BoDanmark_63 by Boligkontoret Danmark

beboermagasinet BoDanmark fra Boligkontoret Danmark

“Vi kan godt være her alle sammen. Vi skal bare finde de smarte løsninger” Læs interviewet med Christine Feldthaus om klima og livsstil side 24 Se hvordan du kan vinde

20.000 kr. side 6 Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg – Kjellerup side 9-11

Vi byder velkommen til de nye læsere fra

#63 • december 2009

BoDK

Udgiver Boligkontoret Danmark Redaktør Mette Kramshøj Flinker Skribenter

Mette Kramshøj Flinker

Kære beboer

Nikolaj Jonas

Anders Juel Hansen

Velkommen til et nyt BoDanmark. Vi er glade for, at du ligesom mange andre beboere læser magasinet og håber, at du også er tilfreds med kvaliteten. Hele 97% af læserne synes godt om magasinet. Det viser vores store beboerundersøgelse fra foråret 2009. Det er vi overordentligt tilfredse med, og vi vil gøre alt for at honorere den tillid, læserne viser os.

Grafisk Design

Derfor forsøger vi hver gang at levere nye vinkler på artiklerne – og går fra og med dette nummer også nye veje med præsentationen og inddrager nye stofområder. En naturlig fornyelse, der falder sammen med, at vi i dette nummer kan byde velkommen til mange nye beboere i Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg-Kjellerup.

www.prik.dk Tryk Datagraf Oplag 28.000 eksemplarer Ansvarshavende Adm. dir. Michael Demsitz

Man behøver ikke at eje sin egen bolig for at modernisere og indrette sig, som man vil. Det er der mange i Danmark, der ikke klar over. Men beboer efter beboer er hos os gået i gang og låner penge til egne moderniseringer med Din bolig – dit valg-ordningen. Vi udskriver nu en konkurrence for at få vist og fortalt om de mange flotte køkkener, badeværelser, udestuer og tilbygninger i almene boliger, man ikke læser om i andre boligmagasiner. Vi håber, at du har lyst til at deltage i vores konkurrencer eller i lodtrækningen om Christine Feldhaus’ bog Feldthaus skruer ned. I bogen og her i magasinet kan du læse om et helt fundamentalt spørgsmål, der optager os alle: Hvad kan jeg gøre for at løse det klimaproblem, der berører alle og er ved at glide os af hænde? Tankevækkende at mulighederne – som interviewet med Christine Feldthaus så tydeligt viser – ligger lige foran os. Vi mangler bare at komme i gang. Glædelig jul og godt nytår.

NOR DI

MILJØMÆR ING KN

Tr y k s a g 1 6

Lisbet Riis, formand for Boligkontoret Danmark

Indhold

Interview

Beboerportrætter

En grøn livsstil er nemmere end man tror Interview med livsstilsekspert Christine Feldthaus Side 24

Man skal ikke samle gods eller guld…man skal samle erfaring Naverkulturen lever i bedste velgående. Tag med til naverhulen i Hørning. Side 12

Artikler Lyst til leg – få dit barn væk fra computeren Vi sætter leg og bevægelse på dagsordenen Side 4 Byens markante boligselskab Vi præsenterer: Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg – Kjellerup – Boligkontorets nye samarbejdspartner. Side 9 og 11 Fællesskab er boligselskabernes styrke Boligkontoret Danmark – din boligadministration Side 10 Renovering der rykker Borupgård. Fra kriseramt byggeri til attraktiv rækkehusbebyggelse Side 18

Jeg har altid elsket friluftslivet Mød en af Midtjysk Boligselskabs ældste beboere Side 20

Reportager Et hjem med havudsigt Fotoreportage fra en husbåd Side 32 Med børnene i fokus En social helhedsplan på skinner Side 40

Konkurrencer De flotteste moderniseringer Vind op til 20.000 kr. Side 6 BoDanmarks fotokonkurrence Vind en digital fotoramme og få dit foto i BoDanmark Side 45 Vind Christine Feldthaus’ bog Feldthaus skruer ned Side 31 Vind et tumledyr fra bObles Side 46

Inspiration Sådan gik jeg frem Din bolig – dit valg. Se hvor nemt det er at modernisere din lejebolig Side 7 Lidt hygge til de kolde vinteraftener Dejlige ting til ønskesedlen Side 22 Bevar fatningen Sparepærer. En lille guide til lysjuglen Side 38 Tumlemøbler – når pladsen er trang bObles. Praktisk dansk design. Side 46 Grønne dage uden kød En kødløs dag for klimaets skyld. Hvordan? Side 47 Mit klima På Boligkontorets hjemmeside kan du få tips til et grønnere liv. Side 50

Boligjura Nye spilleregler for almene boligorganisationer v. chefjurist Bjarne Nigaard Side 49

beboermagasinet BoDanmark

L tl i

yst

g e l

– få dit barn væk fra com puteren

Af Mette Kramshøj Flinker mkf@bdk.dk • Foto: Gerlev Legepark

I mange boligområder står legepladserne urørte hen, og børnene har ladt fodbolden eller sjippetovet ligge for i stedet at spille på computeren. Men fysisk aktivitet er nødvendig for børns sundhed – derfor skal legen sættes på dagsordenen

under 18 år er fysisk aktive i miniet er sjovt at lege. Og så er det sundt mum en time om dagen. Desværre – både for børn og voksne. Leg handviser undersøgelser, at børn i dag ler om at være sammen med andre, bevæger sig alt for lidt. blive oplugt af en historie og glemme tid og sted. Gennem leg kan man lære, prøve De nye lege er ikke fysiske nye ting og hele tiden blive bedre. Og så Rammerne for leg har foraner leg den sjoveste måde at bevæge sig på. dret sig meget gennem de Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn seneste fem-seks årtier. Legen er flyttet fra det omgivende by- eller landområde ind i haverne bag hækken – og ind i husene, hvor børnevæ-

beboermagasinet BoDanmark

relserne er blevet større og udstyret med mere og mere avanceret legetøj til indendørs brug. Typisk leger børn sammen to og to, legen har fået mindre plads og giver derfor mindre bevægelse. Det kan være både sjovt og lærerigt at fordybe sig i en Gameboy eller et puslespil. Men de mange stillesiddende lege kan ses i sundhedsstatistikkerne. Flere og flere børn bliver overvægtige, lider af stress eller har dårlig koncentrationsevne – alt sammen symptomer på manglende fysisk aktivitet. Leg skal læres Men hvordan får man børn til at lege? Til at løbe ud i den friske luft og få røde kinder? Leg er ikke noget, der bare opstår af sig selv. Et spændende klatrestativ gør det ikke

alene – der er mange ting, der skal spille sammen, for at en god leg kan komme i gang. For 40-50 år siden legede børn typisk ude i nærmiljøet omkring boligområdet. De legede i store flokke med børn i alle aldre. De små observerede og efterlignede de stores leg, indtil de selv blev store nok til at deltage på lige fod med de andre. På den måde blev de ældre børn en slags legemestre for de yngre – og legene blev givet videre i arv til de næste generationer. Sådan er det ikke længere. Kulturen omkring børn og leg har ændret sig. Derfor skal der tænkes nyt, når man indretter legeområder for nutidens børn. Den nyeste forskning omkring leg og fremtidens legelandskaber giver en række bud på, hvad der kan få børn til at lege: • Legen skal sættes i gang I dag leger børn mest med jævnaldrende og har derfor ikke længere den ældre legemester, der kan overlevere legen. Derfor handler det om at skabe legeområder, der kan tiltrække mange aldersgrupper på én gang, så børnene dér kan udveksle idéer og inspirere hinanden gennem legen. Andre muligheder er voksne legeinstruktører eller ”elektroniske legemestre” – her overføres computerspillet til store, interaktive legeredskaber med lys og lyde. • Det skal kilde i maven Børn elsker suget i maven, når de suser ned ad rutsjebanen eller hopper højt i trampolinen. Det er fascinerende, når legen er forbundet med en lille risiko, noget lidt farligt, som barnet skal styre udenom med kroppen. Legen må altså gerne indeholde muligheden for eventyr og spænding. • Der skal være variation Et legemiljø skal invitere til forskellig slags leg, så børnene hele tiden kan få nye idéer og skrue op og ned for tempoet. Og så må der gerne være noget for de voksne, så det bliver interessant for hele familien at opholde sig på steder, hvor der leges. • Øvelse gør mester Børn udvikler sig hele tiden og elsker at mærke og måle egne fremskridt. Et godt legested skal gøre det sjovt at øve sig og hele tiden stille nye udfordringer til rådighed, når et mål er nået. Mange legepladser ligger så langt fra den hjemlige hoveddør, at de små børn ikke må gå derhen på egen hånd. Og for de større børn, som må gå alene, er legepladsen ikke længere interessant. Derfor må fremtidens legelandskaber udformes på en måde, der danner ramme for leg, hygge og samvær på én gang – både for små og store børn – og for voksne.

5 rådtil mere leg Sats på leg Sæt leg på dagsordenen – gerne i form af en legepolitik, hvor barnet og legen er i centrum og hvor penge øremærkes til nytænkning af legens rammer. Tag udgangspunkt i barnet Tænk på målgruppens alder og køn. Legen fungerer bedst, når det er muligt at tiltrække flere aldersgrupper. Frist forældrene For de mindste er forældrene adgangsnøglen. Der skal derfor også tænkes over, hvordan man kan tiltrække og fastholde de voksne. Sæt legens egenskaber i centrum Tænk over om indsatsen lever op til de fire punkter: Legen skal sættes i gang, det skal kilde i maven, der skal være variation og øvelse gør mester. Inddrag brugerne Lyt til børnenes ønsker. At involvere børnene giver større ejerskab til faciliteterne. Undersøgelser viser, at inddragelse af børnene giver mindre hærværk. (Kilde: Indsigt i leg – Guide til fremtidens legelandskaber.)

Leg giver sunde og glade børn Fysisk aktivitet… … styrker børns motorik, udholdenhed, kondition, muskler, knogler og bindevæv. Desuden påvirkes børns selvopfattelse og sociale læring i positiv retning. … øger stofskiftet, hvilket mindsker risikoen for overvægt, dog afhængigt af kosten. … kan mindske angstsymptomer, reducere oplevelsen af stress, øge livsglæde, social trivsel, selvtillid og handlekompetencer. (Kilde: Indsigt i leg – Guide til fremtidens legelandskaber.)

Rapporten Indsigt i leg – Guide til fremtidens legelandskaber er udarbejdet af Konsortiet for Fremtidens Idræts- og Legelandskaber. Konsortiet blev etableret i 2006 af Mandag Morgen med det formål at indkredse mulighederne for at skabe mere leg og bevægelse blandt børn og unge.

beboermagasinet BoDanmark

Af Anders Juel Hansen ajh@bdk.dk

vind 20.000 kr. De flotteste moderniseringer Boligkontoret Danmark udskriver ny stor konkurrence om flotte moderniseringer. Fortæl om din modernisering og vind 1. præmien på 20.000 kr. Benyt juledagene til at få endnu en julegave. Deltag i konkurrencen om de flotteste moderniseringer udført efter 1. januar 2004. Vi uddeler 1., 2. og 3. præmie og 12 bonuspræmier, hver bestående af 6 flasker rødvin. Alle moderniseringer kan være med Nyt køkken, bad, udestue, tilbygning eller ombygning, indretning af haven, udhus osv. Alle forbedringer kan indgå i konkurrencen. Det er ligegyldigt, om du selv har lagt ud og lavet forbedringerne eller betalt over huslejen – det er resultatet der tæller.

Deltag i konkurrencen Følg vejledningen under Sådan gør du. Mail materialet med navn, adresse og boligforening/selskab til: BoDanmark@bdk.dk Skriv “De flotteste moderniseringer”

Sådan gør du Tag (gode) fotos og beskriv dine forbedringer kort. De skal være udført efter den 1. januar 2004. Husk at oplyse om: Hvornår, hvad det har kostet, og hvad du eventuelt selv har udført. Mail eller send materialet til os.

Eller send materialet til: Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 2100 København Ø Mærk kuverten “De flotteste moderniseringer”

Sådan gør vi Alle indsendte forslag bedømmes af et udvalg ledet af Lisbet Riis, Boligkontoret Danmarks formand. Vi uddeler præmierne i marts 2010 og offentliggør navnene på vinderne i BoDanmark 64, marts 2010. Har du spørgsmål angående konkurrencen kan du ringe eller maile til Anders Juel Hansen, tlf. 35 44 80 21; mail: ajh@bdk.dk.

Sidste frist er mandag den 11. januar 2010

beboermagasinet BoDanmark

Præmier 1. Præmie: 20.000 kr. 2. Præmie: 10.000 kr. 3. Præmie: 5.000 kr. Bonuspræmier 12 x 6 flasker rødvin

Sådan gik jeg frem 18 % af beboerne har foretaget ændringer i deres bolig, og de synes det er nemt, viser ny beboerundersøgelse. BoDanmark har været på besøg hos Elisabeth Lollesgaard, der har fået nyt køkken og åbnet op ind til stuen. Vi moderniserer som aldrig før, fremgår det af Boligkontoret Danmarks store beboerundersøgelse fra foråret 2009. Særligt køkkener er populære at udskifte – 40 % af dem, der moderniserer, går i gang i køkkenet. Og næsten alle – 90 % – fandt det nemt, da de skulle i gang. Det kan Elisabeth Lollesgaard nikke genkendende til, selvom hun regnede med, at det ville blive besværligt. – Der er håndværkere, der skal koordineres, noget kan gå galt, og ikke mindst er der byggerod, fortæller hun. Men hele projektet foregik på en god måde. Hun valgte et AUBO køkken, og firmaet koordinerede hele processen, da tømreren rev det gamle køkken ned og satte det nye op, mens elektriker og blikkenslager var involveret undervejs. Elisabeth rev selv væggen ned mellem køkken og stue, sørgede

for gulvafhøvling og malede det nye køkken. Her er hendes overvejelser, og hvordan hun gik frem. Hvad var anledningen? – Jeg var træt af det gamle køkken, et rigtigt 70’er køkken, lågerne hang, og jeg ville gerne åbne op til stuen for at få et større rum. Vidste du, hvad du måtte lave? – Jeg vidste, at man kunne lave et nyt køkken. Jeg har læst om det. Vi har en afdelingsbestyrelse, der virkelig har gjort meget for at sælge ideen og informeret godt på hjemmesiden, hvor jeg gik ind og læste om det. Men jeg var i tvivl, om jeg måtte fjerne radiatoren, der var i vejen. Hvor henvendte du dig? Jeg ringede til afdelingskontoret, der fortalte om processen. Jeg var også oppe på ejendomskontoret, hvor de sagde, at det var i orden at fjerne radiatoren. De fortalte også, at jeg kunne gå ned og ringe på hos en, der havde fået nyt køkken, og høre om jeg måtte se det. Hvad koster det på huslejen? På afdelingskontoret gav de mig nogle intervaller, så jeg vidste, at den pris på køkkenet, gav den huslejestigning. Den viden var rar at have, når jeg var ude og se på køkken. (Se boksen)

beboermagasinet BoDanmark

Hvordan med rabat? Jeg vidste, at jeg kunne få rabat, og på afdelingskontoret fortalte de, hvilke firmaer der gav rabat. Jeg fik selv rabat hos AUBO. Hvordan startede du? Da jeg havde talt med Jesper Kjærgaard på afdelingskontoret, kiggede jeg i køkkenkataloger og var på besøg hos forskellige køkkenfirmaer. Jeg brugte en halv formiddag i AUBO Køkken, hvor jeg fik lavet en skitse og købte køkkenet. Skitsen kostede ikke penge at få lavet. Hvad med de hårde hvidevarer? Jeg vidste, at de ikke kunne indgå i prisen og huslejestigningen. Dem har jeg selv betalt. Hvordan styrede du prisen? Da jeg havde fået lavet skitsen, fik jeg tilrettet den. Det var blevet dyrere, end jeg havde regnet med, så jeg skar et par dyre valg fra bl.a. et lækkert vandarmatur. Jeg ville ikke betale mere end ca. 800 kr. i huslejestigning for det nye køkken. Hvordan kom du videre? Da AUBO havde sendt den endelige pris til mig og til afdelingskontoret, modtog jeg en kontrakt fra afdelingskontoret, hvor jeg skrev under på huslejestigningen. Så bestilte de køkkenet.

Huslejestigningen for hver 10.000 kr., du køber køkken, ligger på mellem 80-90 kr. i månedlig lejestigning alt efter udgiftens størrelse. Tommelfingerreglen er derfor, at for hver 10.000 kr. skal du regne med 90 kr. i huslejestigning, der er et fast beløb i lånets normalt 20-årige løbetid. Udgift til f.eks. køkken 30.000 kr. : 270 kr. i huslejestigning 60.000 kr. : 540 kr. i huslejestigning 90.000 kr. : 810 kr. i huslejestigning Tabellen er vejledende, idet den er afhængig af renten og beløbets størrelse. Jo mere køkkenet koster, jo mindre udgør de faste omkostninger til lån og administration forholdsmæssigt. Køber du for mere end 100.000 kr., falder prisen således til under 80 kr. pr. 10.000 kr. Væsentlige stigninger i renten vil betyde, at ved fremtidige moderniseringer stiger huslejen tilsvarende mere. Når du godkender en modernisering, vil huslejestigningen ligge fast. Ved flytning overtager næste beboer betalingen på køkkenet.

Hvordan med leveringstiden? Jeg løb ind i ferie både på afdelingskontoret og på fabrikken. Det tog 14 dage at få godkendt på afdelingskontoret. Jeg underskrev kontrakten i starten af juli, og arbejdet begyndte i starten af september. Det var to måneder, og der gik nok en måned ekstra pga. sommerferie.

Fakta

Lavede du selv noget? Vi havde allerede revet væggen ned inden, og jeg styrede selv at få afhøvlet gulvet, der ikke indgik i selve køkkenmoderniseringen. Bagefter malede jeg køkkenet.

Modernisering af køkken Udgifter til køkkenfirma 112.000 kr. Omkostninger 6.000 kr. Tilskud fra afdeling 3.000 kr. Beboers andel 115.000 kr. Finansiering: 20-årigt lån Huslejestigning i 20 år: 823 kr. Hårde hvidevarer 14.000 kr. (Betalt af beboer) Leverandør: AUBO Køkken (yder rabat) Eget arbejde: Rev væg til stuen ned og malede. Fik afhøvlet og hvidlaseret gulvet i køkken og stue betalt af penge fra egen vedligeholdelseskonto (B-ordning). Byggeperiode: 14 dage.

Hvor lang tid tog håndværkerne? I 8-10 dage kunne vi ikke bruge køkkenet, og køleskabet stod udenfor. Vi blev inviteret ud og spise hos gode venner mange gange, så det var faktisk meget positivt og rart midt i rodet. Er det blevet godt? Ja, rigtig fint. Køkkenet er blevet større, mere funktionelt og meget lysere med lys fra to sider. Det var lavet rigtigt fra start, og der var kun et par småting, der skulle justeres. Jeg ringede til køkkenfirmaet, og de kom efter et par dage. Dem er jeg meget tilfreds med. Ejendomsmesteren kom og godkendte gulvafhøvlingen og køkkenet ved samme lejlighed.

Hvad koster det?

beboermagasinet BoDanmark

Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal Afdeling 7 Skovengen, Kokkedal Boligtype: Rækkehus på 89 m2 Husleje: 5.832 kr. før modernisering

Den 1. januar bliver startskuddet for det nye samarbejde mellem Boligkontoret Danmark og Boligselskabet Sct. Jørgen

Byens markante boligselskab Byggerier og fusioner kendetegner Viborgs største boligselskab, der har sat sit præg på byen. Af Anders Juel Hansen ajh@bdk.dk

ldrig færdig altid på vej, kunne være mottoet for Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg-Kjellerup, der altid er i fuld gang med nye idéer og på vej mod nye mål. Fornyelse er et af nøgleordene i Boligselskabets arbejde, der både skaber forandringer indadtil i selskabet – og udadtil i den by, der omgiver selskabets beboere. De aktive bygherrer Boligselskabet Sct. Jørgen blev stiftet allerede i 1942 og satte fra dag ét en ære i at være en aktiv bygherre og med til at skaffe gode boliger til den almindelige viborgenser. Med mange byggerier, især fra 1980’erne og frem, har boligselskabet præget Viborg og omegn. Det er også Boligselskabet Sct. Jørgen, der står bag udlejningsportalen på internettet, www.BoViborg.dk, der er resultatet af et samarbejde med byens andet store boligselskab, Boligselskabet Viborg. Boligselskabet Sct. Jørgens mangeårige formand er Viborgs tidligere

borgmester Jørn Cato Nielsen, og selskabets direktør siden 1997 er Hans Erik Lund, der som formand for ABF, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, også er aktiv i boligarbejdet på foreningsplan. Administration og spektakulært nybyggeri 5.200 boliger inklusive kommunale boliger og institutioner bliver administreret fra Brovej 18, centralt i Viborg. Her arbejder 35 administrative medarbejdere, mens 50 ejendomsfunktionærer tager sig af vedligeholdelsen i boligafdelingerne. Sct. Jørgen er kendt for sit utraditionelle nybyggeri, bl.a. et håndboldcollege og kollegiebyggeriet Camp Logos på det tidligere kaserneområde, hvor selskabet skal indrette et studenterhus i de gamle længer på kasernen. 48 boliger i Brøndums Gård II, lige ned til Søndersø og tæt på bykernen, er bygget sammen med Boligselskabet Viborg og er netop ved at blive færdiggjort.

Sådan startede det Boligselskabet Sct. Jørgen blev stiftet i 1942 under navnet Erhvervsrådets Boligselskab. Selskabet samlede tre omegnsselskaber: Kjellerup Boligforening, Rødkærsbro Boligselskab og Boligselskabet Gudenå i et samarbejde, der i 2006 endte i en fusion med navnet Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg – Kjellerup. Selskabet er siden fusioneret med Tjele Almene Boligorganisation og administrerer desuden Boligforeningen Granly og Bjerringbro Andelsboligforening, der er selvstændige boligorganisationer.

beboermagasinet BoDanmark

– og hvem er det lige Boligkontoret Danmark er?

Fællesskab er boligselskabernes styrke Boligselskaberne får tid til debat og udvikling, mens Boligkontoret Danmark fungerer som administrativ garant i hverdagen. Af Anders Juel Hansen ajh@bdk.dk

oligkontoret Danmark blev dannet i 1948 af små boligselskaber og boligforeninger for at tage sig af selskabernes drift og regnskaber. Boligkontoret ejer ikke selv boliger. Selskaberne ejer derimod Boligkontoret, vælger bestyrelsen og vælger medlemmer til Boligkontorets udvalg, hvor bestyrelser og medarbejdere mødes og drøfter udviklingen af Boligkontoret Danmarks service. Lokale kontorer giver nærvær Boligselskaberne bestemmer alle overordnede forhold for Boligkontoret og har valgt, at service og udlejning skal ske fra lokale kontorer. Med syv afdelingskontorer og fem lokalkontorer har Boligkontorets 63 boligselskaber og foreninger tæt kontakt til medarbejderne. I lokalråd og udvalg drøfter repræsentanterne boligpolitiske emner og Boligkontorets udvikling. Hvert afdelingskontor udgør et stærkt team med forretningsfører, chefkonsulent, driftschefer og sagsbehandlere, og medarbejderne træffer alle beslutninger i hverdagen sammen med bestyrelserne. 85 medarbejdere, eller 60 % af Boligkontorets 145 medarbejdere, arbejder på afdelingskontorerne. Ledelse og backup sker fra København Boligkontoret ledes fra kontoret i Lundsgade i København, der også er backup-funktion for de lokale kontorer. I Lundsgade laves regnskaber – og specialfunktioner som jura, IT, kommunikation, udvikling, sekretariat, løn etc. er desuden placeret på kontoret. Byggefunktionens østafdeling er placeret på Frederiksberg. 60 medarbejdere arbejder på kontorerne i Lundsgade og på Frederiksberg.

beboermagasinet BoDanmark

Boligkontorets formand er Lisbet Riis, der bor i den almene bebyggelse Nærumvænge nord for København. Lisbet Riis er også formand for Søllerød Sociale Boligselskab og Søllerød almene Boligselskab. Michael Demsitz er administrerende direktør og har arbejdet i flere boligselskaber, inden han i 1995 kom til Boligkontoret som direktør. Sammen kan vi mere Målsætningsprogrammet Sammen kan vi mere udtrykker Boligkontorets kerneværdier: Nærvær, mangfoldighed, fællesskab og engagement. I en handlingsplan for 2010 indgår en klimakampagne for at begrænse CO2udslippet. I kampagnen indgår åbent hus-arrangementer på afdelingskontorerne med energibesparelser på dagsordenen.

www.bdk.dk/mit-klima

En organisation i vækst I 1993 tog Boligkontoret sig af 13.000 boliger. Siden er nye kommet til, og i 2009 omfatter organisationen 62 medlemmer og 23.000 boliger. Med Boligselskabet Sct. Jørgens indtræden stiger antallet af boliger til 28.000. Service og ydelser udvikles i takt med beboernes og bestyrelsernes behov. Senest har Boligkontoret oprettet en udviklingsafdeling, der udarbejder boligsociale planer og strategiog udviklingsplaner for boligafdelingerne.

brøndums gå rd II

Nyt og spændende samarbejde begynder i Viborg iden, kompetence og netværk er noget af det, Boligselskabet Sct. Jørgen bringer med ind i samarbejdet, når selskabet fra 2010 bliver landsdækkende som medejer af Boligkontoret Danmark. Som beboer i Viborgområdet vil man ikke mærke den store forandring i dagligdagen, når Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup fra 2010 bliver medlem og medejer af Boligkontoret Danmark. Kontor og personale i Viborg fortsætter, og det lokale samarbejde med Boligselskabet VIBORG om udlejningsportalen www.BoViborg.dk fortsætter også. Til gengæld bliver Boligkontoret backup for Sct. Jørgens administration for at opnå stordriftsfordele ved at dele IT-systemer og hjælpe hinanden, hvor

det er muligt. En fremtidssikring, der giver Sct. Jørgen direkte adgang til Boligkontorets afdelinger med kompetencer inden for IT, jura, kommunikation, løn og udviklingsplaner for boligafdelingerne. En ballast til at matche de stigende krav fra myndigheder og generelle krav til udvikling af et moderne boligselskab. Boligselskabet Sct. Jørgen medbringer erfaring og kompetence, når Boligkontorets byggeafdeling for Fyn og Jylland placeres i Viborg, og direktør Hans Erik Lund bliver byggedirektør i Boligkontoret. Ny hjemmeside og beboermagasin I første omgang bliver beboerne i Sct. Jørgen præsenteret for en ny hjemmeside for boligselskabet og vil fremover modtage beboermagasinet BoDanmark tre gange om året (inklusive dette nummer – så hjertelig

bolIger ved søen

I vIborg

revideret 05.05.09

velkommen til de nye læsere!, red.). Boligkontoret Danmark indleder i 2010 en klimakampagne for at formindske energiforbruget og CO2 udslippet på kontorer og i boligområder. En kampagne beboerne i Viborg også kan deltage i. Plads i direktion og bestyrelse Som Boligkontorets suverænt største medlem er Boligselskabet Sct. Jørgens medlemskab i Boligkontoret Danmark forberedt grundigt. Vedtægterne er ændret, så der bliver plads i Boligkontorets bestyrelse for en repræsentant fra Sct. Jørgen, Jørn Cato Nielsen, og direktør Hans Erik Lund indtræder i Boligkontorets direktionsgruppe. I tolv arbejdsgrupper har medarbejdere fra Sct. Jørgen og Boligkontoret forberedt det nye samarbejde, der starter formelt ved årsskiftet og langsomt skal udvikles på ITområdet og på det administrative plan.

nyhed

Juleaften i et større fællesskab Hvorfor sidde alene, måske sammen med børnene, når man kan hygge sig juleaften sammen med andre? To bebyggelser holder juleaften for beboerne, hvor børn og voksne har mulighed for en aften præget af det fællesskab, der skabes, når kredsen udvides. Juleaften i Skanderborg Signe og Rie har besluttet sig for at invitere til juleaften med fælles julemiddag i Højvangen. De friske projektmedarbejdere inviterer beboerne til at være med til at lave mad og pynte træ fra eftermiddagen. Det hele foregår i beboerhuset på Poul la Coursvej 31 fra kl. 12, og prisen er 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn. Tilmelding til projektkoordinator Louise Buch Viftrup på telefon: 40 30 95 81. Projekt Højvangen omfatter bl.a. Midtjysk Boligselskabs afdeling 39 på Poul la Coursvej. www.projekthøjvang.dk Juleaften i Snekkersten Beboernetværket i Borupgård i Snekkersten inviterer til juleaften, med julemiddag, dans om juletræet og julegaver. Anne Svarer og Benny Larsen fra beboernetværket står for årets juleaften, der finder sted i beboerhuset. Beboere fra Lerbakken i Helsingør, afdeling 3 i Boligselskabet Teglværksgården er særligt velkomne. Det er gratis at deltage i Borupgårds juleaften. Tilmelding til Anne, telefon 49 22 12 89 eller Benny 25 74 16 16. -ajh

beboermagasinet BoDanmark

Man skal ikke samle gods eller guld – man skal

samle erfaring Friheden, fagligheden og lysten til eventyr er nogle af de kerneværdier, der binder Karl-Heinz, Jens og de andre navere sammen i et helt særligt fællesskab. I Hørning ved Århus lever den gamle tradition i bedste velgående. Af Mette Kramshøj Flinker mkf@bdk.dk • foto Nikolaj jonas

beboermagasinet BoDanmark

måde at møde ligesindede på. At udveksle historier og rejseoplevelser. Vi har alle sammen det til fælles, at vi elsker rejsen.

t træde ned i kælderen under Hørning Mølle er som at træde ind i en helt anden verden. Siden 1994 har møllen været hjemsted for Naverne i Hørning og danner med sin hyggelige og rustikke atmosfære den perfekte ramme for en vaskeægte naverhule. Rejsen ligger i blodet Blandt medlemmerne finder man Karl-Heinz Fiering, der også er formand for bestyrelsen i Midtjysk Boligselskabs Afdeling 1. Han er født i Tyskland, men fandt som arbejdende murer vej til Danmark i slutningen af 1960’erne. Her slog han sig ned og giftede sig med en dansk pige – men selvom han siden har levet en helt almindelig tilværelse som håndværker og værkfører, så er rejselysten en stor del af hans identitet. – En naver er ikke så stedsbunden som andre. Jeg kunne arbejde i hvilket som helst land, fortæller Karl-Heinz, der gennem et tilfældigt møde med en gammel arbejdskammerat, fik kontakt til de lokale navere og blev optaget i hulen. Jens Hansen er helt enig. – En naver kigger sig aldrig tilbage, siger man. Det er hele tiden fremad mod nye udfordringer – og en længsel efter at se, hvad der gemmer sig rundt om det næste hjørne. Det er drømmen om at gå på den glade landevej uden bindinger og uden hjemve, fortæller Jens, der selv har været vidt omkring i sine unge dage. Fra B&W på Christianshavn, hvor han blev udlært, gik turen med ØK til Australien, Thailand og Japan. Senere var det Norge og i en periode fiskede Jens fra Hirtshals. – Jeg har været omkring og har oplevet rigtig meget, og det er blandt andet også derfor, jeg har så stor glæde af vores forening. For os er det en

beboermagasinet BoDanmark

På tommelen til Skagen og hjem igen Selvom Jens i dag har skruet ned for rejseaktiviteten, er han stadig klar på et lille eventyr i ny og næ, når lejligheden byder sig. Derfor besluttede han i sommer at prøve lykken, iførte sig sit naverarbejdstøj og blaffede sig fra Hørning til Skagen tur-retur. – Det tog ikke mere end tre timer derop! Men det har sikkert også hjulpet, at man kunne se, at jeg var naver. Folk bliver tit nysgerrige og vil høre mere. Der er også mange, der slet ikke ved, hvad det handler om. Det giver tit anledning til en snak, fortæller Jens. De farende svende At rejse på tommelen er en naturlig del af naveruniverset. Når en udlært håndværker tager på valsen, skal han vandre fra sted til sted – og kun arbejde for kost og logi samt lidt håndører til den næste rejse. Denne form for nøjsomhed er en vigtig del af naverens værdisæt. Og rejsen skal derfor foregå til fods eller på stop. På den måde sættes fagligheden i centrum – og det er den, det hele handler om.

Kluft “Kluft”, den tyske håndværkerdragt, som naverne bærer, består af: • Den sorte hat: bowler, høj hat eller den bredskyggede “Schlapphut”. • Hvid kraveløs skjorte “Staude” med sort slips bundet i den øverste knap som tegn på ærbarhed. • Bukser med stor fodvidde, vest og jakke i fløjl eller velour. • Sorte sko eller støvler. • Desuden kan man bære urkæde og ørering med håndværksvåbnet. Al anden pynt er ikke tilladt. Alt udstyr på rejsen rulles til en 30 cm tyk og 70 cm lang bylt, der ombindes med et farverigt klæde – en “Charlottenburger” eller “Berliner”. • Naveren rejser med en “Stenz”, som er en slangeformet, naturdannet vandrestok. Kilde: www.danskmetal.dk

– Man er ikke på valsen for at tjene penge, men for at dygtiggøre sig i sit fag, forklarer Karl-Heinz. For Jens og Karl-Heinz er Naverhulen i dag et sted, hvor de først og fremmest kan dyrke kammeratskabet og tale om gamle dage. Rejsetemaet står stadig højt på dagsordenen, og foreningen arrangerer gerne temaaftener, hvor foredragsholdere udefra bliver inviteret til at komme og fortælle om andre typer af rejser. – Og ellers mødes vi hver den første fredag i måneden, fortæller Jens. – Og selv om det altså kun er en gang om måneden, så lyder vi som en hel hønsegård!

de berejste Skandinaver Naver er en forkortelse af skandinaver. Ordet bruges om skandinaviske håndværkere, der tager på valsen. Traditionen stammer oprindeligt fra Tyskland og har eksisteret i århundreder. C.U.K (Skandinavisk Centralunderstøttelseskasse) er navernes hovedorganisation. Den blev oprettet i 1899. Der er 22 naverforeninger i Danmark og 8 i udlandet. Alle naverforeninger har en naverhule. Det er hulefar eller hulemor, der står for driften af hulen. I naverhulen gælder visse regler: • Der må ikke diskuteres politik eller religion • Der må ikke tales nedsættende om kvinder • Der må ikke tales grimt til eller om de andre medlemmer af hulen. • Man skal til hvert møde bære sit medlemsemblem

Midtjysk Boligselskabs Afdeling 1 har siden 2008 lånt naverhulen i møllen til afholdelse af det årlige beboermøde.

beboermagasinet BoDanmark

Renovering

ryk

En storstilet renovering af boligafdelingerne Borupgård 1 og 2 ved Helsingør er for nyligt afsluttet. Og forandringen er både stor og stilfuld. I oktober modtog arkitekterne bag det nye look en hæderspris for det meget vellykkede projekt. oligselskabet Teglværksgården har fået to nye afdelinger. Skulle man tro. Afdelingerne Borupgård 1 og 2 står færdige med nyrenoverede tage, facader og grønne udearealer. Efter tre år med byggerod, støv og larm er beboerne kommet ud på den anden side. Og resultatet ser ud til at have været det hele værd. – Det er virkelig blevet lækkert, siger Daniel Berg, der bor i en af afde-

beboermagasinet BoDanmark

lingens store fireværelses rækkehuse med have. Sammen med sin kone og to børn flyttede han ind i afdelingen umiddelbart før renoveringens afslutning. – Man kan mærke, at alle der bor her har lyst til at passe godt på tingene. Folk går meget op i at holde det hele ved lige, nu hvor det er blevet så flot. Jeg er selv vokset op i nærheden af Borupgård og husker området som et ret nedslidt og trist sted – slet ikke et sted jeg havde forestillet mig at bo som voksen. Men efter renoveringen er det jo helt anderledes – og nu bor

jeg her! Det er blevet et rigtig godt sted for børnefamilier, vi har et godt sammenhold og er alle sammen glade for at være her. Huslejen er den samme Den omfattende renovering af boligafdelingen med i alt 415 boliger har kostet 362 millioner. Projektet mødte undervejs flere forhindringer – blandt andet da der i 2000 blev konstateret skimmelsvamp i bebyggelsen, hvilket både forsinkede og fordyrede processen. Heldigvis har boligafdelingen

der

ker

Af Mette Kramshøj Flinker mkf@bdk.dk • foto kim agersten

gennem hele forløbet fået opbakning fra Helsingør Kommune, der sammen med støtten fra Landsbyggefonden og Boligselskabet Teglværksgården har gjort det muligt at gennemføre hele renoveringen uden huslejestigning. Beboerne er dog tilsyneladende blevet så glade for de nye omgivelser, at de har valgt selv at betale for at sætte prikken over i’et – blandt andet ved at få lagt nye flisestier mellem bygningerne, hvilket ikke var omfattet af projektet. Næsten 200 nye køkkener En anden sidegevinst ved renoveringen af Borupgård er, at beboerne har fået et helt andet ejerskab til deres bolig. Et usædvanligt stort antal beboere har gennem de seneste par år valgt at modernisere deres boliger. Hele 40 % af beboerne har i takt med renoveringen investeret i nye køkkener eller badeværelser. Med Boligkontoret Danmarks råderetsordning Din Bolig – dit valg er det muligt at låne pengene af boligafdelingen til forbedringer og betale tilbage over huslejen – dette gælder også Daniel Berg og hans familie. – Det indre skal jo passe til det ydre! Inden vi flyttede ind, valgte vi derfor at modernisere køkkenet, så det hele var nyt og lækkert fra starten. Det er der mange, der har gjort, fortæller Daniel Berg, der regner med også at give badeværelset en tur på et senere tidspunkt. Palle Wørmann, formand for Borupgård 1’s afdelingsbestyrelse, er ikke i tvivl om, at renoveringen har bragt endnu mere med sig, end det fysiske løft. - Der er ingen tvivl om, at det er blevet et bedre sted at bo. Renoveringen har styrket fællesskabet og skabt en udbredt følelse af ejerskab til bebyggelsen som helhed. I dag har vi f.eks. et beboernetværk, hvor vi hjælper de ældre med at holde haverne og sørge for, at alt bliver ved med at se pænt ud. Det er blevet et sted, hvor man har lyst til at være og lyst til at blive, fortæller, Palle Wørmann.

• • • • •

Borupgård 1 og 2 ligger i Snekkersten ved Helsingør. Afdelingerne har i alt 415 boliger fra et til fire rum. Bebyggelsen blev opført i 1973-1976. Borupgård 1 og 2 hører under Boligselskabet Teglværksgården Se mere på www.teglværksgården.dk

Arkitekterne Blad og Thygesen, der står bag renoveringen i Borupgård, modtog i oktober Helsingør Kommunes Hæderspris for Byforbedring 2009. Hædersprisen gives til et projekt, der har bidraget til at gøre omgivelserne i Helsingør Kommune smukkere og mere velfungerende. I alt ni projekter var indstillet til prisen.

Det er stadig relativt nemt at få et af de store attraktive rækkehuse på 128 m2. Udlejning sker fra Afdelingskontoret Helsingør, og man kan skrive sig op og betale på hjemmesiden www.boligkontoret.dk.

beboermagasinet BoDanmark

Af Mette Kramshøj Flinker mkf@bdk.dk • foto Nikolaj jonas

Jeg har altid elsket friluftslivet eg er glad for at jeg har forstanden endnu – altså nogenlunde!, griner Kaj Bruun, der blev 97 i oktober. Det sidste er sagt i en blanding af beskedenhed og selvironi, for der er ingen tvivl om, at Kajs hoved intet fejler. Det vælter ud med årstal, navne, byer og adresser – kun afbrudt af dyb forundring, når tilhørerne gang på gang må ryste på hovedet ved spørgsmålet: ”Jamen ved I virkelig ikke, hvor det ligger?” 97 år og 192 cm Kajs lænestol er klodset op, så den er løftet omkring 15 cm fra gulvet. På den måde kan han hvile sine lange ben uden at få ondt i ryggen. – 1,92 er ikke en helt almindelig højde for min generation – selvom jeg vist nok er røget ned på 1,91 med alderen, siger Kaj og viser et gammelt billede fra skoletiden, hvor han er fotograferet sammen med sine klassekammerater. De er to hoveder lavere end ham. – Måske er det min højde, der har givet mig interessen for friluftslivet. Jeg elskede idræt i skolen, og vi havde en lærer, der tog os med på lange cykelture rundt i landet. Det gjaldt om at få brugt den lange krop, fortæller Kaj. 40 elever byggede idrætshal Interessen for idræt bragte Kaj til Ollerup Gymnastikhøjskole, hvor han gik i fem måneder. Da tiden var gået, og sommeren kom, blev Kaj tilbage på skolen sammen med 39 andre elever. – Skolen havde brug for en stor

beboermagasinet BoDanmark

Fra sit rækkehus i Hammel kan Kaj Bruun se tilbage på en efterhånden 97 år lang livshistorie fyldt med gode kammeratskaber, hårdt arbejde – og masser af idræt. idrætshal – så den byggede vi! Vi fik 2 kr. om dagen plus kost og logi. Vi arbejdede i et halvt år, til den var færdig. Det var en fantastisk tid med samarbejde og kammeratskab. Sådan noget oplever man ikke så tit. Det var i 1932 – og både skolen og hallen står der endnu. Fra Hellerup til Hammel Kaj er oprindeligt vokset op i Hellerup, og han besøgte tit sine bedsteforældre, der boede i Veksø. Over for bedsteforældrenes hus lå en gård, som fik stor betydning for Kajs arbejdsliv. – Jeg vidste, at det var udelivet, jeg ville. Så jeg gik ud af fjerde mellem og blev karl på Skibstedgård, som den hed. Efter soldatertiden arbejdede jeg på mange forskellige gårde – blandt andet ved Grenå, hvor jeg mødte min kone. Min drøm var en dag at få mit eget. I 1939 fik Kaj mulighed for at blive forpagter af Gjerngården ved Hammel. Gjerngården var på det tidspunkt en gård på 120 tønder land, der hørte under grevskabet Frijsenborg. – På det tidspunkt var min kone og jeg kun forlovede. Hun var egentlig på vej til London for at arbejde et halvt år, da tilbuddet kom. Men jeg fik hentet hende hjem, og vi blev gift i en fart, så vi kunne rykke ind i vores nye hjem. Sådan var det jo dengang, smiler Kaj, som nåede at fejre krondiamantbryllup (65 år, red.) med sin kone, inden hun døde i 2004. Rollatorsport I 40 år levede Kaj landmandslivet med sin familie – kone og tre børn – på Gjerngården, som i dag er ombygget til familie- og ungdomsboliger. Kaj bor stadig i Hammel – nu i et af rækkehusene i Midtjysk Boligselskabs afdeling 29. Aktivitetsniveauet er dalet en smule med alderen, men der er stadig gang i den tårnhøje “københavner”. – Jeg går en halv time hver dag med min rollator. Jeg er meget glad for min rollator, understreger Kaj. – Den gør, at jeg stadig kan komme ud i den friske luft.

beboermagasinet BoDanmark

Foto: Ilttala

Af Mette Kramshøj Flinker mkf@bdk.dk

Foto: Ikea

Tris Holder til fyrfadslys i grønt glas fra IIttala Fås i otte forskellige farver på www.royaldesign.dk Højde 72 mm. Pris 81 kr.

o: Fot

Ric

Ljuvlig Transparente glaskrus fra Ikea Fås i rød, grøn, lilla og turkis Højde 8 cm. Pris 9,50 kr.

Gul keramikkande fra Rice Fra serien Italian Tableware Højde 22 cm. Pris 359 kr. Find nærmeste butik på www.rice.dk Button Bordskåner i filt fra Ilva – til krus eller glas Fås også i orange Diameter 10 cm Pris 9,50 kr. Foto: Ilva

Hæklet tæppe i mormor-stil 130 x 180 cm, 100% uld Pris 800 kr. www.housedoctor.dk - Everyday 2009 beboermagasinet BoDanmark

Foto: Rice

Aflang melamin-tallerken Længde 30 cm, bredde 22 cm Pris 55 kr. Find nærmeste butik på www.rice.dk

Jemala Æsker - sæt med tre forskellige: Lille: 20x20x20 cm Mellem: 25x25x25 cm Stor: 30x30x30 cm Pris 370 kr. www.housedoctor.dk - Moments 2009

o: Fot

or oct sed Hou

Shallow Pendel i smoked blå acryl fra Ilva Fås også i orange, grøn og hvid Diameter 40 cm. Pris 799 kr.

o: Fot

Foto: Ilva

kolde vinteraftener

or oct sed Hou

beboermagasinet BoDanmark

Af Mette Kramshøj Flinker mkf@bdk.dk • foto Nikolaj jonas

En grøn livsstil er nemmere end man tror

beboermagasinet BoDanmark

Christine Feldthaus er mest kendt som livsstilseksperten fra TV-programmet Kender du typen?, hvor hun har udfoldet sin viden om danskernes stil og vaner. Arbejdet med livsstil fik i starten af 2008 tilføjet en ny vinkel, da Christine Feldthaus satte fokus på sine egne vaner for at begynde et nyt og mere klimavenligt liv. Projektet blev til udgivelsen Feldthaus skruer ned – en dagbog om at spare på miljøet.

et hele startede med en opringning fra et forlag, der ville have Christine Feldthaus til at skrive en bog om økologi. Hun svarede tilbage med idéen om en dagbog, der skulle handle om, hvordan hun ændrede livsstil fra “luksusdyr til miljømoster”. Christine Feldthaus var vant til at være kendt som hende fra Kender du typen? og blev ofte forbundet med “designerhjem, designertøj og rød læbestift”. Nu sprang hun ud som grøn – og fandt en ny livsstil at udforske. Hvorfor har du skrevet din bog i dagbogsform? For at være super ærlig handlede det for mig først og fremmest om at finde en måde at strukturere stoffet på, så jeg selv kunne følge med. Da jeg star-

beboermagasinet BoDanmark

tede på bogen vidste jeg jo ingenting! Så i stedet for at bruge oceaner af tid på at sætte mig ind i alting på én gang og derefter strukturere et kæmpestort materiale, ville jeg hellere vise den kaotiske rejse fra det at stå og vide ingenting til at blive klogere og klogere hen ad vejen. Med dagbogsformen kunne jeg tage læserne med på den rejse, jeg selv havde begivet mig ud på. Og det jeg fandt ud af, da jeg kom i gang, var jo at jeg hver eneste dag forholdt mig til noget nyt. Mine dage er jo slet ikke ens, så hver dag var der et nyt emne, som sprang op, alt efter hvad jeg lavede. Hvis jeg f.eks. kørte af sted i min bil, tænkte jeg på at jeg måske burde sidde i et tog. Hvis jeg løb på løbebåndet i fitnesscenteret, tænkte jeg, at jeg jo også bare kunne løbe ude i naturen – og hvis jeg lavede mad tænkte jeg på mine indkøb, og om vi skulle have en kødløs dag. Og så skrev jeg om det. Helt ærligt så var det en nemmere måde at skrive en bog på! Dagbogsformen kan desuden skabe meget mere identifikation og gøre, at læseren måske føler: “Ok, hun er lige så famlende som jeg er, så hvis hun kan, så kan jeg sgu også!”. Hvordan kommer man i gang? Du beskriver din egen udvikling som en “miljønovice”, der bliver til “Tarzan

i miljøjunglen”. Hvad er dit råd til de nuværende “miljønovicer”? Mit første råd er selvfølgelig: Køb min bog og tag den med i seng - ha ha! Eller læg den ud på toilettet og læs et kapitel, hver gang du alligevel er derude…. Det kan nemlig være lidt uoverskueligt at komme i gang, og det er jo det, bogen skal bruges til. Mit andet råd er derfor: Gør som jeg gør i bogen. Få nogle tal på bordet. Skab dig et overblik, gå ind på nogle hjemmesider, som kan hjælpe dig med at få gang i en co2-slankekur. Allerede dér bliver man faktisk meget klogere. Man skal nemlig indtaste sit forbrug, så man er altså tvunget til at finde det ringbind frem, hvor el-, vand- og varmeregningerne gemmer sig – og man er tvunget til at læse, hvad der står på dem! Når jeg er ude og holde foredrag og spørger, hvor mange der kender deres el-forbrug, er der kun omkring 10%, der rækker hånden op. Hvis ikke du kender din vægt, så er det sværere at lægge en plan for, hvor meget du skal tabe dig! Du skal med andre ord have en viden om dit forbrug for at kunne ændre det. Hvilken rolle spiller miljøbevidstheden i dit liv i dag? Det spiller en ekstrem stor rolle. Af flere grunde. Jeg lever jo af at holde foredrag – blandt andet om miljøvenlig adfærd – og derfor føler jeg jo også en forpligtelse til at følge med i alt, hvad der sker på det område. Men det er ikke en sur pligt – for jeg er blevet vild med det. Det er blevet en del af mit liv – jeg er faktisk blevet afhængig af det, for det er et spændende område med masser af muligheder

Christine Feldthaus’ co2-spareråd El • Tæl hvor mange el-apparater du egentlig har i huset – og sluk for dem, der ikke er i brug. • 10% af folks strømforbrug bliver knaldet af på standby strøm om natten. Det er da for dumt. • Tjek de hårde hvidevarer! De kan være de helt store co2-syndere. At vi kunne nedsætte vores strømforbrug med 35% alene ved at skifte vores fryser og køleskab ud med et kølefryseskab, det kom sgu bag på mig! • Køb altid energimærkede apparater – og køb god kvali tet. Dårlig kvalitet koster i det lange løb – og det er hel ler ikke super for miljøet, hvis man skal have ny vaske maskine hvert 5. år. Varme • Skru ned for varmen. Det er helt vildt, hvad det koster i co2-udslip at køre med en stuetemperatur på 24°. • Tænd alle radiatorer i et rum på lav varme i stedet for at tænde én på fuld varme, og sørg for at de ikke er dækket af tøj eller møbler. • Tjek at boligen er godt isoleret, og at vinduerne er tætte. Vand • Spar på vandet! Tag nogen kortere bade – 5 min. er rigeligt til at blive ren. De fleste brusere lukker omkring 10 liter vand ud i minuttet! • Brug det lille skyl på toilettet, når andet ikke er nød vendigt – der er en forskel på 4 liter hver gang. Lad ikke vandet løbe, mens du børster tænder! • Lad være med at vande blomsterne i haven med en vandslange – brug en vandkande eller få en regnvands tønde. Ofte har folk ingen fornemmelse for, hvor meget vand de bruger, fordi det bare forsvinder ud i et afløb. Det er rent, renset vand lige ned i kloakken. Jeg kan simpelthen ikke tåle at høre en løbende vandhane.

og innovation! Dels fordi det at passe bedre på vores miljø giver en enestående mulighed for, at vi som mennesker har noget at stå sammen om – specielt i en tid, hvor alle har så travlt med sig selv – og dels fordi vi står her og nu med en chance for at ændre på nogle ting, som jeg virkelig mener trænger til at blive ændret: grådighed, misundelse, hovmod – alle de der ubehagelige livsstilsmantraer, der kommet efter en lang lang periode med ekstrem økonomisk optur i friværdiDanmark. Det er tid til forandring – vi kan sagtens vise mere hensyn, kærlighed og nærvær og samtidigt vokse som individer. Er det så dette ønske om forandring, der motiverer dig? Ja. Måske var jeg ganske enkelt ved at få forbrugerforstoppelse! Og så må du regne med, at jeg jo er ved at blive en voksen dame – og i kraft af min alder har jeg altså brug for at kigge på nogle lidt større spørgsmål i livet. Alle de små spørgsmål har jeg for længst beskæftiget mig med. Jeg har ligesom været gennem faserne med skokøb og kærestesorger og fester hver weekend. Når man er ung, er man vant til at have nogle rollemodeller – nogen der er ældre, som man lytter til, fordi de er kloge og voksne. Nu er det mig der er den voksne – og det forpligter. Derfor må jeg også tage noget mere ansvar og foretage nogle aktive valg. Det er tid til at komme videre – for os alle sammen. Ikke mere ævl. Lad os beskæftige os med noget, der er vigtigt her i livet. Der kommer nogen på jor-

Forbrug • Lad være med at smide mad ud. Vi smider 700.000 ton mad ud i Danmark om året. • Køb ikke plasticposer. Tag nu det net med hjemmefra! • Forbrug mindre. Køb de ting, du har brug for og ikke alt det, du ikke har brug for. Drop impulskøb – man fortryder dem alligevel for det meste.

beboermagasinet BoDanmark

“Der er mange, der gerne vil have miljøtosser som mig til at være sådan én, der sidder på et muldlokum med en hippiehat, drikker økomælk og spiser hirse. Sådan er det altså ikke. Jeg er et helt almindeligt menneske i en helt almindelig familie, der har nedbragt co2-udslippet med 50% ved bare lige at være lidt på forkant med tingene.”

beboermagasinet BoDanmark

“Måske var jeg ganske enkelt ved at få forbrugerforstoppelse!”

den efter os – så at være ligeglad, det er bare ikke i orden! Desuden handler det ikke bare om de kommende generationer i vores del af verden. Der er mennesker andre steder, der har det rigtig hårdt - lige nu. Det angriber min retfærdighedssans, at vi er så grådige i den vestlige verden. At der skal være så stor forskel på menneskenes vilkår. Og det vil jeg gerne være med til at sætte fokus på – og forandre. Vi kan godt finde en vej til at være her alle sammen. Vi skal bare prøve at finde de smarte løsninger. Og det kan vi gøre på flere måder. Vi kan skrue ned i den vestlige verden og få nogle andre livsværdier end forbrug, forbrug, forbrug. Vi kan lave en grøn revolution – ved at kigge på alternative energikilder og smarte teknologiske landvindinger, der bruger mindre energi. Og så kan vi prøve at appellere til politikerne om at bruge den globalisering, som de har råbt og skreget om i 10-15 år, til noget fornuftigt. Bliver du aldrig frustreret? Jeg kan blive meget frustreret. Det er så torskedumt, det vi render og laver. Og vi kunne jo sagtens gøre noget andet. Vi er det klogeste pattedyr på planeten. Vi kunne sagtens bygge

beboermagasinet BoDanmark

diger, vi kunne sagtens få vand ud i de tørkeramte områder. Vi kunne sagtens gøre noget for de mennesker, der er ramt eller snart bliver ramt af klimaforandringerne. Problemet er bare, at vi er ligeglade. Vi er fuldstændig ligeglade med de mennesker. Det er det, der frustrerer mig. Det, og så den manglende politiske vilje til at skære igennem og sætte en grøn dagsorden en gang for alle. Vi ville oven i købet have godt af at ændre livsstil i den vestlige verden, hvor vi bare har spist og drukket, så halvdelen af befolkningen nu er overvægtig. Den måde vi lever på med fedme, stress og lykkepiller er jo ikke vejen frem. Chips, cola og romanblade – det er ikke menneskets fremtid. Så måske har vi her en mulighed for at få fingrene ud af vores egne navler og gøre noget for os selv og andre. Derfor bliver jeg også en lille smule modløs, når folk mener at “alt det her med klima” bare er noget man gør for pengenes skyld – en sjov, lille hobby, som egentlig bare er en fis i en hornlygte eller et modefænomen. Det er simpelthen uartigt. Tænk at man skal bruge tid på at diskutere, hvorfor det lige er, at man tænker på miljøet, og om man nu virkelig mener det, når der er så meget vigtigt vi kunne bruge tiden på. Det er ligesom at diskutere Helle Thorning-Schmidts håndtaske i stedet for hendes politik. Det er useriøst! Hvad er vejen frem i dine øjne? Vejen frem kunne f.eks. være at sætte solceller på taget og give lov til, at man producerer strøm til de andre husstande på vejen. Hvorfor må man

ikke det? Eller hvorfor laver man ikke et loft for de forskellige boligtypers co2-forbrug og så beskatter det, man bruger for meget? Jeg tror, at alle borgere i det her land relativt nemt kunne nedsætte deres co2-forbrug med 20-30%, hvis de ville. Og jeg taler jo ikke om ændringer, der giver en forringet livsstil, jeg taler ikke om at vi skal leve i mørke, gå ude i regnen og aldrig sætte os ind i en bil. Jeg taler bare om, at vi skal skrue lidt op for bevidstheden og spørge os selv: Kan vi slukke lyset, når vi ikke er i rummet? Kan vi lade være med at bade i halve timer? Kan vi tage toget eller bussen ind til byen? Kan vi tage et indkøbsnet med hjemmefra i stedet for at købe plasticposer? Skulle vi investere i isolering af boligen i stedet for designermøbler og fladskærme. Der er mange, der gerne vil have miljøtosser som mig til at være sådan én, der sidder på et muldlokum med en hippiehat, drikker økomælk og spiser hirse. Sådan er det altså ikke. Jeg er et helt almindeligt menneske i en helt almindelig familie, der har nedbragt co2-udslippet med 50% ved bare lige at være lidt på forkant med tingene. Det var altså ikke særligt svært! Min pointe er bare: vi kan vælge at vente til naturkatastrofen indtræffer – eller vi kan handle. Det er igen ligesom med slankekuren. Vil du være for fed – eller vil du passe lidt på din krop? Det er et valg, man tager. Så spørgsmålet er faktisk kun: Hvad vil du?

Siden Christine Feldthaus begyndte sin livsstilsændring i januar 2008, har hun nedsat husstandens co2-forbrug med 50%, solgt bilen, udskiftet alle hvidevarer, udskiftet alle vinduer og fået lagt nyt tag på huset. Hun er desuden blevet en miljøbevidst forbruger af både mad, tøj og skønhedspleje. Udover gevinsten ved at skåne miljøet har ændringerne givet en årlig besparelse på 16.000 kr. samt en generelt sundere livsstil.

Christine Feldthaus er opvokset i Sønderjylland og er oprindeligt uddannet lægesekretær. Kom til København i 1985 og har via knofedt og learning by doing mere end 20 års kommunikationserfaring fra forskellige reklamebureauer. I dag arbejder Christine Feldthaus som selvstændig kommunikationsrådgiver og foredrags-holder i firmaet Feldthaus og mand. Christine Feldthaus har medvirket i ca. 70 omgange Kender du typen på DR1, hvor hun som livsstilsekspert har gættet kendte danskere. Hun tager desuden Danmark rundt, og giver virksomheder og foreninger en livsstilsskylle i form af bidende og inspirerende foredrag. I efteråret 2008 udgav Christine Feldthaus bogen Feldthaus skruer ned – en dagbog om at spare på miljøet. Kilde: www.christinefeldthaus.dk

Kom godt i gang med din co2-slankekur: www.1tonmindre.dk www.mapmyclimate.dk www.bdk.dk/mit-klima

Vind Christine Feldthaus’ bog BoDanmark udlodder 10 eksemplarer af Feldthaus skruer ned. Vil du deltage i lodtrækningen, kan du sende en mail med dit navn, adresse og telefonnummer til: bodanmark@bdk.dk og skrive “klima” i emnefeltet. Eller du kan udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 2100 København Ø Att. Mette Kramshøj Flinker. Besvarelserne skal være fremme senest mandag den 11. januar 2010.

Jeg tilmelder mig lodtrækningen om Christine Feldthaus’ bog Feldthaus skruer ned. Navn: Adresse: Boligselskab/-forening: Telefonnummer:

beboermagasinet BoDanmark

Et hjem med

havudsigt tekst og foto Af Nikolaj J. K. Nielsen nkn@bdk.dk

Mellem shoppingcenter, nybyggeri, et italiensk supermarked og Ørstedsværket ligger der en samling af husbåde i Københavns Sydhavn. Før boede han i en gammel rød pram, der havde 100 m2 til beboelse, men nu bor Mogens Steffensen i en husbåd, der er cirka halvt så stor. Til gengæld kan den noget særligt, der giver ham en anden frihed. beboermagasinet BoDanmark

EN WEBERGRILL UDEN PARCELHUS. Hvis man bor i en husbåd, skal man acceptere, at forbipasserende synes, det er spændende, og at der derfor ofte er nogen, der står og kigger på ens hjem.

beboermagasinet BoDanmark

UDSIGT OVER BØLGER OG DAGLIGSTUE. Mogens Steffesens interesse for at sejle, svømme og dykke har gjort, at hans lejlighed blev udskiftet med en båd i havnen. Denne er den anden af slagsen, han har ejet.

beboermagasinet BoDanmark

MAN SKAL IKKE VÆRE FISKER FOR AT EJE EN HUSBÅD. Blandt køkkenskabe, køleskab, komfur og vask kan al slags mad tilberedes i det moderne køkken i husbåden.

beboermagasinet BoDanmark

HJEMLIGE OMGIVELSER MED SKIFTENDE UDSIGT. Ikke alle husbåde kan sejle, men det kan Mogens Steffensens. Derfor kan han på en sommerdag invitere gæster på besøg og lade det mobile hjem flyde rundt, hvor end han ønsker.

STYRMAND, EJENDOMSMÆGLER OG BEBOER. Med tæt kontakt til naboer, ingen over- eller underboere og med en flydende tilværelse bor Mogens Steffensen i sin husbåd i den københavnske Sydhavn.

beboermagasinet BoDanmark

Den nye krystalpære minder om

ysfabrikanterne har kronede dage. Nye og dyre elpærer bliver kastet på markedet som afløsere for glødepærerne, der blev udfaset fra 1. september og nu kun findes i butikkerne, indtil restlagrene er tømt. Den umiddelbare kvalitetsafløser bliver krystalpæren (en smart leverandør valgte det mundrette navn til det, de fleste ellers kalder halogenglødepæren). Pæren sparer typisk 30 % energi i forhold til glødepæren, prisen er mindst den dobbelte, men det er levetiden også. Krystalpæren kan lysdæmpes og har samme gode farvegengivelse som glødepæren. Lyset er en anelse koldere og giver lidt kraftigere skygger – glasset er ikke matteret. Energibesparelsen er ikke overvældende – pæren er C-mærket – og efter 2016 vil kun B-mærkede halogenpærer være godkendte. Sparepæren er et hit Den eneste gennemprøvede energibesparende pære (med almindelig fatning) er kompaktlysrør-sparepæren. Masseproduktion har fået prisen ned på den populære pære. Der sælges mange, og levetiden er lang – 6-15 gange længere end glødepærens. Sparepæren har dog en vigtig ulempe: Farvegengivelsen er stadig relativt dårlig. Hvor der er behov for lys med god farvegengivelse – når du lægger make-up, skal se på fotos, læse magasiner i farve eller er samlet med familien om spisebordet – giver gløde- eller krystalpæren et bedre lys. Nogle sparepærer har desuden en tændingstid, der kan være irriterende. Vær omhyggelig med sparepæren – kvaliteten kan være meget svingende. Køb ikke den første og billigste, men se på elsparefonden.dk, hvilke de anbefaler. Nogle kan ikke bruges med lysdæmper – den kan brænde sammen – og ca. halvdelen af pærerne indeholder lidt kviksølv. Dem bør du undgå. Lysdioder er ikke klar LED belysning eller lysdioder er fremtidens belysning og under kraftig udvikling. Dog udgør de endnu ikke et reelt alternativ i lamper med almindelig fatning, men er populære som spots. Generelt kan de ikke give nok lys, de giver et

Af Anders Juel Hansen ajh@bdk.dk • foto Nikolaj jonas

glødepæren, men sparepæren er stadig den mest effektive, når der skal spares på energien. koldt lys, farvegengivelsen er dårlig, og den meget lange holdbarhed – mindst 25 – 50.000 timer – formindskes, hvis pæren bliver for varm. Der er heller ikke en sikker standard for de mange forskellige armaturer, der kan være forældet i løbet af få år. Prisen er meget høj, men elforbruget er lige så lavt som sparepærens. Foruden holdbarheden er lysdiodens fordel, at den er lille og retningsbestemt, og i stedet for lamper, vil fremtidens LED belysning måske bestå af mange dioder i et bånd eller samlet på anden måde. Dioder kan lysdæmpes, hvis elektronikken er indrettet til det. Lys i junglen Den hurtige udfasning af glødepæren har betydet, at mange alternativer først ser dagens lys nu. Nedenstående hjemmesider kan guide dig rundt i lysjunglen. Det gælder om at være både kvalitets- og energibevidst – omkring 15 % af elforbruget i din husholdning går til belysning. www.boliglys.dk – hjemmeside med lysindretning i hjemmet www.elsparefonden.dk – et væld af oplysninger om lys og elbesparelser www.centerforlys.dk – hjemmeside for Dansk Center for Lys

Pærer med almindelig fatning Pærers kvalitet bedømmes på farvetemperatur og farvegengivelse. Farvetemperaturen måles i kelvin og en glødepære er 2.800 kelvin. Farvegengivelsen måles i Ra – dagslys svarer til 100 Ra – en glødepære svarer til 99 Ra. Effektivitet viser besparelsen i forhold til glødepæren, og under watt fremgår det, hvor mange watt der svarer til en 60 watts glødepære. Indkøbt diodepære svarer dog kun til en 15 watts glødepære og uden mulighed for lysdæmpning.

Farv.gengiv.

Timer

Lysdæmper

60watt gl.pære

Glødepære E – 0 %

Mærke/effektivitet

1.000

60 watt

Krystalpære

C – 30 -50 %

2.000

42 watt

Sparepære

A – 75-80%

80-83

6-15.000

Nogle

15 watt

Lysdiode

A – 75-80%

25-50.000

Nej

2 watt

(2 watts lysdiode = 15 watts glødepære)

beboermagasinet BoDanmark

Dionis (10 år): “Man kan lave en højder på den nye fodboldbane, som har net over, uden at man skal hente bolden inde hos slagteren.”

tekst og foto Af Nikolaj Jonas Koch Nielsen nkn@bdk.dk

Med to børneråd, en initiativrig projektleder og et døgnåbent cykelværksted fyldt med værktøj er helhedsplanen Mit Melfarparken godt i gang.

beboermagasinet BoDanmark

Taurus (10 år): “Der er mange ting at lave. Nogle gange spiller vi badminton på græsplænen og bruger nogle cykler som net.” å sit kontor sidder Flemming Koch. Han er projektleder i Melfarparken, og på væggen til venstre har han fået nogle håndværkere til at skære et hul, så der fra gulv til loft nu sidder en glasplade, hvorigennem han har udsigt til dét, han håber bliver til en klub for områdets børn og unge inden længe. Flemming Koch er en mand med visioner. To børneråd på én søndag Søndag den 18. oktober blev der afholdt beboermøde, som den nye projektleder havde indkaldt til. Det spiller ikke den store rolle for Flemming, om det er hverdag eller weekend, arbejdet skal gøres. – Jeg har sagt til folk, at hvis de ringer en lørdag, og jeg tager min telefon, så er det fordi, de godt må forstyrre mig. Ellers er den slukket. Denne søndag endte beboermødet med etableringen af to

beboermagasinet BoDanmark

børneråd, hvor det ene er for de 7 til 12-årige og det andet for de 13 til 18-årige. Flemming gav børnene en indførelse i demokratiets mekanismer og om de muligheder og det ansvar, der følger med, når man sidder i et råd. – Børnene var utroligt interesserede, og ved det yngste af rådene var der kampvalg, lyder det fra den begejstrede projektleder. Han fortæller videre, at det er vigtigt, at de lærer den demokratiske proces at kende på egen krop, og derfor ser han også meget gerne, at de møder op til møderne hver tirsdag. Voksenmøder og voksensnak Børnene i området er glade for den nye projektleder. De smutter dagligt forbi hans kontor og snakker med ham. Når de spørger, hvornår den nye klub kommer, så forklarer han, at alle de gode ønsker, som børnene har givet til kende, først skal diskuteres af de voksne. Det skal ske på voksenmøderne, som Flemming kal-

Ditte (11 år): “Her er godt at være, fordi her er gode venner.”

der dem, og på dem er der en masse voksensnak, som først skal snakkes færdig, før han kan sige mere om klubben. Selv taler han til børnene på en måde, så de forstår ham. Når det kommer til de praktiske foranstaltninger i forbindelse med klubprojektet, mangler de kommunens endelige godkendelse. – Vi håber på et tæt samarbejde med kommunen og Mit Melfarparken. Kommunen ønsker at bibeholde lejemålet, men samtidig også at forene kræfterne og tage hånd om de børn og unge, der har brug for et sted at være. Det kan blive noget helt unikt, og min fornemmelse er, at kommunen er meget positivt stemt, understreger Flemming. Han håber på, at det ikke tager mere end et halvt år, da børnene er meget opsatte på det. En fælles forståelsesramme Som nyansat projektleder, lægger Flemming vægt på, at der skabes et fælles fundament for den helhedsplan, der er lavet

for boligområdet. Derfor er han begyndt at deltage i afdelingens bestyrelsesmøder, så han kan være med i diskussionerne og inddrage beboerdemokraterne i udviklingen. – Jeg vil ikke være til stede fra start til slut ved alle møder, men det er vigtigt at være med hver gang, så vi får en god dialog. Jeg havde en idé om, at jeg bare skulle sætte i gang, men jeg har fundet ud af, hvor vigtigt det er at skabe et tæt samarbejde med bestyrelsen og opnå en bred og fælles forståelsesramme, siger Flemming. Nye sociale netværk Den femårige helhedsplan, der er sat i værk i Melfarparken, skal blandt andet skabe grobund for nye sociale netværk og fremme beboernes ansvars- og ejerskabsfornemmelse. Flemmings største ønske er, at han gennem sine projekter og udvikling i området kan ende med at gøre sig selv overflødig. Han ser sit job som to baner, den lange, som handler om helhedsplanens

beboermagasinet BoDanmark

Elle (12 år): “Vi laver tit ting sammen, og der er gode mennesker, som er søde mod hinanden.”

kernepunkter, og den korte, som drejer sig om de aktiviteter og tilbud, som han allerede er i fuld gang med. Hans indgangsvinkel er klart og tydeligt børnene. Selv om han også understreger, at han ikke er interesseret i at lave et pasningstilbud til dem, så mener han, at vi kan lære meget af dem. – Når jeg sidder på kontoret og kigger ud og ser børnenes samvær, så tænker jeg, at det er noget, vi mangler rundt omkring i parcelhusene. Det, synes jeg, er en af de rigtig gode ting ved de almene boliger. Og så er børn så bramfri – det kunne vi voksne godt lære noget af. Børneråd og klubtilbud er blot en begyndelse på de mange tiltag, som Flemming Koch er ved at føre ud i verden sammen med børnene og de andre beboere – og han lover, at der er mere, hvor det kommer fra.

beboermagasinet BoDanmark

Projektleder Flemming Koch tiltrådte den 1. august som led i udviklingen af den omfattende helhedsplan, som Boligkontoret Danmark harlavet for området og som er godkendt af Middelfart Kommune. Han har blandt andet sørget for en fodboldturnering, et cykelværksted samt to børneråd. Næste projekt er en klub, hvor børnene selv er med til at bestemme, hvad der skal ske.

Fotokonkurrence:

Her bor jeg Deltag i den store BDK Fotokonkurrence og vind en digital fotoramme. Vinderne får deres billeder trykt i næste nummer af Beboermagasinet BoDanmark, som også er tilgængeligt via www.bdk.dk. Tema Temaet for konkurrencen er “Her bor jeg”. Dine billeder kan for eksempel fortælle en historie om en situation fra familiens hverdag, et fællesarrangement, en fødselsdag eller noget helt andet, som du bestemmer. Kun fantasien sætter grænserne, og både børn og voksne kan deltage. Regler for deltagelse i konkurrencen • Billederne kan være taget enten ude eller inde • Der skal være mennesker på alle billeder (minimum en person) • Billederne skal være i farve og jpg-format (standard for de fleste digitalkameraer) • Husk at de personer, der er med på billederne, skal have sagt ja til at være med.

Sådan deltager du • Send dine billeder (maks. 3 stykker) på mail til Nikolaj J. K. Nielsen, nkn@bdk.dk. • I emnefeltet i mailen skal der stå “Fotokonkurrence 1” • Ved indsendelse af billederne accepterer du auto matisk konkurrencens regler Frist for indsendelse af billeder Billederne skal være indsendt senest 11. januar 2010. Billeder, der indsendes efter fristen, vil ikke komme med i konkurrencen. Præmier 1. præmien: En digital fotoramme. Billedet bliver bragt i BoDanmark 2. præmien: Billedet bliver bragt i BoDanmark 2. præmien: Billedet bliver bragt i BoDanmark Dommere Marie Zia Larsen (still-fotograf) Nikolaj J. K. Nielsen (fotograf)

beboermagasinet BoDanmark

Af Mette Kramshøj Flinker mkf@bdk.dk • foto: bobles

Tumlemøbler

– når pladsen er trang

I et lille hjem med småbørn kan det være svært at få plads til det hele på en måde, som er til glæde for både børn og voksne. Med skumdyrene Elna elefant, Gustav Gris og Frode Fisk får børnene noget, der både er godt at sidde på og sjovt at lege med. Og hele familien får noget flot at kigge på. Dansk design er ikke bare for voksne. Børn har også glæde af ting, hvor udseende og brug er tænkt sammen til en flot og multifunktionel helhed. Dette er en af filosofierne bag tumlemøblerne fra det lille danske firma bObles. – Idéen til møblerne kom af, at jeg selv stod og manglede dem. Jeg havde lige fået en søn, men havde meget svært ved at finde produkter, som kunne opfylde mine og hans behov. Han skulle stimuleres, han skulle lege og være glad – og samtidig skulle det være noget, jeg kunne holde ud at have stående fremme i min lille toværelses lejlighed, fortæller Bolette Blædel, der startede firmaet sammen med sin søster, Louise, i 2005. – Børnemøbler er tit bare små udgaver af

voksenmøbler – men børn har helt andre behov end voksne. Hvis de selv kunne vælge, ville de bevæge sig hele tiden, siger Bolette Blædel. Ikke kun for børn Alle tumlemøblerne kan bruges på flere måder. Man kan vippe, rulle og kravle på dem, man kan lege med dem eller bare sidde på dem. Møblerne er designet, så de hele tiden stimulerer barnet til bevægelse. Det styrker barnets motorik og stimulerer indlæringsevnen. Samtidig kan de voksne bruge dem som fodskammel eller til at sidde på, når der skal bygges lego på gulvet sammen med de små. Tumlemøblernes mange funktioner gør, at man ikke behøver så mange forskel-

lige ting til at opfylde behovene i en børnefamilie. – Det er vigtigt at fylde pladsen i hjemmet med ting, man kan lide at kigge på. Det giver velvære – også for at man ikke løber og “rydder dem op” hele tiden. Det er derfor, vi også har lagt meget vægt på selve designet, materialet og farverne – så de appellerer lige så meget til de voksne som til børnene. Grundlæggende handler det egentlig om, at børn ønsker at mærke anerkendelse fra deres forældre. Når forældrene er begejstrede for noget, bliver børnene det som regel også, forklarer Bolette Blædel, der fortsat udvikler nye møbler ud fra de behov, hun oplever sammen med sine børn. Se og læs mere på www.bobles.dk

I dette nummer af BoDanmark udlodder vi 2 stk. Elna Elefant fra bObles. Vil du deltage i lodtrækningen kan du sende en mail med dit navn, adresse og telefonnummer til: bodanmark@bdk.dk og skrive “Elna Elefant” i emnefeltet. Eller du kan udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark, Lundsgade 9, 2100 København Ø, Att. Mette Kramshøj Flinker. Besvarelserne skal være fremme senest mandag den 11. Januar 2010. Jeg tilmelder mig lodtrækningen om en Elna Elefant fra bObles. Værdi pr. stk. 875 kr. Navn: Adresse: Boligselskab/-forening: Telefonnummer:

beboermagasinet BoDanmark

Tekst og foto Af Nikolaj J. K. Nielsen nkn@bdk.dk

Grønne dage uden kød Med en ugentlig kødfri dag kan man bidrage til et bedre klima og få et sundere liv.

• • •

Hver dansker indtager i gennemsnit 146 kg kød. I USA spises der i gennemsnit 124,8 kg pr. amerikaner. Danskerne spiser over 50 procent mere kød end tyskerne og mere end dobbelt så meget, som man gør i Finland, Norge og Sverige.

Methan er et naturligt spildprodukt fra drøvtyggernes fordøjelse, og det er mere end 20 gange så effektivt som CO2 til at holde varmen tilbage på jorden. Ifølge FNs fødevareorganisation FAO bidrager kødforbruget på globalt plan med 18 procent af den samlede udledning af drivhusgasser. Miljøstyrelsen anbefaler danskerne en ugentlig kødfri dag for at nedsætte CO2-udledningen.

Ofte kan det være vanskeligt at forestille sig, at aftensmaden kan serveres uden et eneste gram kød. Hvad er der tilbage, hvis man tager bøffer, frikadeller, farsbrød, steg eller leverpostejen væk fra bordet? Man kan vel ikke leve af bare grøntsager og salat eller for den sags skyld blive mæt af det? En kødfri dag om ugen Nej, det kan man ikke, og derfor skal man have et par gode råd med på vejen til de kødfrie dage. Når man tager kødet væk fra middagsbordet, skal der noget andet ind i stedet for. Rent faktisk er det ganske let og enkelt at lave nogle gode, sunde og billige alternativer til kødet. Det kan for eksempel være en smagfuld og let krydret grøntsagssuppe drysset med frisk persille, nogle rodfrugtbøffer med ovnbagte kartofler eller måske en portion pasta vendt i hjemmelavet valnødde- eller basilikumpesto serveret med et par skiver lækkert brød. Ønsker man at spise mere klimavenligt, kan man begynde med én ugentlig dag uden kød. Mindre kød, et bedre klima Efterhånden har flere forskere peget i retningen af vores kost, når det drejer sig om udslip af drivhusgasser, der påvirker vores klima. Op mod 18 procent af den globale C02-udledning kommer fra produktionen af kød. Det er både methan, som er et spildprodukt fra drøvtyggeres fordøjelse, og derudover lattergas, der kommer fra gødning, som er de to værste syndere. På Danish Crowns hjemmeside skriver de, at ”Landbrugets drivhusgasudledning udgør 19 procent af Danmarks samlede drivhusgasudledning”. Desuden påpeger de også, at denne udledning overordnet set er lavere ved produktionen af 1 kg grøntsager sammenlignet med 1 kg kød. Flere grønne sider i kogebogen I vores del af verden er kød en helt fast ingrediens i kosten, og Danmark er med 146 kg kød om året pr. indbygger det mest kødspisende land i verden. Derfor kan det også være vanskeligt

beboermagasinet BoDanmark

Find den vegetariske inspiration i andre lande For at gøre det nemt at lære nye, spændende og lækre retter at kende, kan det være en god idé at søge inspiration i både kogebøger og på hjemmesider med vegetaropskrifter (se et udvalg i slutningen af denne artikel). Man kan også hente inspirationen fra udenlandske køkkener. I dele af Italien spiser man for eksempel ofte mange grøntsagsretter flere gange om ugen og kun kød ved særlige lejligheder. Derfor kan der være god inspiration at hente fra det italienske køkken. Det samme gælder for lande som Indien og Thailand. Der findes desuden mange forskellige erstatningsprodukter for kød, men de kan være svære at få fat på. I øvrigt kan man nemt lave en god og mættende lasagne med blandt andet peanuts og champignon mellem pladerne, som med garanti vil være en favorit for selv de største kødelskere. Gå på opdagelse i den grønne verden, find inspiration og begynd allerede i næste uge med en kødfri dag. Hjemmesider om vegetarisk mad www.vegetarforening.dk – Dansk Vegetarforenings hjemmeside www.vegetaropskrifter.com – hjemmeside med opskrifter og viden om næring www.vegetarkontakt.dk – hjemmeside med opskrifter og kontakt til vegetarer/veganere

beboermagasinet BoDanmark

nyhed

at forestille sig, at man kan undvære det. Det behøver dog hverken at være særlig problematisk eller besværligt. De fleste mennesker, der laver mad, ved, at man ofte har et nogenlunde fast mad-repertoire. Man har med andre ord nogle faste retter, som man laver igen og igen. Når det kommer til at udskifte kødet med de mere klimavenlige og grønne retter, er det en god idé at finde nogle, som kan indgå i rækken af foretrukne måltider. På den måde skal man ikke stå og finde på nyt hver eneste gang.

Rejsende i service Per Tvede er mange timer på landevejene, når han skal passe ejendommene i de tre små sønderjyske DVB boligselskaber i Bov, Tinglev og Rødekro, hvor han er vicevært. Og beboerne er glade for at se ham, når han dukker op. Problemet er blot, at det man ikke ser, ikke sker. – Flere gange, når jeg er kommet til Bov, har beboerne sagt: Det er lang tid siden vi har set dig, fortæller Per. – Jamen har I ikke set min bil, jeg var her i går, siger jeg til dem. – Nej, det så vi ikke, siger de. Din blå kassevogn ligner alle de andre, der holder her. Det kunne Per Tvede ikke have siddende på sig, og allierede sig med et skiltefirma og fik klæbet store skilte foran og bagpå sin blå kassevogn. Det hjalp. – Det er lang tid siden, at der er nogen der har sagt, at de ikke har set mig, fortæller Æ’ vicevært. -ajh

Elsker deres vicevært Ejendomsfunktionær, varmemester, ejendomsmester, vicevært – uanset stillingsbetegnelse er ejendomsfunktionærernes popularitet skyhøj, viser Boligkontorets store beboerundersøgelse fra foråret 2009. 90 % har indenfor det seneste år haft kontakt med ejendomsfunktionæren, og det har været en positiv oplevelse. • 92 % af beboerne er tilfredse med den generelle service mod 84 % i undersøgelsen fra 2004 • 88 % er tilfredse med pasningen af de grønne områder mod 77 % i 2004 • 92 % er tilfredse med mulighederne for kontakt til ejendomsfunktionæren • 93 % mener, at ejendomsfunktionæren overholder aftalerne. Viceværterne i almene bebyggelser skaber tryghed for mange beboere og yder en service, der gør hverdagen lettere. . -ajh

Af chefjurist Bjarne Nigaard bjn@bdk.dk

Nye spilleregler for almene boligorganisationer

Fra nytår har du andre kort på hånden. Det betyder, at du som lejer får nogle nye muligheder at forholde dig til. Den nye lov er et digert værk, men overordnet set er det på områder omkring udlejning og beboerdemokrati, at den enkelte beboer vil opleve en forskel. Ventelisteregler bliver ens for alle Ventelistereglerne mellem de forskellige typer boligorganisationer bliver harmoniseret. Det betyder i korte træk, at selvom man er opskrevet til en lejlighed i et boligselskab, så bliver lejlighederne tildelt efter samme princip som i en boligforening. Boligforeninger er kendetegnet ved, at de har medlemmer. Disse medlemmer har et bestemt medlemsnummer, der er tildelt i den rækkefølge, de har meldt sig ind. På den måde får det medlem, der har været medlem i lang tid et lavere medlemsnummer end det medlem, der meldte sig ind i går. Når der fremover skal tildeles lejligheder, sker det altså efter ventelistenummer, hvor laveste – og dermed ældste – nummer står først på ventelisten. Hidtil har medlemmer i boligforeninger ikke betalt et årligt ventelistegebyr, hvis de har meddelt, at de aktuelt ikke ønsker at få tilbudt lejligheder. Men fremover skal alle, uanset hvilken type boligorganisation, en gang årligt bekræfte deres plads på ventelisten ved at indbetale et ventelistegebyr. Ikke længere fortrinsret for børnefamilier Ifølge de gamle regler har en familie med børn fortrinsret til en lejlighed med tre eller flere værelser – og det er vel at mærke uanset antallet af voksne i familien, eller om børnene har fast bopæl i

familien. På den måde har den enlige mor med et barn ret til en treværelseslejlighed forud for det ældre ægtepar, hvis børn for længst er blevet voksne. Sådan vil det ikke være efter nytår. I stedet skal man kun tælle efter, om der er husstandsmedlemmer nok (og her tæller børnene naturligvis med). Én person kan få op til en torumsbolig, og er man to personer eller flere i husstanden er man berettiget til en bolig med tre rum eller flere. Den husstand, der har det tilstrækkelige antal medlemmer og står øverst på ventelisten, får lejligheden. Nogle steder vil man kunne opleve, at den såkaldte ”børneregel”, altså fortrinsretten for børnefamilier, indføres i boligorganisationen igen, men som et aftalt særligt vilkår, hvor boligorganisation og kommune skal være enige om at bruge denne udlejningsmetode. Men det er altså ikke længere lovpligtigt at give børnefamilier fortrinsret. Boligselskaber kan indføre generalforsamlinger Som nævnt tager den nye lov regler fra henholdsvis boligforeninger og boligselskaber og slår dem sammen til fælles regler for alle boligorganisationer. Derfor bliver det nu muligt at holde en generalforsamling i boligorganisationen. Mange steder bliver boligorganisationens vigtigste beslutninger taget i et repræsentantskab – en forsamling af repræsentanter udpeget af boligafdelingerne. Fremover kan den øverste myndighed i enhver boligorganisation i stedet blive en generalforsamling, altså et møde med stemme- og taleret for alle lejere i hele organisationen. I den nye lov kommer et nyt ”værktøj” som den øverste myndighed får ret til at

bruge.Tidligere har det været den enkelte afdeling, der på sit afdelingsmøde suverænt har kunnet bestemme, om et større vedligeholdelsesarbejde skulle sættes i gang i afdelingen. Hvis organisationsbestyrelsen mente, at det var uforsvarligt at undlade arbejdet, kunne den henvende sig til kommunen som tilsynsmyndighed, der så kunne pålægge afdelingen at igangsætte arbejdet. Nu får den øverste myndighed i boligorganisationen selv mulighed for at ændre et afdelingsmødes beslutning om renovering og vedligeholdelsesarbejder, hvis den øverste myndighed er uenig.

Boligjura

Den 1. januar 2010 træder en ny lov om almene boliger i kraft. Læs her om de væsentligste og mest synlige ændringer i din hverdag som beboer i en almen bolig.

Advarsel til forældre: Sønnike kan stemme for skateboard-rampen i afdelingen! Hidtil har det kun været lejeren og dennes ægtefælle (eller samlever), der har haft stemmeret på et afdelingsmøde eller en generalforsamling. Det har også kun været de to, der har kunnet blive valgt til afdelingsbestyrelsen, organisationsbestyrelse, osv. Men fra nytår skal man ikke vide sig for sikker, hvis man hjemme om køkkenbordet har en debat med sine to hjemmeboende tvillingedrenge på 19 år, om det er en god idé, at afdelingen bruger penge på en skateboard-rampe eller ej. Alle fastboende i lejemålet, som er fyldt 18 år, kan fremover stille forslag, deltage i, have stemmeret og ikke mindst være valgbare på et afdelingsmøde og en evt. generalforsamling. Så hvis mor og far kommer for sent til afdelingsmødet, kan de risikere, at tvillingerne allerede har været med til at stemme for en skateboard-rampe, og er blevet formand og kasserer i afdelingsbestyrelsen! Hvert lejemål har fortsat to stemmer i alt, uanset antal fastboende.

beboermagasinet BoDanmark

nyhed

Få boligtilbud på mail Hurtigere service, mindre papirforbrug og besparelser på portoen. Boligsøgende får nu tilbudt at modtage boligtilbud på mail frem for med almindelig post. Er du skrevet op på ventelisten til en anden bolig, skal du næste gang, du modtager et boligtilbud, krydse af og bede om at få sendt tilbuddene på mail. Som hidtil kan man svare på tilbuddet via post eller mail til afdelingskontoret, der udsender mailen. Hurtigere, mere smidigt og klimavenligt De fleste har adgang til en webmail, og er ikke bundet af at være hjemme for at logge på egen mail. En stor fordel, når man tager på ferie. Sommerferien er en periode, hvor tilbud ofte kan ligge og vente i entreen, for først at blive set, når man vender hjem. Udlejning skal ske hurtigst muligt for at spare alle parter for unødige omkostninger, og her sparer vi minimum en dag ved udlejningen. Tilbud på mail sparer papir og transport til gavn for klimaet, og i Boligkontoret får vi lidt mindre arbejde med at folde og lægge i kuverter, og kan reducere udgifterne til porto. -ajh

Af Nikolaj J. K. Nielsen nkn@bdk.dk

“Mit klima” – en nyhed på Boligkontorets hjemmeside På Boligkontoret Danmarks hjemmeside er der kommet et helt nyt menupunkt, som giver et grundigt indblik i, hvordan man kan være med til at gøre nogle gode ting for klimaet. Spar CO2, kroner og øre Det nye menupunkt rummer information og nyheder om klima samt en række spareråd, der giver den besøgende et godt overblik over, hvor meget der kan spares på udslip af CO2, hvilket også omregnes til økonomiske besparelser. Klimakategorier Menupunktet Mit klima er inddelt i kategorierne Nyt om klima, Klimatips, Sundhed i boligen, Sparetips, Plakater og Klimalinks. Hvert punkt er gjort let tilgængeligt med tilhørende underkategorier, der gør det nemt for de besøgende på hjemmesiden at få information om konkrete målsætninger, som den enkelte kan sætte og dermed gøre nogle simple, men gode ting for klimaet.

beboermagasinet BoDanmark

Plakater Under punktet Plakater kan man finde Klimatjekliste til familien – vi kan gøre en forskel, som også er trykt i denne udgave af BoDanmark. Den kan nemt printes ud og hænges op i hjemmet, hvor man kan afkrydse de ting, man har gjort for klimaet og samtidig se, hvor meget man sparer i CO2 og kroner. Fremover vil der komme flere plakater på hjemmesiden. Et skridt foran Ønsket fra Boligkontoret Danmark, om at gå et skridt foran, når det handler om klima, understreges med lanceringen af Mit klima på hjemmesiden som et ud af flere tiltag.

KLIMA-TJEKLISTE

TIL FAMILIEN

VI KAN GØRE EN FORSKEL Vi vil ikke betale for strøm, vi ikke bruger!

Vi hænger vores tøj til tørre! Derfor bruger vi ikke tørretumbler. Hvis vi gør det tre gange om ugen, sparer vi 210 kg CO2 og 710 kr. om året

Vi vil ikke have en stor elregning! Derfor køber vi kun A, A+ eller A++ mærkede elektriske appa apparater.

SÆT KRYDS

Vi vil spare mere på vandet!

Derfor har vi installeret en sparebruser. Og så kan vi spare 65 kg CO2 og 400 kr om året per person.

SÆT KRYDS

Derfor slukker vi TV, stereoanlæg og DVD på kontakten og sparer 30 kg CO2 og 115 kr. om året

SÆT KRYDS

Vi vil have rent tøj!

Vores tøj bliver rent, selvom det bliver vasket ved lav temperatur! Derfor vasker vi på 40 grader.

SÆT KRYDS

Vi genbruger!

Vi siger nej tak til overflødig emballage og bruger indkøbsnet, når vi shopper.

SÆT KRYDS

Derfor bruger vi kun 5 minutter i badet i stedet for 10. Og så sparer vi 155 kg CO2 og 1000 kr. om året per person SÆT KRYDS

Vi sorterer altid vores affald! Og afleverer pant i supermarkedet. Og så følger vi kommunens anvisninger om affaldssortering.

SÆT KRYDS

Vi undgår kemikalier!

Vi handler lokalt! Vi vil ikke betale for, at vores mad bliver transporteret over lange afstande. Derfor vælger vi lokalproduceret frugt og grønt og sparer 30 kg CO2 per person om året.

Vi sparer på vandet!

SÆT KRYDS

Vi vil ikke have unødvendige kemikalier i vores hjem. Derfor kigger vi altid efter svanemærket, når vi handler. SÆT KRYDS

... med10 gode vaner Boligkontoret Danmark - www.bdk.dk

Boligkontoret Danmark – din boligadministration Opskrivning til boliger og betaling til ventelisten kan ske på vores hjemmesider: www.boligkontoret.dk og www.ledigeboliger.dk Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer Afdelingskontoret Viborg Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg – Kjellerup Brovej 18 – 8800 Viborg Telefon 87 92 59 25 – Fax 86 62 78 72 post@bsjviborg.dk eller viborg@bdk.dk Afdelingskontoret Skanderborg Poul la Coursvej 27 – 8660 Skanderborg Telefon 86 52 21 77 – Fax 86 51 04 74 skanderborg@bdk.dk Lokalkontoret Silkeborg Markedsgade 8, st.tv. 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 60 25 – Fax 86 81 60 25 (Ingen udlejning)

Afdelingskontoret Allerød Kirkevænget 8A – 3450 Allerød Telefon 48 17 22 21 – Fax 48 17 76 03 alleroed@bdk.dk

Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. sal – 2840 Holte Telefon 39 25 10 00 – Fax 39 25 10 01 holte@bdk.dk

Afdelingskontoret Helsingør Fabriksvej 8 C – 3000 Helsingør Telefon 49 26 66 44 – Fax 49 26 66 77 helsingoer@bdk.dk

Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 - 2100 København Ø Telefon 35 44 80 80 – Fax 35 44 80 01

Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30 – 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00 – Fax 75 42 20 27 ribe@bdk.dk

Afdelingskontoret Sakskøbing Guldborgvej 2 – 4990 Sakskøbing Telefon 54 70 29 50 – Fax 54 70 29 51 sakskoebing@bdk.dk

Lokalkontoret Kolding C.F. Tietgensvej 1C 6000 Kolding Tlf. 76 60 32 32 – Fax 75 50 32 32 kolding@bdk.dk

Lokalkontoret Nakskov Axeltorv 18 4900 Nakskov Tlf. 54 91 09 10 – Fax 54 91 09 19 nakskov@bdk.dk

Lokalkontoret Holsted Nørregade 1 6670 Holsted Tlf. 75 39 35 66 holstedboligforening@bdk.dk

Lokalkontoret Fakse Østervej 17 4640 Fakse Tlf. 56 71 32 30 – Fax 56 71 35 25 fakse@bdk.dk

Afdelingskontoret Fyn Sivlandvænget 27B – 5260 Odense S. Telefon 63 12 75 80 – Fax 63 12 75 81 fyn@bdk.dk