Bodk november 2013

Page 1

#73 • november 2013

BoDK beboermagasinet BoDanmark fra Boligkontoret Danmark

LONE KÜHLMANN:

AFSKAF ALDERDOMMEN På side 8

BOLIGKONTORETS BEBOERE HVEM ER DIN NABO? Læs side 26

NAFISA ER PARAT TIL AT TRÆDE IND I BESTYRELSEN Side 20


Udgiver Boligkontoret Danmark Redaktør

Eva Rastén Skribenter

Mette Kramshøj Flinker

Anders Juel Hansen Grafisk Design www.prik.dk Tryk

Kære beboer Hver årstid, hver alder, hvert skift – sin charme. Fra vi ser anemonerne pible frem i skovbunden, soler os, nyder efterårets farver og oplever stormens susen frem til årets festfyrværkeri af en afslutning. Årstidernes skiften – såvel som livets skift – kan vi alle regne med.

Stibo Graphic A/S Oplag 28.400 eksemplarer Udgivet: 12. november 2013 Ansvarshavende Adm. dir. Michael Demsitz Denne tryksag er CO2–neutral Tryksagens CO2-påvirkning udregnes efter Green House Gas Protocol (GHG Protocol)

Alder og beboere i livets mangfoldighed er temaet for dette nummer af BoDK. Unge som ældre, alene eller mange, om man taler dansk, spansk, grønlandsk eller serbokroatisk, om du er 3 eller 93 år. Alle kan finde et sted hos os – ligegyldigt, hvor de er i deres liv. Læs i dette nummer en provokerende, men velmenende opsang fra Lone Kühlmann, der mener, at alderdommen burde afskaffes. Om pigerne i bofællesskabet i Gelsted, der nyder alderdommen – eller de unge, der griber demokratiet for at få indflydelse på deres boligområde. Jeg håber, at ung såvel som ældre vil få en god læseoplevelse og ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.

Lisbet Riis Formand for Boligkontoret Danmark

NOR DI

5

41

MILJØMÆR

ING KN

SK

Tr y k s a g 1 6

6


Indhold

8 ARTIKLER

16

Grønt gør godt side 6 Afskaf alderdommen side 8 Er parat til at træde ind i bestyrelsen side 20 Husker du? side 34 Hvor gammel er du så? side 36 Girlpower i Gelsted side 42

REPORTAGER På efterårstur med Lej dig til muligheder side 16 Fotoreportage: Boligkontorets beboere side 26

36

NYHEDER FRA BOLIGKONTORET BoDanmarkRundt side 4, 19, 39, 40, 44 og 48 Juridisk brevkasse side 49

INSPIRATION Nu er det snart jul side 24 Tid til juletidsfordriv side 41 10 gode energiråd side 46

26

KONKURRENCER Vind en bog side 50 Vindere af konkurrencen fra sidste nummer side 50

24


oDanmarkRundt MP-CUP 2013 BLEV ET TILLØBSSTYKKE 15 medarbejdere fra oliefirmaet Dan-Bunkering stillede op med frivilligt arbejde og hjalp til med Slush-ice og popcorn, da Melfarparken i Middelfart holdt sommerfest den 17. august. Og de kom på hårdt arbejde som dommere, da MP-cuppen med 10 fodboldhold med fire spillere på hver deltog i spillet om MP-pokalen. 250 deltog i festen, og projektleder Flemming Koch vurderer, at omkring 50 borgere fra byen slog vejen forbi Melfarparken og deltog i festlighederne.

PETANQUE OG GRILLFEST I SAKSKØBING Sakskøbing Boligselskab satte sit præg på byen fra morgenstunden lørdag den 10. august. I Apotekervænget og Toldboderne var beboerne inviteret til morgenmad. 106 beboere var sammen med direktionen fra Boligkontoret – Michael Demsitz, Lars Lehmann og udviklingschef Katja Lindblad mødt frem, og deltog i den store petanqueturnering, der varede hele dagen. Om aftenen var der grillstegt pattegris midt i byen, og da Copenhagen Showband optrådte, deltog mange af byens borgere i den gratis underholdning. Lørdagens arrangement var et led i profileringen af Sakskøbing Boligselskab, der i 2011 modtog Boligkontorets initiativpris til anlæg af petanquebaner og afholdelse af turneringen. Læs mere og se video på www.sakskøbingboligselskab.dk

BOLIGBUTIKKEN I KØBENHAVN HAR DREJET NØGLEN OM Fra 1. august var det ikke længere muligt at skrive sig op til en bolig i Boligbutikken på Københavns Hovedbanegård. I butikken, der blev oprettet for 16 år siden for at gøre livet lettere for boligsøgende, kunne man skrive sig op til næsten alle almene boliger i København. Blev overhalet af internettet Boligbutikken har haft færre besøgende i takt med, at boligsøgende er rykket over på internettet, og nedlægges derfor. Boligkontoret Danmark var blandt stifterne af den succesrige boligbutik og deler Boligbutikkens midler med de øvrige deltagende boligorganisationer.

4

beboermagasinet BoDanmark


BOLIGKONTORET FLYTTER TIL HAVNEHOLMEN Byggeriet af Boligkontoret Danmarks og Boligforeningen 3B’s nye grønne kontorhus på Havneholmen skrider godt frem og i marts 2014 er der indflytning i det fem etager høje hus. AF ANDERS JUEL HANSEN, ajh@bdk.dk

Fredag den 28. februar overtager Boligkontoret bygningen, der ligger lige bag indkøbscentret Fisketorvet i København og kan begynde at gøre huset klar til indflytning. Ved sammenflytningen opnår Boligkontoret og 3B besparelser bl.a. ved at sammenlægge de investeringskrævende IT-afdelinger og ved at dele kantine- og mødefaciliteter. Den nye kontorbygning er udgiftsneutral for Boligkontoret og beboerne.

Torsdag den 27. marts er sidste arbejdsdag i Boligkontorets gamle hovedkontor i Lundsgade, og flytningen sker hen over weekenden. Mandag den 31. marts 2014 bliver første arbejdsdag i det nye hus, der er bygget efter de strenge 2015 energikrav og bl.a. har solceller på taget.

beboermagasinet BoDanmark

5


Grydemosegård i Espergærde har store grønne områder, der skaber en særlig atmosfære i boligafdelingen, som tilhører Små forhaver indbyder til en snak

Boligselskabet Nordkysten.

over stakittet. Her i Nørrevænget i Nakskov Almene Boligselskab.

Indbydende omgivelser øger glæden ved at komme hjem. AF ANDERS JUEL HANSEN, ajh@bdk.dk FOTO:COLOURBOX

Har du et flot træ eller smukke buske at kigge på, når du er ved at være hjemme? Så er det indlysende, at du synes godt om dit hjem og dit boligområde. Føl dig hjemme inden du når hoveddøren – Flotte grønne områder er en stor kvalitet i dagligdagen – det skaber livsglæde og trivsel. Det er nemlig rart at føle sig hjemme på vej hen til hoveddøren. Derfor synes jeg også, at vi skal gøre meget ud af vores ankomst til boligom-

6

beboermagasinet BoDanmark

rådet lige fra parkeringspladsen, stierne ind i bebyggelsen og til området omkring hoveddøren, siger Ionee Skovgaard. Ionee er uddannet landskabsarkitekt og projektleder i Boligforeningen 3B. Hun er ved at færdiggøre en vejledning, der sætter fokus på planlægningen og driften af de grønne områder i boligafdelingerne. Forkert pleje kan give mere arbejde I mange rækkehusbebyggelser er det en ekstra kvalitet, når


Engparken i Næstved har i 2012 fået omlagt de grønne områder i forbindelse med en gennemgribende modernisering.

man kan holde sin egen have og sørge for, at det er dejligt at komme hjem til grønt og blomster. Også stierne med buske og større grønne områder kræver god pleje. Her halter det ind i mellem. – Når buske beskæres unødvendigt og giver sol, til at ukrudtet kan vokse frem, giver det mere arbejde. Vi mangler tit ejendomsfunktionærer med gartnerbaggrund. Det er også et spørgsmål om effektiv drift af de grønne områder, fortæller Ionee. Er der anledning til en snak over hækken? De grønne områder er også dér, hvor vi kan mødes. Erfaringen viser, at når folk opholder sig i forhaven eller sidder på en bænk ved stien eller indgangsdøren opstår det naturlige, at vi falder i snak med hinanden. Mødesteder er grobund for et godt miljø og netværk i boligområdet. Naturlige mødesteder er typisk steder, hvor vi skal forbi på vej hjem, f.eks. også stier ved parkeringspladsen eller hvor vi ofte kommer, f.eks. ved fællesvaskeriet eller ved legepladsen. Bænke – djævlen ligger i detaljen Stiller du bænken et sted, hvor vinden fejrer forbi og det virker ubehageligt, når folk passerer bag dig, får færre lyst til at sætte sig. Stil i stedet bænken med ryggen til beplantningen, så du kan sidde i læ og sole dig og følge

livet i området. Og langt flere får lyst til at sætte sig. I flere bebyggelser er der store gevinster ved at flytte rundt på bænkene. Tjek bænkene i dit område – bliver de brugt? Hvor ville du i stedet placere dem? Det tager et halvt minut at bestemme sig Marketingchef Karina Lauridsen hos Boligkontoret Danmark oplever også betydningen af flotte grønne områder og en velholdt indgang, når hun skal hjælpe til, hvor det er svært at udleje boligerne. – Ligesom ejendomsmæglerne har vi gjort den erfaring, at de første indtryk ofte er afgørende, når vi viser en bolig frem. Er der ikke slået græs ved fliserne hen til huset, og er risten ved indgangsdøren i stykker, er det langt sværere at udleje boligen. Derfor går jeg meget op i, at ejendomsfunktionærerne har tjekket førstehåndsindtrykket, og der ser ordentligt ud, inden de viser boligerne frem.

beboermagasinet BoDanmark

7


Afskaf

alder-

dommen

Fremtidens ældre ser lige så forskellige ud som alle andre mennesker – og man får en god alderdom på samme måde, som man får et godt liv. Ved at lette røven, populært sagt, både mentalt og fysisk. Vær nysgerrig – og man kan måske bruge så stort et ord som – vær næstekærlig!

AF EVA RASTÉN, evr@bdk.dk FOTO: SØREN MALMOSE

8

beboermagasinet BoDanmark


beboermagasinet BoDanmark

9


Sådan lyder kernebudskabet fra Lone Kühlmann – en sikker, provokerende og humoristisk dame, der hver morgen starter dagen med kredsløbsøvelser på yogamåtten, og som vinterbader hele året rundt fra egen badebro i Øresund. Alder er ikke en sygdom Det var i virkeligheden i forbindelse med bogen “Den bedste tid fra 90’erne”, at jeg første gang beskæftigede mig med emnet alder, fortæller Lone. Forskellige kvinder, som dengang var mellem 40-60 år (og som i dag er mellem 60-80 år, griner Lone) skrev om, hvordan de forestillede sig deres alderdom. Det var Gyldendals nuværende direktør Stig Andersen, som dengang var på Aschehoug, der sagde “Kunne det ikke være interessant at se på, hvordan kvinder forestiller sig de er, når de bliver gamle”. På det tidspunkt talte vi meget om, hvordan kvinderollen havde ændret sig, og at kvinder selv mente, at de havde fået mere indflydelse på deres liv og traf flere afgørelser. Jeg synes, han havde fat i noget af det rigtige. For i dag taler man om begrebet “de ældre” som en ensartet gruppe, og da jeg var ung talte man om kvinder, som nogen der skulle have lidt hjælp og støtte og ikke selv kunne finde ud af det. Det var den dér omklamrende nedladenhed, som jeg virkelig ikke kunne holde ud. Det var min indgang til at skrive om alder. I 2008 skrev jeg bogen “Vi bliver ikke yngre – fat det”. Det viste sig, at de overvejelser, jeg gik og gjorde mig, var der også en hel masse andre, som gjorde. Til konferencer om aldring mødte jeg Henning Kirk. Henning er forsker og ekspert i aldring og har skrevet en doktorafhandling, der hedder “ Da alderen blev en diagnose”, og mødet med Henning blev til, at vi skrev bogen “Afskaf Alderdommen”, som er udkommet her i 2013. Vi vil have ret og rimelighed og én dement fylder mere end fyrre raske Den 29. oktober blev der holdt en høring på Christiansborg om det fuldkommen vanvittige, at man skal til lægeundersøgelse for at have fornyet sit kørekort (fra man fylder 70 år og fremefter, red.), fortæller Lone. Loven

10

beboermagasinet BoDanmark

Man bliver så glad, når man opdager naturen stadig er der”, siger Lone – og lige denne dag er vi så heldige at se formationer af marsvin i Øresund.


beboermagasinet BoDanmark

11


kan måske blive ændret, og det vil jo være fantastisk, siger Lone med gnistrende øjne. – Vi skrev et indlæg i Politiken om emnet, der hed “Vi vil have rat og rimelighed”. Som kommentarer til artiklen var der straks folk, der skrev “jamen det er en stor hjælp for mig med undersøgelsen, for min mand er dement”. Alle kender en gammel mand, der kører råddent, men de kender måske også femogtyve unge, der kører råddent, men det tænker de ikke over på samme måde. Men én dement fylder mere end fyrre raske. Folk hæfter sig ved deres personlige oplevelser, det tror jeg alle gør. Men der er stjerneklare beviser på, at der intet belæg er for de lægeundersøgelser – intet. Man går ikke i stå fordi man bliver gammel, man bliver gammel fordi man går i stå -Der er forskel på at være ung og være gammel, selvfølgelig er der det. Det der med, at man skal holde sig ung, det synes jeg er det mest lat-

LONE KÜHLMANN BLÅ BOG 1945 Født 7.6.1945 i København. Datter af maskin arbejder Karl Johan Jensen og hustru Mary født Kühlmann. Gift med journalist Kai Selliken. 1967-1970 Journalistelev Lolland-Falsters Venstreblad/ Lollands Tidende 1971 M.S. i journalistik Columbia University, New York. 1971-1973 Radioavisen 1973-1988 TV-Avisen. Reporter, udenrigsmedarbejder, sikkerhedspolitisk medarbejder, studievært, redaktionssekretær, redaktør af Søndagsavisen. 1988-1990 Chefredaktør ALT for damerne. 1988-1992 Formand for Miljøfonden af 1988. 1990 Freelance-journalist, forfatter, foredragsholder, ordstyrer. 1992-1999 Medlem af bestyrelsen for AIDS-fonden 1993 Tildelt Edith og Helge Rodes legat 1994 Siden 1994. Fast foredragsholder “Introduktion til Bogsæsonen” for bibliotekarer og boghandlere 1994-1999 Formand for bestyrelsen TV2/Danmark 2001-2002 Læsernes Talsmand AKTUELT 2003 Formand for bestyrelsen af Refugiet Klitgaardens Venner 2003-2009 Formand for bestyrelsen Klitgårdens Venner 2006 Bestyrelsesformand, Alexandra-kollegiets Venneforening 2008- Medlem af bestyrelsen Copenhagen Opera Festival.

12

beboermagasinet BoDanmark

terlige. Man skal være voksen, og man skal være sin alder bekendt. Men vi ved jo, ifølge al forskning, at man ikke går i stå, fordi man bliver gammel, man bliver gammel, fordi man går i stå. Det har været rystende for mig, i samarbejdet med Henning Kirk, at erfare, hvor meget vi selv kan gøre. Hvor meget vores livskvalitet er afhængig af vores egen indstilling og vores handlinger. Hvis man aldrig ripper sig, og altid sidder og er sur i sofaen, så bliver man altså ikke frisk og munter. Man bliver fysisk og psykisk dårlig. Det hele hænger sammen. Det at bevæge sig er forebyggende for alt – måske med undtagelse af fodvorter Det er jo helt utroligt, at det at bevæge sig, at det betyder så meget, som det gør. Der er nye forskningsresultater, som viser, at en halv times bevægelse om dagen er helt OK. Og man behøver ikke engang at løbe en marathon, men det har jeg nu også altid haft en mistanke om, at det ikke var særlig sundt. Generne er, slag på tasken, 25% styrende for, hvordan det kommer til at gå med os. Man kan selv leve på en måde, så de dårlige gener bliver undertrykte. Hvis man for eksempel nedstammer fra en lang og fornem familie af alkoholikere, så er det nok en god ting at ligge sprutten på hylden. Nu behøver jeg jo ikke at nævne ældrebyrden Vi, som står over for at blive gamle, er meget store årgange – nu behøver jeg jo ikke nævne ældrebyrden, som Mogens Lykketoft som finansminister sagde. Det er der jo ikke nogen politikere, som siger mere – det er også forvrøvlet. Al forskning viser, at vi lever længere, og vi lever sundere. Hvis man tidligere havde vidst, at man bliver så gammel, som vi gør i vores generation, så havde vi bygget oceaner af plejehjem, som der ikke havde været brug for. For det er jo ikke interessant at blive gammel, det er kun interessant at blive gammel, hvis man kan bruge det til noget. Man kan se på folk, der står i lufthavnen, at langt de fleste er over 60 år. De har tid, og de har råd. Samtidig bliver vi længere og længere på arbejdsmarkedet, og næsten alle i dag har arbejdsmarkedspensioner. Pensioner havde man ikke før


Min generation har været trendsætter for selv at definere vores liv. Vi er ret tilfredse med os selv, vi synes vi er interessante og har noget at komme med. i tiden. Jeg kunne aldrig forstå, da jeg var yngre, hvorfor det kun var funktionærer, der skulle betale pension og have pension, det er meget mærkeligt. Det må have været noget overenskomstmæssigt, at man dengang ikke syntes håndværkere og arbejdere skulle have pension. Selvfølgelig skal folk spare op til deres pension, det er jo indlysende. Jeg tror ikke på, at den nedladende retorik stammer fra de unge, her må vi gribe i egen barm Det er ikke nødvendigvis de unge, der snakker dårligt om os ældre. De skænker os jo aldrig en tanke! Der har de jo gudskelov noget mere fornuftigt at tage sig til. Vi er selv med til det. “Ældre” er et godt nok ord at bruge, det er “de ældre” som jeg synes er forkert. Jeg ser straks for mit indre øje, en gammel, der

beboermagasinet BoDanmark

13


LONE KÜHLMANN HAR UDGIVET BØGERNE: I medgang og medgang Afskaf alderdommen Skønhed til salg Brødrene Price Vi bliver ikke yngre – fat det! Nini Theilade Med slør – og uden Hvad er det kvinder vil? Lev selv Jeg vil og jeg kan Livet er ingen Strøgtur Mod og Vilje Tag pengene og stik af Den bedste Tid Oprustning eller nedrustning – Og været bidragsyder til en lang række af bøger

14

beboermagasinet BoDanmark

sidder på noget hø i et hjørne og venter forgæves på en hjemmehjælper. En hjemmehjælper, som i øvrigt er ny hver gang – og sådan er det jo ikke. Hvis du går i teateret, i biffen, på biblioteket, koncerter eller hvor som helst, hvad ser du så? Massere af gråhårede kvinder – og de er aktive, de er i godt humør, og de har det sjovt. Folk er ikke ens, og vi bliver mere forskellige med alderen. Blandt andet på grund af summen af vores erfaringer, og de liv, vi har levet. Det er ikke “The picture of Dorian Gray” (novelle af Oscar Wilde, red.). Vores liv kan jo i vid udstrækning ses på os. Hvis man aldrig flytter sig, aldrig bevæger sig, og man altid er sur og ikke interesserer sig for noget, så ser man som regel ikke særlig godt ud. Her taler jeg ikke om fysisk skønhed. Her taler jeg om den karisma og den udstråling, som folk har, som man blandt andet får ved at interessere sig for andet end sig selv. Man kender de her mennesker, der ikke kan tale om andet end deres fortrædeligheder. Dem er der ingen, der gider at høre på, slet ikke dem, der er ligesådan, for de vil jo kun høre og tale om deres eget. Hvad er det for en besked at give – alt er ad helvede til Vi har en tendens til at betragte ældre, som er friske, som undtagelser, selvom det er os, der er flest af. For nogen er det måske nemmere at male fanden på væggen, end at vi går og siger “nej hvor er det hyggeligt”. Jeg lagde mærke til forfatteren Tage Voss. Han har været en virkelig sur stodder hele sit liv. Da han udgav en bog om, hvor elendigt det er at blive gammel og hvor røvsygt det var, tænkte jeg “hvis du er så skidesur, hvorfor tager du så ikke bare billetten”? Tage Voss, fortalte


Det ender med jeg dør i en hovedstand, når jeg skal konkurrere med de unge på 30 i fitness centeret, men det er heller ikke det værste der kan ske

at hans børnebørn/oldebørn kedede sig, når bare de havde været der et par timer. Jeg tænkte, at jeg ville kede mig, inden jeg kom inden for døren. Jeg kan huske, da jeg var journalistelev. Det første møde, jeg dækkede på Nykøbing Falster bibliotek, var med Tage Voss, og allerede dengang brokkede han sig over alt. Han har altid syntes, at livet var ad helvede til. Men han får helsides opslag i aviserne – for det er sådan en “god” besked at give – alt er ad helvede til. Det virkelig fede ved at blive ældre er, at man ikke er død Det lyder måske som en kliché, men der er rigtig mange ting, hvor jeg tænker “gud, hvorfor gad jeg gå op i det?”. I dag synes jeg, at jeg kan træde et skridt tilbage. Jeg synes ikke, der er noget mere forfærdeligt, end ældre kollegaer, der er jaloux på deres yngre, eller hvis ældre generelt bare er jaloux på de yngre. Det findes specielt i erhvervslivet, hvor de unge står og ånder de ældre i nakken. Men jeg synes, man skal beundre de dygtige, og den ældres rolle som den, der faciliterer. Man stiller sig til rådighed med den erfaring og den viden, man har. Det er en anden rolle, end da man selv var 100% udfarende, og det er da en fin rolle at have, synes jeg. Det der med at se noget i en person og udvikle det. Det har jeg haft glæde af i mit arbejdsliv, uden at man skal være bedrevidende. Mentorordninger, det er virkelig noget man skal arbejde med. Jeg tror det vil være til glæde for alle. Min mand er på radioavisen, og han må efterhånden være den ældste i hele DR. Jeg kan se, at hans yngre kollegaer bruger ham som opslagsværk. Man kan selvfølgelig “google” al ting, men så skal

man vide, hvad man skal spørge om, og min mand har hele rammefortællingen. Jeg har altid syntes, at arbejdspladser med kun et køn og den samme alder er noget af det værste. Og så er jeg ligeglad med, om det er mænd eller kvinder. Jeg kan simpelthen ikke holde ud at være, hvor det kun er det ene køn. Jeg vil heller aldrig nogen sinde melde mig til en pensionistrejse eller flytte i ollekolle. Jeg har al respekt for dem, der får noget ud af det, men det er altså slet ikke mig. Jeg må have vekselvirkningen. I øvrigt synes jeg ikke, at man udvikler sig, hvis man kun omgås folk som man er enig med. Det er jo virkelig godt for hjernen at blive anfægtet på sine forestillinger. I fremtiden tror jeg, at der bliver en større interesse for selv at definere sit liv. Dér har min generation været trendsættere, og det tror jeg, vi vil blive ved med at være. Det er derfor, det er så interessant at tale om aldring, for efterkrigstidsgenerationen er ældre nu, og derfor er det interessant. Mange af os er ret tilfredse med os selv. Vi synes vi, er interessante, og at vi har noget at komme med.

beboermagasinet BoDanmark

15


På efterårstur med Gratis opskrivninger, dans, gode byt, boligfremvisninger og flotte præmier var en del af de oplevelser og muligheder, som de godt 500 besøgende nød godt af, da Lej dig til muligheder var på tur i Helsingør, Sakskøbing og Nakskov. AF EVA RASTÉN, evr@bdk.dk

Boligkontorets kampagne, Lej dig til muligheder, har her i efteråret været på tur. En solrig lørdag i starten af september lød startskuddet for Lej dig til muligheder på Fokken i Snekkersten. Rundvisning i boligerne, linedance og nogle gode byt i byttecentralen, gjorde blandt andet dagen vellykket for de 160 besøgende. – Det er nok den nemme mulighed for at blive del af et bofællesskab, der specielt tiltaler mig ved de almene lejeboliger. Boligselskabet kan gennem bestyrelser og beboerrepræsentanter tage initiativer, der skaber merværdi for beboerne – hvilket dagen i dag også er et godt bidrag til at demonstrere, lød det i talen fra borgmesteren i Helsingør Johannes Hecht-Nielsen (V).

Borgmester Johannes Hecht-Nielsen taler om, at det er nemt at blive en del af et bofællesskab, når man bor til leje

– Da jeg læste introduktionen i avisen, blev min naturlige skepsis for den slags arrangementer fejet bort, og jeg fik lyst til at tage af sted. Jeg er glad for jeg gjorde det, fortæller Helle Boesen. Jeg bor i fremlejet lejlighed, og det var derfor helt fantastisk at møde de rare mennesker, der Beboere og ansatte i Boligkontoret var vilde med linedance


Lej dig til muligheder En glad vinder af lodtrækningen i Helsingør

Mulighederne for at skrive sig op til boligerne i Sakskøbing blev flittigt brugt

var helt nede på jorden, som gav mig god information om de muligheder, der er ved at bo til leje. Jeg fik skrevet mig op til en lejlighed efter en rundvisning, hvor jeg også i fremvisningen af lejlighederne følte mig velkommen. Et virkelig fantastisk arrangement, slutter Helle. – Thorkild Wilson Føns bor ikke i øjeblikket i én af Boligkontorets boliger, men tænker på at flytte. – Jeg synes, det var rigtig godt, for det gav mulighed for at se noget nyt. Efter rundvisningen skrev jeg mig op til en bolig i Nordkystens Boligselskab, fortæller Thorkild. Frugtfestival i Sakskøbing bar frugt for de mange besøgende Lørdagen efter gik turen videre til Sakskøbing, hvor man kunne møde Lej dig til muligheder-standen til Frugtfestival på torvet. Her vrimlede med mennesker, og der var masser

Stor koncentration om petanquespillet i Sakskøbing

af sol, stemning og frugt. Afdelingskontoret i Sakskøbing havde forinden gjort lidt af et benarbejde. – 1000 personer på ventelisten fik alle en indbydelse til dagen, hvor de blev inviteret til Apotekervænget til en pølse, lidt at drikke og en fremvisning af boliger på Apotekervænget, i Siloen, Toldboderne og Åparken. 250 personer blev vist rundt i lejlighederne. Én lejlighed blev lejet ud på dagen

beboermagasinet BoDanmark

17


og efterfølgende endnu en – og så blev der spist 500 røde pølser af de i alt omkring 250 besøgende. – Jeg tror, vi vil lave sådan nogle åbent hus-arrangementer også i fremtiden, der hvor vi har ledige boliger. Det er godt givet ud, fortæller Niels Michelsen, forretningsfører for afdelingskontoret i Sakskøbing. – Inspireret af arrangementet har Sakskøbing Boligselskab også inviteret en EU-parlamentariker til debat og positiv peptalk om, hvordan man ser udviklingen på Lolland Falster. Samtlige beboere er inviteret og på nuværende tidspunkt er 100 husstande tilmeldt ud af 600, så her er muligheder slutter Niels Michelsen. Late Night i Nakskov En oktober efterårsaften deltog Lej dig til muligheder i byfesten “Late Night” i Nakskov, hvor der på Axeltorv blev serveret varm gullashsuppe, kaffe og te for knap 80 personer med god stemning, levende musik og opskrivninger til boligerne i Nakskov Boligselskab. Lejligheden blev også brugt til at sætte navnekonkurrencen i gang på de nye rækkehuse i det tidligere Riddersborparken. Konkurrencen forsætter indtil udgangen af februar måned 2014 og 20 personer valgte at blive skrevet op til de nye rækkehuse.

Sax, snak og gullashsuppe til “Late Night” i Nakskov

18

beboermagasinet BoDanmark

– Udover at det giver synlig reklame i byen, er sådan et arrangement med til at give os god føling med borgernes interesse i Riddersborgparkens kommende store renovering. Og det er vigtigt, at vi hele tiden får afstemt vores mavefornemmelse med så stor en forvandling, som boligområdet står over for. Heldigvis viste den store interesse blandt de besøgende på kontoret fredag aften, at vi er på rette spor med både boligtyper, den grønne profil og områdets nye udformning, siger formand for Nakskov Almene Boligselskab, Erik Brown Petersen.

LEJ DIGTIL MULIGHEDER Boligkontoret Danmarks kampagne Lej dig til muligheder sætter fokus på de muligheder, der er ved at bo til leje. Du kan se alle muligheder på www.lejdigtilmuligheder.dk med blandt andet information om rabataftaler, inspiration til at etablere beboerhoteller, nabohjælp, byttecentral, haver og meget mere i din boligafdeling. God fornøjelse!


oDanmarkRundt BOLIGKONTORET PÅ KULTURNATTEN Der var trængsel og alarm da 1.700 besøgende løb ministeriet over ende på kulturnatten. Igen i år var Boligkontoret indbudt til at deltage med en stand i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i det indre København. Temaet for Boligkontoret var Lej dig til muligheder, og mange besøgende kom forbi Boligkontorets stand, fik et stykke chokolade, så lidt på tegnefilmen og orienterede sig om mulighederne. I løbet af natten kunne man også opleve Bonderøven, duoen Lasse og Mathilde, bydelsmødrene og stande med frugt og andre råvarer fra de danske øer.

§ 18 GAV PENGE TIL EN TUR TIL ZOO Kl. 9, en lørdag morgen i august, satte 30 beboere fra Lærkevej i Faxe sig ind i bussen med retning mod Zoologisk Have i København. En hel dag i haven med spisning undervejs havde de forventningsfulde beboere foran sig. Turen var bevilget af Faxe Kommune af de såkaldte § 18 midler, og deltagerne betalte blot 50 kr. Aktivitetsudvalget på Lærkevej havde sammen med Boligkontorets udviklingsafdeling skrevet ansøgningen, hvor der blev bevilget 20.000 kr.. Af dem er 16.000 kr. brugt på turen, mens 4.000 kr. anvendes til en petanquebane. I alle kommuner er det muligt at søge §18 midler – kontakt Boligkontorets udviklingsafdeling for hjælp. Tlf. 35 44 80 80.

Foto: Horsens Kommune

RØDTJØRNEN FÅR ROSENDE OMTALE Horsens Kommune synes så godt om Midtjysk Boligselskabs nye byggeri i Horsens, at kommunen omtaler byggeriet i rosende vendinger. “Mellem husene opstår fine differentierede uderum til leg og ophold. Og samlet skaber husene et fint lille billede af en landsby”, skriver et dommerpanel om boligafdelingen. Rødtjørnen består af 34 rækkehuse med et 131 m2 stort fælleshus. DAI Arkitekter har tegnet byggeriet, der er opført i 2012.

beboermagasinet BoDanmark

19


ER PARAT

til at trĂŚde ind i bestyrelsen

20

beboermagasinet BoDanmark


Nafisa vil oprette bestyrelse for de unge og stille op til afdelingsbestyrelsen. AF ANDERS JUEL HANSEN, ajh@bdk.dk

– Når jeg bliver 18, kan jeg godt finde på at stille op til bestyrelsen. Jeg kan godt lide, at man får lov at bestemme noget og får indflydelse. Jeg tror også, at det i fremtiden vil gavne mig at have prøvet sådan nogle ting, siger Nafisa Fiidow. Hun er en af de unge, der blev interviewet ved opfølgningen på Boligkontorets store undersøgelse om de unge og beboerdemokratiet, der omtales på de næste sider. Nafisa er gymnasieelev, 17 år og bor på Poul la Coursvej i boligkvartet Højvangen i Skanderborg. Området er omfattet af en helhedsplan med Projekt Højvang, og Nafisa er aktiv med at skabe aktiviteter for de unge og skriver i Opgangen, et blad for Højvangen. – Når man arbejder på noget, og det lykkes, bliver man helt vildt glad. Sommerfesten i år for børn og unge i alle aldre, er det bedste, som jeg har været med til at planlægge og gennemføre. Vil have deres ideer frem Sammen med andre unge har hun foreslået en bestyrelse for unge i Højvangen. – Hvis unge under 18 ved, at de kan få indflydelse, vil de også gerne være med til at få tingene til at fungere. Mange unge synes, at de ikke kan få deres ideer frem, så de kan blive til noget. De unge vil også have en repræsentant i afdelingsbestyrelsen. – Det er meget de samme mennesker – samme aldersgrupper – der sidder i bestyrelsen. Jeg tror, vi kan komme med noget nyt, siger Nafisa. Døren er åben – Vi har tidligere vedtaget, at to unge kan deltage på møderne, uden stemmeret. Det med stemmeretten har ikke den store betydning. Vi har aldrig haft en afstemning i bestyrelsen – vi snakker os til rette, fortæller

HVORFOR ER DET VIGTIGT, AT UNGE DELTAGER I DET LOKALE DEMOKRATI? Rekruttering af unge fra alle samfundsgrupper betyder, at alle kommer til orde og får indflydelse hele vejen op i det danske demokrati. Møderne i bestyrelsen i børnehaven, fodboldklubben eller i boligforeningen er for mange de første erfaringer med det nære demokrati. Erfaringer der siden kan tages med til andet foreningsarbejde eller bruges i politisk arbejde. Unge stemmer fra boligområderne mangler i debatten Almene boliger huser ældre, unge, familier, kvinder med børn, fædre med børn, bofællesskaber. Et utroligt mix af beboere, der taler, dansk, urdu, fransk, engelsk, arabisk, norsk, tyrkisk. Den demokratiske stemme fra netop unge beboere i almene boliger er vigtig, fordi den sætter ord på holdningerne hos de yngre i en blandet gruppe af borgere, der tilsammen udgør en femtedel af den danske befolkning. Skal være med til at styre non-profit boligområder De unge skal være med til at bevare og udvikle det særlige ved almene boliger – de demokratisk styrede nonprofit boligområder, der påtager sig at løse en række af det moderne velfærdssamfunds opgaver. Boligområder der, med en stærk organisation, viceværter og sociale netværk, også er specielt velegnede for enlige eller enlige forsørgere, ældre, dårligt gående eller psykisk syge borgere.

Bent Bengtsson, bestyrelsesmedlem på Poul la Coursvej, afd. 39, Midtjysk Boligselskab. Også Jan Frederiksen, afdelingsformand i Grønnedalsparken i Højvangen, der tilhører Skanderborg Andelsboligforening, er positivt indstillet. – I første omgang har vi indbudt de unge til en halv time inden bestyrelsesmødet for at høre, hvad de har af input til os. Min indstilling er, at vi skal reservere en plads i bestyrelsen til en ung.

beboermagasinet BoDanmark

21


– Det gælder om at få fat i de unge, så flere lægger deres frivillige arbejde i boligområdet. Vi er i skarp konkurrence med fx Ungdommens Røde Kors og andre organisationer, der er baseret på frivilligt arbejde, siger Katja Lindblad, udviklingschef i Boligkontoret Danmark

Udviklingschef Katja Lindblad

Unge i bestyrelserne – hvor er de henne? Unge i boligområderne vil gerne deltage i frivilligt arbejde, viser ny undersøgelse. Gælder det så også arbejdet i afdelingsbestyrelsen? Unge er i dag en mangelvare i bestyrelsesarbejdet. De er svære at rekruttere til det nære demokrati i afdelingsbestyrelserne, der domineres af ældre. Boligkontoret Danmark har derfor igangsat projekt De unge beboerdemokrater – hvor er de henne? Målet er at få flere unge til at deltage i det lokale frivillige arbejde enten i en projektgruppe eller i afdelingsbestyrelsen. Konkurrence om de unge – Det gælder om at få fat i de unge, så flere lægger deres frivillige arbejde i boligområdet. Vi er i skarp konkurrence med fx Ungdommens Røde Kors og andre organisationer, der er baseret på frivilligt arbejde, og

22

beboermagasinet BoDanmark

vores interviews viser, at hvis man i bestyrelsen personligt opfordrer unge til at gå ind i beboerarbejdet, så virker det. Og det kan godt være, at de unge skal opfordres mere end en gang, siger Katja Lindblad, udviklingschef i Boligkontoret Danmark og ansvarlig for projektet. Frivilligt arbejde – yes! Bestyrelsesarbejde – måske! En undersøgelse udført af Megafon blandt unge mellem 18 og 34 år i landets almene boliger viser, at 39 % sandsynligvis gerne vil deltage i frivilligt arbejde i deres boligområde inden for det næste år. Noget anderledes er det med rekruttering til afdelingsbestyrelsen. Her er det 19%, der siger,

at det er sandsynligt, at de vil deltage i bestyrelsesarbejde i det kommende år. Ved at de har indflydelse 79 % af de unge ved udmærket, at de på afdelingsmødet har indflydelse på huslejen og boligområdet. Men hvorfor deltager de så ikke på møderne og deltager i det frivillige arbejde? 57 % svarer, at de ikke kender ordet beboerdemokrati, og så har de unge travlt. 38 % svarer, at det tager for lang tid at deltage i det lokale arbejde, mens 44% svarer, at det ikke har deres interesse. Vi skal give dem plads – Vi skal være langt bedre til at sælge


DE UNGE BEBOERDEMOKRATER – HVOR ER DE HENNE? Forsøgsprojekt for almene boligområder startet i 2012 med støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Projektet gennemføres af Boligkontoret Danmark og afsluttes i 2015. Fire ideer kan øge deltagelsen, mener de unge I undersøgelsen udpeger de unge især fire forslag, der kan gøre dem mere interesserede i det frivillige arbejde. • interessebestemt projektarbejde f.eks. om indretning af legepladsen etc. • hvis arbejdet er meritgivende eller man kan få en udtalelse til sit CV. • kompetencegivende kurser som f.eks. projektledelse og møde facilitering • større brug af it-baseret demokrati med net-møder, brug af Facebook etc.

budskabet om den indflydelse, man får enten i en bestyrelse eller i projektgrupper. Men det skal være reelt. Vores bestyrelser må være åbne og ikke være bange for at lade de unge få indflydelse. Giv dem formands- eller næstformandsposten, eller lad dem nøjes med at være frivillige med det, der interesserer dem. De har energien og skal have erfaringer med arbejdet, siger Katja Lindblad.

Mia Wettersteen

Legepladsen var indgangen til bestyrelsen Var med i skolebestyrelsen i 9. klasse. I dag er hun aktiv i afdelingsbestyrelsen. – Jeg tror, at der er flere unge der ville gå med i afdelingsbestyrelsen, hvis der er flere projekter, der interesserer dem. Legepladser, internet, tv-kanaler eller sociale aktiviteter. Mia Wettersteen er 33 år og næstformand i afdelingsbestyrelsen på Tobiasvej i Stenløse Ølstykke Boligforening Indflydelse er en vigtig ting – Der er noget at hente med at være i bestyrelsen både i boligforeningen og børnehaven. Du er med til at bestemme. En af grundene til, at jeg kom med i bestyrelsen var problemer med den store legeplads. Jeg var træt af, at jeg havde en dreng på 3, der ikke kunne få lov at lege på legepladsen, fordi den var gået i stykker. Så skal man gøre noget og være med, hvor det sker. Jeg har fundet ud af, det kan godt svare sig at være med. Jeg synes, at den indflydelse, man får i bestyrelsen, er stor. Først handlede det om legepladsen, men nu er jeg også begyndt at forholde mig til vores døre – holder de, bliver vores hegn malet, og alt det andet, der også hører til bestyrelsesarbejdet, siger Mia, der har været aktiv i bestyrelsen i 3 år.

beboermagasinet BoDanmark

23


Dyp julekonfekten i chokoladefondue fra Summerbird Gaveæske med 2 fonduesæt inkl. 2 gafler og lille opskriftshæfte. 224 kr. www.summerbird.dk

Muffinsforme med julemotiver og matchende pynt. 24 stk. + 24 stk. pynt i 2 forskellige designs (12 stk. af hver design), diameter: 5 cm. Formene tåler mikrobølgeovn. 29 kr. pr. sæt. www.bagetid.dk

Spiselige sukkerfigurer med juletema 12 figurer i 4 forskellige designs. Størrelsen ca. 30 mm. www.bagetid.dk

Nu er det

Sæt af 3 hjerteformede forme fra Ib Laursen. Højde 5 x 22 x 22 cm. (den største) Sæt af 3 stk. til 149 kr. www.mollegarden.dk

24

beboermagasinet BoDanmark

Juleudstikkere Julemand, 8 cm. i højden til 32 kr. Fås også som iskrystal, juletræ med flere. www.bagetid.dk


Julekrymmelmix Kristtjørnens bær og blade 49 kr. for 105 g. Smukke snefnug 29 kr. for 70 g. www.bagetid.dk

Pebernødder: 250 g smør 250 g sukker 1 tsk. stødt ingefær 1 tsk. kanel 1 tsk. hvid peber 1 tsk. kardemomme 1 tsk. bagepulver 1 tsk. natron 1 dl piskefløde 500 g mel • • • • • • •

Smør og sukker piskes sammen med el-mikser, til sukkeret er pisket godt ud. Piskefløden piskes i på laveste hastighed til at starte med Bland krydderier, bagepulver og natron i melet og rør det så i dejen, til der fås en nogenlunde fast dej. Ælt sammen med hænderne. Tril dejen ud i pølser, ca. på tykkelse med en lillefinger og skær dem i ca. 1 cm. lange små stykker og giv et let tryk på toppen. Sæt dem nogenlunde tæt på bageplader Bages i ca. 10 minutter (kun ca. 7-8 minutter i min ovn ved almindelig varme) ved 200 grader

snart jul Julekageæsker fra Maileg 19 cm. i højden 89 kr. pr. stk. www.mollegarden.dk Spil mus med pebernødder Læg 5 eller flere pebernødder på et bord foran dig og din spillemakker Din spillemakker lukker øjnene og du peger på en pebernød. Så skal din makker gætte hvilken pebernød du har peget på ved at spise de pebernødder, der er lagt op – lige indtil den pebernød som du har peget på bliver taget – og så skal du råbe MUS!

beboermagasinet BoDanmark

25


26

beboermagasinet BoDanmark


s t e r o t n o Boligk

beboere

Hvem er din nabo? Se nogle af menneskene bag tallene i statistikkerne.

beboermagasinet BoDanmark

27


FOTO: LARS SØRENSEN, DANSK FOTOLAB

28

Mor Zora (36 år), Far Dejan (33 år), storesøster Vanella (12 år), bror Dejan (11 år) og lillesøster Natasja (8 år)

fra Snekkersten, Afdelingskontoret i Helsingør Hobby: Børnene danser, synger og Dejan går også til fodbold – og så er de alle statister i film

beboermagasinet BoDanmark

VIDSTE DU! • At ca. 20% af Boligkontorets beboere er mellem 35-49 år • At ca. 7% af Boligkontorets beboere er mellem 0-6 år.


Ebbe Frisch

FOTO: OLE FRIIS

fra Ryslinge, Afdelingskontoret på Fyn Alder: 93 år Hobby: Gymnastik og spiller kortspillet 500

VIDSTE DU! • At knap 7% af Boligkontorets beboere er over 80 år

beboermagasinet BoDanmark

29


Gabrielle Bercon

FOTO: LARS DAVIDSEN, FANTOMFOTO

fra Silkeborg, Afdelingskontoret i Skanderborg Alder: 69 år Hobby: Åndsvidenskab, tegner, maler og har blandt også tegnet og beplantet fælles arealer i sin boligafdeling

VIDSTE DU! • At knap 14% af Boligkontorets beboere er mellem 65-79 år

30

beboermagasinet BoDanmark


VIDSTE DU! • At 12% af Boligkontorets beboere er mellem 25-34 år • At ca. 13% af Boligkontorets beboere er mellem 7-17 år

fra Næstved, lokalkontoret i Fakse Alder: Louise er 29 år og datter Hannah er 7 år Hobby: Louise elsker at lave mad og Hannah går til gymnastik og dans

beboermagasinet BoDanmark

FOTO: LARS SØRENSEN, DANSK FOTOLAB

Louise Amossen med datter Hannah (som holder skiltet i hånden) og kusinerne Mia (t.h. for Louise) Aviaja (t.v. for Louise)

31


Regitze Christine Holst som bor med sin kæreste Michael

FOTO: LARS SØRENSEN, DANSK FOTOLAB.

fra Dragør, Afdelingskontoret i Holte Alder: 20 år Hobby: Pole dancing

VIDSTE DU! • At ca. 11% af Boligkontorets beboere er mellem 18 og 24 år

32

beboermagasinet BoDanmark


Vidste du! • At knap 940.000 bor alment til leje i Danmark • At ca. 16% af Boligkontorets beboere er par uden børn • At knap 24% af Boligkontorets beboere er mænd uden børn • At knap 11% af Boligkontorets beboere er kvinder uden børn • At ca. 11% af Boligkontorets beboere er kvinder med børn • At ca. 1% af Boligkontorets beboere er mænd med børn • At 11% af Boligkontorets beboere er par med børn • At ca. 14% af Boligkontorets beboere er fra ikke-vestlige lande • At ca. 3% af Boligkontorets beboere er fra andre vestlige lande end Danmark Kilde: Landsbyggefondens statistik over beboere i den almene boligsektor, 2011.

beboermagasinet BoDanmark

33


– Kan du huske…?

JAMEN

kan du overhovedet ikke huske da…? Den svigtende korttidshukommelse og alderens afmærkninger på krop og sjæl er blandt de temaer, digtsamlingen Levedage tager fat på. Men det er også oplevelsen af hverdagens små lykkestunder, den udstrakte tid og roen til at nyde kærligheden, venskabet og børnebørnene. AF METTE KRAMSHØJ FLINKER, mkf@bdk.dk

“Da jeg for nogle år siden satte de første ord til digtet “Ahorn” sammen på papiret, havde jeg ingen anelse om at jeg var begyndt på en hel samling af digte. På den smukke efterårsdag, som er beskrevet i digtet, var jeg grebet af en stærk følelse af frihed. Jeg var ude af et job, som jeg havde holdt af, velforberedt i min beslutning om at tage til mig af de nye muligheder der var givet mig som pensionist. Det var jeg fælles med min kone om. Hun var netop gået på efterløn. Samtidig kunne vi ikke lade være med at fornemme at der i mere end en forstand var afsked i luften. Hele den mættede situation ville jeg gerne holde fast i ord, og det måtte nødvendigvis blive et digt, hvor meget kunne formidles i fortættet form”, fortæller Knud Kramshøj, der i 2012 udgav digtsamlingen Levedage – læredigte om at blive gammel, der nu udkommer i 2. oplag fra forlaget Hovedland. Digtet “Ahorn” bar kimen i sig til flere af temaerne i de digte, der i den efterfølgende tid fandt vejen gennem pennen og ned på papiret – fornemmelsen af at gå ind i en ny fase af sin tilværelse, en ny begyndelse, at benytte sig af muligheden

34

beboermagasinet BoDanmark

for at være helt til stede i sin hverdag, at finde ud af det sammen med sin ægtefælle under de nye vilkår. Men også være bevidst om at tiden er begrænset mere end før, og at forfaldet er mærkbart – ikke mindst kropsligt. “De øvrige digte kom til efterhånden. Det var sjældent foræringer – det fleste af dem blev gennemarbejdet adskillige gange. Fælles for dem alle er, at de er blevet til i det rum, der hedder min alder lige nu, fortæller Knud Kramshøj. Efter et par år med digtskrivningen som en indbygget del af hverdagslivet, sad han med en samling af tekster om netop hverdagen – med alle de facetter, som den sidste alder også er rig på. Og så var der også alt det andet: samliv, børn, børnebørn, venner, forfald, erindringer – og forsigtige forsøg på at håndtere store spørgsmål som – døden. “Den kryber uvægerligt tættere på dag for dag, når slægtninge og venner begynder at falde fra og man selv med mellemrum føler universets skrøbelighed” tilføjer Knud Kramshøj. Men hvorfor overhovedet skrive disse digte? Et af sikkert flere mulige svar fik forfatteren ca. et halvt år efter at “Levedage” var udkommet. “En gammel bekendt skrev til mig at de tanker, følelser og oplevelser, der kommer til udtryk i digtene i høj grad var hans – men jeg havde sat ord på. Det er en begrundelse, jeg fint kan bruge for


Et stort morfar-kram. Livet med børnebørnene er blandt andet de emner Knud Kramshøjs digte handler om

mit eget vedkommende. Jeg har sat ord på den særlige og mangfoldige oplevelse det er at blive gammel – eller “ældre”. Knud Kramshøj har siden “Levedage” udkom for halvandet år siden fået mange varme tilkendegivelser fra læsere, som føler at han har givet deres tanker ord. Digtene bruges i dag også til oplæsning i foreninger og klubber og indgår nogle steder som dagens digt. “Som forfatter kan man ikke forestille nogen bedre anvendelse”, slutter Knud Kramshøj.

Ahorn Kan du se lyset i ahornen, min ven? Og himlen bag den. Kan den være mere blå? Og fjorden? Den er klar og venlig. Vi plukker de sidste æbler Og lader de faldne ligge. Vi lader det frønnede træ være, vores brænde skal være tørt og parat. Muldvarpeskuddene må klare sig selv nu. Vi går vintermørket i møde. Men ahornen… I morges var der blod i urinen. Den havde samme farve som de øverste blade..

KNUD KRAMSHØJ Født 1939: Levedage – digte om at blive gammel (2012). Udkommer i 2. oplag i december 2013 fra forlaget Hovedland.

Sammen Vi kan lide Brahms, solhjørner, frugttræer, floder, september og langsomme weekendmorgener i sengen. Vi vandrer ud og ind af hinandens tanker og sætninger, overlapper hinanden med ord der endnu knapt er tænkt, afpasser bevægelser, dit hoved og min skulder når som helst i mørket din røv og min hånd når som helst. Vi supplerer hinanden med ord og stavelser, når vi famler efter film, gadenavne, forretter, koncerter, fester, gamle rocknumre og ved opremsning af navne på skuespillere, forfattere og børnebørn eller hviler i tavshedens bløde fællesskab og giver hinanden ro. Er det det der menes med at ældes sammen? at blive et kød? – det er helt fint med mig.

beboermagasinet BoDanmark

35


Hvor gammel 36

beboermagasinet BoDanmark


er du så? Børn bliver hurtigt ældre, vi bliver ældre langsommere, og vi holder os unge længere. Og så er der mange afvigelser, for det er ikke alle, der følger livets køreplan. AF EVA RASTÉN, evr@bdk.dk ILLUSTRATION: MAI-BRITT AMSLER Hvad er det med den alder? Hvorfor har den en betydning? Vi taler både om den fysiske alder, den mentale alder og pensionsalderen ikke mindst. Men vi kan også have den rette alder,

være i vores bedste alder, være moden af vores alder og andre gange kommer det bare med alderen. Det første mange voksne spørger om, når de møder et lille barn

er “Nåh, hvor gammel er du så”? Responsen kommer ofte hurtigt, højt og klart “Jeg er 4” – understreget af en lille hånd, der flyver i vejret med fire fingre stukket frem til skue. Der

beboermagasinet BoDanmark

37


er stolthed over den alder. De kvikke børn har regnet den ud, så når voksne spørger “Hvad hedder du?” – bliver navnet ofte velvilligt fulgt af alder, ikke alene på barnet selv, men også på faderen og moderen. Det er jo sådan, man gør. Det tager faderen almindeligvis meget køligt, men alt efter moderens indstilling til alder, kan hun måske godt stå og krympe sig lidt ved at høre sin alder udbasuneret over det hele – for når man er kommet lidt op i alderen, bliver man sjældent som det første spørgsmål i en samtale spurgt om sin alder. Det ændrer sig så ofte igen, når man kommer højere op i årene. Så er man stolt over at have holdt længe, og i samtaler med ældre hører man ofte “ja nu er jeg jo blevet 87, og jeg ordner stadig alting selv”. Hver alder sin bås Om man ligger i en vugge, går i byen tre af ugens syv dage, lige har fået børn eller er blevet meget voksen, bliver man ofte sat i bås med sin alder. Levealderen sætter et helt land i bås i forhold til folkesundhed. I 2009 er den forventede levealder for kvinder 81,1 år, mens den for mænd er 76,9 år (kilde: Eurostat). Hvis vores gennemsnitlige levealder falder, forklares det ofte med større forbrug af tobak, alkohol og kvaliteten af vores sundhedssystem. Pensionsalderen er hævet fra 65 til 67 år, og med den nye efterlønsreform betyder det, at hvis du kan gå på efterløn som 62-årig, kan du tidligst få tilbudt seniorjob som 57-årig. Med indtrædelse i seniorrækken følger en helt klar bås med fra omverdenen, blandt andet i form af seniorrabatter, senior-datingsider, seniorrejser og mange andre mere eller mindre favorable seniorordninger. Fyrre, fed og færdig – er også en ret tydelig bås, selvom den er ved at blive ændret til fyrre, frisk og frejdig – måske af dem, der fylder fyrre.

38

beboermagasinet BoDanmark

Er man ikke gift når man er 30 er man pebermø eller pebersvend. Googler du “20 år” er det første, som dukker op SU-regler, og oplevelsesgaver. Teenager og tweens er ord, som kategoriserer en bestemt periode i barndommen, ofte følger ofte også en forestilling om, hvordan børn i den alder er. Hver alder sin bås, men som forfatteren Soya sagde: Det er utroligt, som vort syn på alderen skifter med alderen. Alle aldre har sin fase Trendforskere inddeler vores liv i 17 faser. På grund af ydre faktuelle forandringer, indkomstforandringer, ansvarsforandringer og helbredsforandringer skifter vores indstilling sig til tilværelsen hele tiden. Trendforskerne bruger faserne til at afkode vores forbrugsmønster , da vores fase i livet ofte har indflydelse på, hvad vi interesserer os for og køber. Der sker således en kategorisering eller segmentering af individer. Måske du kan genkende dig selv i en af faserne?

LIVETS 17 FASER Før-fødsel: Forestilling og forventning Baby: Praktiske løsninger Tumling: Stimulering Børnehavealderen: Socialisering Tidlig skolealder: Indlæring Tweens: Se ældre ud Teens: Anerkendelse Identitet: Udvikling og udseende Etablering: Forankring Familie med små børn: Nemt og bekvemt Familie med tweens: Panik og aflad Familie med teens: Frihed og kamp Selvrealisering: Udvikling eller afvikling Ny senior: Det gode liv Rutinesenior: Tryghed Hjemmegående senior: Magelighed og sikkerhed De afhængige: Afhængighed af omsorg Kilde: Tid og tendenser #03, 2013


oDanmarkRundt Fra barnevogn til kørestol, fra vugge til meget voksen er vores liv inddelt i faser. Generelt taler man om, at der er sket en forskubbelse af livsfaserne. Billedet af alder, opfattelsen af alder, og kategoriseringen af os som mennesker er i dag mere nuanceret, og der er mange afvigelser, men alligevel har hver fase sin bås. Alle har en mening om alder Det popper rundt med klichéer, sange og digte om alder – Benjamin Franklin: Alle vil leve længe, men ingen vil være gammel. – Oscar Wilde: De gamle tror alt, de midaldrende mistror alt, de unge ved alt – for blot at nævne få. Rockgruppen GNAGS udkom i 1989 med sangen “Når jeg bliver gammel” som var en landeplage sammen med Mr. Swing King. Johannes Møllehave har endda skrevet en ode som en hyldest til den tredje alder: Den tredje alder: Fryd og hjertebanken og rigtig tid og ro til eftertanken For at afslutte med en Gajol bemærkning – hver ting til sin tid og alderen er ingen hindring eller undskyldning.

KLAGER OVER EJENDOMSVURDERINGER:

9 MILLIONER KR. TILBAGE TIL BEBOERNE Boligkontoret har siden 2006 fået 9 mio. kr. + renter tilbage til beboerne i 60 boligselskaber og -foreninger. AF ØKONOMIDIREKTØR BENT GAIL-KALASHNYK

At en del af SKATS ejendomsvurderinger er forkerte er ikke nyt. Boligkontoret har siden 2006 kørt 137 sager mod kommunerne, hvor beregningen af ejendomsskat har været forkert. Det er sket i samarbejde med firmaet Rafn & Søn, og har over 7 år ført til tilbagebetalinger på 9 mio. kr. plus renter – penge der er kommet retur til boligafdelingerne. De fleste af sagerne drejer sig om manglende fradrag for forbedringer. F.eks. hvis man har haft udgifter til byggemodning da byggeriet blev opført. Fradraget er nu fjernet – byggerier der var i gang ved årsskiftet 2012/13 kan dog lige akkurat opnå fradraget. Ikke automatisk tilbagebetaling til almene lejeboliger I den aktuelle sag, hvor skatteministeren vil tilbagebetale for meget betalt ejendomsskat fra 2013, skal de almene boligorganisationer – modsat private boligejere – selv klage, hvis de skal opnå tilbage-

betaling. Private boligejere får automatisk deres penge tilbage, men først i 2016. De almene boligorganisationer kan i øvrigt ikke – som de private boligejere – klage over 2011-vurderingen. Det er kun den kommende vurdering i 2014, at boligorganisationerne kan klage over. Holder øje med ejendomsvurderinger Beboerne i almene boliger betaler ligesom andre lejere alene skat af grundværdien – grundskylden – til kommunerne og ikke skat af ejendomsværdien. I øjeblikket stiger grundværdien i mange kommuner, mens der samtidig kan ske et fald i ejendomsværdien. Det betyder højere husleje. I Boligkontoret varetager vi boligorganisationernes og beboernes interesserer, og vi er meget opmærksomme på at klage til kommunerne i alle sager, hvor vi mener, at vurderingerne kan anses for at være sat for højt. Afdeling 9 – Wiedergården – i Boligselskabet Strandparken har fået 184.000 kr. tilbage i for meget betalt ejendomsskat. Fordelt på de 57 boliger svarer tilbagebetalingen til 3.228 kr. pr. bolig, som antagelig gør det lettere at få næste budget til at hænge sammen.

beboermagasinet BoDanmark

39


oDanmarkRundt

VINDER EN MÅNEDS HUSLEJE Lisbeth S.M. Andersen er den glade vinder af en måneds husleje. Hun deltog i Boligkontorets konkurrence og har indtastet sine oplysninger til digital kommunikation med Boligkontoret. Lisbeth bor i Boligselskabet Strandparken i Dragør, der for nylig er blevet medlem af Boligkontoret, og derfor har der været afholdt en særlig konkurrence for selskabets beboere.

DIGITAL POST GIVER FLERE BESVARELSER Boligkontoret udsender nu ind- og fraflytterundersøgelser på e-mail. Undersøgelserne måler ind- og fraflytternes tilfredshed med boligområdet, servicen og flytningen. Siden marts er almindelige breve afløst af digital kommunikation uden, at det er gået ud over svarprocenten. Fx besvarer

40

beboermagasinet BoDanmark

flere fraflyttere undersøgelsen – 295 personer har siden marts 2013 indtastet oplysningerne mod 226 skriftlige besvarelser i hele 2012. Sparer timer til indtastning Digitaliseringen sparer udgifter til porto, papir og tid og sikrer bedre

opfølgning for beboerne. Besparelsen på porto er 20.000 kr. årligt og den anslåede besparelse på papir, print og medarbejdertimer til indtastning er omkring 50.000 kr.


DRILLENISSEN:

TAG PÅ JULEMARKED:

På www.badut.typepad.com kan du få masser af ideer til søde, børnevenlige drillenisseløjer. Lige fra at vikle hele stuen ind i julepapir til at male på vinduerne.

Duften af frisk gran blander sig med toner af kanel og allehånde, hvis du tager på besøg til Søhøjlandet ved Skanderborg, hvor julemænd og julenisser leverer dejlige oplevelser. Eller tag til julemarked i Nyborg med juleknas, juleværksteder, stegt kød og bagværk. København slår allerede dørene op for julen den 2. november, blandt andet med jul iTivoli, gratis adgang til jul på Frilandsmuseet i Lyngby og julemarked på Kragerup Gods med arbejdende stande og meget, meget mere. Du kan få flere ideer til julemarkeder på jule-marked.dk, almanak.dk eller f.eks. visitdenmark.dk.

BAG JULEBAG: TIP! Du kan i god tid bage din småkagedej og fryse den ned – så er der mindre julestress i julen.

Tid til juletidsfordriv Mangler du ideer til at udfylde den søde ventetid? Her har du lidt forslag, der kan sætte den gode julestemning.

LAV MEJSEBOLDE: Kønne, nemme mejsebolde, som er hængt op på en grankogle… Det skal du bruge: • Kogler med snor eller løkker af bindegarn (så de er klar til ophæng) • Engangskopper • Fedt (f.eks. palmin eller svinefedt. Der bliver ca. seks mejsebolde ud af et halvt kg. fedt) • Som fyld kan du f.eks. bruge en luksus foderblanding, rosiner, nødder eller solsikkefrø. For skellige foderemner tiltrækker forskellige fugle. Sådan gør du: • Smelt fedtstoffet og lad det køle lidt af. • Anbring hver kogle i en kop. Koglen må ikke fylde hele koppen. • Hæld lidt af de grovere typer fyld ned til koglen. • Hæld fedtstoffet ned til koglerne. • Fyld efter med lidt flere frø og andre lækkerier. • Stil til afkøling.

AF EVA RASTÉN, evr@bdk.dk FOTO: COLOURBOX

JULEDE JULE FAKTA: • To julefrokoster pr. mand I gennemsnit tager 30% danskere til to julefrokoster, 22% tager til tre og 15% skal slet ikke af sted • Ikke alle får besøg af julemanden Kun 16% af de danske familier får besøg af julemanden • Det er heller ikke alle, der får lys i øjnene ved tanken om “højt fra træets grønne top” og dans om juletræet Hver 6. dansker glæder sig kun i mindre grad eller slet ikke til juleaften • Til gengæld får næsten alle danskere dessert og mandelgaver juleaften – vi er 96% der afslutter julens middag med en dessert, hvor den heldige finder af en mandel får en gave.

ELF YOUR SELF: Hvis du nogensinde har tænkt over, hvordan du selv, din ven eller dit kæledyr vil se ud som elg, har du mulighed for at finde ud af det på www. elfyourself.com.

beboermagasinet BoDanmark

41


Girlpower i Gelsted

Man slår et smut ned ad Smutvejen, som vejen hedder, der fører til det lyserøde bofællesskab Fredensborg i Gelsted på Fyn. Her bor 10 damer i alderen 77-93 år i et trygt bofællesskab. Dannebrog vajer om kap med vasketøjet, bierne summer og blomsterne er veltrimmede, ligesom de fleste af beboerne bliver den fredag, hvor vi er på besøg fra Boligkontoret. Pigerne samles nemlig hver fredag i fælleshuset til stolegymnastik.

AF EVA RASTÉN, evr@bdk.dk

Opskriften på et godt bofællesskab En fælles trillebør blev indkøbt, da vi flyttede ind her på Fredensborg – for så kunne vi altid trille hinanden hjem fra festerne – fortæller Edith Rasmussen med et glimt i øjet. Det er nu aldrig blevet nødvendigt at trille nogen hjem, men man vender altid hjem til Fredensborg, for der er aldrig nogen, der er flyttet herfra, kun hvis man er klar til plejecenteret, som ligger lige ved siden af. – Det er fordi, vi har det så godt her, fortæller Edith og peger på trygheden som noget af det vigtigste. Edith har været med til at få Fredensborg bygget i 1994, og er én af de fire beboere, som har boet her lige siden. – Vi sidder ikke lårene af hinanden og kommer ikke sammen sådan privat. Nej, vi mødes i fælleshuset, hvor vi mødes alle sammen, og så er her ingen sladder, det gider vi ikke. Og sladder kan jo ikke blive til sladder, hvis det ikke kommer videre. Vi holder øje

42

beboermagasinet BoDanmark

med hinanden – er gardinerne trukket fra om morgenen – så ved vi, at alt er godt. Og bare det at være så tæt på hinanden – det giver os tryghed. Girlpower i bofællesskabet Inden for en kort periode mistede Edith sin mand og sin mor, hun fik pacemaker og hendes hus blev eksproprieret – og derfor var det hele lidt skidt. Ikke desto mindre tog Edith i 1991 initiativ til projektet om at få bofællesskabet Fredensborg bygget. – Det blev min redning at have noget at tage sig til og gå op i. I mine sidste år på arbejdsmarkedet var jeg i ældreplejen. Her så jeg de enlige ældre, og hvor dårligt det var at bo i eget hus. På et kursus hørte jeg om ældrebofællesskaber, og tænkte det må jeg gøre noget ved, og det gjorde jeg så, fortæller Edith. – Det er vigtigt at holde sig i gang som ældre, og det holder alle os 10 piger i gang, at vi bor her. Vi tager hi-

nanden med rundt til forskellige ting, og der er ingen, der bare sidder. Vi har kun behov for lidt ekstra pleje. Vidensdeling og eksport af know-how om bofællesskaber Edith har været med til at opstarte omkring 20 bofællesskaber i Danmark, og også fra udlandet har der været stor interesse. Korea, Tyskland, Holland, Schweiz, Sverige samt omkring 1000 japanere og det japanske socialministerium har været på besøg på Fredensborg, fordi de alle har været interesseret i bofællesskaber. Edith har rejst 4000 km. rundt i hele Japan på tre uger for at holde foredrag. De ville gerne vide noget om, hvordan vi gør, fortæller Edith. – Så derfor er det lidt pudsigt at læse i avisen, at en kommune her på Fyn tager til Japan for at lære om ældreboliger. Glæd dig bare til at blive ældre Der er altid godt humør her hos os fortæller Edith. Når vi bliver ældre, så


Navn: Minna Alder: 83 år. Har boet på Fredensborg siden: Marts 1995. Det bedste ved at bo her: “Trygheden ved, at vi holder øje med, at gardinerne er trukket fra hos hinanden, og hvis vi er syge, så kalder vi bare. Det er rigtig godt at have hinanden tæt på.”

Navn: Edith Rasmussen Alder: 77 år Har boet på Fredensborg siden: Marts 1995 Det bedste ved at bo her: “Vi kan stå op, når vi vil, vi har ikke et arbejde, vi skal passe, vi kan gøre lige hvad vi vil – så du kan roligt glæde dig. ”

husker vi nogen gange lidt skidt, men det kan vi så grine af, fordi vi alle er lige. Blandt yngre mennesker kan man godt nogen gange blive flov over det, men her kan vi grine af det, for vi er jo alle bare gamle. – Vi drikker kaffe, spise middage ved højtiderne, spiller kort og holder fødselsdage for alle i bofællesskabet. Vi holder fast i de gamle traditioner, fortæller Edith, som hvert år også fejrer nytår i fælleshuset. Mange er måske bange for at blive ældre, men jeg synes faktisk, det er den bedste periode, siger Edith. – Barndom, ungdom og så voksen. Du har en masse problemer, og en masse du skal leve op til. Vi har det jo godt her i Danmark, vi får både rollatorer, kørestole, og der bliver passet på os. Vi kan stå op, når vi vil, vi har ikke et arbejde, vi skal passe, vi kan gøre lige hvad vi vil, og blæse på hvad andre mener om os. Det er mit indtryk, at sådan ser de fleste ældre på det – så du kan roligt glæde dig.

Navn: Erna Alder: 80 år Har boet på Fredensborg siden: April 2011 Det bedste ved at bo her: “Det er godt vi er nogenlunde jævnaldrende og har samme livserfaring. Det er jeg glad for.”

FAKTA: • Fredensborg består af 10 rækkehuse • Fredensborg har status af bofællesskab, og afdelingsbestyrelsen beslutter i fællesskab, hvem der skal bo her • For at komme til at bo på Fredensborg skal man være over 50 år • Man må ikke have hjemmeboende børn • Boligerne på 86 m2 er i første omgang forbeholdt ægtepar • Der er i dag 14 på ventelisten • Fælleshus på 60 m2 rummer også fælles vaskemaskine og tørretumbler

beboermagasinet BoDanmark

43


oDanmarkRundt HØJSKOLEN I HØJVANGEN Latter, opmærksom lytten og hyggelig spisning er indtryk fra første aften på “Højskolen i Højvangen”. 40 deltagere i alderen 13-84 år nød det humoristiske oplæg af Vibeke Arensbak, der gik tæt på det kropssprog og den udstråling og signaler, vi hver især udsender. Et godmorgen til forskel – Det var meget rammende, da hun fortalte om, hvor stor betydning vores kropssprog har, når vi møder hinanden. Vi fik rigtig grinet, siger Charlotte Hammershøj om indlægget med konkrete anvisninger til hverdagens situationer. – For eksempel det at sige godmorgen til dem, vi går forbi. Det er simpelt og gør folk glade, fortæller Frank Nielsen, som deltog i højskolens første aften.

Imens de voksne blev klogere på kropssprog og kommunikation, var børnene samlet omkring spil, fodbold og hygge i højskolens tilknyttede børneprogram. Mere energi til familierne Højskolen i Højvangen er startet af Projekt Højvang ud fra et ønske om at give noget igen til alle de beboere, der bruger mange frivillige kræfter på at løfte forskellige opgaver i lokalområdet. Samtidig er det gode familieliv i fokus med oplevelser, der giver ny energi til familierne. Louise Buch Viftrup, projektleder i Projekt Højvang, er leder af højskolen. Projekt Højvang foregår i et samarbejde mellem Midtjysk Boligselskab og Skanderborg Andelsboligforening. - ajh

40% RABAT PÅ NYT KØKKEN – HTH kampagne med op til 40 % rabat året ud Boligkontorets indkøber, Anne Løvgreen, arbejder på at tilbyde beboerne attraktive indkøbsaftaler og har fået en ny aftale på plads med HTH Køkkener. HTH tilbyder en særlig kampagnerabat på helt op til 40 % på HTH producerede elementer og skabstilbehør i resten af 2013.

50 DAGE MED 50% RABAT – På Vordingborg Køkkener Fra den 1. november til den 20. december er der også mulighed for at opnå 50% rabat på alle elementer og bordplader i Vordingborg PLUS serien.

44

beboermagasinet BoDanmark

Vil du gøre brug af tilbuddet? Kontakt driftschefen eller din ejendomsfunktionær på vores afdelingskontor. De kan fortælle dig, om det er muligt at låne af boligafdelingen, eller du selv skal betale køkkenet. Betaler du selv, kan du i år og næste år gøre brug af håndværkerfradraget på 15.000 kr. pr. voksen person (Skattefradrag på arbejdslønnen.) Se vores rabataftaler på www.boligkontoret.dk/rabatter Se reglerne om håndværkerfradrag på www.skat.dk


MOTIONSRUM, GÆSTEVÆRELSE, VÆRKSTED OG BIBLIOTEK Beboerne i Engparken i Næstved har det hele. AF ANDERS JUEL HANSEN, ajh@bdk.dk

Finn og Anne Knudsen er flyttet ind i en af de store lejligheder på toppen af Engparken. Med sig bragte de begyndelsen til motionsrummet i Engparken. Beboer købte romaskine til motionsrummet – Vi havde en del redskaber i kælderen til vores hus, fordi jeg var nødt til at træne pga. dårlig ryg. Da vi flyttede hertil spurgte jeg, om der var et sted, hvor vi kunne stille dem, fortæller Finn Knudsen. I dag er motionsrummet udstyret med løbebånd, crosstrainer, romaskine, cykler, diverse maskiner og et par ribber. – Romaskinen er lige kommet til. En af vores beboere fik at vide af fysioterapeuten, at han skulle træne i en romaskine. I stedet for at lægge pengene i et fitnesscenter købte han romaskinen, så kan han gå lige her ned og træne, fortæller Finn. Det er gratis for beboerne at bruge

motionsrummet, der benyttes flittigt af 25-30 beboere. Populært gæsteværelse Ved moderniseringen af Engparken blev der et rum til overs til gæsteværelse. – Det er voldsomt populært. Jeg har allerede udlejninger i 2014 og 2015. Som regel bliver det lejet to-tre dage af gangen, og nogle lejer det en hel uge, fortæller lokalinspektør Susanne Trempenau. – Da vi boede i hus, havde vi kælderen. Det er simpelthen dejligt, at vi har gæsteværelse her, når børnene eller venner kommer på besøg, siger Anne Knudsen. En overnatning i gæsteværelset koster 150 kr. En kasse til værkstedet Værkstedet har ikke fungeret så længe. Der er høvlebænk, skruestik, håndværktøj og det mest basale til cykelreparation. – Der har lige været en og sætte en kasse med rigtigt godt værktøj, fortæller Finn.

Danmarks mindste bibliotek Titler som Stig Larssons Mænd der hader kvinder og Khaled Hosseinis Drageløberen møder beboerne, når de på vej til vaskeriet passerer Danmarks mindste bibliotek. Biblioteket på 2x2 m2 har fungeret et par år og har et velassorteret udvalg af bøger og lidt børnefilm.

ET FORNYET ENGPARKEN Engparken har 88 boliger og er færdig med en omfattende modernisering. Lejligheder er lagt sammen til store attraktive boliger med altan, facaderne er renoveret og den store have er opdelt i mindre rum med sansehave og gode opholdsmuligheder. Haven er indrettet med god adgang for kørestolsbrugere og dårligt gående, og belysningen ved stierne giver godt overblik og skaber tryghed. Engparken tilhører DVB Næstved.

beboermagasinet BoDanmark

45


10 gode råd sund

til en og energivenlig bolig

og mulighed for at spare penge

Sæt alle termostater i sammenhængende rum på samme temperatur. Du sparer intet ved at have en enkelt radiator tændt og resten slukket. Tværtimod bruger én radiator, som er fuldt opvarmet, mere energi end tre, der kører på lav drift.

46

beboermagasinet BoDanmark

Hold dørene lukket til køligere rum Husk altid at holde døren lukket til de rum, hvor du ønsker en lavere temperatur. Varmen søger mod kolde rum, og den vil derfor blive dårligt udnyttet, hvis dørene er åbne.


Tildæk aldrig radiatorerne Luft ud i 5-10 min. med fuld gennemtræk mindst 2 gange dagligt

Er radiatorerne dækket til, kan rummet ikke varmes op, selvom man bruger lige så meget varme, som man plejer. Stil derfor ingen møbler foran radiatoren, tør ikke tøj på radiatoren, og dæk ikke radiatoren til med gardiner eller andet. En radiator skal have luft omkring sig.

En hurtig udluftning har ingen påvirkning på varmeregningen. Ny tør luft er hurtigere og billigere at opvarme. Ved udluftning nedsættes risikoen for sundhedsproblemer med skimmelsvamp og husstøvmider.

Vær særlig opmærksom på fugtproblemer i badeværelset Tør aldrig tøj indendørs Vådt tøj afgiver meget fugt til luften. Det øger risikoen for skimmelsvamp og fugtskader. Tør derfor dit tøj i de fælles tørrerum, udenfor eller i tumbler.

På grund af høj luftfugtighed i badeværelset er der særlig stor risiko for skimmelsvamp. Sørg altid for: God udluftning, relativ høj temperatur og at aftørre våde overflader efter bad.

Læg låg på Madlavning er en stor kilde til fugt, brug derfor altid emhætte og læg låg på gryden, når du koger vand.

Alle boligens rum skal have en temperatur på over 15 grader Så undgår du nemlig fugtskader og usund skimmelsvamp. Lad derfor altid termostaten stå på minimum trin 1 i alle rum – også når du tager på ferie.

Tildæk aldrig ventilationskanaler eller friskluftsventiler Varmen forsvinder ikke gennem trækkanalen. Fugtig luft kræver mere energi at opvarme end frisk, tør luft. Hvis du lukker for trækkanaler eller friskluftsventiler i vinduerne, opnår du en mere fugtholdig luft, en dyrere opvarmning og risiko for fugtskader og skimmelsvamp. En effektiv ventilering udskifter derimod den fugtige luft med tør luft, som er langt hurtigere og billigere at opvarme.

Undgå løbende toiletter og dryppende vandhaner Det er dyrt, når toilettet løber. Tydelige kalkstriber er tegn på utætheder. Løber toilettet, så der er uro i overfladen, kan du nemt få en ekstra vandregning på 5. - 15.000 kr.

Kilde: Energi & Miljø, Boligkontoret Danmark i samarbejde med Energitjenesten.

beboermagasinet BoDanmark

47


oDanmarkRundt BILLIGERE AT FLYTTE Mellem 4-500.000 kr. sparer beboerne i Sakskøbing Boligselskab efter udbud af malerarbejdet. Hvert år flytter beboerne i knap 100 boliger. De kan nu se frem til en større besparelse, når boligen skal istandsættes. I snit reduceres prisen med op til 5.000 kr. pr. bolig. I foråret 2012 gennemførte Boligkontorets indkøber, Anne Løvgreen, et udbud af istandsættelsen i selskabet og efter ca. et år har besparelsen været som forventet – 25-30 %. Nakskov Almene Boligselskab har i 2013 tilsvarende sparet omkring 30 % på istandsættelsen af flytteboliger. Store prisudsving Når Anne Løvgreen udbyder maling, gulvafhøvling og rengøring i licitation, oplever hun store prisforskelle i tilbuddene. Prisen kan være mere end det dobbelte fra det ene til det andet tilbud. Overenskomsten skal overholdes Firmaer, der byder på opgaven, skal have

tegnet overenskomst med parterne på området. Benyttes der underleverandører er tilbudsgiveren også ansvarlig for dennes forhold og skal stille en række oplysninger til rådighed om underleverandøren. Sort arbejde er bandlyst – Vores udbudsmateriale er bl.a. inspireret af materiale fra SKAT for at sikre ordnede forhold. Ved udbud på rengøringsområdet er vi særligt opmærksomme på at undgå firmaer, der f.eks. bruger underleverandører med sort eller illegal arbejdskraft, fortæller Anne Løvgreen. Malersvendene er de samme I Sakskøbing Boligselskab har driftschef Ove Larsen ikke oplevet nogen ændring på arbejdskraften. – Hovedparten af malerne er de samme lokale svende. De er blot blevet ansat i det nye firma.

Vi kan spare beboerne for op imod en 1/3 af udgiften til istandsættelse, siger indkøber Anne Løvgreen.

FABELDYR ERSTATTER DEN HVIDE DAME Den Faberske Fond har sponsoreret et nyt kunstprojekt til 100.000 kr. i Vesterled i Ryslinge på Fyn. Den bredballede dame forsvandt en nytårsmorgen Gennem årene har borgerne i Ryslinge været vant til at se den bredballede hvide dame sidde ude foran Vesterled – et boligområde med 16 ældreboliger i Boligforeningen Faaborg-Midtfyn. Men hun forsvandt efter krudtfyldte narrestreger en nytårsmorgen. Beboerne i de 16 ældreboliger og bestyrelsen i Boligforeningen Faaborg-Midtfyn har nu fået opstillet en afløser for den forsvundne dame. Pontus Kjerrman har skabt to nye kunstværker – en bænk og en vase – begge båret af et fabeldyr.

48

beboermagasinet BoDanmark


Juridisk brevkasse

Kære Henriette Kære Henriette Da jeg skulle overtage min nuværende lejebolig, tilbød den tidligere lejer, at jeg kunne købe den vaskemaskine og tørretumbler, som han havde installeret i lejemålet. Da lejekontrakten ikke indeholdt vaskesøjle, og da jeg er dårligt gående, og derfor ikke så let kan komme ned i vaskerummet, syntes jeg, det var en rigtig god ide. Imidlertid insisterede den tidligere lejer på, at jeg også skulle betale for, at henholdsvis vaskemaskine og tørretumbler blev afinstalleret og flyttet ud på bagtrappen, imens der blev holdt syn, og da jeg så skulle overtage lejemålet, skulle jeg også betale for, at det blev installeret igen. Han sagde, at det insisterede boligselskabet på. Kan de virkelig kræve det?

Kan jeg få mit navn på lejekontrakten? Jeg bor i et dejligt rækkehus sammen med min kæreste. Det er min kæreste, som har stået på ventelisten, og derfor er det også ham, som står på lejekontrakten. Vi skal have et barn sammen om tre måneder, og jeg kunne godt tænke mig at sikre os, på den måde, at jeg også kom på kontrakten, så jeg ikke bliver sat på gaden, hvis han dør. Kan jeg kræve det? Vi har boet sammen på forskellige adresser de sidste tre år.

Kære D. Desværre havde den tidligere lejer ret. Det virker helt forkert, men sådan som reglerne er skruet sammen, så skal udlejeren – altså boligselskabet – sørge for, at vedligeholde alle de installationer, som er i lejemålet. Det er derfor, at reglerne praktiseres således, at vaskemaskinen, eller hvad det ellers måtte vedrøre, afinstalleres og flyttes ud af lejemålet indtil den nye lejer har overtaget det, hvorefter den nye lejer kan få maskinerne installeret igen. På den måde sikrer boligselskabet, at maskinerne ikke ad bagveje pludselig er blevet en del af lejemålet og dermed udlejers forpligtigelse.

Jeg kan godt forstå, at du har et behov for at sikre dig og din familie – og det kan også lade sig gøre. Som udgangspunkt er det sådan, at det er den person, der har stået på ventelisten, som har krav på at komme på lejekontrakten. Men når I har boet sammen i to år, har du ret til at overtage lejemålet, hvis du og din kæreste går fra hinanden, eller hvis han måtte afgå ved døden. Nogle boligselskaber praktiserer også, at kærester kan komme med på kontrakten, når de opfylder betingelserne for at overtage lejemålet i almenlejeloven, men andre holder fast i, at det kun er den lejer, som har ancienniteten, som kan komme på kontrakten. Jeg er ikke bekendt med, hvilken holdning dit boligselskab har, men uanset, så er dine rettigheder sikret i lovens regler.

Venlig hilsen Henriette Fabritius Tengnagel, advokat

Venlig hilsen Henriette Fabritius Tengnagel, advokat

Venlig hilsen D.

Udlæg i mit indskud Jeg er kommet i lidt økonomisk uføre, og har i den forbindelse været i fogedretten. De foretog noget, de kaldte udlæg i mit indskud – kan de det, og betyder det, at jeg bliver sat ud af min lejlighed, hvis jeg ikke overholder den afdragsordning, som jeg indgik med inkassobureauet i fogedretten ?

Du kan være helt rolig. At inkassobureauet foretog udlæg i dit indskud betyder ikke, at de kan få dig sat ud af dit lejemål. Det betyder, at de har sikkerhed for din gæld i den del af dit indskud, som du måtte få tilbage, hvis du fraflytter lejemålet. Udlægget får først en effekt, hvis du på et tidspunkt skal fraflytte lejemålet. I det tilfælde betyder udlægget, at boligselskabet ikke må udbetale et evt. overskud ved fraflytningsopgørelsen til dig, men skal sende pengene til inkassobureauet, som har udlæg i indskuddet. Venlig hilsen Henriette Fabritius Tengnagel, advokat

beboermagasinet BoDanmark

49


Rundt om BoDanmark KONKURRENCEVINDERE BoDK72 Vindere af Erann DD greatest hits Herman Niekiel, Ribe Boligforening Anette Düring, DVB København Serminnguag Gedionsen, Sakskøbing Boligselskab Vindere af gavekort til Itunes på 150 kr. Christina Bjørn Thomsen, Søllerød almene Boligselskab Susanne Holmkjær Boesen, Middelfart Andelsboligforening Tina Kallestrup, BSJ Viborg Vindere af gavekort til Fona på 150 kr. J. Røpke, Boligselskabet Nordkysten Eli Bisgaard, Boligselskabet Strandparken Dragør Lone Nissen, BSB Søllerød

Konkurrence

VIND EN BOG. DU KAN VÆLGE MELLEM: Lone Kühlmann – Afskaf Alderdommen Knud Kramshøj – Levedage

Vil du deltage i lodtrækningen, kan du sende en mail med dit navn, adresse og telefonnummer til: bodanmark@bdk.dk og skrive “Lone Kühlmann eller Knud Kramshøj ” i emnefeltet. Eller du kan udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark, Lundsgade 9, 2100 København Ø, Att. Eva Rastén. Husk at skrive hvilken præmie du ønsker. Besvarelserne skal være fremme senest 20. december 2013. Vinderne af konkurrencen offentliggøres i næste nummer af BoDK. Navn: Adresse: Boligorganisation: Telefonnummer:

50

beboermagasinet BoDanmark


LIGE TIL AT KLIPPE UD Følg os på www.lejdigtilmuligheder.dk og Facebook, hvor du har mulighed for at fortælle om de muligheder, der findes i din boligafdeling, du kan se hvordan de andre gør, vinde præmier og meget mere.

fællesinteresser

Beboerhotel

Beboer

Fællesinteresser

boliger

hotel Besøg

byen på besøg Få

er g e J et r e s resmin nabo e t n i åi s – og

www.lejdigtilmuligheder.dk

BytteBytte

Lån dig Frem købmand Indkøb lige til døren

Bytte

Lån Lån

bytte indkøb

dig frem

bytte

l vi a k S e..n.abo t t y b ed min

så m – og

www.lejdigtilmuligheder.dk


Boligkontoret Danmark – din boligadministration Skriv dig op til en bolig hos os

Opskrivning til boliger og betaling til venteliste kan ske på www.boligkontoret.dk under Søg Bolig. For boliger i Viborg området www.boviborg.dk. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer.

Boligselskabet Sct. Jørgen Brovej 18 – 8800 Viborg Telefon 87 92 59 25 – Fax 86 62 78 72 post@bsjviborg.dk eller viborg@bdk.dk Afdelingskontoret Skanderborg Adelgade 106 – 8660 Skanderborg Telefon 86 52 21 77 – Fax 86 51 04 74 skanderborg@bdk.dk Lokalkontoret Silkeborg Markedsgade 8, st.tv. 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 60 25 – Fax 86 81 60 25 (Ingen udlejning)

Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. sal – 2840 Holte Telefon 39 25 10 00 – Fax 39 25 10 01 holte@bdk.dk

Afdelingskontoret Allerød Kirkevænget 8A – 3450 Allerød Telefon 48 17 22 21 – Fax 48 17 76 03 alleroed@bdk.dk

Afdelingskontoret Helsingør Vestermarken 16A – 3060 Espergærde Telefon 73 75 76 60 – Fax 73 75 76 77 helsingoer@bdk.dk

Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 - 2100 København Ø Telefon 35 44 80 80 – Fax 35 44 80 01

Afdelingskontoret Sakskøbing Guldborgvej 2 – 4990 Sakskøbing Telefon 73 75 76 30 – Fax 54 70 29 51 sakskoebing@bdk.dk

Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30 – 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00 – Fax 75 42 20 27 ribe@bdk.dk

Lokalkontoret Fakse Østervej 17 4640 Fakse Tlf. 56 71 32 30 – Fax 56 71 35 25 fakse@bdk.dk

Lokalkontoret Kolding C.F. Tietgensvej 1C 6000 Kolding Tlf. 76 60 32 32 – Fax 75 50 32 32 kolding@bdk.dk Lokalkontoret Holsted Nørregade 1 6670 Holsted Tlf. 75 39 35 66 holstedboligforening@bdk.dk

Afdelingskontoret Fyn Sivlandvænget 27B – 5260 Odense S. Telefon 63 12 75 80 – Fax 63 12 75 81 fyn@bdk.dk

Afdelingskontoret Nakskov Axeltorv 18 4900 Nakskov Tlf. 73 75 76 40 – Fax 54 91 09 19 nakskov@bdk.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.