BoDanmarknyt 97

Page 1

BoDanmarkNyt Nr. 97 april 2010

Fordi klimaet fortjener det. Læs om kampagnen på side 6-7. Beboerdemokrater søges til onlinenetværk. Side 5 Priser til aktive boligfolk. Side 4 Boligkontorets store kursuskatalog er genopstået med et væld af kurser. Indstik til at tage ud


Boligkontoret Danmarks administrerende direktør, Michael Demsitz

Boliger i balance I øjeblikket er mange bestyrelser ved at tage stilling til den nye lovgivning, hvor foreninger og selskaber bliver ligestillet som boligorganisationer. Det giver boligselskaberne en ny mulighed. I stedet for, at boligsøgende skal starte i bunden af ventelisten, når de får en bolig, kan bestyrelsen beslutte, at man bevarer pladsen efter datoen, man blev skrevet op. Vores beboere har en slags “opsparing” ved at stå på den interne venteliste. Efter nogle år er det muligt at komme videre til en anden bolig, der passer til ens boligbehov. Den fordel kan udbygges, hvis man ikke skal starte forfra, når man får en bolig. En fornuftig fordel mener mange, fordi vi kan fastholde beboere, der måske ellers vil flytte for at forbedre deres boligsituation. Hvad så med boligsøgende på den eksterne venteliste? Bliver det ved at være lige svært, at få en af de gode boliger. Ja, men her rummer lovgivningen om fleksibel udlejning en mulighed for at tilgodese forskellige grupper af boligsøgende. Jeg er tilhænger af, at vi reserverer en procentdel – f.eks. 10 eller 20 % – af de ledige boliger til boligsøgende på den eksterne venteliste, så de har muligheden for at komme direk-

BoDanmarknyt Nr. 97 april 2010 Udgives af: Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 2100 København Ø Redaktion: Michael Demsitz (ansv.) Anders Juel Hansen Mette Kramshøj Flinker

Og nu til noget helt andet. At det var vanskeligt – for vanskeligt – for verdens ledere at nå til bindende aftaler på COP15 om at begrænse CO2-udslippet, kom nok ikke som nogen overraskelse. Så meget desto vigtigere er det, at vi selv starter processen. Boligkontoret køber allerede i dag grøn el fra vindmølleparken Horns Rev II, og nu starter vores kampagne Fordi klimaet fortjener det. Vi inviterer til Åbent hus sammen med medlemmerne. I fokus er energibesparelser i boligafdelingerne og hos beboerne individuelt. Det gavner både klimaet og beboernes pengepung. Vi håber du vil deltage aktivt i vores kampagne, i første omgang ved at møde op og høre om energibesparelser, og hjælpe til, hvis du har mulighed for det. Fordi klimaet fortjener det. Michael Demsitz

Redaktionen afsluttet den 26. marts 2010

Oplag 2.600

Udsendes til: Organisationsbestyrelsesmedlemmer, afdelingsbestyrelsesmedlemmer og suppleanter i Boligkontoret Danmarks medlemskreds. Alle ansatte i Boligkontoret Danmark samt ejendomsfunktionærer i medlemskredsen.

Alment andelsselskab Lundsgade 9 2100 København Ø Tlf.: 35 44 80 80 Fax: 35 44 80 01 boligkontoret@bdk.dk www.boligkontoret.dk

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

2 BoDanmarknyt nr. 97

te ind i de attraktive boliger. Et godt signal til boligsøgende, selvom der stadig er lang ventetid til de attraktive bebyggelser – og en god balance mellem beboere og de boligsøgende udefra, når de attraktive boliger skal udlejes.

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Design: www.prik.dk


På messe

I nyt design

Tæt ved 10.000 besøgende kom i løbet af weekenden den 20./21. marts forbi Boligselskabet Teglværksgårdens stand på Helsingørmessen. Det første boligselskab i messens mangeårige levetid. Bøger om Din bolig – dit valg, messefolder og en spritny folder om Teglværksgården blev langet over bordet af forretningsfører Lars Lehmann og hans kolleger fra afdelingskontoret. De fik hjælp af boligsocial konsulent Tine Djurhuus og Louise Thornberg fra bestyrelsen, der havde taget sine børn med som hjælpere. Et par tusinde besøgende fik forskelligt materiale med hjem, og omkring et halvt hundrede blev skrevet på ventelisten i løbet af weekenden. Teglværksgården har vanskeligt ved at udleje boligerne i afdeling 3, Lerbakken. I lighed med flere boligforeninger og selskaber i Jylland og på Fyn og Lolland må selskabet og medarbejderne skrue op for markedsføringen for at udleje boligerne.

Boligkontorets publikationer får nyt design. BoDk eller BoDanmark var første udgivelse, og det får sit eget selvstændige udtryk som magasin. Boligkontorets øvrige publikationer følger samme grafiske udtryk, og BoDanmarknyt og udlejningsbrochurerne er de første til at blive udgivet i et nyt grafisk snit. Det er den grafiske tegnestue Prik og Bjørg Bille Bjørn, der står for designet.

Ny minister for almene boliger Socialminister Benedikte Kiær er ny minister for Danmarks almene boliger. Benedikte Kiær er 40 år, næstformand i Region Hovedstaden, medlem af Helsingør Byråd og næstformand i Det Konservative Folkeparti. Hun er opvokset på en større gård ved Haslev på Sjælland, med svinebesætning og Grand Danois. Alligevel er hun inkarneret katte-menneske, og har to af slagsen i villaen i Helsingør, som hun deler med kæresten Lars. Benedikte Kiær startede sin civile karriere som ansvarlig for restaurant Viften i Tivoli, og den statskundskabsuddannede politiker er kendt for at have en udpræget social ansvarlighed.

Telefonstorm Telefonerne har kimet og fire medarbejdere i call-funktionen i Lundsgade har haft travlt med at forklare om de nye ventelisteregler. Langt hovedparten af de knap 28.000 passive medlemmer i andelsboligforeningerne har dog sms’et til Boligkontoret for at få overført deres anciennitet som medlem til en plads på ventelisten. Det skal ske inden 1. juni 2010. Læs side 10. Pris på initiativ Årets Initiativpris på 20.000 kr. går til det bedste forslag til at igangsætte nye klimaaktiviteter. Er der flere gode forslag uddeler kommunikationsudvalget to priser. Årets Bopris går til en igangværende aktivitet og belønnes ligeledes med 20.000 kr. Kom med dine forslag. Side 4. Kom til Åbent hus Vi opfordrer aktive medlemmer af bestyrelserne til at afsætte en lørdag eftermiddag fordi klimaet fortjener det. Kom og hjælp og få nogle underholdende timer i klimaets tegn. Side 6. BoDanmarknyt nr. 97 3


Vind initiativprisen på 20.000 kr. Boligkontorets initiativpris har klima som tema

Sidder du med en god ide til, hvordan du og de øvrige beboere i dit boligområde kan spare på energien? Så kan du vinde 20.000 kr. til at føre din idé ud i livet. Boligkontoret udlover 20.000 kr. til den bedste ide til et initiativ, der kan nedsætte resurseforbruget i din boligafdeling. Et initiativ, der også medfører aktiviteter i din boligafdeling – enten som fællesaktiviteter eller for hver enkelt beboer.

Vind Boligkontorets initiativpris på 20.000 kr. Vind 20.000 kr. til et fremtidigt projekt, som nedsætter resurseforbruget og er med at skabe øget fokus om resursebesparelser i dit boligområde. Send en kort beskrivelse af projektet og hvad du/I vil opnå. Prisuddeling Initiativprisen bliver uddelt på det årlige repræsentantskabsmøde den 19. juni på Nyborg Strand. Sidste frist 17. maj 2010 Send dit eller jeres forslag til Initiativprisen eller Boprisen til: Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 2100 København Ø Att. Mette Kramshøj Flinker – tlf. 35 44 80 22 Mail:mkf@bdk.dk

4 BoDanmarknyt nr. 97


Vind Boligkontorets Bopris på 20.000 kr. Gør du og din afdelingsbestyrelse eller andre beboere en særlig indsats for at gøre dit boligområde til et godt sted at bo? Udgiver de beboerblade, holder gang i bankoklubben eller spiseklubben, holder fastelavn for børnene, arrangerer udflugter eller andre fælles aktiviteter? Eller gør de en indsats for at give beboerne større råderet i boligen eller udendørs? Boprisen gives til beboere og bestyrelser, der gør en særlig indsats for at skabe sociale aktiviteter og sammenhold i boligområdet/lokalområdet og er med til at skabe positive forhold for boligselskabet eller boligforeningen.

vind Årets BoPris på 20.000 kr. Hvem skal have Boligkontorets Bopris for at skabe sociale aktiviteter og sammenhold i boligområdet? Send dit forslag til Boprisen med en kort begrundelse og personer, som vi kan kontakte. Prisuddeling Boprisen bliver uddelt på det årlige repræsentantskabsmøde den 19. juni på Nyborg Strand. Sidste frist 17. maj 2010 Send dit eller jeres forslag til Initiativprisen eller Boprisen til: Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 2100 København Ø Att. Mette Kramshøj Flinker – tlf. 35 44 80 22 Mail:mkf@bdk.dk

Unge beboerdemokrater - under 50 år - ønskes til onlinenetværk Vi er en håndfuld beboerdemokrater under 50 år på Fyn, der ønsker kontakt med andre ’unge’ blandt Boligkontorets medlemmer. Vi vil gerne udveksle erfaringer om dagligdagens udfordringer og om, hvordan vi skaber ny tiltag. Hvordan gør vi de grønne områder brugervenlige for alle uden at huslejen stiger? Hvordan forener vi høj musik og en god nattesøvn? Udfordringer, løsningsforslag, problemstillinger har vi alle inde på livet, men hvor finder vi sparringen med andre unge? Det er ikke afgørende, hvor du bor, da vi ikke skal mødes Face2Face. Kontakten kommer til at foregå i et arbejdsforum på nettet i BDK regi. Så vi fynske unge under 50 år håber, at andre unge fra resten af landet vil være med. Kontakt kan ske til mig, Charlotte Christensen, på ccodense@hotmail.com. Vi ses. Diana og Charlotte

BoDanmarknyt nr. 97 5


Fordi klimaet fortjener det

Fordi klimaet

fortjener det Vi inviterer til Åbent hus- arrangementer for bestyrelser og beboere i hele landet. Afsæt en lørdag eftermiddag og kom og vær med til at modtage beboerne og få en snak om klima og energiforbrug. Af Anders Juel Hansen, ajh@bdk.dk, kommunikationschef

Går du og tænker på, hvad der kan gøres i din boligafdeling for at spare på energien? Vil du vide mere om sparemulighederne inden for hjemmets fire vægge? Boligkontorets og medlemmernes Åbent hus-arrangementer skal på en sjov og underholdende måde gøre dig klogere på mulighederne. – Vores mål er, at vi på en skæg måde vil tage fat på en af de største udfordringer, vi står over for i dag: At nedsætte energiforbruget og udledningen af CO2, fortæller Boligkontorets chef for forbrugs- og miljøafdelingen, Jesper Telcs. Sammen med de studerende Martin Hedevang Andersen og Dea Melbye har han i et halvt år arbejdet på projektet, som vi har døbt Fordi klimaet fortjener det. Energitjek og investeringer - Vi vil tilbyde boligafdelingerne en gennemgang af varmeanlægget for at optimere systemet, og vi laver en tjekliste til markvandringerne. Her kan vores driftschefer sammen med afdelingsbestyrelser og ejendomsfunktionærer se på, hvilke investeringer der kan

6 BoDanmarknyt nr. 97

betale sig. Nogle ting sparer pengene hjem allerede i løbet af få år. Andre er investeringer med en såkaldt tilbagebetalingstid på mere end ti år. Alligevel tror vi, at de kan være rentable. De grønne afgifter vil stige de kommende år, og det vil få betydning for regnestykket, siger Jesper Telcs. Energikonsulenter, der er inviteret til arrangementerne, vil fortælle om energibesparelser, og her kan du få gode konkrete råd af fagfolk. Klimakuffert, brag og eksplosioner Boligkontoret har udviklet en klimakuffert med udstyr til at måle vandforbrug og f.eks. standbyforbrug af strøm. Kufferten er til udlån, og vi håber den vil blive benyttet af beboere og bestyrelser. Cirkus Naturligvis – studerende på naturvidenskab er inviteret med for at underholde med forsøg og for at vise måleudstyret. I Ribe og Skanderborg bruger vi i stedet Danfoss Science Show, der med sjove forsøg, brag og eksplosioner viser naturvidenskaben på en ny måde.


Kom og vær med Har du mulighed for det, vil vi meget gerne bede om din hjælp. Det drejer sig om at tage imod folk, når de kommer og hjælpe dem med at få lidt at drikke og spise. Vi laver et hjørne for børn, der vil deltage i vores tegnekonkurrence. Her er også brug for lidt hjælp. Vi har fået produceret T-shirts med klimalogo til alle der hjælper, og vi har også praktiske miljøstofposer med logoet. Har du mod på at give en hånd med, skal du kontakte dit afdelingskontor. Vi håber at se dig!

Her holder vi Åbent hus

Lørdag den 17. april Helsingør kl. 13 – 16 Hans Paaskesvej 34 3070 Snekkersten

Lørdag den 24. april Allerød kl. 13 – 16 Engbuen 1 3450 Allerød

Lørdag den 8. maj Holte kl. 13 – 16 Nærum Vænge Torv 25, 2850 Nærum

Lørdag den 15. maj Sakskøbing kl. 13 – 16 Apotekervænget 24 4990 Sakskøbing

Ribe* kl. 13 – 16 Rønnebærparken 212 6770 Ribe

Middelfart kl. 12.30-16 Dråben, Gasværksvej 5, 5500 Middelfart¨

Søndag den 9. maj Kokkedal kl. 13 – 16 Skovengen 40, kælderen, 2980 Kokkedal

Nakskov kl. 13 – 16 Enehøjevej 202 4900 Nakskov

Skanderborg kl. 13 - 16 Poul la Coursvej 31 8600 Skanderborg

* Bemærk: Datoen for Ribe er ændret fra den 8. maj til den 17. april. BoDanmarknyt nr. 97 7


Direktørskift i BL Bent Madsen er fra 1. januar 2010 udnævnt til adm. direktør for Boligselskabernes Landsforening. Bent Madsen blev hentet over fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til en stilling som cheføkonom og siden vicedirektør i BL. Under konflikten med regeringen om ejerskabet til Landsbyggefondens og dispositionsfondenes midler i boligselskaberne, var Bent Madsen ankermanden i de komplicerede økonomiske beregninger udført af BL. Det er en mand med orden på tallene, der som direktør nu taler beboernes og boligselskabernes sag over for politikere og offentlighed. Bent Madsen er uddannet cand. polit. og overtager lederstillingen efter den mangeårige direktør Gert Nielsen, der stopper med udgangen af april måned.

Repræsentantskabsmøde den 19. juni Der er udsendt forvarsel til mødet til alle formænd for organisationsbestyrelserne med budgettet for 2011. Majudgaven af BoDanmarknyt indeholder budgettet for 2011. Repræsentantskabsmødet starter kl. 10 og finder sted på Nyborg Strand.

Multimedieskat Bestyrelser, der udfører frivilligt arbejde, skal ikke betale multimedieskat f.eks. hvis de får telefontilskud. Det gælder dog ikke, hvis man modtager bestyrelseshonorar. Så er det skattefri telefontilskud på højst 2.000 kr. omfattet af almindelig beskatning. Multimedieskatten rammer bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere, der får stillet telefon eller pc til rådighed.

Byggeafdeling i øst og vest Boligkontorets byggeafdeling er udvidet og er delt i en østafdeling og i en vestafdeling. Byg Vest er en videreførelse af Boligselskabet Sct. Jørgens byggeafdeling og er placeret i Viborg. Afdelingen skal tage sig af byggesager i Jylland og på Fyn. Byggechef er Ole Nielsen, der til daglig leder afdelingen i Viborg. Boligkontorets hidtidige byggeafdeling hedder nu Byg Øst og er flyttet til nye lokaler på Holger Danskes Vej på Frederiksberg. Overordnet leder af byggefunktionen er bygge- og projektdirektør Hans Erik Lund. Adressen på Byg Øst er Holger Danskes Vej 91, 3. sal, 2000 Frederiksberg. Adressen på Byg Vest er Brovej 18, 8800 Viborg.

Vinder af kro-ophold Ved Boligkontorets store beboerundersøgelse hvert fjerde år udloddes et kro-ophold blandt de beboere, der deltager i undersøgelsen. Præmien gik denne gang til Bodil Mathiasen, Jernbanegade 6, 1, 5800 Nyborg.

8 BoDanmarknyt nr. 97


Videomøder giver grønne fordele Boligkontoret har investeret i et system med fire skærme med kamera og mikrofon. Systemet skal bruges til at holde møder mellem medarbejderne på kontorerne i Viborg, Frederiksberg og København. Det sker for at undgå de ressourcekrævende rejser på tværs i landet, og systemet benyttes f.eks. af direktionen, IT-afdelingen, Bygs østafdeling på Frederiksberg og vestafdelingen på afdelingskontoret i Viborg.

Lokalrådsmøder 24. april 3. maj 5. maj 10. maj 25. maj

Lokalråd Hovedstadsregionen Lokalråd Ribe Lokalråd Nordsjælland Lokalråd Fyn Lokalråd Sakskøbing

Se alle møder i Boligkontoret i kalenderen på www.boligkontoret.dk se under kurser og arbejdsrum

Almen boligadministration

I forbindelse med den nye lovgivning, der afskaffer almene andelsselskaber, har Boligkontoret Danmark besluttet at ændre betegnelse til Almen boligadministration.

Jubilæumsfilm om Kollektivhuset I efteråret 2009 kunne DVB Københavns beboere i Kollektivhuset på Østerbro fejre husets 50 års jubilæum. Ved festen overraskede afdelingsbestyrelsen festdeltagerne med en lille film om Kollektivhusets historie. Se filmen på www.boligkontoret.dk – benyt video-ikonet i sidens højre del.

Boligkontorets formand, Lisbet Riis, og administrerende direktør, Michael Demsitz.

Foto: Nikolaj Jonas

www.boligkontoret.dk

Formandskab på roadshow Boligkontorets formandskab, Lisbet Riis og Hans-Chr. Andersen, er sammen med direktør Michael Demsitz på roadshow rundt i landet og holder møde med formændene tilknyttet hvert lokalråd i Boligkontoret. Det sker for at sætte fokus på den fremtidige styringsdialog med kommunerne og Boligkontorets nye vækststrategi. Styringsreformen for almene boliger øger behovet for at styrke det interne samarbejde mellem Boligkontorets medlemmer for at stå stærkere i det kommende samarbejde. Formændene er også vigtige aktører i gennemførelsen af Boligkontorets vækststrategi, der samtidig skal sikre det nuværende tætte forhold til medlemmerne.

BoDanmarknyt nr. 97 9


Nye udlejningsregler giver telefonstorm Udsendelse af 27.600 breve om at blive skrevet på venteliste har medført storm på Boligkontoret. Svar via sms benyttes heldigvis af langt de fleste og har taget toppen af ventetiden for at komme igennem på telefon. Af vicedirektør Bent Gail

Telefoner og mail i Boligkontorets sekretariat og økonomiafdeling gløder for tiden. Det skyldes de nye udlejningsregler. De passive medlemmer af de hidtidige andelsboligforeninger skal inden 1. juni 2010 tage stilling til, om de vil beholde deres medlemsnummer og komme over på ventelisten. Adressevask Boligkontoret administrerer 22 boligorganisationer, der hidtil har været organiseret som almene andelsboligforeninger. De 82.000 passive medlemmer har hver haft deres nummer, men oplysningerne om adresser har kun for en mindre del været holdt ved lige, når der er sket flytning, dødsfald osv. Adresserne er derfor blevet sendt til Post Danmark, som har gennemgået navnene og adresserne og sammenholdt dem med

Ventelister med vokseværk Henvendelserne strømmer ind. Passive medlemmer vil have overført medlemsnummeret til en plads på ventelisten. 23. marts havde omkring 7.400 henvendt sig og fået en plads på ventelisten. Vi har modtaget: • 4.200 sms’er, • 1.200 kuponer og • 2.000 telefoniske henvendelser om at komme på ventelisten. I øjeblikket modtager vi ca. 50 sms’er om dagen.

10 BoDanmarknyt nr. 97

deres adressedatabase, CPR registret osv. Kun ca. 1/3 af navnene og adresserne kunne helt eller delvis bekræftes. 27.689 breve til passive medlemmer Efter adressevasken hentede vi navne og adresser på samtlige passive medlemmer i vores administrative system EG Bolig. Udover de adresser, der var gennem adressevasken, omfattede det også medlemmer, som allerede har en bolig hos et af vore medlemmer. Det blev til 27.689 breve i alt. Disse breve blev afsendt lige før den 1. marts 2010, som er den frist, der er anført i lovgivningen. 3.433 af de passive medlemmer har opgivet en mailadresse, som også blev anvendt til at udsende informationerne. Hovedbudskabet i brevene og mailene er, at vil man bevare sit medlemsnummer, skal man inden 1. juni 2010 bede om at komme over på ventelisten, enten som aktivt søgende, eller i bero. At være i bero betyder, at man ikke ønsker tilbud om ledige boliger, indtil man eventuelt giver besked om at være aktiv. Annoncer i lokale aviser Sekretariatet i Lundsgade og i enkelte tilfælde de lokale afdelingskontorer har koordineret annoncer i de lokale aviser, dels flere af Boligkontorets medlemmer sammen, men der er også ind-

rykket fælles annoncer på tværs af administratorer. Flere svarmuligheder De passive medlemmer har fået anvist flere måder, de kan svare på. Enten kan de sende en SMS med besked om at blive aktiv eller være i bero på ventelisten. Eller man kan udfylde og returnere en kupon. Andre igen ringer til Boligkontorets hovedkontor i Lundsgade eller til et af vore afdelingskontorer. Centralt “callcenter” På vores hovedkontor i Lundsgade har Anette Alm fået opgaven med at modtage de mange opkald. I starten, hvor presset er størst, assisteres hun af tre andre medarbejdere. De fleste af henvendelserne falder inden for kategorierne: • Ønsker at være aktiv eller bero på ventelisten • Ønsker at forblive passivt medlem • Adressaten lever ikke mere. En del af henvendelserne fra de pårørende til afdøde medlemmer spørger til mulighederne for at overtage medlemsnummeret. Som udgangspunkt kan medlemsnumrene ikke overdrages ved dødsfald. Hvis medlemmet stod på ventelisten (som aktiv eller i bero) eller havde en bolig i boligorganisationen ved sin død, kan en ægtefælle, registreret partner eller hermed sidestillet person dog godt overtage medlemsnummeret/ancienniteten. Kun enkelte ønsker at benytte lejligheden til at melde sig helt ud.


Anette Alm har de seneste måneder været travlt beskæftiget med at forberede udsendelsen af breve til passive medlemmer af andelsboligforeningerne. Siden udsendelsen har der været telefonstorm, men henvendelserne er nu ved at stilne af.

Kurser for organisationsbestyrelsesmedlemmer I foråret er der arrangeret lokale kurser for medlemmerne af organisationsbestyrelserne. Kurserne startede den 1. marts 2010 i Helsingør, hvor 27 yderst aktive og lyttende bestyrelsesmedlemmer lyttede til orienteringen om de nye regler. Kurset omhandler både de nye udlejningsregler, vedtægter og andre nye love inden for det almene boligområde. Der har siden været afholdt kurser i Nykøbing Falster, Allerød og Odense.

Sådan gik det med adressevasken hos Post Danmark • 59.059 navne og adresser blev sendt til vask • For 17.397 medlemmer blev navn og adresse bekræftet • For 39.060 medlemmer stemte navn og adresse ikke overens • For 2.602 medlemmer modtog vi ny adresse

Følgende yderligere kurser er planlagt: • Ribe: Tirsdag den 20. april • Holte: Mandag den 26. april Tilmelding kan ske hos sekretariatet i Lundsgade på kursus@mail.dk, tlf. 35 44 80 16. Se også kursusprogrammet. BoDanmarknyt nr. 97 11


Al henvendelse til: Boligkontoret Danmark • boligkontoret@bdk.dk • Telefon 35 44 80 80

Magasinpost UMM ID-nr. 42804

Medarbejdere Viborg Jens Overgård er startet som byggesagsleder i Byg Vest. Skanderborg Bodil Søndergaard Jensen, 42 år, er startet i en 20 timers stilling som sagsbehandler på afdelingskontoret. Holte Driftschef Kim Kornerup er startet på Afdelingskontoret. Kim er 46 år og har senest været regionschef i Europark. Driftschef Niels F. Kjeldgaard er stoppet på afdelingskontoret. Lundsgade Vicedirektør Specialkonsulent Bent Gail er fra 1. januar 2010 udnævnt til vicedirektør i Boligkontoret Danmark. Bent Gail vendte efter et år tilbage til Boligkontoret 1. september 2009, og er ansat til at støtte afdelingskontorerne i løsningen af særlige opgaver. Vikar i sekretariatet Anette Alm er ansat som vikar i sekretariatet. Anette er 27 år og skal tage sig af opgaven med at ajourføre ventelisterne efter den nye lovgivning. Juridisk sekretær Jette Schiøtt starter som juridisk sekretær den 1. maj. Jette er uddannet advokatsekretær og har i en årrække arbejdet på Afdelingskontoret Holte. Praktikant i udviklingsafdelingen Kristoffer Kopae, 27 år, er startet som praktikant i udviklingsafdelingen. Barselsvikar i regnskab Dorte Pedersen er startet i et etårigt vikariat, hvor hun afløser Annette Tümmler, der er på barsel. Leder af direktionssekretariatet Direktionssekretær Christine Danielsen er udnævnt til leder af direktionssekretariatet. Vikar i direktionssekretariatet Tine Wriedt, 42 år, er startet i et tre måneders vikariat i direktionssekretariatet. Byggechef stopper Christian Hauser, byggechef for Byg Øst, er stoppet. Christian har fået tilbudt stillingen som leder af Slots- og Ejendomsstyrelsens driftsafdeling.

Lukket den 28. maj Boligkontoret Danmark holder lukket den 28. maj på grund af skovtur for medarbejderne.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.