderen har været flittige gæster i Digitaliseringscaféen i Nakskov.

Her har de fået hjælp til alt lige fra at tænde en computer, søge på Google til at forstå den for mange noget kringlede verden med digitale postkasser, banker og NemID. Er man under 30 år, har man sjældent brug for computerhjælp, siger Karsten Jensen, der til daglig er leder af den sociale helhedsplan i Birkevænget og Nørrevænget i Nakskov Almene Boligselskab. Til gengæld er godt et par hundrede beboere gennem to år blevet undervist i, hvordan man fx bruger NemID. Lise, der bor i Nørrevænget, er 74 år gammel og er en af de beboere, der har nydt godt af undervisningen: – Jeg er lige

kommet hjem fra Montebello i Sydspanien. En ansøgning, som jeg fik lavet på computeren med hjælp fra Majbritt, som sidder på kontoret her i min boligafdeling.

Jeg er simpelthen så glad for den hjælp, jeg har fået, siger Lise. – Jeg har tidligere arbejdet i Irma og på Rødby/Puttgarden, og der lærte jeg ikke så meget om computere. Majbritt har hjulpet mig med papirerne efter salget af mit hus, og nu kan jeg gå i banken og i postkassen via min computer, siger Lise, der dog stadig synes, det er lidt bøvlet, når hun fx skal printe, så der er stadig brug for hjælp.

– Her i beboerhuset satte vi nogle PC’ere til rådighed og lavede det, vi kaldte Digitaliseringscaféen, fortæller Karsten Jensen.

– En medarbejder fra helhedsplanen og fra

le ved at samle driften frem for at fordele driftspersonalet på hver lille afdeling.

Jeg tror ikke bare, det vil give en langt større fleksibilitet og effektivitet, jeg mener også, at det er det eneste økonomisk forsvarlige over for vores beboere, så vi kan holde huslejen nede, fortæller hun.

Selvom man kan risikere, at der vil være modstand fra enkelte ejendomsfunktionærer, der ikke vil trives ved at få lavet om på deres hverdag, så mener Hanne Jensen, at en mere fællesorienteret drift kan biddrage til en positiv udvikling for ejendomsfunktionærerne. De får mulighed for at sætte deres kompetencer meget mere i spil, og de vil desuden få langt mere samarbejde og erfaringsudveksling med andre ejendomsfunktionærer, mener hun.

Foto: Colourbox

Den almene boligbranche skal sparre 1,5 milliarder frem mod 2020 for at sikre en billigere husleje til beboerne. I AB Hørsholm Kokkedal har de taget hånd om udfordringen ved at undersøge, hvordan driften i boligforeningen kan skrues smartere sammen end i dag. I midten af september afholdt organisationsbestyrelsen med afdelingsbestyrelserne derfor et 2-dages seminar om, hvordan man opnår en bedre og billigere drift. Det har inspireret til nye måder at organisere driften.

– Vi vil rigtig gerne strukturere vores drift på en smartere måde, så vi får fuld udbytte af vores serviceydelser, driftsmateriel og driftspersonalets kompetencer. Samtidig ønsker vi at bibeholde den nærhed og genkendelighed, som beboerne oplever ved

Borgerservice hjalp beboerne med at få tilmeldt sig NemID og forklare, hvad NemID kan bruges til. At det fx er på e-boks, at der kommer beskeder fra SKAT, Udbetaling Danmark, banken, og at man skal bruge sit NemID for at logge på sin e-boks. NemID er lidt svært at forstå, så mange af beboerne kom igen og igen. Det interessante var, at vi fandt ud af, at mange ikke havde forsikringer og budgetter, og det blev så det næste, vi tog fat i at lave sammen. Mange af beboerne var også frustrerede over, at deres papirer bliver væk, så vi hjalp dem med at indscanne og samle det hele i e-boks.

I dag er digitaliseringscaféen lukket, men beboerne kan fortsat få hjælp fra kontoret i forbindelse med den sociale helhedsplan for Nørrevænget/Birkevænget i Nakskov.

beboermagasinet BoDanmark

13

Tema

Digitalisering i Boligkontoret Danmark

Når dit boligkontor bliver digitalt Tidligere skulle din lejekontrakt indleveres fysisk, din huslejeopgørelse kom med brevpost, og din vigtigste serviceindgang hos Boligkontoret Danmark var skranken eller telefonen hos dit lokale afdelingskontor. Sådan er det ikke længere – i hvert fald er Boligkontoret Danmark rykket ind i den digitale tidsalder og åbner muligheden for at klare mange ting online.

Digitaliseringen er i fuld gang med at forandre vores liv og vores måde at kommunikere på. Den giver os mulighed for at kommunikere hurtigt, smart og effektivt, og brugeren er i langt højere grad kommet i centrum. Og netop brugerne er omdrejningspunktet i den måde, vi digitaliserer på hos Boligkontoret Danmark.

Vi arbejder hele tiden på at gøre det nemmere og mere overskueligt at finde og skrive sig op til en bolig. Vi sørger for at udvikle nye selvbetjeningsløsninger, så vores beboere let kan få adgang til forbrugsregnskaber, huslejeopgørelser og lignende. Og så sørger vi for at udvikle digitale løsninger

14

beboermagasinet BoDanmark

til at styrke beboerdemokratiet i vores boligafdelinger, så alle, der bor alment til leje, får sin stemme hørt.

For at udvikle og styrke vores service og brugervenlighed er vi nødt til at følge med tidens tendenser og have konstant fokus på det potentiale, der ligger i digitalisering.

Meget af den digitalisering, der foregår hos Boligkontoret Danmark, sker som en flydende overgang, og det er ikke altid noget, man som beboer, lægger mærke til. Derfor sætter vi nu et par af de nyeste og vigtigste digitaliseringstiltag under lup, så du kan blive klogere på, hvad det giver dig af muligheder.

Foto: Colourbox-

AF NIKLAS INGERSLEV, nari@bdk.dk

Den digitale rejse – fra boligsøgende til beboer Hvis vi skruer tiden 20 år tilbage, så blev de fleste opskrivninger og indmeldelser i et boligselskab foretaget over en telefonsamtale. Siden hen er computere og internetadgang blevet stort set allemandseje, og i dag foretages ca. 65 procent af vores boligopskrivninger digitalt på Boligkontoret Danmarks hjemmeside.

Hele formålet med at digitalisere boligopskrivningen er at gøre det nemt og hurtigt at skrive sig op til udvalgte boligområder og øge den boligsøgendes selvbetjeningsmuligheder – både hvad angår selve boligopskrivningen, men også i forhold til at se og acceptere sine boligtilbud.

– Vi har et stort fokus på at gøre rejsen fra boligsøgende til beboer så let og overskuelig som muligt, og det gør vi ved løbende at forbedre vores digitale servicer. Vi forsøger at klæde de boligsøgende på til at gennemføre deres rejse på egen hånd, samtidig med at vi støtter op med den nødvendige service, forklarer IT-udviklingschef hos Boligkontoret Danmark, Louise Honoré Pryn.

Sådan digitaliserer vi For at sikre den bedste digitale rejse for de boligsøgende har vi hele tiden fokus på at udvikle og forbedre de kontaktflader, vi har med dem. Først og fremmest er Boligkontoret Danmarks hjemmeside bygget op omkring boligsøgningen og opskrivningen. Vi har brugervenligheden i centrum, og vi arbejder løbende på at forbedre og udvikle de digitale selvbetjeningsmuligheder.

Når først man har meldt sig ind i et boligselskab, får man som aktiv boligsøgende tilsendt boligtilbud, som man enten kan acceptere eller afvise. Tidligere blev disse tilbud sendt ud med brevpost, men gennem de seneste år er denne proces blevet digitaliseret, og i dag sendes ca. 80 procent af alle boligtilbud ud på mail. Som boligsøgende har man automatisk et login på Boligkontoret Danmarks hjemmeside, og i det loginområde kan man selv gå ind og acceptere eller afvise sine boligtilbud.

Nu er den boligsøgende bare en underskrevet lejekontrakt fra at have

sig en ny bolig. I øjeblikket arbejder vi på at digitalisere hele denne proces, så lejekontrakten kan fremsendes, underskrives og indleveres digitalt med e-Boks, og derved er vi ved at have en hel digital rejse klar til den boligsøgende, som ender ved rejsedestinationen som beboer.

Digital kontakt betyder ikke mangel på nærvær Selvom vi hele tiden arbejder på at forbedre vores digitale servicer, betyder det ikke, at Boligkontoret Danmarks betjening fremover skal styres af computere og robotter.

Vi tror stadig på nærvær og tilstedeværelse og derfor er vi meget opmærksomme på, at vores beboere og boligsøgende let og hurtigt skal kunne komme i kontakt med os, hvis de har behov for hjælp.

Dette nærvær og tilstedeværelse sikrer vi på vores lokale afdelingskontorer, hvor døren, telefonen eller mailadressen er åben, og henvendelser altid er klar til at blive besvaret.

Har du åbnet din e-Boks i dag?

Mange modtager allerede post fra det offentlige i e-Boks, og det bliver stadigt mere udbredt blandt virksomheder at sende post hertil. Det giver mange fordele for dig som bruger, da du nemt og sikkert kan modtage og opbevare vigtige dokumenter, men det er også en fordel for mange virksomheder, der kan spare penge på porto og sikre en hurtig og smart kommunikation med brugeren.

Vi vil gerne sende post til din e-Boks Hos Boligkontoret Danmark kan vi også se store fordele ved at benytte e-Boks, og derfor indfører vi snart muligheden for at modtage, underskrive og indlevere lejekontrakter via e-Boks.

– Vi vil rigtig gerne øge beboerens selvbetjeningsmuligheder og nedbringe tidsforbruget med at underskrive og indlevere blanketter og dokumenter som eksempelvis en

beboermagasinet BoDanmark

15

Digitalisering i Boligkontoret Danmark

lejekontrakt. Det kan vi ved at benytte e-Boks. Samtidig kan vi nedbringe sagsbehandlingstiden og spare portopenge ved at styre hele processen digitalt, og det kommer i sidste ende beboerne til gode, fortæller Boligkontoret Danmarks projektleder, Adam B. Andersen.

Som start er det kun lejekontrakter, der sendes ud via e-Boks, men på længere sigt er det tanken, at også andre dokumenter, som eksempelvis forbrugsregnskaber, kan sendes ud denne vej.

Sådan gør du Før du kan modtage post i din e-Boks fra Boligkontoret

Danmark, skal du logge ind på e-Boks og godkende Boligkontoret Danmark som afsender.

Når du er logget ind, kan du klikke på “tilmeld afsender” oppe i højre hjørne. Nu kan du søge blandt alle de virksomheder, der benytter e-Boks. Skriv Boligkontoret Danmark i søgefeltet og klik på knappen “tilmeld”. Du har nu godkendt Boligkontoret Danmark som afsender og kan fremover modtage post i din e-Boks.

Har du allerede frabedt dig digital post fra det offentlige, gælder dette også post fra Boligkontoret Danmark. I så fald vil du fortsat modtage brevpost – dog med en længere transporttid end ved brug af e-Boks.

Bruger du dit beboerlogin?

Da Boligkontoret Danmark i starten af året lancerede beboerlogin, fik du som beboer nogle helt nye selvbetjeningsmuligheder. Mere end halvdelen af vores beboere har allerede benyttet sig af at logge ind for eksempelvis at se oversigten over deres energiforbrug eller seneste huslejeopgørelser.

Formålet med at lancere beboerlogin på Boligkontoret Danmarks hjemmeside var at øge den digitale selvbetjening og gøre det nemt og hurtigt at finde de oplysninger, man som beboer har behov for. Det er præcis det, som Joe Andersen, der bor i Dragør hos Boligselskabet Strandparken, oplever, at han kan bruge det nye beboerlogin til.

– Jeg synes det fungerer rigtig godt, og det er meget nemt og overskueligt.

Jeg tjekker løbende mit vand- og

16

beboermagasinet BoDanmark

varmeforbrug og følger også med, hvis der sker noget nyt derinde. Nu sidder jeg også i bestyrelsen i min afdeling, og jeg kan mærke, at vi får meget færre henvendelser fra beboere, der ikke kan finde det ene eller det andet.

Og hvis der kommer henvendelser, kan vi altid fortælle, hvordan beboeren kan finde oplysningerne i loginområdet, forklarer han.

Er du en af dem, der ikke har logget ind endnu?

Selvom der generelt er en stor tilfredshed med beboerlogin, er der stadig nogle, der ikke benytter sig af det og har problemer med at logge ind.

– Vi får indimellem henvendelser fra beboere, der mangler lidt hjælp til at logge ind eller ikke kan finde

specifikke oplysninger. Her er vores oplevelse, at når vi først hjælper folk lidt på vej, så bliver de meget glade for de nye selvbetjeningsmuligheder og de informationer, de kan finde i loginområdet, fortæller Helle Vasegaard, der er boligrådgiver på afdelingskontoret i Holte.

Hvis du er en af de beboere, der er i tvivl om, hvordan du logger ind, så gå til vores hjemmeside www.bdk.dk og klik på “log ind” helt oppe i højre hjørne. Klik derefter på det orange link, hvor der står NemID og udfyld dine NemID oplysninger. Klik nu på knappen “næste” og så er du i dit loginområde. Ønsker du ikke at bruge dit NemID, er det også muligt at logge ind med dit brugernavn og adgangskode.

Foto: Colourbox

Indeklima på forbrugsafregningen

Jesper Telcs

I fremtiden vil nye digitale muligheder gøre boligernes indeklima mere synligt for både beboere og boligselskaber. Vi har bedt energi- og miljøchef i Boligkontoret Danmark, JesperTelcs, om at se på fremtidens forbrug i boligen.

– Vi vil i fremtiden komme til at opleve en langt højere grad af digitale intelligente løsninger inde i boligerne, siger energi- og miljøchef i Boligkontoret Danmark, Jesper Telcs. Allerede nu findes løsninger, der tænker selv, så eksempelvis dit varmeforbrug automatisk reguleres op og ned, alt efter om du er hjemme, og om det er nat eller dag.

Jesper Telcs er slet ikke i tvivl om, at netop indeklimaet kommer til at spille en stor rolle med de nye digitale muligheder. – Vi vil allerede i den nære fremtid se forbrugsregninger, der ikke kun handler om forbruget af el, vand og varme, men som også afregner ud fra indeklimaet i boligen. Det kan være ud fra parametre som fugtmåling og graden af udluftning. I det hele taget målinger, som fortæller, hvor sund boligen er, og hvor gode beboerne er til at passe på den.

Muligheder for at gribe ind i tide De nye digitale løsninger giver mulighed for adgang til vigtige data. – Vi vil se nye netløsninger, hvor beboernes forbrugsdata kommer til at tilgå os dagligt, så vi hele tiden kan måle og kom-

munikere med beboerne, hvis vi spotter en lækage i vandrørene, et toilet, der løber, eller en radiator, der er løbet løbsk, fortsætter Jesper Telcs. – Og for den enkelte beboer vil den nære fremtid byde på muligheder for at få automatisk besked, når eksempelvis varmeforbruget accelererer, eller når rumtemperaturerne er for forskellige.

Kigger vi ind i krystalkuglen, vil vi om 15 år måske smile af, at vi i år 2016 ikke havde mulighed for at styre vores indeklima bedre, eller at vi ikke kunne følge med i dag for dag, præcis hvad vores el-, vand- og varmeforbrug koster os. Men selve forbrugeren – beboeren – vil altid være det vigtigste, understreger Jesper Telcs. – Vi kan udvikle nok så mange nye smarte måleinstrumenter og nye sunde boliger med topkomfort, men det er og bliver beboerne i boligerne, som i sidste ende skal passe på og vedligeholde boligerne. Og det vil præcis som i dag kræve løbende kommunikation. Kommunikation om, hvordan man bedst passer på sin bolig, så det ikke udmunder i negative overraskelser på varmeregningen – eller på fremtidens indeklimaregning.

beboermagasinet BoDanmark

17

Tema

Digital fremtid

I DRIFTEN I Boligkontoret Danmark arbejder vi på at blive mere digitale for at holde beboernes husleje nede. Det gælder både i vores administration, men især også i driften ude i afdelingerne. Det har resulteret i bl.a. e-syn, robotplæneklippere og fællesdrift.

AF KATRINE V. KØBER, kako@bdk.dk

Et af de vigtigste digitale tiltag i driften er indførelsen af elektronisk syn, også kaldet e-syn. Det vil sige, at alle forskellige slags lejemål i en boligorganisation måles op, så man fra centralt hold kender de eksakte mål i boligen. Det er relevant, når man skal indhente tilbud på istandsættelsesarbejde. Hver gang en beboer fraflytter sin bolig, og når nye beboere flytter ind, gennemgår en ejendomsfunktionær boligen sammen med beboeren. Formålet er at klarlægge, om der skal foretages istandsættelsesarbejde eller reparationer, inden boligen kan tages i brug igen.

Med e-syn kender man de præcise mål i boligen, så man ved, hvor mange kvadratmeter væg, der skal males og hvor meget gulv, der skal slibes. Dermed kan man indhente tilbud på istandsættelsesarbejdet automatisk, og den pris får fraflytteren at vide, så snart fraflytningssynet er gennemgået. Det sparer alle for en masse papirarbejde og ventetid.

I Midtjysk Boligselskab har de indført e-syn. – Vi investerede

18

beboermagasinet BoDanmark

ca. 1,5 mio. i e-syn. De penge gik til opmåling af boliger og indkøb af Ipads til vores ejendomsmestre og ejendomsfunktionærer.

Vi forventede, at der ville gå et par år, før pengene var tjent ind, men det har vi allerede gjort på det første år gennem udbud af istandsættelsesopgaverne, der bliver mere præcise ved hjælp af e-syn. Så det er en stor succeshistorie, fortæller formand Bjarne Almind Johansen. Selve det at syne lejemålet bliver også hurtigere, hvilket sparer tid for ejendomsfunktionæren. Tid han eller hun kan bruge på mere service for beboerne.

Robotplæneklippere frigiver ejendomsfunktionærtimer En anden måde at spare tid på er at bruge robotter i driften. I Holsted Boligforening har de indkøbt 2 robotplæneklippere til deres 2 ældrecentre: Åstruplund i Glejbjerg og Blomsterengen i Holsted. – I Blomsterengen har vi en sansehave med mange blomsterbede, hvor det var svært at komme til med vores store

traktor. Desuden er er der 15 km mellem Holsted og Glejbjerg, så det er en stor hjælp at have en robotplæneklipper hvert sted, fortæller varmemester Hans Smidt. - Jeg har det fint med, at driften bliver mere digital, for det sparer os for noget af det mere slidsomme arbejde. Og det, synes jeg er fantastisk. Så får vi mere tid til at højne standarden og gøre områderne pænere. De sidste 10 år har vi generelt fået bedre maskiner, og jeg regner med, at det er en tendens, der fortsætter, for det sparer jo både tid og penge, fastslår Hans Smidt og tilføjer, at for dem er digitaliseringen en positiv udvikling. Han er bestemt også åben for at få flere moderne hjælpemidler. - Vi overvejer også at få en hækkeklipper til vores traktor.

Den vil gøre det nemmere og hurtigere at få klippet de mange hække, vi har her, fortæller han. De to robotplæneklippere kostede tilsammen 22.000 kr.

Den bedste service til den billigste husleje Til at hjælpe boligorganisationerne med at effektivisere driften har Boligkontoret Danmark nedsat en Task Force – en ekspertgruppe, der hjælper vores medlemmer med at få den bedste service og den billigste husleje. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med beboerdemokratiet og de ansatte i driften og resulterer i, at hver boligorganisation får forelagt en faktabaseret handlingsplan med konkrete forslag til at forbedre driften.

I Lillerød Boligforening har de tidligt været opmærksomme på at gå nye veje i jagten på bedre service og større arbejdsglæde. For der findes også andre måder at optimere driften på udover en øget digitalisering.

I Lillerød Boligforening har de været igennem en optimering af driften ved omlægning til fællesdrift. Fællesdrift handler bl.a. om, at ejendomsfunktionærer samarbejder på tværs af afdelingerne. Ejendomsinspektør Henrik Bomholt fortæller: – Vores ejendomsfunktionærer trives med de spændende variationer i et travlt arbejdsliv, og beboerne oplever en drift, der er specielt tilpasset netop deres boligområder.

Fællesdrift er også noget, ejendomsfunktionær Jacob Sørensen synes godt om. – Jeg oplever kun fordele ved fællesdrift, fordi mit arbejde bliver så varieret. Jeg skal både lave tømrerarbejde, ordne grønt og hilse på fru Hansen. Med fællesdrift er der fokus på medarbejderinddragelse og medindflydelse på egen arbejdsdag, og det synes jeg giver større frihed, fortæller Jacob Sørensen.

ESYN Formålet med det elektroniske syn er at gøre det obligatoriske fraflytningssyn papirløst og i stedet klare hele processen digitalt. Den digitale løsning sikrer automatisk dokumentation, præcise opmålinger, synsrapportering på stedet samt automatisk indhentning af konkurrencedygtige istandsættelsespriser. I Boligkontoret Danmark har 12 boligselskaber med tilsammen 10.500 lejemål indtil videre tilmeldt sig e-syn.

beboermagasinet BoDanmark

19

Tema

Digital fremtid

Vil du komme til et digitalt beboermøde?

Laaange, kedelige, uvedkommende møder. Tvivlen, om tiden er givet godt ud.

Eller møder, som ligger på puttetidspunkter, og som ingen travle småbørnsforældre nogensinde har en kinamands chance for at deltage i. Den opfattelse er der flere af vores beboere, som har af beboermøderne i boligafdelingen – og som desværre giver få forslag, få frivillige og få deltagere.

AF EVA RASTÉN, mail@erasten.com

Det har en betydning, og du kan gøre en forskel!

Som frivillig i din boligafdeling kan du være med til at stable sociale arrangementer i alle afskygninger på benene. Det kan fx være et loppemarked, en sanggruppe, nabohjælp, delecykel eller en petanqueturnering. Men du kan også være med til at føre de gode idéer ud i livet, der netop er besluttet på det årlige beboermøde. Det kan fx være at anlægge en ny legeplads, eller at starte en klub eller en café. Du kan også vælge at stille op til at blive frivilligt medlem af afdelingsbestyrelsen og være med til at bestemme, hvordan huslejekronerne fordeles. Fx hvordan man må bygge om i boligen (råderetten), hvad der skal stå i husordenen, og lave en plan for vedligeholdelse af de ind- og udvendige områder. Men det kan være svært at nå at deltage i beboermøderne, og her kan det digitale supplement måske være en løsning for din boligafdeling?

Afdelingsbestyrelserne oplever, det kan være svært at rekruttere Merete Sivertsen er formand for den afdeling, hvor hun bor i Carlshøj C i Lyngby. – Jeg har boet her i Lyngby i 32 år, og man får det ikke meget bedre andre steder, fortæller Merete med et smil om sit boligområde, der, som Merete siger, består af 95 gode, miljøvenlige murstenslejligheder med grønne områder og en husleje, der stadig er til at betale.

– Vi har i bestyrelsen haft lidt svært ved at rekruttere til

20

beboermagasinet BoDanmark

udvalgene, og de unge mennesker, som flytter ind, tropper ikke op til beboermøderne. Vi har aldrig nogen henvendelser fra de unge, jeg tror ikke, de interesserer sig for deres boligområde på den måde – de er bare glade for at bo her, fortsætter Merete. – Generelt er 2/3 af de beboere, som møder op til beboermødet, ældre mennesker, og de er ofte ikke interesseret i at deltage i udvalg. Derfor har vi nedlagt aktivitetsudvalget, men vi har mange projekter i det grønne udvalg, og vi er heldigvis aldrig gået fra et beboermøde uden at have nok deltagere til bestyrelsen.

Flere deltagere og mere end dobbelt så mange forslag Gennem de sidste tre år har tre boligafdelinger undersøgt, om det kan give flere deltagere på beboermøderne og gøre det nemmere at rekruttere, hvis man supplerer mødet med digitale værktøjer. Det har givet meget positive resultater!

Deltagerantallet på beboermøderne er steget mærkbart, og der er indkommet mere end dobbelt så mange forslag. Man har forsøgt sig med 3 forskellige modeller som supplement til det almindelige beboermøde: Måske det digitale virker for nogle og ikke for andre?

Stephan Krabsen er 30 år og bor i Hectorgården i København og synes, at en digital supplering til beboermøderne er værd at overveje. – Først vil jeg sige, at jeg synes, at det er vigtigt med

Det digitale er et supplement, ikke en erstatning – Det er vigtigt at understrege, at det digitale beboermøde på ingen måde erstatter det fysiske beboermøde, siger Katja Adelhøj Lindblad, der er udviklingschef hos Boligkontoret Danmark. De digitale muligheder nærmere udvider beboermødet med et tilbud til beboerne om digitalt at kunne stille forslag, debattere og stemme. På grund af de positive resultater fra de boligafdelinger, som indtil videre har afprøvet det digitale beboermøde, igangsætter vi fire forsøg hos medlemmerne i Boligkontoret Danmark til foråret. Vi forventer at kunne tilbyde det digitale beboermøde til vores medlemmer i efteråret 2017.

MODEL 1: Beboermødet afholdes som i dag, men med mulighed for digital dialog før mødet og tre forskellige afstemningsmuligheder: Digitalt på hjemmesiden, på selve afdelingsmødet eller med fysisk stemmeseddel i stemmeboks på ejendomskontoret.

Den digitale dialog betyder, at man frem til afdelingsmødet kan stille forslag, debattere og stille op til afdelingsbestyrelsen på boligafdelingens hjemmeside.

MODEL 2: Beboermødet afholdes som i dag, men med mulighed for digital dialog, og afstemningen foregår efter mødet enten digitalt på hjemmesiden, eller ved at man som beboer stemmer med en fysisk stemmeseddel, der afleveres i en stemmeboks på ejendomskontoret.

MODEL 3: Beboermødet afholdes som i dag, men giver også mulighed for digital dialog på hjemmesiden forud for beboermødet.

Især de sidste to modeller bliver brugt, og fælles for alle 3 modeller er, at de digitale værktøjer udelukkende er et supplement til beboermødet. Du kan som beboer stadig stille forslag og stille op til afdelingsbestyrelsen, som du plejer.

Materialet til beboermødet bliver også omdelt på papir til alle. Om I skal bruge de digitale muligheder, skal besluttes på et beboermøde i din boligafdeling forud for det møde, hvor I skal bruge de digitale redskaber.

Foto: Colourbox

det fysiske møde. De digitale muligheder må ikke erstatte eller udelukke nogen fra fysisk at deltage i beboermødet. Jeg synes nærmere, at de skal blive brugt som et værktøj til at få flere med. Når man sætter en dato, så er der helt lavpraktisk folk, der ikke kan deltage den dag. Men hvis man får muligheden for digitalt at stille forslag og debattere inden mødet, tror jeg, at vi får flere deltagere. Det kan måske også være med til at løse udfordringen med, at vi får skabt mere debat mellem os beboere og kvalificere snakken, når vi mødes. Det kan måske være en faldgrube, hvis nogle stiller et forslag og så ikke møder op til mødet. Og man skal måske også tænke over uddannelse i brugen af systemet. Men ellers synes jeg helt klart, at det vil være et rigtig stærkt værktøj.

Britta Knudsen er 63 år og har boet i 27 år i sin bolig i Holsted. – Selvom vi er få, der deltager på beboermøderne, tænker jeg ikke, at det digitale vil hjælpe, siger Britta. – Vi er kun lige under 300 boliger, vi er mange ældre, her er plejehjemsboliger, og vi er måske ikke så teknologiske. Men jeg synes, det kunne være fint, hvis der er mange, der godt kunne tænke sig at prøve det. Vi må se, hvad der sker på beboermødet, afslutter Britta.

beboermagasinet BoDanmark

21

Tema

Digital fremtid

Elek

tron

ik t il

Den elektroniske taske Knomo Elektronista Clutchen har lommer til bl.a. smartphone, tablet, oplader, converter og småting som

et USB-stik. Desuden leverer taskens lader

ekstra strøm til smartphone og tablet. Fås til

2.150 kr. hos Gazata shop på Østerbro, København.

Bevægelsesstyret lyssensor (Circumat 360° Hvid Orbis) til 270 kr. på www.el-grossisten.dk.

Træt af at røre i sovsen?

Automatisk sovsepisker fra BRIX Design. Set til 199 kr. på www.coolstuff.dk.

22

beboermagasinet BoDanmark

Ryk køkkenhaven indenfor Dyrk dine egne urter på køkkenbordet med Plantui 3 smart garden. Set til 1.299 kr. i Bahne.

Fløjt efter din nøgle Keyfinder nøglering til 48 kr. på www.Starshop.dk.

dit hj

Lad robotten om rengøringen Robotstøvsuger (iRobot Roomba 772) set på www.Skousen.dk til 2.799 kr.

em

Se, hvor varmt dit vand er Brusehoved med LED-lys til 139 kr. på www.fnebs.com.

Ekspanderende vandslange til 239 kr. på www.coolstuff.dk.

Robotten, der renser din grill Grillbot Grillrenser, vejl. udsalgspris: 1.199 kr. på www.roboteksperten.dk.

beboermagasinet BoDanmark

23

Tema

Digital fremtid

ROBOT Gentagne, forudsigelige og monotone handlinger kan give mennesker en følelse af tryghed og kontrol – mens dagligdagens trummerum med dage, der ligner hinanden og tager hinanden, for andre føles som en spændetrøje, der dræber al form for entusiasme og kreativitet. Man bliver robotagtig og mister sin livsgnist.

Foto: Colourbox-

AF EVA RASTÉN, mail@erasten.com

24

beboermagasinet BoDanmark

Jeg føler mig som en robot I filmen “En ny dag truer” fra 1993 med Bill Murray i hovedrollen som “Phil” spiller han en irriterende tv-reporter, der hver dag vågner den 2. februar og oplever præcis det samme som dagen før. Phil er fanget i tiden og tilsyneladende den eneste, der er bevidst om gentagelsen. Langsomt bliver han nødt til at tage sit liv op til revision.

Filmen er selvfølgelig et uvirkeligt og noget ekstremt eksempel på dagligdagens trummerum. Alligevel er den ikke fjern fra Finn Warberg og den oplevelse, han lige nu har med sit liv. – Min smukke kone, jeg og vores to børn bor til leje i vores parcelhus, fortæller Finn. Jeg kan virkelig føle mig som en robot, når jeg hver dag skal stå op, smøre madpakker, vække børnene, tage tøj på og gå på arbejde. Det er det samme arbejde, som jeg har haft gennem de sidste 7 år. Når jeg kommer hjem fra arbejde, slår jeg måske græsplænen, spiser aftensmad, ser måske nogle venner og går i

IFICERINGEN seng. Næste dag står jeg op igen for at lave præcis det samme eller noget, der ligner til forveksling, som dagen før. Jeg føler, mit liv kører som i et hamsterhjul, og jeg har svært ved at mærke, hvad jeg føler. Jeg bliver passiv og robotagtig. Jeg gør, hvad jeg skal, fordi det er nødvendigt, og fordi omgivelserne kræver det af mig.

Jeg tror, at det var derfor, at jeg fik en affære. Selvom jeg synes, at det er forkert, var det min flugt væk fra trummerummen. Lige pludselig kunne jeg mærke mine følelser igen, og jeg følte mig levende, afslutter Finn, der i øjeblikket bor lidt væk fra parcelhuset, sin kone og to børn for at finde ud af, hvad han skal i fremtiden.

Flugten fra hverdagens ubehagelige, kedelige, besværlige eller banale sider er på ingen måde ukendt for erhvervspsykolog Camilla Holst, der er konceptchef i Organisation og Ledelse hos Falck Healthcare. – Det har meget at gøre med ens personlige indstilling, siger Camilla Holst. – For at få mere ud af din hverdag må du læne dig ud over dine grænser og udforske de zoner, som du har i dit privatliv. Du kan prøve at tænke over, hvordan du er sammen med dine børn, børnebørn eller venner. Prøv at overveje, hvordan du kan være sammen med dem på en anden måde. Kan det være, at du som børnefamilie dropper madplanen en gang om ugen og i stedet for holder picnic i stuen? Og når vi taler utroskab, er det vigtigt, at man udfordrer sig selv i forholdet, og prøver at være sammen på nye måder. Prøv at tænke over, hvordan du taler sammen med din partner, og hvordan I måske kan tale bedre sammen. Du kan spørge: “Hvordan kan jeg gøre din dag bedre?” Når vi er stressede, bliver vi nemt selvoptagede og robotagtige i stedet for at fokusere på, hvordan man kan gøre noget for den anden.

Finn Warberg måtte flygte fra gentagelsen og hverdagens trummerum, da han følte sig som en robot. Anderledes forholdt det sig med vores store danske filosof Søren Kirkegaard. Han så gentagelsen som en mulighed for at være nærværende, som han skriver om i sin bog “Gjentagelsen”: “Gentagelsen er en mulighed for at blive og forblive nærværende i det nærværende, mens håbet retter

sig mod en ukendt fremtid, og erindringen griber bagud efter en tabt fortid”.

Jeg føler mig som en robot på mit arbejde Robotterne har lige siden deres indtog på arbejdsmarkedet haft flair for at tage sig af vores logiske, rutineprægede og strukturerede arbejdsopgaver. I dag kræver virksomheder – næsten uanset hvilken type virksomhed vi taler om, en vis mængde af produktion og drift, om det så er at overvåge chokolade blive fyldt i chokoladebakker, eller om man indscanner varer ved kasseapparatet.

Nogle synes, det er befriende og trygt at vide, hvad man møder ind til af arbejdsopgaver hver dag, og at man med sikkerhed ved, at man er god til at løse dem. For andre kan rutineprægede opgaver, strukturer og systemer føre til, at man mister sin livsgnist og sin kreativitet, siger erhvervspsykolog Camilla Holst: – Hvis arbejdsmiljøet ikke er frugtbart med trivsel, ender fokus på produktivitet, struktur og planlægning. Her bliver du en robot og glemmer ofte at spørge dig selv, hvorfor du gør det? I det spørgsmål “hvorfor” – der ligger følelserne. På arbejdspladsen har vi en tendens til at forsvinde fra vores følelser, roller, relationer og gå ind i en robottilstand, hvor vi bare arbejder, arbejder og arbejder. Hvis vi er for robotagtige på arbejdspladsen, mangler der nærvær og samtale om de gode historier, hvor vi vokser som mennesker. Hvis vi ikke trives på jobbet, er vores produktivitet lav, vi løber efter de forkerte bolde og mister gnisten i os selv. Det giver stress, angst og depression. Vi har også brug for at udvikle os som mennesker på vores arbejdsplads, med fokus på at øge trivsel, så vi udskiller de lykkehormoner, der afholder os fra at blive robotter.

Jeg er bange for, robotterne tager mit arbejde Vi er bange for at blive overflødige på arbejdsmarkedet, at vores arbejdsfunktioner bliver robotificeret – overtaget af robotterne. Vi bliver forældede og “so last year”…

beboermagasinet BoDanmark

25

I USA spår man, at 45 % af arbejdsstyrken i fremtiden bliver erstattet af robotter. I England spår man, det er 50 %. I dag kan robotter analysere bevismateriale i retssager bedre end mennesker, vi har førerløse biler, der kan overtage store dele af transportsektoren. De første computerautomatiserede restauranter har set dagens spæde lys. Som fremtidsforsker Anne Skare Nielsen siger: – Alle de folk, som i dag sidder stille på kontoret og laver fx

dedikerede og dygtige mennesker. Geoff Colvin, der er redaktør på Fortune Magazine, synes, at den bedste strategi er at spørge, hvilke aktiviteter og arbejdsopgaver vi i fremtiden insisterer på bliver udført af mennesker. Han forudser, at specielt inden for 3 områder har vi som mennesker især vores berettigelse: 1. Vi har som mennesker altid ansvaret Vi skal stadig kunne holde mennesker ansvarlige for beslutninger, hvorfor jobfunktioner som dommere, direktører, politisk ansvarlige m.m. stadig ses i fremtiden.

2. Mennesker skal samarbejde for at etablere et mål Spørgsmål, potentielle dilemmaer, afvejninger og hensyntagen i organisationer, som ikke følger en streng logisk tankegang, vil der være behov for, at man løser som gruppe i fremtiden, også fordi grupper er bedre til at løse problemer end enkeltpersoner.

3. Kun mennesker kan opfylde behovet for personlige relationer Vi ønsker af natur at samarbejde med andre mennesker om at løse opgaver og problemer. Fremtiden har således særlig brug for de personer, der har dybe menneskelige egenskaber som empati, social følsomhed, evnen til at fortælle historier, veludviklede samarbejdsevner og evnen til at opbygge relationer.

I fremtiden kommer det til at handle mindre om, hvad du ved, og mere om, hvem du er, og at du er rigtig god til at være lige det, du er – nemlig et menneske. analysejob, rapportskrivning og generel support, de jobs vil blive automatiseret. Vi kommer også til at sige farvel til bankrådgivere, revisorer, advokater, p-vagter og taxachauffører.

Jeg elsker den hjælp, jeg kan få fra robotter I Danmark elsker vi dog også robotter. Ifølge en eurobarometerundersøgelse er vi, sammen med Sverige, det folkefærd, der er mest positivt indstillet over for robotter og den hjælp, vi kan få.

– Historisk set har teknologi skabt flere jobs, end den har ødelagt, og der er ingen grund til at tro andet i dette tilfælde. Nogle er nødt til at lave og betjene alle disse avancerede apparater, siger Googles vicedirektør Vint Cerf ifølgeTeknologisk Institut. Anne Skare Nielsen er enig i den betragtning og siger: – Fortvivl ej, selvom nogle jobs forsvinder, vil der altid være behov for

26

beboermagasinet BoDanmark

Jeg skal “bare” være god til at være menneske I fremtiden skal vi altså være rigtig gode til at være lige det, vi er – nemlig mennesker. Og når alt kommer til alt, har vi vel, som Christiane Vejlø siger i interviewet på side XX, selv ansvaret for, at teknologien ikke stikker helt af fra os, ligesom vi i bund og grund vel også selv har ansvaret for ikke at føle os som robotter i vores eget liv.

Vi har tradition for at komme lys i vores juledekorationer, adventskranse og som hygge i den mørke tid – men en elektrisk lysløsning er både bedre for din sundhed og dit indeklima.

Stearin, voks, olie og paraffin – de materialer, som vi omdanner til hyggelige, levende lys, og som vi især har tradition for at bruge i julen – kan genere, hvis man har følsomme luftveje. Lys, der brænder, danner ultrafine partikler, som fimrehårene i luftvejene ikke kan filtrere fra. De kommer derfor helt ned i lungerne.

– Er man sund og rask, kan man sagtens være i et rum med stearinlys uden at blive generet, men det siger ikke noget om, hvorvidt det er skadeligt eller ej. Fysiske målinger viser, at der frigives mindst lige så mange partikler i et rum med stearinlys, som hvis der sad en ryger, fortæller professor med speciale i indeklima Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstitut (Sbi).

Der tilføres op mod 1.000 gange så mange partikler og røggasser (kvælstofdioxid) til luften, når der tændes et lys i forhold til ingen lys.

Hygge igen og igen og igen Men hvad så med hyggen og traditionerne? Måske vi alligevel kan holde dem i hævd, men hvor vi udskifter stearinlysene med de elektriske lys med lysdioder. Disse lys afgiver ingen fine partikler eller sod, og batterierne kan blive skiftet eller genopladet. Sidegevinsten er, at de kan bruges igen og igen og igen …

13 gode råd til et sundt og sikkert brug af stearinlys i julen 1. Brug batteri- eller genopladelige lys med lysdioder – der ligner stearin – og fyrfadslys 2. Prøv at skabe hygge med lyskæder i stedet for levende lys 3. Du kan også nøjes med kun at tænde levende lys ved særlige lejligheder eller i kort tid ad gangen

Foto: Colourbox

SUNDT OG SIKKERT BRUG AF LYS I JULEN

4. Hvis du skal bruge lys, så vælg fyrfadslys frem for andre levende lys. De oser mindre 5. Undgå især lys med duftstoffer og lys af gelé på grund af parfumeindholdet 6. Sæt ikke levende lys i træk. Lys i træk brænder dårligere og oser derfor mere 7. Sluk levende lys med en klemme, så ryger vægen ikke 8. Klip vægen så kort som muligt, så oser den mindre 9. Appelsiner med nelliker giver en dejlig duft af jul helt uden os 10. Luft ud flere gange dagligt, også selvom det er koldt. Ud luftning er også en god idé, selvom du ikke tænder levende lys 11. Gå aldrig fra tændte stearinlys, og lad ikke børn og dyr være alene med tændte stearinlys 12. Hold julepynt og lys godt adskilt 13. Sæt lysene på et stabilt grundlag og ikke ved gardiner, i bogreoler eller tæt på brandbart

beboermagasinet BoDanmark

27

Tema

Digital fremtid

Brevet til julemanden I den digitale tidsalder forsøger vi i Boligkontoret Danmark at spare penge på portoen ved at sende så få breve som muligt og i stedet kommunikere digitalt.

Men i nogle tilfælde giver det mest mening at sende et rigtigt brev. Julemanden er fx ikke online.

AF KATRINE VESTERMARK KØBER, kako@bdk.dk

Hos Post Danmark sidder julemandens hemmelige hjælper klar til at hjælpe julemanden med at besvare breve fra de tusindvis af børn, der skriver til julemanden i december. Hver dag op mod jul får julemanden stakkevis af breve fra børn fra hele Danmark. Nogle af dem indeholder ønskesedler og flotte tegninger, mens andre er fyldt med sutter, som stolte børn fortæller, at de er holdt op med at bruge.

Julemanden sætter stor pris på alle de mange julehilsner fra børn og barnlige sjæle, der fortæller, hvad de ønsker sig til jul og hvorfor.

28

beboermagasinet BoDanmark

– Brevene er søde og oftest nærmest geniale, så julemanden elsker at få breve fra børn. Det sjoveste er, når nogen ønsker sig noget, de selv har fundet på.

For eksempel var der engang en dreng, der ønskede sig, at busserne fik nye farver, fordi han ikke var så glad for gul, siger kommunikationschef i Post Danmark, Morten O. Nielsen.

– Brevet til julemanden er en hyggelig juletradition, hvor børn sammen

med deres forældre eller bedsteforældre kan tale om, hvad de ønsker sig, og hvad der betyder noget for dem. Et brev er noget ganske særligt, og julemanden bliver glad for at vide, hvad der skal med i den store sæk, når han og rensdyrene flyver rundt juleaften, siger Morten O. Nielsen.

Julemandens hjælper I Boligkontoret Danmark kender vi en tidligere julemandens hjælper.

Formand for DVB Næstved, Irene Jensen, har hjulpet julemanden med at svare på børnenes breve. – Tilbage i 1970’erne var jeg ansat i Grønlands postvæsen i København, og som en af julemandens små hjælpere svarede jeg de mange børn, der skrev til julemanden. Vi var vel omkring 15-20 hjælpere, og brevene kom fra hele verden bl.a.

Amerika og England. Børnene ønskede sig mest legetøj, og dengang havde børn jo ikke så meget legetøj som i dag. Ønsket om et kæledyr var også tit med på ønskesedlen. Der var sågar en, der ønskede sig en lillesøster, husker Irene Jensen og tilføjer med et smil, at det ønske jo ikke sådan lige kunne opfyldes – i hvert fald ikke af julemanden.

Hun svarede børnene, at julemanden nok skulle tænke på dem, men at man jo ikke kan få alle sine ønsker opfyldt.

KENDER DU NOGEN, DER KUNNE TÆNKE SIG AT SKRIVE TIL JULEMANDEN? SÅ ER HANS ADRESSE HER: Julemanden Julemandens Postcenter 24 0900 København C Husk at skrive navn og adresse for at få svar. Hvis man vil være sikker på, at julemanden når at se ønskerne inden jul, skal man sende sit brev i god tid.

Hvad betyder julen for dig?

Mød fem forskellige beboere fra Boligselskabet Kolding, og hør om deres forhold til julen.

AF KATRINE VESTERMARK KØBER, kako@bdk.dk

GILLES DULST ER UDVEKSLINGSSTUDENT FRA BELGIEN OG BOR PÅ LÆRKEVEJ I KOLDING Hvad betyder julen for dig?

For mig handler julen om at være sammen med min familie. Vi fortæller historier og spiser god mad.

Mine bedsteforældre fortæller om deres traditioner.

Hvordan fejrer I jul hos jer?

Det er blevet en tradition i min familie, at vi rejser udenlands, når det er jul. Vi plejer at tage på skiferie sammen, hvor vi fejrer selve juleaften på et hotel. Vi medbringer julegaver, som vi åbner om aftenen den 24. december. Vi sidder længe ved bordet og spiser kalkun, grillet kød og tiramisu til dessert.

Hvilke traditioner har I? Den 1. december sætter vi juletræ op, det plejer ikke at være et ægte træ. I løbet af julemåneden går vi på julemarked, hvor vi står på skøjter og drikker glühwein. Efter jul stiller folk deres juletræer ud. De bliver samlet sammen og brændt af som et stort bål til glæde for hele kvarteret.

30

beboermagasinet BoDanmark

BJARNE OG JYTTE OLESEN BOR PÅ BALDERSVEJ I KOLDING Hvad betyder julen for jer?

Julen er samvær og familiehygge. Gran, juledekorationer, lys og lyskæder. Vi holder skiftevis jul i vores hjem i Kolding og hos vores datter på Sjælland. Når vi er hjemme i Kolding, går vi i kirke, for her kender vi kirken og de andre kirkegængere.

Hvordan fejrer I jul hos jer?

Vi fejrer julen med julemad: helt traditionelt med and, flæskesteg, risalamande og mandelgave. Juletræ har vi altid, også når vi skal holde juleaften hos vores datter. Vi danser om juletræ og synger julesalmer som “En Rose så jeg skyde” og “Et barn er født i Betlehem” – og vi slutter altid af med “Højt fra træets grønne top”. Alle giver hinanden gaver, og vi har et fast beløb pr. person. Gaverne åbnes stille og roligt en ad gangen, imens alle følger med i, hvad man får.

Hvilke traditioner har I? Tidligere havde vi julefrokost for hele familien, hvor der var spisning, hygge og pakkeleg. Men nu er vi blevet for mange, for børnene er blevet store og har selv fået familier. Vi holder dog stadig julefrokost med vores venner, hvor vi er 14 mennesker, der skiftes til at lægge hus til. Omkring den 1. december tager vi på kirkegården og lægger kranse.

Her i vores boligafdeling holder vi 1. søndag i advent, hvor vi har juletræstænding og får æbleskiver og gløgg. Vi synger julesange, og der kommer musikere og underholder. Vi har også en julebanko, hvor gaverne, man kan vinde, bl.a. er juledekorationer. I afdelingen har vi desuden en “nørkleklub”, hvor vi strikker, hygger og drikker kaffe – vi holder også en julefrokost.

TEWELDE WOLDEMICHAEL GEBREYSUS KOMMER FRA ERITREA OG BOR I DAG PÅ HADERSLEVVEJ I KOLDING DIANA DIMITROVA KOMMER FRA BULGARIEN OG BOR NU PÅ SKOVVEJEN I KOLDING Hvad betyder julen for dig?

Julen er den bedste tid på året, for alle tænker positivt og vil det bedste. Jeg synes næsten, den er magisk.

Hvordan fejrer I jul hos jer?

I Bulgarien starter julen den 20. december, hvor vi lægger valnødder i en kurv og stiller kurven i kælderen. Den 24. december åbner vi valnødderne, og så kan man se, om man er heldig eller ej – alt efter hvor hel nødden er. Hvis nødden er helt intakt, så får man held hele det kommende år.

Den 24. december spiser vi vegetarisk julemad. Den 25. december slagter folk i byen en gris, som man spiser af helt frem til nytår. Vi spiser typisk Sarmi, som er saltet hvidkål, som rulles om en blanding af hakket svinekød, ris og krydderier. Vi spiser også store røde peberfrugter fyldt med hakket svinekød, ris og krydderier. Der er også løg på bordet, tørret frugt, nødder, frisk frugt og Baniza, som er en slags tærte. Hver person skriver et ønske på en seddel, og sedlerne pakkes ind i sølvpapir og bages ind i tærten. Der lægges også en mønt i tærten. Den, som får mønten, vil få held med penge, og de, som får en seddel, vil få held med det ønske, som står på sedlen. Typisk er der 7, 9 eller 12 retter på julebordet – 7 retter for en uge, 9 for en graviditet, og 12 for det antal måneder, der er på et år.

Hvad betyder julen for dig?

Det er ganske enkelt. Jeg holder jul for at fejre Jesu fødsel.

Hvordan fejrer I jul hos jer?

Vi starter fire dage før jul, hvor vi stopper med at spise/drikke mælkeprodukter, æg og kød. Det handler om, at kroppen skal være helt ren. Den 25. december sørger vi for at være helt nyvaskede, og med rent tøj på og kroppen udrenset starter vi dagen kl. 5.00 i kirken. Her holdes der julegudstjeneste til omkring kl. 9. Præsten taler om Jesus og hans fødsel og opfordrer menigheden til at hjælpe de familier, der ikke kan klare sig selv.

Derefter tager vi hjem og spiser traditionel julefrokost med hele familien, og ved 15-tiden samles hele kirkens menighed i en stor bygning. Her taler præsten lidt, og derefter går julefesten i gang. Der spises, synges specielle julesalmer og danses juledanse. Vi spiser traditionel julemad med okse- og lammekød, salater og spaghetti (Eritrea er en gammel italiensk koloni), og vi drikker mælk, øl og kaffe.

Hvilke traditioner har I? Vi har juletræer i vores hjem, som vi pynter – gerne med chokolade, og vi pynter også vores hjem til jul. Vi giver ikke julegaver. I stedet giver vi til familie, naboer eller venner, som trænger til en hjælpende hånd. Præsten plejer dog at komme forbi med chokolade til alle familier.

Hvilke traditioner har I? Udover selve julen ligger der også en masse navnedage fra den 24. december til den 5. januar, og de fejres også meget.

I julemåneden har vi også juletræ, masser af lys, julemarkeder, og vi synger julesange og danser om juletræet. Den 25. december får vi julegaver. Unge mænd i traditionelle dragter går rundt til husene i byen og synger og får gaver. Under kommunismen måtte vi ikke fejre jul, men kun nytår. Jeg synes, det er rigtig dejligt, at vi nu kan fejre jul.

31

Skal du sammen med dine ejendomsfunktionærer vinde BDKprisen 2017?

I 2017 hylder vi dem, der går rundt og passer bedene, slår græsset, rydder sne, hjælper beboerne med den dryppende vandhane, udleverer nøglen til nye indflyttere, svarer på spørgsmål om affaldshåndtering, udskifter den blinkende pære i opgangen eller på stien, holder øje med, hvorfor fru Hansens postkasse pludselig er overfyldt osv.

Kort sagt – vi hylder vores ejendomsfunktionærer, som er med til at få hverdagen til at fungere i boligområderne rundt om i hele landet. Og det uanset, om de arbejder i det grønne, reparerer på boligerne eller står for beboerkontakten.

Synes du, at dine ejendomsfunktionærer gør en forskel for jer i hverdagen? En forskel, som kan mærkes på trivslen og fællesskabet i boligområdet?

Så indstil din ejendomsfunktionær eller dit ejendomsfunktionærteam til BDKprisen 2017.

Fra januar 2017 kan du indstille ham/hende eller dem med en beskrivelse af, hvorfor du/I synes, vedkommende har fortjent BDKprisen 2017. I indstillingen skal det også fremgå,

32

beboermagasinet BoDanmark

hvad I gerne vil bruge præmien til, såfremt I vinder. Hvad præmien skal bruges til, skal besluttes i fællesskab – og inden for rammerne af, hvad der både gavner boligområdets beboere og den/de indstillede ejendomsfunktionærer. Det kan være alt lige fra at købe en fælles pavillon, holde en sommerfest, et kunstværk til boligområdet eller nye frugttræer.

Kun fantasien sætter grænsen.

Hvem kan indstille?: Alle beboere i en boligorganisation under Boligkontoret Danmark.

Hvordan indstilles?: Fra den 2. januar 2017 og indtil den 15. maj 2017 kan der indstilles direkte på hjemmesiden www.bdk.dk. Du må også gerne sende en indstilling via mail eller brev til dit afdelingskontor, hvis det er nemmere. Bare du husker at fortælle os, hvorfor vedkommende har fortjent prisen. Og hvad beløbet skal bruges til, hvis I vinder.

BDKprisen: Præmien er på kr. 10.000 og skal som sagt bruges til noget, der i fællesskab gavner boligområdets beboere og ejendomsfunktionær/ejendomsfunktionærteam.

Følg med i indstillingerne på www.bdk.dk i det nye år.

Foto: Colourbox

Hyld dine ejendomsfunktionærer!

Boligkontoret rundt

Nakskov

Dronningens sommertogt sejlede forbi Søhusene En solbestrålet 1. juni var beboere, børn og besøgende klar til at modtage H.K.H. Dronning Margrethe i forbindelse med hendes besøg i Søhusene.

Det er succeshistorien om, at man på bare to år er gået fra 15 % gabende tomme boliger til at melde “alt udlejet” i Søhusene, som dronningen fik fornøjelsen af at få fortalt, da hendes sommertogt sejlede forbi Søhusene. Mathilde og Magnus på 10 og 7 år stod klar sammen med Jonna Lund Hansen fra bestyrelsen i Nakskov Almene Boligselskab og administrerende direktør Michael Demsitz fra Boligkontoret Danmark til at overrække dronningen en buket af blomster med stjerneskærm, løvefod og engblomme – som er nogle af vejnavnene i den nye haveby Søhusene.

Dronningen blev vist rundt i Søhusene af Boligkontoret Danmarks administrerende direktør Michael Demsitz. I den forbindelse var der mulighed for at tale med dronningen om den vigtige samfundsopgave, som de almene boligafdelinger løser: – Jeg fortalte blandt andet dronningen om, at vi i takt med samfundets udvikling gennem årene har

mødt skiftende udfordringer med at tilbyde det gode boligliv til alle – også til nogle af de mennesker, der har mindst. Søhusene krævede det helt store kirurgiske indgreb, hvor 327 boliger blev revet ned til fundamenterne. Herpå blev der genopført 104 nye rækkehuse. Det tog 2 år og kostede 400 mio. kr. og blev muliggjort med støtte fra Landsbyggefonden. Det betyder, at området i dag har en harmonisk sammensætning af alle typer af beboere, som bor i både attraktive lejligheder og rækkehuse, siger administrerende direktør Michael Demsitz.

Vi har gjort rent i flere uger Selvom Jytte, der bor i Søhusene, og som er gift med Erik Brown Petersen, der er formand for Nakskov Almene Boligselskab, ikke er helt enig i Eriks opfattelse af, at der var blevet gjort rent i flere uger inden dronningens besøg – var deres hjem dog en dronning værdig, da H.K.H. besøgte Jytte og Erik i deres hjem i Søhusene. – Vi mødte en afslappet dronning, der tog sig tid til at høre, at vi havde boet her i 1 år, og som hertil bemærkede, at vi så havde oplevet alle årstider, og at vores hjem havde et flot lys-

indfald, fortæller Jytte og Erik. – Men også for boligafdelingen har det stor betydning, at vi kan fremvise vores flotte område og modtage en anerkendelse for den indsats, vi har gjort.

– Når hun kommer på ens vej, så skal man da være hjemme, siger en glad og royal Maj-Britt Olsen, der bor i Søhusene, og som havde flyttet sin fridag for at være hjemme til dronningens besøg. – Vi bor i Udkantsdanmark, og vi synes, at det betyder utrolig meget, at kongehuset støtter op om os. Og så synes jeg, at det er fantastisk, at min dronning kommer og holder lige ude foran min terrasse og også besøger et privat hjem her i bebyggelsen. Det bliver ikke større end det – det kan vi leve længe på, fortæller Maj-Britt og Jørgen Olsen.

“De kom fra alle sider” Dronningens besøg blev afsluttet med, at medlem af bestyrelsen Jonna Lund Hansen fortalte om Leif Sylvesters gavlmaleri “De kommer fra alle sider”. Maleriet er en forevigelse af Søhusenes identitet – såvel den nye som den gamle.

beboermagasinet BoDanmark

33

Fotoreportage

Nybyggerier og renoveringer

Foto: Colourbox

AF KATRINE VESTERMARK KØBER, kako@bdk.dk

34

I Boligkontoret Danmarks byggeafdeling har de travlt. Over hele landet ser vi et regulært byggeboom især inden for det tætte, lave byggeri til familier og seniorer.

Boligkontoret Danmark samarbejder med 14 boligorganisationer om 26 nybyggerier.

Det er et rekordstort antal for Boligkontoret Danmark. Her kan du se nogle af vores flotte nybyggerier og større renoveringer.

beboermagasinet BoDanmark

TIBB BOL ERUPP NOR IGSELS ARKEN , DKY KAB E S T TEN I Tib beru pp s

e ls k ar ke a niE nove bet Nor sper dkys gær re 24 de e t en 0 et a le jli i gan r Bo ghe g e b ligg d o e m l i r med ger. ed a ned 36 s t relæg de ø t g k v es o . 1-v ude rige n 12 g sa ære le jli l mm nye ghe e l ev enlæ ses d t agle er. D ator g j l g e . i ghe r op Der es mul der er l e ighe på 3 føres de jligh d fo og s . se r eder t age 5 rum ka på 2 og m . Be vind lmures , 3 og bygg ed med ue 4 sa el t egl de ø r. Stuel mt , nye sen ef t e ejlig vrig riso t hed e lej ning lere erne age og ligh er. 8 s n e f y d år a e er få af op t fået r æ-/a dga r alt gan inst n l g ua g t il h ner alle Vejl a ve r med ret n ene har . hu , y g e o e l ev a lasin g slej Byg tor. e ek køkken ddæ ges Boli er o skl. k um: g g ba fo 372 devæ erne ha mio. rbrug: 3 r rels .400 kr. er.

-8.90 0 kr. pr. m d.

beboermagasinet BoDanmark

35

Fotoreportage

BAG BOGNÆS, BOGENSE BOLIGFORENING I Bogense har Bogense Boligforening opført 24 nye familieboliger/rækkehuse i et plan. 10 stk. 2-værelses, 10 stk. 3-værelses og 4 stk. 4-værelses. Husene har indbygget hems, private terrasser og haver.

Facaderne er opført i røde teglsten med betonbagmur, rødt tegltag og træ-/aluvinduer. Boligerne er bygget med vedligeholdelsesvenlige materialer.

Vejl. husleje ekskl. forbrug: 5.004-6.761 kr. pr. mdr. Byggesum: 35 mio. kr.

36

beboermagasinet BoDanmark

MELFARPARKEN, BOLIGFORENINGEN LILLEBÆLT I Middelfart har Boligforeningen Lillebælt renoveret 93 etageboliger med 30 store familieboliger og 63 mindre boliger fordelt på 1-, 2-, 3og 4-rums boliger. Der er foretaget en betonrenovering med nyt tag, facader, vinduer, køkken og badeværelse. Der er opført et genvexanlæg, og boligerne er energiklasse II. Der hører kælderrum med til hver bolig og mulighed for at leje carport. Boligerne er opført med nye HTH-køkkener med komfur, ovn og emhætte samt badeværelser med gulvvarme. Boligerne i stueetagen har alle delvis overdækket terrasse og gårdhave. Boligerne på de andre etager har altaner med fleksibel glasinddækning. Der er elevatorudgang til 63 af boligerne.

Vejl. husleje ekskl. forbrug: 3.600-7.700 kr. pr. md.

Byggesum: 124 mio. kr.

beboermagasinet BoDanmark

37

Fotoreportage

SØHUSENE (TIDLIGERE RIDDERSBORGPARKEN) I Nakskov har Nakskov Almene Boligselskab omdannet 326 etageboliger til 104 rækkehuse fordelt på 1-, 2-, 3- og 4-rums boliger på 65-120 m2 i skøn beliggenhed tæt på fjorden og skoven. Husene er beklædt med naturskiffer og har 2 egne åbne haver med adgang til fællesområder. Til hver bolig hører et skur samt et kælderrum.

Køkken-alrummet er udstyret med køleskab m. frys, indbygningsovn i højskab, indbygget kogeplade i bordpladen og emhætte.

I alle boligerne er der indbyggede skabe. I baderummet er der vaskemaskine. Hver bolig er yderligere forsynet med indbygget røg-, brand- og indbrudsalarmer. Vejl. husleje ekskl. forbrug: 4.800-6.700 kr. pr. md. Byggesum: 340 mio. kr. (inklusiv renovering af 86 eksisterende boliger i afdelingen).

38

beboermagasinet BoDanmark

KOLLEKTIVHUSET, DVB KØBENHAVN På 10. og 11. etage i Kollektivhuset i København har DVB København opført 21 nye 2-3-rums boliger med udsigt over København. 17 boliger er opført som minibofællesskaber a to eller tre boliger og et fællesrum. Fire boliger er opført som almindelige lejeboliger. I minibofællesskaberne i Kollektivhuset har hver familie, par eller person sin egen bolig. I klynger på to eller tre ad gangen er boligerne bygget op omkring et større indendørs fællesareal, som man deles om. Hvad dette fællesareal skal bruges til, har beboerne besluttet i fællesskab.

Vejl. husleje ekskl. forbrug: 7.700-10.100 kr. pr. md.

Byggesum 44 mio. kr.

beboermagasinet BoDanmark

39

Fotoreportage

KAJERØD VÆNGE, BOLIGSELSKABET BIRKEBO I Kajerød Vænge i Birkebo har Boligselskabet Birkebo renoveret 90 rækkehuse i 2 etager og 36 lejligheder. Der er opført en klimaskærm med lette facader med puds og bræddebeklædning, træ-/aluvinduer og nyt tag. Boligerne har fået nye køkkener og individuelle badeværelser. Der er indsat en ny mekanisk ventilation med varmegenvinding, omfangsdræn og efterisolering samt nye varmeinstallationer og gulvlakering.

Vejl. husleje ekskl. forbrug: 4.200-9.200 kr. pr. md. Byggesum: 175 mio. kr.

40

beboermagasinet BoDanmark

RØDTJØRNEN I HORSENS, MIDTJYSK BOLIGSELSKAB I Horsens har Midtjysk Boligselskab bygget 60 bikubeformede fritliggende huse.

Familieboligerne er etplanshuse og opført i vedligeholdelsesvenlige materialer.

Halvdelen af husene er 3-værelses boliger på 100 m2. Den anden halvdel er 4-værelses huse på 115 m2. Til hver bolig hører en carport på 20 m2 samt et uopvarmet skur på ca. 5 m2. Der er en mindre have til hver bolig, som er afgrænset med bøgehække.

Der er flisebelægning i skure, på terrassen samt på adgangsvejen til boligen. Boligerne er fleksibelt indrettet med en spændende arkitektur. I boligerne er der gode store lyse rum og et køkken-alrum med Designa inventar. Boligerne opføres med et balanceret ventilationsanlæg, som er med til at give et bedre indeklima. Boligerne opvarmes med et varmepumpeanlæg (luft til vand) via gulvvarme. Derudover er der vandbesparende toiletter og armaturer. Vejl. husleje ekskl. forbrug: 7.500-8.600 kr. pr. md. Byggesum: 129 mio. kr.

beboermagasinet BoDanmark

41

NU RAMMER KONTANTHJÆ Effekterne af kontanthjælpsloftet begynder allerede at vise sig hos Boligkontoret Danmark, hvor mere end 1.100 beboere er blevet skåret i boligstøtte fra 1. oktober, og antallet af rykkere til beboere, der ikke har betalt husleje, er steget.

AF NIKLAS INGERSLEV, nari@bdk.dk

Vil der komme et regulært boom i antallet af udsættelser og familier uden tag over hovedet i de kommende måneder? Det kan blive konsekvensen af kontanthjælpsloftet, der trådte i kraft 1. oktober 2016.

Selvom det endnu er for tidligt at sige noget om konsekvensernes fulde billede, kan vi hos Boligkontoret Danmark allerede nu se, hvad der ligner de første effekter af kontanthjælpsloftet. 1.100 beboere er blevet skåret i boligstøtte fra 1. oktober, og næsten en tredjedel af dem har fået reduceret deres støtte med mere end 1.500 kroner. Det er et stort beløb for mange af vores beboere, og det har da også betydet, at antallet af rykkere til beboere, der ikke har betalt deres husleje, er steget med 13 procent i forhold til normalt.

Kan få fatale konsekvenser Hvis ikke huslejen bliver betalt et par uger efter, at beboeren har modtaget sin rykker, får beboeren en ophævelse af lejemålet.

Derefter sendes sagen til fogedretten, som fastsætter en dag, hvor beboeren skal være ude af sin bolig. Det kan ende med at få fatale konsekvenser for de

42

beboermagasinet BoDanmark

familier eller enlige, der ikke kan finde en billigere bolig tids nok og derfor bliver sat på gaden.

Det ender både med en tragisk situation for beboeren, men også for boligselskabet, der kommer til at stå med en ubetalt regning. Her er det de øvrige beboere, der ender med at stå med en ekstra regning, da boligafdelingens udgifter skal hentes hjem via huslejen fra afdelingens beboere. En udsættelse koster typisk omkring 40.000 kroner, og derfor kan et voksende antal udsættelser få store konsekvenser for de boligafdelinger, hvor flere beboere efterlader en huslejerestance.

Netop for at hjælpe de beboere, der har problemer med huslejen, og mindske antallet af udsættelser, har Boligkontoret Danmark gennem en årrække tilbudt økonomisk rådgivning til udsættelsestruede beboere. Vi er i øjeblikket ekstra opmærksomme på de beboere, der mister en stor del af deres boligstøtte.

Hvad betyder kontanthjælpsloftet på lang sigt?

Regeringens plan med kontanthjælpslof-

tet er at få flere mennesker i arbejde ved at øge den økonomiske gevinst ved at tage et arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse.

– Kontanthjælpsloftet vil for nogle betyde, at der skal prioriteres skarpt, men det har den rette balance mellem et rimeligt forsørgelsesniveau og et reelt incitament til at arbejde, udtaler beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen på ministeriets hjemmeside.

Selvom loftet angiveligt vil få flere i arbejde – 700 lyder regeringens egen beregning – så vil det sandsynligvis få store konsekvenser for mange af de tusinde, der rammes af kontanthjælpsloftet, og som ikke kommer i arbejde. Ifølge Lars Benjaminsen, som er forsker ved SFI – Det Nationale Forskningscenter For Velfærd – er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke følger kontanthjælpsloftet kan få.

– Noget af det, man kan være bekymret for, er, at der i flere lande rundt om os faktisk er sket en stigning i den akutte boligløshed og hjemløshed. Her er udviklingen netop forårsaget af nogle foran-

LPSLOFTET

Foto: Colourbox

dringer i velfærdssystemet. Noget af det, vi skal holde meget øje med i Danmark, er, om vi også risikerer at igangsætte sådan en udvikling, hvor for eksempel børnefamilier kommer til at stå i en reel hjemløshedssituation, fordi de simpelthen ikke kan finde en bolig, som de kan betale, udtaler han til DR2 Morgen.

Kommer du i problemer med huslejebetalingen, er der hjælp at hente hos Boligkontoret Danmarks økonomiske rådgivning på: raadtilhusleje@bdk.dk. Du finder flere oplysninger på vores hjemmeside: www.bdk.dk/beboere/raad-til-husleje

beboermagasinet BoDanmark

43

Kronik

Der lægges gift ud for det danske velfærdssystem AF MICHAEL DEMSITZ, ADMINISTRERENDE DIREKTØR I BOLIGKONTORET DANMARK, micd@bdk.dk

Medierne har på det seneste bragt mange historier om borgere, som ikke længere har råd til at bo i deres bolig som følge af indførelsen af kontanthjælpsloftet i oktober måned. Som administrerende direktør i et af landets største almene boligselskaber ser jeg hver dag konsekvensen af kontanthjælpsloftet, og det, jeg ser, er stærkt bekymrende. Vi har allerede set en stigning i det antal beboere, som ikke har betalt deres husleje til tiden for oktober måned – og blandt de beboere, som er blevet ramt af nedskæringer i boligsikringen, er der i øjeblikket tre gange så mange, der ikke har betalt huslejen til tiden, som blandt de øvrige beboere. Og vi er først lige begyndt. Det er vores vurdering og frygt, at antallet af mennesker, som ikke længere er i stand til at betale huslejen og derfor må flytte eller blive sat ud af deres bolig med fogeden vil stige kraftigt, når vi nærmer os årsskiftet.

Fra de politiske afsendere bag reformen lyder det, at disse beboere har haft lang tid til at finde sig noget billigere. Men problemet er jo ganske enkelt det, at der ikke er mange billige boliger tilbage – dvs. billige boliger med huslejer under 5.000 kroner om måneden – hvis vi vel at mærke ikke skal samle alle de fattigste borgere i de dele af landet, der er hårdest ramt på bolig- (og arbejds-) markedet, og hvor man kan finde et udtjent hus til 3.000 kroner om måneden. Sandheden er, at der er meget lange ventelister til de billigste almene boliger både i by og land.

44

beboermagasinet BoDanmark

Flere kommuner vrider lige nu hjernerne for at finde løsninger – eller nærmere – tag over hovedet til de mange, som frygtes at ende på gaden. Mange idéer har set dagens lys, men den mest ekstreme er vel forslaget om at benytte campingvogne som permanent beboelse. Det er en løsning, der nok er gennemprøvet, altså i udlandet, men næppe en idé, som fødes og næres med DNA’et fra det danske velfærdssamfund. At etablere trailerparker og lade de fattigste, dem med mange forskelligartede problemer og udfordringer i rygsækken, bo og skabe sig et hjem i en campingvogn, er en helt ny og meget skræmmende retning at tage i dansk social- og boligpolitisk sammenhæng. Og som sådan markerer den vel afslutningen på en 100-årig tradition for at sikre gode boliger til alle, også til de svageste i samfundet.

Min bekymring gælder ikke alene de familier, som ender på gaden, hvilket i sig selv udgør en katastrofe for de pågældende mennesker og samfundet både socialt som økonomisk, men også for de boligområder, hvor udsættelserne sker, og hvor dele af borgernes forarmelse bliver synlig for alle. De økonomiske tab ved disse fraflytninger bliver pålagt de øvrige beboere, og resultatet er huslejestigninger. Således har vi starten til en ond cirkel, hvor endnu flere ikke får råd til huslejen.

Danmark er kendt for sine mange almene boliger, hvor en million mennesker bor i gode boliger til rimelige huslejer. De

almene boligselskaber løser en samfundsmæssig opgave ved at huse de mest ressourcesvage borgere, som oftest bor dør om dør med ganske almindelige familier, i god ro og orden.

Et system, som nu gennem et århundrede har sikret den for velfærdssamfundet så vigtige sammenhængskraft, at vi ser hinanden, taler sammen, kender til andre livssituationer end vores egen. Hele grundstenen for at tage sig af hinanden ligger med andre ord i det fysiske miljø.

Takket være det tætte samarbejde, som de almene boligselskaber har med kommunerne om løsningen af de boligsociale opgaver, og takket være de tusinder af frivillige beboertillidsfolk og lokale viceværter, som dagligt er med til at få tingene til at fungere i det lokale, hvad enten det drejer sig om fælles aktiviteter eller kærligt opsyn med svage beboere, har vi langt færre sociale problemer generelt i vores boligområder, end den sociale virkelighed teoretisk skulle tilskrive. Og på grund af blandingen af boligformer på geografisk mindre områder sikrer vi en fortsat mulighed for, at de forskellige befolkningsgrupper mødes og ser hinanden fysisk – forudsætningen for, at vi med sammenhængskraften som fundament kan fortsætte i denne retning, med den generelle opbakning til velfærdsstatens institutioner intakt.

Man kan frygte, at denne legitimitet smuldrer, når enkelte grupper i samfundet, heriblandt dem, der bor i det almene byggeri, kommer til at betale prisen. Hvis det først sker, får vi som samfund et helt andet problem mellem befolkningsgrupperne – et problem, som fysisk allerede i dag ses visse steder i udlandet, hvor “gated communities”, i form af bevogtede og befæstede rigmandsområder, florerer for de rigeste, og hvor “trailerparker” eksisterer for de fattigste.

Sammenhængskraften som fælles fundament møder allerede sine udfordringer på det fælles niveau i et samfund, hvor f.eks. sociale medier er med til at forstærke selekteringen og skabelsen af mindre fællesskaber – minifællesskaber, som ikke nødvendigvis fremmer det store fællesskab. Det fysiske miljø er derfor den sidste skanse i forsvaret mod, at vi isolerer os åndeligt såvel som fysisk. En kamp, der, hvis den tabes, på sigt vil udvikle en helt anden samfundsmodel, end den vi er vant til.

Nogle vil mene, at det også er godt, andre, heriblandt mig selv, at det er skidt, for jeg mærker i min dagligdag konsekvenserne for den borger, det menneske, den ældre og det barn, som bliver ramt.

Derfor vil vi også i min organisation fortsætte med den forebyggende indsats med økonomisk rådgivning til de beboere, som kommer i klemme, udvikling af nye billigere, men også mindre, almene boliger i samarbejde med kommunerne og en fortsat styrkelse af den daglige drift med det formål at reducere huslejerne.

Men overordnet må man spørge, om konsekvenserne af en yderligere skævvridning af boligmarkedet og en øget forskel mellem rige og fattige skal have lov til at ændre det DNA, som det danske velfærdssamfund er bygget af. Lige nu lægges der gift ud – gift, som er i gang med at forårsage forandringer i selve arvematerialet i vores samfund. Dermed risikerer vi at miste den altafgørende opbakning – også blandt beboerne i den almene sektor – til at støtte op omkring de svageste.

Indlægget har i redigeret form været bragt i Politikken, den 09. 11. 2016

Det danske velfærdssamfund, som bygger på tryghed, gensidig tillid og viljen til, at de bredeste skuldre sammen bærer de tungeste byrder, har gennem tiden løst den måske vigtigste opgave, nemlig at sikre, at alle – uanset indkomst og baggrund – kan vokse op i gode sunde boliger i velfungerende by- og boligkvarterer. beboermagasinet BoDanmark

45

Juleopskrifter fra andre lande ENGELSK JULEKAGE

BULGARSK BANICA

Den engelske plumkage er en traditionel julekage, du skal gå i gang med i rigtig god tid. For den skal modne i flere uger, inden den spises. Faktisk siges det, at kagen helst skal bages om sommeren og graves ned for at være saftig nok til jul!

Banica (udtales ’ba-ni-tsa’) er en typisk bulgarsk eller faktisk balkansk dessert. Den kan laves som forskellige variationer, alt efter hvilket fyld man vælger at putte i: kål, spinat, hakket kød, græskar, nødder eller frugt og bær.

I Bulgarien spises den ofte med kold yoghurt og et glas boza (en tyrkisk drik lavet af bulgur næsten lige så tyk som budding med en sød og syrlig smag) til.

Ingredienser: 800 g tørret frugt, fx rosiner, svesker, syltet appelsinskal, figner, korender, abrikoser osv.

1-2 dl cognac eller calvados 250 g smør 500 g mørk moscovadosukker 6 æg 300 g hvedemel kornene fra 1 vaniljestang ½ tsk stødt nellike 1 tsk stødt ingefær 1 tsk kanel ½ tsk salt 200 g blandede nødder, fx hassel- / valnødder, mandler Større frugter skæres i mindre stykker og sættes i blød i cognac eller calvados. Smør og sukker røres sammen, og æggene tilsættes et efter et. Melet kommes i en anden skål, og vaniljekornene, krydderier og salt blandes heri.

Mel, smør og sukker vendes sammen, herefter vendes de opblødte frugter samt resten af sprutten i. Til sidst vendes de hakkede nødder i blandingen, som kommes i en bagepapirforet springform.

Bages ved 180 grader midt i ovnen i ca. 2 timer. Kagen køles helt af i den lukkede ovn, gerne natten over.

Herefter skal kagen opbevares i køleskabet og ’fodres’ jævnligt med alkohol eksempelvis ved at væde et stykke ostelærred i cognac, whisky eller rom og pakke kagen ind i lærredet. Derefter pakkes kagen ind i stanniol og til sidst i en lufttæt beholder. Minimum hver 14.dag pakkes kagen ud, og proceduren med indpakning gentages.

Den engelske julekage bør modne på den måde i minimum 4 uger.Til gengæld gør spiritussen, at kagen kan holde sig i rigtig mange uger – op til år. Hvis ikke den bliver spist inden ...

(Opskrift fra: www.goffe.minisite.dk/Engelsk-Julekage-I)

46

beboermagasinet BoDanmark

Ingredienser til den klassiske udgave med hytte- eller fetaost: Dej: 1 kop mel lidt bagepulver 1 spsk smeltet smør 4 spsk vand Fyld: 500 gram hytteost (kan erstattes af fetaost) 3 æg 3 spsk sukker honning efter smag og behag 2 spsk smør salt Bland mel med bagepulver, tilsæt vand og det smeltede smør. Ælt dejen sammen og anbring den på køl i 25-30 minutter.

Si vandet fra hytteosten og bland den herefter med æggene.

Sukker, honning, smør smeltes sammen i en gryde under omrøring. Blandingen tilføjes herefter oste- og æggeblandingen, der forsigtigt røres sammen. Salt tilføjes efter smag.

Dejen rulles nu ud i et meget tyndt lag – ca. 25 x 50 cm.

Fordel fyldet indtil ca. 2 cm fra kanten. Bøj kanterne op. Rul Banica sammen til en rulle (en slags roulade). Kan også foldes sammen fra hver side (som en wienerkringle) i stedet.

Smør gerne med pisket æg.

Bages i forvarmet ovn på 180 grader i ca. 35-40 minutter, indtil den er flot gylden.

OBS: dejen kan erstattes af filodej, hvor Banica-fyldet kommes på pladerne, foldes og bages som trekanter. Skal kun bages i 15-20 minutter. lladysis.com/da/pages/658226 og howexact.com/da/pages/354424

Konkurrence

Et smart ur Få et vandafvisende Toplux E02 ur, der fortæller dig, hvordan dine aktiviteter forløber, hvor mange kalorier du brænder af, hvor mange skridt du går, som kan måle din søvn og vække dig, når du skal op.

VIND EN GADGET Du har nu mulighed for at deltage i lodtrækningen om enten: • et smart ur, der bl.a. kan tælle dine skridt, vise, hvor mange kalorier du har brændt af, og sørge for, at du kommer op om morgenen.

• en powerbank, der lader din mobil op, mens du er på farten.

Send en mail med dit navn, adresse, boligorganisation og telefonnummer til bodanmark@bdk.dk. Skriv enten “ur” eller “powerbank” i emnefeltet. Alternativt kan du udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark, Havneholmen 21, 1561 København V, att.: Karina Lauridsen. Besvarelsen skal være fremme senest 1. marts 2017. Vinderne offentliggøres i næste nummer af Beboermagasinet.

Navn:

Adresse:

Løb ikke tør for strøm Denne kraftige Premium power stone 10000mah (mørkeblå) kan oplade op til to enheder på en gang.

Boligorganisation:

Telefonnummer: Hvis jeg vinder, vil jeg gerne have:

KONKURRENCEVINDERE Beboermagasinet 79 Vindere af konkurrencen om en bog blev: Annette Dinsen, Boligselskabet Nordkysten (Min tro) og Ragna Viese, Andelsboligforeningen Brande (Manu).

beboermagasinet BoDanmark

47

Når Amager Bakke står klar, vil det ikke alene være en forbrænding, men også en skibakke.

Østergro er navnet på Danmarks første tagfarm, som både huser en restaurant og et landbrug – lige midt i København.

Så grøn bliver din bolig Bæredygtigt byggeri er i sin spæde start, men fremover vil det bæredygtige sive ind overalt – også i boligen. Vi har taget et kig i krystalkuglen, hvor fremtiden er belagt med grønne tage.

FRA GRØN FORSKEL, groenforskel.dk FOTO ISTOCK OG PR

Det kan næsten ligne en regnefejl, men hele 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug og derved CO2-udledning kommer fra landets bygninger. Det skyldes især, at en bygning, mens den bygges, bruger næsten lige så meget energi og derved udleder næsten lige så meget CO2 som hele dens levetid efterfølgende.

En del af dette problem skyldes materialerne. Eksempelvis er cement en slem CO2-synder.

Det giver derfor mening at satse på bæredygtighed, siger Per Stabell Monby, projektleder og ekspert i bæredygtigt byggeri hos rådgivningsvirksomheden COWI. Ja, faktisk er der ingen vej udenom, forklarer han.

“I fremtiden vil vi tænke ud fra “people, planet, profit”, når vi bygger. Vi vil få sundere boliger med mindre kemi og med et indeklima, der er bedre end udeklimaet.

Det vil gavne planeten, og det vil betale sig, fordi boligen vil kunne sælges for en højere pris. De kommende generationer

48

beboermagasinet BoDanmark

vil nemlig kræve bæredygtighed,” siger Per Stabell Monby.

Allerede nu er mange nybyggerier bæredygtige, ligesom flere og flere boligejere energirenoverer. Ofte ligger fokus kun på energi, men det vil ændre sig.

“I fremtiden vil vi også tænke i materialer. I stedet for at isolere facaden med mursten vil man måske bruge bæredygtigt træ, så væggene ikke bliver så tykke,” siger Per Stabell Monby og tilføjer: “Men det bliver ikke nødvendigvis dyrere. Nordisk arkitektur passer enormt godt ind i en bæredygtig tankegang. Kompliceret byggeri er dyrt, men nordisk arkitektur er enkel i sit udtryk, og det gør, at vi både kan bygge billigt og bæredygtigt.”

Intelligente løsninger Fremtidsforsker Anne Skare fra fremtidsforskningsorganisationen Future Navigator er heller ikke i tvivl om, at vi går en bæredygtig fremtid i møde. Men vi skal være kløgtige, mener hun.

“Store dele af byggebranchen er stadig amatøragtige, når det gælder intelligente løsninger. Billige løsninger vælges alt for ofte frem for de gode, og der er for meget silo-tankegang, hvor samarbejde ikke belønnes eller er målet, men alle blot passer deres.”

En intelligent løsning kunne være, når alle aktører – fra murere til arkitekter – taler sammen og samarbejder gennem hele processen, så byggeriet udføres effektivt, og der ikke sker fejl undervejs – som det for eksempel skete med DR Byen, der endte med en budgetoverskridelse på 700 millioner kroner på grund af et kompliceret byggeri og manglende, effektiv projektstyring.

Den nye generation vil netop koordinere og designe sammen som noget naturligt. Og Anne Skare mener, at vi kommer til at skrige på gode håndværkere, fordi behovet for at se på alle faser af byggeriet vil være afgørende.

“Vi vil ikke tænke enten-eller, men

Moesgaard Museum i Aarhus huser ikke kun en neandertaler i voks. Det er også både energivenligt og bæredygtigt.

i fremtiden og-og-og. Byggeri kan sagtens være bæredygtigt og æstetisk og funktionelt og smukt og løse samfundsmæssige opgaver – og-og-og. Vi vil bygge organisk frem for mekanisk med urban gardening (dyrkning af jorden i byer på alt fra tage til altaner og baggårde), hvor køkkenhaven kommer ind i huset, så luften renses naturligt.

Og vi vil se sensorstyring, hvor huset tilpasser sig vores humør og hjælper mod ensomhed,” siger Anne Skare og fortsætter: “Vi får en tankegang, hvor vi lever for at få kram til at passe sammen. Vi ser det allerede med Amager Bakke – et statusbyggeri, forbrænding og rekreativt område.

Tænk, at vi får så gakket en idé at bygge en skibakke på en gigantisk brændeovn.

Det er jo absurd på en fantastisk måde og et godt eksempel på, hvor dygtige vi er, når vi spiller sammen,” siger Anne Skare.

Mindre stigmatisering Ligesom med økologi kan man dog frygte, at bæredygtigt byggeri bliver så dyrt, at kun folk med en høj indkomst vil have råd.

Men trenden over hele verden er, at man hellere vil bo mindre og bedre – og selv Ikea bygger nu huse.

Ser man mod Norge, har man løst økonomien med projektet “Husbanken”, hvor privatpersoner kan få finansieret bygge-

projekter, hvis de lever op til standarder om æstetik og universal living (huse til alle typer af mennesker).

“Idéen er at bryde stigmatisering. I stedet for bare at bygge en ældrebolig ser man det som, at alle kan have brug for en ekstra hånd. Den brede indgang kan være til tvillingebarnevognen eller det brækkede ben og ikke kun til handicappede.

For bæredygtighed handler også om, at vi skal dele mere, passe på hinanden og på den måde få bedre livskvalitet,” siger Anne Skare og tilføjer: “Vi skal tænke bedre og stoppe med at putte folk i kasser. Vi skal give plads til nye tanker og muligheder, tage udgangspunkt i, hvad vi har, og hvad der kommer, og pusle det sammen til noget smart.”

Vi vil grine af os selv At løsningerne i fremtiden bliver smartere, er Per Stabell Monby slet ikke i tvivl om. Det vil eksempelvis være oplagt at tænke i leje af opvarmningsmetoder.

“Man kan sagtens forestille sig, at vi ligesom en leasingbil lejer en varmepumpe og køber den energi, den genererer. Så får vi service med, og den vil være nemmere at udskifte. Det vil både gavne forbrugeren og miljøet,” siger Per Stabell Monby, som ser en klar tendens i samfundet, hvor det ikke længere er smart at eje.

Taget på Green House i Oslo, som er et projekt i “Husbanken”, består af et 50 cm tykt lag jord med græs, frugttræer og bærbuske.

Anne Skare er enig og mener, at tendensen vil fortsætte: “På et tidspunkt vil vi kigge tilbage på denne tid som standardiseret og grine af, at vi alle skulle have parcelhuse, trampoliner og huse til vores biler. Fremtiden bliver mere original, byggerier får mere sjæl, og vi vil have oplevelser frem for materialisme. Og vi vil se flere midlertidige byggerier, som man river ned, når de ikke længere er nødvendige,” siger hun.

“Det kunne være flygtningeboliger eller hospitaler. 80 procent af tiden bygger man om på hospitaler grundet ny teknologi. Måske man vil se det som en bikube med afdelinger, der kan udskiftes, når behovet opstår? Lidt ligesom legoklodser.

Kort sagt: Alt vil blive smartere, bedre og billigere. Og meget mere bæredygtigt.”

Danmarks største kundeejede energiselskab SEAS-NVE står bag Grønforskel.dk med ønsket om at engagere danskerne i vores klimaudfordringer, inspirere til handling samt bevise, at vi i fællesskab kan bidrage reelt til den grønne omstilling.

beboermagasinet BoDanmark

49

Juridisk brevkasse

Kære Henriette For at spare nogle penge vil jeg gerne udleje min lejlighed, mens jeg er på udveksling i USA. Jeg kan ikke finde noget om det i min lejekontrakt – hvordan gør jeg?

Som udgangspunkt må du fremleje boligen i indtil 2 år, når dit fravær er midlertidigt og skyldes sygdom, forretningsrejse, studieophold, midlertidig forflyttelse eller lignende.

Du kan finde en fremlejekontrakt på hjemmesiden www.bdk.dk, som du blot skal printe og udfylde sammen med fremlejetageren.

Vær opmærksom på, at fremlejeaftalen skal godkendes af udlejer inden fremlejens start. Du skal altså kontakte dit lokale afdelingskontor, som du også kan finde på www.bdk.dk.

Jeg er på studieophold i Australien og har lige fået et brev fra udlejer om, at der kommer meget larm fra mit lejemål, og at jeg derfor risikerer at blive opsagt.

Men jeg har jo fremlejet min bolig, så det kan da vel ikke være mit lejemål, der bliver opsagt? Er det ikke ham, der fremlejer min lejlighed, som bliver opsagt, for jeg kan jo ikke være ansvarlig for, at han larmer?

Det er dig som lejer, der er ansvarlig for, at din fremlejetager overholder den gældende husorden.

Det er vigtigt, at fremlejetageren overholder de gældende husordensregler i afdelingen, herunder at vedkommende ikke larmer til gene for de øvrige beboere m.v.

Såfremt vedkommende ikke overholder reglerne i husordenen, vil du risikere, at dit lejemål bliver opsagt som følge heraf.

50

beboermagasinet BoDanmark

hete@bdk.dk

Må jeg som lejer gerne leje min bolig ud via Airbnb eller Homeexchange i min vinterferie, hvor jeg alligevel er bortrejst?

Udgangspunktet er, at du ikke må overlade brugen af din bolig til andre uden for de regler, der gælder for fremleje.

Det betyder, at medmindre din udlejer har givet dig tilladelse, må du hverken udleje den via Airbnb eller bytte bolig via Homeexchange.

Der er flere og flere boligselskaber, som har givet tilladelse til det indenfor nogle nærmere fastsatte rammer. Så du skal rette henvendelse til dit afdelingskontor og spørge, hvordan det forholder sig med dit boligselskab, om du kan benytte dig af disse muligheder for en “billigere” sommerferie.

Du skal være opmærksom på, at din udlejer ikke indberetter en eventuel indtægt fra udleje via Airbnb til SKAT. Det skal du selv gøre, da indtægten i den forbindelse er skattepligtig udover et vist bundfradrag.

r e k s t De U! e eller fravælge TE frD VIDmS it kan vælg beboer nu fdeling? boliga At du so tilbydes i din r e d r, e m m se de tv-progra , og du kan læ d. 1. juli 2016 ft ra k i te d Loven trå heder. .dk under ny mere på bdk

har orening f g i l o B kt Gram es proje r e d t r o j I bolig. " virkeligg t e v i L mer for eling, d f ’Røgalar a e t s r ens stø ønderforening S i m a r en i G de Højmark amarbej s t e r a h jylland, ngen og i n e r o f g i bol n mellem randvær B e g i l l i iv s Gram Fr delingen f a t a i, t alarmer g ø result ere r t a s har fået e t a l t af b beboere r e e n r larme midler op. Røga a i v n e s l væge e Brandbe tor glæd s l i t n e ond f ra Trygf erne. for bebo

Boligkontoret Danmark – din boligadministration Skriv dig op til en bolig hos os

Se mere på www.bdk.dk for at skrive dig op til en bolig og find information om alt, der vedrører dig som beboer.

Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer.

Afdelingskontoret Holte For boliger i Viborg-området se www.boviborg.dk.

Røjelskær 15, 2. sal – 2840 Holte Telefon 39 25 10 00 – Fax 39 25 10 01 Boligselskabet Sct. Jørgen holte@bdk.dk Brovej 18 – 8800 Viborg Telefon 87 92 59 25 – Fax 86 62 78 72 Afdelingskontoret Hillerød post@bsjviborg.dk eller viborg@bdk.dk Bakkegade 25, st. – 3400 Hillerød Telefon 48 26 90 00 hillerod@bdk.dk Afdelingskontoret Silkeborg Ved Skrænten 4 – 8600 Silkeborg Telefon 86 52 21 77 – Fax 86 51 04 74 silkeborg@bdk.dk

Afdelingskontoret Allerød Kirkevænget 8A – 3450 Allerød Telefon 48 17 22 21 – Fax 48 17 76 03 alleroed@bdk.dk

Lokalkontoret Skanderborg

Afdelingskontoret Helsingør Vestermarken 16A – 3060 Espergærde Telefon 73 75 76 60 – Fax 73 75 76 77 helsingoer@bdk.dk

Poul La Cours Vej 21 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 21 77

Boligkontoret Danmark Havneholmen 21 – 1561 København V. Telefon 35 44 80 80 – Fax 35 44 80 01 www.bdk.dk

Afdelingskontoret Sakskøbing Klosterstræde 16, 1. sal – 4800 Nykøbing F. Telefon 73 75 76 30 – Fax 54 70 29 51 sakskoebing@bdk.dk

Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30 – 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00 – Fax 75 42 20 27 ribe@bdk.dk Lokalkontoret Kolding Haderslevvej 75B 6000 Kolding Tlf. 76 60 32 32 – Fax 75 50 32 32 Kolding@bdk.dk Lokalkontoret Holsted Nørregade 1 6670 Holsted Tlf. 75 39 35 66 holstedboligforening@bdk.dk

Afdelingskontoret Fyn Sivlandvænget 27B – 5260 Odense S. Telefon 63 12 75 80 – Fax 63 12 75 81 fyn@bdk.dk

Lokalkontoret Fakse Østervej 17 4640 Fakse Tlf. 56 71 32 30 – Fax 56 71 35 25 fakse@bdk.dk

Afdelingskontoret Nakskov Axeltorv 18 4900 Nakskov Tlf. 73 75 76 40 – Fax 54 91 09 19 nakskov@bdk.dk